
11
“When she complained to her older son, he asked how long she’d
been doing this. The agent they sent asked the same question.” (p. 9,
l. 45)
Og videre:
“She made the mistake of telling her younger son, who told her older
son, who called and said he thought they agreed she was going to
stop” (p. 10 ll. 89-90)
Hovedpersonen fortæller ikke alt
Hovedpersonen fortæller, at hun opruster og indkøber flere ting til at
kunne foretage sin eftersøgning af liget, men hun fortæller ikke om, hvor
meget, hun har oprustet. Det kommer indirekte frem, da hun lægger
mærke til, hvordan hun bliver betragtet ude fra af den FBI-agent, der
kommer på besøg. På den måde virker hendes beskrivelse af situationen
igen utroværdig og i hvert fald mangelfuld, fordi der er ting, der først se-
nere kommer frem i hendes beskrivelse. Hun har ikke tidligere indrøm-
met, at hun har store ringbind stående, at hun ligefrem har placeret pi-
gens billede ovenpå kaminhylden, hvor man sædvanligvis sætter billeder
af sine familiemedlemmer og heller ikke, at hun har hængt et kæmpe kort
op. Det kommer først frem, når hun beskriver, hvor FBI-agenten kigger
hen. Dette viser, at hun forsøger at holde skjult, præcis hvor meget, hun
har involveret sig i sagen:
“He looked over her binders and the picture of the girl on the mantel,
and the big map tacked up in the kitchen” (p. 9, ll. 46-47).
Hovedpersonen mister al selvindsigt
Den ældste søn siger til sin mor, at han er bekymret for hende og spørger,
om hun forstår hvorfor. Da hun svarer nej, siger han, at det er grunden til
hans bekymring. Han hentyder dermed til, at han er bekymret for hende,
fordi hun har mistet al selvindsigt og ikke længere kan se, at der er noget
galt med det projekt, hun er i færd med. Det kan tolkes som det endelig
udtryk for, at hun ikke længere har kontrol over, hvad hun foretager sig:
“’Im’m worried about you. Do you understand why?’ ’No.’ ’That’s
why,’ he said” (p. 10, ll. 92-94)
Synsvinklen alt i alt
Den valgte synsvinkel er hovedpersonens, og læseren må derfor tage kri-
tisk stilling til det, der bliver beskrevet. Hovedpersonen udelukker med
vilje flere ting, der først senere kommer frem, og det viser, at hun holder
ting skjult og er utroværdig i den fremstilling, hun kommer med af sig selv.
Det billede, hovedpersonen giver af sig selv i starten som et næstekærligt
menneske, der kun søger efter pigen for at gøre moren glad, viser sig se-
nere at være usandt, og det understreger, at hun ikke giver det sande
billede af sig selv.