Indholdsfortegnelse
Resume på engelsk ....................................................................................... 2
Opgaveformulering ........................................................................................ 3
Indledning – Fakta omkring Tyskland ............................................................ 4
Redegørelse .................................................................................................. 4
Analyse .......................................................................................................... 6
Diskussion ................................................................................................... 10
Konklusion ................................................................................................... 12
Kildefortegnelse ........................................................................................... 13
Bilag ............................................................................................................. 14
2
Resume på engelsk
This study gives an explanation on Germany’s unemployment, and it reports
on the developments in the labor market. Furthermore, there is a discussion
about how Germany could be able to achieve full employment. In work with
the project, it is clearly expressed that Germany over the last 10 years have
witnessed a decline in unemployment, with the exception of 2009 because of
the financial crisis. The result of the analysis were that the main reason for
the positive development on the German market is due to the “Hartz-
Reformen”. The reform, which focused on support for the unemployed, set off
an economic progress and it still helps to cover Germany’s “real”
unemployment figures. From the analysis, we can also say that the Germans
excellent competitiveness and the high export have a positive effect on the
German labor.
3
Opgaveformulering
4
Indledning – Fakta omkring Tyskland
Tyskland er en forbundsrepublik i det centrale Europa, der efter murens fald i
1989 og genforeningen i 1990 mellem Øst- og Vesttyskland (DDR og BDR)
består af 16 delstater, som vist på det nedstående billede af Tyskland.
Tyskland har 81,5 millioner indbyggere og et areal på 357.000 km
2
, hvilket
gør dem til det land i Europa med flest nabolande, nemlig 9 lande der
omkranser Tyskland. Det officielle sprog er tysk, og hovedstaden er Berlin.
Statsoverhovedet for Tyskland er forbundspræsident, Joachim Gauck, og
regeringslederen af Tyskland er forbundskansler, Angela Merkel.
Tyskland var et af de seks lande, der i 1957 stiftede EF, nu kendt som Den
Europæiske Union, og de hører til de største økonomiske stormagter i
verden. Dermed sagt har Tyskland stor betydning i økonomien globalt set.
Tyskland er en af verdens største eksportører, hvor de fire helt store
eksportindustrier er inden for området: bil, maskinteknik, elektronik og kemi.
BNP. pr indbyggere lå i 2013 på 33.335 Euro, og deres bruttonationalprodukt
lå på 2735,8 mia. Euro.
Gennem dette projekt og på de følgende sider vil jeg bl.a. redegøre for
Tysklands arbejdsløs og analysere årsagerne til udviklingen på det tyske
arbejdsmarked. Derudover vil der være en diskussion om hvorvidt Tyskland
kan nå fuldbeskæftigelse. Afslutningsvis følger der en konklusion.
Redegørelse
Arbejdsløsheden i Tyskland har de seneste 10 år været faldende, og under
finanskrisen steg arbejdsløsheden kun marginalt, hvilket overraskede mange
økonomer og analytikere. Tysklands arbejdsløshed var slet ikke til det
niveau, som de havde forudsagt.
Som vist på ovenstående figur, over arbejdsløsheden i Tyskland fra perioden
2006 og til 2016, kan vi se at den røde kurve har en faldene tilgang, dog med
enkelte undtagelser i nogle af årene. I året 2006 havde Tyskland 4,49
5
millioner arbejdsløse, hvorefter det på trods af finanskrisen bliver endnu
mindre, nemlig 3,79 millioner arbejdsløs i 2007 og 3,26 millioner i 2008. Dog
så stiger arbejdsløsheden i året 2009 til 3,41 millioner, men herefter har
kurven og tallene over arbejdsløsheden været faldende, på nær to ’små
stigninger’ i årene 2013 og 2016. I 2010 falder arbejdsløsheden til 3,24
millioner, og bliver ved med at falde helt ned til 2,9 millioner i 2012. Året 2013
havde man den første ’lille’ stigning til 2,95 millioner arbejdsløse, dog
efterfulgt i 2014 af endnu et fald i arbejdsløseheden tilbage på de 2,9
millioner. Til stor glæde for tyskerne, så falder antallet af arbejdsløse i 2015
helt ned til 2,79 millioner, hvilket var det rekord-laveste siden genforeningen i
1990. Dog så bød det nye år 2016 på en stigning i arbejdsløsheden til 2,92
millioner. Årsagen til dette vil jeg komme nærmere ind på i min analyse.
