SRP om Økonomiske Teorier - Keynes vs. Friedman

SRP: Økonomiske teorier Side 2 af 27

Abstract

This study investigates the two most acknowledged economic theories in the 20

century, Keynesianism

and Monetarism, and the economic models based upon those. As a result of the financial crisis, the public

debate on economic solutions involves the differences of the two economic theories and more importantly

their different conditions. These conditions are used to clarify the differences between the two theories

and to describe a mathematical model of Keynes’ income-expenditure model and the multiplier effect,

including theory of differential calculus and optimization of functions with multiple variables.

The different conditions in the two theories seem to reappear in the current Danish economic debate, and

show some basic differences between the parties, which can be linked to their ideological point of view.

Finally, the credibility of economic recommendations and models is discussed because of the basic differ-

ences in the models’ conditions and the user’s interpretations, but also differences in political interests,

concluding that economic models are always subjective and cannot be looked upon as exact science.

SRP: Økonomiske teorier Side 3 af 27

Indholdsfortegnelse

Abstract ....................................................................................................................................................... 2

Indledning ................................................................................................................................................... 4

Økonomiske teorier ..................................................................................................................................... 5

Keynes og efterspørgslen ......................................................................................................................... 5

Indkomstdannelsesmodellen og multiplikatoreffekten ......................................................................... 6

”Den styrende hånd” – øget offentligt forbrug og skattelettelser ......................................................... 7

Friedman og Monetarismen ..................................................................................................................... 8

Finanspolitik er relativt ineffektiv ......................................................................................................... 9

En model for efterspørgslen........................................................................................................................10

Indkomstdannelsesmodellen for en lukket økonomi ...............................................................................10

Multiplikatoreffekten – Differentiation med funktioner af flere variable .................................................12

Optimering med funktioner af flere variable ...........................................................................................13

Optimal multiplikatoreffekt.....................................................................................................................15

Keynesianisme vs. Monetarisme .................................................................................................................16

Krisepolitik ..............................................................................................................................................16

Troværdigheden af økonomiske modeller ...................................................................................................19

Konklusion ..................................................................................................................................................23

Litteraturliste/kilder....................................................................................................................................24

Bøger: .....................................................................................................................................................24

Artikler, kompendier, politiske udspil m.m.: ............................................................................................24

Bilag ...........................................................................................................................................................26

Bilag 1: Stationære punkter ved multiplikatoreffekten ............................................................................26

Bilag 2: Mailkorrespondance med Cepos .................................................................................................27

SRP: Økonomiske teorier Side 4 af 27

Indledning

”Vi kan slå hinanden oven i hovedet med regnemaskiner. (…) Vi har gang i et politisk slagsmål i Danmark,

jeg kunne bare godt tænke mig, at I respekterer, at det er en politisk kamp og ikke en, hvor man kan sige, vi

regner forkert. Selvfølgelig kan vi også regne, det handler om politiske forskelle.” (MEP, Emilie Turunen, SF)

Debatten om Danmarks økonomiske fremtid er på sit højeste, og de to blokke på Christiansborg har hver

deres forståelse af krisens årsager og løsning. Det er dog en diskussion, der ikke har noget endegyldigt svar,

da den i sidste ende handler om forskellige opfattelser af den økonomiske virkelighed og deraf forskellige

forudsætninger for økonomiske anbefalinger.

Denne opgave vil derfor forsøge, at redegøre for de to mest anerkendte økonomiske teorier, keynesianis-

men og monetarismen, som samtidig står som hinandens modsætninger. Her vil der fokuseres på de øko-

nomiske skolers forudsætninger, som netop er det afgørende for forståelsen af de økonomiske skoler. Ke-

ynesianismen vil ydermere undersøges gennem Det Keynesianske Kryds, hvorved multiplikatoreffekten ved

øget offentligt forbrug og skattelettelser illustreres.

Keynesianismens indkomstdannelsesmodel vil gennemgås matematisk for at kunne opstille en model for

multiplikatoreffekten, og herunder vil der redegøres for differentiation og optimering med funktioner af

flere variable. Denne redegørelse vil anvendes i det konkrete arbejde med indkomstdannelsesmodellen og

på den måde sætte teorien i sammenhæng med økonomiske modeller.

De to økonomiske skoler og deres forudsætninger vil derudover anvendes til at adskille oppositionen og

regeringens økonomiske politik fra hinanden, ud fra ideen om, at deres forudsætninger grundlæggende er

forskellige, samt at diskutere effektiviteten af de to økonomiske politikker.

Ovenstående leder mod spørgsmålet om, hvorvidt økonomiske anbefalinger, fra fx Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd og Cepos, er politiserende og om økonomiske modeller, som SMEC og ADAM, kan anses at

være objektive og troværdige eller bundet af en økonomisk teori. Dette vil således vurderes med udgangs-

punkt i de økonomiske teorier og matematiske modellers betydning.

Turunen, Emilie: Debatten på DR2; 4. nov. 2010: Hvordan truer Obamas krise Danmark?; Internetadresse:

http://www.dr.dk/DR2/D/Debatten/Udsendelser/2010/11/htm - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 5 af 27

Økonomiske teorier

Nærmest siden, der har været behov for en forståelse af samfundet samlede økonomi, er der opstået ideer

om, hvordan den er indrettet og hvordan man opnår bedst mulig fremgang. Disse ideer har ofte ligget i

forlængelse af generelle ideologiske strømninger, som det fx er tilfældet med liberalismens opståen i det

18. århundrede. Adam Smith og den økonomiske liberalisme værnede om konkurrenceevnen og det frie

initiativ og der eksisterede en tillid og tro på, at markedsøkonomien var i stand til at regulere sig selv, på

den såkaldte ”usynlige hånd

. Staten skulle ikke være større end højst nødvendig, og den fri konkurrence og

private ejendomsret var grundlæggende for en velfungerende samfundsøkonomi. En lavkonjunktur skulle

man blot lade stå til – laissez-faire – og så ville økonomien på lang sigt rette op på sig selv. Opfattelsen var

den primært anerkendte blandt økonomer frem til 1920’erne og 30’erne’s økonomiske krise, hvor flere –

herunder specielt Keynes – mente, at den neoklassiske teori (forlængelsen af den klassisk-økonomiske libe-

ralisme) kom til kort og i virkeligheden kun gjaldt i få særlige tilfælde. Neoklassikernes fastholdt ”hands

off”-politikken og troen på, at markedet ville klare sig på længere sigt (det lange løb), men på trods af den-

ne forventning, mente Keynes, at ”(…) dette ’lange Løb’ er en misvisende Vejviser ved Betragtning af Nutids-

Problemer. ’I det lange Løb’ vil vi alle være døde” (Keynes, John M.; Fremtidens pengepolitik; side 77; Mar-

tins Forlag, 1925).

Keynes og efterspørgslen

John Maynard Keynes, født 1883

, hører til blandt de helt store indenfor makroøkonomien og formulerede

en helt ny kurs, som brød endeligt med de klassiske forestillinger om laissez-faire, det selvregulerende mar-

ked og ”den usynlige hånd”. De oprindelige teorier var ikke længere i stand til at forklare 30’erne økonomi-

ske krise præget af høj arbejdsløshed. Det gik efterhånden op for ham, at markedsøkonomien ikke var i

stand til at regulere sig selv

. Det endelige skifte kom imidlertid, da Keynes revurderede hele det teoretiske

grundlag og i 1936 udgav værket ”The General Theory of Employment, Interest and Money”.

Keynes forlod troen på, at markedsøkonomien ville rette op på sig selv og på længere sigt øge beskæftigel-

sen igen, altså troen på ”den usynlige hånd”, bl.a. fordi arbejdsløsheden på dette tidspunkt havde varet ved

i mange år. Keynes mente, at arbejdsløsheden skyldtes en manglende efterspørgsel, idet virksomhederne

manglede behov for at ansætte flere, så længe der ikke er et øget behov for flere varer. Efterspørgslen bli-

ver således et afgørende udgangspunkt for Keynes, som adskiller teorien fra den neoklassiske udbudsteori

Kureer, Henrik: International økonomi A-niveau. Bind 1, Nationaløkonomi. 2. udg. Systime, 2010, side 366-368

Ibid; side 371

Jespersen, Jesper: Introduktion til makroøkonomi; 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009, side 213

SRP: Økonomiske teorier Side 6 af 27

(og senere monetarismen som bygger på de neoklassiske ideer). Efterspørgslen, forstået som summen af

det private forbrug og virksomhedernes investeringer, dvs. husholdningernes efterspørgsel efter forbrugs-

varer og virksomhedernes investeringsefterspørgsel danner således grundlag for Keynes tese, at ”den dri-

vende kraft i samfundsøkonomien er samfundets samlede efterspørgsel efter varer og tjenester”

. I princip-

pet er også eksporten, altså udlandets efterspørgsel, afgørende, men her betragtes en lukket økonomi,

hvorfor denne faktor ikke uddybes yderligere. En øget efterspørgsel vil således øge produktionen, som

giver virksomhederne incitament til at ansætte flere og herved øge den samlede indkomst, hvoraf en del

går til forbrug, som igen øger efterspørgslen. Der dannes altså en form for opadgående spiral, som betyder,

at de forskellige led stiger som følge af et andet led og skaber multiplikatoreffekten, denne uddybes senere.

