Studiekompasset.dkKlasse: HHX 2. år · Fag: Historie B
1
Danmarks ungdom i 1950’erne og 1960’erne.
Kvinderne har igennem årene været utroligt undertrykte af mænd. Mange kvinder havde
ikke økonomisk mulighed for at modstride mændene i 1950’erne og 1960’erne, men
mange kvinder satte sig tværtimod imod disse lænker og besluttede sig for at bryde det
ideelle billede af en perfekt husmor. Disse kvinder meldte sig ind i grupper og sørgede for
at deres stemmer blev hørt. Der skete i 1950-60’erne en række forskellige ungdomsoprører.
Heriblandt fx studenteroprøret, hippiernes tilkomst og rødstrømpebevægelsen. Jeg har
valgt at fokusere på kvindernes ungdomsoprører. Kvinderne har gennem årene gennemgået
mange forandringer. Disse forandringer har været med til at skabe os som kvinder i dag.
Mange vil måske karakterisere tidens kvinder i dag, så værende uhøflige og dårligt
formulerede. I gamle dage var det tradition at kvinden i hjemmet skulle holde sine
meninger for sig selv og lade manden om det hårde arbejde. Dette har igennem tiderne
ændret sig en del. Kvinder har i vores tid stået foran begivenheder som ungdomsoprøret på
Christiania samt det velkendte ungdomshus også kaldet Ungeren på Nørrebro i
København. Disse ændringer i personlighed og indre styrke kunne ikke være sket foruden
de enorme ændringer i historien i 1950’erne og 1960’erne. Dette har fascineret mig enormt
og min overordnede problemstilling lyder derfor: Hvilke grupper havde indflydelse på
kvindernes oprørere? Dette spørgsmål finder jeg meget vigtigt da både viljen og grundlaget
for oprørene kommer fra de grupper som i første omgang har haft indflydelse på
kvindernes holdninger og synsvinkler. Dette er også vigtigt i et nutidigt perspektiv da det
er vigtigt at vide historien bag kvindernes oprørere har gjort os til de kvinder vi er i dag.
Jeg har begrænset opgavens emne ved at fokusere på fire punkter. Kvindernes forhold og
kendetegn i 1950’erne og 60’erne, bemærkelsesværdige grupper der havde indflydelse på
kvindernes oprørere, det ønskede samt opnåede resultat af kvindeoprørene i 1950-60’erne
og endelig en sammenligning af kvinderne i 1950’erne-60 med kvinderne i dag.
Min problemformulering lyder derfor: Først vil jeg redegøre for kvindernes forhold i
1950'erne og 60'erne. Herunder vil jeg skrive om hvad der kendetegnede kvinderne i
1950’erne og 1960’erne. Derefter vil jeg analysere hvilke bemærkelsesværdige grupper der
2
havde indflydelse på kvindernes oprører i 1960’erne, herunder blandt andet også 1970’er
gruppen, Rødstrømpebevægelsen. Dernæst vil jeg også analysere hvad de ville opnå med
oprøret. Til sidst vil jeg vurdere hvad kvinderne fik ud af oprøret i 1960’erne samt
sammenligne kvinderne i 1960’erne med kvinderne i dag. Opgaven falder således i tre
dele. En redegørelse af kvindernes forhold samt hvad der kendetegnede kvinderne
dengang, en analysedel hvor bemærkelsesværdige grupper bliver analyseret, og hvor det
bliver analyseret hvad kvinderne ville opnå med oprøret, samt en vurderingsdel hvori
resultatet af oprøret og en sammenligning med kvinderne dengang og kvinderne i dag vil
blive vurderet. Jeg har fundet mine oplysninger på blandt andet hjemmesiden
http://www.leksikon.org/art.php?n=769. Derudover har jeg også fundet mange oplysninger
og baggrundsviden fra mange bøger. En af de bøger jeg har brugt mest går under navnet
kvindekampens døtre, som handler om de kvinder som var der til at opleve det hele samt
deres døtre. Jeg har også fået inspiration fra det stof vi har læst i skolen, herunder
Danmarkshistorisk oversigt. Jeg har valgt kun at skrive min opgave i faget historie da jeg
synes det var passende. Jeg følte ikke jeg kunne inddrage dansk i mit emne så det ville
kunne være til min fordel. Derfor valgte jeg udelukkende at skrive om Danmarks ungdom i
1950’erne og 60’erne i historie.
