Guldnotat til ’Naturvidenskab og værdier’
EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 1
NOTEPAPIRET ................................................................ 1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 1
OPGAVEFORMULERINGEN ......................................... 2
TEMAET ....................................................................... 2
PUNKTERNE .................................................................. 2
OPBYGNING OG OMFANG ................................................. 2
ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ................ 2
SYNSPUNKTER I TEKST 2 [REDEGØRELSE] ................... 3
HOVEDSYNSPUNKTER ...................................................... 3
Naturvidenskaben er deskriptiv og værdineutral ... 3
Naturvidenskaben kan dog ikke helt adskilles fra
det normative ........................................................ 5
ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] .......... 7
DISKUSSION ............................................................... 9
HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ......................................... 9
1. EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 2 ................... 10
2. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ......................... 11
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige
præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt
andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,
som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har
fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer,
som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at
lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har
et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe
dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere
sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af
citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt
også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde
hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du
er enig.
NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig
på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af
synspunkter og citater.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter,
argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være
relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du
kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og
dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og
citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave
og til at pege dig i retning af netop din analyse.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor
selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du
anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud
af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin
vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på
analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter,
hent vejledningen til kronik her
2
Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme
for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen
rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave
op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for
din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge
opgaveformuleringen til ”Naturvidenskab og værdier”.
Temaet
Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.
Temaet er: ”Naturvidenskab og værdier”. Naturvidenskaben er
kendt som en neutral størrelse, som beskriver verden på en
objektiv måde. Men skal naturvidenskaben også være med til at
bestemme de værdier og normer, som vi baserer vore liv på, fx i
forhold til hvad der er rigtigt og forkert at gøre? Dette spørgsmål
bliver taget op i tekst 2.
Punkterne
Med temaet ” Naturvidenskab og værdier” i baghovedet, skal du
skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:
En redegørelse for synspunkterne i Naturvidenskab og
værdier (tekst 2).
En karakteristik af argumentationsformen i Naturvidenskab
og værdier (tekst 2).
En diskussion af tekstens opfattelse af naturvidenskabens
ansvar.
Opbygning og omfang
Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen,
derefter går videre til karakteristikken og slutter af med
diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det
redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at
gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af
din opgave!
Arbejdsformerne, der skal anvendes
Redegørelse: Her skal du finde synspunkterne i tekst 2 og
præsentere dem objektivt for din læser, dvs. uden at give udtryk
for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord.
Fokuser særligt på de punkter, der har med naturvidenskabens
3
ansvar at gøre, hvilket er det, du skal diskutere til sidst i din
kronik.
Karakteristik: Her skal du vise, hvilken form for argumentation,
der anvendes i tekst 2, og hvordan denne argumentation virker.
Dvs. du skal finde de typiske argumenter i teksten og vise,
hvordan de virker overbevisende på læseren.
Diskussion: Her skal du selv komme på banen i en diskussion af
tekstens opfattelse af naturvidenskabens ansvar. Du skal altså
diskutere, om du mener synspunkterne på naturvidenskabens
ansvar i tekst 2 er gode og rigtige, eller om du mener, de er
dårlige og forkerte. Til slut kan du komme med dine helt egne
synspunkter og perspektiver på emnet. Husk hele tiden at
argumentere for dine holdninger!
Synspunkter i tekst 2 [redegørelse]
Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste
synspunkter i Naturvidenskab og værdier (tekst 2). Med din
redegørelse skal du sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i
teksten i forhold til temaet, og det er en god idé særligt at
fokusere på tekstens holdninger til naturvidenskabens ansvar,
som du skal behandle i din diskussion. Redegørelsen skal være
det fundament, som du skal bygge din karakteristik af
argumentationsformen og din diskussion ovenpå. Opgaven
bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i
karakteristikken og ender med diskussionen. Vi har her fundet to
hovedsynspunkter i teksten med en række undersynspunkter.
Undersynspunkterne udbygger, hvad Helge Kragh mener med
hovedsynspunkterne.
Hovedsynspunkter
Naturvidenskaben er deskriptiv og værdineutral.
Naturvidenskaben kan dog ikke helt adskilles fra det
normative.
