1

Danmarks ungdom i 1950’erne og 1960’erne.

Kvinderne har igennem årene været utroligt undertrykte af mænd. Mange kvinder havde

ikke økonomisk mulighed for at modstride mændene i 1950’erne og 1960’erne, men

mange kvinder satte sig tværtimod imod disse lænker og besluttede sig for at bryde det

ideelle billede af en perfekt husmor. Disse kvinder meldte sig ind i grupper og sørgede for

ændret sig en del. Kvinder har i vores tid stået foran begivenheder som ungdomsoprøret på

Christiania samt det velkendte ungdomshus også kaldet Ungeren på Nørrebro i

København. Disse ændringer i personlighed og indre styrke kunne ikke være sket foruden

de enorme ændringer i historien i 1950’erne og 1960’erne. Dette har fascineret mig enormt

og min overordnede problemstilling lyder derfor: Hvilke grupper havde indflydelse på

kvindernes oprørere? Dette spørgsmål finder jeg meget vigtigt da både viljen og grundlaget

for oprørene kommer fra de grupper som i første omgang har haft indflydelse på

kvindernes holdninger og synsvinkler. Dette er også vigtigt i et nutidigt perspektiv da det

1950'erne og 60'erne. Herunder vil jeg skrive om hvad der kendetegnede kvinderne i

1950’erne og 1960’erne. Derefter vil jeg analysere hvilke bemærkelsesværdige grupper der

2

havde indflydelse på kvindernes oprører i 1960’erne, herunder blandt andet også 1970’er

gruppen, Rødstrømpebevægelsen. Dernæst vil jeg også analysere hvad de ville opnå med

oprøret. Til sidst vil jeg vurdere hvad kvinderne fik ud af oprøret i 1960’erne samt

sammenligne kvinderne i 1960’erne med kvinderne i dag. Opgaven falder således i tre

dele. En redegørelse af kvindernes forhold samt hvad der kendetegnede kvinderne

dengang, en analysedel hvor bemærkelsesværdige grupper bliver analyseret, og hvor det

bliver analyseret hvad kvinderne ville opnå med oprøret, samt en vurderingsdel hvori

synes det var passende. Jeg følte ikke jeg kunne inddrage dansk i mit emne så det ville

kunne være til min fordel. Derfor valgte jeg udelukkende at skrive om Danmarks ungdom i

1950’erne og 60’erne i historie.

Kvinderne havde i 1950’erne og i 1960’erne gennemgået en del undertrykkelse. 1950’erne

blev i starten oplevet som en søvnig periode hvor man stadig sundede sig efter krise og

besættelse. Denne periode blev derfor betegnet som en ret utryk periode. Dette vendte dog

i slutningen af 1950’erne og der kom dog en eksplosiv vækst i Vesteuropa i 1957, som

Danmark også nød godt af. Denne velstand efter anden verdenskrig medførte at flere og

verden som ung samt at være rebelsk og gå nye veje. I 1950'erne og 1960'erne foregik også

1

Danmarkshistorisk oversigt. Side 94. Henrik Bonne Larsen. Systime.

3

af velfærdsstaten tog fart efter 1960. Disse samfundsmæssige ændringer havde betydet

store ændringer i kvindernes arbejdsliv i sidste halvdel af det 20.århundrede

2

. Selv om

kvinderne i denne periode fik mulighed for at komme på arbejdsmarkedet og bevise deres

værd, var der stadig stor undertrykkelse af kvinderne i form af løn. Kvinderne blev nemlig

spist af med en lavere løn end mændene, selv om de lagde lige så mange timer i arbejdet

3

kvindernes fortsatte undertrykkelse i årene omkring 1950’erne og 60’erne. Kvinderne blev

fjernet i denne tidsperiode og kvinderne blev i stedet opmærksomme på kønsrollerne og

hvorledes de blev fremstillet i lærebøger og så videre

. Kvinderne blev i denne periode

undertrykte i form af at de blev behandlet som sexsymboler. Dette protesterede de også

imod, hvilket jeg vil komme mere ind på senere. Dét at blive gravid i denne tid, kunne

både være en velsignelse for kvinderne og et helvede. For arbejdskvinderne var det illegalt

borgerskabskvinder fik ikke mange børn og i nødsfald kunne de betale en læge for en

illegal abort. Dette var dog meget sværere for arbejdskvinderne som havde det både

4

Alle tiders danske kvinder.side 45. Rosinate Forlag A/S, KBH 2000.