Kvinderne havde i 1950’erne og i 1960’erne gennemgået en del undertrykkelse. 1950’erne
blev i starten oplevet som en søvnig periode hvor man stadig sundede sig efter krise og
besættelse. Denne periode blev derfor betegnet som en ret utryk periode. Dette vendte dog
i slutningen af 1950’erne og der kom dog en eksplosiv vækst i Vesteuropa i 1957, som
Danmark også nød godt af. Denne velstand efter anden verdenskrig medførte at flere og
flere unge nu fik mulighed for at uddanne sig på universiteterne. Disse havde før i tiden
ikke haft mulighed for dette da det var dyrt at studere og dette kun var en mulighed for de
få. Dette medførte i de fleste tilfælde, en forlænget ungdomsperiode. Man havde før været
vant til som ung, at blive smidt ud i voksenlivet ganske efter man var blevet konfirmeret.
Her havde man ingen periode til at være ung og rebelsk. Dette blev der dog lavet om på, da
man indførte et nyt ord, kaldet teenager
1
. I denne periode fik man mulighed for at udforske
verden som ung samt at være rebelsk og gå nye veje. I 1950'erne og 1960'erne foregik også
en kraftig mekanisering af industri og landbrug, samtidig med at udviklingen
1
Danmarkshistorisk oversigt. Side 94. Henrik Bonne Larsen. Systime.
3
af velfærdsstaten tog fart efter 1960. Disse samfundsmæssige ændringer havde betydet
store ændringer i kvindernes arbejdsliv i sidste halvdel af det 20.århundrede
2
. Selv om
kvinderne i denne periode fik mulighed for at komme på arbejdsmarkedet og bevise deres
værd, var der stadig stor undertrykkelse af kvinderne i form af løn. Kvinderne blev nemlig
spist af med en lavere løn end mændene, selv om de lagde lige så mange timer i arbejdet
som mændene gjorde
3
. I 1960 udgjorde kvinderne kun 14 % af den samlede registrerede
arbejdsstyrke, hvoraf kun en meget lille del var gifte kvinder
4
. Dette er endnu et tegn på
kvindernes fortsatte undertrykkelse i årene omkring 1950’erne og 60’erne. Kvinderne blev
også undertrykte politisk. Selv om de havde fået stemmeret mange år tidligere var det
stadig svært at være en veltalende politisk kvinde. Venstre socialisterne var i høj grad et
ungdomsparti i 1960’erne. Kvinderne fik lov at markere sig og diskutere i forummet, men
mændene havde fortrinsret. Mændene tog ordet ofte og holdt fast i det længe. Dette skulle
respekteres som kvinde. Det var også flest mænd der tog ordet i disse forsamlinger
5
.
Kvinderne oplevede derved igen en vis form for undertrykkelse.
Dog blev de fleste formelle barrierer for kvinders ligestilling med mænd efterhånden også
fjernet i denne tidsperiode og kvinderne blev i stedet opmærksomme på kønsrollerne og
hvorledes de blev fremstillet i lærebøger og så videre
6
. Kvinderne blev i denne periode
undertrykte i form af at de blev behandlet som sexsymboler. Dette protesterede de også
imod, hvilket jeg vil komme mere ind på senere. Dét at blive gravid i denne tid, kunne
både være en velsignelse for kvinderne og et helvede. For arbejdskvinderne var det illegalt
at få en abort, i modsætningen til kvinderne i borgerskabet og mellemlagene, som var
bedre stillet og havde bedre mulighed for at anvende prævention. Disse
borgerskabskvinder fik ikke mange børn og i nødsfald kunne de betale en læge for en
illegal abort. Dette var dog meget sværere for arbejdskvinderne som havde det både
økonomisk og psykisk svært. Mange læger nægtede nemlig at hjælpe kvinder i det
anliggende og i hvert fald ikke de ugifte
7
.
2
http://www.leksikon.org/art.php?n=1504. Drude Dahlerup, 2000. Sidst ajourført 1-5-2001.
3
http://www.leksikon.org/art.php?n=1504 Drude Dahlerup, 2000. Sidst ajourført 1-5-2001.
4
Alle tiders danske kvinder.side 45. Rosinate Forlag A/S, KBH 2000.
