LOLA RENNT
Abstract
This paper contains at first a review of the term “postmodernism”. Then a detailed analysis of the
postmodern movie “LOLA RENNT” is represented in which the two main characters Lola and
Manni, their relationship and the themes of the movie are in focus. The analysis concludes that
“LOLA RENNT” is a movie with the emphasis on the aesthetic and the technical. It also concludes
that one of the main themes in the movie is love because Lola is the heroine who does everything
she can to bring the 100.000 D-mark her boyfriend has lost before twelve o’clock. The destiny/fate
and the time are also important factors in the movie since the destiny changes because of the
choices the characters make in the movie.
Finally the study investigates the genres which are apposite to this movie and the conclusions are
that LOLA RENNT can be classified as a romance-action-philosophical movie.
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT ........................................................................................................................................................................... 1
INDHOLDSFORTEGNELSE .................................................................................................................................................... 2
INDLEDNING ....................................................................................................................................................................... 3
1. REDEGØRELSE AF POSTMODERNISME .............................................................................................................. 3
2. ANALYSE AF LOLA RENNT ................................................................................................................................... 4
2.1 LOLA RENNT ZWEITE RUNDE ................................................................................................................................. 4
2.2 KARAKTERISTIK AF LOLA OG MANNI OG DERES FORHOLD ................................................................................... 8
2.3 TEMATIK .............................................................................................................................................................. 10
3. VURDERING AF GENRE ..................................................................................................................................... 11
4. KONKLUSION .................................................................................................................................................... 12
LITTERATURLISTE .............................................................................................................................................................. 13
Indledning
LOLA RENNT er en postmodernistisk film fra 1998, som blev instrueret af tyskeren Tom Tykwer
og som handler om Lola, der skal hjælpe sin kæreste med at skaffe 100.000 mark.
For at få en bedre forståelse af filmen, vil jeg starte med at redegøre, hvad begrebet postmodernisme
dækker. Dernæst vil jeg med udgangspunkt i Zweite Runde, drejebogen LOLA RENNT side 85
linje 20 til side 89 linje 27, analysere de filmiske og fortællemæssige virkemidler, herunder
kamerabrug, klipning, farver, musik og stilistiske træk. Det vil jeg gøre ved at lave et skema, som
jeg deler op i 3 dele med de filmiske virkemidler, billedside/handling og lydsiden, hvor jeg derefter
uddyber disse. Derefter vil jeg med udgangspunkt i en personkarakteristik af Lola og Manni lave en
analyse af deres forhold samt filmens tematik. Til slut vil jeg vurdere hvilke genreetiketter, der
passer bedst til filmen LOLA RENNT, som er en romantisk-filosofisk-action-kærligheds-
eksperimenterende-thriller.
Kun de mest nødvendige oplysninger er taget med i opgaven, da begrænsningen lyder på 8-10 sider.
1. Redegørelse af postmodernisme
Ifølge Politikens Nudansk ordbog er postmodernisme ”en retning inden for bl.a. litteratur,
arkitektur, kunst og filosofi som opstod efter 1960.”
1
Ordet post er latin og betyder efter, så ved postmodernisme forstås tiden efter modernismen, hvilket
stadig gælder i vores samtid.
2
Postmodernismen kan betragtes som et opgør mod de klassiske
idealer, som man havde i modernismen men også som en videreførelse. Hvis man f.eks. ser på
arkitekturen, byggede man typisk i modernismen firkantede, funktionalistiske huse i beton og stål,
mens man i postmodernismen forener forskellige stilarter ved at blande både gamle, nye og
moderne former.
3
Inden for filosofien var det filosoffer som Jean-Francois Lyotard og Jean
Baudrillard, som interesserede sig for postmodernismen. De mente, at ”de store fortællinger” altså
de ideologier, der giver en forståelse af verden, var brudt sammen, og det gælder ikke bare
1
Politikens Nudansk Ordbog, © 2005 JP/Politikens Forlagshus A/S, 20. Udgave, 1. Opslag 2008
2
Litteraturens Veje (p. 512 ll. 1-4)
3
Postmodernisme, Baggrund (p. 1 ll. 1-4)
kristendommen men også marxismen, liberalismen og psykoanalysen.
