Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: SRP, Dansk A, International Økonomi A …
Økonomi og litteratur i 70’erne
Studieretningsprojekt – International økonomi og Dansk
Rasmus 3.a
HHX 3. år
d. 10 december 2010
International økonomi
Dansk
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 2 af 40
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 3
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Tankepræferencer ............................................................................................................................................. 5
Dansk økonomi i 1960’erne ............................................................................................................................... 6
Analyse af ”Gyngerne og karrusellen” ............................................................................................................... 7
Vekselvirkning mellem litteratur og økonomi i 1960’erne ................................................................................ 9
Dansk økonomi i 1970’erne ............................................................................................................................. 10
Analyse af ”De frigjorte” .................................................................................................................................. 14
Analyse af ”Nytårstale 1978” .......................................................................................................................... 17
Perspektivering til nutiden .............................................................................................................................. 19
Konklusion ....................................................................................................................................................... 21
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22
Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 23
Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 24
Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 25
Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 27
Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 28
Bilag 6 .............................................................................................................................................................. 29
Bilag 7 .............................................................................................................................................................. 30
Bilag 8 .............................................................................................................................................................. 31
Bilag 9 .............................................................................................................................................................. 32
Bilag 10 ............................................................................................................................................................ 33
Bilag 11 ............................................................................................................................................................ 34
Bilag 12 ............................................................................................................................................................ 35
Bilag 13 ............................................................................................................................................................ 40
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 3 af 40
Abstract
This work describes the economic development in the period 1960 to the beginning of the 1980s
where Denmark went through an economical crisis caused by the dramatic increase in oil prize in
1973 and how the economic situation was reflected in the Danish popular literature in the 1970s.
The economic analysis focuses on the dangerous development from 1973 to the early 1980s where
both the deficit and the unemployment rate were high. Examples from the popular literature include
a popular sang by Preben Uglebjerg a novel by John Nehm called “De frigjorte” and a new year
speech from the Danish prime minister in 1978 Anker Jørgensen. These sources are analyzed and
compared to the economical analysis to show the relation between the two intellectual disciplines.
“The Whole Brain Model” is introduced to guide the analysis and the discussion of this interaction.
The model contains four mindsets. Two of them describe the rational and quantitative aspects of
thinking and the other two describe emotional and intuitive thinking. It is shown that the economic
crisis was so serious that it had an impact on many people’s lives which was shown in the popular
literature. It is important for the politicians to balance the rational and the emotional mindsets and
“The Whole Brain Model” provides a framework for doing this.
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 4 af 40
Indledning
Denne opgave handler om samspillet mellem de to fag international økonomi og dansk. For at have
en ramme for analysen af dette samspil, vil jeg først introducere en tankepræferencemodel, som jeg
vil bruge i de enkelte afsnit til at sammenkoble de to fag. Som jeg ser det, repræsenterer de to fag,
to vidt forskellige metoder. International økonomi er meget baseret på fakta, tal og logiske
argumenter. I international økonomi er det overvejende det rationelle, der er afgørende for
argumentationen og valgene. I dansk er metoden helt anderledes. Jeg har valgt at fokusere på den
del af danskfaget, som er meget fortolkende og følelsesladet. Her får de følelsesmæssige
argumenter frit lejde. Jeg vil bruge tankepræferencemodellen til at sammenkoble disse to fag og
metoder. Starten på opgaven er en generel beskrivelse og analyse af Danmarks økonomi i 1960’erne
med en tilhørende populær litterær tekst, hvor man tydeligt kan se, at økonomiske forhold
manifesterer sig i litteraturen. Jeg anser populærlitterære tekster for at være den brede befolknings
litteratur. Jeg ser en helt klar forskel på den brede befolknings og arbejdernes litteratur over for
akademikernes litteratur. Befolkningens og arbejdernes litteratur er underholdende og let forståeligt,
og er tilgængeligt for alle. Akademikernes litteratur er i høj grad mere udfordrende, sagligt og
fagligt relevant. Formålet med at inddrage 1960’ernes økonomiske udvikling, er at forstå
baggrunden og optakten til den krise der rammer Danmark i 1973. Jeg vil herefter analysere
oliekrisens indvirkning på den danske økonomi. Jeg vil i denne forbindelse inddrage romanen ”De
frigjorte” og Anker Jørgensens nytårstale fra 1978 for at illustrere, hvordan oliekrisen har sat sit
præg på populærlitteraturen. Til sidst vil jeg ved hjælp af tankepræferencemodellen analysere
konflikten mellem de logiske argumenter og de følelsesladede argumenter. Jeg vil så se på
mulighederne for at integrere begge udgangspunkter i et fælles paradigme. I den afsluttende
perspektivering til de nutidige forhold vil jeg belyse nogle af de indsatser der hjalp Danmark ud af
oliekrisen, og slutte af med en kort diskussion af den nuværende politiske situation, der i høj grad er
præget af kampen mellem det rationelle og det følelsesmæssige og værdibaserede perspektiv, der er
politikkernes domæne.
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 5 af 40
Tankepræferencer
For at kunne skabe en rød tråd i sammenstillingen mellem økonomi og dansk, vil jeg introducere en
model som jeg vil bruge i min senere analyse. Økonomi opfatter man ofte som rationelt baseret,
mens dansk i højere grad er forbundet med følelser. Jeg har fundet en model som indeholder disse
elementer. Modellen hedder ”Whole Brain Model” og har sin baggrund i moderne hjerneforskning.
Roger Sperry fik i 1981 en nobelpris
1
for sin hjerneforskning der viste at hjernen er delt op i to
halvdele, som udfører vidt forskellige opgaver, se figuren til højre. Venstre hjernehalvdel
beskæftiger sig med de sproglige egenskaber, logikken, kontrol, analyse og det intellektuelle.
Venstre hjernehalvdel er altså den rationelle hjernehalvdel. Den højre hjernehalvdel beskæftiger sig
med kreativitet, spirituelle tanker, det musikalske, abstrakte mønstre og det emotionelle. Den højre
hjernehalvdel beskæftiger sig altså i højere grad med det mere følelsesbaserede.
Udover opdelingen af venstre og højre hjernehalvdel, er der yderligere en struktur, som er væsentlig
i forhold til at forstå, hvordan vi tænker. Vi har en krybdyrhjerne, se figuren til venstre
2
, også kendt
som det limbiske system, hvor vores instinkter og følelser styres. Denne del af hjernen er dannet i
den tidlige del af den biologiske evolution, og den findes for eksempel også i krybdyrene. Den
fungerer meget hurtigt, og den reagerer, hvis vi fx skal flytte os fra vejen, fordi en bil kører direkte
imod os. Krybdyrhjernen giver os en fornemmelse af nydelse, og dermed en retning for, hvad det er
godt for os på kort sigt for at overleve. Ud over krybdyrhjernen ligger pattedyrhjernen, også kendt
som cortex, se figuren til højre
3
, der er den største del af hjernen, som behandler de mere logiske og
mere intellektuelle opgaver. Den reagerer langsommere end krybdyrhjernen, og det er fx derfor man
ikke når at tænke i alternativer, hvis man er ved at blive kørt ned af en bil.
Med baggrund i disse anatomiske facts, har Ned Herrmann
4
skabt ”The Whole Brain Model”, som
beskriver fire tankepræferencer, se figuren til højre. Mennesket kan arbejde med alle fire
præferencer, men hos de fleste er der en eller to der dominerer. En person med blå præference vil
således vægte fakta og analyse frem for personlige relationer og følelser, mens en person med
1
Brug hjernen bedre, Tony Buzan, Borgens forlag, 1992 side 22
2
Den femte revolution – Fortællinger fra hjernens tidsalder, Lone Frank, Gyldendal, 2007
3
Samme som 2
4
http://www.dynamicthinking.com/hbdi.html
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 6 af 40
stærkt røde præferencer vil have det omvendt. I den litteratur jeg har set
5
antydes det, at den røde
præference er stærkest, da den var først i den evolutionære udvikling og har været vigtig for
organismens overlevelse.
Jeg opfatter økonomi som domineret af den blå præference og til dels den grønne præference,
hvorimod jeg anser dansk for at være domineret af den røde præference og til dels den gule. Jeg vil
bruge dette værktøj som et led i de følgende analyser af dansk økonomi i 1960’erne og 1970’erne
og eksempler på populærlitteraturen i samme periode.
Dansk økonomi i 1960’erne
I 1960’erne oplevede Danmark at være en del af et enestående vækstforløb i Vesteuropa. Danmark
gennemgik en dramatisk omstilling fra at have landbruget som lokomotiv for dansk økonomi til at
industrien blev den afgørende drivkraft. Danmark havde i denne periode en årlig vækst i BFI på 5 %
årligt i gennemsnit
6
. En stor vækst kombineret med et stort udbud af arbejdskraft, da kvinderne
begyndte at komme på arbejdsmarkedet i denne periode, skabte altså grundlaget for denne utrolige
vækst. Den store vækst betød en fordobling af samfundsproduktionen på 14 år. Trods det store
udbud af arbejdskraft var ledigheden lav og lønnen blev presset drastisk op. Gennem hele årtiet var
der en større stigning i reallønnen end i BFI
7
- angivet som indekstal. Dette betyder at
arbejdskraften fik en lønstigning der har været større end den forøgede produktion egentlig gav
grundlag for. Gennem 1960’erne var arbejdskraften altså blevet overbetalt, så lønnen ikke svarede
til den reelle produktion der blev skabt. Dette har været med til at presse inflationen op, og gennem
årtiet har inflationsstigningerne også været høje. Inflationen var i nogle år oppe på 6-8 %
8
, hvilket
er utroligt dårligt for konkurrenceevnen. Betalingsbalancen var i underskud og udlandsgælden steg.
Underskuddene på betalingsbalancen var massive og det årlige underskud svingede i perioden
mellem 1.218 millioner kroner og 4.043 millioner kroner
9
. Det eneste år i 1960’erne der
var overskud på betalingsbalancen var i 1963, hvor overskuddet lå på beskedne 165 millioner.
