Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Dansk A
Guldnoter til Landsby
EN HJÆLPENDE HÅND .................................................................. 1
NOTEPAPIRET ..................................................................................... 1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................... 1
BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ............. 2
METTE MOESTRUP .............................................................................. 2
RESUME AF DIGTET ...................................................................... 2
INDGANGSVINKLER ...................................................................... 2
EKSEMPEL MED FLERTYDIGHED ............................................................... 3
ANALYSE OG FORTOLKNING AF ”LANDSBY” .................................. 3
GENRE ............................................................................................... 3
Lyrisk digt .................................................................................... 3
KOMPOSITION ..................................................................................... 4
Ydre komposition ........................................................................ 4
Indre komposition - forløb og opbygning ................................... 4
Ydre og indre komposition .......................................................... 5
RIM OG RYTME .................................................................................... 6
Rim og rytme i digtet .................................................................. 6
FORTÆLLER OG PERSONER ..................................................................... 6
Fortællerjegets position i digtet .................................................. 6
SPROG OG STIL .................................................................................... 7
Ordvalg ........................................................................................ 7
Betydningsforskydning ................................................................ 8
Henvisning til en sang ................................................................. 9
Stil .............................................................................................. 10
TITLEN OG SLUTNINGEN ....................................................................... 10
TEMA .............................................................................................. 11
PERSPEKTIVERING TIL KNUD SØRENSENS DIGT ”LANDSBY” ........ 11
KNUD SØRENSENS DIGT ”LANDSBY ...................................................... 11
STX 3.g
Kompositionen i Knud Sørensens ”Landsby” ............................. 11
Personerne i digtet .................................................................... 12
KNUD SØRENSENS DIGT SAMMENLIGNET MED METTE MOESTRUPS .............. 13
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i
indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,
du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,
eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-
digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog
være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede
ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et an-
det syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe
din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der
understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i
din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad
vi mener og tage stilling til, om du er enig.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-
ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en
analyse og fortolkning af digtene. Du kan umuligt fylde alle notaterne og
citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal der-
imod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med
din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og for-
tolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og
fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at
prøve at lave analysen af digtene, inden du anvender noterne herunder.
På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde
ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der
viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil
du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da til vejlednin-
gen til litterær artikel her og analysemodellen til digte her.
2
Baggrundsviden for analysen og fortolkningen
Selvom du ikke vælger at inddrage det i din litterære artikel, er det vigtigt
at have baggrundsviden om forfatterne af de tekster, du læser.
Mette Moestrup
Liv og litteratur
Mette Moestrup er født i Århus 1969, men er opvokset i landsbyen
Sdr. Harridslev i Vendsyssel. I 1988 blev hun musisk-sproglig student
fra Hjørring Gymnasium og rejste derefter rundt i Europa og Afrika. I
1990 begyndte Moestrup at studere litteraturhistorie ved Århus Uni-
versitet, men fik aldrig færdiggjort sin påbegyndte ph.d.
Mens hun læste på Århus Universitet, var Moestrup samtidig medre-
daktør på litteraturtidsskriftet Den Blå Port ().
I 1998 debuterede hun med digtsamlingen Tatoveringer. I dag arbej-
der hun som fast lærer på Forfatterskolen
1
. I 2007 modtog Moestrup
Montanas Litteraturpris for digtsamlingen Kingsize, som digtet
”Landsby” er fra.
1
www.litteratursiden.dk
Resume af digtet
Digtet handler om et jeg, der sidder og reflekterer over, hvad ordet lands-
by indebærer. Først reflekterer jeget over de helt konkrete betydninger i
selve ordene ”land” og ”by”, men derefter ledes tankerne over mod, hvad
det vil sige at komme fra landet og fra den helt konkrete landsby, jeget
selv kommer, nemlig fra Sønder Harritslev. Fortælleren reflekterer videre
over de historier, der er knyttet til en sådan landsby med alt fra bryllupper
til dødsfald og spørger sig selv, hvad det vil sige at komme et bestemt sted
fra. Hele tiden bliver jeget afbrudt i sine tanker af nogle musvitter, der
pipper, og til sidst leder tankerne hende hen til at spørge fuglen, om hun
har fået det bedste ud af livet. Svaret er negativt, men den sidste konsta-
tering er, at det er som det er, og at der ikke er så meget at gøre ved det.