4
Postmodernister mener, at
man ikke længere kan se verdens udvikling som sammenhængende, da det snarere er som en
labyrint. Det er svært at finde rundt i det informationssamfund vi lever i dag, da vi bliver
bombarderet med en uendelig strøm af informationer, billeder og meddelelser, der udsendes via
medierne.
5
I modernismen gjaldt det om at være original og finde på noget nyt, men i postmodernismen er det
ikke længere en nødvendighed at finde på noget helt nyt og originalt, da man mener, at alt allerede
er opfundet. Man kan derimod benytte hele traditionen og kulturhistorien til at koble noget
sammen.
6
Her i postmodernismen hersker der også en form for anti-originalitet, hvor man har
plagiater, altså efterligninger af næsten alt som tøj, film, musik og værker. Her producerer man også
film, hvor man har referencer eller citater, der henviser til berømte citater, personer, film, musik,
bøger, og det kalder man intertekstualitet. I postmodernismen dyrkes der også hybrid-stilen altså
blandingsstilen, hvor alt er muligt og tilladt og det kan man fx se inden for tv-fiktionen, hvor de
klassiske fortælleformer med en kronologisk, lineær konstruktion ikke længere gælder, men
erstattes med konstruktioner, som virker som labyrinter eller puslespil. Det er det, man kalder
fragmentarisk/labyrintisk fortælling inden for filmverdenen. I postmodernismen blander man også
filmgenrer som f.eks. krimi, kærlighed, action, thriller sammen, så det bliver til én film ligesom
Tom Tykwers film ”LOLA RENNT”, som jeg nu vil komme ind på.
2. Analyse af Lola rennt
2.1 Lola rennt Zweite Runde
For at lave en analyse af de filmiske og fortællermæssige virkemidler, har jeg indsat, det der foregår
på side 85 linje 20 til side 89 linje 27 ind i et skema. Jeg har delt afsnittet op i 7 ”scener”.
Filmiske virkemidler
Billedside/ handling
Lydside
1)
Lola filmet fra ryggen, total
billedudsnit, ”over the
shoulder”
Lola løber og gammel
dame ser efter hende.
Spændingsmusik(underlægningsmusik)
Steadycam,
Lola løber, filmet fra siden
4
http://www.emu.dk/gym/fag/da/historielaes/modernisme.html Det postmoderne (postmodernisme?) (ll. 7-8)
5
Postmodernisme, Baggrund (p. 1 ll. 18-26)
6
Postmodernisme, ’Anti-originaitet’, stilblanding og fragmentarisme (p. 3 ll. 3-7)
Fugleperspektiv
Lola løber, giver overblik
2) frøperspektiv
Manni ved telefonboksen
Mannis P.O.V.,
frøperspektiv
Manni kigger på uret, 11.58
3) Supertotalt billedudsnit
Ambulancen kommer
Ambulancens sirener
”Over the shoulder”
Lola løber, mens manden i
ambulancen snakker
Ambulancemandens P.O.V.
Ambulancemanden ser
glasset, før det bliver
smadret.
Ambulancens bremser
Fugleperspektiv og slow
motion
Ambulancen smadrer
glasset.
Glas der går i stykker
Halvnær billedudsnit
Lola ser på ambulancen.
Fugleperspektiv
Lola løber og overhaler
ambulancen
4) Supertotalt billedudsnit
Manni kommer gående fra
telefonboksen mod Bolle,
lyskrydset lyser rødt
Trafik
Filmet bagfra – Mannis ryg.
Manni går mod
supermarkedet Bolle
Langsom zoom ind på hans
ansigt, nær billedudsnit,
venstre side af ansigt
mørkt/skygger (low-key?),
højre side af ansigt lyst (hig
h-key?).
Manni foran Bolle
5) Effekt. Billedet er delt op
i 2 handlinger.
Manni venstre side og Lola
højre side.
Underlægningsmusik og voice over. 1.
person. Lola ”tænker” højt.
Effekt. Billedet er delt op i
3 handlinger med uret.
Uret ses.
Uret tikker.