5

Side 153 kvindekampens døtre. DR. Britt Lilja. 2007.

6

http://www.leksikon.org/art.php?n=769 Drude Dahlerup, 2000. Sidst ajourført 1-5-2001.

7

http://www.leksikon.org/art.php?n=769 Drude Dahlerup, 2000. Sidst ajourført 1-5-2001.

4

skub i den seksuelle frigørelse her i blandt; den danske Ulla Dahlerup. Hun chokerede hele

det danske land, da hun i 1963 foreslog at skolelægerne skulle instruere danske skoleelever

8

. Porno-bølgen i 50’erne satte også skub i kvindernes seksualitet,

Danmark, som var med til at skabe oprører med kvindernes seksualitet. Dette var med det

at skabe de bemærkelsesværdige kvinder i 1950’erne og 60’erne. Kvinderne i slutningen af

1950’erne og i 1960’erne kunne kendetegnes bedst på deres rebelske opførsel. Selv om de

indsats hvilede på kvindernes skuldre. Med Rødstrømpebevægelsen blev der skrevet et nyt

kapitel i den danske kvindebevægelses historie. Det nye kapitel blev skrevet med rødt, for

feminismen er venstreorienteret. Denne nye bevægelse var nytænkende, rebelsk, oprørsk

og mest af alt provokerende. Selv om denne utraditionelle bevægelse både vakte

entusiasme og forargelse kom den på den ene eller den anden måde til at berøre de fleste

unge danskere. Denne Rødstrømpe bevægelse kæmpede imod kvindeundertrykkelse og

kæmpede for blandt andet fri abort. Kvinderne i denne bevægelse kæmpede på alle fronter.

Politisk, på arbejdsmarkedet, i familien og i sengen. For oprørsgruppen, Rødstrømperne,

end 80 % af busbilletten fordi de kun fik 80% af mænds løn

9

. Den seksuelle frigørelse

8

5

startede i 1960’erne, hvilket var med til at skabe Rødstrømpebevægelsen.

Denne

bevægelse mente nemlig at den seksuelle revolution var sket på mændenes præmisser. De

mente at det eneste kvinderne havde fået ud af den var at det nu var legitimt at bruge

kvinden som et sex-objekt. Iblandt kvinderne delte man erfaring omkring sin egen krop og

alvorligt bandlyst! Kvinderne blev påvirket meget af denne bevægelse, da de på denne

havde været vant til. Den fik flere og flere unge kvinder til at åbne øjnene og se hvilke

undertrykkelse de havde været vant til og ikke havde lagt mærke til før nu.

En anden gruppe der eksisterede på samme tid som rødstrømpebevægelsen var en gruppe

arbejdede gruppen ikke kun politisk for fri abort men også i praksis med prævention og

prævention af for derved at kunne fortælle den danske ungdom om deres nye fund

bidrog til at mange unge fik øjnene op for disse grupper og gik imod normer og traditioner.

Der eksisterede mange grupper. Herunder de såkaldte basisgrupper. En basisgruppe er en

10

11

12

6

opfattelse af kvinderne som sex-objekter og følte sig nødsaget til at protestere mod dette.

De gjorde dette ved at tage på kollektive ferier til fx Femølejeren. Dette var en lejr hvor

kun kvinder og børn blev lukket ind. Her gik kvinderne nøgne rund for at symbolisere at de

ikke var sex-objekter og at det at være nøgen ikke kun var noget seksuelt. Kvinderne

diskuterede erfaringer, fandt indre styrke og søstersolidaritet. Ved hjælp af fotografer fra fx

ekstrabladet kom disse meninger og holdninger ud til offentligheden, hvilket skabte meget

omtale i 1960’erne. Denne omtale fik flere og flere unge til at få øjnene op for

prævention. Rødstrømpebevægelsen er den mest omtalte gruppe fra 1960 og denne

ønskede ligeret over alt. De ønskede ligeret i sengen, på arbejdsmarkedet, politisk og i

familielivet. Det er klart at kvinderne ønskede de samme rettigheder som de havde fortjent

og som mændene havde haft mulighed for at have i mange år. Kvinderne mente ganske

ønskede at være selvstændige og tage deres egne beslutninger uafhængige af deres mænd.

