Optimering af indeklima

Optimering af indeklimaet

……..I den unges bolig………

2010

Rapport af Alexander Kauffmann Vener

Lyngby HTX - 2. mfx

Side 2 af 48

LyngbyTekniske Gymnasium

Teknologi B - eksamensprojekt

”Optimerings af indeklimaet

i den unges bolig”

Under temaet ”Ungdom og bolig”

Afleveret: 20. maj 2010

Resume:

I denne rapport har hovedfokusset ligget på de problemstillinger som findes i den unges bolig, ud fra dette

fokus blev det bestemt, at dårligt indeklima var det største problem. For at løse dette problem er der blevet

foretaget en mængde research om emnet, og derved dokumenteret problem.

Årsagerne til det dårlige indeklima blev i denne rapport konkluderet til at være mangel på udluftning og

rengøring, men derudover også en række andre faktorer. Da det ikke var muligt at fjerne alle årsagerne

blev det besluttet at fokusere på den væsentligste, nemlig mangel på udluftning.

Løsningen på manglende udluftning bliver i rapporten vurderet til at være cylinder, hvor

luftgennemstrømningen kan justeres via en elektromagnet eller elektromotor. Dog anbefales det også at

der fokuseres på, ændre de unges vaner i forhold til rod på værelset, da dette giv anledning til støv, hår og

lignende som forværrer indeklimaet.

______________________________ _____________________________

Side 3 af 48

Indhold

Resume: ............................................................................................................................................................. 2

Problemformulering .......................................................................................................................................... 5

Afgrænsning: ................................................................................................................................................. 6

Kapitel 1. - Problemanalyse: .............................................................................................................................. 6

Problemdokumentation: ............................................................................................................................... 7

undersøgelse: ......................................................................................................................................... 8

Årsager og faktorer: ....................................................................................................................................... 8

Ungdomsboligen: ........................................................................................................................................ 10

Kapitel 2. – Problembehandling: ..................................................................................................................... 11

Konsekvensanalyse: ..................................................................................................................................... 11

Kapitel 3. - Samfundsanalyse: .......................................................................................................................... 12

PEST – analyse ............................................................................................................................................. 12

P – Politic (politik) .................................................................................................................................... 12

E – Economy (økonomi) ........................................................................................................................... 12

S – Social cultural (social kulturelt) .......................................................................................................... 12

T – Technology (teknologi) ...................................................................................................................... 13

Konklusion: .............................................................................................................................................. 13

Kapitel 4. - Løsningsfase: ................................................................................................................................. 14

Løsningskrav: ............................................................................................................................................... 14

Løsningsmuligheder:.................................................................................................................................... 15

Evaluering: ................................................................................................................................................... 16

Løsningsvalg: ................................................................................................................................................ 18

Markedsanalyse: .......................................................................................................................................... 19

Eksisterende løsninger: ........................................................................................................................... 19

SWOT-analyse .......................................................................................................................................... 20

S – strengths (styrker) .............................................................................................................................. 20

W – Weaknesses (svagheder) .................................................................................................................. 21

O – Opportunities (muligheder) .............................................................................................................. 21

T – Threats (trusler) ................................................................................................................................. 21

Kapitel 5. – Produktfase................................................................................................................................... 22

Ide: ............................................................................................................................................................... 22

Optimeringsproces: ..................................................................................................................................... 22

Side 4 af 48

Produktudformning: .................................................................................................................................... 23

Fremstilling: ................................................................................................................................................. 24

Værksted: ................................................................................................................................................ 24

Materialeliste:.......................................................................................................................................... 24

Kostpris: ................................................................................................................................................... 26

Arbejdstegninger: .................................................................................................................................... 26

Udførsel: .................................................................................................................................................. 27

Funktionsprincip: ......................................................................................................................................... 29

Kredsløbet: .................................................................................................................................................. 29

Teknologivurdering: ..................................................................................................................................... 29

Miljøvurdering: ............................................................................................................................................ 30

MEKA – analyse ....................................................................................................................................... 30

Materialer: ............................................................................................................................................... 30