Krydsklipning (suspense)
Klipning mellem Manni og
Lola, som går/løber hen
mod hinanden
Underlægningsmusikken bliver mere
”dramatisk”
6) Mannis P.O.V
Ambulancen kommer
Ambulancens sirener
Hurtig zoom på Mannis
ansigt, nær billedudsnit
Mannis ansigt
7) Fugleperspektiv
Manni på vejen
Ambulancen bremser, ingen
underlægningsmusik
Afsnittet begynder med, at vi ser Lola som er filmet fra ryggen, mens hun løber. Hun løber, fordi
hun skal overholde en tidsfrist nemlig at hun skal hjælpe Manni, inden klokken slår 12. Lola har
rødt hår, og det er også det mest fremtrædende farve i hele filmen, da det i denne sammenhæng
skaber dynamik og passer til hendes ”personlighed” – hun løber for Manni, og farven rød kan i
denne sammenhæng symbolisere fart eller lidenskab.
Det er også blevet brugt ”over the shoulder” indstilling, da der er filmet lidt af den gamle dames
skulder bag fra. Gennem hele filmen er der (næsten) altid brugt underlægningsmusik, da det skaber
dynamik og spænding i filmen. Da det er svært at filme mens Lola løber, har instruktøren filmet på
alle mulige måder for at få nogle stabile billeder:
„Wir haben uns mit allen denkbaren Arten von Fahrzeugen bewegt, mit Jeeps, mit
Kränen, sogar mit Dreirädern oder Schubkarren – eigentlich haben wir alles
ausprobiert, was Rädar hatte.“ (LR p. 133 ll. 20-23)
7
Her får man at vide, at instruktøren har sat kameraet på kraner, trillebør og trailer, så kameraet
kunne køres mens Lola løber. Instruktøren mener altså, at de har brugt alt, hvad der er hjul på. Det
kalder man for steadycam, hvilket er en anden type bevægeligt kamera.
Gennem hele filme er der også brugt utallige mange forskellige perspektiver som for eksempel
fugleperspektiv for at give overblik, mens Lola løber.
Der bliver også brugt frøperspektiv, når filmen skifter til scene 2 hvor vi ser Manni, som står ved
telefonboksen og lige har smækket røret på. Det giver en anden effekt, at der er brugt frøperspektiv
for her skal Manni til at træffe en beslutning, om han skal røve supermarkedet eller vente på Lola.
Vi ser også uret sandsynligvis gennem Mannis syn, og der er igen blevet brugt frøperspektiv hvor vi
ser op mod uret, som viser 11.58. Her kan man tolke det, som om tiden har magt, da tiden har en
stor rolle i filmen for både Manni og Lola.
Der bliver også brugt mange billedudsnit som supertotalt, når ambulancen kommer ind på billedet i
scene 3, og her kan man høre sirenerne. Lige på den scene bruges der igen ”over the shoulder”
indstilling, da vi kun ser ambulancemandens skulder, mens han taler. Der bliver her igen brugt
P.O.V. skift, altså vi ser glasset fra ambulancemandens syn, før han kører derind. Her kan man så
høre glasset, der går i stykker og igen ser vi et fugleperspektiv af ambulancen, mens glasset bliver
smadret i slowmotion. Det giver en anden virkning. Derefter ser vi Lola i halvnær billedudsnit,
mens hun kigger på, at glasset går i stykker. Glasset, der går i stykker, er også et varsel og symbol
på, at der skal ske noget dårligt senere hen i filmen. Der bliver brugt fugleperspektiv igen, da Lola
overhaler ambulancen. Det giver en anden virkning med perspektivet, for manden ville ikke tage
Lola med, og nu har han smadret glasset.
7
LR = Lola RENNT, Tom Tykwer im Gespräch mit Michael Töteberg
Derefter skifter det til scene 4, hvor man kan se Manni i supertotal billedudsnit, så man også kan se
miljøet. Her kan man høre trafikken og på højre side af billedet, kan man se lyskrydset der lyser
rødt, hvilket giver en anden effekt. Det virker som et signal/varsel om, at han skal vente. Men
Manni venter ikke han går, og han bliver filmet bagfra, hvor han går hen mod supermarkedet Bolle
for at røve. Han stopper op foran Bolle, og der zoomes langsomt ind på hans ansigt, og her er der
benyttet nær billedudsnit, så man kan se hvor nervøs han er. Her kan man dele hans ansigt i 2, hvor
der er ”mørkt”/skygger(low-key?) på venstre side og lyst(high-key?) på højre side. Her skal han
igen til at træffe en beslutning, om han skal gå ind og røve supermarkedet eller ej.