5
Selvets udvikling – Evolution, flow og det gode samfund, Mihaly Csikszentmihalyi, Dansk Psykologisk Forlag, 2008
6
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 177
7
Bilag 1
8
Bilag 2
9
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 161
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 7 af 40
Samtidigt med dette massive underskud på betalingsbalancen udbyggedes den offentlige sektor fra
et residualt system, hvor kun de mest trængende fik hjælp, til et universelt system, hvor alle kunne
få hjælp. Fra steg antallet af beskæftigede i den offentlige sektor fra 235.763 til 539.700.
Dette er en forøgelse af beskæftigede i den offentlige sektor på 129 % eller en årlig forøgelse med
7,1 %. Der var stor optimisme og en tro på at udviklingen ville fortsætte, og derfor var der ikke de
stor betænkeligheder ved at forøge overførslerne til personer udenfor arbejdsmarkedet. Derfor blev
der indført folkepension, udbygning af sygekasserne og en ny bistandslov blev vedtaget.
Omkostningerne til folkepension er firdoblet over 10 år
10
, hvilket må siges at være en stor
udgiftsændring. Også invalidepension og landbrugsstøtte begyndte at medføre store omkostninger
for staten. Denne udbygning af det danske velfærdssystem skete på baggrund af den lange periode
med konstant vækst og optimisme med hensyn til fremtiden. Derudover var der kun få
arbejdsløse
11
. Og antallet af overførsler var på et lavt niveau. Derfor var det ikke voldsomt dyrt i
den periode, hvor den øgede mængde velfærds ydelser blev indført.
Analyse af ”Gyngerne og karrusellen”
Preben Uglebjerg giver i sangen ”Gyngerne og karrusellen”, se bilag 3, udtryk for en holdning til
det danske samfund, og de personer der lever i dette. Det er en samfundskritisk sang, der også
kritiserer enkeltpersoner og den almindelige dansker, og den blev blandt andet sunget til
Tivolivarieteen. Da sangen er fremført under festlige forhold, og da det er en humoristisk sang, må
man antage at pointerne i sangen til en vis grad er overgjorte for at fremhæve det komiske budskab.
Det er i sådan en sang, vigtigere at rimene passer, end at de historiske data er hundrede procent
korrekte.
Første strofe bliver brugt som introduktion. Tivolivarieteen bliver nævnt, som et middel til at lokke
folk til Tivoli. Tivoli har foretaget nogle ændringer, for at imødekomme et andet kundesegment.
Tivoli er, ifølge Preben Uglebjerg, gradvist gået væk fra nogle folkekære ting
12
, som blandt andet
børnefamilierne holdt meget af nemlig veteranbiler og børnekarruseller
13
. Tivoli viste sig som en
forretning, og da det ikke var børnefamilier, der brugte flest penge i tivoli valgte de at skifte
kundesegment. Tivoli blev mere målrettet mod forretningsfolk og mere kultiverede kredse.
Tivolivarieteen bliver opjusteret så de største navne både national og kendte navne internationalt
10
Bilag 13
11
Bilag 9
12
Bilag 3 Strofe 1 vers 4
13
Bilag 3 Strofe 1 vers 2
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 8 af 40
kommer. Dette er illustreret i dette vers ”Så kommer Ninna-Fredrik, Andrew Sisters, jeg - og til
sidst Marlene.
14
”
Jeg vælger at tolke, at han omtaler sig selv når han synger ”Men hva', så ta'r vi varieteen' med en
kunstner, hvis kunst er sjælden,”.
Tivoli må altså vælge og vrage mellem sine aktiviteter. Mens noget forsvinder, bliver andet tilført.
Dette sker med baggrund i et forretningsmæssigt syn på tivoli, og ”ganske uden hensyn til folkets
føl'ser.
15
”. ”så man ka' tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.
16
”giver derfor
god mening, da man tjener mere på de nye aktiviteter, end på de gamle aktiviteter. Her er et
eksempel på at den blå præference vinder over den røde.
Der kommer et pudsigt stykke efter første strofe. Preben uglebjerg omtaler en ”Jens Aksel”. Dette
er en sammentrækning af Jens Otto Krag og Aksel Larsen. Preben Uglebjerg omtaler dem som ”to
alen af et dårligt stykke.”. Han mener altså, at de er identiske, og ingen af dem er gode. Jens Otto
Krag som i denne periode var statsminister, og Aksel Larsen, som var stifter af Socialistisk
folkeparti, indgik i et samarbejde, som var kendt som det røde kabinet.
I anden strofe bliver tonen mere samfundskritisk. Der er en del ironi i denne strofe. Selvom der i
København mangler boliger, hospitaler og børnehaver, så har man råd til at bygge verdens længste
bord ned ad strøget, og servere smørrebrød. Der bliver altså sat spørgsmålstegn ved prioriteringen
hos kommunalpolitikkerne. Selvom der er mistro til kommunalpolitikkerne i København, så kan
man være ganske sikker på at overborgmester Urban Hansen kan føre København videre, selvom
hans planer måske lyder lidt indviklede. Preben Uglebjerg mener også, at man i København næsten
kan føle sig som en pariser
17
. Indskydelsen i næste strofe stiller sig dog lidt kritisk over for dette.
”Vi her i København betaler bare ti gang' så høje priser.”. Der er altså en opfattelse af at varerne i
Danmark er meget dyrere end i udlandet. Dette kan have noget at gøre med at momsen blev indført
i 1967
18
, og er derfor et højaktuelt emne på dette tidspunkt. Dog er det godt at vi kan tjene penge på
turisterne, så virksomhederne kan få lidt indtjening, og valutabalance rettes lidt op. Her foretrækkes
den røde præference frem for den blå.
I tredje strofe behandler Preben Uglebjerg emnet pornografi. Han mener, at politikkerne handler
dobbeltmoralsk i denne sag. På den ene side, er der et forbud mod porno. På den anden side, giver
14
Bilag 3 Strofe 1 vers 8
15
Bilag 3 Strofe 1 vers 10
16
Bilag 3 Strofe 1 vers 13
17
Bilag 3 Strofe 2 vers 10
18
http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2007/5259/
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 9 af 40
staten støtte til nogle typer kunst som sagtens kunne betragtes som pornografi. Dette er altså igen en
situation, hvor Preben Uglebjerg stiller sig uforstående overfor politikkernes handlinger.
I fjerde strofe omtaler Preben Uglebjerg firmaet Tjæreborg Rejser. Præsten formår at tilpasse sig
befolkningens behov. De vil ikke i kirke, men meget hellere til syden palmer og smage lidt på
muscatellen. Eilif Kroager formåede i den grad at tjene ind på gyngerne hvad han mistede på
karrusellen. Han mistede folk i kirken, men han fik dem dog med fly til Mallorca, og blev en af
Danmarks rigeste personer.
I femte strofe drejer Preben Uglebjerg sit sigte mod politikkerne og samfundet. Han omtaler at
importen er stor, og at vi låner os til den. Altså en erkendelse af at det ikke kan blive ved, det er
ligefrem uansvarligt. ”Så vi sætter til på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.” Preben
Uglebjerg begynder her at omformulere sit omkvæd. Vi sætter det samme til på gyngerne, som vi
har mistet på karrusellen. Vi tjener altså ikke noget ind, og det vil snart gå galt. Han antager at vi
skal ind i EF snart, men at det i bund og grund ikke er en fordel for os, fordi andre lande får
billigere produkter på grund af den lave told, men vi får dyrere produkter, fordi vi får indført en høj
moms. ”Danskere har en ganske særlig evne, som vist tør kaldes sjælden: Vi sætter til på gyngerne
og bruger resten på karrusellen!” Han mener altså, med baggrund i den økonomiske politik, at
danskerne handler dybt uansvarligt. Uanset hvor meget underskud vi har, bliver vi bare ved med at
forbruge løs, og tænker ikke over konsekvenserne. Vi er domineret af den røde tankepræference,
men vi burde bruge den blå.
Vekselvirkning mellem litteratur og økonomi i 1960’erne
Med udgangspunkt i de to ovenstående analyser, vil jeg nu se på vekselvirkningen mellem
populærlitteratur og økonomi. Der har været en udpræget optimisme i samfundet. Vi skabte os
gennem 1960’erne en stor afhængighed af importvarer. Selvom det på inflationen og
betalingsbalancen tydeligt kunne ses, at noget var helt galt, fortsatte man videre ud af samme vej.
Som Preben Uglebjerg så malende synger det ”Vi sætter til på gyngerne og bruger resten på
karrusellen”. Der er en udpræget forståelse i befolkningen for, at dette ikke kan vare ved, men
alligevel er der ingen ordentlige forsøg på at bremse udviklingen. Dette skal ses i lyset af en
formidabel høj vækst, og en situation hvor vi nærmer os fuld beskæftigelse. I disse år får den røde
side af tankepræferencemodellen lov til at sejre. Vi har råd, og derfor kan vi udbygge vores
velfærdssystem. Netop på grund af denne vilde optimisme om fremtiden, træder den blå side fra
tankepræferencemodellen i baggrunden.
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 10 af 40
Dansk økonomi i 1970’erne
Højkonjunkturen fra 1960’erne kunne ikke vare evigt. I årene oplevede man således i
Danmark den dybeste depression siden 2. verdenskrig. I 1975 var der recession og BFI faldt med 2
%
19
. En af de faktorer der udløste krisen var de stigende råvarepriser. I perioden var der
en stigning i råvarepriserne som helhed på 50 %. En endnu vildere prisstigningstendens fandt sted i
fødevarepriserne, hvor den generelle stigning var på 75 %
20
. Fødevarepriserne steg primært på
grund af dårlig høst i centrale områder i 1972
21
. For eksempel kommer dette især til udtryk i
priserne på korn, hvor prisstigningen var på 100,53 %
22
fra Den inflationære udvikling i
priserne på råstoffer skyldes de store prisstigninger på råolie. Nye krigshandlinger i mellemøsten fik
olieproducenterne til at lave en trinvis nedskæring af olieleverancerne, samtidig med at de
fordoblede prisen i perioden
23
skabte dette i høj grad omkostningsskabt inflation.