Indgangsvinkler
Når man skriver en litterær artikel, kan noget af det vanskeligste være at
finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være det styrende for op-
gaven som den gennemgående røde tråd. Først og fremmest er det vig-
tigt, at du holder dig for øje, hvad du bliver bedt om i opgaveformulerin-
gen. I analysen af ”Landsby” bliver du bedt om blandt andet at undersøge
teksten med særligt fokus på digtets ordvalg og stil, så det er altså en del,
din analyse og fortolkning skal komme ind på ligegyldigt, hvilken ind-
3
gangsvinkel, du ellers vælger. Desuden skal du også give en perspektive-
ring til Knud Sørensens digt ”Landsby”. Der er mange forskellige mulighe-
der for en indgangsvinkel, men nogle af dem kunne være:
Flertydighed
Landsbyskildringer
Kontraster
Sprog
Tilhørsforhold
Eksempel med flertydighed
Du kan vælge at have fokus på flertydigheder i novellen. Vælger du dette,
kunne en måde at indlede din litterære artikel på, være:
Eksempel på indledning 1:
”landsbyen er lille/næsten som en by/som ikke er en by”. Sådan indleder
Mette Moestrup sit digt ”Landsby” fra digtsamlingen Kingsize (2006). Alle-
rede i første sætning ligger der den flertydighed i sproget, der går igen i
hele digtet. Landsbyen er næsten som en by, men alligevel ikke. Landet er
et land, men alligevel ikke. Gennem glidende betydningslag tematiserer
Mette Moestrup sprogets dobbelthed…
Eksempel på indledning 2:
Hvad er en landsby? Mere land end by eller omvendt? Eller noget helt
tredje? Dette forsøger Mette Moestrup at nærme sig i digtet ”Landsby”
fra 2006. Der er dog ikke bare én definition af landsbyen, der får lov til at
stå alene, og læseren står i stedet tilbage med et digt, der åbner for flere
uklarheder end klarheder, fordi der er en tvetydighed i alle udsagn…
Analyse og fortolkning af ”Landsby
Genre
Lyrisk digt
Digtet er et klart lyrisk digt, hvilket viser sig gennem flere forskellige ting
ved digtet.
Ingen historie, men meget sprog
Digtet indeholder ikke nogen egentlig historie, men i stedet stemningsbe-
skrivelser, følelsesindtryk og tankestrømninger. Fordi der ikke er nogen
egentlig handling, læseren skal lægge mærke til, bliver sproget helt cen-
tralt for digtet. Digtet spiller på lydene, ordspillene og rytmen i en sådan
grad, så indholdet næsten kommer i anden række. Digtet benytter sig
4
flere steder af korte sætninger, og sætninger med betydningsforskydnin-
ger, der glider over i den næste sætning.
Det personlige islæt
Digtet bærer præg af en meget personlig karakter, hvilket også er kende-
tegnende for det lyriske digt. De stemningsbeskrivelser, digtet indeholder,
handler konkret om den landsby, hvor forfatteren Mette Moestrup selv er
vokset op. Selvom digtet handler om det sted, forfatteren selv er opvok-
set, er det ikke bare en fortidig skildring, men der er også ting i digtet som
fuglestemmerne, der binder det til nuet. Digtet er vedkommende og in-
deholder et stemningsnærvær, der er typisk for det lyriske digt.
Komposition
Noget af det, der er mest iøjefaldende ved et digt, er dets ydre kompositi-
on. Kompositionen er altid værd at lægge mærke til, fordi den også har
betydning for sprog og indhold.
Ydre komposition
Antal strofer og vers
Mette Moestrups digt ”Landsby” består af én lang strofe med 62 vers. Det
betyder, at digtet i det umiddelbare udseende skiller sig klart ud fra den
traditionelle opbygning af digte, der ofte er inddelt i mange strofer med få
vers i hver.
Indre komposition - forløb og opbygning
Én lang tankestrøm
Ligesom digtets ydre komposition, der bare er én lang strofe, er den indre
komposition også bare én lang tankestrøm. Der er ikke gjort nogen forskel
på store og små bogstaver, der er ikke nogen tegnsætning, og ordene
lger bare efter hinanden i én lang strøm, som om, læseren er blevet
budt direkte ind i fortællerens tanker og derefter bare må følge med.