Det er med denne antagelse, at Keynes mener, staten kan regulere efterspørgslen og dermed gribe ind i

tilfælde af lavkonjunktur og arbejdsløshed.

Indkomstdannelsesmodellen og multiplikatoreffekten

Som nævnt ovenfor, består den samlede efterspørgsel (



) i en lukket økonomi af det private forbrug ()

og virksomhedernes investeringer (). Dette kan sammenfattes i ligningen for den samlede efterspørgsel:

Denne ligning vil senere blive brugt i en matematisk beskrivelse af indkomstdannelsesmodellen – her vil

også det offentlige forbrug  inddrages, men undlades i første omgang for enkelthedens skyld.

Det er disse variable, der er afgørende for forståelsen af Keynes teorier og for multiplikatoreffekten, som

uddybes nedenfor. Keynes ser både det private forbrug og investeringerne som usikre størrelser, idet de i

høj grad afhænger af folks forventninger til økonomiens udvikling. Private vil typisk forbruge mindre af de-

res indkomst, hvis de forventer dårlige tider og tilsvarende vil virksomhederne være afventende med at

investere, hvis de ikke forventer fremgang i efterspørgslen. Keynes formulerede forbruget som afhængig af

indkomsten, forstået således, at der altid eksisterer et nødvendighedsforbrug af basale goder såsom mad,

tøj og logi. Udover dette vil en del af den samlede indkomst  gå til forbrug, hvilket afhænger af den margi-

nale forbrugstilbøjelighed , som beskriver andelen af den ekstra tjente krone, der vil gå til forbrug. Forbru-

get afhænger reelt også af skatteprocenten og forbrugstilbøjeligheden () beskriver således mere nøjagtigt

andelen af den disponible indkomst, hvilket senere vil inddrages i den matematiske model.

Keynes forventer, at virksomhederne tilpasser deres produktion til efterspørgslen. Produktionen bliver så-

ledes den mængde varer, der er til rådighed i økonomien, hvorfor udbuddet 



svarer til landets samlede

produktion eller indkomst, også kaldet bruttonationalproduktet .

Kureer, Henrik: op. cit. , side 372

Andersen, Torben M. og Michael H.J. Stæhr: Økonomi på formler; 1. udg. Systime, 2009, side 137

SRP: Økonomiske teorier Side 7 af 27

𝑌

𝐷

𝑌

𝐷

 𝑌

𝑌

𝐷



𝑌





𝑌

𝐷



𝑌

𝐷

Figur 1: Det Keynesianske Kryds

𝑌





Med de allerede beskrevne forudsætninger kan multiplikatoreffekten undersøges nærmere med udgangs-

punkt i Det Keynesianske Kryds, en grafisk fremstilling af efterspørgselsfunktionen. Effekten handler, kort

sagt om, at man ved et input eller stød gennem fx offentlige investeringer, øger den samlede økonomiske

aktivitet (output) med mere end input. Denne effekt undersøges med udgangspunkt i ligevægtsindkomsten

(



), dvs. det punkt, hvor efterspørgslen matcher den samlede indkomst ().

Efterspørgselsfuntionen 



er gengivet to gange, hvilket skal illustrere en stigning i investeringer eller for-

brug. Ydermere fremgår den linje, hvor efterspørgslen til hver en tid matcher den samlede indkomst

. Skæringspunktet mellem efterspørgselskur-

ven og ligevægtskurven afgør ligevægtsindkomsten.

Hvis man ser på den situation, at efterspørgslen sti-

ger, enten gennem øgede investeringer eller øget

forbrug, vil efterspørgselskurven bevæge sig opad,

dvs. fra 





til 





med tilvæksten 



, men lige-

vægtsindkomsten vil stige med mere end indskud-

det, pga. den tidligere omtalte positive spiral eller

multiplikatoreffekt. For at opnå en ny ligevægt, kræ-

ver det altså en større stigning end det indskudte.

Indskuddet multipliceres altså og giver en effekt på

væksten.

”Den styrende hånd” – øget offentligt forbrug og skattelettelser

Det afgørende for Keynes er med hans teori, at staten nu er i stand til at påvirke den økonomiske situation

gennem en ekspansiv finanspolitik, ved enten at øge det offentlige forbrug eller ved skattelettelser.

Hvis staten vælger at øge de offentlige udgifter i tider med arbejdsløshed ved fx at renovere broer, veje,

bygninger osv., vil den samlede efterspørgsel og aktivitet stige og derved øge produktionen ifølge Keynes.

Herved øges også indkomsten og forbruget, som igen øger efterspørgslen, men dog mindre og mindre for

hver runde pga. skattebetalingen og forbrugstilbøjeligheden. Et indskud vil således i sidste ende, ifølge Ke-

ynes, give et større output end input, som det også kan ses af grafen. Hvor stor denne effekt er, afhænger

af forbrugstilbøjeligheden  (og skattebetalingen), som bestemmer hældningen på efterspørgselskurven.

Tilsvarende vil skattelettelser kunne øge efterspørgslen, da den disponible indkomst, heraf forbruget,

umiddelbart øges og således også efterspørgslen. VKO-regeringens skattestop medfører, at ingen skatter og

SRP: Økonomiske teorier Side 8 af 27

afgifter vil stige

, hvilket betyder, at visse skatter vil falde (i forhold til den generelle vækst), da intet fastsat

beløb må stige, som det fx er tilfældet med boligskatterne. På den måde kan skattestoppet ses i samme

kategori som skattelettelser med den umiddelbare effekt at øge det private forbrug, som igen sætter gang i

den positive spiral, og øger den samlede efterspørgsel. Keynes fokuserer selv primært på de offentlige ud-

gifter som et middel i den ekspansive finanspolitik, da skattelettelser kun har en indirekte effekt på økono-

mien gennem indkomsten.

Friedman og Monetarismen

Overfor Keynes som påstod, at markedsmekanismerne, ikke var i stand til at regulere sig selv, stod Chicago-

skolens Milton Friedman og fastholdt, at svingninger i økonomien ikke skyldtes en markedsfejl, og dermed

at markedskræfterne af sig selv ville rette op på udviklingen. I tilfælde af lavkonjunktur og arbejdsløshed

ville arbejderne blot gå ned i løn, og på den måde ville arbejdsløsheden falde. Skete dette ikke hurtigt,

skyldtes det et ufleksibelt arbejdsmarked præget af fagforeninger, miljøregler, skatter osv., som begrænse-

de de frie markedskræfter

. Årsagen til fluktuationer i økonomien er ikke, ifølge Friedman og monetaris-

men, markedet i sig selv, men derimod fejl i den førte pengepolitik

. Pengepolitikken og pengemængden er

helt fundamentale for monetarismens opfattelser, og i modsætning til Keynes er det således pengemæng-

den og udbuddet, der er afgørende for forståelsen af konjunktursvingninger, og hvordan man forholder sig

til disse.

I forbindelse med den økonomiske liberalisme og neoklassikerne, opstod kvantitetsteorien, og denne spiller

en helt central rolle for monetarismens forudsætninger. Netop lighed mellem monetarismen og den øko-

nomiske liberalisme betød også, at Friedman betegnede monetarismen som en kontrarevolution, da der

ikke er tale om nogen nyskabelse, men blot en ”tilbagevenden til den tænkning, der var dominerende

blandt fagøkonomer, før den keynesianske tankegang (…)”

. Grundlæggende handler denne teori om, at

der findes en sammenhæng mellem pengemængden  og det generelle prisniveau i økonomien  således,

at prisniveauet afhænger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter penge.

Kvantitetsligningen kan opstilles som følgende:       , hvor  betegner pengenes omløbshastighed

og  den samlede indkomst/produktion, også kendt som BNP. Monetarismen antager i deres fremstilling af

ligningen, at omløbshastigheden  er nogenlunde konstant, idet den er bestemt af bl.a. indkomst, og at

Skatteministeriet: Skattestoppet; Internetadresse:

http://www.fm.dk/Arbejdsomraader/Okonomiske%20vurderinger/Skattepolitiske%20problemstillinger/Skattestop%2

0og%20gebyrpolitik.aspx – Besøgt

Kureer, Henrik: op. cit. side 377

Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes; 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2002, side 32

Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes, op. cit. side 32

SRP: Økonomiske teorier Side 9 af 27

produktionen  på længere sigt er konstant pga. markedskræfterne. Da om-

løbshastighed og produktion er konstante må pengemængden og prisniveauet

afhænge af hinanden. Ud fra denne forudsætning udleder monetarismen, at en

stigning i pengemængden  (gennem statslige indgreb), blot vil føre til et øget

prisniveau, altså inflation, som netop er hovedpointen for monetarismens kritik

af keynesianismen.

