Opgaveformulering
Opgave i dansk og/eller samtidshistorie
HHX 2. år
Skriv din opgaveformulering her:
Underskrifter:
_________________________________ ________________________________
HHX 2. år
Emne: kvinde oprøret 1960erne – 70erne
Redegør for kvindernes livsvilkår og tiden op til kvindeoprøret.
Analyser hvad der lå til baggrund for kvindeoprøret og metoderne der blev brugt under selve
kvindeoprøret.
Diskuter/ vurderer virkningen af kvindeoprøret og indflydelsen på tiden derefter.
2
Indholdsfortegnelse
Side
1. Indledning 4
2. Problemformulering 4
3. Redegørelse 4
3.1. Arbejdsmarkedet 4
3.2. Sex og abort 5
4. Analyse 6
4.1. Arbejdsmarkedet 7
4.2. Sex og abort 8
5. Vurdering 9
3
Indledning
Jeg har valgt dette emne, fordi jeg finder det meget interessant samt et relevant emne som alle,
især kvinder, i det danske samfund burde have kendskab til. I min redegørelse vil jeg især gå ind og
se på kvindernes liv i 50erne og starten af 60erne. Her vil jeg lægge stor vægt på kilden På trods,
100års kvindehistorie af Hanne Dam samt kvindeinfo.dk
1
. I min analyse vil jeg inddrage min viden
om tiden op til kvindeoprøret fra min redegørelse og bruge den til at analysere, hvad de
væsentlige grunde til kvindeoprøret var. Jeg vil analysere de metoder som der blev brugt under
kvindeoprøret, altså hvordan man kæmpede for kvinders rettigheder. I vurderingen / diskussionen
vil jeg bruge oplysningerne fra analysen omkring metoderne, der blev brugt, vurdere virkningen af
kvindeoprøret og derefter vil jeg diskutere hvorvidt kvindeoprøret har indflydelse på nutidens
kvindes liv og om der i dagens Danmark er ligestilling mellem kønnene. I min opgave vil jeg især
lægge vægt på to områder: arbejdsmarkedet samt sex og abort da det efter min overbevisning, er
nogle af de områder hvor der er sket den vigtigste udvikling indenfor kvindehistorie.
Problemformulering
- Redegør for tiden, samt kvindernes livsvilkår op til kvindeoprøret.
- Analyser hvad der lå til baggrund for kvindeoprøret og metoderne som blev brugt under
oprøret.
- Diskuter / vurder virkningen af kvindeoprøret og indflydelsen på tiden derefter.
Redegørelse:
Arbejdsmarkedet:
I 1950’erne var der et økonomisk opsving. Industrien blev det største erhvervsområde, hvor det
førhen havde været landbruget. Det gjorde at der blev behov for ekstra arbejdskraft, så man
hentede folk ind fra landet, men også kvinderne blev hevet ud på arbejdsmarkedet. Før
kvindebevægelsens indtog var det en selvfølge at en kvinde, uanset hendes uddannelse, forlod
arbejdsmarkedet når hun blev gift og blev en husmor. Det at blive en husmor med et pænt hjem
var det ideelle for en ung pige i 1950’erne. Selvom mange kvinder blev nødt til at arbejde ude,
efter at de var blevet gift, for at supplere familiens indtægt, flyttede den offentlige holdning til
1
Nærmere betegnelse følger i hovedafsnittet.
4
udearbejdende husmødre sig ikke. De husmødre der arbejdede ude måtte leve med en konstant
dårlig samvittighed og et dårligt offentligt omdømme.
2
De kvinder som forblev husmødre,
begyndte i 1950’erne at mangle udfordringer. Husarbejdet blev lettere med de nye maskiner og
den teknologiske udvikling, og samtidig fik kvinderne også bedre uddannelser. De manglede
udfordringer i hverdagen samt et socialt liv med andre voksne. Så da der blev behov for kvinderne
på arbejdsmarkedet under opsvinget, var kvinderne parate. Dog var det stadig kun et mindretal
som kunne få børnene passet i daginstitutioner, da der kun var meget få pladser. Mange kvinder
som kom ud på arbejdsmarkedet, måtte finde sig i monotont og lavtlønnet arbejde som f.eks.
fabriksarbejde.
3
gennemsnitslønnen for ufaglærte kvinder lå på 9,96 kr. i timen, men de ufaglærte
mænd fik 11,11 kr. i timen.