Til sammenligning har jeg taget et kig på Frankrigs arbejdsløshed i procent
fra 2006 til 2015 og sat det op mod Tysklands arbejdsløshed i procent. Ifølge
bilag 1 kan man se, at Frankrigs kurve er faldende fra 2006, hvor den er på
8,8% arbejdsløse, til henholdsvis 8% i 2007 og 7,4% i 2008. Herefter har
Frankrigs kurve over arbejdsløse i procent været stigende helt frem til 2015,
med undtagelse af 2011, hvor den falder med 0,1% fra det forgående år. Den
procentvise arbejdsløshed for Tyskland ser dog anderledes ud end Frankrig.
Bilag 2 viser, at Tysklands arbejdsløshed er på 10,1% i 2006 ligeledes er
faldende som Frankrigs til 2008, hvor den rammer 7,4%. Arbejdsløsheden
stiger dog marginalt det efterfølgende år i 2009 til 7,6%, og herefter dykker
kurven modsat Frankrig nedad. Det vil sige, at siden 2009 har
arbejdsløsheden været faldende i procent helt frem til 2015, hvor den lå på
4,6%.
Der er stor ulighed, når man tager et kig på arbejdsløsheden fordelt over
Tysklands regioner. Arbejdsløsheden har store regionale udsving, og der er
er forsat store niveauforskelle mellem den vestlige og østlige del af Tyskland,
hvilket ”Figur 1” giver os et godt billede på. Ved ”figur 1” ser vi raten over
arbejdsløse i Tyskland fordelt over regioner i januar 2016, hvor det strikker
sig fra 4% arbejdsløse til 11,5%. Jo større arbejdsløsheden er i en region er i
procent, desto rødere er farven. Det er meget i iøjnefaldende, at Tysklands
6
nordøstlige regioner omkring det tidligere DDR er malet med kraftig rød
farve, da arbejdsløsheden netop ligger på sit højeste omkring de 10%.
Derimod er det vestlige Tyskland, hvor BDR førhen var, malet med mild rød,
da arbejdsløsheden er omkring 6% i de fleste regioner, dog med undtagelse
af Nordrhein-Westfallen og Saarland, der har en højere arbejdsløshed. De to
store regioner i syd, Bayern og Baden-Württemberg, er malet med en meget
lys rød farve, da arbejdsløsheden derovre er det laveste, på nemlig med
knap 4%.
Analyse
Imod forventninger og til stor overraskelse formodede det tyske marked og
Tyskland, at holde stabilitet under den økonomiske og finansielle.
Arbejdsløsheden steg kun marginalt over de sidste 10 år. Finanskrisen kunne
dog alligevel mærkes på arbejdsmarkedet, da millionantallet og procentdelen
af arbejdsløse steg i 2009. Antallet og kurven over procentandelen af
arbejdsløsheden i Tyskland har været nedadgående, hvor mange andre
europæiske lande har såsom Frankrig har haft et stigende antal arbejdsløse,
hvor kurven er opadgående.
Grunden til uligheder af arbejdsløsheden set over Tysklands regioner,
skyldes historiens forløb fra efter 2.verdenskrig og til genforeningen i 1990.
Det attraktive BRD i vesten var længere fremme udviklingsmæssigt og
økonomisk end DDR, hvor man næsten kun havde statsejede virksomheder,
og hvor man levede i kommunisme. Mange tyskere, i høj grad de
højtudannede, rejste fra østens DDR til BRD i vesten, hvilket tydeligvis satte
sit præg. Præsidenten af ”Institut für Wirtschaftsforschung“ Ulrich Blum siger i
et interview med ’Focus’: ”Es sind viele Fehler gemacht worden, aber der
größte Fehler des DDR-Systems war Mangel an Investitionen und
überlebensfähigen Technologien.“
1
Mangel på investeringer og teknologi var
den største fejl i DDR, på trods af at de lavede mange fejl ifølge Ulrich Blum.
Derfor ’døde’ mange virksomheder eller flyttede væk. Dette har resultereret i,
at der ingen arbejdsgiver er i østen, hvilket logisk set betyder, at der heller
ingen arbejdspladser er. I det vestlige Tyskland har man netop de helt store
7
virksomheder såsom Volkswagen AG og Deutsche Post DHL Group. Det
samme gælder de to sydlige regioner med mindst arbejdsløshed, hvor store
virksomheder som eksempelvis Daimler AG og Siemens AG befinder sig.