Energi: ...................................................................................................................................................... 31

Kemi: ........................................................................................................................................................ 31

Andet: ...................................................................................................................................................... 32

Forbedringsforslag: ...................................................................................................................................... 32

Kapitel 7. – Produktions- og markedstingsstrategi.......................................................................................... 33

Produktionsstrategi: .................................................................................................................................... 33

Markedsføring: ............................................................................................................................................ 33

Salgspris: ...................................................................................................................................................... 33

Kapitel 8. – Afslutning ...................................................................................................................................... 34

Konklusion: .................................................................................................................................................. 34

Perspektivering: ........................................................................................................................................... 35

Evaluering: ................................................................................................................................................... 35

Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 36

Bilag: ................................................................................................................................................................ 38

Bilag 1. – Projektbeskrivelse ........................................................................................................................ 38

Bilag 2. – Datablad for fugtsensor (HU10) ....................................................................................................... 41

Bilag 3. – Datablad for operationsforstærker (lm311) .................................................................................... 42

Bilag 4. – Tidsplan ............................................................................................................................................ 42

Bilag 5. – Billeder ............................................................................................................................................. 43

Bilag 6. – Beregningsark……………………………………………………………………………………………………………………………..48

Side 5 af 48

Problemformulering

Opgaven er bygget op omkring hovedet emnet ”Bolig og ungdom”, og ud fra den understøttende

projektbeskrivelse er problemformulering blevet udformet.

Formålet med projektet er at løse problemer i de unges bolig/værelse, og gennem projektbeskrivelsen er

det blevet konkluderet at dårligt indeklima er et samfundsrelateret problem, da det har konsekvenser for

den unges indlæring og sundhed.

Dette projekts mål er derfor at udforme en teknologiskløsning, som kan sikre de unge et godt indeklima i de

unges boliger/værelser og derved øge brugbarheden af rummet, og ligeledes undgå forskellige former for

lidelser grundet dårligt indeklima, en evt. løsning i dette projekt kan bygge på optimering af udluftning i

boligen.

Som del af projekt vil følgende punkter blive gennemgået i rapporten.

1. Undersøgelse af udviklingen inden for problemet, samt årsagerne til problemet

For at kunne dokumenterer problemet, vil der blive gennemført en undersøgelse over problemets

udvikling gennem årene, hvor i tidligere undersøgelse og analyser vil blive inddraget, samt tal og

statistikker.

Da dette projekt omhandler boligen er det relevant at undersøge det typiske ungdoms

værelse/bolig, hvilket inkluderer indretning og størrelse. Derudover vil den typiske unges daglige

gang i boligen også blive analyseret, dvs. hvilke opgaver og tendenser der kendetegner de unges

adfærd i boligen/værelset.

For senere at kunne udforme en teknologisk løsning, er det nødvendigt at undersøge årsagerne til

det dårlige indeklima. Derudover vil det være relevant at foretage en faktorer analyse, som

indeholder en vurdering af de forskellige faktorers betydning.

2. Undersøgelse af konsekvenserne ved problemet.

Da dårligt indeklima kan være skyld i mange forskellige konsekvenser vil der derfor blive lavet en

konsekvens analyse som belyser de forskellige konsekvenser ved problemet.

I denne analyse vil evt. følgekonsekvenser af de oprindelige konsekvenser også blive inkluderet,

som f.eks. sociale aspekter

3. Analyse af samfundet og dets udvikling.

For senere at kunne udforme en teknologisk løsning, er det også væsentlig at lave en

samfundsanalyse, som belyser de forskellige aspekter som kan have betydning for det endelig

produkt. Denne analyse vil derfor blandt andet indeholde en analyse af tendenser, samt holdninger

i samfundet.

Også samfundets fremtidige tendenser vil blive inddraget i analysen, samt en mængde relevant

teknologi filosofi.

Side 6 af 48

4. Udformning af teknologisk løsning

På baggrund af de foregående undersøgelser og analyser vil der blive opstilles en række løsnings

krav, som produktet skal overholde.