5
Side 153 kvindekampens døtre. DR. Britt Lilja. 2007.
6
http://www.leksikon.org/art.php?n=769 Drude Dahlerup, 2000. Sidst ajourført 1-5-2001.
7
http://www.leksikon.org/art.php?n=769 Drude Dahlerup, 2000. Sidst ajourført 1-5-2001.
4
Kvinderne blev som sagt betragtet som sexsymboler i denne periode. En række ting satte
skub i den seksuelle frigørelse her i blandt; den danske Ulla Dahlerup. Hun chokerede hele
det danske land, da hun i 1963 foreslog at skolelægerne skulle instruere danske skoleelever
i prævention og pessar
8
. Porno-bølgen i 50’erne satte også skub i kvindernes seksualitet,
ligeledes med frigørelsen af p-pillen i 1966. Dette satte som sagt en chokbølge i gang i
Danmark, som var med til at skabe oprører med kvindernes seksualitet. Dette var med det
at skabe de bemærkelsesværdige kvinder i 1950’erne og 60’erne. Kvinderne i slutningen af
1950’erne og i 1960’erne kunne kendetegnes bedst på deres rebelske opførsel. Selv om de
havde et rent og almindeligt ydre med plisserede nederdele, skjortebluser og kasketter,
havde de et oprørsk og vildt indre. De debuterede i 60’erne med at gå med lårkorte kjoler
og begyndte langsomt at provokere den ældre aldersgruppe. I denne tidsalder bliver
ungdommen kendetegnet som værende udfordrende, både udsensmæssigt og
personlighedsmæssigt. Disse demonstrative unge kvinder meldte sig ind i grupper og
diskuterede både problemer og erfaringer.
Rødstrømpebevægelsen kom i 1970’erne. Bevægelsen var udelukkende for kvinder og al
indsats hvilede på kvindernes skuldre. Med Rødstrømpebevægelsen blev der skrevet et nyt
kapitel i den danske kvindebevægelses historie. Det nye kapitel blev skrevet med rødt, for
feminismen er venstreorienteret. Denne nye bevægelse var nytænkende, rebelsk, oprørsk
og mest af alt provokerende. Selv om denne utraditionelle bevægelse både vakte
entusiasme og forargelse kom den på den ene eller den anden måde til at berøre de fleste
unge danskere. Denne Rødstrømpe bevægelse kæmpede imod kvindeundertrykkelse og
kæmpede for blandt andet fri abort. Kvinderne i denne bevægelse kæmpede på alle fronter.
Politisk, på arbejdsmarkedet, i familien og i sengen. For oprørsgruppen, Rødstrømperne,
var alt en krigszone. Selv eventyrbøgerne levede ikke op til denne bevægelses standard.
Rødstrømperne mente nemlig at i alle eventyrsbøger var det prinsen der blev favoriseret og
kvinden, i form af fx en prinsesse, dukkede kun op til sidst hvor hun skulle have manden,
eller prinsen, til at redde hende. Bevægelsen gik drastisk til værks og udviklede mange
protester for at få ligeløn. En gruppe fra Rødstrømpebevægelsen nægtede fx at betale mere
end 80 % af busbilletten fordi de kun fik 80% af mænds løn
9
. Den seksuelle frigørelse
8
Kompendiet; Idealer, drømme og fjendebilleder. Side 197.
9
Drude Dahlerup, 2000. http://www.leksikon.org/art.php?n=2196. Sidst ajourført 1-5-2001.
5
startede i 1960’erne, hvilket var med til at skabe Rødstrømpebevægelsen.
10
Denne
bevægelse mente nemlig at den seksuelle revolution var sket på mændenes præmisser. De
mente at det eneste kvinderne havde fået ud af den var at det nu var legitimt at bruge
kvinden som et sex-objekt. Iblandt kvinderne delte man erfaring omkring sin egen krop og
seksualitet. Her talte man meget åbent og diskuterede både stillinger, orgasmer og
teknikker. Det var et åbent forum hvor alle var velkommen, undtagen mændene, som var
alvorligt bandlyst! Kvinderne blev påvirket meget af denne bevægelse, da de på denne
måde fik øjnene op for den store kvindeundertrykkelse. Med det radikale og
venstreorienterede som grundlag, skabtes en kvindesag, hvor kvindefrigørelse var målet
Det venstreorienterede bestod i, at man lagde vægt på forholdet til kapitalismen,
patriarkatet og især klasseaspektet, hvilket parolen “Ingen kvindekamp uden klassekamp,
ingen klassekamp uden kvindekamp” udfyldte
11
. Hvilket betød at de ønskede ligestilling
mellem kønnene og at de ønskede at kvinderne skulle have samme muligheder som
mændene havde. Denne holdning ændrede kvinders syn på omverdenen og det miljø de
havde været vant til. Den fik flere og flere unge kvinder til at åbne øjnene og se hvilke
undertrykkelse de havde været vant til og ikke havde lagt mærke til før nu.
