Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: SRP, Engelsk A, SOP …
Studieretningsprojekt 2009
Hovedfag: Virksomhedsøkonomi A Navn
Skole:
HHX 3. år
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 3
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Virksomhedspræsentation ................................................................................................................................ 5
Nøgletal sammenligning og regnskabsanalyser ................................................................................................ 6
Regnskabsanalyse (4 seneste år) ................................................................................................................... 6
Rentabilitets analyse ................................................................................................................................. 7
Indtjeningsevne ......................................................................................................................................... 9
Kapitaltilpasningsevnen ........................................................................................................................... 10
Soliditet og likviditets analyse ................................................................................................................. 12
Opsummering af regnskabsanalyse ............................................................................................................. 14
Redegørelse af forskellige innovationsstrategier ............................................................................................ 15
Forskningsdreven innovation ...................................................................................................................... 16
Prisdreven innovation ................................................................................................................................. 17
Brugerdreven innovation ............................................................................................................................ 17
Forskelle og ligheder i Novo og Lillys innovationsstrategier ........................................................................... 18
Fremtidsudsigter og perspektivering .............................................................................................................. 20
Konklusion ....................................................................................................................................................... 22
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 23
Bilag 1 ........................................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 25
Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 27
Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 28
Bilag 6 .............................................................................................................................................................. 29
Bilag 7 .............................................................................................................................................................. 30
Bilag 8 .............................................................................................................................................................. 31
Bilag 9 .............................................................................................................................................................. 32
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
3
Abstract
The purpose of this project is to conduct a valuation of the Danish pharmaceutical company,
Novo Nordisk A/S, and a comparison with one of their biggest competitors, Eli Lilly A/S, as
concerns; an analysis and a comparison of their accounts and innovation strategies. The
reason that this particular issue is interesting is because it is easy to lose the leader status for
a company, by doing only one mistake.
The valuation is based upon the consolidated statements of operation analysis of Novo Nordisk
A/S and Eli Lilly A/S, from 2005 to 2008. The consolidated statements of operation are used to
find out how, Novo Nordisk can keep, and improve their market position. The comparison with
Eli Lilly is done through interviews, books, and a trustworthy source from Novo Nordisk.
Furthermore the innovation strategies have been valuated through knowledge and books.
The research indicated a great financial progress for Novo Nordisk throughout the period. The
rate of return on investment and the profit margin has increased over all analyzed years. The
research also indicated both Novo Nordisk and Eli Lilly have a pleasing innovation strategy.
Novo Nordisk and Eli Lilly must continue innovating on their drugs to have a chance being
leader in a certain market, because the drug industry is very hard.
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
4
Indledning
Denne opgave er et projekt om bl.a. en virksomheds analyse af medicinalvirksomheden Novo
Nordisk A/S samt en sammenligning og vurdering af Eli Lilly (der er Novo Nordisks største
konkurrende medicinal virksomhed) i helhed. Derudover er det en analyse og redegørelse af
innovationsstrategier, samt hvordan de bliver brugt i disse 2 selskaber.
Metoderne til projektet kommer fra undervisningen og virksomhedsøkonomi bøgerne, samt
brug af internetsider. Alle nøgletallene er vedlagt som bilag, så man hurtigt kan få overblik, og
ikke kun på tekst, over udviklingen i den pågældende periode. Jeg har valgt at gå udover
pensum og analysere og vurdere innovationsstrategierne for Novo Nordisk og Eli Lilly, da jeg
aldrig har haft innovation som fag før. Formålet med denne opgave er at se, hvorledes
virksomhedernes økonomi har udviklet sig gennem årene, samt hvordan de kan blive bedre
vha. innovation. Derudover kommer jeg ind på, hvorledes det vil gå med Novo Nordisks
økonomi i fremtiden, og om der bør gribes ind nogen steder.
I første del af opgaven har jeg valgt at lave en virksomhedspræsentation af Novo Nordisk så
man kan se, hvad de producere, står for og hvorfor.
I anden del, fokusere jeg på nøgletal og giver en grundig vurdering af Novo Nordisk ud fra en
regnskabsanalyse og sammenligning af Eli Lilly.
I tredje del af opgaven redegører jeg for forskellige innovationsteorier og strategier, og
vurdere hvordan de bliver brugt i forskellige sammenhæng.
Fjerde del vurderes og sammenlignes forskelle og ligheder i de 2 selskabers
innovationsstrategier.
I femte del af opgaven, har jeg perspektiveret og vurderet Novo Nordisks fremtid.
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
5
Virksomhedspræsentation
Bag det Novo Nordisk vi kender i dag, ligger mere end 80 års spændende historie. Den
begynder med to små, danske virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk
Laboratorium, der i tyvernes København under beskedne vilkår begynder at fremstille det nye,
revolutionerende lægemiddel insulin, som netop er blevet opdaget af to canadiske forskere. I
stærk indbyrdes konkurrence udvikler de to virksomheder sig til at være blandt de bedste på
deres felt, og da de i 1989 vælger at fusionere, dannes en af verdens største bioteknologiske
virksomheder, som de efterfølgende år ekspanderer kraftigt.
I år 2000 blev Novo Nordisk delt i tre selvstændige selskaber indenfor Novo Gruppen:
Novo Nordisk A/S producent af insulin og andre lægemidler
Novozymes A/S producent af enzymer
Novo A/S holdingselskab.
Novo Nordisk er en sundhedsfaglig virksomhed og en af verdens førende inden for primært
diabetesbehandling. Novo Nordisk har derudover en ledende stilling inden for områder som:
Hæmostase, væksthormonbehandling og hormonbehandling. Endelig er selskabet i det
små begyndt at forske i lægemidler til behandling af inflammationssygdomme, gigt, lupus og
tarmsygdomme.
1
Novo Nordisk fremstiller og markedsfører farmaceutiske produkter og
tjenester, der gør en stor forskel for patienter, læger, socialrådgivere, organistaioner og
samfundet. Med hovedsæde i Danmark i Bagsværd og datterselskaber verden over,
beskæftiger Novo Nordisk mere end 29.000 medarbejdere i 81 lande og markedsfører sine
produkter i 179 lande.
2
Produkter
Diabetes. (Sukkersyge. En arvelig og kronisk stofskiftesygdom som medfører øget mændge af
sukker i blodet fordi bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin)
Victoza, Levemir, NovoMix, NovoRapid.
Hæmostase(blødningsbehandling(hæmofili. En sygdom der medfører tilbøjelighed til stærke
blødninger pga. mangel på et af de stoffer der kan få blodet til at størkne; er arvelig og ses
kun hos drenge, mens piger kan være bærere af sygdommen))
NovoSeven
1
http://ing.dk/artikel/104764-novo-nordisk-satser-op-mod-900-mio-kr-paa-gigt-og-tarmsygdomme
2
http://novonordisk.dk/documents/article_page/document/aboutus_historie.asp
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
6
Væksthormonbehandling. (Væksthormonmangel (GHD, Growth hormone deficiency) er en
tilstand, hvor et barns krop ikke producerer tilstrækkelige mængder af væksthormon, hvilket
resulterer i væksthæmning.
Norditropin
Hormonbehandling(”Hormonterapi ved østrogenmangel” er en hormonbehandling, der
restituerer den oprindelige hormonbalance og lindrer de klimakterielle symptomer, som mange
kvinder får i årene omkring menopausen.)
Activelle, VagiFem, NovoFem, EstroFem
3
Hvad fremtiden bringer på nogle af disse produkter vil jeg komme nærmere ind på senere.
Nøgletal sammenligning og regnskabsanalyser
Jeg vil nu foretage en nøgletal sammenligning og analyse med Eli Lilly A/S.
Regnskabsanalyse (4 seneste år)
Baggrundsinformation
Novo og Lilly tilhører begge regnskabsklasse D, som omfatter alle børsnoterede virksomheder
og statslige aktieselskaber samt forpligtet til at aflægge årsrapporten .