Finanspolitik er relativt ineffektiv

På trods af en anerkendelse af den ekspansive finanspolitiks kortsigte virkninger pga. øget pengemængde,

vil produktionen på længere sigt falde tilbage til tidligere niveau. Man vil således ende i en situation, hvor

prisniveauet er steget, dvs. man har ukontrollerbart skabt inflation, præcis som kvantitetsligningen fore-

skriver. Den økonomiske politik drejer sig for monetarismen udelukkende om at holde inflationen nede på

et jævnt niveau, ved en stabil forøgelse af pengemængden, samt ved at sikre balance på statens budget-

ter

Herudover er det naivt, ifølge Friedman, at ville regulere økonomien, da det er svært at gennemskue kon-

junktursvingninger tidligt. Samtidig tager det lang tid, før et indgreb vedtages og implementeres i økonomi-

en, hvorfor det kan ende med at forstærke udsving, da den økonomiske situation kan være anderledes på

dette tidspunkt. Der er altså ingen naturlige gode argumenter for at ville regulere økonomien og derfor

kommer monetarismen og neoliberalismens forkæmpere, som Friedrich von Hayek, til at ligne hinanden

(Hayek og Friedman). Det handler ikke blot om de negative effekter ved regulering, men også om uretfær-

digheden ved omfordeling og nationalisering, som ensretter samfundet, og giver staten urimelig magt til at

definere, hvad der er rigtigt og forkert.

Der er for så vidt enighed om teorien om pengeefterspørgslen. Uenigheden opstår i, hvordan men opfatter

pengeefterspørgslen og dennes rentefølsomhed. Monetaristerne ser finanspolitikken som et relativt inef-

fektivt instrument pga. pengeefterspørgslens lave rentefølsomhed, som Friedman mener at have påvist

empirisk. Hvis efterspørgslen stiger som følge af en lempelig finanspolitik, vil pengeefterspørgslen i sidste

ende også stige, og da pengemængden er konstant, må det betyde en stigning i renten. Dette påvirker,

ifølge Friedman, investeringerne og privatforbruget negativt og modvirker de ekspansive effekter i finans-

politikken og virker dermed som en slags fortrængningseffekter eller populært kaldet ”crowding out”. Der-

for er finanspolitikken relativt ineffektiv.

Kureer, Henrik: op. cit. side 378-379

Thorndal, Morten Hansen: Modernitetens politiske teoretikere; 1. udg.; Columbus; 2004

𝑀  𝑃

En tilvækst i penge-

mængden medfører en

tilvækst i priserne =

inflation

SRP: Økonomiske teorier Side 10 af 27

Keynesianismen og monetarismen står overfor hinanden som modsætninger i den økonomiske teori, med

hhv. efterspørgsel og udbud som det centrale. Debatten mellem de to handler således om, hvorvidt forud-

sætningerne er pengemængdens betydning eller efterspørgslens regulerbare drivkraft.

En model for efterspørgslen

Indkomstdannelsesmodellen for en lukket økonomi

Indkomstdannelsesmodellen og dertil hørende multiplikatoreffekt udledes af Keynes teorier og forudsæt-

ninger, derfor vendes tilbage til tidligere nævnte funktion for den samlede efterspørgsel:

Modellen udvides imidlertid lidt, for at inddrage flere faktorer, som har betydning for den samlede efter-

spørgsel. Den offentlige sektor inddrages i form af offentligt forbrug og skatter, som har betydning for det

private forbrug. I en globaliseret verden er der tale om åbne økonomier i de fleste lande, hvor import og

eksport også har betydning, men disse udelades her for at lette overskueligheden, og modellen antages

således at være for en lukket økonomi.

Den samlede efterspørgsel afhænger også af det offentlige forbrug , og den samlede ligning bliver derfor:

Som det tidligere er beskrevet er det private forbrug bestemt af et nødvendighedsforbrug 



og af indkom-

sten , hvor den marginale forbrugstilbøjelighed  beskriver, hvor stor en andel af den ekstra tjente krone,

som går til forbrug. Forbrugstilbøjeligheden beskriver andelen af den disponible indkomst og ikke den sam-

lede indkomst, og det er således – i en forenklet version – indkomsten efter den gennemsnitlige skattebeta-

ling , som er interessant i forbrugsfunktionen.



For enkelthedens skyld betragtes forbrugsfunktionen uden skatten, hvorved funktionen   



 

fåes. Det undersøges nu, hvad der sker, hvis indkomsten ændres, dvs. der differentieres mht. indkomsten

:

Det fremgår af den afledede funktion, at forbruget afhænger af forbrugstilbøjeligheden ved ændringer i

indkomsten, hvilket netop passer med den tidligere beskrivelse. Det antages ydermere, at værdien for 

Afsnittet bygger i høj grad på: Andersen, Torben M. og Michael H.J. Stæhr: Økonomi på formler; 1. udg. Systime,

2009, Kapitel 9-10

SRP: Økonomiske teorier Side 11 af 27

𝑌

𝐷

𝑌

𝐷

 𝑌

𝑌

𝐷

 𝐶



 𝑐𝑌  𝐼



 𝐺



𝑌*

𝐶



 𝐼



 𝐺



Figur 2: Det Keynesianske Kryds - skatterne er ikke medta-

get, idet figuren blot skal illustrere ligevægtsindkomsten og

c’s betydning for hældningen

ligger mellem 0 og 1, altså     , da der er tale om en andel af indkomsten, og det er således ikke mu-

ligt at forbruge hele indkomsten eller intet, men et sted derimellem. En del af indkomsten vil derved altid

gå til opsparing. Derudover skal nødvendighedsforbruget ligeledes være større end nul for at give mening:



I forbrugsfunktionen (2.) gælder det ydermere, at den gennemsnitlige skattebetaling er mellem 0 og 1, altså

.

Modellen simplificeres ved, at både investeringerne og det offentlige forbrug antages at være bestemt af

ydre forhold også kaldet eksogene, hvilket betyder, at de er politisk bestemt og uafhængige af endogene

variable som indkomsten og forbruget, dvs.   



og   



Jf. den tidligere beskrivelse af det keynesianske kryds antages, at virksomhederne tilpasser deres produkti-

on til efterspørgsel, og det gælder således, at udbuddet svarer til den samlede indkomst eller produktion.

Ligeledes gælder ligevægtsbetingelsen om, at udbud og efterspørgsel er lig hinanden, dvs.

og 



 



og derved også, at

Forbrugsfunktionen kan substitueres i ligningen:



  

󰇛

  

󰇜

   



 



Vi vender nu tilbage til det keynesianske kryds

(figur 2), og ønsker at bestemme ligevægtsind-

komsten 



, hvor det gælder, at efterspørgslen

matcher den samlede indkomst eller produktion,

og det gælder derfor i dette punkt, at

 



  

󰇛

  

󰇜

   



 



, hvor

ligevægtsindkomsten bestemmes ved at isolere

:

        







󰇜



  



Herved er bestemt en model for ligevægtsindkomsten, som kan bruges i den videre analyse, hvor det un-

dersøges, hvordan efterspørgslen og produktionen udvikler sig ved ændringer i de forskellige variable. Med

andre ord undersøges det altså matematisk, hvad der sker med den samlede efterspørgsel ifølge den opstil-

lede model, når fx det offentlige forbrug øges, eller når skatterne sænkes.

SRP: Økonomiske teorier Side 12 af 27

Multiplikatoreffekten – Differentiation med funktioner af flere variable

Når det ønskes at undersøge, hvad der sker med en matematisk model eller funktion, når variablen ændres,

ser man på den afledede funktion og dermed differentialkvotienten. Denne beskriver netop den momenta-

ne hældning for funktionens graf og derved ændringen. Denne metode er allerede anvendt i forbrugsfunk-

tionen (jf. ovenstående afsnit), hvor det private forbrug, ved en ændring i indkomsten, viste sig at afhænge

af forbrugstilbøjeligheden.