En anden gruppe der eksisterede på samme tid som rødstrømpebevægelsen var en gruppe
kaldet; Abortgruppen. Denne gruppe deltog ivrigt i kampen for fri abort til kvinder. Dog
arbejdede gruppen ikke kun politisk for fri abort men også i praksis med prævention og
abort. Kvinderne i denne gruppe foretog selv aborter og prøvede selv alle former for
prævention af for derved at kunne fortælle den danske ungdom om deres nye fund
12
. Dette
bidrog til at mange unge fik øjnene op for disse grupper og gik imod normer og traditioner.
Der eksisterede mange grupper. Herunder de såkaldte basisgrupper. En basisgruppe er en
gruppe hvor kvinderne kan mødes og erfare at det private er politisk. Her er det muligt at
diskutere og sammenligne liv og holdninger. Basisgrupperne har altid været
kvindebevægelsens fundament. Alle beslutninger taget i fx grupper som
Rødstrømpebevægelsen blev taget til diskussion i en basisgruppe. Disse basisgrupper
arrangerede også kvindekollektiver, kvindekurser og kvindehuse. Her var mænd
selvfølgelig også bandlyst. Også på ferier protesterede kvinderne mod at blive behandlet
10
Kvindekampenes døtre. side 16. DR. Britt Lilja. 2007.
11
Kvindfolk. Side 322. Forlaget Gyldendal. Anne Margrete Berg.1984.
12
Ung i 60’erne side 122. Forlaget Her&Nu. Jens-emil Nielsen. 2003
6
som sexsymboler. Som nævnt tidligere følte kvinderne sig undertrykte over mændenes
opfattelse af kvinderne som sex-objekter og følte sig nødsaget til at protestere mod dette.
De gjorde dette ved at tage på kollektive ferier til fx Femølejeren. Dette var en lejr hvor
kun kvinder og børn blev lukket ind. Her gik kvinderne nøgne rund for at symbolisere at de
ikke var sex-objekter og at det at være nøgen ikke kun var noget seksuelt. Kvinderne
diskuterede erfaringer, fandt indre styrke og søstersolidaritet. Ved hjælp af fotografer fra fx
ekstrabladet kom disse meninger og holdninger ud til offentligheden, hvilket skabte meget
omtale i 1960’erne. Denne omtale fik flere og flere unge til at få øjnene op for
kvindeundertrykkelsen og flere deltog i disse protester og bevægelser. De unge indså
ganske enkelt at kvinderne ikke havde ligeret og ikke havde haft det i mange år.
Kvinderne ønskede at opnå ligeret mellem kønnene. De ønskede at have de samme
rettigheder som mændene, både i familielivet samt på arbejdsmarkedet. Samtidig ønskede
kvinderne at have ret til at bestemme over deres egen krop i form af fri abort og
prævention. Rødstrømpebevægelsen er den mest omtalte gruppe fra 1960 og denne
ønskede ligeret over alt. De ønskede ligeret i sengen, på arbejdsmarkedet, politisk og i
familielivet. Det er klart at kvinderne ønskede de samme rettigheder som de havde fortjent
og som mændene havde haft mulighed for at have i mange år. Kvinderne mente ganske
enkelt, at nu var det deres tur og nu skulle mændene ikke bestemme over dem mere. De
ønskede at være selvstændige og tage deres egne beslutninger uafhængige af deres mænd.
Derudover ønskede disse bevægelser at få andre kvinder til at få øjnene op for dette
massive, internationale problem. De ønskede at andre kvinder også skulle rive sig fri fra
deres mænds lænker og begive sig ud på egen hånd og opleve verden, som de ville og ikke
som deres mænd ville.
