On the Lake af Olaf Olafsson

Guldnotat til ”On the lake”

EN HJÆLPENDE HÅND .......................................................................... 1

NOTEPAPIRET .............................................................................................. 1

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................................ 1

1. SUMMARY (RESUMÉ AF TEKSTEN) ................................................. 2

FACTS OM TEKSTEN ”ON THE LAKE” ................................................................ 2

SELVE NOVELLEN .......................................................................................... 2

2. CHARACTERIZATION OF MARGRET AND OSKAR ............................. 4

MARGRET ................................................................................................... 5

Beskyttende og bekymret mor ............................................................. 5

Margrets forholdt til familien .............................................................. 5

Karakteristik af Margret alt i alt .......................................................... 6

OSKAR........................................................................................................ 6

Oskars rolle som far ............................................................................. 6

Oskar tager ikke ansvar ....................................................................... 7

Karakteristik af Oskar alt i alt .............................................................. 8

FORHOLDET MELLEM MARGRET OG OSKAR ...................................................... 9

Mistillid og mangel på fortrolighed ..................................................... 9

Forholdet mellem Margret og Oskar alt i alt ..................................... 10

3. COMMENT ON VILHELM’S ROLE IN THE STORY ............................ 10

VILHELMS ROLLE ......................................................................................... 10

Vilhelm i kontrast til Oskar ................................................................. 10

Margrets syn på Vilhelm .................................................................... 11

4. DISCUSSION OF WHAT MAKES A GOOD FATHER RELATED TO THE

TEXT................................................................................................... 12

GENERELT OM, HVAD DER GØR ÉN TIL EN GOD FAR ........................................... 13

TEMAET I FORHOLD TIL NOVELLEN .................................................................. 14

Tip: For at springe til et afsnit, klik da på overskriften i

indholdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,

du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,

eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-

digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog

være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede

ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet

syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din

analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der

understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i

din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad

vi mener og tage stilling til, om du er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der

altså er tale om vores subjektive fortolkning af situationer og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-

ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og

citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal der-

imod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med

din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og for-

tolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og

fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder.

På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde

ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der

viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil

du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen

til B-opgaven her.

1. Summary (Resumé af teksten)

Det er ikke så lige til at skrive et summary. Det kan være svært at afgøre,

hvilke ting, der er de mest vigtige for en tekst. Dit resumé må kun fylde

150-200 ord, og det gælder derfor om at have overblik over teksten, så du

kan begrænse dig og sørge for, at du kun medtager det allermest centrale.

Det kommer an på teksten, hvad man skal være særlig opmærksom på, og

der er derfor ikke nogen overordnet skabelon. Dog er det vigtigt, at du

kommer ind på hvem, hvornår, hvor og hvad. Hvordan du vil komme ind

på disse dele er op til dig, men for at give et overblik og gøre det nemme-

re at skrive resumeet, har vi opstillet de væsentligste ting i punktform. Det

er op til dig at strukturere resuméet ud fra disse punkter.

Facts om teksten ”On the lake”

 Forfatter: Olaf Olafsson

 Titel: “On the Lake”

 Genre: Short story

 Udgivelsesår: 2008

 Indledning: En god måde at indlede afsnittet, hvor du skal give et

summary kan derfor være: "’On the Lake’ was published by Olaf

Olafsson in 2006. The short story is about…”

Selve novellen

Personer (hvem)

 Margret, der er gift med Oskar og mor til Jonas

 Oskar, der er gift med Margret og far til Jonas

 Jonas, der er Margret og Oskars seksårige søn

 Vilhelm, der redder Jonas ved bådulykken

 Bjorn, der er med Vilhelm og hjælper til, da båden kæntrer

Tid (hvornår)

 Nutid: Der er ikke præcise tidsangivelser, men novellen foregår

formegentlig i nutiden

 Novellens tid: Novellen strækker sig kun over en aften

Sted (hvor)