Så benyttes der en effekt, hvor billedet bliver delt op i 2, så vi både kan se Manni(venstre side) og
Lola(højre side). Her bliver der brugt voice over i 1. person, da Lola tænker højt. Der sker også en
krydsklipning, da Manni og Lola går/løber hen mod hinanden, og musikken bliver mere
”dramatisk”. Krydsklipningen skaber spænding(suspense), hvilket er karakteristisk for
kontinuitetsklipning altså usynlig klipning i filmen, og der sker også en hurtig klipning, hvor vi kan
se og høre ambulancen, som kommer kørende fra Mannis syn(P.O.V.). Der zoomes ind på hans
ansigt, og pludselig ligger han på vejen, hvor man ser ham i fugleperspektiv. Dette sted er også
klimaks i den anden runde af filmen altså filmens højdepunkt, hvor spændingen er højest. Her er det
eneste sted, hvor der ikke er underlægningsmusik men man kan høre ambulancen, som bremser et
par meter foran Manni.
Man kan som næsten alle andre film bruge berettermodellen til LOLA RENNT. Jeg har brugt den
til del 2, da filmen består af 3 forskellige dele. Filmens anslag og præsentation er det samme for de
3 dele. Filmen begynder med en animation, hvor Lola løber, og vi får præsenteret personerne med i
filmen. Derefter klippes der til Manni, som står ved telefonboksen og snakker med Lola. Han har
fået sjtålet de 100.000 mark, som han skulle aflevere til sin chef og har derfor brug for penge. Det er
hovedkonflikten og det, der sætter hele filmen i gang. Uddybningen starter, hvor Lola er hjemme og
tænker på, hvem der kan hjælpe hende og beslutter sig for, at det er hendes far der kan. Point of no
return sker, hvor Lola har røvet sin fars bank for at bringe de 100.000 mark til Manni. Nu har hun
truffet en beslutning, hvor der er ingen vej tilbage. Konfliktoptrapningen starter, hvor Lola løber for
at nå Manni, inden han gør noget fatalt så som at røve et supermarked. Klimaks er som sagt der,
hvor Manni bliver kørt over af ambulancen, og her er spændingen slut. Udtoningen sker med et
flashback, hvor Manni tænker tilbage på dengang, han var sammen med Lola, og de snakkede om
livet og døden. Denne scene er som en kontrast til resten af filmen, fordi her er der ro, da Manni
skal dø. Instruktøren Tom Tykwer kalder disse scener for de røde scener.
”Die einzigen ruhigen Einstellungen sind die roten Szenen, wo die Kamera zur
Beobachterin wird. Es ist unheimlich still…[…]. Die beiden sind in einer Art Kokon,
einer Zwischenzone zwischen Leben und Tod, die eine große Intimität erzeugt.“ (LR p.
133 ll. 28-34)
8
Her er de i en kokon imellem liv og død, og det giver en helt anden intensitet.
Det er ikke en overraskelse, at filmen LOLA RENNT er postmodernistisk. Der er nemlig forskellige
træk fra filmen, som gør det til en postmodernistisk film. Der er for eksempel blevet brugt en
fragmentarisk/labryrintisk fortælling, da Lola oplever det samme 3 gange altså der er 3 udfald, og
handlingen går ikke fra a til b, hvilket ikke er almindeligt. Der bliver også benyttet overfladeæstetik,
da der er lagt meget vægt på filmens stil. Der er stor brug af fugle- og frøperspektiver, som jeg har
nævnt, der er hurtig klipning, som er med til at skabe spænding og dynamik og en masse flotte
billeder. LOLA RENNT gør også opmærksom på sin egen imaginære karakter, da der bliver
benyttet animation af mens Lola løber. Når vi ser Lolas mor, som snakker i telefon, er fjernsynet
tændt og der kører animationsfilmen af mens Lola løber, og der sker en match-
cut(kontinuitetsklipning!). Her bliver vi også opmærksomme på, at det er en film. Det kalder man
for metafilm. Der er også en reference til en kendt person, nemlig til fodboldtræneren Sepp
Herberger
9
og hans citater som ”Bal list rund, Spiel dauert 90 Minuten. Soviel is schon ma klar.