4
Sex og Abort:
Frem til 1970 kunne der kun bevilges en abort, hvis graviditeten eller fødslen var til fare for den
gravides liv eller helbred, hvis fostret var arveligt belastet som ved f.eks. incest, eller hvis
graviditeten var et resultat af en voldtægt. Aborterne skete dog stadigvæk, især fordi flere unge
begyndte at have sex før ægteskabet, og fordi halvdelen af dem ikke brugte beskyttelse. I pæne
hjem var sex ikke noget man talte om, og mange unge kvinder var uvidende omkring området. Det
gjorde at der blandt unge kvinder florerede mange usandheder omkring området. Mange troede,
at de f.eks. ikke kunne blive gravide den første gang de havde samleje, eller at man kunne få kræft
og andre sygdomme ved at bruge beskyttelse. Og I årtiet 1940 – 1950 steg det formåede årlige
antal af illegale aborter fra 5.000 om året til 18.000 om året. Det gjorde, at der blev nedsat en
svangerskabskommission og en ny svangerskabslov i 1956. Dette ændrede dog ikke meget på
området omkring abort, men loven tillod at man hjalp de kvinder noget mere, som var blevet
uønsket gravide, og som ønskede at gennemføre graviditeten. På området omkring
svangerskabsforebyggelse, ændrede kommissionen og loven dog på forholdende. Der blev blandt
andet indført et gratis kursus i prævention, for alle kvinder som havde født eller aborteret, og i
1961 nedsatte kommissionen et seksualoplysningsudvalg. Mange af de kvinder som i 1950’erne fik
2
http://www.kvinfo.dk/side/1044/
3
På trods, 100 års kvindehistorie af Hanne Dam s. 92-97
4
http://www.kvinfo.dk/side/1048/
5
udført en abort, gik uden om læger samt mødrehjælpen
5
og henvendte sig til en kvaksalver.
Mange kom ikke godt fra dette. Hos læger og på hospitaler så man følgerne af disse illegale
aborter, der blandt andet medførte sterilitet, underlivsbetændelse og andre sygdomme som
kunne plage kvinderne resten af deres liv.
6
Man lavede i 1961 en vejledning omkring
seksualundervisning til folkeskolerne, hvor man oplyste omkring prævention, men også omkring at
prævention kun hørte hjemme i ægteskabet. Man mente at piger udviklede sig senere end drenge
og brugte blandt andet også det til at argumentere mod sex før ægteskabet. Denne argumentation
blev også brugt mod en nemmere tilgang til prævention, da man mente at 14-18 årige piger var
seksuelt umodne og derfor ville kunne blive presset til sex. Noget de ifølge eksperter som Henrik
Hoffmeyer
7
og Gudrun Brun
8
ikke var klar til. Det var legalt for mænd at dyrke sex før ægteskabet,
mens det blev forventet af kvinder at de forblev jomfruer indtil ægteskabet. Dette var dog langt
fra tilfældet.
De to områder havde også en fælles problemstilling. Det at kvinder ikke selv kunne bestemme
hvornår og hvor mange børn de ville have, gjorde det svært for dem at være på arbejdsmarkedet.
De kunne nemlig ofte kun arbejde deltid, for at kunne passe deres børn og hus, samtidig med at
kvinderne fik sygefravær ved fødsler.
9,10
Analyse:
Den nye Kvindebevægelse arbejdede på forskellige måder. DKN (Danske Kvinders Nationalråd) og
DK (Dansk kvindesamfund), som var et udspring af den gamle kvindebevægelse, arbejdede
parlamentarisk. Selvom kun nogle sad i folketinget og arbejdede med lovforslag og de forskellige
udvalg, var det via politisk indflydelse de arbejdede. Den anden del af Kvindebevægelsen var et
udspring af ungdomsoprøret og bestod blandt andet af organisationer som rødstrømperne og
individ og samfund
11
. Disse organisationer arbejdede som græsrodsorganisationer. Tidligere
Rødstrømpe Birgitte Due omtalte de unge organisationer som ungdomsparlamentarikere, der
ønskede at starte et gadedemokrati. Begge dele af kvindebevægelsen hentede inspiration fra USA,
5
Institutionen som skule hjælpe kvinder der var blevet uønske gravide.
6
På trods, 100års kvinde historie af Hanne Dam s. 97-105
7
Mødrehjælpens Overlæge.
8
Førende børnepsykiater på det tidspunkt.
9
http://www.kvinfo.dk/side/1046/
10
http://www.kvinfo.dk/side/1048/
6
som var den nation der førte an i den feministiske kamp, og især rødstrømperne hentede også
metoder fra USA og de amerikanske Redstockings. Man lavede man opmærksomhedsfangende og
provokerende aktioner, hvilket især inspirerede de unge kvinder til at deltage i kampen.
