[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 1 af 29
Makroøkonomiske Modeller – Fup eller fakta
Abstract
The main objective of the studies included in this SRP-assignment is to investigate whether
macroeconomic models are able to produce reliable economic predictions of the future. The subject is
dealt with from both a mathematical and social scientific angle, and during the assignment I will
among other things characterise the fundamental concepts of modeling, explain the mathematical
method OLS by which you can estimate the parameters included in the Danish macroeconomic model
ADAM, and in accordance with the main objective of this assignment, discuss whether
macroeconomic models are able to produce reliable economic predictions of the future.
What I found is that although you can find several problematic aspects in macroeconomic models,
their ability to predict consequences of various economic measures makes them indeed very usable if
used correctly.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 2 af 29
Indhold
Abstract ..................................................................................................................................................................1
Indledning ...............................................................................................................................................................3
Kapitel 1: Hvad er en model? .....................................................................................................................4
1.1 - Modeller .........................................................................................................................................................4
1.2 - Hvorfor modeller? ..........................................................................................................................................4
1.3 – Matematiske modeller ..................................................................................................................................5
1.4 - Makroøkonomiske modeller ..........................................................................................................................6
1.5 Annual Danish Aggregate Model ......................................................................................................................7
Kapitel 2: Makroøkonomi ............................................................................................................................8
2.1 – Makroøkonomisk teori ..................................................................................................................................8
2.2 - Økonomisk politik ...........................................................................................................................................9
2.3 – Makropolitiske virkemidler ......................................................................................................................... 10
Kapitel 3: Opbygning af makroøkonomiske modeller .................................................................. 12
3.1 - Overordnede principper .............................................................................................................................. 12
3.2 - Estimering af parametre i ADAM ................................................................................................................ 15
3.3 – Beskæftigelsesmodellen ............................................................................................................................. 19
Kapitel 4: Makroøkonomiske modeller fup eller fakta? .............................................................. 22
4.1 – Om konsekvensberegninger i ADAM .......................................................................................................... 22
4.2 - Homo economicus eller ej? ......................................................................................................................... 23
4.3 - Ydre påvirkninger ........................................................................................................................................ 24
4.4 – Modelleringen ............................................................................................................................................ 25
4.4 – Alternativer ................................................................................................................................................. 26
4.5 – Konklusion .................................................................................................................................................. 26
Litteraturliste ....................................................................................................................................................... 28
Bilag 1 .................................................................................................................................................................. 29
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 3 af 29
Indledning
Når samfundsøkonomien driller, er det som ofte igennem økonomisk-politiske indgreb man søger at
stabilisere den. De specifikke indgreb man vælger bliver som regel udarbejdet på baggrund af viden
fra de makroøkonomiske modeller, hvorfor jeg finder dem interessante.
Selve arbejdet med de makroøkonomiske modeller har bundet dels i det samfundsfaglige fakultet, som
berører samfundsøkonomien og dels i matematikken, som udgør selve redskabet til opbygningen af
modellerne, hvorfor jeg i denne opgave både vil have en matematisk- og samfundsvidenskabelig
tilgang til opgavens fokus med henblik på at opnå en dækkende besvarelse af opgaveformulering (se s.
0).
Selve opgaven er inddelt i 4 kapitler: kapitel et søger at forklare, hvad en makroøkonomisk model er,
kapitel to handler om noget af den teori, der ligger til grunde for de makroøkonomiske modeller,
kapitel 3 er en grundig gennem gang af opbygningen af en makroøkonomisk model, herunder
estimering af parametre, og til slut kapitel 4, som handler om, hvorledes makroøkonomiske modeller
afspejler virkeligheden eller ej.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 4 af 29
Kapitel 1: Hvad er en model?
Jeg vil i dette kapitel begynde med en grundlæggende redegørelse for selve modelbegrebet og dets
anvendelse. Dernæst vil fokus blive snævret ind til matematiske og makroøkonomiske modeller, for til
sidst at ende ud i et afsnit om den danske makroøkonomiske model ADAM.
1.1 - Modeller
Selve modelbegrebet må skønnes at have eksisteret i tusinder af år. Fra mayaindianernes
lykkebringende modeller af guder til Newtons model for solsystemet. Modeller har altid spillet en
betydelig rolle i menneskets opfattelse og forståelse af verden.
Men hvad er en model egentlig? Ifølge Gyldendals fremmedordbog er en model ”en kopi af
eksisterende ting i lille målestol.”, hvilket må anslås til at kunne dække de fleste dagligdagsforhold, fx
legetøjsbiler og modeljernbaner. Ved nærmere eftertanke passer denne definition imidlertid ikke, da
en model også kan være en forstørrelse af virkeligheden som fx molekylemodeller, der jo afspejler
molekylers sammensætning i ”stor” målestok. Alligevel ville definitionen ikke være dækkende
selvom den blev tilpasset til også at dække forstørrelser. Grunden til dette er, at en model også er
simplificeret i større eller mindre grad i forhold til virkeligheden, og en model kan derfor ikke siges at
være en kopi. En legetøjsbil besidder f.eks. ikke de samme egenskaber som en rigtig bil. Den har jo
bl.a. ikke nogen rigtig motor, og kan derfor ikke bruges som transportmiddel. Bilens egenskab at
kunne transportere ting og mennesker er altså gået tabt, og denne simplificering af virkeligheden samt
det faktum, at en model også kan være en forstørret del af virkeligheden, leder mig, inspireret af
(Heefelt 1990:10), til følgende definition, som jeg vil arbejde ud fra i denne opgave.
En model er en simplificeret og tilpasset beskrivelse af et afgrænset objekt. (1)
1.2 - Hvorfor modeller?
Modeller kan i overensstemmelse med (1) benyttes til at gøre virkeligheden mere overskuelig, og i
kraft af dette kan modeller hjælpe os til at opnå en forståelse af det ellers uoverskuelige og ukendte.
Dette har naturligt bevirket, at modeller siden tidernes morgen har været med til at udvide menneskets
viden, og modeller er den dag i dag stadig en essentiel del af den verden vi lever i. Faktisk må
modeller siges at udgøre en stadig voksende del af vores hverdag, for selvom de fleste af os ikke er
klar over det, er mange af de ting vi omgiver os med kun muliggjort af viden tilegnet igennem arbejde
med modeller. Tænd bare for fjernsynet og se en vejrudsigt. En vejrudsigt, som er udarbejdet af
modeller, der beskriver vejrets udvikling på baggrund af viden om diverse høj- og lavtryk, sæt dig ud i
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 5 af 29
din bil, hvor de såkaldte crash test dummies
1
har dannet baggrund for udviklingen af airbags, eller
prøv at forestille dig en verden uden nogen form for landkort, som jo også er en slags model.
En model gør det altså nemmere for os at eksperimentere og derved forudsige et bestemt objekts
adfærd i en given situation. Dette gælder hvad end modellen er en racerbil, der skal forudsige
mængden af down force
2
ved en given hastighed, en model over en vindmølle der skal hjælpe til at
beregne vindmøllens optimale vingeprofil, eller en makroøkonomisk model der skal forudsige
økonomiske konsekvenser af et rentefald. Det er derfor vigtigt at forstå, at en model ikke bare er en
model. Der findes mange afgreninger af modelbegrebet, og af de afgreninger findes der endnu flere
underliggende modeltyper med hver deres specielle egenskaber.