Ligevægtsindkomsten består af flere variable, hvilket gør differentieringen mere kompliceret, da det i teo-

retisk ikke længere er muligt at differentiere mht. kun én variabel. Derfor anvendes partiel differentiation,

hvor der differentieres mht. én variabel ad gangen, mens de andre holdes konstante. En funktion af flere

variable 

󰇛



󰇜

differentieres således mht. til  og mht. . Funktionen ’s partielle afledede mht.  er såle-

des og den partielle afledede mht.  er . Hvis man ser på ændringer i modellen for ligevægtsind-

komsten mht. én af de variable, fx det offentlige forbrug, antages de resterende således at være konstante,

dvs. i modellen er det alene det offentlige forbrug der øges. Mere konkret undersøges modellen for lige-

vægtsindkomst, ved ændringer i de forskellige variable, og derfor kan den partielle afledede ses som multi-

plikatoreffekten ved ændringer af den valgte variabel:





 󰇛

Det ses således, at ændringen i den samlede indkomst ved en ændring af det offentlige forbrug afhænger af

både forbrugstilbøjeligheden  og den gennemsnitlige skattebetaling . Dette er i overensstemmelse med

teorien om multiplikatoreffekten, da det netop er ved forbruget (såfremt eksport/import ikke medtages), at

der sker en ”læk” i systemet således, at en del af pengene forsvinder ud af systemet til hhv. opsparing og

skattebetaling. Da både  og  er defineret til at have en værdi mellem 0 og 1, vil nævneren være mindre

end 1 og således gælder det, at den samlede brøk altid vil være større end 1. En forøgelse af fx offentligt

forbrug vil således øge den samlede aktivitet med mere end inputtet, og netop derfor er der tale om en

multiplikatoreffekt.

Som konkret eksempel på multiplikatoreffekten kan værdierne for forbrugstilbøjeligheden og skattebeta-

lingen antages at være    og   

, hvorved multiplikatoreffekten kan beregnes:

Afsnittet bygger på: Larsen, Mogens Oddershede : Funktioner af to eller flere variable I - Differentiation og optime-

ring; 1. udg. 2005. Internetadresse: http://www.larsen-net.dk/M2.htm - Besøgt d.

Adrian, Henrik m.fl.: Vismandsspillet og makroøkonomi; april 2004; Internetadresse:

http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/mat-samf/makro.pdf - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 13 af 27



󰇛



Samme resultat får man, hvis man summere op som følgende:

 

󰇜



 

󰇜



 

󰇜



󰇛  󰇜 



En forøgelse af det offentlige forbrug med 1 mia. vil altså øge den samlede efterspørgsel eller aktivitet med

1,66667 mia.

Tilsvarende partiel differentiering kan udføres for de andre variable og af logiske årsager vil ændringer i

investeringer og privat forbrug give samme afledede funktion, da konstanterne er de samme. Derfor er det

mere interessant at se på ændringer i skattebetalingen, da skattelettelser ligeledes fungerer som ekspansiv

finanspolitik, idet forbrugernes disponible indkomst stiger og derved øges efterspørgslen.

Vha. brøkreglen kan multiplikatoreffekten beregnes til:











󰇛



󰇜





󰇛 󰇛





󰇛



󰇜



Da effekten af en positiv ændring undersøges, svarer det til en forøgelse af skatterne, hvilket giver en nega-

tiv multiplikatoreffekt i overensstemmelse med Keynes’ teori. Det gælder således at skattelettelser påvirker

den samlede aktivitet med

󰇛 󰇛

og afhænger altså både af forbrugstilbøjeligheden og skattebe-

talingen, men også af de øvrige variable. Den matematiske model understøtter altså her, at skattelettelser-

ne har en mere indirekte effekt på forbruget og dermed mindre effekt, da brøken ikke altid er større end 1.

Offentlige investeringer derimod har en mere direkte og ofte større effekt på den samlede aktivitet.

Optimering med funktioner af flere variable

I forbindelse med differentiering og afledede funktioner er det interessant at se på, hvornår man rent fak-

tisk opnår den ”bedst” mulige løsning, hvor ”bedst” forstås som den største eller mindste funktionsværdi

afhængig af funktionen og det ønskværdige. Det ønskes således at optimere funktionen, deraf udtrykket

optimering, og finde værdier for den/de variable som giver den optimale løsning.

For en kontinuert funktion kan den største eller mindste funktionsværdi findes vha. differentiering, da den-

ne værdi er maksimum eller minimum for funktionsgrafen. Disse maksima og minima kaldes generelt eks-

trema og inddeles ydermere i globale og lokale ekstrema. Globalt ekstrema er maksimum eller minimum

for den samlede definitionsmængde og lokalt ekstrema er maksimum eller minimum i et interval indenfor

den samlede definitionsmængde. Med matematiske udtryk gælder der ved en funktion  med definitions-

SRP: Økonomiske teorier Side 14 af 27

mængden , hvor 



er et punkt i  følgende for globale og lokale minimum (tilsvarende gælder for maksi-

mum):

- Globalt minimum forstås som det punkt 



, hvor funktionsværdien er mindre end eller lig funkti-

onsværdien for ethvert andet punkt  i , altså hvor 

󰇛





󰇜

 󰇛󰇜.

- Tilsvarende er et lokalt minimum forstået som det punkt 



, hvor funktionsværdien er mindre end

eller lig funktionsværdien af alle punkter  i intervallet  som ligger i definitionsmængden ,

. Det gælder altså for det lokale minimum, at



󰇜, når  er et løbende punkt i in-

tervallet .

Grafen for funktionen har i alle disse ekstrema en

vandret tangent. Ved funktioner af to variable vil

den grafiske fremstilling indeholde 3 dimensioner

og således fremstå som en form for tæppe, og der

vil i punkterne opstå vandrette tangentplaner.

Punkter med vandret tangent(plan) kaldes også for

stationære punkter. De stationære punkter søges

ved optimering, da et af disse punkter er et globalt

ekstremum. Da der netop er tale om vandret tan-

gent(plan), gælder det, at tangenthældningen og

altså differentialkvotienten i det stationære punkt er nul. For funktioner af en variabel gælder det, at

 , hvormed denne ligning kan løses. For funktioner med flere variable er det mere kompliceret,

idet samtlige partielle differentialkvotienter skal være 0.

Den partielle afledede funktion kan geometrisk forstås som hældningskoefficient til tangenter i et punkt 



og den plan, som bestemmes af tangenterne, er tangentplanen for dette punkt. Hvis tangentplanen skal

være vandret, må det altså gælde, at de to tangenter begge skal være vandrette og altså have en hæld-

ningskoefficient, som er nul. Derfor inddrages gradienten , der forstås som vektoren med de partielle

differentialkvotienter som koordinater, og som derved angiver hvor meget og i hvilken retning en differen-

tiabel funktion vokser kraftigst

. Det gælder altså, at et indre punkt 



i definitionsmængden  for funkti-

onen

 

er et stationært punkt, hvis 



󰇜

. Det betyder, at

Den Store Danske: Gradient. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_statistik/Analyse,_vektor-

_og_matrixregning_og_funktionsteori/gradient - Besøgt d.

𝑍

𝑋

𝑌

𝑧  𝑓󰇛𝑥𝑦󰇜

𝑥



𝑥





𝑥





𝑥





Figur 3: Funktion g(x,y) med flere variable med stationære

punkter og tangentplan

Kilde: Larsen, Mogens Oddershede : Funktioner af to eller

flere variable I - Differentiation og optimering; side 30

SRP: Økonomiske teorier Side 15 af 27





󰇜

, 



󰇜

, . . . . . . 



󰇜

De stationære punkter finder man ved at opstille ligninger for de partielle afledede funktioner som ovenfor,

hvorved ligningssystemet kan løses, og koordinaterne til punkterne bestemmes.

For kontinuerte funktioner i en begrænset lukket mængde findes der altid et globalt maksimum og mini-

mum, men et stationært punkt er ikke nødvendigvis globalt ekstremum. Udover disse kan minimum eller

maksimum også findes i funktionens randpunkter for definitionsmængden samt i punkter, hvor  ikke

eksisterer, dvs. punkter hvor  ikke er differentiabel. Det er altså indenfor disse, at globale ekstrema skal

findes. Optimering med en funktion af flere variable handler således om, at finde stationære punkter,

randpunkter og punkter, hvor  ikke eksisterer. De stationære punkter bestemmes som beskrevet ovenfor

ved at løse ligningssystemet med de partielle afledede. Randpunkterne bestemmes ud fra de begrænsnin-

ger, der er givet i den opstillede funktion/model, men uddybes sammen med punkter, hvor  ikke eksiste-

rer. Det vigtigste er, at disse punkter ligeledes kan være globale ekstrema for nogle funktioner og således

skal inddrages i den endelige sammenligning af punkter, man har bestemt som mulige globale minima eller

maksima. Af de mange fundne punkter vil kun et af dem være globalt ekstrema, mens de andre kan være

lokale ekstrema. Afhængig af om der søges et maksimum eller minimum for optimeringen, søges det punkt,

som har hhv. den største eller mindste funktionsværdi.