4
På bilag 3 og 4/5 ses Novo og Lillys resultatopgørelser for 2005 til 2008. De anvender
begge den funktionsopdelte resultatopgørelse, dvs. omkostningerne henføres til den
organisatoriske afdeling i virksomheden. For at se nærmere på virksomhedens økonomistyring
vil jeg se nærmer på deres nøgletal. På den måde kan jeg se, hvordan selskabets økonomiske
udvikling har været igennem nogle år, og få et fingerpeg om hvordan fremtidsudsigterne evt.
kommer til at være. Der ses på selskabets evne til at forrente den investerede kapital, evnen
til at få overskud ud af omsætningen, virksomhedens evne til at udnytte den kapital de har til
rådighed, selskabets evne til at modstå tab og til at betale forfaldne fordringer. Jeg vil tage
udgangspunkt i Du-Pont pyramiden
5
, som gennemgår rentabilitetsanalysen, kapital-tilpasnings
evnen og indtjeningsevnen systematisk. Derudover vil jeg lige påpege, at jeg har valgt at gå
ud fra en markedsrente på 6%. Begge selskaber har ikke oplyst nogen gældsrente. Det er ikke
sikkert, at jeg har fået de samme nøgletal, som der står i Novo Nordisk og Eli Lillys årsrapport.
3
http://novonordisk.com/therapy_areas_hcp/therapy-area-hcp.asp
4
Virksomhedsøkonomi HH Niveau A, 1. del side 156
5
Du-Pont pyramiden se bilag 1.
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
7
Dette kan skyldes, at jeg har brugt nogle andre formler, end de har valgt at bruge. Formlerne
til de tal jeg er kommet frem til, kan findes i bilag 2
6
.
Rentabilitets analyse
7
Afkastningsgrad (fork. AG):
Afkastningsgraden for Novo Nordisk har forbedret sig pænt over analyse perioden, da den er
steget fra 19,3% i 2005, til 24,4% i 2008, dette er en stigning på 5,1%-point. Det er en
stigning på 21% over 4 år. Afkastningsgraden ligger på et meget meget tilfredsstillende niveau
hvis man sammenligner med en markedsrente på 6%. Ser man på Lilly, er deres
afkastningsgrad forøget fra 11,1% i 2005 til 14,4% i 2007, i 2008 er den faldet til -4,5%, altså
et fald på 18,9% point, dette er et procentvis fald på - 131,25%.
Afkastningsgraden fortæller noget om, hvor god en virksomhed er til at forrente deres
investerede kapital. Man kan sammenligne det med, at hvis man ville sætte penge i banken,
så betaler banken renter. Hvis man køber aktier, vil afkastet bestå af renter, udbytte og evt.
kursgevist. På samme måde forrenter en virksomhed deres penge. Man ser på de investerede
penge i forhold til indtjeningen.
Når man sammenligner disse 2 virksomheder, kan man se at Novo har formået at
forrente den investerede kapital langt bedre end Lilly med 24,4% i 2008, hvilket er rigtigt
godt, da afkastningsgraden skal ligge lidt over markedsrenten på 6%, da der kan være mere
usikkerhed/risiko blandet ind i denne form for forrentning. Hvis man ville købe langfristede
obligationer, ville man typisk have en forrentning på 6%, det betyder at Novo har forrentet
deres likviditet med 18%-point mere, end hvis de fx havde købt obligationer. Lilly derimod har
kort fortalt tabt meget likviditet det seneste år, og har været nødsaget til at betale deres
kreditorer mere tilbage end hvad de har tjent.
Overskudsgrad (fork. OG):
Novo Nordisks overskudsgrad er holdt jævnt, men forbedret over hele perioden, med en
overskudsgrad på 24% i 2005, til 27,2% i 2008, dette er en forbedring på 3,2%-point. Dette
skyldes at selskabet har en bedre fordeling mellem omkostningerne og omsætningen. Deres
andel af omsætning, som er blevet til overskud, er blevet endnu større. Denne udvikling har
også påvirket afkastningsgraden positivt. I slutningen af 2009 håber man på at den ender på
30%, dette mål skal nås gennem yderligere produktivitetsforbedringer inden for produktion og
administrative områder, men vil samtidig tilsikre investeringer i både Forskning og udvikling og
salg og marketing.
8
6
Formelsamling se bilag 2
7
Bilag 6
8
Selskabsmeddelelse fra 2008
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
8
Ser man på Lillys overskudsgrad, var den 18,6% i 2005, og den steg til 20,8% i 2007. Ligesom
med afkastningsgraden, så er Lillys overskudsgrad faldet helt ned til -6,4%, altså et fald på
130%. Deres omkostninger er steget langt mere end deres omsætning, hvilket man også
tydeligt kan se i resultatopgørelsen. At overskudsgraden er faldet så meget, har påvirket
afkastningsgraden negativt samtidig. Overskudsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af
omsætningen, der er til overs til konsolidering (forøgelse af egenkapitalen) og evt. udbytte.
Aktivernes omsætningshastighed (fork. AOH):
Aktivernes omsætningshastighed er forbedret en smule over analyseperioden i Novo Nordisk,
den er steget fra 0,8 gange i 2005, til 0,90 gange i 2008, dette er en stigning på 0,1 gange.
Udviklingen af denne er også afspejlet på afkastningsgraden positivt, men dog ikke lige så
meget som overskudsgraden, da stigning i AOH er lidt mindre. Det samme er sket med Lilly,
AOH er steget fra 0,6 gange i 2005, til 0,7 gange i 2008, dette er en stigning på 0,1 gange. Da
dette er en så lille stigning, har det ikke kunne påvirke afkastningsgraden på nogen betydelig
måde.
Ved AOH ses der på selskabets evne til at tilpasse den investerede kapital til selskabets
aktivitet.
Egenkapitalens forrentning (fork. EKF):
Novo’s EKF er steget virkelig meget over analyseperioden, i 2005 lå den på 29,8% og er kun
gået i vejret siden, da den i 2008 ligger på 38,5%, dette er altså en stigning på 8,7%-point, og
en stigning på 22% i alt. Dette er meget tilfredsstillende, da den er langt over markedsrenten
på 6%.
Ser man derimod på Lillys EKF, så har den som i det foregående været pænt de først 3 år, fra
18% i 2005 til 21% i 2007, og så igen i 2008 falder den drastisk. Den falder faktisk helt ned til
-30%, altså et fald på over 50%-point, og et fald på næsten 250%! Dette er enormt ringe af
en virksomhed. Faldet på EKF er afspejlet ved at afkastningsgraden ikke er steget, og at
gældsrenten eventuelt ikke er særlig lav, eller den bare slet ikke er faldet i takt med de andre.
EKF viser, hvor meget ejerens investerede kapital er forrentet, ved at man har taget
gældsforpligtigelserne væk.
Konklusion:
Ser man først på Novos rentabilitet, er den stærkt forbedret i alle nøgletal. Forbedringen
skyldes hovedsagligt en fremgang i indtjeningsevnen, hvorimod kapitaltilpasningsevnen
bidrager i mindre grad, dette kommer jeg nærmere ind på i det efterfølgende. Det eneste
positive man kan sige om Lilly er, at de har formået at sætte en lille smule gang i deres AOH,
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
9
men det er stadig næsten ingenting. AG, OG og EKF er stærkt forringet, og dette bliver de
nødt til at slå hårdt ned på, ellers er det kun en meget negativ udvikling man kan se.
For at se nærmere på deres fremgang og tilbagegang(?), vil jeg nu lave en indtjenings analyse
og en kapitaltilpasningsevne analyse.
Indtjeningsevne
9
En analyse af en virksomheds indtjeningsevne omfatter en undersøgelse af forholdet mellem
virksomhedens indtægter og dens omkostninger. Følgende analyse er udelukkende baseret på
oplysninger fra resultatopgørelsen. Balancen skal med andre ord ikke inddrages, når
virksomhedens indtjeningsevne skal analyseres. Det er dog ikke muligt at se på
dækningsgraden.
Det skal lige siges til at starte med, at Lilly ikke har oplyst deres bruttofortjeneste, da
den amerikanske resultatopgørelse er af andre principper, eller bare valgt simpelthen ikke at
oplyse den, da loven om resultatopgørelse ikke siger man skal gøre det, men de har dog oplyst
nogle forskellige andre nøgle ting. De tager fx administrative omkostninger med under
distribution, derfor har jeg også valgt at gøre dette under indekstal. Bruttoavancen kunne jeg
dog sagtens regne ud med Novos tal, så jeg fortæller kort om Novos.