3
1.3 – Matematiske modeller
En af de vigtigste og mest anvendte typer af modeller, og som denne opgave vil have fokus på, er de
matematiske modeller. En matematisk model er en model bestående af et ligningssystem opstillet ved
matematiske metoder. Forudsætningen for at kunne opstille en matematisk model er så selvfølgelig, at
det givne problem (objektet) kan udtrykkes i det matematiske sprog. Altså ved tal, konstanter,
ligninger mv. En definition på en matematisk model kunne derfor i god tråd med (1) hedde:
(2) En matematisk model er en simplificeret og tilpasset beskrivelse af et afgrænset objekt beskrevet
ved hjælp af det matematiske sprog.
Men hvorfor vælger man egentlig at bruge matematiske modeller til at afspejle virkeligheden?
Matematiske begreber er jo rene abstraktioner, udarbejdet uafhængigt af virkeligheden. Det burde
derfor være uhensigtsmæssigt at beskrive virkeligheden ved matematiske symboler og
lovmæssigheder, men det er det imidlertid ikke. Det har nemlig vist sig, at virkeligheden ligesom
matematikken opfører sig logisk i den forstand, at hvis vi har fundet nogle matematiske
lovmæssigheder, så virker de også når de anvendes på objekter fra virkeligheden, og det er netop
dette, der gør matematikken til et fundamentalt og meget nyttigt værktøj, når man skal beskrive og
løse problemer fra den virkelige verden. Dette kan dog ikke ses som nogen forklaring på, hvorfor man
i dag benytter matematiske modeller i så høj en grad. Faktisk må det ses som en nødvendighed for, at
matematiske modeller overhovedet kan bruges til at afspejle dele af virkeligheden.
Selve forklaringen på den stadig stigende udbredelse af matematiske modeller tager udgangspunkt i
samme argumentation som for brugen af mere håndgribelige modeltyper. For når først objekter og
sammenhænge er beskrevet ved matematiske formler, står et velbeskrevet beregnings- og
1
Højteknologiske dukker der bruges til at måle påvirkninger af kroppen ved biluheld.
2
Nedadrettet tryk skabt af bilens aerodynamik.
3
(Dræby 1995: 19-20)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 6 af 29
analyseapparat til rådighed for skrivebordsforsøg, og matematiske modeller mindsker derved
yderligere de ressourcer, der skal til for at lave et eksperiment.
4
F.eks. har man de seneste år eksperimenteret med IT-programmer, som kan simulere forskellige
færdselsuheld. Disse programmer er baseret på data fra forsøg med de omtalte crash test dummies, og
når disse dataobservationer og en eventuel underliggende teori er beskrevet i matematiske formler, har
man muligheden for at udføre uendelige mange scenarier. På den måde sparer man omkostningerne
forbundet med at køre en ny bil ind en i en væg.
Men matematiske modeller kan andet end blot at gøre eksperimenter nemmere. Matematikken kan
også i kraft af dens symboler og formalisme definere udsagn så klart, at enhver, der ”taler sproget” har
mulighed for at formulere sig klart og entydigt, hvilket fjerner enhver mulighed for ”fejl” ved
forsøget. Dette kræver dog, at alle er enige i modellens bagvedliggende teori, hvilket jeg vil behandle
yderligere i kapitel 4.
1.4 - Makroøkonomiske modeller
Makroøkonomiske modeller udgør en afgren af de matematiske modeller. Deres formål er helt
overordnet, at beskrive sammenhænge imellem forskellige samfundsøkonomiske størrelser, med
henblik på at kunne opstille prognoser og scenarier for fremtiden. Det kunne være sammenhænget
imellem beskæftigelse og forbrug, hvordan denne påvirker BNP osv. En definition af
makroøkonomiske modeller kan derfor i god tråd med (1) og (2) være.
(3) En makroøkonomisk model er en simplificeret og tilpasset beskrivelse af makroøkonomien opstillet
ved hjælp af det matematiske sprog med det formål at kunne lave prognoser og scenarier over
samfundsøkonomien i fremtiden.
Selve metoden til at opstille en makroøkonomisk model vil blive behandlet i kapitel 3.
Styrken ved en makroøkonomisk model er, at man ved at indsætte forskellige værdier i ligningernes
eksogene variable (se afsnit 1.5) kan få modellen til at forudsige, hvordan resten af de
makroøkonomiske størrelser påvirkes.
Dette udgør en stor fordel ved udarbejdning af nye lovforslag, hvorfor makroøkonomiske modeller
bliver brugt regelmæssigt af de økonomiske ministerier (økonomiministeriet og finansministeriet).
Modellen ministerier gør brug af kaldes ADAM (Annual Danish Aggregate Model), og denne model
vil blive beskrevet nærmere i afsnit 1.5. ADAM er imidlertid ikke den eneste makroøkonomiske
model i Danmark. Værd at nævne er også SMEC (Simulation Model of the Economic Council), som
bliver benyttet af det økonomiske råd, og modellen MONA (Model Nationalbank), som bliver brugt af
Nationalbanken.
4
(Dræby 1995: 19-20)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 7 af 29
Fælles for dem alle er, at de bliver brugt som argumentation i forskellige politiske og økonomiske
diskussioner, og om dette egentligt er hensigtsmæssigt vil jeg diskutere i kapitel 4.
1.5 Annual Danish Aggregate Model
ADAM er en empirisk makroøkonomisk model af den danske økonomi, hvilket betyder, at modellens
ligninger er udledt på baggrund af observerede data for den danske økonomi.
De to vigtigste kriterier for ADAM’s ligninger er, at de for det første giver en god beskrivelse af den
danske økonomi over en længere periode, og for det andet, at de ikke strider imod alment accepteret
teori. Man kan så ud fra dette sige, at ADAM ikke er ren empirisk, men også til dels teoriafledt,
hvorfor mange klassificerer den som en teoriafledt empirisk model. Disse kriterier samt det enorme
stykke arbejde og forskning, der ligger bag ADAM, har gjort, at den i dag er en af de mest anerkendte
makroøkonomiske modeller i Danmark, hvilket også er grunden til, at dens brugere som før nævnt
bl.a. tæller økonomiministeriet og finansministeriet.
Skaberne af ADAM er Danmarks Statistiks modelgruppe, som siden starten af 1970’erne har arbejdet
på opbyggelsen og revideringen af ADAM. I dag bruges modellen i overensstemmelse med (3) som et
værktøj til at vurdere konsekvenser af forskellige økonomisk-politiske indgreb, og ADAM har derved
bevirket en forbedring af grundlaget for den samfundsøkonomiske planlægning. De udregninger,
ADAM laver, kan skelnes imellem forudsigelser og konsekvensberegninger. Forudsigelser er løsning
af modellen med nuværende økonomiske forhold – man opnår altså et bud på, hvorledes den
økonomiske fremtid ser ud. Med konsekvensberegninger sammenligninger man forudsigelser
foretaget under forskellige forudsætninger. F.eks. en forudsigelse hvor skatten sænkes, og en hvor
skatten ikke sænkes.
5
Rent matematisk set består ADAM af omkring 1400 ligninger med i alt 1409 endogene- og 2334
eksogene variable.
6
Ligningerne er bygget op på følgende måde, hvor hver variabel
er udtrykt som
en funktion af 4 størrelser:
Endogene variable: De variable modellen skal bestemme, ofte matematisk betegnet de
afhængige variable eller (). Et eksempel kunne være beskæftigelsen (.
Eksogene variable: De udefra givne variable, ofte matematisk betegnet de uafhængige variable
( . Det er de størrelser, de endogene variable afhænger af. F.eks. momsprocenten eller
skatteprocenten.
5
(Dam 1996: kap. 2)
6
ADAM version marts 1995.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 8 af 29
Laggede variable: Historiske værdier af de endogene variable. F.eks. sidste års værdi af antal
beskæftigede (
).
Parametre: Konstanter der bestemmes så modellen passer bedst muligt med de historiske data.
Det at løse ADAM vil derfor principielt sige at løse et ligningssystem med 1400 ligninger.