Allet andere is Theorie.” (LR p. 7 ll. 1-5)
10
. Det kalder man for intertekstualitet. I filmen har man
også benyttet en genreblanding, da selve instruktøren Tom Tykwer har karakteriseret filmen som en
romantisk-filosofisk-action-kærligheds-eksperimenterende thriller, og det vil jeg komme ind på i
den vurderende del.
2.2 Karakteristik af Lola og Manni og deres forhold
Instruktøren Tom Tykwer har altid forestillet sig et billede af en kvinde med knaldrødt hår, som
bare løber og løber.
8
LR= LOLA RENNT, Tom Tykwer im Gespräch mit Michael Töteberg
9
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=Z4320737 Interview: Løber, løber
og løber. (p. 1 ll. 29-31)
10
LR=LOLA RENNT, Vorspann
”… hatte ich seit Ewigkeiten ein Bild im Kopf, das Bild einer Frau mit feurroten
Haaren, die rennt und rennt und rennt.” (LR p. 129 ll. 16-18)
11
Med den tanke er filmen LOLA RENNT blevet til, og den handler så om Lola og Manni. De er
kærester, og de har været sammen i over et år. Det får vi at vide af Lola, mens hun snakker med sin
far i del 1 for at have de 100.000 mark, som Manni behøver. Lola har ikke et godt forhold til sin far,
og det virker som om, hun aldrig snakker med ham. Han siger blandt andet til Lola:
”Du sagst deiner Mutter, dass ich heute nicht mehr nach Hause komme, und morgen
werd ich auch nicht kommen und danach nicht mehr…“ (LR p. 46 ll. 21-34)
Her får Lola at vide, at hendes far vil forlade hende og moren, fordi han vil være sammen med sin
kollega Jutta Hansen. Derefter får hun at vide, at hun slet ikke er hans barn. Han smider hende ud,
og Lola græder. Ud fra denne scene kan man konkludere, at Lola sandsynligvis har haft en meget
hård barndom eller liv. Det virker som om, hun heller ikke har et godt forhold til sin mor, som hun
slet ikke fortæller problemet til efter samtalen med Manni, da hun bare løber ud af huset.
Lola bliver belastet med problemer, men alligevel er hun viljestærk, og vil bare hjælpe hendes
kæreste. Det siger meget om hendes karakter, og hvor meget hun holder af sin kæreste selv under
pres og at hun er en stærk person(psykisk), selvom hun sandsynligvis har haft et hårdt liv.
Lola er hende, der har styr på det hele og som kan træffe beslutninger i pressede situationer, og hun
er altid den der kommer til tiden. Det får vi at vide, da de har en samtale lige før 1 runde hvor Lola
og forsinket, og Manni har fået stjålet de 100.000 mark.
”Aber wieso denn? Wieso kommst du ausgerechnet heute zu spät? Du bist immer
pünktlich! Immer!!” (LR p. 9 ll. 23-24)
Her kan man se, at Manni opfatter Lola som en meget omhyggelig og forsigtig person, der altid er
præcis. Man kan derfor sige, at Manni er Lolas modsætning for han er uforsigtig, da han blandt
andet glemmer og får de 100.000 mark stjålet. Han har svært ved at tænke klart i en presset
situation, og han viser vrede og aggression mens hans snakker med Lola, da han smækker røret på.
Han er desperat og røver/vil røve et supermarked, hvis Lola ikke kommer før klokken 12.
”Ich mach ’n Ûberfall. Was ’n sonst?
11
LR = LOLA RENNT, Tom Tykwer im Gespräch mit Michael Töteberg
Hast du ‘n Knall? Ey, du machst gar nichts! Bleib, wo du bist, ich lauf gleich los!“ (LR
p. 23 ll. 16-18)
Her kan man se, at det ikke er Manni, der er hjernen i forholdet. Det er Lola, der er god til at træffe
beslutningerne. Manni arbejder for en mafia-lignende organisation, og han virker også lidt
småkriminel med de slidte jeans han har og kæde i bukserne, og den måde han går på, mens han har
pistolen i lommen for at røve supermarkedet Bolle. Han er altså iscenesat på en bestemt måde. Det
kan man se på side 87 linje 10 i drejebogen.