For at kunne udforme en teknologiske løsning vil det være relevant at foretage en markedsanalyse,

hvor i konkurrenter samt andre væsentlige aspekter, som blandt andet målgruppen, blive vurderet,

Der vil derefter blive udformet en teknologisk løsning, derudfra vores krav vil kunne stoppe den

stingende udvikling af problemet.

Derefter vil der blive udarbejdet en miljøvurdering til den teknologiske løsning, for derefter at

gennemgå potentielle forbedringsmuligheder.

5. Udarbejdelse af produktion- og markedsføring strategi

For at opnå den optimale markedsværdi for det teknologiske produkt, vil det kræve en

markedsanalyse samt en produktion analyse, og alt i alt en samlet forretningsplan for

produktet/firmaet

I produktionsanalysen vil produktionsprisen og andre omkostninger blive vurderet, og derudfra vil

den endelige pris blive fastsat. For at kunne opnå den laveste produktions pris er det relevant at

undersøge verdens kostpriser.

Til analysen vil jeg gøre brug af følgende analyse modeller; SWOT og PEST.

Afgrænsning:

Målgruppen i denne rapport er unge, som har problemer med dårligt indeklima i deres bolig. Dette vil sige

at projektet til den unges hjem, dog ønskes det at den teknologiske løsning kan videre føres til andre

områder, som f.eks. daginstitutioner hvor indeklima også har enorm betydning. Dette ligger også til grund

for at der i det følgende dokumentations afsnit vil blive perspektiveret til daginstitutioner, som blandt

andet gymnasier og folkeskoler.

I forhold til boligen vil der blive taget udgangspunkt i det traditionelle værelse, hvilket også betyder at der i

større ungdoms boliger udelukkende vil blive taget udgangspunkt i sove værelset, som dog i største delen

af tilfældene er kombineret med andre.

Kapitel 1. - Problemanalyse:

I dette afsnit vil det første punkt i problemformuleringen blive gennemgået og bearbejdet. I

dokumentationsafsnittet vil der som før nævnt blive perspektiveret til folkeskoler og gymnasier hvor et

dårligt klima også har negative konsekvenser for de unge.

Side 7 af 48

Problemdokumentation:

Da størstedelen af den danske befolkning opholder sig indenfor mere end 90 % af dagen er det enormt

vigtigt at der opretholdes et godt indeklima, specielt for unge er det vigtigt da de ofte påvirkes mere end

voksne, samtidig med at de ofte også opholder sig længere tid i samme rum end voksne gør.

For at undersøge hvor mange unge der har problemer med indeklimaet, er der blevet uddelt et

spørgeskema til 100 personer i alderen 14-18 , som alle selv står for udluftning og rengøring på deres

værelse.

Ud fra resultaterne fra det uddelte spørgeskema kan det konkluderes, at dårligt indeklima er et problem for

50 % af alle unge, dog er hele 80 % drenge og kun 20 % piger. Dette tyder derfor på at piger er mere

bevidste om rengøring og udluftning end drenge er, og derfor er problemet større hos drengene.

Drenge

Piger

Nej

Har du haft problemer med dårligt indeklima?

Nej

Har du stadig problemer med dårligt indeklima?

Rod

Dårlig Udluftning

Rod

Dårlig Udluftning

Hvis ja, hvad var skyld i det, tror du ?

Dårligt indeklima er også et problem som store dele af Danmarks skoler har, og jo ældre skolerne er desto

større er problemet ofte. Sidste år udførte DTU en undersøgelse i danske folkeskoler hvor indeklimaet blev

undersøgt, i undersøgelsen deltog 800 klasser og resultatet var foruroligende, hele 56 % af klasserne lå over

den acceptable grænse. Og derudover lå 20 % af disse 800 klaser over dobbelt så højt end den acceptable

grænse.