Rødstrømpernes strategi var især søsterskab, hvor kvinder hjælper kvinder.
12
Arbejdsmarkedet:
Problemet vedrørende kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, var at arbejdsmarkedet var
mandsdomineret. Alle lederne var mænd, og kvinders arbejdskraft blev regnet som mindre værd
end mænds, derved var kvindernes løn også lavere end mændenes. Den ungdomsbetonede del af
kvindebevægelsen, greb kampen for ligeløn an med aktioner og happenings. 1. maj 1970, lavede
rødstrømperne en aktion, med den senere indenrigsminister Karen Jespersen i spidsen, hvor de
overtog talerstolen fra den daværende LO-formand. Mødet foregik på rådhuspladsen og blev vist
på TV. Rødstrømperne blev smidt ned fra talerstolen, men havde en megafon og løbesedler som
de brugte til at sprede budskabet ligeløn nu! Den aktion kan ses fra to sider: på den ene side
bragte den stor opmærksomhed omkring emnet, da aktioner også blev sendt på TV. Men på den
anden side var Rødstrømperne, hvilket også ligger i deres navn, venstreorienterede ligesom LO.
Kvindebevægelsen og især rødstrømperne brugte jo også selv sloganer som ingen kvindekamp
uden klassekamp. Så fra den vinkel havde denne aktion en negativ indvirkning på nogle af deres
forbundsfæller, og derved også på dem selv. En anden meget omdiskuteret aktion foregik på mors
dag, 10. maj 1970, hvor 25 kvinder efter et kvindemøde i fælledparken, tog med bussen, men
nægtede at betale mere end 80 % af en billetpris på1,25øre i protest mod at kvinders
gennemsnitsløn var 20 % lavere end mændenes. Kvinderne nægtede at forlade bussen frivilligt og
blev derfor båret ud af politiet, hvorefter de blev anholdt. Denne aktion skabte også en stor
mediebevågenhed, men var til gengæld ulovlig, hvilket flere af de ungdomsbetonede aktioner
var.
13
Loven for ligeløn blev ved hjælp af KAD og de kvindelige fagforbund vedtaget i år 1976, hvor
det blev besluttet at der i overenskomsten skulle være lige løn for lige arbejde.
14
11
Individ og samfund var oprindelig dansk kvindesamfunds ungdomskreds, men bortrev sig og blev en del af
ungdomsoprøret.
12
På trods, 100 års kvindehistorie af Hanne Dam, s. 134-148.
13
Rødstrømperne bind 1, af Drude Dahlerup, side 180-185.
14
Rødstrømperne bind 1, side 233-240
7
Sex og abort
Man havde fået indført prævention, dog blev kvinder stadigvæk uønsket gravide og som tidligere
nævnt var der et stort problem med illegale aborter. Både i folketinget og kvindebevægelsen var
der delte meninger omkring aborter. I dansk kvindesamfund medførte abortdebatten en
generationskonflikt. Ungdomskredsen var for abort, mens at den ældre del af organisationer var
imod. Da ungdomskredsen satte abortrejser til udlandet på programmet, blev man i
organisationen nødt til at finde en fælles holdning til emnet. Dette medførte dog en splittelse af
Dansk Kvindesamfund, hvor ungdomskredsen dannede organisationen Individ og samfund, som
blev en del af ungdomsoprøret. Den nye organisation åbnede et abortkontor, hvor man kunne få
hjælp til at lave en ansøgning, der kom igennem abortansøgningen i mødrehjælpen. Samtidig
arrangerede de også abortrejser til udlandet og i 1969 udgav de en gør-det-selv vejledning. Den
metode som Individ og samfund brugte til at kæmpe for fri abort, var på grænsen af loven og
bragte også opstand, men samtidig også opmærksomhed omkring at det var nødvendigt med en
mere liberal abortlovgivning. Det kan dog diskuteres om deres metoder var for etisk ukorrekte.
Blandt andet ville en abort udført efter en gør-det-selv vejledning, ikke blot skade fostret, men
også kunne gøre stor skade på den gravide kvinde, hvis det ikke blev gjort ordentligt. I 1965
arrangerede nogle studerende ved Københavns Universitet en abortuge, hvor de oplyste omkring
de medicinske, juridiske, psykologiske og sociale aspekter ved en svangerskabs afbrydelse, og om
de risici der var forbundet med en illegal abort. Den metode var lovlig og oplysende, samtidig med
at det bragte fokus på området. På den politiske front var det især SF der satte fri abort på
programmet. i 1967 fremsatte de et forslag om fri abort, der var begrundet med at der trods 15-
25.000 illegale aborter ikke var særlig mange som blev retsforfulgt på grund af det. En anden
begrundelse for fri abort var også at de økonomisk bedrestillede nemmere kunne få sikrere
svangerskabsafbrydelse end kvinder fra de lavere samfundslag, hvilket gav en større social ulighed.