En af hovedårsagerne til den positive udvikling i beskæftigelsen og faldet i
arbejdsløsheden hænger sammen med de social- og
arbejdsmarkedsreformer, som Schröder-regeringen gennemførte fra 2003-
2005. Disse såkaldte Hartz-reformer blev opkaldt efter Hartz kommissionens
formand, Peter Hartz, og de blev indført af den socialdemokratiske kansler
Gerhard Schröder. Nogle af disse reformer så således ud:
2
Nye jobcentre blev oprettet. (Hartz-I i 2003)
Understøttelsen til arbejdsløse blev sat ned.
Mini- og midijob blev indført - skabte et nyt lavtlønnet
arbejdsmarked gennem øgede krav til arbejdsløse om at tage
lavtlønnet arbejde (Hartz-2 i 2003)
Sammenlægning af arbejdsløshedsunderstøttelse og
bistandshjælp. (Hartz-4 i 2005)
Langtidsarbejdsløse sidestilles med
kontanthjælpsmodtagere. (Hartz-4 i 2005)
Tyskland har på overfladen ganske vist den laveste arbejdsløshed i EU, og
den officielle statistik fortæller os intet om de reelle problemer på
arbejdsmarkedet. Ved Hartz-2 reformen er der eksempelvis tale om tyskere
med disse mini- og midijob, også kaldt 400 euro-job, hvor arbejdsløse, som
ikke kan finde et normalt job, kan få en hvis form for støtte til disse særlige
job med lave lønninger. Støtten kunne være fx statslig tilskud til bolig eller
fritagelse for at betale skat. Der er omkring 5 millioner af dem. Der er også et
stort antal mennesker i Tyskland, der lever af den særlige Hartz-4 støtte.
Rettere sagt var der i 2015 målt 2,79 millioner tyskere, hvilket er
overraskende, da Hartz-4 støtten skulle forestiller sig at være den kortvarige
hjælp til langtidsledige, så disse mennesker kunne komme på
arbejdsmarkedet igen. Dog så er de arbejdsløse i stedet blevet hængende i
systemet, hvilket er med til at understreger problemerne på det tyske
arbejdsmarked. Hartz-4 støtten ligger månedlig også på cirka 400 euro og er
dermed så lav, at mange lever i fattigdom. Hartz-reformen har både givet
8
medført negative og positive ting, og man må sige, at der på nuværende
tidspunkt er for mange under støtten. Den dækker egentlig for det reelle antal
af arbejdsløse.
Arbejdsmarkedsforskeren, Anke Hassel, og andre økonomer mener, at
Hartz-reformen med bl.a. fleksibilisering af ansættelsesforhold og moderat
lønudvikling afgørende for Tysklands stabilitet under finanskrisen og den
aktuelle økonomiske styrke de har i dag.
En anden årsag til den positive udviklingen på det tyske arbejdsmarked er
Tysklands meget gode konkurrenceevne. De lave lønninger grundet Hartz-
reformen har medført, at den tyske industri er særdeles konkurrencedygtige
både i EU og globalt set. Men det er ikke kun den lave lønning, der gør sig
gældende for konkurrenceevnen. Tysklands produktivitet har siden 1991
omkring genforeningen til 2011 steget med 22,7% ifølge ”Statsisches
Bundesamt”
3
. Bilag 3 viser, at Tysklands produktivitet ligger på omkring
101,5 indekspoint i året 2015. Den tredje kilde til Tysklands
konkurrencedygtighed er deres kvalitet og design. Vi ved fra bilindustrien og
elektronik- og hvidevareområdet, at tyskerne vægter disse faktorer rigtig højt.
Dertil kan man nævne mærker som Mercedes, Audi, Bosch og Siemens.
Schweiz Business School IMD foretog en analyse i året 2014 over det mest
konkurrencedygtige lande i verden. Nedenstående billede viser, at jo
mørkere farven blå er for et land, desto mere konkurrencedygtigt er dette
land. Tysklands 85,78 indekspoint udgjorde en sjetteplads over de mest
konkurrencedygtige lande i verden.
Den gode konkurrenceevne skaber både økonomisk vækst og jobs. Desuden
giver det bedre muligheder for at eksportere, hvilket Tyskland bl.a. gør til
Frankrig, USA, Storbritannien og Holland med vare såsom maskiner, biler og
kemiske produkter.
9
Indledningsvis skrev jeg netop, at Tyskland var en af verdens største
eksportører. Nedstående figur viser en kurve over hvor meget Tysklands
eksporterede i milliarder Euro fra perioden 2006 til 2015.