Optimal multiplikatoreffekt

Hvis man ser på den konkrete model, der her er opstillet for multiplikatoref-

fekten (når offentligt forbrug  øges),





 󰇛

, har vi en funktion

med to variable, begge begrænset indenfor intervallet mellem 0 og 1. En gra-

fisk fremstilling af denne model (figur 4) viser, hvorledes multiplikatoreffek-

ten afhænger af forbrugstilbøjeligheden og skattebetalingen. Ydermere kan

det ses, at der ikke findes nogen stationære punkter indenfor definitions-

mængden, som kan være globale ekstrema. Dette passer med den matemati-

ske udregning for evt. stationære punkter, da ligningssystemet ikke har nogen

løsninger indenfor definitionsmængden (se bilag 1). Dog bliver løsningen på

ligningssystemet et maksimumspunkt ved    og   , som, på trods af, at

det ligger udenfor definitionsmængden, stadig kan bruges i forståelsen af

modellen. Både tallene og den grafiske fremstilling viser nemlig, at multiplika-

toreffekten vokser når forbrugstilbøjeligheden  vokser, samt når skattebeta-

Figur 4: Multiplikatoref-

fekten z, når offentligt

forbrug øges - c=x og t=y

SRP: Økonomiske teorier Side 16 af 27

lingen  aftager. Dette passer ind i teorien om multiplikatoreffekten, idet en højere forbrugstilbøjelighed og

en lavere skattebetaling lader flere penge komme rundt i systemet og bidrager til at øge efterspørgslen

eller den samlede aktivitet.

Den matematiske beskrivelse af indkomstdannelsesmodellen er en simplificering, idet den samlede efter-

spørgsel eller aktivitet afhænger af flere faktorer, end man umiddelbart kan gøre op. Virkeligheden er såle-

des ikke så simpel, som den er beskrevet i opstillede modeller – de er derimod altid tilnærmelser til virke-

ligheden. Den efterfølgende partielle differentiation og optimering er ydermere simplificeringer af virke-

ligheden, da disse ”alt andet end lige”-betragtninger om, at variablerne kan holdes konstante ikke passer til

en komplicerede virkelighed, hvor én variabel sjældent ændres alene. Variablene skal samtidig være ind-

byrdes uafhængige i modellen, hvilket ligeledes kan problematiseres. Alene forbrugstilbøjeligheden må

antages at være afhængig af skatteniveauet. En høj skatteprocent vil således påvirke forbrugerne til at spa-

re mindre op, når den disponible indkomst er forholdsvis lav. Man kan ligeledes forestille sig, at udover de

begrænsninger, der er givet ved funktionen, så kan optimeringen kun ske indenfor et meget lille område af

den grafiske fremstilling, da store ændringer ikke er umiddelbart sandsynlige, når man forsøger at skubbe

til konjunkturudviklingerne.

En matematisk fremstilling af Keynes’ økonomiske teorier skal således ikke ses som et bevis for dens beret-

tigelse, da den bygger på de forudsætninger som fx monetarismen anfægter. Modellen skal derimod forstås

som en tilsvarende beskrivelse af den keynesianistiske teori, og kun når man anerkender denne, kan model-

len anvendes til at beskrive multiplikatoreffekten og betydningen af forskellige stød.

Keynesianisme vs. Monetarisme

Krisepolitik

Den politiske debat er på en lang række områder fyldt af modstridende ideer om, hvad der gavner samfun-

det bedst – hvad der er mest retfærdigt, mest bæredygtigt osv. – og disse forskelligheder skyldes langt hen

ad vejen forskellige opfattelser eller ideologier om, hvordan verden hænger sammen. Tilsvarende gælder

det, at diskussionen om økonomi ligeledes handler om forskellige opfattelser, forskellige forudsætninger

som det netop er blevet anskueliggjort ovenfor. Hvorvidt den rigtige løsning på den økonomiske krise er

statslig regulering og stød til økonomien, eller tiltro til markedskræfternes naturlige genopretning handler

således om, hvorvidt den samlede efterspørgsel er afgørende og kan påvirkes, eller om regulering blot øger

inflationen og ikke har nogen nævneværdig effekt. Det handler altså i høj grad om, hvorvidt man hælder til

Keynes’ teori eller monetarismen.

SRP: Økonomiske teorier Side 17 af 27

I Danmark har debatten om den økonomiske situation været præget af spørgsmålet om offentlige investe-

ringer overfor skattelettelser, når der igen skal sættes gang i økonomien. Umiddelbart kan det diskuteres,

om begge forslag ikke har elementer af ekspansiv finanspolitik, som Keynes ville have foreslået det. Allige-

vel opstår der en forskel mellem de to politikker, som ikke bare handler om, at skattelettelser formentlig er

mindre effektive, da skatten kun påvirker forbruget indirekte. Oppositionens forslag om fremrykkelse af

offentlige investeringer

vil øge den samlede aktivitet og dermed sætte gang i økonomien ud fra et keyne-

siansk perspektiv. Denne argumentation ses fx hos S-SF’s udspil Fair Løsning: ” Derfor er der brug for at

kickstarte beskæftigelsen med en fremrykning af offentlige investeringer. Det gavner navnlig den private

beskæftigelse.”

De offentlige investeringer sætter ifølge keynesianismen gang i beskæftigelsen, øger ind-

komsten og derved forbruget. Efterspørgslen multipliceres altså, som modellen beskriver det. Samtidig

forårsager dette, at der bruges en del af de penge, som man ellers skulle have brugt senere, hvor en ny

højkonjunktur kunne være opstået. P den måde kan fremrykkelsen umiddelbart øge mulighederne for at

føre en kontraktiv finanspolitik i opgangstider, som Keynes foreslår, hvor man holder igen med det offentli-

ge forbrug for ikke at lade konjunkturerne løbe løbsk.

Kritikken af denne løsning er, at den umiddelbart er kortsigtet, hvilket er i god tråd med monetaristernes

generelle standpunkt overfor den keynesianske reguleringsmekanisme. Det øgede offentlige forbrug vil

rigtig nok øge efterspørgslen på kort sigt, men denne forøgelse vil ikke holde, hvilket på længere sigt vil give

et negativt resultat, da de stigende lønninger og priser ikke af sig selv falder tilsvarende tilbage. På den må-

de ender man i en situation, hvor den samlede aktivitet eller indkomst ikke er steget væsentligt i modsæt-

ning til priserne pga. den øgede pengemængde i samfundet. Forsøget på konjunkturregulering ender såle-

des i en højere inflation, hvilket er yderst skadeligt for økonomien. Samtidig er der tale om et forslag, som

endnu ikke er vedtaget og altså langt fra implementering. jjf. monetaristernes fokus på fejlslagen økono-

misk politik kan situationen til den tid se anderledes ud, hvorved ”stødet” kommer for sent, evt. med den

omvendte effekt til skade for den økonomiske vækst og inflationen.

Regeringens ”genopretningspolitik” og generelle økonomiske politik er derimod langt mere fokuseret på

balance på statsbudgettet, samt i første omgang på skattelettelser for at kickstarte økonomien

. Regerin-

gen bruger bl.a. finanskrisen som argumentet for skattelettelser i Forårspakken 2.0. Fx udtaler Lene Esper-

Fairløsning.dk; Fair Løsning – sammen ud af krisen; Internetadresse:

http://www.fairlosning.dk/images/Soc_A4_bogplan_v13.pdf - Besøgt

Ibid., side 27

Statsministeriet: Genopretningspakken – Danmarks ud af krisen - regning betalt; Internetadresse:

http://www.stm.dk/publikationer/genopret_10/genopretningspakken_danmark_ud_af_krisen_regningen_betalt_maj

_2010_web.pdf - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 18 af 27

sen, at ”(…) reformen skal være med til at sætte gang i væksten i vores samfund igen. Altså være med til at

sikre, at vores økonomi ikke går fuldstændig i stå”

Selvom skattelettelser, som før nævnt, kan ses som ekspansiv finanspolitik, vil monetarister til enhver tid

foreslå dette i et samfund som det danske med et højt skattetryk, da laissez-faire-politik ikke blot handler

om at lade stå til. Generelt handler det mere om frihed til den enkelte og en mindre stat, som kun vareta-

ger de vigtigste opgaver i forlængelse af neoliberalister som Hayek, der i høj grad havde det samme syn på

økonomien som Milton Friedman. Udover vigtigheden af at holde budgetbalancen er det vigtige at sikre

gode konkurrencevilkår og et mere fleksibelt arbejdsmarked gennem en markedsbaseret økonomi, som

ikke er reguleret af staten. Skattelettelser vil således medvirke til en større frihed og derved styrke det frie

initiativ, som er altafgørende for den økonomiske vækst. Efterspørgslen vil herved ikke falde tilbage til ud-

gangspunktet efter ”stødet”, men fortsat stige, da markedsøkonomien uden regulering vil sørge for vækst.