Kapitel 2: Makroøkonomi
De forrige afsnit har omhandlet modeller og deres anvendelse. Jeg slog fast, at en makroøkonomisk
model også er en ”model”, og videre konstaterede jeg, at den var til for at beskrive makroøkonomien,
hvorfor den ofte blev brugt til at opstille scenarier ved forskellige økonomisk-politiske indgreb.
Men hvad er makroøkonomi egentlig, og hvordan kan politikerne påvirke de forskellige
samfundsøkonomiske størrelser? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret i dette kapitel,
som vil starte med en overordnet beskrivelse af den makroøkonomiske teori for efterfølgende at gøre
rede for nogle af de makropolitiske virkemidler, politikerne har at gøre godt med, når de skal forsøge
at styre økonomien i den rigtige retning.
2.1 – Makroøkonomisk teori
Under den økonomiske krise i 1930’erne fik man for alvor øjnene op for de samfundsøkonomiske
sammenhænge. På bare tre år var den samlede industriproduktion i USA halveret, arbejdsløsheden
steget til omtrent 30 % af den samlede arbejdsstyrke, og 5000 banker måtte lukke. Det førte til et
behov for bedre at kunne forstå de overordnede økonomiske sammenhænge i samfundet, så man i
fremtiden med forskellige politiske indgreb kunne forebygge lignende økonomiske katastrofer. Man
søgte derfor at finde ud af, hvad der bestemte det samlede niveau for produktion
(bruttonationalprodukt), beskæftigelse, prisudvikling (inflation), betalingsbalance, valutakurs,
renteniveau og saldo på statsbudgettet, for hvis man kunne klarlægge sammenhængen imellem disse
overordnede samfundsøkonomiske størrelser, ville man være i stand til at stabilisere dem. En
stabilisering af disse størrelser ville da stabilisere samfundsøkonomien, og man ville være i stand til at
styre uden om nye økonomisk kriser i fremtiden.
7
Den makroøkonomiske teori blev altså udviklet på nævnte baggrund, og i kølvandet af krisen i
1930’erne oplevede man da også en øget forståelse for, hvorledes man med relative små politiske
indgreb kunne sørge for en stabil samfundsøkonomi.
7
(Jespersen 2004: 23-25)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 9 af 29
Men hvad er makroøkonomisk teori egentlig? Jo makroøkonomisk teori sagt meget forenklet forsøger
at beskrive de store samfundsøkonomiske sammenhænge i samfundet, der indgår ved tilrettelæggelsen
af den overordnede økonomiske politik (se afsnit 2.2).
Den makroøkonomiske teori begynder derfor i ”toppen” og tager udgangspunkt i faktiske størrelser
fra samfundsøkonomien, f.eks. sammenhængen mellem forbrug og beskæftigelse, og forsøger at
beskrive disse sammenhæng, så det kan bruges til at forstå, hvorfor økonomien udvikler sig som den
gør.
8
2.2 - Økonomisk politik
Som nævnt i 2.1 lærte man i kølvandet på krisen i 1930’erne, at forstå de store samfundsøkonomiske
sammenhænge. Denne nye udvidede forståelse førte til en lang række økonomisk-politiske
instrumenter, som hver især kan opdeles efter, hvordan de virker, og hvilke dele af økonomien de
påvirker.
Overordnet set kan man inddele de forskellige instrumenter (politik) i makropolitiske- og
strukturpolitiske instrumenter.
Makropolitikken omfatter de økonomisk-politiske virkemidler, der har en meget generel påvirkning af
økonomien. Makropolitikken bruges til at balancere den økonomiske udvikling således, at der er
ligevægt imellem økonomiske balancestørrelser som bl.a. ledighed og inflation. Formålet med
makropolitikken er igennem dette, at skabe en relativ jævn økonomisk udvikling, som har vist sig at
udgøre den bedste baggrund for en langsigtet vækst i BNP
9
og høj beskæftigelse. Specielt er det
makropolitikkens opgave at undgå voldsomme konjunkturudsving, og makropolitikken har derfor som
regel et kort og mellemlangt sigt. Altså en tidshorisont på op til 5 år.
Hvad de makroøkonomiske virkemidler konkret omfatter, vil blive behandlet i afsnit 2.3.
Strukturpolitikken omfatter de økonomisk-politiske virkemidler, der påvirker de enkelte markeders
funktionsmåde. F.eks. ved, at man ændrer uhensigtsmæssige regler, som hindrer den frie konkurrence,
og på den måde gavner den samlede produktivitet. Formålet med strukturpolitik er altså ikke at
påvirke økonomien direkte, men at indrette de økonomiske ”strukturer” således, at de fremmer en god
langsigtet økonomisk udvikling. Strukturpolitikken er derfor mere mikroøkonomisk
10
anlagt, og de
konkrete strukturpolitiske virkemidler vil derfor ikke blive behandlet yderlige i denne opgave.
8
(Clemmensen & Henriksen 2007: 44)
9
Bruttonationalprodukt
10
Del af den økonomiske videnskab, som beskæftiger sig mindre afgrænsede dele af økonomien. F.eks. virksomheder.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 10 af 29
2.3 – Makropolitiske virkemidler
Inden for makropolitik skelner man imellem flere forskellige instrumenter (politik). Tre af de vigtigste
og som vil blive beskrevet i nedenstående afsnit er: finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Disse
3 makropolitiske instrumenter har hver sin indvirkning på økonomien, og påvirker forskellige dele af
økonomien, og deres positive indvirkninger vil der blive redegjort for i følgende afsnit. Det er dog
vigtigt at have for øje når man læser dette afsnit at de pågældende økonomiske instrumenter også har
nogle negative bivirkninger (f.eks. en højere beskæftigelse skaber øget inflation). Pga. den sparsomme
plads i denne opgave har jeg dog valgt ikke at inddrage disse bivirkninger særligt nøje.
2.3.1 – Finanspolitik
Finanspolitik går ud på at styre den økonomiske aktivitet igennem regulering af statens finanser
11
.
Overordnet set skelner man imellem to former for finanspolitik – ekspansiv og kontraktiv.
Den ekspansive finanspolitik går kort sagt ud på, at staten skruer op får sine udgifter eller nedsætter
sine indtægter. Dette kan gøres på flere måder.
De offentlige udgifter kan f.eks. øges ved igangsættelse af forskellige anlægsarbejder, som vi bl.a. så
det med konstruktionen af Øresundsbroen, ved øgede indkomstoverførslerne eller igennem flere
ansættelser i den offentlige sektor.
Staten kan som sagt også føre en ekspansiv finanspolitik ved at nedsætte sine indtægter, og dette kan
gøres ved bl.a. nedsættelse af indkomstskatten, momsen, selskabsskatten eller prisen på offentlige
ydelser.
Fælles for alle ovenstående ekspansive finanspolitiske tiltag er, at de øger indkomsterne i økonomien.
Dette medfører en øget efterspørgsel i samfundet, hvilket får produktionen- og derved den
økonomiske aktivitet til at stige. Resultatet af en ekspansiv finanspolitik er derfor en øget vækst i BNP
og derved højere beskæftigelse.
Finanspolitik går dog ikke kun ud på at øge forbruget i samfundet, for staten kan også have som mål
at mindske forbruget. Dette kaldes en kontraktiv finanspolitik, og modsat den ekspansive finanspolitik
går den ud på at dæmpe den økonomiske aktivitet igennem stigninger i de offentlige indtægter eller
fald i de offentlige udgifter.
12
En stor del af de konkrete muligheder staten har for at føre en kontraktiv
finanspolitik er de samme som ved en ekspansiv (”med omvendt fortegn”), hvorfor jeg ikke føler, at
en nærmere beskrivelse er nødvendig.