Bruttoavanceprocenten for Novo har haft en udemærket udvikling, den er steget fra 72,3 i
2005, til 77,8 i 2008, en stigning på 5,5%-point. Dette har betydet, at når
produktionsomkostningerne var betalt, var der i 2008 77,8% tilbage at dække yderligere
omkostninger for. Den positive udvikling afspejler en øget produktionseffektivitet og højere
gennemsnitlige salgspriser på det amerikanske marked.
Indekstal:
Ud fra indekstallene kan man aflæse hvordan omkostninger for begge selskaber har udviklet
sig i forhold til hinanden, samt omsætningen. Omsætningen er steget med 34,93% i Novo
Nordisk, og 39,15% i Eli Lilly over hele analyseperioden. Dette er meget godt for begge
selskaber.
Hvis man ser nærmere på omkostningerne i Novo, så ser man, at der i 2007 har været
en stigning på 67% i udviklingsomkostninger, dette set i forhold til omsætningen. Dette er
normalt dårligt og negativt, men det set i lys af, at i 2007, der var Novo Nordisk igang med at
udvikle diabetes 2 midlet, Victoza, det er derfor også grunden til at omkostningerne for
udvikling er faldet igen i 2008, da det er blevet lanceret der. Det fremtidige salg af Victoza vil
bevirke indtjeningsevnen positivt, og dette set allerede i lys af, at folk i hele verden undtagen
9
Bilag 7
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
10
USA, foretrækker dette middel over andre. Grunden til at dette middel ikke allerede er i USA,
er at det simpelthen ikke er blevet godkendt af FDA(Food & drug administration)
10
. Hvis
Victoza først bliver godkendt i USA også, vil omsætning stige markant mere end
omkostningerne procentvis, de satser på 20% af omsætningen af diabetes produkterne skal
stamme fra Victoza. Der kan dog også være en anden grund til denne udvikling. Da salg,
administrative og distributionsomkostningerne ikke er steget så meget, kan det være
kendetegnet ved at Novo ikke har formået at reklamere for deres nye produkter godt nok, med
netop manglende omsætningsstigning.
Salgs, administrative og distributionsomkostningerne har ligget på samme niveau som
omsætningen, dog i 2008 er omsætningen steget procentmæssigt mere end disse
omkostninger, hvilket kun er positivt, og har medvirket til at skabe større overskud og påvirket
indtjeningsevnen i den positive retning.
Hvis man ser nærmere på Lilly, så kan man se at det netop er omvendt, da de har
forsøgt at få deres produkter promotet uden held. Dette har derfor bevirket omsætningen til at
være lavere procentvis end salgs, administrative og distribuerings omkostningerne. Dog er
omsætningen væsentligt højere end forskning og udviklingsomkostningerne hvilket kun er
positivt, da det afspejler at Lilly fokusere mere på at få solgt ud af deres produkter, end i at
forske dybere eller efter nye produkter end de har lige på nuværende tidspunkt, da de på
nuværende tidspunkt har over 60 produkter under kliniske laboratorier. På nuværende
tidspunkt, har Lilly dog et produkt i kikkerten som Novos Victoza, hvilket de stadig arbejder
hårdt på at udvikle i laboratorierne. Dette burde de forske dybere i, fordi så snart Novo
kommer ind på det amerikanske marked med Victoza, vil dette middel overtage en
kæmpemarkedsandel fra Lillys Byetta, som allerede har 80% af markedsandelen. Dette ses
allerede i EU
11
. Dog bliver det nok kun i en kort periode at Novo overtager markedsandele fra
Lilly.
Konklusion:
Både Novo Nordisk og Eli Lilly skal have fundet ud af, hvordan de kan mindske
omkostningerne uden at miste omsætning. På den måde kan de få en bedre balance mellem
omkostninger og funktioner. Hvis Novo Nordisk får godkendt Victoza i USA skal Novo ikke hvile
for længe på laurbærene, da Lilly jo som sagt er i gang med selv at få opfundet deres eget nye
diabetes produkt.
Kapitaltilpasningsevnen
12
10
http://www.business.dk/biotek/novo-chef-tidspunkt-victoza-godkendelse-i-usa-fortsat-uklar
11
http://borsen.dk/investor/nyhed/166895/
12
Bilag 8
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
11
Når man taler om kapitaltilpasningsevnen, ses der på et selskabs evne til at skabe aktivitet
(omsætning) ud af den kapital, som er investeret i virksomheden (aktiverne).
Aktivernes omsætningshastighed:
Novos kapitaltilpasningsevne har forbedret sig fra 0,8gange i 2005 til 0,9 gange i 2008, det er
en stigning på 0,1gang. Det er en lille men positiv udvikling som har bidraget positivt til
afkastningsgraden. Lillys kapitaltilpasningsevne har ligeledes forbedret sig fra 0,6gange til 0,7
gange, som også er en stigning på 0,1 gang. Det er en lille stigning, men positiv, som ellers
også skulle have hjulpet afkastningsgraden positivt, men eftersom den er styrtdyrket, er 0,1
gang ikke nok til at det kan ses overhovedet.
Anlægsaktivernes omsætningshastighed:
Anlægsaktivernes omsætningshastighed er også forbedret for begge selskaber over hele
analyse perioden. For Novos vedkommende er den steget fra 1,51gange i 2005 til 2,21 gange i
2008, hvilket er en forbedring på 0,60 gange. For hver en krone selskabet har investeret i
anlægsaktiver, har de haft en omsætning på 2,12 kr. Lillys anlægsaktiver har også udviklet sig
positivt, dog ikke i samme grad som Novo Nordisk, men fra 2005 lå den på 1,36 gange, hvor
den har rykket sig til 1,64 i 2008, hvilket er en stigning på 0,28 gange. Begge tal er lave, men
det skyldes at de begge er produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder har det med at
have store anlægsaktiver, derfor de små tal.
Varelagerets omsætningshastighed:
Varelagerets omsætningshastighed for Novo og Lilly er faldet en smule hos begge selskaber.
Hos Novo er den faldet med 0,13 gange, og hos Lilly er den faldet med 0,09 gange. Det
betyder ikke helt vildt meget for dem, men det betyder alligevel i princippet at de har deres
varer liggende længere på lager, hvilket øger deres lageromkostninger i sidste ende. Hos Novo
har man varene liggende eller under fremstilling i 342 dage. Dog hos Lilly har de dem kun
liggende i 204 dage, dog er dette stadig lang tid. Udviklingen kan skyldes for begge selskaber
at, de er blevet langsommere til at producere, eller at varene bare ligger på
mellem/færdigvare-lagre for længe. Udviklingen har påvirket begge selskabers samlede
omsætningshastighed negativt.
Varedebitorernes omsætningshastighed:
Varedebitorernes omsætningshastighed for Novo ser pænt ud i hele analyse perioden, der er
den faldet fra 7,04 i 2005 til 6,92 i 2008, altså et lille fald på 51 dage til 52 dage. Grunden til
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
12
at det kan være steget kan være fordi de har solgt mere på kredit, og ikke at de at de har
forlænget kredittiden, hvorfor tallet kan stige.
Men det er dog her specielt spændende at se på Eli Lilly, da deres omsætningshastighed er
meget meget høj og svingende! I 2005 lå den allerede på 32,69, hvor efter den stiger til
næsten 40 i 2006, og efterfølgende i 2007 falder den drastisk igen til 18,09, hvilket dog stadig
er meget højt, derefter ser vi den helt oppe på næsten 41 i 2008. De har altså en kredittid
som lyder på 9 dage, hvor den lå på 20 året før. Dette er yderst fremragende sammenlignet
med Novo Nordisk som er meget længere tid om at få deres penge hjem fra kunder. Dette er
meget markant at se på, men det er tydeligt at se under aktiverne, at deres gældsforpligtelser
også er steget med over det dobbelte fra 2007 til 2008. Det tyder derfor på at de har fortalt
deres debitorere at de bliver nødt til at være hurtigere om at give dem pengene. Dette
afspejler måske også lidt af, at i USA har de en lidt anden kultur end vi har herhjemme i
Danmark. I USA har man debitorerne i kortere snor, for ikke at miste penge, da markedet er
usikkert og man nemt kan miste kunder. Hvorimod kulturen i Danmark, der er vi meget
blødere og giver dem langt mere kredittid, for evt. at fedte sig ind på sine kunder. Ikke at det
er nogen dum ide, men det gør alligevel, at der går længere tid mellem hver gang der ligger
penge i kassen.