Keynes gjorde op med ideen om samfundsøkonomi som sammenlignelig med husholdningsøkonomi og

grundlagde på mange måder moderne makroøkonomi. Det er altså vigtigere at sætte gang i økonomien,

når der opleves krisetider, end det er at spare, når man ser røde tal, da et underskud kan tilbagebetales i

opgangstider og højkonjunktur med en kontraktiv finanspolitik. Netop dette fokuserer oppositionens ”Fair

Løsning” på, idet fremrykkede offentlige investeringer måske umiddelbart fører til et større underskud,

men på længere sigt gavner den samlede økonomi: ” Det skal bemærkes, at offentlige investeringer reelt

har en ganske beskeden negativ effekt på det offentlige underskud.”

Selvom skattelettelser her ses som et mere monetaristisk forslag, skal regeringens økonomiske politik ikke

ses som entydigt monetaristisk, da der i Danmark er en rimelig konsensus om de økonomiske forudsætnin-

ger, hvilket hælder mod en keynesiansk tankegang. Når Venstres politiske ordfører, Peter Christensen siger,

at ”(…) vi har jo ikke så mange andre håndtag at dreje på end skat”

, tyder det således på an grundlæg-

gende forståelse af den økonomiske sammenhæng, hvor det rent faktisk er muligt at regulere økonomien,

eller ”dreje på håndtagene”. En sammenligning af Venstres og Liberal Alliances politik, som i langt højere

grad har et monetaristisk perspektiv, bidrager til at tydeliggøre dette, hvilket kan illustreres med nedenstå-

ende citat:

Jyllands-Posten: Lene E.: Skattelettelser skal kickstarte økonomien; 22. dec. 2008; Internetadresse:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1550423.ece - Besøgt

Fair Løsning: op. cit. Side 28

Jyllands-Posten: V: Mulige skattelettelser midt i 2009; 1. dec. 2008; Internetadresse:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1529999.ece - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 19 af 27

”Udover manglende konsekvens for finanssektorens kunder er krisen er primært skabt af følgende

forhold; (…)Udvidelse af pengemængden og yderligere rentesænkninger, hver gang markedet prøve-

de at korrigere spekulative bobler. (…) Så svaret her er skattelettelser - og det er selvfølgelig særligt

ærgerligt, når man så kan konstatere at regeringen netop har forspildt en historisk mulighed for i eet

hug at gøre både det langsigtet strukturelt rigtige og det kortsigtet mest effektive i den nuværende si-

tuation.”

Dette er en klart mere monetaristisk opfattelse, hvor fejlagtig pengepolitik, for meget politisk styring har

forårsaget krisen. Der fremgår tydeligt en direkte kritik af statens regulering, og at dette er skyld i selve

krisen, da det har øget pengemængden og hæmmet konkurrenceevnen og det frie initiativ. Det er ikke ka-

pitalismen, der har lidt nederlag, men den regulerede kapitalisme eller med andre ord den blandingsøko-

nomi, som Keynes selv stod i spidsen for. I sammenligning med Liberal Alliance står det klart, at regeringens

økonomiske politik ikke entydigt kan tolkes som monetaristisk, men dog stadig mere end oppositionen.

Hvorvidt skattelettelser eller offentlige investeringer er mest effektivt afhænger af, hvilken verdensanskuel-

se man kommer med, da de økonomiske forudsætninger, som der tidligere er redegjort for, er afgørende

for effekten af de økonomiske tiltag. Set ud fra et keynesianistisk synspunkt vil oppositionens krisepolitik

altså være mest effektiv, da offentlige investeringer har den største og mest direkte effekt på forbruget og

efterspørgslen sammenlignet med skattelettelser, som den matematiske model også beskriver. Tilsvarende

vil et mere monetaristisk udgangspunkt for regeringen betyde, at skattelettelser og opretholdelse af balan-

cen på statsbudgetterne vil forbedre konkurrenceevnen og dermed øge den økonomiske vækst. Dette vil

være mest effektivt, fordi den ekspansive finanspolitik fører til inflation. Derudover synes det at spille ind,

som før nævnt, at de to økonomiske politikker ikke udelukkende skal ses som det ”rigtige” ud fra de to per-

spektiver, men også som en forlængelse af den samfundsindretning man ønsker. Selvom skattelettelser

måske kan gavne væksten, vil oppositionen formentlig stadigvæk pege på offentlige investeringer, da et

stærkt velfærdssamfund og statslig styring langt hen ad vejen er ønskværdigt.

Troværdigheden af økonomiske modeller

De matematiske modeller – både den indkomstdannelsesmodel der er beskrevet, samt andre matematisk-

økonomiske modeller – skal ikke ses som evidens for en given teori, men udelukkende som en understøt-

telse af de beskrevne tendenser ud fra samme forudsætninger. Det er helt afgørende for en model, hvilke

forudsætninger der opstilles. Moderne matematiske modeller, som forsøger at beskrive den danske øko-

nomi og komme med prognoser, er dog mere nuancerede i deres forudsætninger og kan således ikke ude-

Liberalalliance.dk: Vejen ud af finanskrisen er skattelettelser; 13. mar. 2009; Internetadresse:

http://www.liberalalliance.dk/2009/03/vejen-ud-af-finanskrisen-er-skattelettelser.html - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 20 af 27

lukkende betragtes som keynesianistiske eller monetaristiske. Der findes i Danmark en række forskellige

økonomiske modeller baseret på den danske økonomi som bidrager med bl.a. prognoser. Der vil her ind-

drages to modeller, ADAM

og SMEC

fra hhv. Danmarks Statistik og Det Økonomiske Råd, som begge

udtrykker, at de er ”inspireret af den keynesianske tradition”

– citeret fra ADAM – men anerkender også,

at indkomstmultiplikatoren primært har sin betydning på kort sigt: ”However, wages react to changes in

unemployment, and in the long run production is determined by supply-side factors such as the labour force,

the capital stock and technology.”

– citeret fra SMEC.

Som det tidligere blev nævnt med indkomstdannelsesmodellen, skal en økonomisk model ikke ses som

evidens for nogen teori, da de samme økonomiske forudsætninger gør sig gældende. Modeller, som ADAM

og SMEC, er til dels bygget op omkring empirisk data, hvor den økonomiske situation og tendenserne i

Danmark er afgørende for modellens prognoser. Det er her vigtigt, at modellens forudsætninger tydeliggø-

res for at acceptere de beregninger eller prognoser, som modellen kommer med, da økonomi netop ikke er

en eksakt, beviselig videnskab, men en socialvidenskab, hvor handlemønstre er altafgørende. Økonomiske

modeller, uanset teoretisk udgangspunkt, er – og vil altid være – forsimplinger af den virkelige verden. De

kan aldrig beskrive samfundet helt præcist, og de matematiske metoder som differentiation og optimering

er forsimplinger af virkeligheden og bunder på en række forudsætninger – som fx indbyrdes uafhængighed

mellem variablerne – som virkeligheden ikke kan leve op til.

Selvom ADAM og SMEC bygger på en mængde empiriske, statistiske observationer, er det stadig svært at

spå om fremtiden, specielt om de faktorer Keynes anser for usikre, såsom det private forbrug og investerin-

gerne. Derfor vil prognoser altid kun være ”kvalificerede” gæt på, hvad der vil ske, hvilket betyder, at det

kan ikke fuldt ud gøres op i ligninger, hvordan forbrugerne forventer, økonomien udvikler sig. Derfor var

Keynes også tilbageholdende med at benytte matematiske modeller, fordi ”it is better to be roughly right

than precisely wrong”

Der ligger et spørgsmål i denne problematisering, om hvorvidt de økonomiske modeller i Danmark kan op-

fattes som objektive, eller om der blot eksisterer en konsensus om en overvejende keynesiansk skole. Dette

medfører en accept af modellens betingelser og kritisk stillingtagen, fordi kun et mindretal rent faktisk an-

fægter keynesianismens hovedpunkter. Spørger man monetarister som Friedman, vil der ikke være en ac-

Danmarks Statistik; ADAM – En model af dansk økonomi; Internetadresse:

http://www.dst.dk/Vejviser/ADAM/Dokumentation/ADAM_MODEL.aspx - Besøgt

Det Økonomiske Råd; SMEC – Modelbeskrivelse og modelegenskaber; 2007, Internetadresse:

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Arbejdspapirer/2007-1.pdf - Besøgt

Danmarks Statistik: ADAM; op. cit. side 25

Det Økonomiske Råd: SMEC; op. cit. side 3

Kureer, Henrik: International økonomi A-niveau. Bind 1, Nationaløkonomi. 2. udg. Systime, 2010, side 373

SRP: Økonomiske teorier Side 21 af 27

cept af modellernes prognoser, fordi de bl.a. hviler på keynesianske traditioner, hvilket ikke kan anses for at

være korrekt ifølge monetarismen. Det økonomiske grundlag for de danske prognoser, og den dansk-

økonomiske politik, kan altså tænkes at ligge i en almindelig anerkendelse af Keynes forudsætninger. På

trods af løbende empiriske modificeringer af modellen, bør man således have i mente, at prognoser og

fremstillinger fra institutioner som DST og Det Økonomiske Råd kun accepteres, så længe der eksistere en

nogenlunde fælles dansk konsensus om den økonomiske skole.