11
Statens indtægter og udgifter
12
(Clemmensen & Henriksen 2007: 89-91)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 11 af 29
Figur 1. Virkning af ekspansiv / kontraktiv finanspolitik.
2.3.2 – Pengepolitik
Pengepolitik går ud på, at man ved ændre de finansielle vilkår påvirker den økonomiske aktivitet.
Nationalbanken kontrollerer direkte disse instrumenter, som f.eks. kan være rentesatsen, og
likviditeten
13
.
Overordnet set vil en rentenedsættelse virke på sammen måde som en ekspansiv finanspolitik (se figur
1), men vejen til den højere beskæftigelse er anderledes. Konkret bevirker en lav rente, at der bliver
lånt flere penge (billiger) til investeringer og forbrug. Samtidig mindskes incitamentet til at spare op,
og disse to ting resulterer tilsammen i en indkomststigning i økonomien, hvilket ligesom den
ekspansive finanspolitik fører til stigende efterspørgsel osv. Denne form for pengepolitik kaldes
ekspansiv pengepolitik.
Modsat den ekspansive pengepolitik står den kontraktive pengepolitik, som går ud på at hæve renten,
og ligesom den kontraktive finanspolitik er det et effektivt instrument til at dæmpe den økonomiske
aktivitet i et samfund.
14
2.3.3 – Valutapolitik
Valutapolitik går ud på at ændre valutakursen og derved påvirke betalingsbalancen og den
økonomiske aktivitet.
Indenfor valutapolitik skelner man imellem de- og revaluering. Devaluering er en nedskrivning af
landets valuta i forhold til andre lande, og revaluering er en opskrivning af landets valuta i forhold til
andre lande.
En devaluering kan virke stimulerende på økonomien fordi virksomhedernes konkurrenceevne med
udlandet forbedres, da varen i kraft af devalueringen koster mindre for udenlandske forbrugere.
Betalingsbalancen påvirkes af en devaluering fordi prisen på importvarer stiger i forhold til prisen på
indenlandske varer, og dette skaber en øget efterspørgsel på indenlandsk producerede varer, hvorfor
importen falder. En devaluering anvendes primært til at rette op på en skævhed i konkurrenceevnen i
en situation for hvor der er stort underskud på betalingsbalancen.
13
At styre likviditeten betyder at styre hvor meget bankerne kan trække på deres kredit i Nationalbanken. Altså hvor
meget de kan låne.
14
(Clemmensen & Henriksen 2007: 94-96)
Disponibel indkomst stiger / falder Stigende / faldende efterspørgsel og forbrug
Stigende / faldende produktion (BNP) Højere / lavere beskæftigelse
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 12 af 29
En egentlig revaluering bruges sjældent som noget økonomisk-politisk virkemiddel, men jeg vil
alligevel gøre rede for den, da den kan hjælpe til forståelsen af de overordnede økonomiske
sammenhænge.
De positive konsekvenser af en revaluering er ikke så synlige, men det en revaluering kan, er at
dæmpe økonomisk aktivitet i land med en overophedet økonomi. Konkret sker dette ved, at en øget
valutakurs mindsker eksporten og derved efterspørgslen på varer. Samtidig kan de faldende
importpriser sikre, at inflationen ikke løber løbsk da udenlandske varer pludselig udgør et fornuftigt
alternativ til de indenlandske varer.
15
Kapitel 3: Opbygning af makroøkonomiske modeller
I de foregående kapitler har jeg gjort rede for selve modelbegrebet samt noget af den teori og de
tanker, der ligger til grund for selve eksistensen af de makroøkonomiske modeller. I dette afsnit vil jeg
tage skridtet videre ind i modellerne med henblik på at forklare opbygningen af en makroøkonomisk
model.
Derfor vil jeg starte med at redegøre for centrale principper for opbygningen af en makroøkonomisk
model, hvorefter en nærmere gennemgang af selve matematiseringen (herunder estimering af
parametre) følger.
Kapitlet vil ende ud i en analyse af beskæftigelsesmodellen fra den makroøkonomiske model ADAM.
3.1 - Overordnede principper
Selve opbygningen af makroøkonomiske modeller består af flere trin, som på forskellig vis kan
inddeles i flere mere eller mindre detaljerede grupper. Overordnet set kan man sige, at man starter
med at vælge et problem, man ønsker at belyse igennem en model. Så følger selve modelleringen,
hvor problemet matematiseres efterfulgt af en modelanalyse, hvor modellens egenskaber undersøges.
Herefter løser man modellen, altså man foretager de givne beregningerne (simulering) for til sidst at
kunne vurdere modellens anvendelighed også kaldet valideringen. Typisk vil der dog være tale om en
voksende indsigt og forståelse igennem hele modelleringsprocessen. En indsigt som naturligvis vil
påvirke de tidligere trin i processen, hvorfor der altså ikke er tale om et ensrettet gennemløb af
ovenstående hovedprincipper. Denne ovenstående beskrivelse må således ses som meget overfladisk.
Følgende vil derfor forsøge at uddybe de underliggende aspekter af modelleringsprocessen med
henblik på at opnå en fyldestgørende beskrivelse.
15
(Clemmensen & Henriksen 2007: 94-96)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 13 af 29
Figur 2: Modelleringsprocesser.
Figur 2 viser hvilke faser og processer modellører gennemgår i udarbejdningen af en
makroøkonomisk model.
Første fase kaldes virkelighed. Selve fasen i sig selv udgør intet håndgribeligt for virkeligheden er jo
alt det omkring os, både hvad vi kan, og ikke kan se og føle på. Den første proces kaldet
problemafgrænsning går derfor ud på, at man ud fra interesse og teoretisk viden udvælger den del af
virkeligheden man ønsker at behandle (f.eks. hvordan forskellige former for finanspolitik påvirker
beskæftigelsen). Den udvalgte del af virkeligheden udgør herefter selve objektet/problemet, og det er
det man ønsker at udarbejde en model for.
Efter man har fundet det objekt man ønsker beskrevet i en model, går man til en proces, der kaldes
systemafgrænsning. Formålet med systemafgrænsningen er, at simplificere objektet så det bliver
nemmere at modellere. Man søger derfor at bestemme hvilke forhold, der har betydning for objektet
og derfor skal indgå i selve systemet. Dette problematiseres imidlertid af de modgående hensyn. at
modellen på den ene side skal afspejle virkeligheden af det objekt den beskriver, og på den anden side
det faktum at modellen skal være simpelt nok til at kunne anvendes. Det er derfor en væsentlig del af
modelleringsprocessen, for hvis ikke man kan komme frem til hvilke forhold der påvirker, og hvilke
Fase Proces
Virkelighed
Objekt
System
Model
Modelresultater
Valideret model
Problemafgrænsning
Systemafgrænsning
Modellering
Simulering
Vurdering af resultater
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 14 af 29
der ikke påvirker objektet, er det ikke muligt at lave en model, som er i stand til at afspejle
virkeligheden.
De forhold hvis sammenhænge man skal forsøge at finde frem til for senere at kunne
matematisere/modellere dem kan inddeles i tre grupper.
16
1) De forhold som er uvæsentlige, og som derfor kan udelades. (f.eks. vejret har næppe den store
indflydelse på virkningen af finanspolitiske indgreb.
2) De forhold som er interessante, og som modellen skal kunne studere. Disse faktorer kaldes
afhængige variable (i dette tilfælde ville beskæftigelsen være en afhængig variabel).
3) De forhold, der påvirker systemet, men som modellen ikke skal studere. Disse faktorer kaldes
uafhængige variable, og det er dem man kan ændre på i modellen for at få de afhængige
variable til at ændre sig. (f.eks. skat, disponibel indkomst, forbrug osv.)