Naturvidenskaben er deskriptiv og værdineutral
Naturvidenskaben er en succes, fordi den er neutral og
objektiv
Én af de væsentligste grunde til, at naturvidenskaben har stor
succes, er, at den ikke er udtryk for nogen subjektive holdninger
eller meninger, men derimod er upersonlig og fri for meninger,
og at den derfor kan finde frem til objektiv viden:
4
”Naturvidenskaben bliver af og til kritiseret for at være kold,
upersonlig og meningsløs. Det er den i en vis forstand også og
det er endda en stor del af hemmeligheden bag dens
enestående succes i at tilvejebringe objektiv viden om
naturen.”
Mening og værdi er noget menneskeligt og subjektivt,
ikke noget i naturen
Der er ikke nogen mening eller værdi i naturen i sig selv, som
videnskaben undersøger. Den mening og værdi, der er i verden,
er noget, som mennesker lægger i verden. Mening og værdi er
derfor noget subjektivt, som naturvidenskaben ikke har med at
gøre:
”Et begreb som ”mening” knytter efter almindelig sprogbrug
an til mennesket som bevidst væsen og typisk til et enkelt
individ, hvorfor det har en subjektiv klarakter. Når jeg gør
noget, er det ofte fordi der er et formål eller en mening med
det.”
”Når en elektron bevæger sig i et magnetfelt, eller når
eddikesyre farver en lakmusopløsning rød, er der ingen
mening med det, og det er hverken godt eller dårligt. Det sker
bare, og det sker i overensstemmelse med visse
lovmæssigheder der heller ikke i sig selv udtrykker mening,
formål eller værdier.”
Det deskriptive og det normative
Naturvidenskaben er deskriptiv, dvs. den beskriver, hvordan
noget i naturen er. Den er derimod ikke normativ, dvs. den
udtaler sig ikke om, hvordan noget bør være, eller om, hvad
noget er værd.
”Når man hævder at videnskaben er værdifri, eller med et
bedre ord værdineutral, vil man typisk begrunde det i en skarp
skelnen mellem det deskriptive og det normative. Man vil
benægte at videnskabelig indsigt legitimt kan føre til etiske
regler for opførsel og handlinger. Som Einstein Udtrykte det i
1942: ”Naturvidenskaben kan kun give viden om, hvad der er,
ikke om, hvad der bør være…”
Forskernes ansvar – det deskriptive
Naturvidenskabelige forskere har først og fremmest ansvar for at
producere nogle neutrale og pålidelige videnskabelige resultater,
der ikke afspejler deres personlige holdninger. Dernæst har de
5
ansvar for at formidle disse resultater på en måde, som
politikere og almindelige mennesker kan forstå og bruge:
”Forskerne i FN’s klimapanel og andre steder må fremskaffe
så gode data som muligt og ud fra disse søge at lave de mest
pålidelige fremskrivninger under hensyntagen til
forudsætninger for og usikkerhed af deres analyser. Det er
deres primære ansvar. Desuden må de fremlægge deres
resultater på en sådan måde at de bliver forståelige for dem
der skal bruge dem til at formulere handlingsplaner.”
Politikernes ansvar – det normative
Naturvidenskabsfolk har ikke ansvar for, hvordan deres
resultater bliver brugt. Dvs. hvilke holdninger og værdier andre
slutter sig til ud fra deres forskning. Det er derimod politikernes
ansvar at omsætte den deskriptive naturvidenskab til noget
normativt, fx at bruge forskningen i global opvarmning til at lave
regler om, at vi skal nedsætte forbruget af CO
2
:
”Det tilkommer ikke videnskabsmændene at afgøre om den
globale opvarmning er god eller dårlig, og heller ikke om
væksten i CO
2
bør formindskes, eller hvordan. […]Det er et
ansvar, der tilhører politikerne, i deres egenskab af ansvarlige
repræsentanter for folket.”
Naturvidenskaben kan dog ikke helt adskilles fra det
normative
Naturvidenskab kan føre til normative overvejelser
Selvom naturvidenskaben ikke i sig selv er normativ, kan den dog
føre til resultater, der kræver alvorlige, normative overvejelser.
Pga. naturvidenskaben er det i dag fx muligt at klone et
menneske, sådan at man kan skabe en fuldstændig kopi af et
det. Men bør man gøre dette? Dette normative spørgsmål tager
naturvidenskaben ikke stilling til, men overlader det til politikere
og etikere:
”Tilhængere af tesen om videnskabens værdineutralitet er
naturligvis klar over at mange videnskabelige resultater fører
til anvendelser, og at disse kan have etiske konsekvenser man
må forholde sig til. Men de vil typisk svare at anvendelser af
viden er og bør være samfundets ansvar, ikke forskerens.”