Lola ved, hvad Manni arbejder med, og hvor farligt hans arbejde er, men alligevel har hun valgt at
være sammen med ham, og de har endda været sammen i et år. De elsker virkelig hinanden, og Lola
spørger Manni, om han virkelig elsker hende, mens hun er skudt og ligger på vejen. Hun indser, at
hun ikke vil forlade ham. Manni spørger Lola, om hun vil glemme ham, hvis han en dag dør mens
han ligger på vejen, og er kørt over. (LR p. 58 ll. 3 og p. 92 ll. 18)
12
De har altså et godt forhold, hvor de begge elsker hinanden.
2.3 Tematik
Jeg kan ud fra det jeg har skrevet om Lola og Mannis forhold konkludere, at et de mest centrale
temaer i LOLA RENNT er kærlighed. Det er nærmest drivkraften i hele filmen, som gør at Lola og
Manni handler på en bestemt måde. Lola hjælper Manni med at finde de 100.000 mark, selvom det
er en meget svær opgave, og det gør hun, fordi hun elsker ham.
Et andet problem er skæbnens rolle i filmen. De valg som personerne træffer, har en betydning for
deres skæbne. Det mener instruktøren Tom Tykwer også, og han siger:
”Im Vordergrund stehen immer Notwendigkeiten der Handlung, im Hintergrund steht
ein Modell über Kausalität, über Weltkonzepte, über die Macht des Zufalls und des
Schicksals. Und das macht mir Spaß…[…]…aber auf zweiten Blick eine große
Komplexität bergen.“ (LR p. 130 ll. 2-10)
13
Ved første øjekast virker filmen enkel og sjov, men når man kigger nærmere, så er den mere
kompliceret. Man har i forgrunden handlingens nødvendigheder, altså at Manni skal give de
12
De ”røde” scener, hvor Lola og Manni snakker sammen og hvor der er ro.
13
LR= LOLA RENNT, Tom Tykwer im Gespräch mit Michael Töteberg
100.000 mark før kl. 12, men så i baggrunden er der også årsagssammenhængen, altså hvorfor
handler personerne som de gør? Det hører sammen med skæbnen eller tilfældighederne, der på en
måde har ”magt” over personerne.
Det er også derfor, at vi ser de flashforwards af bestemte personer, da livet er fyldt med
tilfældigheder, og at ens skæbne er afhængig af de valg man træffer. I filmen bliver der også truffet
beslutninger i pressede situationer(eksistentialisme), hvor Lola f.eks. vælger at røve sin fars bank
eller hvor Manni vælger at røve et supermarked.
Tiden er også et problem i filmen. Manni har et tidsfrist på 20 min. til at skaffe de penge, han har
mistet til sin chef og Lola skal derfor nå at hjælpe ham inden, og derfor løber og løber hun. Vi
bliver altid mindet om tiden i filmen, som også begynder med, at et ur tikker.
3. Vurdering af genre
LOLA RENNT kan betragtes som en romantisk-filosofisk-action-kærligheds-eksperimenterende
thriller, og når man ser filmen første gang, kan handlingen/historien virke som en actionfilm eller
thriller. Manni har mistet 100.000 mark og hans kæreste Lola prøver at hjælpe ham med at finde
dem. Her kan Lola betegnes som ”heltinden”, da hun gør alt hvad hun kan, for at finde pengene,
selv det at røve sin fars bank i del 2. I del 3 har hun vundet de 100.000 mark, selvom Manni får dem
tilbage af den hjemløse mand, og vi har en ”happy ending”. Filmen er også meget dynamisk, og der
er hurtig klipning og god spændingsmusik, hvilket er med til at gøre filmen mere handlingsmættet.
Tom Tykwer har også selv sagt, at hvis filmen ikke hed LOLA RENNT, kunne den sagtens hedde
”Speed”.
”Wenn es den Titel noch nicht gäbe, dann hätte «Lola rennt» auch «Speed» heißen
können.“ (LR p. 129 ll. 32-33)
14
Speed, hastighed eller fart er også karakteristiske for actionfilm med spænding. Filmen kan også
karakteriseres som filosofisk, men det er ikke ved første øjekast, at man lige kan vide at det er det.