Efter systemafgrænsningen står man tilbage med et system bestående af forskellige afhængige og
uafhængige variable. Dette system skal derefter i næste proces kaldet modellering matematiseres og
sættes på ligningsform med henblik på at opnå en brugbar makroøkonomisk model. Selve
matematiseringen går ud på, at man matematisk opstiller sammenhængsbeskrivelser af de af
systemafgrænsningen udvalgte afhængige og uafhængige variable. Hvis modellen er teoribaseret vil
den matematiske beskrivelse ofte tages direkte fra teorien. Dette gør matematiseringen let for igennem
teorien ved man jo allerede, hvordan de forskellige variable påvirkes af hinanden. Ved empiribaserede
modeller (se afsnit 1.5) er det derimod mere besværligt. Her er man nødsaget til at antage mere eller
mindre velbegrundede matematiske beskrivelser, og så tilpasse beskrivelsen til eksisterende data,
hvilket udgør en stor fejlkilde som vi vil vende tilbage til i kapitel 4.
Når sammenhængene er bestemt og beskrevet i matematiske ligninger skal ligningernes
parametre/koefficienter estimeres ud fra gældende data. Der findes flere metoder til dette men en af
dem ”OLS” vil blive nærmere beskrevet i afsnit 3.2.
Når man så til sidst har opnået en tilfredsstillende matematisk beskrivelse af variablenes
sammenhænge, skal man lave en simulering, som kort sagt går ud på at afprøve modellen. De
resultater simuleringen giver skal herefter vurderes i en vurdering hvor man konkluderer om
modellen afspejler ”problemet” tilfredsstillende eller ej.
17
Hvis ikke må man forsøge at løse problemet
ved at kigge nærmere på nogle af de foregående faser hvilke også er en del af forklaringen, hvorfor
opbygningen af makroøkonomiske modeller ikke er en ensrettet proces.
16
(Heefelt 1990: 10-11)
17
(Dræby 1995: 20-22)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 15 af 29
3.2 - Estimering af parametre i ADAM
Når modellørerne bag ADAM skal fremskaffe sig skøn over de forskellige parametre, bruger de
estimationsmetoden kaldet ”mindste kvadraters metode” (OLS
18
). Selve estimeringen sker på
baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I dette afsnit vil vi se på, hvad OLS går ud på, samt udlede formler til at beregne parametrene, for
efterfølgende med OLS som metode at udføre en regressionsanalyse på data fra Danmarks Statistik.
Metoden OLS går ud på, at man indlægger en estimeret ret linje i et koordiatsystem bestående af
punkterne
, således, at denne linje i en eller anden forstand kommer tættest på den
ukendte linje .
Den estimerede linje med de søgte koefficienter a og b kaldes
, hvor ^ betyder, at der er
tale om estimerede værdier. Videre kaldes den lodrette afstand mellem den kendte -værdi
og den
estimerede -værdi
residualen og betegnes .
(se figur 3)
Når afstanden imellem punkterne på den ukendte linje og punkterne på den estimerede linje er
defineret kvadreres og summeres alle residualerne. Grunden til dette er, at man ønsker at sikre sig et
ikke negativt tal. Denne kvadrerede og summerede størrelse benævnes:
og det er med ovenstående forklaring indlysende, at jo mindre denne sum bliver desto mere præcist
ligger den estimerede linje.
19
18
Ordinay Least Squares
19
(Høg & Juhl 1987: 11-13)
Figur 3: den i’te residual. Den indtegnede linje indses af
punktangivelserne til at være den estimere linje, altså linjen
.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 16 af 29
Princippet i OLS er herfra at finde de værdier for og
, som sikrer den mindst mulige værdi af ,
hvilket kan gøres ved at benytte differentialregning, da vi kan udnytte den viden, at
hældningskoefficienten (differentialkvotienten) altid vil være 0 i ekstrema. Differentialkvotienten vil
dog være 0 i både maksimum og minimum, men ifølge (Høg & Juhl 1987: 13) kan det vises vha. 2.
ordens differentialregning at (4) og (5) virkelig angiver en minimumsværdi for virkelig. Dette ligger
imidlertid uden for min kunne og vil ikke blive behandlet i denne opgave.
Da selvfølgelig må være fuldstændigt bestemt af linjens placering og hældning, altså og
, skrives
også ofte som
i stedet for bare .
For at finde henholdsvis og
, skal vi altså løse følgende ligninger.
20
(4)
& (5)
=0
Med henblik på at løse de to ligninger (4) og (5) starter vi med at lave en omskrivning af
:
(4) og (5) løses ved partiel differentiation.
Først differentieres
med som variabel:
For at finde minimum må vi sætte det fundne udtryk lig nul:
20
(Høg & Juhl 1987: 13-14)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 17 af 29
For at isolere må vi gøre brug af nedenstående lemma
21
:
isoleres
Nu differentieres
med
som variabel:
For at finde minimum må vi sætte det fundne udtryk lig nul:
For at isolere
må vi igen gøre brug af lemmaet fra før.
isoleres:
21
Hjælpesætning, der indgår som led i bevisførelsen for en større sætning.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 18 af 29
Den
- og -værdi, der giver den bedste estimerede linje (dvs. den mindste kvadrerede afvigelse)
hedder altså:
Lad os se på et eksempel.
22
Figur 4+5: indeks for industriarbejdernes gennemsnitlige timeløn og forbrugerprisindeks for forskellige lande i 1983.
Land
Indeks for gns. Industriarbejderlønninger 1983
Forbrugerprisindeks 1983
DK
128,5
131,5
SF
136,6
132,8
N
132,1
137,2
SF
125
132,6
DK
114
115,6
UK
137,2
127,1
I
166,8
157,3
F
145
138,6
NL
113,1
116,1
N
121,6
126
USA
121,4
120,9
JPN
115
109,6
22
(Høg & Juhl 1987: 15-17)
0
50
100
150
200
Lønindeks / prisindeks
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 19 af 29
Et kig på et koordinatsystem hvor lønindekset er tegnet op mod forbrugerprisindekset viser, at en
lineær sammenhæng mellem variablene for de 12 lande ikke kan afvises. Der udføres
derfor en lineær regression med OLS på ovenstående datasæt med henblik på at bestemme
koefficienterne og .
Af figur 4+5 fås:
Den OLS-estimerede regressionslinje, der bedst beskriver sammenhænget imellem lønindeks og prisindeks
hedder derfor:
Hvor er lønindekset og er prisindekset. (For uddybende udregninger og forklaring se bilag 1.)
3.3 – Beskæftigelsesmodellen
Forrige afsnit har handlet om, hvordan man opstiller en makroøkonomisk model og videre, hvordan
man i ADAM udregner parametre med henblik på at få modellen til passe bedst muligt med historisk
data. Det vil derfor nu være logisk, at vise et konkret eksempel på hvordan en ligning fra en
makroøkonomisk model er opbygget, hvorfor vi i dette afsnit på baggrund af (Dræby 1995: 45-48)
vil se på og analysere beskæftigelsesmodellen, som er en del af arbejdsmarkedsmodellen i ADAM.
Antallet af arbejdsløse
er i ADAM defineret som forskellen imellem det samlede arbejdsudbud,
og antallet af beskæftigede .
Ud fra ligningen ville man da tro at
er ligningens eneste endogene variabel, og at
og er
ligningens eksogene variabel. Dette er imidlertid ikke korrekt for både
og er endogene variable
som bare bliver bestemt i andre ligningen.