 I sommerhuset: Starten af novellen foregår i Margret og Oskars

sommerhus, hvor de sidder i stuen

 Ved søen: Der er et flashback tilbage til, da Jonas faldt i vandet ved

søen

 I sommerhusets stue: Efter flashbacket ved søen foregår handlingen

igen i sommerhusets stue

 Ved svigerforældrenes sommerhus: Oskar går med Bjorn til

svigerforældrenes sommerhus

 Tilbage i stuen i sommerhuset: Til sidst foregår handlingen tilbage i

stuen i sommerhuset igen

Handlingen (hvad)

 Udgangssituationen: Margret sidder i stuen sammen med sin mand

Oskar og deres sommerhusnaboer Vilhelm og Bjorn. Margret rejser

sig dog hele tiden for at se efter, om hendes søn Jonas stadig trækker

vejret. Han har været udsat for en ulykke som Vilhelm har reddet ham

fra, men Oskar siger til hende, at hun ikke skal bekymre sig mere og,

at Jonas er okay. Vilhelm har ikke lyst til at tale om episoden og byder

de to mænd fra nabohuset på whisky for at dreje samtalen hen mod

et andet emne.

 Ved søen: Der er et flashback, hvori det fermgår, at Oskar efter

aftensmaden foreslog, at han og Jonas skulle tage ud at fiske, fordi

han havde lovet Jonas det. Selvom Margret bad ham vente med at

tage af sted til dagen efter, tog de alligevel ud på søen, men da de

ikke fangede nogen fisk, blev Jonas irritabel. Jonas fortalte sin far, at

han syntes, fisketuren var kedelig, fordi faren aldrig ville sejle lige så

vildt som naboen Vilhelm gjorde. For at vise, at han også kunne sejle

på den måde, satte Oskar farten op, hvilket resulterede i, at båden

kæntrede. Vandet var for koldt til, at de kunne svømme i land, og de

overlevede kun, fordi Vilhelm så dem falde i vandet og hjalp dem i

land. Til sidst havde Oskar ikke styrke nok til at holde fast ved sin søn

og måtte slippe ham for at redde sig selv, men det lykkedes Vilhelm at

redde dem begge.

 Margret udspørger: Margret har ikke set, hvordan båden kæntrede

og forsøger at udspørge mændene om, hvad der er sket. Oskar

afbryder imidlertid hele tiden og foreslår, at de skal drikke mere

whisky og spille kort. Da Margret presser på for at få at vide, hvad der

er sket, lyver Oskar og siger, at der må have været noget galt med

båden. Vilhelm har set, at det er Oskar, der var skyld i ulykken, men

han fortæller ikke noget om det. Oskar ved, at Vilhelm har set, hvad

der i virkeligheden er sket og hvert sekund kan røbe det over for

Margret, men alligevel provokerer han Vilhelm. Oskar siger, at hans

svigerfar tit har påpeget, at den måde, Vilhelm sejler på, er uansvarlig.

Vilhelm svarer dog bare, at det må være en god kikkert, hans svigerfar

har, siden han kan se, hvordan han sejler på så lang afstand. Da

Vilhelm taber flere af runderne i kortspillet sidder Oskar og håner ham

for det, men det går til sidst op for ham, at han er ved at miste

kontrollen over situationen, fordi Vilhelm når som helst kan afsløre, at

han har holdt skjult, at det i virkeligheden var hans skyld, at båden

kæntrede og, at han udsatte deres søn for fare.

 Mændene henter mere whisky: Mændene, der er på besøg vil gerne

have mere whisky, og selvom Oskar forsøger at forhindre, at de skal

gå over til svigerforældrenes nærliggende hus for at hente mere,

insisterer Margret. Oskar går til sidst med Bjorn hen til det andet hus

for at hente den, men på vejen vil Bjorn også hente kikkerten, som er

blevet tabt nede ved søen. Oskar samler den op og kigger med den

ind i huset. Der ser han, at Margret og Vilhelm ikke længere sidder,

hvor de sad før.

 Tilbage i sommerhuset: Oskar løber ind mod huset for at se, hvad der

er sket, men da han når derind, sidder Margret og Vilhelm, som de

gjorde, da de to mænd gik efter whisky. Efter, Vilhelm og Bjorn er gået

hjem igen, spørger Oskar, hvad der er sket. Margret siger, at det der

er sket er, at Oskar gav slip på deres søn i båden for at redde sig selv.