Digtets indholdsmæssige opbygning
Da digtet kun består af én lang strofe, kan det være svært at inddele, men
digtets indholdsmæssige opbygning går på denne måde:
Refleksioner over landsby: Refleksioner over ordet ”by” og ”land”
o Musvitten pipper
Den konkrete landsby Refleksioner over ordet ”land”, der leder vide-
re til den konkrete landsby ved Sønder Harritslev
o Musvitten pipper igen
5
Zoomer ind på landsbyen: Fortælleren reflekterer over noget histo-
risk, der er sket i den konkrete landsby og tænker, det måske bare var
en drøm
o Musvitten pipper igen
Generelle refleksioner over oprindelse: Forfatteren reflekterer over,
hvad det vil sige at komme fra et sted
o Musvitten pipper igen
Livsrefleksioner: Fortælleren reflekterer over livet i sin helhed og
henvender sig til fuglen.
Udviklingen i digtet
Det er svært at tale om en egentlig udvikling i digtet, da det bare er én
lang tankestrøm, der bevæger sig fremad. Det er selve ordet ”landsby”,
der driver digtet frem. I starten reflekteres over, hvad der skal forstås med
ordet ”by” og derefter med ordet ”land, og disse refleksioner kører vide-
re gennem digtet med pludselige opbrud fra en musvit, der pipper i for-
tællerens nutid og afbryder tankerne om landsbyen. Til sidst, da fortælle-
ren henvender sig til fuglen, smelter refleksionerne over landsbyen og
nutidens afbrydelser af fuglen dog sammen, og på den måde skabes der
en slags helhed.
Zoom-teknik
Selvom der ikke er nogen hel klar udvikling i digtet, kan man alligevel tale
om en indre komposition, der benytter sig af en zoomteknik, der går både
ind- og udad. Digtet starter med de helt overordnede generelle refleksio-
ner over landsbyer og zoomer derefter helt ind til den konkrete landsby,
fortælleren selv kommer fra. Herefter zoomes der igen ud til generelle
refleksioner om, hvad det betyder, hvor man kommer fra og til sidst helt
overordnede livsrefleksioner. De konstante afbræk fra musvitten, der
pipper, gør dog, at digtet hele tiden holder sig nede på jorden og virker
hverdagsligt. Det bliver ikke højstemt eller påståligt på nogen måde, fordi
der hele tiden er det morsomme til at skabe afbræk i det alvorlige, selv
når det er store spørgsmål, der tematiseres.
Ydre og indre komposition
Den indre og ydre komposition i digtet passer fint sammen, fordi både
formen og indholdet er én lang køre, der ikke er opsplittet. Sætningerne
glider over i hinanden, og det samme gør ordenes betydningsmæssige
indhold, hvor refleksioner over det ene kører over i nye refleksioner om
noget andet. At den ydre komposition er opsplittet og byder på både lan-
ge og korte sætninger, passer sammen med det lige så uregelmæssige
indhold, der pludselig brydes op af musvittens pip, der ikke passer ind
indholdsmæssigt.
6
Rim og rytme
Da der er tale om et lyrisk digt, er det især værd at lægge mærke til rim og
rytme, fordi lyriske digte ofte har mere fokus på det lydlige end en sam-
menhængende historie.
Rim og rytme i digtet
Rim
Digtet er meget flyvsk i sin komposition, og det gælder også i forhold til
rimene. Reelt kommer rimene i digtet først frem til allersidst, og det er
ikke kun enderim, men også rim midt inde i en sætning:
”er du i dét humør hør” (p. 16, l. 51)
”og vips musvit/en molevit” (p. 16, ll. 54-55)
”Er du skør på din pind er du sær/tror du jeg har fundet ind til
det/der gør livet allermest værd/hvorfor har jeg ikke det/åh bette
pipfuld/det er som det er” (p. 16, ll. 57-62).