Inflationen i Danmark nåede derfor i 1974 utrolige 15,3 %
24
. Inflationsraterne var utroligt høje
gennem hele årtiet, men med en klar top i 1974. Man oplevede altså stagflation i 1970’erne, og det
var en situation, som man ikke umiddelbart havde stået i før.
Der var altså utrolig mange årsager til, at denne krise indtraf i slutningen af 1973.
- Den kraftigt stigende pris på råolie havde en stor del af skylden, og krisen fik også navn
efter netop olien.
- Inflationsforventningerne der havde stor indflydelse på løn- og prisfastsættelse.
- Der var også en mistillid til den keynsianske efterspørgselsfremmende metode, blandt andet
fordi man var nødsaget til af føre økonomisk stop-go politik.
- Sammenbruddet af Bretton Woods-systemet medførte mange devalueringer, hvilket i
Danmark kun var med til at forstærke krisens styrke.
Grundet de store inflationsrater gennem 1970’erne var der et stort pres på lønningerne. Udviklingen
i den disponible realindkomst bekræfter denne udvikling
25
. En stor stigning i lønniveauet sker op til
1975, på baggrund af de store inflationsrater i 1974
26
. Dette sker på trods af dyrtidsportionen, som
19
Bilag 4
20
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 199
21
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 199
22
Bilag 5
23
Bilag 5
24
Bilag 2
25
Bilag 7
26
Bilag 2
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 11 af 40
man først afskaffer i 1980
27
. Derefter falder den disponible indkomst og i 1981 er indkomstniveauet
for en LO-arbejder på samme niveau som i 1973
28
Den økonomiske udgiftspolitik i Danmark blev ført efter stop-go princippet
29
, som man også kendte
fra 50’erne. I stop-go politikken begrænser man efterspørgslen ved hjælp af kontraktiv finanspolitik,
for at mindske underskuddet på betalingsbalancen. Derefter fører man ekspansiv finanspolitik for at
forbedre beskæftigelsen, indtil underskuddet på betalingsbalancen bliver så stort at man igen fører
kontraktiv finanspolitik, for at dæmpe underskuddet på betalingsbalancen. Det er med
udgangspunkt i Keynes teori, at man fra statens side skulle stimulere efterspørgslen, men i denne
situation bragte teorien altså ikke Danmark ud af krisen. Man indså således, at man ikke altid kunne
bruge en efterspørgselsstimulering til at komme ud af kriser.
I begynder man dog at lave mere langsigtede løsninger. Socialdemokraterne, der sad i
regering, benyttede sig af en tostrenget udgiftspolitik, der bestod af en ekspansiv og en kontraktiv
gren. Den ekspansive gren bestod i at igangsætte nye offentlige aktiviteter, der på længere sigt ville
have en positiv effekt på samfundet. Her blev gennemført en række erhvervsfremmende aktiviteter,
samt udbygning og anlæg af nyt energiforsyningssystem. Her blev naturgasnettet udbygget, og man
omstillede mange oliefyrede kraftværker til at kunne fyre med kul
30
. Dette var også en konsekvens
af de stigende oliepriser, og man havde set, at forsyningen af olie kunne blive yderst usikker, fordi
det var få lande i mellemøsten, der styrede leverancerne til Danmark. Derfor så man også en fordel
i, at fyre med kul, som man blandt andet kunne få fra Tyskland.
Den kontraktive gren bestod i, at man ville dæmpe udviklingen i den offentlige sektor, for ikke at
være nødsaget til at øge skatterne. Man ville i det offentlige overflytte ressourcer fra traditionelle
offentlige opgaver, til nye aktiviteter inden for det offentlige. Dette skulle ske, uden at den
offentlige sektor skulle øges. Dette lykkedes dog ikke, og det resulterede i massive underskud på
DAU saldoen i perioden
31
.
Bretton Woods-systemet havde stor betydning for de devalueringer der blev foretaget i slutningen
af 1970’erne og starten af 1980’erne. Bretton Woods-systemet led sit første nederlag, da USA måtte
27
Bilag 6
28
Bilag 7
29
Forandringer og Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973, Ebbe Kühle, 2001 Gyldendals boghandel Nordisk forlag
A. S., Copenhagen.s 44
30
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 213
31
Bilag 8
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 12 af 40
devaluere dollaren overfor guldet, på grund af den øgede konkurrence fra blandt andet Tyskland og
Japan. Systemet falder sammen i 1973, hvor det ikke længere var muligt at fastholde en
fastkurspolitik overfor dollaren. Bretton Woods-systemets sammenbrud muliggjorde altså
devalueringer for Danmark, hvilket skulle vise sig at have store konsekvenser. Devalueringerne vil
blive behandlet senere i analysen.
Arbejdsløsheden var et stort problem under oliekrisen i 1970’erne. Med en jævnt stigende
arbejdsstyrke, der voksede med 238.000 personer svarende til 9,97 % fra 1970 til 1979
32
, var det
svært at komme arbejdsløsheden til livs. Det interessante ved udviklingen i arbejdsstyrken er, at der
var en tilgang på ca. 300.000 personer fra 1970 til 1982, hvoraf 230.000 var kvinder og kun 30.000
var mænd
33
. Det er altså primært kvindernes indtog på arbejdsmarkedet der var med til at forøge
arbejdsstyrken. Arbejdsløshedstallet steg fra 30.000 i 1970 til 162.000 i 1979, hvilket svarer til en
stigning på 440 %. Ledighedsprocenten var således i 1970 på 1,26 %, hvilket må betegnes som
utroligt lav, grænsende til fuld beskæftigelse. I 1979 var ledighedsprocenten på 6,17 % hvilket er
forholdsvist højt. Det skal dog indgå i betragtningen, at arbejdsstyrken i samme periode steg med
9,97 % som før omtalt. Hvis man kigger nærmere på, hvordan beskæftigelsen har fordelt sig på
henholdsvis den offentlige og den private sektor ses det, at beskæftigelsen i den private sektor er
faldet med 149.000 personer, har den offentlige sektor ansat 255.000 flere fra 1970 til 1979. Selvom
at der altså dybest set er blevet ansat flere personer gennem årtiet, er der på grund af en øget
arbejdsstyrke, blevet udpræget arbejdsløshed. Denne specielle udvikling skabte især problemer for
de unge nyuddannede, der for første gang skulle ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitikken
blev ikke ændret før 1977, hvor 10 mia. kr. blev afsat til erhvervs- og energifremmende aktiviteter,
som direkte skulle have beskæftigelsesmæssige fordele. Herefter begyndte man at føre aktiv
arbejdsmarkedspolitik, specielt rettet mod at skabe muligheder for unge, for at komme ind på
arbejdsmarkedet. Dette skulle blandt andet ske, ved at få de ældre til at forlade arbejdsmarkedet.
Det største af de tiltag der blev lavet var efterlønsordningen, der netop skulle få mange ældre, der
havde haft en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet, til at trække sig tilbage fra
arbejdsmarkedet, uden at opleve en alt for stor indtægtsnedgang. Kommunerne og amterne fik
pålagt, at de skulle bruge et fastlagt beløb pr. indbygger på at få specielt unge i arbejde.
Regeringens tiltag fik dog ikke den ønskede virkning på hverken ungdomsarbejdsløsheden eller den
samlede ledighed.
32
Bilag 9
33
Bilag 9
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 13 af 40
Der har lige siden 1960’erne været underskud på betalingsbalancen. Gennem 1970’erne prøvede
regeringen flere gange at få vendt denne kedelige tendens, men uden held. Den kontraktive
finanspolitik, der blev ført, kvalte beskæftigelsen, og derfor var man i vildrede. Olieprisstigningerne
medførte et endnu større underskud på betalingsbalancen og at udlandsgælden øgedes
34
. Den
negative betalingsbalance var et tilbagevendende problem i perioden, og ingen formåede at få
ændret på det. Olieprisstigningen var en væsentlig faktor, der bevirkede, at betalingsbalancen i 1973
og 1974 gav ekstra store underskud. Olie er i 1970’erne en meget vigtig importvare, dels fordi man
bruger olie i industriproduktionen, men især fordi kraftværkerne var fyret med olie og fordi
transportsektoren var meget afhængig olie. Danmarks el- og varmeforsyning var altså bygget op
omkring olie, og der var intet reelt alternativ. I 1970 var olieprisen pr. tønde 1,95 $, i 1974 var
prisen steget ca. 400 %. En voldsom stigning som rystede hele verden, men ramte Danmark særlig
hårdt, fordi Danmark ikke havde nogen egenproduktion af olie
35
, og, som førnævnt, var hele
Danmarks el- og varmeforsyning bygget op omkring oliebrændsel. Fra 1970 til 1979 steg olieprisen
med 15,02 $ pr. tønde. Dette svarer til en stigning på 770,26 %. Dette er en ubarmhjertig
prisstigning, som rammer Danmark hårdt. Det skaber indvirkning som omkostningsskabt inflation
og betalingsbalanceunderskud. Fordi Danmark var så afhængige af olie, begyndte staten, som
tidligere omtalt, at ombygge kraftværker til kulværker, så Danmark ikke var så afhængig af olie.
Den høje omkostningsskabte inflation, kombineret med den generelt høje inflation, var ikke godt
for Danmarks konkurrenceevne. Sammenbruddet af Bretton Woods-systemet muliggjorde samtidig
at Danmark kunne foretage devalueringer af kronen. Der blev ført aktiv valutapolitik, og Danmark
foretog devalueringer i april 1977, september 1977, oktober 1978, september 1979, november 1979,
oktober 1981, februar 1982 og juni 1982
36
. Alle devalueringerne var nedskrivninger af kronens
værdi med 3-5 %. Samlet set faldt den effektive kronekurs i perioden med ca. 20 %
37
. I september
1982 valgte Danmark at føre en fastkurspolitik overfor ECU’en. Dette betyder, at Danmark ikke
fører en aktiv valutapolitik mere. Devalueringerne havde dog stor betydning for Danmark.