Undersøgelsen blev udført ved at måle mængden af CO

i luften i lokalerne, mængden er dog ikke

problemet, men derimod et udtryk for hvor godt det bliver udluftet i lokalerne i forhold til antallet af

elever. Det kan derfor konkluderes at der formodentlig er dårligt udluftning i over halvdelen af de danske

folkeskoler. Via forskning er det derudover blevet konkluderet, at et indhold højere end 1000 ppm.

medfører reduceret indlærings evne.

http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/generelt-om-indeklima/

http://www.byg.dtu.dk/upload/institutter/byg/nyheder/indeklima_pressemeddelelse.pdf

Side 8 af 48

På nedenstående billede ses fordeling af målingerne fordelt på regionerne i Danmark.

Figur 1 På billedet ses resultaterne fra undersøgelsen

Derudover fandt 30 ud af de 800 klasser mere end 100 forskellige skimmelsvampesporer i deres

klasselokale, og 50 % af klasserne fandt mere end 30, og ifølge lektor Birgitte Andersen fra DTU

Systembiologi kan et lokale med godt indeklima blandt andet karakteriseres ved, at der findes mindre 30

skimmelsvampsporer i lokalet. Ud fra dette kan det derfor endnu en gang konkluderes at mere end

halvdelen af klasserne har dårligt indeklima. Men ikke kun i folkeskolen er dette et problem, på

arbejdspladser over hele verden er dårligt et problem. Ifølge undersøgelse fra SBI konkluderes det, at

omkring hver fjerde oplever dårligt indeklima på deres arbejdsplads.

undersøgelse:

Til CO

undersøgelsen har jeg brugt loggerpro og en CO

sensor fra skolen, de har været placeret på mit

værelse hvor de har målt i intervaller af 600 min. Undersøgelsen blev udført tre med samme resultat.

Kommer ind går for i 30 min. Kommer igen og åbner vinduet lader vinduet stå åbent og går

På grafen ses det hvordan CO

niveauet stiger hver gang jeg er på værelset og falder når vinduet åbnes. Det

kan derfor konkluderes at CO

reduceres så snart der udluftes rummet, og derved forbedre indeklimaet.

Årsager og faktorer:

At så mange institutioner oplever dårligt indeklima er der flere grunde til, samlet set kan det dog gøres op i

seks grupper; 1. Temperatur og træk, 2. Luftens kvalitet, 3. Ventilation, 4. Lys og lyd, 5. Fugt og

skimmelsvamp, og 6. luftfugtighed.

http://www.comfort.dk/Default.aspx?ID=1818&PID=18008&Action=1&NewsID=321

Side 9 af 48

Temperatur og træk:

For høje eller lave temperaturer er en af mest udbredte årsager til dårligt indeklima, dette skyldes ofte

store glas facader, dårlig isolering eller lignende, som medfører at temperaturen overstiger de 22 grader,

som anses for værende den passende temperatur på arbejdspladser. Dog sker det ofte at den temperatur

stiger eller falder hvor ved indeklimaet forværres, samtidig med at risikoen for at de ansatte bliver syge.

Luftens kvalitet:

Luften kvaliteten har enorm betydning for indeklimaet, da den har betydning for blandt andet

vejrtrækningen. Dårlig luft kvalitet skyldes ofte dårlig rengøring, gasser fra byggemateriale, støv, tobaksrøg,

parfume, sporer fra skimmelsvampe og lignende. Også radon i undergrunden kan have betydning for

luftens kvalitet.

Udluftning:

Udluftning er en af de faktorer som har størst betydning, da udluftning sikre frisk luft i lokalet. Mangel på

frisk luft giver ofte anledning til hovedtime og mangel på koncentration. Generelt bør der luftes ud i 5-10

minutter tre gange om dagen for at sikre frisk luft i værelset, derudover bør der være mekanisk udluftning

på toiletter eller lignende.

Lys og lyd:

Lys og lyd påvirker også indeklimaet. I forbindelse med lys skyldes det et personligt problem, da mennesker

har forskellige holdninger til hvor skarpt eller mørkt et rum skal være, og derfor opstår problemet,

derudover kan varme afgivelse fra lamper og lignende være til irritation.

Årsagen til at støj er et problem i forhold til indeklima er, at et højt støjniveau kan give hovedpine,

koncentrationsbesvær og lignende som betyder, at det kan være ubehageligt at befinde sig i rummet over

længere.