Rytme
Selvom rimene i digtet først kommer sent ind, er der rytme hele vejen
igennem. Det er især gennem ordspil, at der skabes en rytme, men også
gennem gentagelser af ord. Der er flere af sætningerne, der slutter med
det samme ord, fx de fire første vers:
”landsbyen er lille/næsten som en by/som ikke er en by/er landsbyen
lille” (p. 15, ll. 1-4).
Der er dog ikke tale om virkelige enderim, men blot gentagelser af ord,
der skaber en rytme.
Lydord
En anden måde, der i digtet skabes rytme på, er gennem brugen af lydord.
Lydord er ord, der ikke optræder i ordbogen, men som udtrykker en lyd
på en eller anden måde. Det forekommer i digtet disse steder:
”musvitpippip” (p. 15, l. 21)
”dingdong dingdong” (p. 15, l. 22)
Pi-pi-pi-pi-pipper” (P. 16, l. 49)
”blub og blob” (p. 16, l. 53)
Fortæller og personer
Fortællerjegets position i digtet
Jeget i digtet
Digtets jegfortæller kommer først direkte ind i digtet i vers 29, hvilket
betyder, at det først er næsten halvvejs igennem digtet, at jeget træder
frem.
7
Jegets rolle
Selvom jeget først træder sent ind i digtet, er det alligevel jegets tanker,
der er hele omdrejningspunktet. Det er dog værd at lægge mærke til, at
første gang, jeget optræder direkte, er det ved at stille spørgsmålstegn til
sin egen autoritet. Jeget spørger om det, der er blevet sagt i digtet, virke-
lig er rigtigt, eller om det bare er noget, hun har drømt og bliver endda i
tvivl om, hvor hun kom fra. På den måde udstiller jeget sig selv som usik-
ker:
”Er det noget jeg har drømt/ nu pipper den musvit igen/ hvor kom jeg
fra” (p. 15, ll. 29-31).
Fortællerens underminerede rolle
Fortællerjeget bliver forstyrret af musvitten, der hele tiden blander sig
med sine pip. Det er et andet udtryk for, at digtet blot er jegets associe-
rende tankestrøm og, at den ydre verden blander sig med den indre og
skaber billeder i jegets hoved, der så bliver til sprog. Det underminerer
igen fortællerens autoritet, at en fugl ”får lov” til at blande sig, selvom
fortælleren tydeligvis irriterer sig over det. Digtet udstiller dermed fortæl-
leren som én, der ikke entydigt selv bestemmer, hvad der skal stå, men
bliver afbrudt i sine tanker og derfor ikke har den traditionelle altoversku-
ende position, som er typisk for jeget i ældre lyriske digte.
Sprog og stil
Du bliver i opgaveformuleringen særligt bedt om at have fokus på digtets
ordvalg og stil og skal derfor være særlig opmærksom på dette.
Ordvalg
Hverdagsord
Der er i digtet brugt mange hverdagsord, der traditionelt ikke hører til i et
lyrisk digt:
”temmelig tæt på hovedvej/a11 i 1408” (p. 15, ll. 17-18)
”mekanisk lifesize ’negerdukke’ (p. 15, l. 26)
”tupperware” (P. 16, l. 41).
”chiquita sin allersidste tørshampoo” (p. 16, l. 45)
Talesprog
Der er ikke kun brugt tingsmæssige hverdagsord, men også talesprog i
digtet, hvilket gør, at det skiller sig ud fra den traditionelle forholdsvis
højstemte lyriske tradition:
”nå ja/jeg kom jo fra” (p. 15, ll. 32-33) og ”å shit er det dig musvit/er
du i dét humør- hør/hop i havet og pip/så sir jeg blub og blob/og vips
musvit/en molevit” (p. 16, ll. 50-55).
8
Gammeldags og moderne ord
Der er også i ordvalget en sammenblanding af gammeldags og moderne
ord. Fortælleren kalder landsbyen Sønder Harritslev for ”synderharesløff
(p. 15, l. 19), hvilket er en gammeldags udtalemåde for stedet. Udtrykket
”negerdukke” (p. 15, l. 26 og 27) er heller ikke et ord, vi ville bruge i dag,
men det gjorde man før i tiden. Disse ord står side om side med ord som
”lifesize” (p. 15, l. 26) ”tupperware” (p. 16, l. 41), ”shit” (p. 16, l. 50), der
er moderne. På den måde blandes det moderne og gammeldags i sproget.