Konkurrenceevnen forbedredes markant, men staten havde en stor udlandsgæld. Da kronen blev
mindre værd overfor andre valutaer, betød det også, at vores udlandsgæld stiger, da udlandsgælden
er opgjort i fremmed valuta. Derfor fandt en eksplosiv udvikling i udlandsgælden sted i slutningen
34
Bilag 10
35
Bilag 11
36
http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle//
37
Bilag 6
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 14 af 40
af 1970’erne og i starten af 1980’erne
38
. Udlandsgælden steg fra 86 mia. kr. i 1979 til 278 mia. kr. i
1982
39
. Dette er en fatalt udvikling, og i 1982 er udlandsgælden af en størrelsesorden 40 % af
Danmarks bruttonationalprodukt. Stigningen i udlandsgælden er på 223 %, og skyldes primært
devalueringerne. Statens DAU-saldo er i underskud i perioden
40
, men har kun beskedne underskud i
forhold til størrelsesordnen på udlandsgælden.
Analyse af ”De frigjorte”
Viggo Hansen er 55 år, maskinsmed og lever i en luset 2½ værelses lejlighed i København. Viggo
er glad for sit arbejde som smed på en lokal fabrik. Her står han ved sin drejebænk og laver det han
plejer. Han har arbejdet på fabrikken i 35 år og ser sig selv som en af virksomhedens mere
rutinerede kræfter. Han kender hele virksomheden ud og ind, og han er sikker på at virksomheden
kan se en fordel i at have ham ansat frem for mange andre, da han netop altid har klaret sig godt,
haft lavt sygefravær og altid udført de specielle opgaver, han nu har fået af sin leder.
Viggo har en kone, der hedder Oda, og børnene Lone og Claus. Viggo føler at udviklingen er ved at
indhente ham, og han bryder sig ikke om sin familie mere, hverken børn eller kone. Da Viggo bliver
arbejdsløs føler han at alle forhold i hans liv ramler. Han bliver sur på børnene, han tjener ingen
penge og hans søn springer ud som homoseksuel. Viggo har en meget traditionel opfattelse af livet,
og han er ikke bange for at sige sin mening. Dette kommer til udtryk i diskussioner, hvor han lader
sit temperament løbe af med sig. Han bander og svovler og kan nogle gange ty til primitive
metoder, så som at ”uddele et par flade”.
Til sidst bliver Viggo indlagt på nervesanatorium efter at have spist for mange piller. Her møder
han en mand der udgiver sig for at være maler, men han forsvinder lige som Viggo stoler aller mest
på ham og efter at Viggo har givet ham 1.000 kr. til at købe malerudstyr for.
Viggo bor i København i et mørkt arbejderkvarter i en dårlig lejlighed på 3. sal. Da han bliver
arbejdsløs begynder han at lave det lille frimærke af græs i gården om til en lille have med
blomster, bænk og tomatplanter
41
. I den første tid som arbejdsløs føler Viggo sig ubrugelig i
samfundet
42
. Han er meget stærkt bundet til følelsen af, at han ikke er noget værd, og den
ubrugelighed han tildeler sig selv, er med til at deprimere ham endnu mere.
38
Bilag 10
39
Bilag 8
40
Bilag 8
41
De frigjorte, John Nehm, Special-Trykkeriet a/s, 1979, side 45, linje 15
42
De frigjorte, John Nehm, Special-Trykkeriet a/s, 1979, side 46, linje 1
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 15 af 40
Viggo er en rigtig arbejder. Han er socialdemokrat, han læser Aktuelt og på arbejdspladsen har han
tidligere været tillidsmand for at forbedre medarbejdernes vilkår. Han drøfter ofte politik med
Lones mand, som er skolelærer, og det ender altid med, at Viggo taber diskussionerne, hvilket gør
ham sur og aggressiv.
Viggo er rastløs efter han er blevet arbejdsløs. Han tager stadig den samme bus om morgenen, for
buskortet skal jo bruges. Han går rundt i gaderne og prøver at nyde livet som arbejdsløs. Hans
kollega, Iversen, bruger ordet ”frigjort”, fordi man endelig kan lave alle de ting som man har lyst til.
Viggo formår bare ikke at udnytte tiden. Ikke nok med at han mister sit arbejde, så begynder han
også at miste interessen for hans kone. Før så han hende om morgenen, og først når han kom hjem
igen. Hvad hun lavede om eftermiddagen interesserede ham ikke. Pludselig brugte han meget mere
tid sammen med hende i løbet af dagen. Han lagde mærke til, hvor meget hun sjosker rundt der
hjemme, og det irriterer ham, at hun ikke gør noget ud af sig selv. Hun er uattraktiv for ham og
derfor mister han interessen for hende. Han finder derfor en anden mere spændende kvinde på et
værtshus. Han er betaget af hendes frås og hendes lette sind. Han føler sig dog skyldig, når han er
sammen med hende, og han længes da efter sin kone. Men når han er sammen med konen, vil han
hellere tilbage til den nye flirt.
Viggo mener ikke, at det er han egen skyld, at han er arbejdsløs. Han mener, at folketinget og
regeringen må vågne op
43
og gøre noget ved det voksende arbejdsløshedsproblem. Han gider ikke
tage ned til arbejdsformidlingen, fordi de alligevel ikke har nogen jobs til sådan en gammel en som
ham. Viggo er en traditionel arbejder, og han udtrykker sympati for de samme tanker, som
socialdemokratiet i begyndelsen af 70’erne bearbejdede omkring økonomisk demokrati, hvor
medarbejderne skulle gøres til medejere af virksomhederne. Viggo udtrykker dog klart en mistillid
til regeringen, og han mener bestemt ikke at de er kompetente til at skaffe arbejde til nogen. Det til
trods, regner han bare med, at et arbejde vil komme dumpende ned i hovedet på ham. Han synes
ikke at det bør være lovligt for virksomheder at fyre så mange, hvilket er typisk for 1970’erne, hvor
ca. 150.000 mister deres arbejde i det private erhvervsliv. Der er dog mange flere der er berørt af
arbejdsløshed, da arbejdsstyrken bliver forøget i perioden, og dermed er der mange, der ikke kan få
arbejde i denne periode. Der er altså mange der sympatiserer med ham. Han har det svært ved at
være arbejdsløs, og han håber hver dag på, at hans gamle arbejde vil starte op igen. Viggo er et godt
eksempel på en person i 1970’erne, der mister sit arbejde. En dag kommer en af hans gamle
kollegaer hen til ham og siger, at fabrikken bliver åbnet igen. Han har aldrig været så lykkelig før,
43
De frigjorte, John Nehm, Special-Trykkeriet a/s, 1979, side 61, linje 19
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 16 af 40
men han finder dog hurtigt ud af, at det ikke er sandt, og at hans kollega er blevet skør af at være
arbejdsløs. Så store kan konsekvenserne altså blive. Viggo forsøger at gøre noget for at holde sig
beskæftiget fx ved at rejse og gøre gården i stand. Han finder dog ikke nogen form for indre ro, og
han begynder at blive lidt desperat. Dette går ud over hans familie og hans venner, som han ikke har
overskud til. Han er ikke villig til at lade sig omskole, og han er ikke i stand til selv at være
opsøgende. Han sidder bare og venter på at alt skal blive som i gamle dage, og af en eller anden
grund er han fortrøstningsfuld og har hele vejen igennem en klar idé om, at han nok skal få et
arbejde snart.
Bogen er et godt indblik i de menneskelige konsekvenser arbejdsløshed kan medføre. Denne meget
emotionelle tilgang til arbejdsløsheden som Viggo har, virker i bogen meget general og almen
menneskelig. Viggo ser ikke det rationelle i, at fabrikken lukker, og derfor fyldes han af en vrede på
arbejdsgiveren og på regeringen, som han mener, bør være meget mere aktive. Der er en udpræget
mistillid til at politikkerne gør det rigtige, og der er en mistro til systemet, som skal skaffe ham
arbejde igen. Han tænker ikke på sit eget ansvar for at holde sine kvalifikationer skarpe og gøre sig
konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet.
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 17 af 40
Analyse af ”Nytårstale 1978”
For at analysere kommunikationssituationen, vil jeg bruge det retoriske pentagram.
Afsenderen er statsminister Anker Jørgensen. Han taler som statsleder til befolkningen, og han taler
på regeringens vegne. Modtagerne er Danmarks befolkning. Et bredt udsnit af den danske
befolkning ser statsministerens nytårstale hvert år, og det er dem han taler til. Modtagerne skulle
gerne sympatisere med hans politik, så han fremstår som alle danskeres statsleder. Det er en helt
særlig situation. Datoen er 1. januar 1978. Det er en nytårstale, og Anker Jørgensen sidder og taler
til et kamera. Der er altså ingen mulighed for, at han bliver sagt imod. Emnet er en statusopdatering
på, hvordan det går i Danmark. Han taler om, hvordan året 1977 er forløbet, og hvilke tiltag han vil
gøre, for at gøre 1978 til et endnu bedre år. Genren er en nytårstale, med den optimisme og
samtidige saglighed en sådan tale skal indeholde. Der er mange opbremsninger undervejs, for at
gøre opmærksom på betydningen af ordene.
Anker Jørgensen lægger meget vægt på arbejdsløshedssituationen. Han vil gøre noget for
arbejdsløsheden blandt unge, og han vil få de ældre ud og slidte af arbejdsmarkedet. Han nævner
dog ingen konkrete forslag, men siger at han vil bruge 10 mia. kr. over tre år, på at bekæmpe
arbejdsløsheden. Anker Jørgensen bruger i høj grad den røde meget følelsesbaserede side af
tankepræferencemodellen i sin nytårstale. Han appellerer til vores følelser og samvittighed når han
fx siger ”VI MÅ LADE VÆRE MED AT KASTE ET GENERELT MISTÆNKELIGT SKÆR
OVER DE MANGE TUSINDE ARBEJDSLØSE.
44
”. Han bruger også en episode som han selv har
oplevet, igen for at appellere til vores følelser, hvor en mand med respekt og vrede begyndte at tale
til ham omkring skatten. Manden han udstillerføler han bliver flået og at andre nasser på ham, og
der spilles på, at ingen i Danmark ønsker at være så smålig, som den mand der bliver beskrevet.