Fugt og skimmelsvamp:

Fugt har specielt betydning for helbredet da fugt giver anledning til skimmelsvamp og vækst for

mikroorganismer. I tilfælde af skimmelsvamp i vægge og gulve forværres indeklimaet ekstremt og samtidig

øges sandsynlighed for sygdom eksplosivt.

Luftfugtighed:

Ofte skyldes høj eller lav luftfugtighed ofte støv, høje temperaturer eller lignende. Eksempler på høje eller

lave luftfugtigheder kan blandt andet findes i tropisk jungler eller ørkner.

Andre:

Blandt andre årsager findes indretning, størrelse, personer i rummet, kropslugt, opvarmningsmetode og

evt. dyr. Specielt opvarmnings metoden har betydning, og den samtidige ventilation.

Figur 2 Her er et eksempel på en opvarmnings metode, som medfører dårligt indeklima.

Årsagen til at der ville være dårligt indeklima i overstående lokale skyldes, at antallet af varme kilder er

langt større en antallet af udluftning systemer.

http://www.historie.dtu.dk/upload/teknologihistorie/ole%20fangers%20komfortm%C3%A5ler.pdf

Side 10 af 48

Vurdering af faktorer:

Samlet set må det dog anslås at udluftning har størst betydning, da udluftning også fungere som løsning på

en række af problemerne. Derfor må udluftning vurderes som værende den væsentligste faktor.

Ungdomsboligen:

For senere at kunne udforme den mest optimale teknologiske løsning er det nødvendigt, at gennemgå det

typiske ungdoms værelse, og derefter analysere årsagerne til det dårlige indeklima på værelserne.

Størrelse:

Da størrelsen af ungdomsværelser kan variere kraftigt, kan det dog være svært at bestemme størrelsen på

det typiske ungdoms værelse, dog svinger størrelsen mellem 4 m

og 30 m

, dog ligger størstedelen mellem

8 m

til 15 m

, derfor antages det i denne rapport at det typiske ungdomsværelse er 12 m

stort.

Interiør:

Indretning af det typiske ungdomsværelse er ligesom størrelsen svær at beskrive da indretningen er dybt

afhængig af personens alder. Størstedelen af alle ungdoms værelser indeholder dog en seng, skrive bord,

skab/kommode, lamper, vinduer, og ifølge undersøgelse fra Torben Weinreich, indeholder mere end 50 %

af alle ungdoms værelser computer, video, fjernsyn, spille maskiner og lignende

Dog vil størrelsen af

skrivebordet, sengen, skabet ofte øges i takt med alderen.

Indretning:

Indretning er endnu et emne som er svært at beskrive, da alle unge indretter deres værelse forskelligt.

Derfor har jeg i denne rapport taget udgangspunkt i et neutralt værelse, som muligvis kunne tiltale begge

køn. Værelset indeholder den interiør, som i forrige afsnit blev konkluderet at et ungdomsværelse

indeholder

på overstående to billeder kan det ses at specielt gulv plads er en begrænset ressource på de unges

værelse, hvilket også betyder at løsningen ikke må tage for meget gulvplads, helst intet.

http://politiken.dk/kultur/boger/article7630.ece?service=print

Figur 3; på disse to sketchup skitser, ses et eksempel på et ungdoms værelse på 12 m

Side 11 af 48

For nogen unge betyder indretning og værelset fremtræden også en del, hvilket betyder at den endelige

løsning ikke må skille sig ud fra resten af værelset, og skal derfor enten figurere som flot integreret del af

værelset eller som en usynlig del af værelset.

Kapitel 2. – Problembehandling:

I dette kapitel vil det andet punkt i problemformulering blive gennemgået og bearbejdet.

Konsekvensanalyse:

Ved dårligt indeklima følger en lang række konsekvenser, alt lige fra fysiske konsekvenser, psykiske skader,

samfundsrelaterede konsekvenser og økonomiske konsekvenser.