NB: Uvisheder i plottet: Novellen slutter meget åbent, og der er en række

ting, du bør overveje i forhold til dens slutning. Der er uvisheder i plottet,

der muligvis dækker over begivenheder, der er fundet sted, men som skal

læses frem imellem linjerne i novellen. Der er sket noget imens, Oskar og

Bjorn har været henne for at hente whiskyen i det andet hus, men

Margret siger, at det, der er sket er, at Oskar gav slip på sønnen. Det står

dog uvist hen for læseren, om det betyder, at Vilhelm netop har fortalt

hende det, eller om hun selv så det igennem kikkerten og hele tiden har

vist det. Oskar har set, at hverken hun eller Vilhelm sad på deres pladser i

køkkenet, mens han var ude for at hente whisky, og en mulighed er også,

at Margret har været utro med Vilhelm, imens han har været ude.

Slutningen er derfor meget åben.

2. Characterization of Margret and Oskar

(karakteristisk af Margret og Oskar)

Når du går ind i de karakteriserende afsnit, er det vigtigt, at du (modsat i

summary-afsnittet), underbygger dine analyser og fortolkninger med cita-

ter og eksempler fra teksten. Nedenfor har vi angivet, hvad der er det

væsentlige at komme ind på i forhold til novellens to hovedpersoner. Det

vil ikke være nødvendigt at inddrage alle punkterne eller alle citaterne,

men du bør overveje, hvad du selv synes er vigtigst, og hvad der skal med-

tages i din opgave.

Margret

Beskyttende og bekymret mor

Bekymret mor

Margret bliver ved med at tjekke, om sønnen Jonas er okay. Hun er kun i

stand til at slappe af, når hun er sikker på, at hendes søn trækker vejret.

Dette viser, at hun er bekymret for ham og en omsorgsfuld mor:

“Margret got up every now and then to check on their son. He had

fallen asleep in her arms in the living room, and she had taken him

into his bedroom and laid him down. He was sleeping peacefully, but

she kept looking in on him every few minutes to listen to his breath-

ing. When she couldn’t hear it, she put her ear to his nose and

mouth. Only then could she relax” (p. 8, ll. 1-6)

Beskyttende mor

Margret synes ikke om, at Oskar og Simon tager sent ud og fisker og fore-

slår derfor, at de venter til dagen efter. Det viser, at hun er bekymret og

beskyttende over for dem:

“Wouldn’t it be better to go tomorrow morning?’ she asked. ‘It’s al-

ready eight thirty’” (p. 9, l. 33)

Margrets skuffelse

Det, der for Margret at se er Oskars største fejltagelse er, at han gav slip

på sønnen. Hun vil formodentlig selv være gået i døden for at forsøge at

redde sønnen, og det skuffer hende, at Oskar ikke har gjort det samme:

“’You let go of him,’ she said in a low voice. ‘That’s what happened.

You let go of him.’” (p. 12, ll. 174-175)

Margrets forholdt til familien

Ønsker en gentagelse af sine barndomsoplevelser

Margret har tilbragt sine barndomssomre ved den samme sø, som hun nu

er ved med sin mand og sit barn. Hun ønsker, at det vil kunne blive på

samme måde med hendes egen lille familie, som det var med hendes

forældre og søskende. Hun vil gerne gentage sine barndomsoplevelser og

det viser, at hun har haft en god barndom. Hun er familiemenneske og

ønsker at give sin egen familie de samme gode oplevelser, som hun selv

har haft:

“She had spent her childhood summers by the lake with her mother

and her siblings, her father coming out as often as he could. She had

hoped it would be the same for her and Oskar” (p. 8, ll. 12-14)

Margret er meget knyttet til sin familie

Margret er meget knyttet til sin familie. Det ses ved, at hun har opkaldt sit

eneste barn, den seksårige Jonas, efter sin far. Familien og slægten bety-

der derfor meget for hende, og hun vil gerne føre familiens træk videre

gennem generationerne:

“Jonas was their only child, just turned six. He was named after

Margret’s father and was thought to have his features” (p. 8, ll. 28-

29)

Karakteristik af Margret alt i alt

For Margret har familien altafgørende betydning. Hun ønsker, at hendes

egen familie skal blive ligesom den, hun selv var en del af som barn. Hun

er en bekymret og beskyttende mor og bliver meget skuffet over, at Oskar

ikke kan leve op til det krav, hun stiller til ham som ansvarsfuld far. For

hende er familien det allervigtigste, og det vil hun også gerne have, at den

er for Oskar.