Den generelle opfattelse af, at de bredeste skuldre må bære de største byrder er i den grad til stede,
især fordi det er en socialdemokratisk grundtanke, der tydeligvis har rod i den røde
tankepræference. Han taler altså til vores følelser, til vores retfærdighedssans. Og man skal ikke
have ondt af en mand der, selvom han arbejder hårdt, kører i en dyr bil og har swimmingpool, når
rigtig mange er arbejdsløse. Så må dem der kan, træde til og gøre nytte for samfundet og
solidaritetens skyld. Denne stemning prøver han at skabe, og jeg synes at han lykkes ret godt med
det.
44
Bilag 12
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 18 af 40
Han nævner at det går bedre med både inflationen og betalingsbalancen. Dette kan dog diskuteres
om det er helt sandfærdigt, da inflationen i 1977 er på 11,1 %
45
. Betalingsbalancen derimod er i
forbedring i denne periode, og underskuddet er kun på lidt over to procent af
bruttonationalproduktet. Anker Jørgensen afslutter med at pointere at vi skal beskytte de svageste,
og vi skal sørge for at komme godt igennem verdenskrisen. En meget sikker slutning, for det er der
ingen der kan være uenige i.
Vekselvirkning mellem litteratur og økonomi i 1970’erne
På baggrund af den økonomiske analyse af krisen i 1970’erne samt analysen af ”De frigjorte” og
statsministerens nytårstale i 1978, vil jeg nu analysere vekselvirkningen mellem populærlitteraturen
og økonomien i 1970’erne. Fra 1973 var optimismen fra 1960’erne afløst af pessimisme. Alt gik i
den forkerte retning, og intet var som før. Man stod i en situation, som man ikke havde været i før,
med stagflation. Der gik en del år før man fandt ud af hvordan man skulle bekæmpe dette nye
fænomen. Til trods for at staten ansætter folk som aldrig før, stiger arbejdsløsheden på grund af den
stigende arbejdsstyrke. Dette går hårdt ud over de arbejdsløse, der på ingen måder føler at de bliver
hørt. De føler at de bliver overset, selvom de prøver at råbe politikkerne op. Arbejderne mener ikke,
at politikkerne har den interpersonelle kompetence, der kræves for at styre et land. Det vigtigste i
denne periode for arbejderne er, at have et arbejde. Man gjorde alt for ikke at være fraværende og
gøre det bedste indtryk. Arbejderne føler altså, at politikkerne udelukkende ser på den blå side af
tankepræferencemodellen. Anker Jørgensen siger dog i sin nytårstale i 1978, at arbejdsløsheden er
det vigtigste at bekæmpe, og han forsøger at vise stor sympati for de arbejdsløse. Det er helt klart at
han kommunikerer gennem den røde side af tankepræferencemodellen, men han handler også
derudfra, da han afsætter store beløb til at skaffe beskæftigelse, og der bliver ført en ekspansiv
finanspolitik, hvilket især kommet til udtryk ved at der er underskud på statens DAU saldo, så der
bliver også handlet ud fra en følelsesmæssig side. Arbejdsløshedsproblemet var så betydende for
Danmark og danskerne, at der blev stof nok til at skrive bøger om emnet. ”De frigjorte” er et
eksempel på en bog, der til perfektion beskriver, hvordan livet som arbejdsløs er. Bogen beskriver
de menneskelige konsekvenser af den økonomiske politik.
45
Bilag 2
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 19 af 40
Perspektivering til nutiden
Der er en del ligheder og forskelle mellem den nuværende finanskrise og oliekrisen i 1970’erne.
Begge kriser har haft en længere vækst periode forinden. Hvor krisen i 1970’erne primært var en
energiforsyningskrise, er finanskrisen mere en kreditkrise, hvor bankerne ikke låner penge ud, og
tilliden til den finansielle sektor er faldet. En væsentlig forskel i bekæmpelsen af de to kriser er, at
man i slutningen af 1970’erne førte en aktiv valutapolitik med mange devalueringer, hvor kronen i
dag bundet til Euroen i ERM2 samarbejdet. Under oliekrisen var der stor inflation og et massivt
underskud på betalingsbalancen. I dag har vi i ERM2 samarbejdet lovet at bestræbe os på at holde
inflationen på lige under 2 %
46
. I 2009 var inflationen på 1,3 %
47
, hvilket er under målsætningen, så
i bund og grund er det en fornuftig størrelse. På betalingsbalancen var der i 1970’erne massive
underskud. I 1976 var der et underskud på 13 mia. kr. I dag opererer vi med et overskud på 65,9
mia. kr.
48
. En vigtig forandring på situationen i 1970’erne og nu, er at vi i 1970’erne var meget
afhængige af olie fra de arabiske lande og bidraget med at fjerne Danmarks udlandsgæld siden
1970’erne. I dag er vi nettoeksportør af olie
49
, og vi har omlagt mange af vores kraftværker, så de
kan køre på kul og biomasse. Dette har gjort Danmark fuldstændig uafhængige af olie fra de
arabiske lande. I 2009 var der 98.000 arbejdsløse i Danmark svarende til en ledighed på 3,4 % af
arbejdsstyrken. Til sammenligning var arbejdsløshedstallet i 1978 på 191.000 personer svarende til
ledighed på 7,2 % af arbejdsstyrken. Krisen i 1970’erne ramte altså hårdere og havde langt større
konsekvenser for dansk økonomi end den nuværende finanskrise har haft, fordi man gennem
1960’erne overså problemer, som fik konsekvenser for Danmark, da krisen ramte i 1973. Der var
altså ophobet problemer, som kun blev forstærket af oliekrisen, og gjorde den meget sværere at
løse.
Siden 1970’erne har der været mange eksempler på, at vigtige og afgørende konflikter har været
delt op mellem de logiske argumenter på den ene side og de følelsesladede argumenter på den
anden.
46
http://www.nationalbanken.dk/DNDK/euro.nsf/side/Den_Europaeiske_Centralbank_og_Eurosysteme!OpenDocume
nO
47
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Oekonomisk%20Redegoerelse%20aug%2010/~/media/Publikationer/Import
ed/2010/OER%20aug%2010/6-960-8.ashx
48
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Oekonomisk%20Redegoerelse%20aug%2010/~/media/Publikationer/Import
ed/2010/OER%20aug%2010/6-960-8.ashx
49
Bilag 11
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 20 af 40
Allerede i 1970’erne blev atomkraftspørgsmålet diskuteret. Fra den rationelle blå side i
tankepræferencemodellen ville det være en måde, hvorpå man kunne øge uafhængigheden til OPEC
landene, samtidig med at man ville få en energikilde, som ikke ville forurene vores luft med
skadelige partikler. Det ville også være en meget stabil energikilde. Modstanden mod atomkraft var
stor på den følelsesladede røde side af tankepræferencemodellen. Man kunne ikke leve med, at der
var en nok så minimal risiko for at noget skulle gå galt, da konsekvenserne ville være forfærdelige
på grund af den radioaktive stråling og de konsekvenser man havde oplevet af atombomberne i 2.
verdenskrig. Derfor fandt man det uetisk og farligt, også på grund af det radioaktive affald som man
skulle efterlade til kommende generationer. I den konflikt vandt den røde side af
tankepræferencemodellen, fordi den blå side ikke kunne overbevise dem om at de positive sider ved
atomkraft var stærkere end de negative.
Man valgte at lægge mange oliefyrede kraftværker om, så de kunne forbrænde kul, så
afhængigheden af OPEC landene blev mindre. Den gang var der ikke så store følelsesmæssige
argumenter mod dette, men i dag er situationen helt anderledes. Det er ikke længere kun skadelige
partikler og gasse vi skal bekæmpe men også CO
2
. Her er de kulfyrede kraftværker ikke så stærke,
og de følelsesmæssige argumenter mod kulkraftværker bliver stærkere og stærkere. Det er altså
skiftet fra at være en løsning til at blive et problem. Vindenergi der var et alternativ til atomkraft i
1970’erne, skaber nu også splid i mellem de rationelle og de følelsesmæssige argumenter. Der er en
tendens til, at man ikke vil bo tæt på vindmøller. En ellers fuldstændig ren og uskyldig energiform
er blevet gjort syndig, fordi man mener at det støjer, og nogen mener også at de er grimme og
skæmmer naturen.
Som politikker gælder det om at balancere mellem de følelsesladede argumenter og de rationelle.
De borgerlige partier har en tendens til at lade de logiske og rationelle argumenter styre de mere
følelsesladede. Hvis ikke økonomien hænger sammen, må man tage konsekvensen og lave
nedskæringer eller andre former for stramninger, også selvom det går ud over vigtige sociale
ydelser som skoler, hospitaler og ældrepleje. De borgerlige lader sig altså groft sagt styre af den blå
side. De venstreorienterede partier har en tendens til at være mest prægede af den røde side. De vil
ikke gå på kompromis med kerneværdierne i samfundet, og de lader det så til gengæld gå ud over
økonomien. I øjeblikket er de borgerlige ved magten, og det kan til dels forklares med, at de rent
værdipolitisk har bevæget sig lidt ind idet røde felt. De venstreorienterede er dog begyndt at bevæge
sig ind i det blå område, og det er i øjeblikket ikke til at vurdere, hvem der vil vinde næste valg.
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 21 af 40
Konklusion
Jeg synes, at opgaven viser, at populærlitteraturen beskæftiger sig med de væsentlige økonomiske
forhold og hvordan de påvirker det enkelte menneske.
I det ene eksempel med Preben Uglebjergs sang om gyngerne og karrusellen, er det en opsang til
politikkerne og almindelige mennesker, om at de opføre sig mere rationelt, og bevæge sig længere
over i den blå tankepræference.
I John Nehms ”De frigjorte” er det i højere grad et kald, om at skabe større medfølelse og forståelse
for de arbejdsløse, og om at politikkerne skal bestræbe sig på, i højere grad at vise solidaritet med
de arbejdsløse.
