
10
De forskellige elementer
Forgængelighed
Perspektivering til Schack Staffeldts Ved Søen
Du bliver i opgaveforlægget bedt om at perspektivere ”Klokker” til
”Ved Søen”. Der er mange forskellige måder at gribe dette an på, men
vi giver her vores bud.
Nyttig viden om forfatteren A. Q. Schack von Staffeldt
Liv og forfatterskab
Schack Staffeldt () lægger sig til den tidlige
romantiks platoniske idégrundlag, der stammer fra Platon. Det
er ideen om, at ideernes verden er splittet fra den sanselige
og, at menneskene har oplevet et fald fra ideernes verden.
Staffeldt fremstiller i stram og enkel form de
universalromantiske kerneforestillinger. Tanken er bl.a., at
kunstneren har en særlig privilegeret status til at få glimtvis
indblik i den højere, guddommelige ideverden. Kunstneren
rummer en gnist af det guddommelige.
I den form for romantik, som Staffeldt hører under, har man e
forestilling om, at kunstneren længes mod at se ind i den
højere idealverden. Det kan ses som en stræben tilbage mod
en mytisk guldalder, hvor guderne gik på jorden, og splittelsen
mellem de to verdener endnu ikke var fuldbyrdet.
Staffeldts tro på panteismen: troen på den guddommelige
besjæling af alt i naturen og, at naturen har en iboende
guddom.
Sammenlignende analyse og fortolkning
Sprog
Der er stor forskel på sproget i de to tekster.
Moderne vs. Gammelt sprogbrug
I Niels Lyngsøs ”Klokker” er der som beskrevet et moderne sprogbrug. I
”Ved Søen” er der omvendt gjort brug af gammeldags sprog og
sætningsopstilling. Det er der flere eksempler på:
Gammeldags- og omvendt ordstilling: ”Mig synes at *…+” (p.
13, l. 2), ”I underlig Længsel vil jeg bortdøe” (p. 13, l. 4), ”Mig
vinker *…+” (p. 13, l. 5), ”Mit reenere Selv tilhvidsker mig saa”
(p. 13, l. 10), ”Min Aand sig løsner *…+” (p. 13, l. 14), ”Mig synes
at Guder og Mennesker gaae” (p. 13, l. 15)
Gammeldags stavemåde: ”medens” (p. 13, l. 1) ”ogsaa” (p. 13,
l. 2), ”skulde” (p. 13, l. 2) ”Søe” (p. 13, l. 3), ”bortdøe” (p. 13, l.
4), ”reene Blaae” (p. 13, l. 9 og 16), ”Aand” (p. 13, l. 14)
”meere” (p. 13, l. 14) ”gaae” (p. 12, l. 15).
Gammeldags ordvalg: ”bortdøe” (p. 13, l. 4); ”Gestalt” (p. 13, l.
8), ”tilhvidsker” (p. 13, l. 10).