Partiet lagde også en afgørende vægt på at kvinder burde have ret til selv at afgøre, om de ville
føde uønskede børn. Selvom der var tilhængere af fri abort i stort set alle partier, var flertallet
imod, og det blev i stedet for besluttet at satse mere på prævention og støtte til enlige mødre. I
1969 satte socialdemokraterne dog også fri abort på deres partiprogram. Kommissionen som
folketinget havde nedsat, kom i 1970 frem til to grupper som skulle have ret til at få udført
aborter. Den ene gruppe var unger kvinder under 18, da de blev skønnet at være for umodne til at
8
have ansvaret for et barn. Den anden gruppe var kvinder over 38, da man fandt dem modne nok til
selv at træffe beslutningen om de ville have børn eller ej. Mange af kvindeorganisationerne var
dog stadig ikke tilfredse, og i 1970 var sagen så fremskreden at man også i dansk kvindesamfund
kunne danne et flertal for abort. Dette gjorde at hele kvindebevægelsen kunne stå med fælles
front for kampen om fri abort, da SF i 1972 fremsatte forslaget om fri abort igen. Dog blev loven
ikke vedtaget det år, men kvindebevægelse var fuldt opsat på at få loven igennem. I Århus delte
Rødstrømperne løbesedler ud med teksten: ”Hvem skal bestemme, hvilke børn du skal føde? Skal
en tilfældig læge eller jurist i Mødrehjælpen? Nej, vi kræver retten til at bestemme over vores egen
krop, retten til at bestemme vores tilværelse selv. Kæmp for din ret. Fri abort nu.”. De arrangerede
også et møde om prævention og abort på Christiansborg i 1972. Rødstrømperne, Dansk kvinde
samfund og socialdemokraterne arrangerede også en stor demonstration for fri abort i 1973. Det
år fremsatte regeringen også selv et lovforslag om fri abort, hvilket blev vedtaget.
15,16
Vurdering / diskussion
I dag er der som udgangspunkt ligestilling mellem mænd og kvinder, og vi har en ligestillingslov
som beskytter mod kønsdiskrimination. Den ligestillings lov vi har i dag, kommer blandt andet som
et udspring af den kamp kvindebevægelsen kæmpede i 1960’erne og 70’erne.
Arbejdsmarkedet:
Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19.
december 2004, med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 574 af 24. juni 2005, lov nr. 452 af 22.
maj 2006 og lov nr. 434 af 11. maj 2007.
Efter loven skal kvinder og mænd behandles lige i offentlig, almen og erhvervsmæssig virksomhed.
Loven forpligter også alle offentlige myndigheder til at arbejde for at fremme ligestilling ved at
indtænke ligestilling i alle andre aktiviteter, den såkaldte mainstreamingstrategi. Desuden
regulerer loven Ligestillingsnævnet, der er et klagenævn for personer, der er blevet udsat for
15
Rødstrømperne – bind 1, s. 222-224
16
http://www.kvinfo.dk/side/1046/
9
kønsdiskrimination, og fastsætter regler for lige repræsentation af kvinder og mænd i råd, nævn
og udvalg.
17
Alligevel er kønnene stadigvæk ikke helt lige. Hvis man ser på Beskæftigelsesfrekvensen,
18
så
havde mændene i 2008 en beskæftigelsesfrekvens på 80,2 % mens kvindernes var på 74,5 %.
19
Dette vil sige at der stadigvæk er flere kvinder end mænd som ikke arbejder, men på den anden
side er tallene meget tættere på hinanden end før den nye kvindebevægelses indtog. Der skal dog
også tages hensyn til at barselsorlov og fravær ved fødsel har meget at sige når forskellen ikke er
større, selvom mænd dog også tager orlov i dag
20
.
Ifølge den overstående lov er det i dag ulovligt at give kvinder en mindre løn grundet deres køn.
Kvinders løn er dog stadigvæk mindre end mænd selvom de har den samme uddannelse og er
ansat i samme sektor.
Figur 1
21
17
Citat: ministeriet for ligestilling, http://www.lige.dk/Default.asp?Id=171&AjrNws=19&AjrNwsPg=1
18
Angiver beskæftigede i forhold til alle personer
19
Bilag 1
20
Bilag 2
21
http://www.dst.dk/Sites/KVM/Arbejdsmarkedet%20og%20familieliv/kv_andel_udd.aspx