For eksempel hører vi i starten den kendte eventyrfortæller Hans Paetsch sige:
14
LR= LOLA RENNT, Tom Tykwer im Gespräch mit Michael Töteberg
„Der Mensch … die wohl geheimnisvollste Spezies unseres Planeten. Ein Mysterium offener Fragen
... Wer sind wir? Woher kommen wir? Wohin gehen wir?...“ (LR p. 6 ll. 1-27)
15
Her kan man tydelig se, at filmen faktisk også er filosofisk, da der i denne afsnit stilles livets store
spørgsmål, så som hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen. Et andet eksempel er i del 3, hvor Lola
løber og ikke aner hvad hun skal gøre, nu når hun heller ikke kan få hjælp af sin far. Der lukker hun
øjnene og sandsynligvis beder til Gud om hjælp bare denne gang.
„Während sie rennt, schließt sie die Augen, erzeugt wieder diese Stille … «Komm schon. Hilf mir.
Bitte. Nur dieses eine Mal.“ (LR p. 104 ll. 27-29)
Så er der også skæbnen og spørgsmålet om, hvorfor personerne handler som de gør, hvilket også
hører under filosofien.
Ud fra min analyse kan jeg også konkludere, at filmen også kan betragtes som en
eksperimenterende kærlighedsfilm. Det at Lola lover Manni, at være der inden kl. 12, og at Manni
stoler på hende, kan også betragtes som en ”kærlighedstest”, da hun også er der for ham i hans ”
hårde dage”. Derfor vil jeg helst betegne LOLA RENNT som en kærligheds-action-filosofisk film.
Selvom man ikke kan udspille sit liv i 3 runder ligesom LOLA RENNT, så er de problemstillinger
der bliver taget op meget realistiske, da skæbnen er afhængig af de valg, som man træffer. Vi
kommer alle på et tidspunkt i vores liv til at træffe en svær beslutning, som måske kan ændre vores
liv.
4. Konklusion
Jeg kan nu konkludere ud fra min analyse, at filmen LOLA RENNT, er en film hvor der er blevet
lagt meget vægt på det æstetiske og tekniske i filmen. Der er blevet brugt utallige mange effekter,
perspektiver og filmiske ”tricks”, hvilket hører sammen med at det er en postmodernistisk film. I
postmodernismen dyrkes hybrid-stilen(blandingsstilen), hvor alt er muligt og tilladt, og hvor
handlingen ikke har en ”naturlig” rækkefælge fra a til b ligesom I LOLA RENNT, som består af 3
forskellige udgaver.
15
LR= LORA RENNT, Vorspann
Kærligheden er drivkraften bag hele filmen, for Lola handler blandt andet som hun gør, fordi hun
elsker sin kæreste Manni. Dette er også det mest centrale tema i filmen. Andre vigtige temaer er
skæbnens/tilfældighedernes ”magt” og tidens rolle i filmen. Livet er fyldt med tilfældigheder, og
skæbnen er afhængig af de valg man træffer ligesom for personerne i LOLA RENNT.
Filmen har også en genreblanding, men ud fra min vurdering kan den helst betragtes som en
kærligheds-action-filosofisk film.
Litteraturliste
Primær litteratur:
Tykwer, Tom: LOLA RENNT. 1. udg. Tyskforlaget, 2003 (bog)
Tykwer, Tom: LOLA RENNT. 1998 (film)
Sekundær litteratur:
Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd: Litteraturens Veje. 1.udg. Systime, 1996 s. 512
Forside billede: http://www.tyskforlaget.dk/Resources/Webomslag.jpg (15/02/10)
Hjemmeside: http://www.emu.dk/gym/fag/da/historielaes/modernisme.html Det postmoderne
(postmodernisme?) (15/02/10) (SE BILAG)
Lassen, Ida: Postmodernisme: (sammendrag af forskelligt litteratur om emnet, herunder Klaus
Bruhn Jensens (red.) ”Dansk mediehistorie”, 1997 s. 299-304, Litteraturhåndbogen (Gyldendal,
1996) og Peter Schepelern: ”I Spøgelsets navn” (KOSMORAMA 1989, 35. Årgang)
(UDLEVERET AF IL, SE BILAG)
Møller, Jørgen: Interview: Løber, løber og løber. Interview: Franka Potente: I: Politiken. 1999 s. 1-2
(SE BILAG)
Tykwer, Tom: LOLA RENNT. 1.udg. Tyskforlaget, 2003 (bog) s.129-142 (Tom Tykwer im
Gespräch mit Michael Töteberg)