Det alvorsfulde blandet med det sjove
Der er i digtet ikke noget ophold mellem det alvorsfulde og det sjove, og
sætninger, der indeholder død, kommer i forlængelse af sjove sætninger
om musvittens pip. Dette viser, at både det sproglige udtryk og indholdets
forskellige emner er ligestillet i digtet, og kommer som en associerende
strøm:
”ikke det musvitpippip/nej dingdong dingdong/kirkeklokken (tidlig
romansk)/kimer for en brud en død” (p. 15, ll. 21-24).
Og:
”chiwuita sin allersidste tørshampoo/mens en vuggedød baby/og en
trafikdræbt tyveårig/er begravet og det pipper i den landsby” (P. 16,
ll. 45-48)
Betydningsforskydning
Betydningsleg med ordet ”land”
I digtet leges der meget med betydningsforskydninger. Især leger digtet
med alle de betydninger, ordet land kan have. Betydningerne glider så
hurtigt over i nogen andre, at de kan være svære at få hold på alle de
forskellige betydninger, ordene har:
”ude på landet/som ikke er et land/som et rige en nation/og ikke
er landet/som en ufo” (P. 15, ll. 5-9).
Her får landet både betydning af:
1. Landet i modsætning til byen
2. Landet som et rige/en nation
3. Landet som et udsagnsord i datid
”landet er landet/som i langt ude på landet (p. 15, ll. 12-13).
Her betyder landet:
1. Landet som indgår i det faste udtryk ”at være langt ude på
landet” og i denne sammenhæng betyder noget, der er
for usandsynligt
”hvis jordbund er havbund” (p. 16, l. 38).
Her skal landet forstås i relation til:
1. Landet i form af selve jorden.
9
Betydningsleg med ”komme fra
Digtet leger med betydningen af ”hvor kom jeg fra”, fordi det både kan
henvise til, hvor man kommer fra geografisk og sprogligt som, hvor man
kom fra i en sætning eller i det, man var ved at fortælle om. Dette udstil-
ler igen sprogets utilstrækkelighed, fordi der spilles på dobbelttydigheden,
og læseren ikke umiddelbart kan vide, om det er den geografiske eller den
betydningsmæssige mening, der sigtes efter:
”hvor kom jeg fra/ nå ja/ jeg kom jo fra/den landsby som/jeg kommer
fra/og hvad betydet det/at komme fra” (p. 15, ll. 31-37)
Betydningsleg med ”tilbage til”
På samme måde leges der med betydningen af udtrykket: ”det kommer
jeg tilbage til”, fordi det ligesom ”hvor kom jeg fra”, kan betyde, at man
rent geografisk kommer tilbage til det sted, man har omtalt, eller sprogligt
vil vende tilbage til noget, man har fortalt om tidligere:
”hvis jordbund er havbund/det kommer jeg tilbage til/ hvis havet
kommer tilbage” (p. 16, ll. 38-40).
Hverken eller
Digtet forsøger hele tiden at indkredse betydningen af ord, men må gøre
det gennem også at sige, hvad ordene ikke er. Dette viser, at sproget og
ordene er utilstrækkelige til at forklare noget så simpelt, som hvad en by
og et land er, fordi ordene ikke er entydige, men kan betyde mange ting:
”landsbyen er lille/næsten som en by/som ikke er en by” (p. 15, ll.
1-3)
”ude på landet/som ikke er et land” (p. 15, ll. 5-6).
Enjambement
Der er brugt enjambement i digtet, hvilket betyder, at betydningen fra en
linje går over i den næste, så det er svært at vide, hvor den ene betydning
stopper og den anden begynder. Dette skaber endnu mere flertydighed i
digtet:
”nej landet er landet/som i langt ude på landet/ligger den landsby/i
noget fladt hævet/havbund” (p. 15, ll. 12-16)
Henvisning til en sang
Er du dus med himlens fugle
I digtet er der en intertekstuel reference, dvs. en reference til en anden
tekst inde i selve teksten. Der er en henvisning til sangen ”Er du dus med
himlens fugle” fra Morten Korch-filmen Vagabonderne på Bakkegården
(1958), hvor Poul Reichhardt synger. Hverken sangen eller filmen nævnes
direkte, men to sætninger fra sangen indgår lidt omskrevet i digtet, og der
10
er desuden også mange fuglereferencer, hvilket netop er det, der også
indgår i sangens titel:
”tror du jeg har fundet ind til det/der gør livet allermest værd” (p. 16,
ll. 58-59).