Der er altså forskellige eksempler på, at både det røde og det blå område dels vinder og dels vækker
røre. For en politikker, der i høj grad vil overbevise så mange vælgere som muligt, er det utrolig
vigtigt, at den rette balance skabes. For at kunne skabe kontakt til så mange vælgere som muligt må
man som politikker, afveje meget nøje hvordan man placerer sine argumenter. Økonomisk politik
bliver meget hurtigt meget rationelt med årsagssammenhænge og eftervirkninger. Det vil her være
en fordel, hvis politikkerne i højere grad i højere grad inddrager følelsesbetonede argumenter, for at
skabe kontakt til og vinde forståelse hos så stor en del af befolkningen som muligt. Jeg synes, at
”The Whole Brain Model” giver en god ramme for at gøre netop dette.
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 22 af 40
Litteraturliste
Dansk:
De frigjorte, John Nehm, Special-Trykkeriet a/s, 1979.
Brug hjernen bedre, Tony Buzan, Borgens forlag, 1992
Den femte revolution – Fortællinger fra hjernens tidsalder, Lone Frank, Gyldendal, 2007
Selvets udvikling – Evolution, flow og det gode samfund, Mihaly Csikszentmihalyi, Dansk Psykologisk Forlag,
2008
http://www.dansketaler.dk/
http://www.dynamicthinking.com/hbdi.html
http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2007/5259/
International Økonomi:
Forandringer og Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973, Ebbe Kühle, 2001 Gyldendals boghandel
Nordisk forlag A. S., Copenhagen.
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns
Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag.
Økonomiske og politiske konsekvenser af oliekrisen, Dansk udenrigspolitisk institut, Compo Grafik
Produktion Aps., 1976.
Fra Oliekrise til Energipolitik, Oluf Danielsen, Kbh, 1977.
http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle//
http://www.nationalbanken.dk/DNDK/euro.nsf/side/Den_Europaeiske_Centralbank_og_Eurosysteme!Ope
nDocumenO
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Oekonomisk%20Redegoerelse%20aug%2010/~/media/Publikationer/Imported
/2010/OER%20aug%2010/6-960-8.ashx
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Oekonomisk%20Redegoerelse%20aug%2010/~/media/Publikatione
r/Imported/2010/OER%20aug%2010/6-960-8.ashx
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 23 af 40
Bilag 1
50
50
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns
Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 184
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 24 af 40
Bilag 2
51
51
http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 25 af 40
Bilag 3
52
Gyngerne og karrusellen
Melodi: Herbert Steen - Tekst: Ulrich Ravnbøl
Lanceret i Tivoli Varieteen 1967 af Preben Uglebjerg
Da Tivoli sku' åbne, sagde kunderne farvel
og gik med både veteranbil og børnekarrusel.
Den stakkels direktør sagde: Nu går vi da fallit!
For folk, de elsked' det der gamle skidt.
Men hva', så ta'r vi varieten' med en kunstner, hvis kunst er sjælden,
så vi ka' tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Sådan går det altså hvert år, og så bli'r der opført en vældig scene.
Så kommer Ninna-Fredrik, Andrew Sisters, jeg - og til sidst Marlene.
Vent blot at se, næste år bli'r det slemt.
Så går måske både Harlekin og Collumbine ganske uden hensyn til folkets føl'ser.
Og tænk, hvis vi skal miste ham, der sælger bøffer og varme pølser!
Nåh, sku' det ske, så lover jeg Dem: Her beholder man frikadellen,
så man ka' tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.
***
Jens Aksel, hehh ..
Jens Aksel - selvfølgelig, Jens Otto hedder det jo!
Jeg kommer sgu altid til at sig' Jens Aksel - hehh
Nåh, det er jo også to alen ud af et dårligt stykke! Så det ka' jo .
***
I Kongens København er vor boligmangel stor,
men vi har øl og pandekager og verdens længste bord.
Vi mangler hospitaler og børnehaver, men
sku' vi beklage os - hvor vil De hen?
Vi har jo Urban Hansen, byens største mand siden Enevælden.
Og han ka' tjene ind på gyngerne, hva' han har mistet på karrusellen.
Urban er højt begavet, hvad de færreste sikkert går og aner,
for selv de allerklogeste kan ikke fatte hans mange planer.
Men København er'n vidunderlig by:
Fortovs-cafeer, restauranter, og det søde natteliv, man har det næsten som
en pariser.
Vi her i København betaler bare ti gang' så høje priser.
Godt, vi ka' få turisterne i tusindvis til at gå i fælden,
så vi ka' fuppe ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
I dag ka' man få trykt' lig' præcis, hvad det ska' vær',
og man ka' købe alt, hvad hjertet og vennelkær begær.
Allig'vel ser man pornobetjenten liste frem,
med stav'n i hånd'n for at få lidt med sig hjem.
Og så ska' han i seng og rigtig lig' og hygge sig med modellen
Så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Dér ligger han i dagevis og har det rart, mens han censurerer.
52
http://www.lyricsvip.com/Preben-Uglebjerg/Gyngerne-og-karrusellen-Lyrics.html
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 26 af 40
Jeg får behovet dækket ved at tag' en tur rundt på vor museer.
Staten gi'r gudskelov støtte til kunst.
Også til billeder af piger og af drukne mandfolk, der med brunstigt blik
river deres tøj af.
Der gør det nemlig ingenting, når bare maleren hedder Goya!
Vi kan få sjofle bil'der nok, når der står Rubens på akvarellen,
så vi ka' tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Hver søndag stiller præsten i kirken klokken 10.
Der står han ene og forladt uden publikum, fordi
i Tjæreborg var alle til lørdagsbal på kroen.
Hvad gør en præst så i den situation?
Han sender hele menigheden til Mallorca i Karavellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Svigter de kære sognebørn, ta'r han på korstog med hele koret.
Turen er ganske hyggelig, og det gi'r skillinger ned i foret.
Hjemme i Tjæreborg går det lidt sløjt.
Kirken står tom, orglet bruser ikke længre, ingen gider synge med mer' på
Grundtvigs salmer.
Men når pastoren sidder med dem på en bar under Sydens palmer,
så synger selv de værste, når de først har smagt lidt på muscatellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad har mistet på karrusellen.
Vi har det godt herhjemme, gid Danmark må bestå,
så længe Røde Aksel spejler sin top i bølgen blå.
Importen, den er stor, og vi køber den på klods,
så levefoden er høj her hos os,
hvor vi forstår fidusen med at leve højt på valutagælden.
Så vi sætter til på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Snart skal vi ind i Fællesmarked', det bli'r dejligt for bacon-grisen.
Den får de andre billigt, men til gengæld stig'r hjemmemarkedsprisen.
Så sættes støtten til landbruget op,
men ska' en arbejder bare se på det, næh tak, uha, han kræver kompensation
for momsen,
selv om vi ved, at vi alle sammen meget snart ryger ned med numsen.
Danskere har en ganske særlig evne, som vist tør kaldes sjælden:
Vi sætter til på gyngerne og bruger resten på karrusellen!
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 27 af 40
Bilag 4
53
53
Forandringer og Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973, Ebbe Kühle, 2001 Gyldendals boghandel Nordisk forlag
A. S., Copenhagen side 45
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 28 af 40
Bilag 5
54
54
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 200
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 29 af 40
Bilag 6
55
55
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 217
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 30 af 40
Bilag 7
56
56
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 224
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 31 af 40
Bilag 8
57
57
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,
Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 219
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 32 af 40
Bilag 9
58
58
Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns
Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 214
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 33 af 40
Bilag 10
59
59
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Betalingsbalancen__fra_langvarigt_underskud_til_solidt_ov
erskud/$file/2003_kvo2_bet23.pdf
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 34 af 40
Bilag 11
60
60
http://www.kemin.dk/da-
DK/NyhederOgPresse/pressemeddelelser/2010/Documents/Redegoerelse_om_forsyningsikkerhed.pdf
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 35 af 40
Bilag 12
61
Nytårstale 1978
Journalnummer:
1
Jørgensen, Anker Henrik
Anledning:
Årsskiftet 1977/1978
Dato:
1978/01/01
Sted:
Tv og radio
Sprog:
Dansk
DER ER MANGE, DER I DE SENESTE MÅNEDER HAR SET FJERNSYNETS FILMSERIE: ”JEG CLAUDIUS”. VI HAR
SET HISTORISKE EKSEMPLER PÅ TERROR OG VOLD, OG VI KUNNE MÅSKE LÆNE OS TILBAGE I STOLEN OG
TÆNKE: SÅDAN ER DET IKKE MERE.
DESVÆRRE VISER UDVIKLINGEN, AT VOLD OG TERROR HAR EN TENDENS TIL IGEN OG IGEN AT STIKKE
HOVEDET FREM.
VI KAN MÅSKE GLÆDE OS OVER, AT DER ER FÆRRE DIKTATURSTATER IDAG, END DER VAR FOR EN
GENERATION SIDEN. ALLIGEVEL ER DER ALT FOR MANGE STEDER EN ELLER ANDEN FORM FOR DIKTATUR,
OG HVOR DE HERSKENDE UNDERTRYKKER KRITIK OG OPPOSITION.
MEN OGSÅ PÅ ANDEN MÅDE MØDER VI VOLDEN, SOM ET LED I EN FANATISK KAMP.
VI SER BL.A. FLYKAPRINGER, HVOR MÅSKE 200 MENNESKERS LIV SÆTTES PÅ SPIL.
MON DER ER NOGEN, DER HAR GLEMT NAVNET: ”MOGADISCIO”? DET STÅR SOM SYMBOLET PÅ EN
SITUATION, HVOR VI IGEN HAVDE TERROREN TÆT INDE PÅ LIVET.
DEN MÅ VI IKKE BØJE OS FOR.
HERHJEMME HAR VI LYKKELIGT UNDGÅET ALT DETTE. MEN STRØMNINGER DERUDEFRA KAN SOMMETIDER
SÆTTE SINDENE I BEVÆGELSE OG VINDE YDERLIGGÅENDE FORTALERE FOR VOLD
SOM ET LED I DEN POLITISKE KAMP.