Oskar

Oskars rolle som far

Oskar synes, Margret er for overbeskyttende

Da Margret rejser sig for at holde øje med sønnen Jonas, siger Oskar til

hende, at hun ikke skal blive ved med at tjekke, om han har det godt. Det

viser, at Oskar ikke er lige så bekymret for Jonas som Margret er. Han

synes, hun er for overbeskyttende og tager ikke hensyn til hendes behov

for at blive bekræftet i, at han har det godt:

“When she got up yet again to check on the boy Oskar said: ‘Leave it.

He’s all right’” (P. 8, ll. 17-18)

Ikke en ansvarsfuld far

Oskar lader sig overtale af sin søn til at blive længere ude på søen, selvom

han mærker, at det er ved at blæse op. Han er på den måde ikke en særlig

ansvarsfuld far og forstår ikke at sætte sin vilje igennem. Han føjer dren-

gen alt for meget og sætter sig ikke i respekt over for ham, selvom han

ved, at de i virkeligheden burde gøre, som han først har sagt:

“When the wind picked up, Oskar told Jonas they should be getting

home. Jonas begged to stay just a little longer. Oskar agreed, but the

trout still weren’t biting” (p. 9, ll. 36-38)

Oskar forsøger at tale drengens sprog

Oskar forsøger at gøre sig forståelig over for Jonas og siger til ham, at

fiskene er gået i seng. Det er en barnlig måde at tale på, men et forsøg på

at nå drengen. Det lykkes dog ikke. Han forstår derfor ikke at kommunike-

re med sin egen søn:

“’The fish have gone to bed’, he said, ‘and so should we’” (p. 9, ll. 38-

39)

Lader sig påvirke af drengens syn på ham

Oskar er ikke en stærk nok far. Han lader sig påvirke af, at Jonas kritiserer

ham for aldrig at gøre noget sjovt med båden, ligesom han har set naboen

Vilhelm gøre. Oskar viser, at han er svag og har for lidt tillid til sine evner

som far, når han lader sig påvirke af drengen og føjer ham ved at vise, han

godt tør sejle vildt med båden:

 “’I never catch any fish with you’, he said, ‘and you never do any-

thing fun like the man in the shite boat. You never spin around or

anything’” (p. 9, ll. 41-42)

 “’Shall we do a few turns?’ Oskar asked. ’You never do,’ said Jo-

nas. ’You never do turns like the man in the white boat.’ ‘Right,’

said Oskar. ‘Hold tight’” (p. 9, ll. 47-49)

 “Oskar sped up again, heading for land this time. He was feeling

irritable and wanted to go home. He opened the throttle as far as

he could, then trust the tiller hard right. The boat capsized” (p. 9,

ll. 55-57)

Oskar tager ikke ansvar

Oskars skyld

Det er Oskar, der har foreslået, at han og Jonas skulle tage ned til søen om

aftenen for at fiske, selvom Margret har frarådet det. På den måde er det

fra starten hans skyld, at uheldet har fundet sted:

”It had been after dinner when Oskar suggested to the boy that they

got out on the lake” (p. 8, l. 25)

Oskar giver slip på Jonas

Oskar giver slip på Jonas, fordi han ikke har kræfter nok til at redde både

ham selv og drengen op fra det kolde vand. På den måde svigter han end-

nu engang sønnen:

“Oskar set off with Jonas; but, unable to hold on to his son, he used

the last of his strength to get to the rescuers himself” ((p. 9-10, ll. 67-

69)