Derudover ønskede disse bevægelser at få andre kvinder til at få øjnene op for dette

deres mænds lænker og begive sig ud på egen hånd og opleve verden, som de ville og ikke

som deres mænd ville.

De første store kvindepolitiske sejre kom allerede i 1973 med loven om fri abort og

indførelse af ligeløn i overenskomsterne. Loven om ligeløn blev vedtaget i 1976. Mellem

1975, FN’s kvindeår og 1980, det år hvor Danmark var vært for FN’s kvindekonference,

stod kvindesag og feminisme på dagsordningen. Dette var i både medier, politik og

tusindvis af hjem. Rødstrømpernes mange aktioner blev afløst af større samlede

manifestationer. Den første kvindefestival fandt sted i 1974 i fælledparken og blev en

7

og udstillinger. Festivalen fik en bred og forholdsvis positiv pressedækning

. I foråret

1977 blev den første festival afholdt i Århus efter samme koncept

. På grund af oprørene i

50’erne samt i 60’erne skete der mange ændringer i kvindernes liv. Grupper som

Rødstrømperne satte skub i bølger af ligeret mellem kønnene. I 1973 fik alle kvindelige

15

. Dette er et tegn på forandring i det danske samfund.

16

Mens ligestillingen i Danmark, historisk set, begyndte som en kvindekamp for basale

rettigheder som stemmeret, ret til uddannelse, ret til egen krop, så er vi nu nået dertil, at

ligestilling ikke længere ses som en kamp mellem kønnene. Det er et fælles projekt for

kvinder og mænd at sikre alle mulighed og frihed til at leve det liv, de ønsker – uanset køn.

Ligestillingslovens formål er at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Det betyder kort

fortalt, at kvinder og mænd skal have lige muligheder og lige indflydelse i alle dele af

samfundet. Udgangspunktet for loven er kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er

desuden at bekæmpe kønsdiskrimination, både når den er direkte og indirekte. Regeringens

ligestillingspolitiske målsætning bygger på ønsket om respekt for forskellighed og respekt

for det enkelte menneskes valg. Ligestilling ses som en væsentlig del af det danske

13

14

15

16

8

kvinderne i dag. Kvinderne i dag er stadig meget målbevidste og har på mange måder fået

end mænd og endnu mindre hvis kvinderne har børn. Statistikken viste at kvinder tjener 3-

5 % mindre i timen hvor mænd derimod tjener 1-4 % mere i timen

. Dette er et klart tegn

på at kvindekampen i dag er langt fra forbi. På den anden side kan man også i dag se

mange kvindelige direktører, folketingsformænd og politidirektører. Mange kvinder sidder

i dag på topposterne og gør alt hvad de kan for at gøre Rødstrømpekvinderne stolte i dag.

(2000).

Jeg kan til sidste konkludere at, på grund af de mange oprører i 1950’erne og 60’erne, har

mange mål men det ses dog tydeligt, at vi stadig ikke har fuldkommen ligestilling i

arbejdet er det samme som hos kvinderne. Dette er skræmmende, da der ellers er meget

fokus på dette, også på at vi har fuldkommen ligestilling i Danmark.

Ud over dette fandt jeg også ud af, at kvindernes forhold i 1950erne og 1960erne var meget

hårdt. De blev undertrykte på både arbejdsmarkedet, i familien og politisk.

for at udforske sig selv og sin seksualitet.

17

9

Ved at perspektiverer til kvinder i dag fandt jeg ud af, at kvindekampen langt fra er ovre.

Dog er det ikke kvinder, som rødstrømperne der kæmper i dag, det er de moderne

feminister. Kampen ser dog også en smule anderledes ud, men en ting har begge

”bevægelser” tilfældes; nemlig at kæmpe for ligestillingen. Jeg fandt ud af at kvinderne

tjener mellem 3-5 % mindre i løn end mænd, der tjener 1-4 % mere i løn. Samtidig fandt

græsrodsbevægelser som Rødstrømpebevægelsen, var vi ikke blevet til de viljestærke

kvinder vi er i dag. Jeg er meget taknemmelig for, at kvinderne tillod sig selv at blive hørt i

1960’erne og valgte at gå imod strømmen. Unge mennesker i dag går stadig mod

strømmen og denne indre styrke stammer fra vores karakterfulde kvindelige forfædre.