Mænd og kvinder
Kønsroller har været slået fast lige siden mennesket begyndte at samle sig i flokke. Det er kommet normer
for, hvad hver kønsrolle burde og ikke burde. Dette har dog i længere tid ændret sig stille og roligt, og folk
har polariseret holdninger til om biologiske forskelle er afgørende for forskellen mellem køn, mens andre
mener, at det er påvirket af kulturen og det sociale.
I kronikken ”Mænd og kvinder er forskellige på samme planet” er udgivet d. 22 februar 2013 i Politiken.
Den er skrevet af Torben Sangild, som er kulturforsker, skribent og anmelder på Politiken. Han påstår, at
debatten om kønsroller lider under, at folk deler sig op i dem, der tror på det biologiske køn og så dem, der
tror på det sociale køn. Han mener, at den bedste måde at se køn på ligger midt imellem. Sangild kommer
ind på, at nogle folk gerne vil have kønsopdelte børnehaver, hvor pigerne skal pynte sig med tøj, og
drengene skal lege krig. Andre vil heller have kønsneutrale børnehaver, hvor der ikke snakkes om køn.
Sangild nævner tre piger og tre drenge, som alle er forskellige, og bruger det til at forklare at personlighed
er utroligt forskelligt, både blandt mænd og kvinder men også blandt mænd og mænd, og kvinder og
kvinder. Samtidig siger han også, at man ikke kan putte køn ind i bokse, fordi de netop er så forskellige, og
de blander sig også sammen, selvom der er forskellige tendenser blandt kønnene. Mænd er for eksempel
sædvanligt mere nørdet end kvinder, men der findes også kvinder, som er nørdet. Kvinder er
gennemsnitligt mere empatiske end mænd, men der findes også mænd, som er empatiske. Han mener, at
debatten om køn fejer dem væk, som ikke passer ind i specifikke kasser som umaskuline eller ufeminine.
Han nævner at folk, som sætter køn ind i kasser, prøver at fjerne aspekter fra kønnene, så der kun er én
ting, som styrer, hvordan kønnet skal forstås. Yderligere mener Sangild, at de fejler i at indse, at der er
mange aspekter, som indgår i et køn.
Han nævner, at biologister opfatter køn, som styret af gener og kromosomer, og sammenligner os med
jægeralderen, hvor mænd er de stærke, og kvinderne passer på hulen, hvor mænd bare gerne vil formere
sig, mens kvinder prøver at finde den med bedste gener. Her mener Sangild, at man ikke kan se så enkelt på
det, da selvom mennesker er styret af kromosomer og gener, så er vi mennesker også foranderlige, selvom
vores biologi ikke ændrer sig. Han vender også sagen om, og kommer ind på at, de som påstår, at køn kun
bliver formet af vores sociale liv er gale på den. De glemmer at indse, at vi fra naturens side er fleksible og
mangesidig. Sangild mener ikke, at løsningen til det her problem er at lave en halvtreds-halvtreds eller firs-
tyve inddeling, men i stedet at man skal indse, at de to måder at tænke på ikke er i konflikt eller
problematiske for hinanden, men i stedet er blandet så godt sammen, at man bare ikke kan se forskel på
natur og kultur, opdragelse fra biologi. Han kommer ind på, at hjernen er opbygget sådan, at den ændrer
1
sig alt efter, hvad vi påvirkes af. Derfor kan det ikke blot forklares biologisk eller kulturelt, men som en
helhed af begge dele. Han runder af med, at man ikke skal leve op til arketyper, men i stedet burde være sit
køn, på den måde man gerne vil være sit køn på.
Sangild har et etos via sin cand.mag. i filosofi og moderne kultur, og har yderligere en ph.d.-grad i moderne
kultur, og er vel artikuleret. Det giver ekstra slagkraft, når han skriver og argumenter for, hvordan debatten
om køn er forskruet. Dog henviser han ikke til kilder, hvilket gør hans kronik meget subjektiv, men det
ændrer heller ikke på, at hvad han skriver virker logisk. Han appellerer ikke specielt til nogle følelser, men
kronikken er stærkt ladet med hans følelser omkring debatten om køn.
Man kan ikke bare dele køn op i biologi eller kulturelt, her har Sangild helt ret. Det handler egentlig ikke
om, hvilke køn man er født som, eller hvordan man burde være som sit køn, men det handler om at finde
sin identitet. Køn er en meget grov opdeling af folk. Den er lidt fifty-fifty, den ene person er en mand, den
anden er en kvinde. Den tager ikke hensyn til hvert individ, og selvom vi er individer, så fungerer vores
samfund som en enhed, og er det vigtigt at tage højde for at folk er forskellige. Det er identitet, der skiller
os ud fra hinanden, ellers vil der næsten ikke være noget unikt over hvert individ. Identitet fungerer
psykologisk, og vil derfor være præget af omgivelser, og derfor meget det kulturelle, selvom biologi også
spiller en rolle. Vi vil gerne fremstå som os selv, og det skal man have lov til. Tænk, hvis man blev påtvunget
at leve hele sit liv, som en person, man aldrig havde ønsket at være, men som bare blev trukket ned over
hovedet på en, som en spændetrøje, af samfundet. Sådan er der formentlig mange folk, som har det lige
nu. Hvis man vil fjerne spændetrøjen, er man nødt til at gøre det fra starten af. Hvorfor er mørkeblå en
drengefarve, og rød en pigefarve? Det er fordi at farvernes forståelse og symbolik reflekterer, hvordan man
gerne vil have kønnene til at fremstå. Hvis man ikke allerede fra spædstunden giver børnene lidt variation,
så vil de allerede her, få en fornemmelse for, at nogle ting er drengeting og andet pigeting.