VI HAR VÆRET SÅ HELDIGE I DANMARK AT KUNNE UDVIKLE VORT SAMFUND PÅ EN MENNESKELIG MÅDE.
VI KENDER IKKE TIL DE STORE REVOLUTIONER OG DE STORE BRUD I UDVIKLINGEN.
MEN DEMOKRATIET ER STADIG UNDERKASTET UDVIKLINGENS LOV. DEMOKRATI ER IKKE NOGET, DER ER
FÆRDIGT EEN GANG FOR ALLE. DET ER NOGET, DER SKAL FORSVARES, MEN DET ER OGSÅ NOGET, DER SKAL
VIDEREUDVIKLES. AL SAMFUNDSHISTORIE ER OGSÅ HISTORIEN OM BRYDNINGER MELLEM FORSKELLIGE
SAMFUNDSGRUPPERS INTERESSER. NATURLIGVIS ER DET OGSÅ BRYDNINGER MELLEM IDEER, MEN MEGET
OFTE VIL IDEERNE DÆKKE OVER SOCIALE OG ØKONOMISKE INTERESSER. JEG TROR, DET ER MEGET VIGTIGT
AT ERKENDE DETTE, ELLERS BLIVER AL SNAK OM DEMOKRATI ALT FOR FRIT SVÆVENDE.
ET SAMFUND ER LIGESOM ET STYKKE NATUR. DET ER ELLER MÅ VÆRE I KONSTANT UDVIKLING. DET ER
DEMOKRATIETS OPGAVE AT VÆRE BÅDE RAMMEN OG VÆRKTØJET FOR DENNE UDVIKLING.
MAN KUNNE MÅSKE SIGE, AT HVOR DEMOKRATIET FUNGERER BEDST, ER DET HISTORIENS GARTNER.
LOV OG ORDEN SKAL ALTSÅ RESPEKTERES, MEN DET KAN BLIVE LIGESÅ FARLIGT, HVIS VI I MISFORSTÅET
FASTHED SELV FREMKALDER KONFRONTATIONEN. DET STEJLE, DET UBØNHØRLIGE STANDPUNKT FRA
61
http://www.dansketaler.dk/
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 36 af 40
SAMFUNDETS SIDE KAN OGSÅ VISE SIG AT BLIVE EN RISIKO FOR SAMFUNDSROEN OG FOR VORT
DEMOKRATISKE SYSTEM.
DET SER VI MANGE EKSEMPLER PÅ UDE I VERDEN.
VI MÅ OG SKAL HAVE TID OG RÅD TIL AT LØSE VORE PROBLEMER PÅ EN BESINDIG MÅDE, SÅ VI UNDGÅR AT
SKABE NYE KLØFTER ELLER AT SÆTTE BEFOLKNINGSGRUPPER OP IMOD HINANDEN.
JEG TROR, DET ER VIGTIGT, AT IDEERNE BRYDES, MEN DET ER FARLIGT, NÅR FANATISMEN TRÆDER I
STEDET.
MED EN DIGTERS ORD VIL JEG SIGE: FRI MIG FOR DEM, DER TROR FOR MEGET, MEN OGSÅ FOR DEM, DER
TROR FOR LIDT.
VI KOMMER IKKE UDEN OM AT TALE LIDT OM EGOISMEN. DENS INDHOLD ER JO: ”VÆR DIG SELV NOK.”
SELVOPHOLDELSESDRIFT – ER NATURLIGVIS UDMÆRKET VILJEN TIL AT SKABE NOGET GODT OGSÅ FOR SIG
SELV ER TILMED NOGET SUNDT, MEN DET MÅ IKKE LUKKE AF I FORHOLDET TIL ANDRE. TVÆRTIMOD.
JA, MEN ER DET DANSKE FOLK DA EGOISTISK? JEG TROR DET IKKE.
MEN – ENGANG, DA JEG SAD I RESTAURATIONEN OG VENTEDE I LUFTHAVNEN I KARUP – JYLLAND – KOM
EN MAND HEN OG SATTE SIG OVER FOR MIG. HAN BESTILTE EN KOP KAFFE, OG SÅ FYREDE HAN LØS PÅ
MIG, I EN TONE, DER VAR EN BLANDING AF VREDE OG HØFLIGHED.
HAN SAGDE : ”NU VIL JEG IKKE MERE. JEG ARBEJDER HÅRDT. JEG BETALER EN MASSE PENGE I SKAT. I FLÅR
MIG. JEG SKAL BARE BETALE. JEG FÅR IKKE NOGET FOR MIN INDSATS. DER ER ALT FOR MANGE DOVNE, DER
LUKRERER PÅ MIG.”
JEG MÅ ÆRLIGT INDRØMME, AT JEG VAR LIDT OVERRUMPLET. MEN JEG FIK DOG TAGET MIG SAMMEN TIL
AT SPØRGE, OM IKKE DET VAR HAM, DER NETOP VAR ANKOMMET I DEN BIL, OG SÅ PEGEDE JEG UD PÅ
PARKERINGSPLADSEN.
JEG MÅ IKKE REKLAMERE, MEN DET VAR I MERCEDES-PRISKLASSEN. JEG SPURGTE, HVORDAN HAN BOEDE,
HVOR STORT HANS HUS VAR, HVAD HAN TJENTE. JEG BLEV MERE NÆRGÅENDE OG SPURGTE, HVAD HANS
KONE LAVEDE, HVOR MANGE BØRN HAN HAVDE, OM DE VAR UNDER UDDANNELSE OSV. JEG PRØVEDE PÅ
AT FÅ ET KONKRET SVAR PÅ, HVOR STORE HANS SKATTEFRADRAG VAR, HVAD HAN BETALTE I SKAT.
INDEN VI SKULLE AFSTED MED FLYET, STOD DET MIG KLART, AT HAN OG HANS FAMILIE I HØJ GRAD HAVDE
DET TÅLELIGT. JA, MERE END DET. DE HAVDE DET GODT. JEG TROR OGSÅ, HAN ARBEJDER HÅRDT FOR DET.
JEG SPURGTE SENERE MIG SELV, HVORFOR DEN MAND BRUGTE KRÆFTER PÅ AT VÆRE SÅ UTILFREDS.
HVORFOR BRUGER HAN IKKE SINE KRÆFTER PÅ, HVAD DER VIRKELIG ER SKÆVT OG GALT I VORT
SAMFUND?
JEG SYNES, DET ER I ORDEN, HVIS FOLK HAR SWIMMING-POOL. MEN SKAL MAN SÅ SAMTIDIG VÆRE
UTILFREDS MED, AT EN NERVESVÆKKET NABO FÅR EN RIMELIG INVALIDEPENSION?
OVER FOR DEN EGOISME VIL JEG GERNE REJSE DET SPØRGSMÅL: HVAD ER EGENTLIG ET SAMFUNDS
RIGDOM?
HVIS VI SKAL MÅLE ET SAMFUNDS RIGDOM, SÅ MÅ VI HAVE FAT PÅ, HVORDAN DE FATTIGSTE, DE SOCIALT
SVAGESTE HAR DET I DET SAMFUND. DET ER DÉR, VI SKAL MÅLE SAMFUNDETS RIGDOM.
GØR VI, HVAD VI KAN FOR AT SKAFFE ARBEJDSPLADSER TIL ALLE? SØRGER VI FOR, AT DEM, VI IKKE KAN
SKAFFE ARBEJDSPLADSER TIL, BLIVER SIKRET PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT DERES TILVÆRELSE IKKE BLIVER SLÅET
I STYKKER? HAR DE GAMLE, DE SYGE, INVALIDERNE EN TILVÆRELSE, SÅ DE IKKE BARE KAN OVERLEVE. MEN
OGSÅ LEVE?
MEN KAN DE SIDDE I EN VARM STUE OG HØRE RADIO OG SE FJERNSYN, SÅ DE IKKE ER UDEN FOR LIVET I
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 37 af 40
SAMFUNDET? KAN DE FÅ BØGER FRA BIBLIOTEKET? KAN DE DELTAGE I KURSER OG MØDE ANDRE
MENNESKER OG FÅ ET INDHOLD I DERES TILVÆRELSE?
DET ER DÉR, VI SKAL MÅLE SAMFUNDETS RIGDOM.
OG SÅ ER DANMARK ET MEGET RIGT LAND. HUSKER DE BUSTER LARSEN'S MORSOMME MONOLOG, DER
VAR EN SATIRE PÅ UTILFREDSHED, OG HVOR HAN HELE TIDEN KALDTE PÅ MAGDA?
DANMARK ER I HVERT FALD IKKE, SOM BUSTER LARSEN SAGDE DET VED DEN LEJLIGHED: ”ET LORTELAND”.
DER ER STADIGVÆK TING AT RETTE, NOGET VI SKAL HAVE GJORT BEDRE, MEN MÅLT MED ANDRE LANDE ER
VI ET RIGT LAND. DET SKAL VI GLÆDE OS OVER, OG VI SKAL VÆRE PÅ VAGT OVER FOR DE KRÆFTER, DER VIL
SLÅ DET I STYKKER.
MEN DEN GLÆDE MÅ IKKE BLIVE TIL EN NATIONAL EGOISME. VI BLIVER OGSÅ RIGERE, HVIS VERDEN SOM
HELHED BLIVER DET.
DANMARK HAR MANGE KONTAKTER OG MANGE FORMER FOR SAMARBEJDE MED VERDEN OMKRING OS.
IGENNEM BESØG I FORSKELLIGE LANDE OG VED FORHANDLINGER LANDENE I MELLEM MÅ
JEG GANG PÅ GANG KONSTATERE, AT ALLE DISSE LANDE SLÅS MED DE SAMME PROBLEMER, SOM VI
MØDER I DAGENS DANMARK. DE ER ALLE MED FORSKELLIG STYRKE RAMT AF DEN ØKONOMISKE KRISE.