Da makroøkonomi ikke er en eksakt videnskab, kan det som andre socialvidenskaber paralleliseres med de

politiske ideologier. De økonomiske skoler har således en tendens til at finde opbakning blandt de ideologi-

er, hvor forudsætningerne og løsningerne passer bedst ind. Keynesianismen vil således klart finde størst

opbakning blandt den socialistiske eller socialliberale del, som yder stor tiltro til en stor stat og regulering af

økonomien. Omvendt vil liberalister i langt højere grad finde monetarismen passende, fordi den bygger på

det frie initiativ, konkurrenceevne og en lille stat. I forlængelse af dette, vil partiernes holdninger til sam-

fundets indretning i forhold til velfærdsstaten også have betydning. Tilhængere af Keynes vil i højere grad

pege på et stærkt velfærdssystem og måske endda en universel velfærdsstatsmodel, hvor staten har mange

udgifter, med derved også er i stand til at regulere på den private indkomst. Omvendt vil monetaristiske

tilhængere være mere tilbøjelig til at skabe incitament for den residuale velfærdsstatsmodel, fordi den fri

konkurrence og den lille stat eksistere stærkest her. I forhold til velfærdstrekanten vil keynesianismen og

monetarismen også være placeret overvejende ved hhv. staten og markedet. Dette skal således tages med i

overvejelserne, når der anbefales en given løsning på økonomiske problemer. Dette passer også med den

offentlige debat, hvor oppositionen i den røde blok overvejende fører ekspansiv finanspolitik, mens den

mere liberale regering hælder mere mod monetaristiske skattelettelser og balancer på statsbudget.

Anbefalinger i den økonomiske politik skal både ses i lyset af, hvilken økonomisk skole der er udgangspunk-

tet, samt hvilke politiske interesser der ligger i en anbefaling. Organisationer som Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd (AE) og Cepos, som begge komme med anbefalingerne for den økonomiske politik, skal derfor

vurderes ud fra deres hensigter og intentioner og også på, hvilke økonomiske skoler de hver især repræsen-

terer. Som liberal tænketank er Cepos klar tilhænger af en monetaristisk model og dertilhørende anbefalin-

ger om skattelettelser og laissez-faire politik

. Omvendt foretrækker AE mere keynesiansk baserede anbe-

falinger som ekspansiv finanspolitik. AE kritiserer regeringens skattestop og skattelettelser og anbefaler, i

Ågerup, Martin: Finanskrise skyldes for meget politisk regulering; 06.10.08; Cepos.dk; Internetadresse:

http://www.cepos.dk/publikationer/kommentar/enkelt-visning-kommentar/artikel/finanskrise-skyldes-for-meget-

politisk-regulering-1/ - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 22 af 27

modsætning til Cepos, offentlige investeringer som genopretningsplan

. De to organisationer forsøger

begge at komme med kvalificerede bud på den ”rigtige” vej ud af krisen, med understøttelse af de økono-

miske modeller. Spørgsmålet er, hvorvidt man kan stole på de anbefalinger, der tydeligvis har forskellige

hensigter, men samtidig bruger de økonomiske modeller. Modellerne skal således i lige så høj grad anses

for utroværdige og politiserede, som de to organisationer, selvom ingen af dem direkte ønsker at fremstå

med en bevidst politisk agenda. I en mail fra Cepos (bilag 2) svarer civiløkonomen Henrik Holm på spørgs-

målet om denne problemstilling: ”Jeg tror ikke du finder den store forskel i modelvalg mellem f.eks. Cepos

og AE rådet - det er mere de spørgsmål, man stiller, og fortolkningen af resultaterne der er forskellige.”

Det er af afgørende betydning for udfaldet, om man vælger en rent keynesiansk model eller monetaristisk

model, men i forhold til modeller som ADAM og SMEC er modelvalget, som Henrik Holm antyder, mindre

væsentligt, da de afviger mindre fra hinanden og indeholder forudsætninger fra både den keynesianistiske

og monetaristiske tradition. I dette tilfælde kan vigtigheden af spørgsmålene der stilles og fortolkningen af

resultaterne medvirke til at reducere modellerne til et redskab, der kan anvendes i det omfang, det er pas-

sende. Modellerne anvendes for det første til prognoser om fremtiden, hvor de måske er mest objektive.

Desuden anvendes de til økonomiske anbefalinger, fra fx AE og Cepos, hvor det, ud fra Henrik Holms udta-

lelse kan tænkes, resultatet fortolkes på en måde, som passer ind i en politiserende hensigt. På den måde

er forsøget på at objektivisere de økonomiske anbefalinger gennem avancerede økonomiske modeller sta-

dig afhængig af de økonomiske forudsætninger, man vælger at godtage, fordi den anvendte models forud-

sætninger er af stor betydning for det ”søgte” resultat. Forudsætninger, som kan være svære at placere

rent politisk for den enkelte borger.

Økonomiske anbefalinger og politikker bør derfor ideelt set, altid vurderes ud fra, hvilke politiske hensigter

der ligger i dem, samt hvilke økonomiske skoler der synes at danne grundlag for forudsætningerne. En kri-

tisk stillingtagen til prognoser, anbefalinger og forklaringer om økonomien kan adskille dem og vurdere,

hvilket grundlag de synes at være baseret på. Det betyder dog ikke, at man herigennem kan nå frem til en

universel sandhed om økonomien og de ”rigtige” løsninger. Anbefalinger og politikker vil fortsat være base-

ret på forskellige forudsætninger om økonomien, det afgørende er, at denne anerkendelse eksisterer, så

der ikke sås tvivl om subjektiviteten i den økonomiske videnskab.

Pedersen, Frederik I.: Brug finansloven til at sætte gang i dansk økonomi; 22. okt. 2009; Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd; Internetadresse: http://www.ae.dk/analyse/brug-finansloven-til-saette-gang-dansk-okonomi - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 23 af 27

Konklusion

Skal Danmark øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne for at genoprette den danske økonomi? Den

finansielle krise har bragt fornyet fokus på grundlæggende økonomisk politik, men det ændrer ikke ved det

faktum, at der er tale om to økonomiske teorier med forskellige forudsætninger og som derfor aldrig kan

give noget entydigt, objektivt svar. På den ene side står tilhængerne af keynesiansk ekspansiv finanspolitik,

hvor efterspørgslen er afgørende og kan reguleres gennem ”stød” til økonomien, og på den anden side

tilhængerne af monetarismens laissez-faire politik, hvor udbuddet og pengemængden er afgørende og ek-

spansiv finanspolitik er relativt ineffektiv. Opfattelserne kan nærme sig og supplere hinanden, som det er

tilfældet med de økonomiske modeller, men de forskellige forudsætninger og politiske hensigter vil altid

adskille økonomiske politikker fra hinanden.

Imidlertid er det klart, at en ekspansiv finanspolitik, ud fra et keynesianistisk perspektiv, vil øge den samle-

de efterspørgsel. Omvendt vil monetarismen hævde, at denne økonomiske politik øger inflationen og på

længere sigt er ineffektiv. Forudsætningerne er således det helt essentielle for at forstå forskellene mellem

de to økonomiske skoler, og ingen kan som udgangspunkt antages mere rigtig end den anden.

En økonomisk politik vil derfor typisk skulle ses i forlængelse af, hvilken politisk observans der er udgangs-

punktet, fordi opbakning til de to teorier også handler om hvilken samfundsmodel man ønsker. En diskussi-

on mellem keynesiansk baseret økonomisk politik overfor monetaristisk laissez-faire politik er således også

en diskussion mellem socialismen og liberalismen og økonomiske anbefalinger skal derfor også ses med et

sådant udgangspunkt.

De to økonomiske skoler vil altid stå som modpoler i deres reneste form, og en udvikling mod anerkendelse

og accept af den ene frem for den anden kan derfor være problematisk, da det i sidste ende handler om en

fælles konsensus for de økonomiske forudsætninger. Denne konsensus afspejler måske den samfundsorden

der eksisterer. Men modeller, som SMEC og ADAM, skal stadig betragtes som forenklede, forudsætningsbe-

stemte modeller med udgangspunkt i økonomiske teorier. De er ikke eksakt evidens eller objektiv viden-

skab for den økonomiske udvikling.

Emilie Turunen har således delvist ret, når hun fastholder de politiske forskelle som det grundlæggende i

den økonomiske debat og ikke basale regnefærdigheder. Selv om der måske eksistere en vis konsensus om

den økonomiske skole, vil der altid være forskelle, som ikke handler om regnefejl, men om ideologi, meto-

de og forudsætninger.