Set fra et økonomisk perspektiv er dårligt indeklima klart en negativ konsekvens. Dette skyldes at flere af

konsekvenser ved dårligt indeklima kræver en økonomisk finansiering for at rette op dem. F.eks. ting som

skimmelsvamp kræver et større arbejde at få fjernet, og kan føre til dyre økonomiske følge konsekvenser.

Derudover har flere af årsagerne til dårligt indeklima en række følge konsekvenser, som ofte skaber

problemer hos de unge. En af følge konsekvenserne ved blandt andet rod, kan f.eks. være mider, som har

tildens til at bide hul i tøj, lagner og lignende. Dette medfører som regel, at tøjet ikke længere kan bruges

og et ny må derfor købes.

Både på det samfundsrelaterede og virksomhedsrelaterede plan er dårligt indeklima et økonomisk

problem. I forhold til virksomhederne er det et klart økonomisk problem, da flere og flere virksomheder

oplever at deres medarbejdere har flere syge dage og samtidig har koncentration besvær, hvilket fører til

lavere produktivitet. Samlet anslås det at danske virksomheder årligt taber 10-30 mia. kr. grundet dårligt

indeklima.

Ved dårligt indeklima følger der også en lang række fysiske konsekvenser, og derefter en række psykiske

følge konsekvenser. Årsagerne til disse konsekvenser kan dog komme fra flere af de forskellige faktorer,

som medfører dårligt indeklima.

Blandt de fysiske og psykiske konsekvenser findes følgende;

 irritation af øjne, næste og hals.

 Udslæt, rødme og kløe

 Hovedpine og træthed

 Kvalme og svimmelhed

 Reduceret indlærings evne

 Allergi og astma

Som følge konsekvenser kan følgende findes;

 Stress

 Social isolation

http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/generelt-om-indeklima/

Side 12 af 48

 Fedme

Årsagen til at der opstår følge konsekvenser er, at nogle af de fysiske konsekvenser skaber mentale eller

psykiske problemer, som senere kan bunde ud i nogle nye fysiske konsekvenser. F.eks. er der flere

eksempler på at forskellige lidelser ofte ender ud i stress, som ofte kan føre til fedme.

Kapitel 3. - Samfundsanalyse:

Til samfundsanalysen vil der blive gjort af analyse redskabet PEST, som er bygget op i fire kategorier som

analyserer hvert deres aspekt i samfundet.

PEST – analyse

Pest analysen er opbygget af kategorierne, politik, økonomi, social-kulturelle aspekter, og teknologi.

P – Politic (politik)

Rent politisk er indeklima også et omdiskuteret emne, specielt i forhold til skoler og lignende, hvor det

dårlige indeklima har betydning for mange børn, hvilket også ligger til grund for at staten bruger så mange

penge på forbedringer af indeklimaet i daginstitutioner.

Også forsikringslovene i forhold til tyveri har stor betydning for indeklimaet, hvilket skyldes at tilfælde af

tyveri, hvor et vinduet i boligen har været åbnet, kan ejeren nægtes forsikring på grund af manglende

aflåsning. Denne lov gælder uanset om låsebeslagene på vinduet er godkendt eller ej.

Resultatet af dette er, at boligejere ikke har mulighed for at lufte ud når de ikke er hjemme, da de i tilfælde

af tyveri ikke vil være berettiget til forsikring.

E – Economy (økonomi)

Da man i Danmark og store dele af verden på nuværende tidspunkt stadig befinder sig i den igangværende

finanskrise, må det forventes at det er de færreste som igangsætter en større renovation af deres

ventilations system i hjemmet.

For at forbedre indeklimaet i de danske ungdomsboliger er mere økonomisk fornuftige løsninger

nødvendige, da økonomien har enorm betydning for hvorvidt der gøres noget ved problemet.

S – Social cultural (social kulturelt)

En tendens som i de seneste år har været i massiv vækst er tendensen stress. Stress en lidelse som store

dele af voksenbefolkningen lider af, hele 9 % siger at de er stressede hver dag og 34 % siger at de ofte er

stressede.