6
Naturvidenskaben kan understøtte bestemte holdninger
og værdier, men ikke afgøre dem
Selvom naturvidenskaben er værdineutral, kan man godt bruge
dens resultater til at understøtte bestemte normative
holdninger, fx om at man ikke bør ryge. Men man kan ikke bruge
naturvidenskaben til at fælde selve den normative dom om, at
man bør lade være med at ryge. Selve dette spørgsmål handler
om noget normativt og tilhører derfor ikke naturvidenskabens
deskriptive område:
”Medicinske undersøgelser kan dokumentere at
cigaretrygning fører til øget risiko for lungekræft og en række
andre sundhedsproblemer, men kan de også påvise at man
derfor bør lade være at ryge? Hvis man tager forskellen
mellem det deskriptive og det normative alvorligt, må svaret
være nej. Der er gode grunde til at lægge cigaretterne på
hylden, og nogle af dem er videnskabeligt baserede, men det
ændrer ikke på at selve valget mellem at ryge eller ej ikke
følger af de videnskabelige undersøgelser.”
Forskningen er ikke altid neutral og uafhængig
Selvom idealet er, at forskningen aldrig må lade sig påvirke af
firmaer, politikeres eller andre personers holdninger, er dette
ikke altid tilfældet. Nogle gange er forskningen rettet mod at
tilgodese bestemte virksomheder, og det kan også ske, at en
forsker får sine resultater til at se sådan ud, som passer til hans
egne normer:
”Naturligvis kan det i praksis være vanskeligt at skelne skarpt
mellem det normative og deskriptive, bl.a. fordi
videnskabsmændene har ønsker og normer, og disse kan
smitte af på deres fortolkninger og teorier. Desuden […] bliver
[det] ofte antydet at hvis en biokemiker arbejder for en
medicinsk virksomhed, eller en geolog for en oliekoncern, så er
det illusorisk at tro at den viden der kommer ud af en sådan
forskning, er værdifri og uafhængig af de interesser
arbejdsgiveren har.”
7
Argumentationsformen
[karakteristik]
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og
du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan
du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske
typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke
argumenter, Helge Kragh bruger, og karakterisere hvordan disse
argumenter virker. Her vil vi vise dig de vigtigste
argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de virker
overbevisende på læseren.
Taler til fornuften (logos-argument)
Helge Kragh gør i tekst 2 meget ud af at tale til folks tanke og
fornuft med rationelle argumenter, hvilket er en meget
anerkendt måde at argumentere på. Logos-argumentet er
karakteriseret ved et ”fornuftigt” udsagn, der skal gøre, at
læseren kan indse, at synspunktet er rigtigt. Læseren vil oftest
føle sig overbevist af rationelle argumenter og fakta, selvom
disse ikke nødvendigvis underbygger synspunktet:
- ”Et begreb som ”mening” knytter efter almindelig
sprogbrug an til mennesket som bevidst væsen og typisk
til et enkelt individ, hvorfor det har en subjektiv
klarakter.”
- ”Slutter man fra det deskriptivt-faktuelle til det
normative, begår man en ”naturalistisk fejlslutning”.”
- ”Medicinske undersøgelser kan dokumentere at
cigaretrygning fører til øget risiko for lungekræft og en
række andre sundhedsproblemer, men kan de også
påvise at man derfor bør lade være at ryge? Hvis man
tager forskellen mellem det deskriptive og det
normative alvorligt, må svaret være nej.”
Objektivt sprog (etos-argument)
Helge Kragh bruger et relativt objektivt sprog i tekst 2. Han
kommer ikke med mange subjektive kommentarer som ”jeg
synes” eller ”efter min mening”, men i stedet fremstiller han
sagen i et neutralt sprog og bruger fx formuleringer som ”man”
og ”videnskabsmændene”. På den måde virker hans tekst saglig,
og det objektive sprog giver ham troværdighed i læserens øjne
(etos-argument):
8
- ”Man kan ikke på en rationel eller videnskabelig måde
afgøre om det er ”rigtigt” eller ”forkert” at foretage
abort.”