Lad os se på hvordan beskæftigelsen bestemmes:
Uden videre omtanke og indsigt ville man antage, at beskæftigelsen er ligefrem proportional med
den forventede produktion
(med
som en given faktor), da produktionens størrelse logisk nok må
hænge sammen med antallet af ansatte. Yderligere ville man antage, at den forventede produktion er
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 20 af 29
omvendt proportional med arbejdstiden , for jo længere tid de ansatte arbejder, desto færre ansatte
har man behov for. Beskæftigelsesmodellen kunne derfor se således ud:
Studering af historisk data har dog vist, at beskæftigelsen halter bagefter ændringer i den forventede
produktion, oftest fordi virksomhederne ved skift fra højkonjunktur til lavkonjunktur (eller omvendt)
er afventende med at afskedige ansatte, indtil de er sikre på, at den økonomiske ændring er af varig
karakter. Ovenstående model for beskæftigelsen afspejler derfor ikke virkeligheden og må revideres.
Konkret modelleres ovenstående effekt ved hjælp af et vægtet gennemsnit af den aktuelle forventede
produktion og den forventede produktion for året før. Vægten af årets produktion betegnes og
fodtegnet ved angiver antal år før det aktuelle, hvor værdien skal beregnes.
Ligeledes har det vist sig, at ændret arbejdstid ikke slår fuldt igennem på beskæftigelsen. Studier har
således vist, at en nedsættelse af arbejdstiden på 1% kun medfører en øget beskæftigelse på omkring
0,65% og den anden variabel må altså også revideres.
Modellen er dog ikke færdig endnu, for alle beskæftigede arbejder jo ikke på fuldtid. For at holde
modellen overskuelig har man i ADAM valgt kun at arbejde med fuldtidsansatte
og halvtidsansatte
. Yderligere betegnes andelen af den samlede beskæftigelse der arbejder halvtid
og den samlede
arbejdstid kan derfor skrives på følgende måde.
Beskæftigelsesmodellen præciseres videre for endeligt har det vist sig nødvendigt at tage højde for
den produktionsudvikling, der bl.a. skyldes forbedret teknologi. Produktionsudvikling betyder konkret
en stigning i produktion pr. arbejdstime, altså virksomhederne kan producere det samme med færre
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 21 af 29
medarbejdere, og denne udvikling er indbygget i ligningen med et såkaldt trendled, hvor man
indsætter faktoren
. er den procentvise stigning i produktiviteten, og skal ikke forstås som
en konstant, da den fastsættes forskelligt for forskellige tidsperioder, hvilket er grunden til, at også
er nævnt i trendleddet.
Med den præciserede beskrivelse af ser den samlede beskæftigelsesmodel således ud:
Som vi i (3) fik fastslået er målet med en makroøkonomisk model at kunne lave fremskrivninger, altså
forudsigelser, så før modellen kan bruges til noget må vi bestemme fremskrivningsfaktoren. Denne
bestemmes ved at sammenligne beskæftigelsen for aktuelle år med beskæftigelsen for forrige år
.
Fremskrivningsfaktoren bliver da:
Før ligningen kan estimeres må vi linearisere den vha. logaritmeregneregler.
Vi er altså nu nået frem til en brugbar beskæftigelsesmodel med 3 variable på formen:
,
hvor og kan estimeres ved ud fra relevant historisk data ved OLS.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 22 af 29
Kapitel 4: Makroøkonomiske modeller fup eller fakta?
I forrige kapitler har jeg set på begrebet makroøkonomiske modeller. Jeg har kigget på definitioner,
baggrund, opbygning, eksempler osv. Videre slog jeg i kapitel 1 bl.a. fast at formålet med en
makroøkonomisk model var at lave scenarier og forudsigelser for økonomien i fremtiden, hvorfor det
kan være interessant at spørge sig selv, hvor gode de økonomiske modeller egentlig er til at forudsige
den økonomiske udvikling.
I dette kapitel vil jeg derfor med ADAM i baghovedet se på nogle grundlæggende kritiske (og
positive) antagelser om makroøkonomiske modeller for til sidst at kunne konkludere om modellerne
er fup eller fakta.
4.1 – Om konsekvensberegninger i ADAM
Grundlaget for enhver beregning i ADAM er udgangsforløbet, eller forudsigelsen som vi kaldte det i
tidligere kapitler. Udgangsforløbet er som sagt blot en fremskrivning af nuværende forhold med den
pågældende økonomiske politik, og når man foretager konsekvensberegninger, beregner man
forskellen imellem forudsigelser foretaget under forskellige forudsætninger, altså med forskellige
værdier i en eller flere af de eksogene variable.
Styrken ved ADAM’s konsekvensberegninger er, at de under normale omstændigheder er uafhængige
af det udgangsforløb, de er baseret på, hvilket er illustreret i nedenstående figur.
I figur 6 er vist to forskellige udgangsforløb. Udgangsforløb 1 kan benævnes ”vækst”, og
udgangsforløb 2 kan benævnes ”lavvækst”. I forhold til hvert af disse udgangsforløb er indtegnet
effekten af en ekspansiv finanspolitik (stiplet linje), og det ses, at selvom der er en betragtelig forskel
imellem de to udgangsforløb, er effekten af en ekspansiv finanspolitik i store træk den samme. Dette
Figur 6: Effekt af ekspansiv finanspolitik ved
forskellige udgangsforløb
1
2
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 23 af 29
bevirker, at ADAM må siges at være et effektivt redskab til at lave relativt pålidelige
konsekvensberegninger af ændringer i de eksogene variable.
23
Modsat kan man kritisere ADAM’s forudsigelsesberegninger for at være forbundet med stor
usikkerhed. Hvorfor vil jeg se på i de nedenstående afsnit.
4.2 - Homo economicus eller ej?
Ingen økonomi kan eksistere uden mennesker eller menneskelige handlinger. Samfundsvidenskabelige
antagelser om menneskers handlemåde må derfor på en eller anden måde ligge til grund for noget af
den samfundsøkonomiske teori, som de makroøkonomiske modeller er baseret på. Men ingen
mennesker er jo ens og handler derfor forskelligt, så hvordan kan modellerne tage højde for dette?
Svaret er kort – det kan de ikke. Samfundsvidenskaben studerer jo, hvordan mennesker handler og
agerer, og hvilke retningslinjer, der gælder for det indbyrdes samspil imellem disse handlinger.
Matematikken, som bruges til at opstille de makroøkonomiske modeller er en eksakt videnskab og
studerer derimod, hvordan objekter uden egen fri vilje opfører sig og hvorfor. Når man opstiller
makroøkonomiske modeller til at beskrive økonomien, blander man altså to videnskaber som er tænkt
til at studere to fundamentalt forskellige objekter, og det må alt andet lige resultere i en hvis form for
usikkerhed. En eksakt videnskab som matematikken kan jo umuligt beskrive forskelle i menneskers
handlemåde, som jo umiddelbart ikke lader sig kvantificere, altså tilskrives bestemte værdier.
Grundlæggende er de økonomiske modeller og den økonomiske teori i stand til at imødekomme dette
problem ved hjælp af begrebet ”homo economicus” – det rationelt vælgende menneske. Begrebet går
på, at alle mennesker er i stand til at vælge varer efter eget behov, så det giver størst mulig nytte for
dem selv. Mennesker ønsker således at maksimere deres egen velfærd ud fra de valgmuligheder, der
er til stede, og man kan således sige, at al økonomisk teori, der i større eller mindre grad involverer
mennesker, er baseret på, at mennesker altid ved hvad der bedst for dem selv - i hvert fald i et
økonomisk perspektiv.