I artiklen ”I sproget er vi alle ulige” (Tekst 2) af Lena Marsi, hvor hun kommer ind på hvilken betydning
kønsbestemte over er, som for eksempel ”brandmand” eller ”tøsefornærmet”. Samtidig er der også
neutrale ord, selvom de slutter på et køn. Line Pedersen kommer med en udtalelse i artiklen, hvor hun
siger, at grunden til at nogle ord forstås neutrale selvom de slutter på mand, skyldes at der er kommet en
hvis ligestilling ind i sproget.
Ord er jo næsten byggestenen af vores civilisation, det er sådan vi får alt til at fungerer, så selvfølgelig
afspejler det en meget stor del af vores samfund. Det er også vigtigt at forstå at ord har en enorm
betydning, fordi ord sætter billeder i gang i vores hoved. Hvis man hører ”person med en mørke blå skjorte”
så tænker man jo ikke på en kvinde i klædt skjorten, men en mand i stedet. Det modsatte gælder for en rød
kjole. Det skyldes at vi giver ordene en værdi, en værdi givet af, hvad normerne er i samfundet. Normerne
2
for hvad mænd må og hvad kvinder må, er også givet via ord fra samfundet. Hvis man gerne vil ændre på
køns normerne, er man nødt til at få ændret forståelse og betydningen af ord, som normalt bruges til at
beskrive køn med. Normaler er egentlig meget dejlige at have, fordi det giver os noget at sammenligne
med. Problemet er bare når folk gerne vil skille sig ud, fordi så bliver de lige pludselig udskud fra samfundet,
selvom vi snakker om minimale ting. Hvis man ser en dreng, som tydeligvis har brugt makeup vil mange
sikkert finde det specielt og underligt. Dette skyldes at få fra det mandlige køn bruger makeup, men dette
billede er blevet skabt af samfundet. Ser man tilbage i tiden, så var der også kvinder, som gik imod
kønsrammerne. For eksempel i ”Mulan
1
” af Disney, hvor den kvindelig hovedpersonen Mulan skal find en
mand at giftes med, og se frem til en fremtid, hvor hun skal passe hus og børn. Men da hendes far bliver
tvunget ind i kejseren hær, tager Mulan i skjul sin fars plads. Hun skærer sit lange hår af, og prøver at ligne
en mand så meget som muligt, da hæren kun er for mænd. Historien tager udgangspunkt i et ældre Kina, og
her viser det også, at kønsroller var opdelt efter biologien, og ikke hvad man faktisk kunne eller ville.
Derfor, hvis vi gerne vil give plads til mangfoldighed blandt kønnene, og muligheden for at en person kan
skabe sin egen identitet, må vi ændre hvilken betydning, vi lægger i at være en mand eller en kvinde.
Selvom det sociale spiller en stor rolle i kønsforståelse, så er det vigtigt at huske på, at biologi sætter
begrænsninger for hvad et menneske fysisk kan klare. Det er grunden til at vi stadig har inddelt sport i køn,
hvilket er acceptabelt. Det er acceptabelt, fordi det stadig giver mulighed for begge køn at kunne deltage i
en sport, men det ville være uacceptabelt, hvis en sportsgren udelukkende var lukket til et køn.
Éns biologiske køn har betydning for, hvad man typisk kan klare, og hvad man typisk ikke kan klare. Men
dette betyder ikke, at et køn slet ikke kan klare en opgave. For eksempel er smed ofte et erhverv besat af
mænd, men der er også kvinder inde for smedeerhvervet. Men biologien vil ikke have nogle speciel
indflydelse på, om man godt kan lide at male, lege krig eller pynte sig med tøj, dette er igen en identitet
man skaber sig. Selvom man er født pige, kan det godt være at man føler sig som dreng, hvilket går over det
biologiske, og viser, at man også skal føle sit køn psykologisk. Dette er noget, som kan ses i filmen ”Den
Danske Pige
2
” fra 2015, som handler om den første transkønnede tilbage i 1931. Det var noget, som
udfordrede tiden dengang. Det kan yderligere stille spørgsmålstegn ved; hvor biologisk er ens køn så, hvis
man kan have lyst til at ændre køn?
1
https://da.wikipedia.org/wiki/Mulan
2
https://da.wikipedia.org/wiki/Den_danske_pige
3
Jeg mener, at det er plausibelt, at biologi er af faldet af på den, når det skal bruges til at beskrive køn, fordi
vores samfund er tilpasset sådan, at det kan tage hånd om de fleste, uanset biologiske egenskaber og køn.
I min forståelse vil det ikke være korrekt at sige, at en pige ikke må lege krig eller med biler, fordi det er et
valg, som er bestemt af barnet, og ikke vores opfattelse af køn. Et barn på tre år kan sagtens selv
bestemme, om biler og krig eller kjoler og makeup er mest interessante, hvis blot man giver barnet
mulighed for at prøve begge dele, og ikke skal sætte nogle grænser på, hvad er kønsligt forkert. Samtidig
skal man også være åben for, at en persons identitet udvikler sig, fordi folk bliver påvirket af det kulturelle.
Torben Sangild får skrevet en fornuftig kronik på et højt niveau, hvor han kommer godt omkring, at køn ikke
bare kan sættes ind i firkantede kasser, og at der er mange ting, som man skal tage hensyn til i debatten om
køn og kønsroller. Og at man i sidste ende skal udleve sit køn på den måde man har lyst til.
4