SRP: Økonomiske teorier Side 24 af 27

Litteraturliste/kilder

Bøger:

- Andersen, Torben M.: Samfundsøkonomi; 1. udg. Systime, 2006.

- Andersen, Torben M. og Michael H.J. Stæhr: Økonomi på formler; 1. udg. Systime, 2009.

- Amoroso, Bruno (red.): Keynes i dag; 1. udg. Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1986.

- DeLong, J. Bradford og Martha L. Olney: Macroeconomics; 2. udg. McGraw-Hill/Irwin, 2006.

- Jacobsen, Gudrun Sveistrup: Keynes Modellen; 1. udg. Samfundslitteratur, 1977.

- Jespersen, Jesper: Milton Friedman - en pragmatisk revolutionær; i serien Økonomiens konger, 1.

udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2002.

- Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes; i serien Økonomiens konger, 1. udg. Jurist- og Økonom-

forbundets Forlag, 2002.

- Jespersen, Jesper: Introduktion til makroøkonomi; 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag,

2009

- Keynes, John M.; Fremtidens pengepolitik; Overs. ved N. J. Ehrenreich Hansen; Martins Forlag, 1925

- Kureer, Henrik: International økonomi A-niveau. Bind 1, Nationaløkonomi. 2. udg. Systime, 2010.

- Thorndal, Morten Hansen: Modernitetens politiske teoretikere; 1. udg.; Columbus; 2004

Artikler, kompendier, politiske udspil m.m.:

- Adrian, Henrik m.fl.: Vismandsspillet og makroøkonomi; april 2004; Internetadresse:

http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/mat-samf/makro.pdf - Besøgt

- Danmarks Statistik; ADAM – En model af dansk økonomi; Internetadresse:

http://www.dst.dk/Vejviser/ADAM/Dokumentation/ADAM_MODEL.aspx - Besøgt

- Den Store Danske: Gradient. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_statistik/Analyse,_v

ektor-_og_matrixregning_og_funktionsteori/gradient - Besøgt

- Det Økonomiske Råd; SMEC – Modelbeskrivelse og modelegenskaber; 2007, Internetadresse:

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Arbejdspapirer/2007-1.pdf - Besøgt

- Dr.dk/debatten: Hvordan truer Obamas krise Danmark?; 4. nov. 2010; Internetadresse:

http://www.dr.dk/DR2/D/Debatten/Udsendelser/2010/11/htm - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 25 af 27

- Fairløsning.dk; Fair Løsning – sammen ud af krisen; Internetadresse:

http://www.fairlosning.dk/images/Soc_A4_bogplan_v13.pdf - Besøgt

- Jyllands-Posten: V: Mulige skattelettelser midt i 2009; 1. dec. 2008; Internetadresse:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1529999.ece - Besøgt

- Jyllands-Posten: Lene E.: Skattelettelser skal kickstarte økonomien; 22. dec. 2008; Internetadresse:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1550423.ece - Besøgt

- Larsen, Mogens Oddershede : Funktioner af to eller flere variable I - Differentiation og optimering;

1. udg. 2005. Internetadresse: http://www.larsen-net.dk/M2.htm - Besøgt d.

- Liberalalliance.dk: Vejen ud af finanskrisen er skattelettelser; 13. mar. 2009; Internetadresse:

http://www.liberalalliance.dk/2009/03/vejen-ud-af-finanskrisen-er-skattelettelser.html - Besøgt

- Pedersen, Frederik I.: Brug finansloven til at sætte gang i dansk økonomi; 22. okt. 2009; Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd; Internetadresse: http://www.ae.dk/analyse/brug-finansloven-til-saette-

gang-dansk-okonomi - Besøgt

- Skatteministeriet: Skattestoppet; Internetadresse:

http://www.fm.dk/Arbejdsomraader/Okonomiske%20vurderinger/Skattepolitiske%20problemstilli

nger/Skattestop%20og%20gebyrpolitik.aspx – Besøgt

- Statsministeriet: Genopretningspakken – Danmarks ud af krisen - regning betalt; Internetadresse:

http://www.stm.dk/publikationer/genopret_10/genopretningspakken_danmark_ud_af_krisen_reg

ningen_betalt_maj_2010_web.pdf - Besøgt

- Ågerup, Martin: Finanskrise skyldes for meget politisk regulering; 06.10.08; Cepos.dk; Internet-

adresse: http://www.cepos.dk/publikationer/kommentar/enkelt-visning-

kommentar/artikel/finanskrise-skyldes-for-meget-politisk-regulering-1/ - Besøgt

SRP: Økonomiske teorier Side 26 af 27

Bilag

Bilag 1: Stationære punkter ved multiplikatoreffekten

For multiplikatoreffekten ved en forøgelse af offentligt forbrug er givet en funktion

En partiel differentiation af funktionen giver følgende partielle afledede:

Evt. stationære punkter skal findes, hvor gradienten er nul, dvs. hvor begge partielle afledede giver nul:

Idet løsningen ligger uden for funktionens definitionsmængde findes der ingen stationære punkter, hvilket

yderligere kan ses på den grafiske fremstilling. Løsningen er dog stadig brugbar, da den fortæller, at multi-

plikatoreffekten vokser, jo større forbrugstilbøjeligheden er, samt jo mindre skattebetalingen er. Det er

altså i funktionens randpunkter, vi skal finde det globale maksimum, altså det punkt hvor c går mod 1 og

hvor t går mod 0.

Dette kan yderligere illustreres ved brug af "slider control" i TI Interactive, hvor der ses samme tendenser

som beskrevet ovenfor:









1 -







1 -





> 0 and

< 1 and

> 0 and

< 1























- 1















- 1





+ 1





























+ 1





solve























= 0 and

















= 0,





























= 0 and

= 1













2.7027













1.53846

SRP: Økonomiske teorier Side 27 af 27

Bilag 2: Mailkorrespondance med Cepos

Mail til Cepos:

Jeg er gymnasieelev i gang med StudieRetningsProjektet (SRP) i 3.g, hvor jeg skriver om økonomiske teorier

og modellering i Samfundsfag og Matematik.

I den forbindelse finder jeg det interessant at se på, hvor objektiv man kan være i sine modelleringer af

økonomi og finanspolitik og altså hvor objektiv de anbefalinger, man kommer med til den økonomiske poli-

tik kan være.

Helt indledende er jeg interesseret i at høre, hvordan Cepos forholder sig til økonomiske teorier (Keynesia-

nisme vs. Monetarisme) og om de analyser og anbefalinger, der foretages grundlæggende bunder i en af

disse teorier og grundantagelser/forudsætninger, som fx efterspørgslen og multiplikatoreffektens betyd-

ning for væksten i modsætning til laissez-faire-politik, hvor markedet overlades til sig selv og antages at

være i stand til at regulere sig selv.

Store dele af den danske økonomiforståelse og økonomiske skole bunder i mere eller mindre grad i keyne-

sianistiske principper og antagelser, men er disse forudsætninger om den økonomiske forståelse ikke et

problem i forhold til at levere saglige og objektive anbefalinger til den økonomiske udvikling, fx omkring

hvorvidt offentlige investeringer gavner væksten? Og på samme måde kunne man sige det er et problem,

hvis anbefalinger bunder i en monetaristisk opfattelse.

Og er anbefalinger fra både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Cepos således ikke politiseret og altså

udtryk for politiske holdninger i lige så høj grad som den almindelige politiske debat giver udtryk for? Man

kan måske endda snakke om et ideologisk felttog, når organisationer fra den ene eller anden side forsøger

at præge debatten i økonomisk politik.

Det er overvejelser som er ret essentielle i opgaven og derfor vil det være en stor hjælp at høre, hvordan to

modstående parter som AE og Cepos forholder sig til den økonomiske politik og de anbefalinger man kom-

mer.

På forhånd tak

Hilsen

Mail fra , civiløkonom i Cepos:

Hej

Gode tanker du har gjort dig! Du skal vide at Cepos er en lille organisation, der lever af de midler vi kan

samle ind. Vore national økonomer er meget hængt op og har ikke altid tid til at kaste sig over "ekstra ar-

bejde" som det spørgsmål du stiller.

Jeg sender din mail videre, og så må vi se om de svarer.

Personligt (civil økonom) kan jeg fra hoften sige at langt den overvejende del af de analyser Cepos kommer

med er baseret ud fra de økonomiske modeller, der anvendes af finansministeriet, samt af "Dream" grup-

pen.

Jeg tror ikke du finder den store forskel i modelvalg mellem f.eks Cepos og AE rådet - det er mere de

spørgsmål man stiller, og fortolkningen af resultaterne der er forskellige.

Venlig hilsen

CEPOS