De første store kvindepolitiske sejre kom allerede i 1973 med loven om fri abort og
indførelse af ligeløn i overenskomsterne. Loven om ligeløn blev vedtaget i 1976. Mellem
1975, FN’s kvindeår og 1980, det år hvor Danmark var vært for FN’s kvindekonference,
stod kvindesag og feminisme på dagsordningen. Dette var i både medier, politik og
tusindvis af hjem. Rødstrømpernes mange aktioner blev afløst af større samlede
manifestationer. Den første kvindefestival fandt sted i 1974 i fælledparken og blev en
tordnede succes med deltagelse af over 30.000 kvinder, mænd og børn. Hovedtalerne var
7
kvinder fra fagbevægelsen og programmet indeholdt desuden en række kulturelle indslag
og udstillinger. Festivalen fik en bred og forholdsvis positiv pressedækning
13
. I foråret
1977 blev den første festival afholdt i Århus efter samme koncept
14
. På grund af oprørene i
50’erne samt i 60’erne skete der mange ændringer i kvindernes liv. Grupper som
Rødstrømperne satte skub i bølger af ligeret mellem kønnene. I 1973 fik alle kvindelige
lønmodtagere i forbindelse med deres barsel, dagpenge og i 1980 fik alle kvindelige
lønmodtagere ret til barselsorlov
15
. Dette er et tegn på forandring i det danske samfund.
Ligestillingen mellem kønnene kunne ses mange steder. Selv i militæret kunne kvinder i
1962 ansættes og kvinder kunne også optages på officersuddannelsen til stabsfunktioner. I
1978 kom en af de største ændringer i Danmark. Det blev nemlig indført at et
ligestillingsråd skulle oprettes med den opgave at fremme ligestilling mellem mænd og
kvinder i samfundet, herunder på arbejdsmarkedet, i undervisningen og uddannelse samt i
familielivet
16
.
Mens ligestillingen i Danmark, historisk set, begyndte som en kvindekamp for basale
rettigheder som stemmeret, ret til uddannelse, ret til egen krop, så er vi nu nået dertil, at
ligestilling ikke længere ses som en kamp mellem kønnene. Det er et fælles projekt for
kvinder og mænd at sikre alle mulighed og frihed til at leve det liv, de ønsker – uanset køn.
Ligestillingslovens formål er at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Det betyder kort
fortalt, at kvinder og mænd skal have lige muligheder og lige indflydelse i alle dele af
samfundet. Udgangspunktet for loven er kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er
desuden at bekæmpe kønsdiskrimination, både når den er direkte og indirekte. Regeringens
ligestillingspolitiske målsætning bygger på ønsket om respekt for forskellighed og respekt
for det enkelte menneskes valg. Ligestilling ses som en væsentlig del af det danske
demokrati. Målet er, at kvinder og mænd får lige muligheder for at vælge. Regeringen vil
derfor arbejde for at nedbryde disse barrierer.
Kvinderne i 1960 var målbevidste og stædige. De ønskede forandring og ligestilling på alle
mulige måder og de fandt sig ikke i noget. Dette kan man uden tvivl sammenligne med
13
Alle tiders danske kvinder. Rosinate Forlag A/S, KBH 2000. side 213
14
Alle tiders danske kvinder. side 212-213. Rosinate Forlag A/S, KBH 2000.
15
Alle tiders danske kvinder. Rosinate Forlag A/S, KBH 2000. side 57
16
Alle tiders danske kvinder. Rosinate Forlag A/S, KBH 2000. side 59
8
kvinderne i dag. Kvinderne i dag er stadig meget målbevidste og har på mange måder fået
den ændring de så brændende ønskede i 1960erne. Dog kan man sige at der stadig er en
meget lang vej endnu. I år 2006 viste en statistik at kvinder i procent tjente mindre i løn
end mænd og endnu mindre hvis kvinderne har børn. Statistikken viste at kvinder tjener 3-
5 % mindre i timen hvor mænd derimod tjener 1-4 % mere i timen
17
. Dette er et klart tegn
på at kvindekampen i dag er langt fra forbi. På den anden side kan man også i dag se
mange kvindelige direktører, folketingsformænd og politidirektører. Mange kvinder sidder
i dag på topposterne og gør alt hvad de kan for at gøre Rødstrømpekvinderne stolte i dag.