Oskar forsøger at tale udenom

Oskar forsøger hele tiden at undvige emnet om bådulykken. Han forsøger

at tale uden om og aflede de andres opmærksomhed, når de er ved at

nærme sig det følsomme emne. Han er ufølsom, fordi han ikke virker sær-

lig berørt over situationen og samtidig uopmærksom, fordi han ikke trø-

ster Margret i hendes bekymring, men bare taler hen over tingene:

 ”She gave him a sharp glance but said nothing. *…+ Oskar said:

‘How about some scotch? A man can’t live on coffee alone’” (p. 8,

ll. 19-20)

 “He started talking about the fishing in the lake, keeping an eye

on their glasses as he talked. As soon as Bjorn took his last mouth-

ful, Oskar leaped to his feet and fetched the bottle and some ice.

‘Another drop?’ he asked.” (p. 10, ll. 80-83)

 ”’You didn’t see it happen?’ Vilhelm asked her. ‘No’ she said. ’I

didn’t see.’ Oskar interrupted: ‘I bought this whisky in London last

spring. We were there on a weekend trip. Glenlivet. Sixteen years

old’” (p. 10, ll. 87-90).

Oskar lyver direkte

Margret spørger flere gange Oskar, hvad der er sket, og da han endelig

svarer hende, er det med en løgn. Han fortæller ikke, at det var fordi, han

speedede up, at båden kæntrede, men skylder det på båden, at uheldet

fandt sted. På den måde tager han slet ikke ansvar for, hvad der er sket:

“I turned and must have been hit broadside by a wave. That sort of

thing shouldn’t happen. The boat’s supposed to be stable.” (p. 10, ll.

96-97)

Karakteristik af Oskar alt i alt

Oskar er meget ansvarsløs som far. Han tager hverken ansvar for uheldet

før, under og efter, det er indtruffet. I stedet for at insistere på det han

ved er mest sikkert for sønnen, lader han sig påvirke af, at sønnen ikke

synes, han er sej nok. Han har ingen forståelse for sin kone Margrets be-

kymringer og forsøger hele tiden at tale udenom. Hans forhold til både

kone og barn har derfor store mangler og han virker overfladisk og uan-

svarlig.

Forholdet mellem Margret og Oskar

Mistillid og mangel på fortrolighed

Uopmærksom på sin kone

Oskar er uopmærksom på sin kone. Han ser ikke engang, at hun ser på

ham med foragt. Det betyder, at han ikke lægger mærke til de signaler,

hun sender ham:

“Oskar shuffled showily, unaware of his wife’s look of contempt” (p.

11, l. 118)

Oskar og Margret fortier ting for hinanden

Oskar lyver direkte for Margret, da han siger, at det er bådens skyld, at

han og Jonas er kæntret. Han fortæller heller ikke, at han gav slip på dren-

gen for at redde sig selv. På den måde både lyver han og fortier vigtige

ting. Det viser, at han ikke har nogen fortrolighed med Margret. På sam-

me måde svarer Margret heller ikke på, hvad kikkerten laver nede ved

søen, da Oskar spørger hende. Hun løb ned til søen for at se, hvad der var

sket og tabte kikkerten der, men det fortæller hun ikke Oskar. På den

måde udviser hun også mangel på fortrolig adfærd over for ham:

“Oskar glanced around. ‘Where are the binoculars?’ he asked. ‘Down

by the lake’, said Margret. ‘Down by the lake? What are they doing

there?’ She said nothing” (p. 11, ll. 108-111)

Oskar udspionerer Margret

Oskar tager kikkerten for øjnene og ser efter Margret inde i huset. På den

måde udspionerer han hende. Det er et tegn på manglende tillid til hende,

at han har behov for at se, hvad hun laver:

“Oskar hesitated, then raised the binoculars to his eyes.” (p. 12, l.

156)

Margret fortæller ikke, hvad der er sket

Oskar ser, at Margret og Vilhelm ikke sidder på deres pladser, som de

gjorde, da han og Bjorn gik ud. Margret fortæller dog ikke, hvad der er

sket. På den måde fortier hun noget for Oskar, som han aldrig finder ud

af, hvad er:

 “There was no one in the living room. He searched outside the

cabin but found no one there either” (p. 12, ll. 156-157)

 “’What happened?’ he said. ‘Tell me what happened.’ She was

trembling and didn’t answer immediately. Then she buried her

face in her hands. ‘You let go of him,’ she said in a low voice.