Men er mennesker i virkeligheden psykologisk indrettet på denne måde? Egentlig ikke. Nogle vælger
f.eks. ikke at tage en uddannelse, selvom uddannelsen senere vil sikre dem en højere indtjening. Nogle
vælger sågar at arbejde i den offentlige sektor, skønt det samme arbejde vil være bedre lønnet i den
private. Videre må mennesker siges at være påvirket af, hvad deres forældre gør, hvad omgivelserne
gør og hvad andre tænker, hvilket modefænomener er et glimrende eksempel på. Sidst men ikke
mindst er vi også påvirket af reklamer.
Reklamer taler ofte til vores irrationelle sider, og får os derved til at købe ting, som vi måske godt
bagefter kan indse, at vi ikke fik så meget nytte af. Når reklamer virker, hvilket de må gøre siden der
23
Modelgruppen (1993). Om konsekvensberegninger med ADAM.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 24 af 29
bliver brugt så mange penge på dem, kan det altså ses som et bevis på, at mennesker alligevel ikke er
rationelt tænkende som den økonomiske teori jo går ud fra. Men betyder det så at den økonomiske
teori ikke er brugbar? I grunden bør det vel. Alligevel må økonomisk teori og derved også de
makroøkonomiske modeller ses som nyttige. For de første fordi mængden af menneskers rationelle
handlinger langt overstiger mængden af irrationelle, og så længe dette gælder, vil menneskers
handlinger i gennemsnit fremstå meget rationelle. På den anden side som beskrevet i tidligere kapitler
beskæftiger økonomien, og især makroøkonomien sig med de store sammenhænge, og hvis disse
sammenhænge involvere store mængder af mennesker, vil de få irrationelle i blandt dem ikke
ødelægge helhedsbilledet, men blot forsvinde ind i mængden.
24
”Homo economicus” må altså siges at eksistere og udgør derfor stadig et nogenlunde grundlag for den
økonomiske teori og derved de makroøkonomiske modeller. Problemet med begrebet ”homo
economicus” kan dog ikke ignoreres for som sagt påvirkes vi af vores omgivelser, og hvis mange på
en gang påvirkes til at træffe irrationelle beslutninger, kan det have en stor indvirkning på økonomien,
som de makroøkonomiske modeller ikke er i stand til at forudsige, hvilket jeg vil se på i afsnit 4.3.
4.3 - Ydre påvirkninger
De ydre påvirkninger udgør en stor usikkerhed i de makroøkonomiske modellers forudsigelser. Disse
påvirkninger kan have både en direkte og indirekte effekt på økonomien, og som den menneskelige
faktor beskrevet i afsnit 4.2 er de stort set umulige både at tage højde for i en systemafgrænsning og
videre tilskrive værdier i en matematisering. Grunden til dette er, at ingen ved hvornår de sker, i
hvilken omfang og med hvilke konsekvenser. Men hvad menes der egentlig med ydre påvirkninger?
En ydre påvirkning er en påvirkning som i teorien ikke har noget direkte med selve objektet (i dette
tilfælde økonomien) at gøre, men som alligevel kan influere på det.
Et eksempel som jeg så på i 4.2 var den menneskelige faktor, som normalt ikke udgør noget problem,
men som vi fastslog det alligevel kunne gøre de makroøkonomiske modeller ubrugelige. F.eks. hvis
mange på en gang påvirkes til at træffe irrationelle beslutninger, hvilket der er flere både gode og
relevante eksempler på.
Hvis vi ser på den nuværende finanskrise, som for alvor trådte i kraft i 2008, er det tydeligt at se,
hvordan uvisheden om den økonomiske fremtid har udgjort en signifikant psykologisk faktor, som har
spredt sig igennem befolkning i form af frygt. Historier om folk, der bliver fyret, har fået folk til at
frygte for deres arbejde, selvom de i virkeligheden ikke har noget at frygte. Dette har bl.a. resulteret i
et markant fald i forbruget. Historier om konkursramte virksomheder har fået folk til at frygte for
24
(Clemmensen & Henriksen 2007: 19)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 25 af 29
endnu dårligere økonomiske tider, hvilket har sat sine tydelige spor på verdens aktiemarkeder. Videre
har historier om boligboblen i USA fået folk til at frygte for stadig faldende huspriser, hvilket har
resulteret i et lammet boligmarkedet i Danmark også.
Nogle vil måske påstå at de beslutninger, der f.eks. har ligget til grunde for, at en familie har valgt at
spare på forbruget selvom deres indkomst i virkeligheden er uændret eller sågar stigende, har været
rationelle. Det kan også være rigtigt i nogle tilfælde, men i langt de fleste tilfælde må de ses som
irrationelle, for beslutningerne er jo truffet på baggrund af gisninger om fremtiden.
Hvis ikke man endnu er overbevist om, at mennesker er nemme at påvirke igennem historier, rygter,
udtalelser osv. kan man bare tage og se på de forskellige aktiemarkeder. Overordnet set er
kursændringer forklaret igennem teorien om udbud og efterspørgsel, men hvad er det konkret der får
folk til at sælge deres aktier? Det mest oplagte er selvfølgelig, at de har brug for at realisere nogle
gevinster, men i lyset af finanskrisen har den ene uofficielle vandrehistorie efter den anden resulteret i
nogle af de mest ustabile måneder hvad angår aktiekursen. Man har bl.a. oplevet aktier stige 10-15
procent den ene dag for så at falde 20 procent dagen efter, selvom den pågældende virksomhed ikke
har meldt noget officielt ud. Den eneste forklaring på disse svingninger må derfor være, at folk lader
sig påvirke af ydre påvirkninger, endda i stor stil, hvorfor det er noget, man skal have for øje når man
vurderer pålideligheden af makroøkonomiske modellers forudsigelser.
4.4 – Modelleringen
Som beskrevet i kapitel 3 spiller brugen af matematik ind på flere af de processer man gennemgår i
opbygningen af en makroøkonomisk model. Dette skaber et par interessante (problematiske) aspekter,
der er værd at kigge på i forhold til at kunne give et fornuftigt bud på, hvor pålidelige de
makroøkonomiske modeller er.
Først kan nævnes selve systemafgrænsningen, som er den proces tiltænkt at bestemme de afgørende
forhold som påvirker objektet. Denne afgrænsning frem mod det system man ønsker modelleret må
nødvendigt være påvirket af, at selve målet for afgrænsningen er en matematisering af de givne
forhold, man finder frem til. Påvirket fordi matematisering influerer på hvilke sammenhænge man
overhovedet kan inddrage i modellen, da de jo skal kunne kvantificeres, og der findes flere væsentlige
forhold, som ikke uden videre lader sig kvantificere. Et eksempel på et sådanne forhold er den
menneskelige adfærd som vi jo i afsnit 4.2 bl.a. konkluderede ikke kunne kvantificeres. Man må altså
helt undlade at inddrage dem, eller vælge at lave en så forenklet beskrivelse af det pågældende
forhold, at vi egentlig ikke kan regne med at beskrivelsen overhovedet passer.
Videre skaber systemafgrænsningen flere problemer, for så længe modellerne skal beskrive noget, der
bunder i samfundsvidenskaben ligger der ikke noget facit til brug. De forhold, der findes væsentlige at
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 26 af 29
inddrage i en makroøkonomisk model må derfor siges at være skønnet, for selvom mange mener, at
den økonomiske teori er velbegrundet og fyldestgørende findes der ingen beviser. Vi kan derfor ikke
vide om der mangler et eller flere væsentlige forhold i de makroøkonomiske modeller, og vi kan heller
ikke vide, hvor stor en betydning den simplificering, der jo også er en del af systemafgræsning har.