Fra rødstrømpebevægelsen har bl.a. Kvindeligt Selskab fra begyndelsen af 90´erne ført
stafetten videre, dog med en helt anden stil. Nemlig ikke flere trøjer i hønsestrik og
naturligt hængende bryster indenunder, men i stedet med Chaneltasker og netstrømpeben
stukket ned i Prada sko. Dette er nemlig de moderne feminister, som stadig kæmper
kampen videre i dag. Her er bl.a. Fisseflokken (1999) og Nu er det nok! - Så er det sagt
(2000).
Jeg kan til sidste konkludere at, på grund af de mange oprører i 1950’erne og 60’erne, har
kvinderne i dag fået mange af de samme rettigheder som mænd. Kvinderne har opnået
mange mål men det ses dog tydeligt, at vi stadig ikke har fuldkommen ligestilling i
Danmark. Der er stadig mænd der får en højere løn for deres arbejde, selv om værdien i
arbejdet er det samme som hos kvinderne. Dette er skræmmende, da der ellers er meget
fokus på dette, også på at vi har fuldkommen ligestilling i Danmark.
Ud over dette fandt jeg også ud af, at kvindernes forhold i 1950erne og 1960erne var meget
hårdt. De blev undertrykte på både arbejdsmarkedet, i familien og politisk.
Jeg har analyseret at kvinderne ville opnå ligestilling og at have de samme rettigheder som
mændene. Dette fik kvinderne til dels i form af fx p-pillen og den frie abort.
Rødstrømperne formåede at give kvinder en del af den frihed, som de har i dag, idet de til
dels var skyld i at der kom fri abort og de fik også indført ligestilling i soveværelset.
Kvinder fik mulighed for at beskytte sig under samleje og på denne måde også mulighed
for at udforske sig selv og sin seksualitet.
17
Beskæftigelsesministeriet. http://www.ligelon.dk/sw167.asp. D.
9
Ved at perspektiverer til kvinder i dag fandt jeg ud af, at kvindekampen langt fra er ovre.
Dog er det ikke kvinder, som rødstrømperne der kæmper i dag, det er de moderne
feminister. Kampen ser dog også en smule anderledes ud, men en ting har begge
”bevægelser” tilfældes; nemlig at kæmpe for ligestillingen. Jeg fandt ud af at kvinderne
tjener mellem 3-5 % mindre i løn end mænd, der tjener 1-4 % mere i løn. Samtidig fandt
jeg dog også ud af, at mange kvinder i dag sidder på nogle af topposterne. Dette er et
kæmpe fremskridt, som mange kvinder fra blandt andet Rødstrømpebevægelsen kan være
stolte af.
Jeg mener bestemt at oprørene i 1950’erne og 1960’erne har været med til at skabe os som
kvinder i dag. Denne tidsperiode har været meget betydningsfuld og uden
græsrodsbevægelser som Rødstrømpebevægelsen, var vi ikke blevet til de viljestærke
kvinder vi er i dag. Jeg er meget taknemmelig for, at kvinderne tillod sig selv at blive hørt i
1960’erne og valgte at gå imod strømmen. Unge mennesker i dag går stadig mod
strømmen og denne indre styrke stammer fra vores karakterfulde kvindelige forfædre.
10
Litteraturliste
Bøger:
Alle tiders danske kvinder.
Rosinate Forlag A/S, KBH 2000. 1. udgave
Kvindfolk.
Forlaget Gyldendal. Anne Margrete Berg.1984. 1. udgave.
Ung i 60’erne.
Forlaget Her&Nu. Jens-emil Nielsen. 2003. 1.udgave.
Kvindekampens døtre.
DR. Britt Lilja. 2007. 1.udgave.
Danmarks historisk oversigt
Systime. Thorkil Smitt og Henrik Bonne Larsen.2. udgave.
Tilbage til 60’erne, alle de ting, du har glemt, du kan huske.
Forlaget Gyldendal. Ove Dahl. 2007. 1. udgave.
Historisk kompendium.
Tema: IDEALER, DRØMME OG FJENDEBILLEDER.
Hjemmesider:
Beskæftigelsesministeriet. ()
http://www.ligelon.dk/sw167.asp.
Drude Dahlerup, 2000. ()
http://www.leksikon.org/art.php?n=2196.