- ”Når man hævder at videnskaben er værdifri, eller med
et bedre ord værdineutral, vil man typisk begrunde det i
en skarp skelnen mellem det deskriptive og det
normative.”
- ”Det tilkommer ikke videnskabsmændene at afgøre om
den globale opvarmning er god eller dårlig…”
Henvisning til autoriteter og til traditionen
Kragh henviser til den naturvidenskabelige tradition og trækker
filosoffer og en autoritet som Einstein ind i sin tekst til at
underbygge sine synspunkter. På den måde får han læseren til at
tænke og føle, at det, han siger, er sandt, fordi læseren vil være
tilbøjelig til at tro på disse autoriteter (etos-argument):
- ”Hovedsagen er at man traditionelt ikke associerer
hverken mening eller værdi med de objekter og
processer naturvidenskaben beskæftiger sig med.”
- ”Som Einstein udtrykte det i 1941…”
- ”Einstein insisterede altså på…”
- ”Dette er i overensstemmelse med hvad nogle filosoffer
har argumenteret…”
Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede
ord
Kragh argumenterer indirekte med sine valg af ord. Han benytter
værdiladede ord, der skal påvirke læseren til at være enig med
ham:
Fremmedord og fagtermer får Kragh til virke som en
intellektuel person med overblik og indsigt. Disse ord og
vendinger styrker dermed hans troværdighed hos læseren
(etos-argument):
- ”genstand for rationel diskussion”
- ”Når en elektron bevæger sig i et magnetfelt, eller når
eddikesyre farver en lakmusopløsning rød”
- ”det deskriptive og det normative”
- ”at værdiegenskaber umuligt kan have noget at gøre
med empiriske egenskaber eller objekter”
- ”videnskabens værdineutralitet”
- ”manglende lødighed”
9
- ”samfundets magtstrukturer og økonomiske
kredsløb”
Positive ord og vendinger skal gøre, at læseren oplever
naturvidenskaben som noget positivt og får sympati for
Kraghs synspunkter (patos-argument):
- ”enestående succes”
- ”objektiv viden om naturen”
- ”pålidelige fremskrivninger”
- ”eksperterne”
Se Studiekompassets gennemgang af de tre klassiske appelformer, logos,
etos og patos, her.
Diskussion
Du har fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i
teksten, og du er nu nået til at skrive din diskussion, hvor din
subjektive holdning gerne må skinne igennem til emnet.
Hvordan skal du diskutere?
I din diskussion skal du holde sørge for at fokusere på
spørgsmålet om naturvidenskabens ansvar, som det fremstilles i
tekst 2. Du skal give dine egne holdninger til kende i forhold til
Helge Kraghs synspunkter på naturvidenskabens ansvar. Du skal
altså tage udgangspunkt i din redegørelse for tekstens
synspunkter og bruge disse som springbræt til en større
diskussion af naturvidenskabens ansvar. Du kan evt. også
inddrage din karakteristik af argumentationsformen i din
diskussion. På den måde bygger du oven på dit fundament, som
er din redegørelse og din karakteristik. Til slut kan du komme
med dine helt egne synspunkter og perspektiver på
problemstillingen. Din diskussion kan altså indeholde følgende
punkter:
1. En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til
tekstens synspunkter på naturvidenskabens ansvar.
2. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine
helt egne holdninger og perspektiver på
problemstillingen.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må
gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for
og imod.
10
1. En diskussion af synspunkterne i tekst 2
Du kan grundlæggende overveje følgende spørgsmål, som tager
fat på tekstens opfattelse af naturvidenskabens ansvar, og som
du kan behandle i din diskussion:
Er du enig med Helge Kragh i, at naturvidenskaben har ansvar
for at være værdineutral?
- Er du enig i, at forskerne har ansvar for, at deres
forskning er neutral og objektiv, og at den ikke er
præget at subjektive normer eller virksomheders
interesser?
- Eller mener du, det er i orden, at forskerne har deres
personlige holdninger og interesser med som en del
af deres forskning?
Er du enig med Helge Kragh i, at naturvidenskaben kun har
ansvar for det deskriptive og ikke for det normative?
- Har forskerne kun ansvar for at beskrive, hvordan
verden ser ud? Eller bør de også give deres
normative meninger til kende på baggrund af deres
forskning?
- Er du enig med Kragh i, at de normative og etiske
spørgsmål om, hvad der rigtigt og forkert, er op til
politikerne og hver enkelt person selv at afgøre?