Tyskerne har eksporteret for flere og flere penge siden 2006, dog med
undtagelse af året 2009, grundet krisen. Kurven for eksporten har altså været
positiv opadgående. Denne store vareeksport har især haft en indflydelse på
arbejdsmarkedet, og det er en af de vigtigste årsager til fremgang i tysk
økonomi. ”Der Wert der Importe betrug 966,24 Milliarden Euro. Unterm Strich
stand ein satter Überschuss: 170,97 Milliarden Euro. Die deutsche Wirtschaft
wuchs um 2,5 Prozent. Ohne Exportüberschuss wären es nur 1,1 Prozent
gewesen.“
4
Ovenstående citat kommer fra økonomen Klaus Abberger, da
man i året 2007 havde et overskud fra eksporten på 170,97 millarder euro,
hvilket hvilket var grunden til vækst på 2,5%. Uden dette eksportoverskud
havde væksten altså kun være på 1,1%, derfor kan man også betegne
Tysklands eksport som værende drivkraften bag væksten.
Den tyske vækst har også bidraget til den positive udviklingen på det tyske
arbejdsmarked. Ved nedstående kurve over BNP-væksten angivet i procent,
ses klare sammenhæng mellem eksporten og BNP-væksten. Ligesom
eksporten, så dykker BNP-væksten ligeledes langt ned i år 2009. Grunden til
faldende eksport, vurderes til at være årsagen til faldende vækst i BNP. I
2009 er BNP-væksten nemlig på lidt under -4% på grund af finanskrisen,
men den stiger meget de efterfølgende år. I 2010 og 2011 kom BNP-væksten
op på knap 2%, men siden det og frem til 2015 har BNP-væksten forholdt sig
på cirka 0,5%.
Den øgede økonomiske vækst har for Tyskland betydet, at de har været
koblet sammen med den såkaldte positive spiral. Det vil sige, at der har
været faldende arbejdsløshed, stigende indtægter fra staten, stigende
forbrug, stigende efterspørgsel og ikke mindst stigende produktion, da
væksten var på sit højeste i 2010 og 2011. Nogle ting i højere grad, andre i
10
mindre, men samlet set har alle disse påvirket det tyske arbejdsmarked
positivt.
Diskussion
En af de i alt seks samfundsøkonomiske mål er ’fuldbeskæftigelse’. Under
fuldbeskæftigelse forstås, at arbejdsløsheden i et land gerne skal ligge
omkring de 3% for at man kan kalde det ’fuld beskæftigelse’. Det er dog
varierende fra land til land, da man eksempelvis i Schweiz betegner 2% for
fuld beskæftigelse, og i Danmark er det cirka 3%. Spørgsmålet om Tyskland
kan nå målet om fuld beskæftigelse i fremtiden kan diskuteres. Set bort fra,
at de officielle arbejdsløshedstal og statistikker ’snyder’ i den forstand, at alle
med støtten af Hartz-reformen ikke er medregnet, så er den tyske
arbejdsløshed ret lav. I 2015 havde Tyskland en arbejdsløshed på 4,6%, og
antallet af arbejdsløse samme år var 2,79 millioner.
Som nævnt tidligere så har Tyskland en meget høj eksport til andre lande.
Det er specielt de tyske biler, maskiner og kemiske produkter, som bliver
efterspurgt mest. Denne høje efterspørgsel vil formentlig forsætte i fremtiden,
hvis konkurrenceevnen og de betydelige faktorer såsom lønninger,
produktiviteten, design og kvalitet forbliver blandt det bedste i verden. I
forbindelse med den høje eksport i fremtiden, så vil den økonomiske vækst
stige, og man vil sandsynligvis havne i den positive spiral. Dermed er det ikke
helt utænkeligt, at Tyskland i den kommende tid vil nå det
samfundsøkonomiske mål om fuldbeskæftigelse.
Omvendt kan man sige, at Tyskland ganske vist har været et af de mest
modtagelige lande over for flygtninge fra Syrien. Det tyske
indenrigsministerium har i slutningen af 2015 registreret lidt over 1,1
millioner, hvilket kan have konsekvenser for målet om fuld beskæftigelse.
”Nach ihrer Anerkennung werden sich viele Flüchtlinge zunächst arbeitslos
melden, sind sich die Experten einig. Denn für viele sind mangelnde
Deutschkenntnisse und fehlende Qualifikationen ein Problem.“
5
Mange
flygtninge, der formentlig på et senere tidspunkt får asyl, vil ifølge eksperten
11
Eckart Tuchtfeld melde sig arbejdsløse, hvilket vil får tallene for
arbejdsløsheden til at stige markant. Man vil på ingen måde komme i
nærheden af fuld beskæftigelse og de 2-3% i arbejdsløshed.