Konklusion:
For Novo Nordisk vedkommende har de haft en delvis positiv udvikling, selvom deres varelager
og varedebitors omsætningshastighed er faldet en smule. For Eli Lilly vedkommende er deres
kapitaltilpasningsevne helt forrygende, det bliver den dog også nødt til at være, da de har
noget at skulle rette op på mht. AG, OG, og EKF, samt soliditet som jeg vil komme ind på i det
næste afsnit. Dog måtte varedebitorenes omsætningshastighed godt være mere jævnt i stedet
for, at det skal hoppe så ekstremt meget, også selvom det er svært da deres likviditet er i
bund, og de bliver nødt til at tage større lån i brug. derfor er dette klart en ting de skal have
styr på fremover, som jeg også beskriver under likviditetsgraden.
Soliditet og likviditets analyse
13
Soliditetsgraden:
Soliditetsgraden hos Novo nordisk har holdt sig på et meget pænt niveau over hele perioden,
dog er den faldet fra 65,86% i 2005, til 65,17% i 2008, men den ligger stadig på et
fremragende niveau. 65,17% af den samlede kapital er egenkapital der er stillet til rådighed af
ejeren, aktionæren. For Lilly har den også holdt sig pænt de første 3 år af analyse perioden på
lige over 50 i 2006 og 2007, hvorefter den er faldet med næsten 50% og helt ned til 23,40% i
2008. Man kan sige at, 23 øre af hver investeret krone i virksomheden kommer fra ejerne. En
13
Bilag 9
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
13
lav soliditetsgrad kan betyde, at det kan være svært at tiltrække nye investorer til
virksomheden. Derfor kan Lilly nu risikere at långivere opstiller skrappere lånebetingelser i
form af en høj rente, eller en hurtig tilbagebetaling på lånet, eller sågar begge dele.
Likviditetsgrad:
Likviditetsgraden for Novo Nordisk har udviklet sig meget flot hen over analyseperioden. I
2005 lå den på 184%. Hvorefter den er steget til 224% i 2008, hvilket er en stigning på 40%-
point alene. Da Novos likviditetsgrad ligger så højt, har de nemt ved at betale deres
gældsforpligtelser tilbage. Hvis Novo er i stand til at omsætte alle sine omsætningsaktiver til
likvide midler, så vil de være i stand til at betale den kortfristede kapital 2,24 gange. Eli Lillys
likviditetsgrad er lidt interessant at se på, da man kan se at deres kortfristedegæld har ligget i
minus fra 2005 til 2007. Dette er interessant da, det betyder, at de faktisk ikke har nogle
kortfristede forpligtelser, men at det rent faktisk er varedebitorere, der skylder dem penge.
Det er også derfor likviditetsgraden ikke kan beregnes ordentligt de første 3 år, men ser man
på det sidste år, hvor de har taget et kortfristet lån, og deres likviditetsgrad er til at tale ud
fra, så kan man se at den ligger på 246%. Dette tal er ret højt, men eftersom de har taget et
så stort lån nu, har de ikke besvær med at kunne betale deres forpligtelser, i hvertfald de
første år. Det er svært at forudsige fremtiden for Lilly, da Novo og Sanofi Aventis (anden
farmaceutisk virksomhed) sparker dem ned fra markedsandelene i hele verden, bortset fra
Byetta i USA som eneste moderne insulin. Lilly bliver nødt til at overraske markedet, hvilket de
dog også satser på med deres kommende GLP-1 analog (diabetes-2 insulin). Hvis de ikke
kommer til at herske over noget af markedet så de har mulighed for at kunne betale deres
forpligtelser, ser fremtiden ikke særlig lys ud for Lilly, og de bliver nødt til at tage endnu flere
og større lån, eller investorer skal investere flere penge i virksomheden, for at kunne klare sig.
Konklusion
Det ser rigtig godt og solidt ud for Novo Nordisk. Der er intet at komme efter overhovedet, da
både soliditeten og likviditeten begge er steget, og det er kun positivt at de gør det. Det
påvirker også långivere, da der ikke er nogen risiko ved at investere penge i dem, da man
tydeligt kan se at de kan overholde deres forpligtelser. De skulle i stedet bruge endnu flere
penge på forskning og udvikling indenfor inflammationsbehandling end de gør allerede, istedet
for at være fastbundet på deres diabetesbehandling, de har også kun 3 produkter i phase 4 i
deres pipeline, beskrivelse af pipeline kommer senere, hvorimod Lilly har op mod 25 i phase 3,
og som snart skal under godkendelse af myndighederne
14
, dog har Novo Nordisk udtalt at de
ikke vil diversificere sig, hvorimod Lilly tydeligt gør dette.
14
http://investor.lilly.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=429287
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
14
Lillys soliditet ser ikke alt for lovende ud, da den er faldet meget i 2008, dette er helt klart
noget de skal gøre noget ved ved, da det kun er 23% af virksomheden der er finansieret med
egenkapital, og altså 77% som kommer fra fremmedkapital, også kaldet gæld! De kan ikke
tåle særlige mange tab mere, før det bliver kritisk.
Opsummering af regnskabsanalyse
Jeg vil starte med at påpege, at da vi ikke er i år 2010 endnu, er det endelige resultat ikke
kommet for 2009, derfor har jeg taget udgangpunkt i 2008 som sidste anvendte år, men jeg
vil dog komme med nogle kommentare for 2009, samt vurdering af fremtidsudsigter senere i
rapporten for Novo Nordisk i 2010.
Novo Nordisk har haft en god økonomisk udvikling fra 2005 til 2008. Deres rentabilitet
er steget med 21% over de 4 år, hvilket er godt. Deres afkastningsgrad ligger på 24% hvilket
er et meget tilfredsstillende niveau hvis man sammenligner med markedsrenten på 6%. Eli
Lilly har derimod meget de skal have arbejdet på, for at kunne nå op på plus igen, da de som
sagt har en afkastningsgrad som ligger på -4%. En af de drastiske midler som de har gjort
brug af, er at de har lånt en kæmpe sum penge og opkøbt ImClone, en virksomhed som
producere medicin til kræftramte patienter, som har deres blockbuster produkt ved navn
ERBITUX
15
, i håb om at komme på rette vej igen, og væk fra de dårlige tal. En anden ting som
man også kan se hos Lilly, som viser at de virkelig prøver på at komme igen, er at
varedebitorenes omsætningshastighed er så høj eftersom de har erhvervet sig den kæmpe
gæld, da deres likviditet rasler ned.
Novo Nordisks kapitaltilpasningsevne og indtjeningsevne har haft en positiv udvikling
over de 4 analyserede år. Deres forrentning af egenkapitalen er steget med 22% i alt, og
ligger næsten på 40%, mens Lillys forrentning af egenkapitalen er faldet til -19% hvilket er
helt helt uacceptabelt af en virksomhed. Der er så mange ting som har udviklet sig negativt for
Lilly, hvilket kun er til Novos fordel. Overskudsgraden for Novo ligger solidt på 27%, mens
man igen ser en kæmpe nedgang for Lilly, da deres overskudsgrad også her er i minus, nemlig
-6%. For at nævne Novos likviditetsgrad har den udviklet sig meget flot, og ligger på 224% i
2008. Denne udvikling kan som sagt skabe gode forventninger for Novos leverandører og
andre kreditorer da de kan være sikre på at få deres lån tilbagebetalt uden frygt for at miste
penge. Hvis man skulle sige noget negativt om Novo Nordisk, så skulle det være at deres
udviklingsomkostninger stiger uden at det kan ses på omsætningen, dog vil dette muligvis
kunne ses på omsætningen i 2010, hvis de som sagt får deres diabetes-2 middel, Victoza,
godkendt i USA, da det kun er blevet modtaget med kyshånd i hele af verden, undtagen USA.
Både læger og apotekere vil have Victoza ind i USA viser undersøgelse fra Decision
15
http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=97689&p=irol-newsArticle&ID=1229564&highlight=
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
15
Resources
16
. Udviklingsomkostningerne kunne selvfølgelig også afspejles af at deres
markedsføring og distribution ikke har formået at kunne markedsføre alle produkterne godt
nok, men som Novos direktør siger, ”Victoza er en tabsgivende øvelse i 2009 og 2010, men så
vender det og bliver positivt på længere sigt.”
17
.
Ser man på Lilly, så er det svært at sige om de vil kunne få betalt deres kæmpe lån tilbage, og
om opkøbet af ImClone har været nogen god ide. Forventningerne til Lilly er store eftersom de
har mistet en del likviditet, og samtidig er i gang med at udvikle deres nye diabetes-2 middel
som skulle overgå Novo Nordisks Victoza hvis og når det bliver godkendt i USA.
Novo Nordisks positive udvikling skyldes bl.a. at selskabet har haft et stigende salg år for år.
På alle deres markeder har der været en stor fremgang i afsætningen. Alle markeder som
Novo sidder på, har de haft fremgang i. I Nordamerika steg salget med 21% i lokale valuter,
Novo er stadig førende på det amerikanske insulin marked med 41% af det samlede
insulinmarked og 32% af markedet for moderne insuliner. I Europa steg den dog kun med 6%
i lokale valuter. I Europa har Novo 55% af det samlede insulinmarked og 51% af markedet for
moderne insuliner. Salget indenfor Internation Operations
18
, steg med 18% opgjort i lokale
valuter. Også her var den primære drivkraft moderne insuliner, primært i Tyrkiet og Kina. I
Japan & Oceanerne steg den dog kun med 1%. Novo har 72% af det samlede insulinmarked i
Japan og 64% af markedet for moderne insuliner.
Novo Nordisk er tilfredse med 2008, og dette kunne jeg ikke være mere enig i, eftersom de
ikke har haft nogen nedgang i deres salg overhovedet. Efter skat tjente Novo Nordisk nemlig
9.645 mio. kr. mod 8.522 mio. kr. I 2007.
Selvom finanskrisen kradser, så forventer Novo Nordisk stadig to cifret vækst og salg, hvilket
der ikke er noget at sige til, eftersom deres hovedprodukter er livsbevarende medicin, som er
et nødvendighedsprodukt for personer med sygdomme og i stor udstrækning er financieret af
lokale myndigheder. Ove Munch Ovesen
19
udtaler også til mig personligt i en mail, at de
fortsætter med at ansætte ca. 4000 nye medarbejdere om året.
Redegørelse af forskellige innovationsstrategier
Nye eller forbedrede produkter, nye processer og nye serviceydelser er nøglen til succes og
overlevelse for alle virksomheder. Virksomheder forsvinder, hvis de ikke sørger for at holde sig
tidssvarende og konkurrencedygtige, fordi de bliver overhalet af mere innovative konkurrenter.
16
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=
17
http://borsen.dk/investor/nyhed/163042/
18
I.O. dækker alle markeder udenfor Nord Amerika, Europa og Japan & Oceanerne. Det dækker 142 lande og har en
befolkning på 5.3 milliard mennesker eller 80% af verdens befolkning, og omfatter 80% af alle med diabetes. Regionen
tegner sig for 50% af BNP-vækst i verden i dag, men væksten er meget ulige fordelt mellem landene. Lande som
Brasilien, Kina, Rusland og Tyrkiet er nogle af de vigtigste vækstmotorer af denne udvikling.
19
Ove Munch Ovesen, Senior Advisor Global Talent Development Novo Nordisk A/S
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
16
Derfor har virksomheder behov for en strategi for, hvorfor og hvordan virksomheden arbejder
systematisk med innovation.
Innovationsstrategien skal fastlægge, hvordan de bedste idéer mest effektivt bringes frem til
introduktion på markedet. Endelig omfatter innovationsstrategien en plan for implementering
af nye idéer eller ændrede processer i virksomheden. En virksomheds innovationsstrategi kan
bygge på forskellige forudsætninger, alt afhængigt at hvilken strategi man vælger at benytte
sig af.
20
Der er ikke nogen entydig og almindelig anerkendt definition af innovationsstrategi,
men i innovationsteorien anvendes begrebet ny teknologi om ny viden, der kan anvendes til at
omdanne kendte produkter eller til at udvikle produkter.
Ny teknologi er altså noget håndgribeligt, idet den efterfølgende forandring kan forstås ved at
beskrive anvendelsen og udbredelsen af et nyt produkt. Med ny viden kan også føre til en
ændret adfærd hos forbrugere og virksomheder, uden at forandringen går gennem nye
produkter eller produktionsprocesser, men typisk gennem ny indsigt og nye vaner, som
betyder, at eksisterende teknologi får andre anvendelsesområder.
Forskningsdreven innovation
Innovation, hvis primære strategi er ny forskning, kaldes forskningsdreven innovation,
teknologidreven innovation eller sågar ressourcedreven innovation. At en teknologi er
kendt, betyder at virksomheder og selskaber har fri adgang til denne teknologi. Er teknologien
patenteret, kan en virksomhed have markedet for sig selv i en periode. Men er det derimod
ikke muligt at patentere på teknologien, bliver priskonkurrencen skarpere i takt med, at
teknologien bliver mere kendt, og flere og flere selskaber tager den i brug. Men ved den
situation er det kun de bedste virksomheder, der får succes. Virksomheder i denne form for
priskonkurrence bliver nødt til at være innovative, men her er forskning i nye teknologier ikke
den primære kilde til innovation. Det er derimod ny viden om at optimere ens
produktionsprocesser, logistiske løsninger og ens markedsføring, der er de største kilder til ens
innovation. Virksomhederne må selv have disse kompetencer, eller de må have
samarbejdspartnere med sådanne kompetencer som kan komme frem til disse resultater.
Forskningsdreven innovation handler altså om at finde kommercielle muligheder i nye
forskningsresultater. Forskningsdreven innovation kan fx også handle om, at en ny virksomhed
forsker i at finde anvendelsesmuligheder for et produkt som er opfundet af en forsker på et
universitet. Eller det kan også være resultater af anstrengelser i et laboratorie i fx en stor
medicinalvarevirksomhed.
21
Netop dette ses tydeligt ved at kemiingeniør Lotte Bjerre Knudsen
20
Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. Kirsten Frandsen & Birte Ravn Østergaard.
21
http://www.innovationsraadet.dk/uplfiler/055310.Innovation_er_en_overlevelsesbetingelse.pdf
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
17
i sin tid da hun kom til Novo Nordisk ledte til diabetes-2 produktet Victoza for Novo Nordisk i
’96
22
Prisdreven innovation
Innovation, hvis primære strategi er viden om optimering af produktionsprocesser, logistik og
markedsføring, kaldes prisdreven innovation. Viser en teknologi sig at have mange
anvendelsesmuligheder, opstår der talrige muligheder for innovation. Der kan udvikles helt nye
produkter, der dækker nye og hidtil ukendte behov, eller teknologien kan give mulighed for at
tilpasse eksisterende produkter til specielle kundegrupper. Specielle kundegrupper kan være
folk med kroniske sygdomme, som skal have noget bestemt medicin igennem hele livet. I
mange tilfælde består innovationen i at kombinere kendte teknologier på nye måder for at
dække nye behov. Den primære kilde til denne form for innovation er kendskab til brugernes
ønsker og evnen til at udvikle produkter og serviceydelser, der imødekommer ønskerne. Igen
må virksomhederne selv have disse kompetencer eller de må have samarbejdspartnere med
disse kompetencer. Det handler om at nedbringe omkostningerne ved at fremstille,
transportere og sælge eksisterende produkter og ydelser. Prisdreven innovation kan fx komme
til udtryk i effektiv logistik.
Brugerdreven innovation
Innovation, hvis primære strategi er viden om kundernes behov og evnen til at imødekomme
dem, kaldes brugerdreven innovation, eller markedsdreven innovation. Virksomheder
indsamler systematisk information om markedet og forbrugs- og købsadfærden, ligesom
brugere løbende involveres i produktudviklingsprocessen for at få det mest optimale ud af det
givne produkt. Brugerdreven innovation handler om at udnytte særlig viden om kunderne til at
tilføre produkter og ydelser ekstra værdi. Det er således markedet, der trækker innovationen.
Formålet er at adskille sig fra konkurrenterne på en måde, der rammer, hvad kunderne gerne
vil have i fremtiden. Hvis mange af konkurrenterne fx satser på produktinnovation, kan det fx
være en fordel at satse på andre innovationsformer, hvor konkurrenterne måske er mindre
innovative. Brugerdreven innovation kan også trække på forskning fx om nye trends, design
eller it, men forskningen er ikke den primære drivkraft i brugerdreven innovation.
23
22
http://www.business.dk/biotek/victozas-opfinder-maatte-kaempe-sagen
23
http://www.innovationsraadet.dk/uplfiler/144390.samspil_om_innovation.pdf
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
18
Forskelle og ligheder i Novo og Lillys
innovationsstrategier
Jeg citere fra bogen:
Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. Kirsten Frandsen & Birte Ravn
Østergaard side 177,
som fortæller at Novo Nordisk har en brugerdreven innovationsstrategi:
”Novo Nordisk, der er kendt for at fremstille insulin til diabetes patienter, gør brug af
brugerdreven innovation ved udvikling af nye diabetes produkter. Produktets livsløb
undersøges grundigt, fra kunden køber det, bruger det, til det bliver smidt ud.
Et resultat af denne arbejdsmetode er Insulinpennen, som Novo Nordisk var først til at udvikle.
Tidligere stak diabetes patienter sig med en kanyle flere gange dagligt for at få insulin. En
proces de ikke brød sig om, da den tiltrak opmærksomhed og gav associationer til
narkomaner. En diabetes pen er udformet som en tuschpen, hvor filtpennen er erstattet af en
kanyle. Blækket er erstattet af insulin i tilpasseede doser.”
Eli Lilly fortæller her deres strategi:
Our strategy is to create value by accelerating the flow of innovative new medicines that
provide improved outcomes for individual patients. We aim to discover, develop, or acquire
innovative new therapies - medicines that make a real difference for patients and deliver clear
value for payers."
24
Oversat til:
Vores strategi er at skabe værdi ved at fremskynde den strøm af nye innovative lægemidler,
der giver bedre resultater for de enkelte patienter. Vi tilstræber at opdage, udvikle eller
erhverve nye innovative behandlinger - medicin, der gør en reel forskel for patienter og levere
klar værdi for forbrugere.
Det er åbenlyst at alle medicinal virksomheder både gør brug af brugerdreven innovation samt
forskningsdreven/teknologi dreven innovation, selv Novo Nordisk gør det. Også selvom denne
teoribog fortæller at de kun gør brug af den ene. Som Ove Munch Ovesen siger, så gør Novo
Nordisk brug af det gamle ordsprog som lyder ”Innovate or die!”. Som en farmaceutisk
virksomhed er man meget afhængig af at have nye produkter i ens ”pipeline” (En pipeline viser
hvor langt man er kommet med ens produkter, og hvor langt man har igen før man kan
24
http://investor.lilly.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=429287
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
19
lancere dem verden over, hvis de kan blive godkendt. En pipeline er indelt i 4 phaser
25
). Ellers
risikere man at ens kadence går ned, eller simpelthen at ens konkurrenter overhaler en og
man dermed mister markedsandele. Det er derfor vigtigt, at man ikke hviler for længe på
laurbærene. Så snart et produkt har gennemgået en phase er det vigtigt at få det sendt videre
til næste phase, dette kan dog godt tage flere år, da der skal forskes meget i ens produkter før
man kan lancere dem. Når en ny medicin bliver opdaget, kommer det ud på en lang, dyr, og
meget usikker ”rejse”. I gennemsnit tager det mellem 10 og 15 år, at udvikle bare én ny
medicin
26
, og desuden koster det flere hundrede millioner dollar. Dette gælder selvfølgelig for
alle medicinale virksomheder, da man ikke ønsker at lancere et produkt som kunne være
skadeligt eller kræftfremkaldende eller andre negative ting.
Innovation er noget som skal gennemsyre i hele organisationen, og man bliver derfor nødt til
hele tiden at spørge sig selv og hinanden, hvordan man kan forbedre processer i hele
virksomheden, om det gælder forskning, marketing, administration eller distribution, eller
hvordan kan man sørge for at gøre et enkelt individs hverdag bedre og mere komfortabel.
Derfor er det jeg siger at både Eli Lilly og Novo Nordisk arbejder med både brugerdreven
innovationsstrategi og forskningsdrevet innovationsstrategi. Man skal have plads til både at
kunne fremstille nye produkter samt at kunne tilfredsstille ens kunders behov. Novo Nordisk er
fx begyndt med ”co-creation”, hvor brugerne bliver aktive medskabere. Det er et skift fra at
udvikle til folk, til at udvikle med folk. En anden ting man også skal sørge for at have med inde
over sin innovation er, at det ikke kun er vigtigt at levere resultater med blåt et finansielt mål,
men også med fokus på human rights, og miljømæssige forhold.
Det er åbenlyst, at også innovationsprocesser, som er meget drevet af forsøg på at
udnytte ny teknologi kræver en vis grad af brugerforståelse, hvis produkternes markedssucces
ikke helt skal overlades til tilfældigheder. Det er lige så åbenlyst, at en god brugerforståelse
alene ikke fører til nye produkter, men at de skal fremstilles i produktionsprocesser, som
bunder i udnyttelse af teknologi.. Det giver dog mening at tale om innovative virksomheder,
der adskiller sig i enten drivkraften bag innovationen – det verdenssyn, der driver
innovationsprocesserne i virksomheden, og som kan være mest forsknings- eller mest
brugerorienteret, eller innovationskompetencerne, hvor en virksomhed kan være meget god til
de forskningsrelaterede kompetencer og mindre god til de brugerrelaterede eller omvendt.
Eller simpelthen evnen til at få disse kompetencer til at spille sammen i én innovationsproces. I
de sidste ti-år har det afgørende konkurrenceparameter dog snarere været den brugerdrevne
innovation. Det er evnen til at afkode forskellige kundesegmenters individuelle behov og evnen
til at markedsføre medicinen, der imødekommer disse behov, som har været den afgørende
konkurrence faktor. De vindende virksomheder har således ikke vundet på kompetencer til
25
Bilag 10
26
Bilag 11
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
20
forskningsdreven innovation, men på kompetencer til at forstå en ny kultur og livsstil, og
evnen til ret hurtigt at markedsføre og sælge produkter, der ramte denne ”livsstil”. ’
Forskningsdreven innovation er naturligvis afhængig af et godt forskningsmiljø samt en
god interaktion mellem den forskningsdrevne innovation i virksomheden og den offentlige
forskning. For at den forskningsdrevne innovation kan blive endnu bedre, må den offentlige
forskning selv have høj kvalitet, være relevant for erhvervslivet samt erhvervslivet skal have
nem adgang til forskningsresultaterne. Man kan sige at virksomheder som satser på
brugerdreven innovation ikke i samme udstrækning som de forskningsdrevne virksomheder
har brug for egne forskere og et tæt samspil med universiteter og andre forskningsintitutter.
Det er derfor jeg mener, at både Novo Nordisk benytter sig af begge strategier, da de har
behov for at være kompetente inden for både forskning og brugernes behov.
Fremtidsudsigter og perspektivering
Danmarks måske nok mest værdifulde selskab, var for kun 20 år siden et selskab, som kun
ingeniører og farmaceuter havde kendskab til. Ser man på Novo Nordisk i dag, så står
koncernen som en af fondsbørsens yndlinge og diabetesmarkedets leder. Positionen som
markedsleder bliver konstant udfordret af andre diabetesgiganter, og markedsleder posten kan
kun blive fastholdt med konstant innovation. Som tidligere nævnt, så står Novo Nordisk i
øjeblikket og venter på en godkendelse fra FDA til deres diabetes-2middel, Victoza. Samt har
de 2 nye insuliner, som skal vise om de er levedygtige i laboratorierne over de næste 2 år.
Hvis disse 3 ting lykkes, så er ca 90% af væksten de næste 10 år sikret, og de 90% af
væksten vil komme fra diabetes produkterne. Hvis ikke Novo Nordisk var kommet ind på det
amerikanske marked i år 2000 med deres produkter, ville Novo Nordisk ikke være så stor en
virksomhed som de er i dag, da væksten i omsætningen i Europa og Japan har været meget
svag, og de ville have stået i en meget kritisk situation i dag. Det er derfor vigtigt at Novo
Nordisk bliver ved med at innovere og udvikle nye produkter. Som nævnt tidligere, så sidder
Novo Nordisk på over 50% af insulinmarkedet i hele verden, hvor der i 2007 var ca.
250millioner diabetikere, forskere regner man med at dette tal vil stige til næsten 400
millioner i 2025 på baggrund af usund livsstil og fedme. Som Ove Munch Ovesen skriver til mig
i en mail, så er den demografiske udvikling meget vigtig for Novo Nordisk, da man jo som sagt
ser en stigning af nye diabetikere i den del af verden som har en markant stigning i
levestandarden. En grund til at Novo Nordisk har haft denne kæmpe succes igennem årene, er
at de ikke har diversificeret sig, og kun har koncentreret sig om enkelte områder og ikke faldet
for fristelsen om at sprede deres ressourcer på alt for mange områder. Indenfor de næste 10
år er det de nye diabetesprodukter som skal fortsætte med at skabe vækst i Novo Nordisk, når
de 10 år så er gået, vil forskningen inden for inflammationsbehandlig gå til ”eksamen”, og det
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
21
er så dér man vil se en markant indtjening og om Novo er i stand til at holde den oppe. Udover
Novo Nordisk og Eli Lilly, arbejder medicinalfirmaer som Sanofi-Aventis, Glaxosmithkline og
Roche på lignende diabetesmidler, så der vil komme en del konkurrence for Novo Nordisk på
det vigtige amerikanske marked, og ikke mindst resten af verden. Det primære for Novo
Nordisk fremtid er de to nye moderne insuliner som også beskrevet ovenfor, som kaldes
”fjerde generation” af insuliner, undersøges i afgørende kliniske forsøg over de kommende 2
år, og de er netop altafgørende for at Novo Nordisk kan konkurrere i insulinmarkedet og
dermed skabe vækst og værdi til ejerne, og går alt vel, vil disse være på markedet allerede i
2012. Fremtiden for disse 2 insuliner ser lys ud da Novo Nordisk har 29.000 ansatte i 81 lande,
der finder det meningsfuldt at gøre det de gør, og fordi de har en stærk kultur, så mon ikke de
nok skal formå at få dem lanceret.
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
22
Konklusion
Til at starte med, var det meget svært at analysere et amerikansk regnskab, da de principper
man bruger i USA er helt helt anderledes end hvad man bruger i Danmark. Jeg havde store
problemer med at finde frem til resultat før og efter renter i starten, indtil jeg fik et møde med
Klaus Rydal, direktør for Handelssbanken, som hjalp mig med at finde netop disse poster i
Lillys regnskab. Resultat før og efter renter er især en vigtig post i en rentabilitetsanalyse, da
man bruger den til at regne afkastningsgraden, overskudsgraden samt forrentningen af
egenkapitalen ud med.
Derudover vil jeg påpege, at som jeg skrev under opsummeringen af regnskabsanalysen, er
det ærgerligt at der ikke har været mulighed for at kunne analysere regnskabet for 2009, og
set på hvordan fx Victoza har udviklet sig, og hvor langt Novo Nordisk er kommet med deres
forskellige produkter i deres pipeline.
Det er tydeligt, at man kan konkludere at Novo Nordisk A/S er et stort rentabelt internationalt
firma der klare sig med yderste tilfredshed for deres aktionærer, da de år efter år kommer
med et flot årsresultat.
Efter at have analyseret og sammenlignet med Eli Lilly A/S kan man tydeligt se, at Novo
Nordisk er sundere og mere stabil end Lilly som har problemer med deres likviditet. Novo
Nordisk ser hele tiden fremad og sørger for at få lavet nye produkter konstant, dog ikke i en
sådan grad, at de ender med at diversificere sig, men sådan at de bibeholder og øger deres
vækst og udbredelse.
Novo Nordisk stræber efter opnåelige mål gennem innovation og udvikling, og hvis de
fortsætter med det arbejde de indtil nu har udført, så går de en god fremtid i møde, også
selvom det er en meget og farlig brance de lever i.
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
23
Litteraturliste
Årsrapporter/resultatopgørelser:
www.lilly.com – Årsrapporter fra
www.novonordisk.com - Årsrapporter fra
Internetsider
www.novonordisk.dk
www.valutakurser.dk
www.skoda.emu.dk
http://novonordisk.dk/documents/article_page/document/aboutus_historie.asp
http://novonordisk.com/therapy_areas_hcp/therapy-area-hcp.asp
www.foranet.dk
Bøger:
Frandsen, Kirsten og Birte Ravn Østergaard. Heureka! En teori og værktøjsbog om innovation.
Odense: Erhvervsskolernes forlag, 2007.
Bang, Knud Erik., m.fl. Grundlæggende finansiering. Århus: Systime 2006/07.
Bang, Knud Erik., m.fl. Virksomhedsøkonomi HHX Niveau A 1. og 2. del. Århus: Systime &
Øknom 2005/07.
Trompenaars, Fons. Styr turbulensen, styrk innovationen. København: Børsens forlag 2008.
Mansfeldt, Gregers., m.fl. Markedsanalyse og –strategi. Århus: Gyldendals Uddanelse 1999.
Kollerup, Finn og Jørgen Thorball. Innovation for ildsjæle & vandbærere. København: Børsens
forlag 2005.
Madsen, Dorthe Unnerup. Dansk-Engelsk handelsordbog. Holstebro: Forlaget Ventus
Artikler:
http://ing.dk/artikel/104764-novo-nordisk-satser-op-mod-900-mio-kr-paa-gigt-og-
tarmsygdomme
Novo Nordisk satser op mod 900 mio. kr. på gigt- og tarmsygdomme
http://www.business.dk/biotek/novo-chef-tidspunkt-victoza-godkendelse-i-usa-fortsat-uklar
Novo-chef: Tidspunkt for Victoza-godkendelse i USA fortsat uklar
http://borsen.dk/investor/nyhed/166895/
Novo: "Fordelagtigt at skifte til Victoza fra Byetta"
http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=97689&p=irol-
newsArticle&ID=1229564&highlight=
Lilly Completes Acquisition of ImClone Systems
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=
Novo: Amerikanske læger vil have Victoza
http://borsen.dk/investor/nyhed/163042/
Fransk rival presser Novo Nordisk
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
24
http://www.innovationsraadet.dk/uplfiler/055310.Innovation_er_en_overlevelsesbeti
ngelse.pdf
Innovation er en overlevelsesbetingelse
http://www.business.dk/biotek/victozas-opfinder-maatte-kaempe-sagen
Victozas opfinder måtte kæmpe for sagen
http://www.innovationsraadet.dk/uplfiler/144390.samspil_om_innovation.pdf
Offentligt-privat samspil om innovation
http://borsen.dk/investor/nyhed/170164/
Novos Victoza kan nå blockbuster-status i 2012
http://seekingalpha.com/article/177934-eli-lilly-plans-innovation-strategy-to-counter-
generics-threat
Eli Lilly Plans Innovation Strategy to Counter Generics Threat
https://www.nordnet.se/mux/web/analys/nyheter/visaNyhet.html?itemid=&sourceco
de=rb-b
Novo Nordisk/forskningschef: GLP-1 i pilleform forfølges
http://www.business.dk/biotek/novo-konkurrent-har-problemer-med-saelge-byetta
Novo-konkurrent har problemer med at sælge Byetta
Interview:
http://www.executiveinterviews.net/Files/PDf/PDF_112616.pdf
Andre folk som har hjulpet, og som skal have credit:
Klaus Rydal, Direktør for Handelssbanken, hjalp mig med at finde Resultat før og efter
renter i Eli Lillys resultatopgørelse, efter lang tids diskussion og analyse sammen.
Ove Munch Ovesen, Senior Advisor, Global Talent Development, Novo Nordisk A/S.
Besvarede en personlig mail med relevante spørgsmål omkring Novo Nordisk A/S.
Niels Halmø, Virksomhedsøkonomi lærer og vejleder. Har været tilstede når jeg har haft
brug for ham som vejleder.
Jack Bendtsen, Afsætning og finansierings lærer. Hjalp mig med at komme i kontakt med
Klaus Rydal.
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
25
Bilag 2
Formelsamling
Afkastningsgrad Resultat før renter * 100
Aktiver
Overskudsgrad Resultat før renter * 100
Nettoomsætning
Aktivernes omsætningshastighed Nettoomsætning
Aktiver
Egenkapitalens forrentning Resultat før renter * 100
Egenkapital
Bruttoavanceprocent Bruttofortjeneste * 100
Nettoomsætning
Indekstal Årets tal * 100
Basisårets tal
Aktivernes omsætningshastighed: Nettoomsætning
Aktiver
Anlægsaktivernes omsætningshastighed: Nettoomsætning
Anlægsaktiver
Varelagerets omsætningshastighed: Produktionsomkostninger
Samlet varelager
Varedebitorernes omsætningshastighed: Nettoomsætning * 100
Varedebitorer
Soliditetsgrad: Egenkapital * 100
Aktiver
Likviditetsgrad Omsætningsaktiver * 100
Kortfristed gæld
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
26
Bilag 3
Novo Nordisk resultatopgørelse
Novo Nordisk
2008
2007
2006
2005
Nettoomsætning
45.553
41.831
38.743
33.760
- Produktions omk.
10.109
9.793
9.585
9.177
Bruttoresultat
35.444
32.038
29.158
24.583
- Udviklings omk.
7.856
8.538
6.316
5.085
- Distributions- og marketing omk.
12.866
12.371
11.608
9.691
- Administrations omk.
2.635
2.508
2.387
2.122
Resultat før finansielle poster
12.373
8.942
9.119
8.088
Resultat af kapitale andele
-124
1.233
-260
319
+ Finansielle indtægter
1.127
1.303
931
498
- Finansielle omkostninger
681
507
626
671
Resultat før skat
12.695
10.971
9.164
823
- Skat af årets resultat
3.050
2.449
2.712
2.370
Årets resultat
9.645
8.522
6.452
5.864
Aktiver
50.603
47.731
44.692
41.960
Egenkapital
32.979
32.182
30.122
27.634
Gældsforpligtigelser
17.624
15.549
14.570
14.326
Anlægsaktiver
21.539
23.429
23.857
22.400
Varebeholdning
9.611
9.020
8.400
7.782
Varedebitorer
6.581
6.092
5.163
4.794
Kortfristetgæld
12.958
10.641
10.157
10.581
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
27
Bilag 4
Eli Lilly resultatopgørelse i dollar
Tallene i Lillys regnskab er ganget op med en kurs den 31. december i det givende år
27
.
Eli Lilly
2008
2007
2006
2005
KURS i dollar
5,28
5,07
5,66
6,32
Nettoomsætning
20.378
18.633
15.691
14.645
- Produktions omk.
4.382
4.248
3.546
3.474
Bruttoresultat
21.685
14.385
12.145
11.171
- Udviklings omk.
3.840
3.486
3.129
3.025
- Distributions- og marketing omk.
6.626
6.095
4.889
4.497
- Administrations omk.
Resultat før finansielle poster
-1307
3.876
3.418
2.717
Resultat af kapitale andele
+ Finansielle indtægter
- Finansielle omkostninger
Resultat før skat
-2.071
2.953
2.662
1.979
- Skat af årets resultat
764
923
755
715
Årets resultat
-2071
2.953
2.662
1.979
Aktiver
29.212
26.874
21.955
24.580
Egenkapital
6.834
13.604
11.082
10.896
Gældsforpligtigelser
13.109
5.436
5.085
5.716
Anlægsaktiver
8.626
8.575
8.152
7.912
Varebeholdning
2.493
2.523
2.270
1.878
Varedebitorer
498
1.030
395
448
Omsætningsaktiver
12.453
12.316
9.694
10.795
Kortfristetgæld
5.060
-468
-8
-1.988
27
http://www.valutakurser.dk/currency/showgraph.aspx?valutaid=233053
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
28
Bilag 5
Eli Lilly resultatopgørelse i danske kroner
Eli Lilly
2008
2007
2006
2005
Nettoomsætning
107.596
94.469
88.811
92.556
- Produktions omk.
23.137
21.537
20.070
21.956
Bruttoresultat
114.497
72.932
68.741
70.601
- Forsknings og Udviklings omk.
20.275
17.674
17.710
19.118
- Salg- og Distributions omk.
34.985
30.902
27.672
28.421
- Administrations omk.
Resultat før finansielle poster
-6.901
19.651
19.346
17.171
Resultat af kapitale andele
+ Finansielle indtægter
- Finansielle omkostninger
Resultat før skat
-10.935
14.972
15.067
12.507
- Skat af årets resultat
4.034
4.680
4.273
4.519
Årets resultat
-10.935
14.972
15.067
12.507
Aktiver
154.239
136.251
124.265
155.346
Egenkapital
36.084
68.972
62.724
68.863
Gældsforpligtigelser
69.216
27.561
28.781
36.125
Anlægsaktiver
45.545
43.475
46.140
50.004
Varebeholdning
13.163
12.792
12.848
11.869
Varedebitorer
2.629
5.222
2.236
2.831
Omsætningsaktiver
65.752
62.442
54.868
68.224
Kortfristetgæld
26.717
-2.373
-48
-12.564
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
29
Bilag 6
Rentabilitet for Novo Nordisk og Eli Lilly
Novo Nordisk
2008
2007
2006
2005
Afkastningsgraden
24,4%
18,7%
20,4%
19,3%
Overskudsgrad
27,2%
21,4%
24,0%
Aktivernes
omsætningshastighed
0,90g
0,88g
0,80g
Egenkapitalens forrentning
38,5%
34,1%
30,4%
29,8%
Eli Lilly
2008
2007
2005
Afkastningsgraden
-4,5%
14,4%
15,6%
11,1%
Overskudsgrad
-6,4%
20,8%
18,6%
Aktivernes
omsætningshastighed
0,70g
0,70g
0,60
Egenkapitalens forrentning
-30,3
21,71
24,02
18,16
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
30
Bilag 7
Indtjeningsevne for Novo Nordisk og Eli Lilly
Novo Nordisk
2008
2007
2006
2005
Overskudsgrad
27,2%
21,4%
23,5%
24,0%
Bruttoavance
77,8%
76,6%
75,3%
72,3%
Indekstal
Omsætning
134,93
123,91
114,76
100
Forsknings og Udviklings
omkostninger
154,49
167,91
124,21
100
Salg, Administrative og
Distributions omkostninger
131,22
125,95
118,47
100
Eli Lilly
2008
2007
2006
2005
Overskudsgrad
Bruttoavance
Indekstal
Omsætning
139,15
127,23
107,14
100
Forsknings og Udviklings
omkostninger
126,94
115,24
103,44
100
Salg, Administrative og
Distributions omkostninger
147,34
135,53
108,72
100
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
31
Bilag 8
Kapitaltilpasningsevne for Novo Nordisk og Eli Lilly
Novo Nordisk
2008
2007
2006
2005
Aktivernes
omsætningshastighed
0,90g
0,88g
0,87g
0,80g
Anlægsaktivernes
omsætningshastighed
2,12g
1,79g
1,62g
1,51g
Varelagerets
omsætningshastighed
1,05
1,09
1,14
1,18
Varedebitorernes
omsætningshastighed
6,92
6,87
7,50
7,04
Eli Lilly
2008
2007
2006
2005
Aktivernes
omsætningshastighed
0,70g
0,70g
0,71g
0,60
Anlægsaktivernes
omsætningshastighed
1,64
1,51
1,62
1,36
Varelagerets
omsætningshastighed
1,76
1,68
1,56
1,85
Varedebitorernes
omsætningshastighed
40,92
18,09
39,82
32,69
[navn fjernet]
3. års studieretningsprojekt
Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk
32
Bilag 9
Soliditetsanalyse & Likviditetsanalyse
Novo Nordisk
2008
2007
2006
2005
Soliditetsgrad
65,17
67,42
67,40
65,86
Likviditetsgrad
224,29
228,38
205,13
184,86
Eli Lilly
2008
2007
2006
2005
Soliditetsgrad
23,40
50,62
50,48
44,33
Likviditetsgrad
246,11
-2632
-115405
-543