HERHJEMME HAR VI FORSØGT AT AFBØDE DE VÆRSTE VIRKNINGER AF DENNE KRISE. DET ER LYKKEDES FOR
OS I DE SENESTE ÅR AT DÆMPE INFLATIONEN. DET ER OGSÅ LYKKEDES FOR OS AT STARTE EN UDVIKLING I
RETNING AF EN FORBEDRING AF BETALINGSBALANCEN.
MEN ARBEJDSLØSHEDEN ER FORTSAT SÅ HØJ, AT DET INDEBÆRER BETYDELIGE SOCIALE, OG ISÆR
MENNESKELIGE PROBLEMER FOR MANGE TUSINDE FAMILIER. IKKE MINDST FOR DE UNGE, DER SKAL IND
PÅ ARBEJDSMARKEDET, ER VANSKELIGHEDEN STOR.
REGERINGEN OG FOLKETINGET HAR I 1977 GENNEMFØRT EN LANG RÆKKE LOVE – DER I DE 3 KOMMENDE
ÅR BETYDER EN SAMFUNDSINVESTERING PÅ 10 MILLIARDER KRONER IMOD ARBEJDSLØSHEDEN. DET MÅ
GIVE RESULTATER. VI VIL NØJE FØLGE UDVIKLINGEN.
DEN TEKNISKE UDVIKLING HAR VÆRET ENORM. SELV I DISSE ÅR MED DE MANGE LEDIGE HÆNDER, STIGER
PRODUKTIONEN.
VI HAR ØGET VOR FRITID. BILEN, FJERNSYNET, SOMMER- ELLER FRITIDSHUSET, FERIEREJSERNE – TALER
DERES
TYDELIGE SPROG.
OG VI ER MÅSKE YDERLIGERE PÅ VEJ IND I ET ”FRITIDSSAMFUND”.
MEN DET ER GALT, AT STORE GRUPPER TVINGES TIL EN FRITID - HVOR DE FØLER SIG OVERFLØDIGE – SOM
ARBEJDSLØSE.
VI MÅ FORSØGE AT FORDELE ARBEJDET PÅ EN BEDRE MÅDE. VI MÅ SÆTTE FOLK I ARBEJDE I STEDET FOR AT
LADE ANDRE TAGE OVERARBEJDE.
VI MÅ FORBEDRE MULIGHEDERNE FOR DELTIDSARBEJDE. VI MÅ GØRE DET LETTERE AT KOMME UD AF
ARBEJDSMARKEDET FOR DE ÆLDRE, SOM HAR ET ØNSKE OG ET BEHOV FOR DET.
DERFOR ER DER OGSÅ EN OPGAVE FOR SAMFUNDET OG ARBEJDSMARKEDSORGANISATIONERNE AT TAGE
FAT PÅ HER. DET KAN TILMED GIVE TILVÆRELSEN MERE KVALITET.
OG SÅ: VI MÅ LADE VÆRE MED AT KASTE ET GENERELT MISTÆNKELIGT SKÆR OVER DE MANGE TUSINDE
ARBEJDSLØSE.
DER ER IKKE NOGET SYSTEM, DER ER HELT VANDTÆT. DET ER VORT SKATTESYSTEM DESVÆRRE HELLER
IKKE. VI MÅ BRUGE VORE KRÆFTER PÅ ANDET END MISTÆNKELIGGØRELSE. ARBEJDSLØSHEDEN MEDFØRER
UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER ET PSYKISK PRES.
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 38 af 40
ARBEJDSLØSHEDEN MÅ OG SKAL VÆRE VOR DÅRLIGE SAMVITTIGHED. UANSET HVOR MEGET, DEN
HÆNGER SAMMEN MED DE INTERNATIONALE KONJUNKTURER, ER VI PÅ ALLE MÅDER
FORPLIGTET TIL AT GØRE ALT, HVAD DER ER ØKONOMISK, POLITISK OG MENNESKELIGT MULIGT FOR AT
FJERNE DEN OG MILDNE DENS ØKONOMISKE VIRKNINGER.
VI ER GLADE FOR DANMARK. MEN VI VED OGSÅ, AT VI MÅ VÆRE FÆLLES MED ANDRE – UDEN AT TABE OS
SELV – VOR IDENTITET.
VI HAR I 1977 – OG VI VIL OGSÅ I 1978 – SØGE AT FREMME EN FÆLLES INDSATS I EF I KAMPEN IMOD
ARBEJDS-LØSHEDEN.
DET ER EN OPGAVE, HVOR DET OGSÅ INTERNATIONALT ER NØDVENDIGT, AT VI LØFTER DEN SAG I FLOK –
IKKE MINDST DE STORE OG ØKONOMISK STÆRKE LANDE -– I EUROPA, – SAMT U.S.A – OG JAPAN – MÅ
MEDVIRKE.
I DET KOMMENDE HALVE ÅR SKAL DANMARK OVERTAGE FORMANDSKABET I EF. DET VIL STILLE OS OVER
FOR MANGE FORSKELLIGARTEDE PROBLEMER. MEN DÉT, SOM SKAL VÆRE
VORT GRUNDSYN I DE KOMMENDE ÅRS ARBEJDE INDEN FOR EF, DET ER, AT VI SKAL VÆRE MED TIL AT
UDVIKLE HELE EUROPA TIL ET RIGERE SAMFUND I DEN FORSTAND, SOM JEG NETOP HAR TALT OM DET. DET
GÆLDER OGSÅ I FORHOLD TIL DEN TREDIE VERDEN.
VERDENSPROBLEMERNE ER FYLDT MED MODSÆTNINGER. TAG NU F.EKS. FISKERI. DER ER RISIKO FOR, AT
VORE VERDENSHAVE BLIVER TØMT FOR FISK, HVIS VI IKKE PASSER PÅ. OG NÅR HAVET ER TOMT, SÅ
NAPPER NATIONERNE AF HINANDEN. PROBLEMET KAN MÅSKE
BEDST ILLUSTRERES VED AT FORTÆLLE, HVORDAN DER ENDOG KAN OPSTÅ MODSÆTNINGER INDEN FOR
DET DANSKE RIGSFÆLLESSKAB IMELLEM GRØNLAND, FÆRØERNE OG DANMARK. MEN
DET ER LYKKEDES AT FINDE FREM TIL FÆLLES SYNSPUNKTER I FORHOLD TIL DE ANDRE LANDE, SOM VI
FISKERIMÆSSIGT STØDER OP TIL.
FRED I VERDEN STÅR OVER ALT, OG SUPERMAGTERNE ER TRODS ALT PÅ TALEFOD. DET ER EN VIGTIG
FORUDSÆTNING FOR VERDENSFREDEN. DE BØR OGSÅ PÅ FREDELIG VIS MEDVIRKE
TIL LØSNING AF DE PROBLEMER, DER FINDES FORSKELLIGE STEDER PÅ JORDEN. DET GÆLDER
MELLEMØSTEN, HVOR PRÆSIDENT SADAT'S DRISTIGE INDSATS MÅ PÅSKØNNES. JEG HÅBER, DET VIL
RESULTERE I EN OMFATTENDE AFTALE OM FRED I DETTE TILSYNELADENDE
EVIGE BRÆNDPUNKT.
HER I NORDEN ER VI GEOGRAFISK PLACERET MELLEM ØST OG VEST. DE ENKELTE NORDISKE LANDE HAR
FORSKELLIGE FORSVARSMÆSSIGE OG ØKONOMISKE FORBINDELSER, OG VI RESPEKTERER GENSIDIGT
HINANDEN FOR DET. STORMAGTERNE MÅ OGSÅ ANERKENDE, AT
DETTE ER SKET EFTER DE NORDISKE LANDES EGET ØNSKE. NORDEN HAR DERVED FULDT OG HELT TJENT
FREDENS SAG.
JEG KAN IKKE LOVE, AT 1978 VIL BLIVE ET GODT ÅR. ALLE INTERNATIONALE FORUDSIGELSER LOVER OS KUN
NYE VANSKELIGHEDER. DERFOR KAN MAN STILLE DET SPØRGSMÅL: SKAL VI FRYGTE 1978 OG FREMTIDEN,
ELLER KAN VI TILLADE OS AT VÆRE
FORTRØSTNINGSFULDE?
VI SKAL SE SANDHEDEN I ØJNENE.
DEN MODGANG, VI HAR, OG DEN, VI KAN VENTE, ER TIL AT BÆRE. ALLE DE PROBLEMER, VI TALER SÅ
ALVORLIGT OM MED RYNKER I PANDEN, ER ALVORLIGE NOK. MEN DE RØRER JO IKKE AFGØRENDE VED
VORES LEVESTANDARD, VORES SOCIALE VELFÆRD OG HELE LIVSSTIL. DE AFSAVN, VI KOMMER UD FOR, ER
BESKEDNE, MEN TIL GENGÆLD ER DE NØDVENDIGE. VI MÅ FULDT UD ACCEPTERE DETTE OG SÅ MØDE
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 39 af 40
HINANDEN I TILLID.
1977 BLEV POLITISK ET NOGET MERE STABILT ÅR END TIDEN FORUD. EFTER VALGET DEN 15. FEBRUAR HAR
VI KUNNET KONSTATERE, AT VILJEN TIL AT BØJE SIG IMOD HINANDEN HAR VÆRET GANSKE STOR. VI HAR
TRODS DEN HÅRDE SEJLADS, VI ER UDE PÅ, I FÆLLESSKAB KUNNET KLARE PYNTEN.
DET GIVER HÅB OM, AT VI OGSÅ I 1978 KAN GIVE VORT DEMOKRATI DEN AUTORITET, DET MÅ HAVE, FOR
AT VI KAN AFVÆRGE ULYKKER, FOR AT VI KAN BESKYTTE DE SVAGE, FOR AT VI I DET HELE TAGET KAN
KOMME GODT I GENNEM VERDENSKRISEN.
GODT NYTÅR
Rasmus
Studieretningsprojekt
Dansk og International økonomi
d.
Side 40 af 40
Bilag 13
62
62
Forandringer og Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973, Ebbe Kühle, 2001 Gyldendals boghandel Nordisk forlag
A. S., Copenhagen side 66