Sangens betydning
Inddragelsen af den gamle Poul Reichhardt sang viser, at digtet kan henvi-
se til både nye og gamle referencer. Til sangen er der tilknyttet et lag af
betydning, der henviser til danskhed, landsbyliv, natur og tryghed. Det er
alle disse stemninger, digtet drager med sig, ved at henvise til sangen.
Samtidig får fuglen, der har været et gennemgående element i hele digtet,
mere værdi og mening, fordi læseren kan forbinde den med den fugl, der
indgår i sangen.
Stil
Alt sammenblandes
Stilen i digtet bærer præg af, at alting sammenblandes. Både det høje, det
lave, det højtidelige, det uhøjtidelige hverdagsagtige, dødstematikker og
livstematikker, ord får nye betydninger i nye sammenhænge og der er
hele tiden forskydninger af betydninger. Dermed er stilen meget fri og
åbner op for at alting kan være til stede på én gang. Det er en stil, hvor
sproget peger på sig selv og de flertydige lag, der hele tiden ligger i det.
Titlen og slutningen
Digtet hedder ”Landsby” og belyser også landsbyen på alle tænkelige og
utænkelige måder både sprogligt, betydningsmæssigt og i forhold til for-
tællerens egen tilknytning til landsbyen. Digtet slutter med, at jeget spø-
ger musvitten, om den tror, hun har fundet ind til det, der gør livet aller-
mest værd med en reference til, at netop denne sætning indgår i Poul
Reichhardt sangen ”Er du dus med himlens fugle”. Digtet slutter dog med,
at jeget må konstatere, at hun ikke har fundet ind til det, der er allermest
værd, men ikke ved hvorfor. Slutsætningen bliver dog, at tingene er som
de er. Slutningen spiller dog ironisk op mod hele digtets indhold, der net-
op har vist, at tingene ikke bare ”er som det er”, men at der hele tiden er
noget tvetydigt i alting. Intet er nemlig bare ”som det er”, selvom sidste
sætning lyder sådan. På den måde står digtets slutning åben for fortolk-
ning:
”hvorfor har jeg ikke det/ åh bette pipfugl/det er som det er” (p. 16, ll.
60-62).
11
Tema
Digtet berører mange temaer, og du kan bare vælge at fermhæve dem, du
finder mest centrale. Nogle af dem er:
Hjemstavn
Tilhørssted
Landsbytilværelse
Sproglig dobbelthed
Natur
Livsgrundlag
Lykke
Bevidsthed og erindring
Perspektivering til Knud Sørensens digt ”Landsby”
Du bliver i opgaveforlægget bedt om at perspektivere Mette Moestrups
digt ”Landsby” til Knud Sørensens digt af samme navn. For at gøre det
lettere at perspektivere, kæder vi til sidst Knud Sørensens digt direkte
sammen med Mette Moestrups. På den måde bliver det lettere for dig at
lave glidende overgange mellem de to digte, så Knud Sørensens digt ikke
bare kommer til at stå tilbage og flagre uden sammenhæng med Mo-
estrups.
Knud Sørensens digt ”Landsby”
Forfatteren Knud Sørensen
Knud Sørensen er født 1928. Han færdes meget i naturen og har arbejdet
som landinspektør sideløbende med sin digterkarriere. I 1961 debuterede
han og har siden skrevet meget som solidarisk og kritisk betragter af livet i
industriernes udkanter i Danmark. Han er en folkelig beretter, der har
gjort udkanternes livsformer centrale. Han skriver på en måde, der sam-
eksisterer med naturen og landskabet. Han tror på de grønne værdier og
traditionerne
2
.