I den seneste tid har vi også været vidner til en katastrofe i Tysklands
bilbranche efter det kom frem, at Volkswagen bruger snyde-software. Den
fungere således, at softwaren kan genkende, når bilen er i gang med at blive
testet. Derved går den i en speciel indstilling, hvor den udleder meget mindre
CO2 end normalt. Økonomen, Stefan Kipar, mener ikke at VW-skandalen vil
medføre store negative konsekvenser, men man vil alligevel mærke en
smule til det. ”Die meisten Experten glauben nicht, dass der Abgas-Skandal
große negative volkswirtschaftliche Auswirkungen haben wird. „Den VW-
Effekt wird man sehen, aber das wird kein sehr starker Effekt sein“.
6
Tilbagekaldelse af VW-biler kan i første omgang give flere jobs. Stefan Kipar
er dog ikke i tvivl om, at tyskernes bileksport stadig vil være rigtig høj, da
denne branche er så stærk i Tyskland. Andre vil mene, at dette er starten på
tilbagegang for Tyskland, da kunder verden over vil stille spørgsmålstegn ved
mange af tyskernes vare. VW-skandalen er meget omtalt i USA, og
konsekvensen er at en stor del af det amerikanske marked vil frafalde VW og
andre tyske bilmærker. Om enten det kommer til at gavne Tyskland med
mere arbejde og fuldbeskæftigelse, eller tværtimod mindre arbejde og større
arbejdsløshed vil fremtiden vise.
12
Konklusion
Det kommer tydeligt til udtryk, at Tyskland er et land der over de sidste 10 år
har haft faldende arbejdsløshed, dog med undtagelse for 2009, hvor krisen
alligevel formodede at få ramt på arbejdsmarkedet. På trods af det, så er den
lave arbejdsløshed fordelt med stor ulighed over Tysklands regioner.
Ud fra analysen kan det konkluderes, at de store regionale udsving i
arbejdsløsheden skyldes historiens forløb efter anden verdenskrig, da
Tyskland var delt i to. Konsekvensen af denne todeling har ført til
underudvikling og økonomisk undergang i det tidligere kommunistiske DDR,
mens man i det kapitalistiske BDR havde økonomisk fremgang. Dette
resulterede i, at man i dag har for få arbejdspladser i østen.
Vi kan yderligere konkludere ud fra analysen, at hovedårsagen til den
positive udvikling på det tyske arbejdsmarked skyldes Hartz-reformen. Denne
form for støtte til tyskerne er også med til, at dække over Tysklands reelle tal
for arbejdsløsheden. Derudover er årsagerne til den gode udvikling på det
tyske arbejdsmarkedet også deres fremragende konkurrenceevne og den
høje eksport.
Eftersom flygtningekrisen og VW-skandalen har taget året med storm, så kan
vi også fastslå, at det er meget tvivlsomt om hvorvidt Tyskland er i stand til at
nå fuld beskæftigelse.
13
Kildefortegnelse
1
http://www.focus.de/finanzen/news/tid-20023/wirtschaftsbilanz-produktivitaet-
beide-legen-zu_aid_557655.html
2
http://arbejderen.dk/udland/bag-de-tyske-hartz-reformer
3
https://www.destatis.de/DE/PresseService/Presse/Pressemitteilungen/2012/04
/PD12_149_811.html
4
http://www.focus.de/finanzen/news/konjunktur/tid-13047/konjunktur-wie-wichtig-ist-
der-export-fuer-die-deutsche-wirtschaft_aid_360572.html
5 & 6
http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/fuer-2016-mehr-arbeitslose-wegen-vw-und-
fluechtlingen-erwartet-html
- http://de.statista.com/statistik/
- http://tyskland.um.dk/da/om-tyskland/oekonomiske%20forhold/
- http://www.fagligt.eu/Arbejdsmarkedet/Arbejdsmarkedet-
generelt/2015/juni/HartzIV.aspx
- http://arbejderen.dk/udland/bag-de-tyske-hartz-reformer
- http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/fuer-2016-mehr-arbeitslose-wegen-vw-und-
fluechtlingen-erwartet-html
- http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/so-hat-sich-die-arbeitslosigkeit-in-
deutschland-entwickelt-a-1043484.html
- http://www.welt.de/wirtschaft/article9/Image-des-Standorts-
Deutschland-so-gut-wie-nie.html
- http://www.ejdtyskland.dk/tysklands-oekonomi-i-vaekst.aspx
14
Bilag
BILAG 1:
BILAG 2:
BILAG 3 – Indeks over Tyskland produktivitet: