This project investigates what effects the media use to disseminate events and thereby convince

their readers. This examination is based on two unsolved cases, from Copenhagen the double

murder on Peter Bangsvej and Los Angeles the murder of Elizabeth Short respectively. The subject

inequalities will lead me to estimation of these differences, and if they is caused by the genre- or

temporal dissimilarity. Based on the analysis of the articles from both murder cases I can conclude

that all newspapers are using each of a certain quantity of affects to convince their readers about

specifics theories. There are several factors in both cases which have relevance for the journalists

work and the ways they illustrate the theory there are revealed. The case of the murder of Eliza-

beth Short is in this case disseminated through both an article and a movie. In the light of the

analysis I’ve come to the conclusion that the difference in these two media are the genre, because

of the film is fiction and articles are authentic, and there are distinctly difference in their way of

using effects

kort efter kom trykkekunsten. Tilbage i hieroglyffernes tid bestod medierne af udelukkende sand-

færdige beretninger. Efter verden udviklede sig til at blive mere kommerciel, blev nyhedsformid-

lingens formål ændret. Det var ikke længere vigtigt at formidle nyheder til folket for at oplyse, men

det gjaldt om at sælge varen. Allerede for mange år siden begyndte medierne at benytte sig af

forskellige virkemidler for at overbevise deres modtagere og for at have det mest interessante

stof. I 40’erne skete der to mord: Et dobbeltmord i København og et mord i Los Angeles. Ingen af

de to mord blev opklaret, og mange af datidens aviser havde forskellige teorier om, hvad der

egentlig var sket med de myrdede. Men hvordan behandlede pressen sagerne, og hvordan fik de

overbevist deres læsere om lige netop det De skrev? På baggrund af dette finder jeg det interes-

sant at undersøge hvordan nyhedsformidlingen belyste de to sager tilbage i 1940’erne. Dette vil

de de to lig. Da hun kom til den aftalte tid, var køkkendøren låst, hvilket den normalt ikke var. Hun

gik derfor om til hoveddøre og låste sig ind med sin egen nøgle. Normalt plejede Fru. Jacobsen at

komme hende i møde, men det var ikke tilfældet denne dag. Da Asta, på sin normale runde i lej-

ligheden, træder ind i herreværelset, og der finder hun Hr. Jacobsen liggende livløs på gulvet. Efter

dette syn går Asta straks hen til beboeren overfor, og det er denne beboer, der ringer til politiet

for at anmelde mordet på Hr. Jacobsen. Denne beboer og Asta vender tilbage til lejligheden for at

bekræfte, at det nu var Vilhelm Jacobsen Asta fandt, og at han var død. I samme forbindelse går de

to en runde i huset, da Asta ikke er stødt på Fru. Jacobsen, som normalt ville komme hende i mø-

ren og kan efter noget tid, da de får døren op, fastslå, at det er Fru. Jacobsen, der ligger på gulvet

dette var den højst tænkelige dødsårsag. Gerningsmanden eller mændene havde skåret Vilhelm i

højre håndled helt ned til knoglen, og et håndklæde, der var revet over på langs, var brugt til at

binde om håndleddet og den anden del om halsen. Ovenpå liget af Vilhelm Jacobsen stod en stol.

Inger Margrethe Jacobsen havde også et stykke håndklæde bundet om halsen, og man fandt me-

get dybe lektioner i hendes kranie. På begge lig lå en stok, disse var taget ud fra parrets krukke i

entréen.

Da politiet ankom, gik der ikke lang tid, før man blev klar over, at dette mord ikke var helt alminde-

ligt. Hvem morderne end var, havde de sørget for ikke at gøre det alt for nemt at finde dem. Lej-

ligheden var rodet igennem, og pga. de mange spor der var mht. ligene, var det uklart, hvad der

egentlig var sket, og hvorfor de lå som de gjorte, men også mht. resten af lejligheden var det svært

myrdet og så på den måde, det var sket. Det barnløse par levede et meget stille og stabilt liv og

havde ikke stor familie eller omgangskreds, og det gjorde ikke arbejdet nemmere for politiet. Ger-

ningsstedet var ikke længere intakt, og ingen vidste noget om parrets færden i dagligdagen, ud-

over at Hr. Jacobsen arbejdede for firmaet English House, og Fru. Jacobsen var hjemmegående.

Dette betød bl.a., at politiet havde svært ved at finde et egentlig motiv, og flere gange sad politiet

fast i de få beviser, man havde. Mange år efter dobbeltmordet blev der stadig afhørt mennesker,

der mente at have nye beviser i sagen, og der blev ca. skrevet 2000 rapporter og afhørt mindst

ligeså mange mennesker. Vilhelm Jacobsens arbejdsplads udlovede sammen med politiet en dusør

til den, der havde afgørende beviser for at få opklaret sagen. Mange henvendte sig i håb om at få

den store dusør udleveret, men da politiet ikke kom frem til nogen nye beviser eller en opklaring i

sagen, skete dette aldrig.

opdager liget af den, senere identificerede, Elizabeth Short. Det var den 15. januar 1947, liget af

den 22 årige Elizabeth short blev fundet.

Der var ingen tvivl om, at der var sket et mord, da liget var i to dele delt ved livet. Politiet kunne

med det samme fastslå, at hun ikke var blevet myrdet samme sted som hun nu lå, da der hverken

var større mængder blod på jorden eller på hende. Hun var blevet dræbt et andet sted, vasket og

efterfølgende smidt i vejkanten. Obduktionsrapporten lød på, at hendes kønsorganer var blevet

misbrugt, men hun var ikke blevet voldtaget. Den officielle dødsårsag var; hemorrhage and shock

der mange, der tilstod mordet, både mænd og kvinder, men ingen af dem blev dømt i sagen pga.

utilstrækkelige beviser og motiv.

en troværdig kilde. Journalisten, Zeetner, virker meget sikker i sin sag og alligevel lader han tvivlen

I artiklen fremgår det tydeligt at Zeetner, er uenig i Mayr-Arnolds mord-teori. I artiklens overskrift,

afspejles Zeetners første påstand mht. mordet; at mænde-

ne ude foran parrets lejlighed var mænd i forklædning. Denne påstand, som ikke ses direkte i tek-

sten kommer også til udtryk i et andet tekststykke i artiklen; Spørgsmålet er derfor, om det i det

Dette tekststykke er et godt eksempel på et retorisk spørgsmål, og vil blive set længere

For at få læserne til at så tvivl omkring Mayr-Arnolds udsagn kommer Zeetner med en påstand, der

truer Mayr-Arnolds troværdighed; Mayr-Arnold lyver. Denne påstand udspringer af et tekststykke

sidst i artiklen; Hvorpå Mayr-Arnold har opbygget en del af sit spændende materiale om dobbelt-

med; han vil bringe det en velment tak for et ubehageligt ophold her i landet(…) han blev udvist i

oktober 1948. el. ønsket om, uagtet det skulle syntes unødvendigt, at bringe spændingen op i et

første flashbackscene. Det er ikke kun i denne scene at billedudsnittet er totalt og kameravinklen

ses fra et fugleperspektiv. Scenen hvor Bucky og Lee indleder sig i et skydedrama hvor man samti-

dig ser en kvinde finde liget af Elizabeth Short, er ligeså. Dette giver seerne et overblik over en

større situation i forhold til hvis vi bare så Bucky og Lee i aktion samtidig med at man hørte politi-

biler og skrig. Disse to scener kan dog også virke en smule forvirrende da der i begge scener er

mange ting man skal forholde sig til, i forhold til hvor lang tid billedet er på. Det er ikke kun i disse

to scener at billedudsnittet er total, men i de fleste scener hvor karaktererne ikke er i en direkte

raet ind på Bucky og billedudsnittet bliver halvnær. Da dette sker, ses Bucky fra brystet og op hvil-

ket gør at der ligges ekstra meget mærke til Buckys ansigtsudtryk. Det nære billedudsnit, når vi kun

ser karakterernes ansigt, og det ultranære, når det er kropsdele der ses, forekommer begge i to

scener. Da Lee og Bucky bokser er der nær da Bucky er slået ud og det samme da Bucky Lee og Kay

sidder i biografen. Ultranær ses f.eks. da Bucky får sat sine tænder i og da Kay tager både Bucky og

Lee i hånden i biografen. Et andet rigtig godt eksempel på det ultranære billedudsnit er da Bucky

(navn) ansigt utrolig tæt på men også fra frøperspektiv. Vi ser det gennem Buckys øjne hvilket illu-

strere politiets rangorden og at Bucky kun er en blandt mange.

I denne film ses de fleste scener med normal perspektiv, f.eks. alle filmene med Elizabeth Short er

filmet således og det er derfor ikke gennem perspektivet vi i skal søge at finde noget bestemt hos

karaktererne. Det er ikke det eneste perspektiv der filmes, der er også eksempler af både frøper-

spektiv og fugleperspektiv, som jeg var kort inde på tidligere i analysen. I scenen hvor liget af Eli-

zabeth Short er til obduktion og lægen står med de mange efterforskere rundt om, er der både

eksempel på fugleperspektiv og frøperspektiv. Ved scenens start ser vi liget og mændene oppe fra

og bagefter nede fra. Ved frøperspektivet ses liget af den unge kvinde ikke, men det er ligesom om

at det bliver set fra hendes synspunkt, hvilket der også vil kaldes point of view. Denne funktion er

oftest én der bruges til at få det hele til at virke mere naturligt, f.eks. et barns point of view når det

kigger nede fra svømmebassinet op på livredderen. Her er det faktisk den døde Elizabeth Shorts

gang og på den måde prøver instruktøren at gøre det mere virkelighedstro. Dette understøtter

filmens farvebrug. Filmens farvebrug er ens hele vejen igennem filmen, hvilket også er med til at

skabe filmens stemning. Disse farver er hvad man umiddelbart ville betegne som jordfarver, brun-

lige og gullige nuancer. Disse meget varme nuancer medvirker også til at filmen mere virker som

en film fra 40’erne.

Ved en sammenligning af de to forskellige genre, filmen og artiklerne, i sagen om mordet på Eliza-

beth Short, bliver nogle af de samme ting udtrykt. Som nævnt tidligere i opgaven, kommer politiet

og pressens tætte samarbejde til udtryk i begge genre. I artiklerne fra Los Angeles Times, Canyon

Combed in Short Killing og Man Arrested in Colorado as ”Black Dahlia” Witness, kommer dette

dette tilfælde givet pressen de nødvendige informationer, enten for at undgå for mange falske

teorier at politiet blev udstillet eller i håb om at nogle ville melde sig med noget konkret viden. I

artiklen Man Arrested in Colorado as Black Dahlia Witness, kan denne teori også hurtig konklude-

res. Størstedelen af artiklen er bygget op om noget, der kunne ligne en politirapport, efter som

ordene; Woodley said , Sheriff Loomis said, og he told

Journalisten drager på intet tidspunkt nogen konklusion udfra det, hverken vidnet Woodley eller

Sherif Loomis siger. I filmen udtrykkes dette samarbejde i form af pressens meget hurtige tilstede-

Da politiet kommer til gerningsstedet i filmen, siger efterforsker Russ Millard således; Before this

denne replik, at det er politiet, der benytter sig af pressen, og at der i filmen fokuseres på kun at

fortælle pressen det, de vil have, de skal vide. I sagens virkelige efterforskning var der mange, der

meldte sig, hvilket kun gjorde politiets arbejde sværere. I filmen bliver denne del af efterforsknin-

gen ikke belyst, da politiet i filmen ikke præsenterer nogle direkte mistænkte. Efterforsker Russ

Millards ovenstående replik kan derfor have været med henblik på at undgå at tage denne del

med i filmen.

lerne, hvorimod man bruger navnet Elizabeth Ann Short i filmen under obduktionen. Der har væ-

ret diskussioner om, hvorvidt mellemnavnet Ann er korrekt, og umiddelbart hed den myrdede

Elizabeth Short, som der også står på hendes gravsten på Mountain View Cemetery i Oakland, Cali-

fornien. Dog bliver navnet kun nævnt en gang i filmen, hvilket kan tyde på, at man ikke har været

sikker og derfor undgået at bruge det mere end den ene gang. Det kan også have været for at

fremhæve fiktionen i filmen. At på trods af at mordet på Elizabeth Short er fundet sted så afspejler

handlingen i filmen ikke nødvendigvis hvad der rent faktisk skete.

ger argumenter der understøttes af forskellige appelformer.

Ud fra en dybdegående analyse af danske og amerikanske artikler kan man da konkludere at der er

forskellige måde at belyse sagerne på. I opgaven er der kigget på artiklernes brug af argumentati-

on, hvori jeg har bevist argumenternes logiske gyldighed, gennem videnskabelig bevisførelse; på-

påstande og desuden at bruge de forskellige appelformer for at støtte op om de mere eller mindre

usikre argumenter til at overbevise læserne. Ved sammenligningen af henholdsvis artiklerne fra

Los Angeles Times og filmen The Black Dahlia er der belæg for at forskelle af udsagn og virkemidler

skyldes genrer forskellen. Filmen der er fiktion belyser for det første sagen med andre virkemidler

da det her ikke er sproget der har den største betydning og for det andet har filmen det mål at

overbevise seerne med noget helt konkret hvilket er dennes opklaring af sagen. Der kan derimod

ses i artiklerne at brugen af argumenter og de retoriske virkemidler belyser sagen således at vi skal

overbevises om mulige motiver, noget der er mindre konkret.