Kompositionen i Knud Sørensens ”Landsby
Ydre komposition
Digtet er opbygget over to strofer, hvoraf den første kun er på to vers, og
den næste er på 16. På den måde er digtet meget kortere end Mette Mo-
estrups, men er på den anden side ligeså formløst. Der er pludselige ind-
skud med bindestreg i digtet og enjambement. Ved enjambementet for-
2
Mortensen, Klaus P. (red.) Litteraturens stemmer (2009) System og Red. Fibiger
og Lütken Litteraturens Veje (2009, 2. udg.) System
12
skydes betydningen, så læseren kan have svært ved at afgøre, om menin-
gen hører til den forudgående sætning eller den næste:
”Årtiers/– for ikke at sige/ århundreders-/ tætte nærvær/har bare
gjort ord/overflødige.” (p. 17, ll. 3-8).
Indre komposition
I Knud Sørensens digt er det endnu sværere at spore nogen udvikling end i
Mette Moestrups. De to første linjer ”Selvfølgelig/kender husene hinan-
den” (p. 17, ll. 1-2) indleder dét, digtet skal handle om, og resten af digtet
er blot en uddybning af disse huse.
Personerne i digtet
Husene er besjælede
Det mest bemærkelsesværdige ved Knud Sørensens digt er fraværet af
personerne. Husene er besjælede og dermed levendegjorte. Det beskrives
på den måde, at grunden til, at husene ikke taler, ikke er, at de er huse og
derfor ikke i stand til at tale, men at de kender hinanden så godt, at ord er
blevet overflødige:
”Selvfølgelig/kender husene hinanden.// Årtiers/-for ikke at si-
ge/århundreders-/tætte nærvær/har bare gjort ord/overflødige” (p.
17, ll. 1-8).
Husene er vigtigere end personerne
Husene spiller en langt større rolle end menneskene, der bare går igen-
nem husene og kun hører til der som et påskud. Det kan tolkes på den
måde, at det er husene, der virkelig hører til og har et stabilt grundlag,
mens menneskene bare lader sig om. Der optræder slet ikke noget jeg i
digtet, og menneskene går bare igennem husene som for at have et på-
skud til at høre til der, men i virkeligheden gør de det slet ikke:
Sommetider/går der mennesker igennem,/men det gør ikke noget./
På en måde/hører de til her/-som et påskud.” (p. 17, ll. 13-18).
Fastfrosset stilhed
Digtet viser en tilstand i fastfrosset stilhed, hvor ord er overflødige, fordi
husene kender hinanden så godt. Dette kan tolkes som en kritik af byen,
hvor alting bare står stille. Nærværet er tæt, men det har på den anden
side den konsekvens, at der ikke udveksles andet end tavshed, og at men-
neskene bliver overflødiggjorte. Husene skaber ikke nogen tryg ramme for
menneskene, der bare kan gå igennem dem, men ikke rigtig finder noget
tilholdssted i husene.
13
Knud Sørensens digt sammenlignet med Mette
Moestrups
Sproget i digtene
Knud Sørensens digt er meget kortere end Mette Moestrups, men begge
digtes både ydre og indre komposition afviger meget fra traditionelle dig-
te. Sproget er som én lang ordstrøm i begge digte, og selvom sproget i
Mette Moestrups digt er endnu mere associerende og udflydende end
sproget i Knud Sørensens digt, virker sproget i begge dele ustruktureret.
Digtenes forhold til ord og sprog
Begge digte hedder ”Landsby” og tematiserer også begge en landsby, men
på to forskellige måder. Mens der i Mette Moestrups digt er stor fokus
sprogspil og hvilken betydning, der ligger i ordet ”landsby”, virker det som
om, fortælleren i Knud Sørensens digt næsten har givet op over for spro-
get og ikke mener, der er mere at sige, når husene alligevel har stået der
så længe, så stilheden er det eneste, der er blevet tilbage. I Mette Mo-
estrups digt genererer det ene ord hele tiden det næste frem, og der er
konstante glidninger i betydningerne. Knud Sørensens digt er mere sprog-
skeptisk.
Menneskets rolle i de to digte
Mens der i Mette Moestrups digt er et jeg, der tænker alle de ting frem,
der står i digtet, er der i Knud Sørensens digt slet ikke noget jeg, og men-
neskene er der kun som et påskud. Derfor spiller mennesket og den indre
skildring en meget større rolle i Mette Moestrups digt, end det gør hos
Knud Sørensen, hvor det er den ydre skildring af landsbyen og dens huse,
der er det centrale.