‘That’s what happened. You let go of him’” (p. 12, ll. 171-175)

Forholdet mellem Margret og Oskar alt i alt

Margret og Oskars forhold er fuldt af mistillid og mangel på fortrolighed.

Oskar er meget uopmærksom på sin kone og lyver direkte for hende.

Margret fortier også ting for Oskar og han får aldrig at vide, hvad der vir-

kelig er sket mellem hende og Vilhelm.

3. Comment on Vilhelm’s role in the story

(Vilhelms rolle i historien)

Vilhelms rolle

Vilhelm i kontrast til Oskar

Vilhelm hjælper Margret tilbage

Mens Oskar er for udmattet til at gå selv, har Vilhelm overskud til først at

slæbe ham tilbage og derefter også hjælpe Margret, efter hun er besvi-

met. På den måde udviser han stort overskud og styrke i modsætning til

Oskar:

“When Margret reached the steepest pitch, she stopped to gather

her strength. Vilhelm let go of Oskar and helped her up the last

stretch” (p. 10, ll. 76-78)

Vilhelm er redderen og Oskar den, der skal reddes

Vilhelm redder både Oskar og Simon og bærer også Margret væk fra søen,

efter hun er besvimet. Han får derfor status af at være redderen i mod-

sætning til Oskar, der er den svage, der har behov for at blive reddet og

tilmed sørger for sig selv frem for sin egen søn. På den måde får Vilhelm

rollen som den stærke og Oskar rollen som den svage:

“Bjorn and Vilhelm followed her, with Oskar between them. He was

still weak and couldn’t walk without help.” (p. 10, ll. 75-76)

Har ikke behov for at hævde sig

Oskar nedgør Vilhelm og kritiserer hans måde at sejle på. Da Oskar siger,

at hans svigerfar ofte har set ham sejle uansvarligt, siger Vilhelm bare, at

det må betyde, at har en meget stærk kikkert, siden han kan se det. Han

spørger tilmed hvilket mærke, kikkerten er. Dette viser, at Vilhelm har

overskud til at lave sjov og ikke havde behov for at hævde sig over for

Oskar, fordi han har selvtillid nok. I stedet for at være taknemmelig for, at

Vilhelm har reddet ham og endda holdt på hans hemmelighed, skammer

han sig så meget over det, der er sket, at han forsøger at hævde sig også i

forhold til kortspillet, som Vilhelm bliver ved med at tabe:

 Sejladsen: “’We watch you too sometimes when you’re out in

your boat,’ said Oskar. ‘My father-in-law thinks you set a bad

example.’ Vilhelm smiled. ‘He’s got a good set of binoculars, your

father-in-law. He doesn’t seem to have much else to do but look

through them. Do you know what make they are?” (pp. 10-11, ll.

103-107)

 Kortspillet: ”Oskar couldn’t contain himself and pointed out Vil-

helm’s mistakes as he made them” (p. 11, ll. 123-124)

Vilhelm er mere opmærksom på Margret end Oskar er

Oskar lægger ikke mærke til, at Margret sender ham et foragteligt blik,

mens Vilhelm lægger mærke til alle små detaljer omkring hende. Han ser,

at hun glemmer sig selv og sidder og stirrer ud ad vinduet. På den måde er

Vilhelm meget mere opmærksom end Oskar er på sin egen kone:

“Oskar shuffled showily, unaware of his wife’s look of contempt. *…+

Bjorn and Oskar won the first couple of games. Vilhelm noticed that

Margret forgot herself every now and then, her eyes straying to the

window” (p. 11, ll. 118-120)

Kontrast mellem Oskar og Vilhelm

Vilhelms position bliver tydelig i kontrast til Oskars. Vilhelm formår mange

af de ting, Oskar ikke gør:

Oskar

Vilhelm

Giver slip på Jonas for at redde sig

selv

Redder Jonas

Bliver slæbt tilbage af Vilhelm

Må slæbe Oskar tilbage, fordi han

er for slap til at gå selv

Tør ikke sejle stærkt

Sejler som det passer ham

Har behov for at hævde sig over for

Vilhelm

Smiler bare af Oskars forsøg på at

hævde sig i forhold til ham

Har ingen forståelse for Margret

Lægger mærke til Margret

Margrets syn på Vilhelm

Margret vil pludselig have whisky

I starten, da Oskar har foreslået, at de drikker whisky, har Margret ikke

været glad for ideen, men da de to nabomænd foreslår det, synes hun,

det er en god idé. Selvom Oskar ikke vil have mere, insisterer hun. På den

måde går hun imod sin mand til fordel for de to naboer:

“’There’s whisky at my parent’s place’, said Margret. ‘You could go

and get it.’ ‘I don’t want any more whiskey,’ said Oskar. ‘I do,’ said

Margret” (p. 11, ll. 139-140)

Utro?

Læseren får ikke at vide, hvad der er sket, mens Oskar har været henne

for at hente whisky. Oskar har set, at Margret og Vilhelm har rejst sig fra

deres pladser, men han får ikke at vide, hvad de har foretaget sig. Læse-

ren kan tænke over, om Margret muligvis har været sammen med Vil-

helm, fordi hun føler, at hendes egen mand har svigtet. Man kan fortolke

det på den måde, at Vilhelm opfylder rollen som en ”rigtig mand” og én,

der ofrer sig for at redde andre, mens Oskar spiller fallit over for de for-

ventninger, Margret har til ham. Måske vælger hun derfor Vilhelm til

sidst. Når hun siger, at det, der er sket er, at Oskar har givet slip på Jonas,

kan det derfor fortolkes som en måde, at hun synes, han har givet slip på

hele familien, og at hun derfor også har valgt at give slip. På den måde

kommer Vilhelm til at få en meget betydningsfuld rolle i novellen ved at

udfylde den plads, som Oskar viser sig ikke at være i stand til.

4. Discussion of what makes a good father related

to the text

(hvad, der gør en person til en god far relateret

til teksten)

Det sidste, du bliver bedt om, er at diskutere, hvad der gør en person til

en god far samt relatere diskussionen til novellen. En diskussionsopgave

kan struktureres på mange forskellige måder. Det kan være, du fremdra-

ger nogle ting, som andre slet ikke har fokuseret på og omvendt. Det vig-

tigste er imidlertid at holde tungen lige i munden og blive ved med at

følge den røde tråd, du fra starten har valgt, at du vil følge. Vær opmærk-

som på, at du i dette tilfælde bliver direkte bedt om at binde diskussions-

afsnittet direkte op på novellen, men at det alligevel skal stå som et selv-

stændigt afsnit. Du skal både forholde dig generelt til, hvad det vil sige at

være en god far og også til emnet, som det udspiller sig i teksten. I forhold

til emnet kan du fokusere på flere ting. Vi giver her nogle bud på retnin-

ger, din diskussion kan gå i og sætter de forskellige diskussionsemner i

relation til teksten:

Generelt om, hvad der gør én til en god far

Spørgsmål omkring temaet

Du kan generelt overveje disse spørgsmål og muligvis inddrage dem i din

diskussion:

 Gør det en til en god far at give efter, når man plager?

 Skal man sætte mange grænser som far?

 Hvornår skal man slå igennem, og hvornår skal man lade sine børn

gøre, hvad de har lyst til?

 Er det vigtigt at give sine børn oplevelsesferier og tage dem med

forskellige steder hen, eller er der andre ting, der er vigtigere?

 Hvor meget betyder det, at man giver sine børn tryghed?

 Hvor vigtigt er det at have tillid til sine egne evner som far, og

hvad kan der ske, hvis man ikke føler, man er en god nok far?

 Er der forskel på, hvad der gør én til en god far og, hvad der gør én

til en god mor?