En anden ting, der bestemt også er værd at nævne er, at matematiseringen af objektet og de væsentlige
forhold slører den bagvedliggende forståelse. Ikke forstået på den måde, at selve beskrivelsen af
objektet er upræcis, tværtimod. Vi fastslog jo i kapitel 1 bl.a., at matematikkens klare udtryksform var
et argument for netop at bruge matematiske modeller. Pointen er derimod, at når først en model er
formuleret matematisk, kan det være næsten umuligt at vurdere om de bagvedliggende teoretiske
antagelser er rimelige. Dette problem imødekommer modellørerne bag ADAM ved at sige, at ingen
ligninger i ADAM strider mod alment accepteret teori (se afsnit 1.5), men det er faktum, at der
alligevel ligger flere tvivlsomme antagelser til grunde for nogle af sammenhængsbeskrivelserne i
ADAM, og hvad er alment accepteret teori egentlig?
25
Det skal dog ikke forstås på den måde, at
modellørerne bevidst forsøger at forvrænge virkeligheden, for disse ”tvivlsomme antagelser” er blot
en nødvendighed for, at makroøkonomiske modeller overhovedet kan eksistere.
4.4 – Alternativer
Indtil videre har denne diskussion handlet mest om, hvorfor makroøkonomiske modeller ikke er i
stand til at give en fyldestgørende forudsigelse af den økonomiske fremtid. Jeg vil derfor i dette afsnit
prøve at undersøge hvilke alternativer, der er til rådighed. Denne undersøgelse har dog vist sig at være
problematisk, for det viser sig, at der faktisk ikke findes nogle rigtige alternativer til de
makroøkonomiske modeller. En mulighed ville selvfølgelig være at spørge en række økonomiske
eksperter om deres mening om fremtiden, men alt andet lige ville dette sandsynligvis resultere i en
stor diskussion på kryds og tværs, som ingen ville kunne drage fordel af. Hvis man afskaffede de
makroøkonomiske modeller på baggrund af ovenstående antagelser, ville man derfor stå på bar bund i
forhold til at opstille brugbare prognoser for den økonomiske fremtid, hvilket ville udgøre en stor
ulempe i planlægning af den fremtidige økonomiske politik.
4.5 – Konklusion
Af ovenstående opgave kan jeg konkludere, at de makroøkonomiske modeller indeholder for mange
ufuldkomne aspekter til at man kan regne med deres økonomiske forudsigelser – i hvert fald i detaljer.
25
(Dræby 1995: 69-73)
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 27 af 29
Der er flere grunde til dette. For det første er der spørgsmålet om de forhold modellørerne ikke er i
stand til at matematisere og derfor ikke kan inddrage i den færdige model. For det andet er der flere
væsentlige problemer, som vedrører selve modelleringsprocessen og modellernes manglende evne til
at synliggøre den teori, der ligger til grunde for de matematiserede sammenhængsbeskrivelser. Man
kan derfor ikke vide på hvilken baggrund de makroøkonomiske modeller udregner prognoser for
fremtiden, og det er klart, at dette udgør et problem, når man skal vurdere om prognosen er brugbar
eller ej.
De makroøkonomiske modeller kan således kritiseres for meget, men skønt de ikke er fuldkomne vil
jeg alligevel påstå, at makroøkonomiske modeller stadig i fremtiden kan udgøre et effektivt værktøj
for politikere og økonomer. Mest af alt pga. deres evne til at lave relativt pålidelige
konsekvensberegninger, men hvis ikke brugerne er i stand til at indse modellernes styrker og
svagheder, vil man i fremtiden efter al sandsynlighed støde på fejlfortolkninger af makroøkonomiske
modellers prognoser. Det er derfor en essentiel del af modellernes fremtid at brugerne lærer at forstå
hvad de makroøkonomiske modeller kan og ikke kan så man sikrer, at modellerne og deres resultater
bliver brugt på en korrekt måde. Overordnet set handler det om ikke at se de makroøkonomiske
modeller som ”orakler”, der kan fortælle hvordan fremtiden ser ud, men snarere som inputs i den
politiske økonomiske debat. Videre er det samtidig afgørende at modellørerne bag modeller som
ADAM i højere grad præciserer de systemafgrænsninger, sammenhængsbeskrivelser og
parameterværdier, der antages i modellen for på den måde at gøre modellerne transparente for
omverdenen. Hvis ikke dette sker, vil modellerne sandsynligvis miste deres troværdighed i fremtiden.
Elevunderskrift og dato
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 28 af 29
Litteraturliste
Litteratur
Kåre Clemmensen & Per Henriksen. (2007). Økonomi: Principper, praksis og perspektiver.
Kbh: Columbus.
Brun Heefelt, Mogens. (1990). Dynamiske modeller. Kbh.: Gyldendal.
Esben Høg & Hans Jørn Juhl. (1987). Regressionsmodeller: Statistik for økonomer (2.
udgave). Herning: Systime.
Jessen, Møller & Mørk. (1999). Integralregning og sandsynlighedsregning. Kbh.: Gyldendal.
Dræby, Hansen & Højgård. (1995). ADAM under figenbladet: et kig på en
samfundsvidenskabelig model. Roskilde: IMFUFA.
Dam, Poul Uffe. (1996). ADAM: En model af dansk økonomi marts. Kbh.: Danmarks
Statistik.
N. Malchow-Møller & J.J Nordvig-Rasmussen. (2001). Matematik og Økonomi. Kbh.:
Gyldendal.
Jespersen, Jesper. (2004). Introduktion til makroøkonomisk teori (2. udgave). Kbh.: Jurist- og
Økonomforbundets forlag.
Artikler
Olsen, Asger. (2009, 9. januar). Alt værktøj skal bruges korrekt – også modeller.
Samfundsøkonomen s. 13-17.
Internetartikler
Danske Research. (2009, 7. oktober). Denmark: Global recovery pulls up Danish economy.
Lokaliseret d. 28 november 2009: http://www.danskeresearch.com
Danske Statistik. (1993, november). Om konsekvensberegninger med ADAM. Lokaliseret d. 28
november 2009: htto://www.dst.dk
Forsidebillede
http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.economicswebinstitute.org/essays/islm3.gif&imgre
furl=http://www.economicswebinstitute.org/essays/islm2.htm&h=414&w=496&sz=7&tbnid=cQuVE
_VqIm8yHM:&tbnh=109&tbnw=130&prev=/images%3Fq%3Dmacroeconomic%2Bmodel,%2Bpictu
re&hl=da&usg=__pLVj-ve7-DkjAUKUwqcm9ITCH_U=&ei=L2UnS4j9McqA-
AbLsqyNCw&sa=X&oi=image_result&resnum=2&ct=image&ved=0CBIQ9QEwAQ
Lokaliseret d. 16 december 2009.
[navn fjernet] Gymnasium December 2009
SRP
Side 29 af 29
Bilag 1
Udregninger af koefficienterne og
i eksemplet fra afsnit 3.2
For bedre at kunne overskue udregningerne opstilles nedenstående tabel.
1
128,5
131,5
7,426
-3,247
2
136,6
132,8
16,201
27,806
3
132,1
137,2
70,991
20,29
4
125
132,6
14,631
-17,946
5
114
115,6
173,581
206,738
6
137,2
127,1
2,806
-12,576
7
166,8
157,3
813,676
1058,515
8
145
138,6
96,531
150,404
9
113,1
116,1
160,656
210,299
10
121,6
126
7,701
22,454
11
121,4
120,9
62,016
65,297
12
115
109,6
367,681
281,713
1556,3
1545,3
1793,897
2009,747
Videre er og henholdsvis middelværdien af og middelværdien af .
&
Først udregnes :
Så udregnes
Den OLS-estimerede regressionslinje, der bedst beskriver sammenhænget imellem lønindeks og prisindeks
hedder derfor:
Hvor er lønindekset og er prisindekset.
(Høg & Juhl 1987: 16-17)