Er det et vigtigt ansvar for naturvidenskaben, at forskerne
formidler deres viden til os andre, sådan at både politikere og
almindelige mennesker forstår det?
- Fx: Ja, for det er den eneste måde, hvorpå vi får den
viden, der gør, at vi kan træffe de nødvendige
beslutninger om, hvad der bør gøres, fx i forhold til
global opvarmning og rygning.
- Fx: Nej, for det er alligevel ikke realistisk, at vi virkelig
kan forstå forskernes resultater.
- Hvad bliver konsekvensen, hvis forskerne ikke kan
formidle deres viden på en forståelig måde?
Er det et problem for vores samfund, hvis ikke de
naturvidenskabelige eksperter er med til at bestemme, hvad
der er det rigtige at gøre i forhold til store og komplicerede
emner som fx den globale opvarmning og kloning af
mennesker?
- Fx: Ja, det er et problem, for forskerne er de eneste,
der har et ordentligt indblik i, hvordan situationen er,
11
fx i forhold til kloning. Hvis forskerne ikke er med til
at bestemme, kan vi risikere, at der bliver besluttet
noget helt forkert.
- Fx: Nej, forskere er ikke bedre rustet til at tage stilling
til disse sager end andre. Kloning er fx et rent etisk
spørgsmål, som alle er lige gode til at tage stilling til.
Hvilke problemer kan det give, hvis forskerne bliver en slags
’politikere’, der er med til at bestemme, hvad der er rigtigt og
forkert?
- Vil det ødelægge forskernes neutrale tilgang til
forskningen, hvis de også får politisk magt?
- Er forskerne neutrale, når de udtaler sig, eller er der
risiko for, at de vil tale for det, der giver flest penge
til dem selv og forskningen?
- Vil det ødelægge landets demokratiske struktur, hvis
det ikke kun er de folkevalgte politikere, som
bestemmer?
Er det efter din mening overhovedet muligt for forskerne at
være neutrale i deres forskning?
- Vil forskerne altid være påvirkede i én eller anden
retning?
- Er det et stort problem, hvis ikke forskerne er
neutrale?
- Er det godt nok, hvis forskerne er så neutrale og
objektive, som muligt?
Synes du, at Kraghs argumenter i teksten er gode og rigtige?
Eller synes du, hans argumenter er dårlige og forkerte?
Begrund hvorfor.
- Underbygger Kraghs argumentationsform hans
synspunkter på en god og effektfuld måde?
2. Andre synspunkter og perspektiver
Det kan være flot, hvis du til sidst i din kronik kan inddrage andre
synspunkter og perspektiver på, hvad der er naturvidenskabens
ansvar. Vi viser her nogle perspektiverende spørgsmål, der går
ud over tekst 2.
Hvilket ansvar har en læge over for sin patient?
- Bør lægen kun forholde sig deskriptivt til sin patient?
Dvs. bør lægen kun konstatere, hvad problemet med
patienten er, fx at patienten har dårlige lunger pga.
rygning, uden at rådgive sin patient?
12
- Eller bør lægen også forholde sig normativt til sin
patient? Dvs. bør lægen råde sin patient til at holde
op med at ryge?
- Er der forskel på, hvilket ansvar en
naturvidenskabsmand har, og hvilket ansvar en læge
har?
Har naturvidenskabelige forskere ansvar for kun at udvikle
ting, der gavner menneskeheden, og ikke at udvikle ting, der
kan skade menneskeheden? (som fx atomkraft, kemiske
våben, genteknologi osv.)
- Et problem er, at mange af de ting, der kan gavne os,
også kan skade os. Fx er atomkraft en fantastisk god
og miljøvenlig energikilde, så længe vi holder styr på
den i super-sikre atomkraftværker. Men hvis det går
galt, som fx i Tjernobyl i 1986, er det til stor fare for
os alle.
I diskussionen om den globale opvarmning er forskerne ikke
enige om, om det er vi mennesker, der med vores store CO
2
-
forbrug er skyld i den globale opvarmning eller ej. De fleste
forskere mener dog, at den globale opvarmning i høj grad er
menneskeforårsaget.
- Kan vi bruge forskningen til at lovgive på
klimaområdet, når forskerne er uenige?
- Hvordan afgør vi, hvad der er rigtigt og forkert på
klimaområdet, når forskerne er uenige?