Påstande omkring emnet

Der er mange forskellige måder at anskue emnet på. Her følger nogle

påstande, du kan erklære dig enten enig eller uenig i og derefter diskute-

re. Disse kan eksempelvis bruges til at indlede dit diskussionsafsnit:

Påstand 1

Den vigtigste rolle, man har som far, er at kunne sætte sig i respekt. Mens

morens rolle ofte automatisk bliver at vise omsorg over for barnet, skal

faren være den, der tør sætte grænserne for barnet og vise, at det er de

voksne, der bestemmer. Det er vigtigt, at en far er så retfærdig som mulig,

men det er endnu mere vigtigt, at han aldrig giver efter eller giver barnet

lov til noget, han først har sagt, at det ikke må.

Påstand 2

Der er ikke nogen forskel på den rolle, en mor og en far har over for et

barn. De skal begge vise lige meget omsorg og turde sætte grænser. Hvis

den ene forælder er mere grænsesættende end den anden, kan der ske

det, at barnet altid henvender sig til den mest eftergivende forælder, når

det vil opnå noget. Så vil det ikke forstår, når der pludselig bliver sat

grænser eller restriktioner. At opdrage et barn er et ligeligt fordelt arbej-

de, og forældrene bør hele tiden støtte hinanden og lade beslutningerne

blive taget i fællesskab.

Påstand 3

Hvis ikke børn lærer at klare sig selv fra starten, lærer de det helle ikke

senere i livet. Fædre bør derfor ikke sætte for mange grænser for deres

børn, men bør give dem frit spil. En god far er derfor én, der tager sine

børn med ud og viser dem livet, men uden at komme med for mange re-

striktioner eller sætte for mange grænser for, hvad de må og ikke må. Hvis

børnene er faldet én gang lærer de, at de ikke skal klatre op på den høje-

ste gren igen, men hvis deres far fortæller dem, at de ikke må klatre der-

op, gør de det bare i smug. Derfor er en god far én, der giver plads til sine

børns frie udfoldelser.

Indledning af diskussionsafsnittet

Du kan fx vælge en af ovenstående påstande som det, der indleder din

besvarelse af diskussionsafsnittet. En måde at indlede det på kunne være:

Eksempel på indledning:

”Some people think [indsæt en af de to påstande], however, I believe

that…” og herefter modsige den påstand, du er fremkommet med. Du kan

også direkte bruge den og indlede med: ”I think *og indsætte påstanden

herefter+”.

Temaet i forhold til novellen

At være en god far i relation til novellen

I teksten ”On the lake” optræder Oskar som en meget uansvarlig far. Han

lytter ikke til sin kone Margret, der beder ham om at vente med at sejle

ud med sønnen til næste dag og bukker under for sønnens krav om at

blive på søen til trods for, at det blæser op. Faren har ikke selvtillid nok til

at insistere på ikke at sejle lige så uansvarligt som naboen Vilhelm, men

lader sig provokere af, at sønnen synes, Vilhelm er sejere end ham. Derfor

speeder han alt for hurtigt op med båden, og de kæntrer. Da de er faldet i

vandet, taget Oskar ikke engang ansvar for sin søn, men forsøger at redde

sig selv op. Da han senere fortæller sin kone om, hvad der er sket, lyver

ham over for hende for at dække over, at han har fejlet som ansvarsfuld

far.

Overvejelser i forhold til teksten

Du kan overveje, hvor du synes, Oskar fejler som far og, hvad han skulle

have gjort anderledes. Hvad er det, der gør, at han ikke er nogen god far?

Du kan desuden overveje, om Margret bør slå hånden af ham, når han har

opført sig, som han har. Du kan overveje de positive ting, der er i Oskars

opførsel. I virkeligheden har han gerne villet imponere sin søn, hvilket må

siges at være en god kvalitet. Oskar siger også, at det er på grund af søn-

nen, at han overhovedet tager ud at sejle, fordi han vil holde sit løfte til

sønnen om at tage af sted. Han forsøger at tale til sønnen på en positiv

måde, og selvom det ikke lykkes, er de gode intentioner der. Margret er

på mange måder overbekymret i forhold til sønnen og bliver ved med at

tjekke efter, om han har det godt. Du kan overveje, om hun ikke sætter

for mange grænser op for sønnen, og om hun ikke også fejler som foræl-

dre i nogle henseende?