Stress blandt unge er dog en tendens som længe har været overset af mange. Men en ny undersøgelse fra

sundhedsstyrelsen viser faktisk at op mod 50 % af danske 9. klasse elever oplever stress i hverdagen, og i

gymnasiet stiger disse tal yderligere.

http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/energieffektive-skoler/det-sunde-indeklima-i-skoler

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed291/?ref=2820

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/2772_-_stress_blandt_unge.pdf

Side 13 af 48

Konsekvenser ved stress er på mange måder de samme, som hos de voksne, dog kan disse konsekvenser

have langt større betydning for de unge, da de kommer så tidligt i livet. Specielt depression og isolation kan

have enorm betydning for de unge, og kan føre til en lang række langt mere alvorlige konsekvenser.

Men da størstedelen af de unge kun oplever normal hverdags stress, er det sjældent før nævnte

konsekvenser som de unge oplever, men derimod konsekvenser som glemsomhed, irritation, og træthed.

Disse hverdags konsekvenser er alle konsekvenser, som kan være skyld i mangel på udluftning, da den unge

glemmer det, ikke gider, eller simpelthen ikke føler at han/hun har tiden til.

Lige præcis disse konsekvenser kan dog også være nogle af kilderne til starten på stress, da f.eks. store dele

af de unge sjældent er fuldt udhvilede.

En af de største faktorer til stress blandt unge er dog den moderne socialisering blandt unge. Måden unge

socialiserer sig på har gennem det seneste styk tid ændret sig drastisk, og har betydet at de unge blandt

andet pådrager sig flere forskellige roller, som bruges forskelligt i de sociale netværk hvor den unge begår.

Derudover har specielt indflydelses relationen ændret sig voldsomt. Fra at unge i stor grad blev påvirket af

deres forældre til at det er den unges venner og omgangskreds som bærer den største rolle som

indflydelses kilde. Disse unge betegnes i sociologi som UFO børn, det vil sige børn hvor omgangskredsen

har en større indflydelse end forældrene.

Et af de mest karakteristiske træk ved UFO børn er den hurtige udvikling af identitet dannelse, som førhen

strakte sig over en længere periode i de unges liv. Alle disse omvæltninger i den moderne socialisering

blandt unge, har derfor medført en form for socialisering som dels kan minde om den voksnes, og lige

præcis dette faktum har også medført at stress ikke længere er en lidelse forbeholdt voksne, men derimod

en lidelse som selv unge ned til 10 års alderen kan pådrage sig.

Stressen kan dog ikke fjernes ved hjælp af nogen teknologisk løsning, men kan derimod aflastes ved at

begrænse antallet af dagligdags opgaver, som alle er med til at stresse den unge. Ved at begrænse antallet

af disse opgaver, begrænses antallet af følge bivirkninger også, som evt. kunne føre til andre former for

lidelser, eller en større grad af stress.

T – Technology (teknologi)

I de seneste år er der blevet forsket meget i isolering, og blandt andet også muligheden for ventilation

gennem isoleringen. Dette er dog på nuværende tidspunkt stadig på forsøgsstadiet, men må anses for at

være en af fremtidens løsninger, hvilket giver mulighed for salg af et produkt på dette marked.

Konklusion:

Samlet set kan det konkluderes, at der er en række aspekter, som er væsentlige at inddrage i forbindelse

med produktudviklingen. I analysen ses det tydeligt hvordan disse aspekter stiller krav til produktet.

I forbindelse med politik blev det konkluderet, at det er vigtigt at produktet ikke giver anledning til tyveri,

da dette vil få konsekvenser for forbrugeren, da forsikring ikke vil dække i tilfælde af dette.

I forbindelse med økonomi blev det konkluderet, at for at skærpe målgruppens interesse, samt øge

chancen for at godt salg, er produktet nød til at være billigt. Hvilket skyldes at man på nuværende tidspunkt

befinder sig i en finanskrise, som trykker folk på penge pungen.

Side 14 af 48

i forbindelse med det social kulturelle blev det konkluderet, at stress er en faktor som påvirker mange

unge, og som også ligger til grund for at de kan glemme at åbne vinduet på deres værelse. Derfor kan en

vane ændring hos de unge i forventes men derimod, bør løsning være automatisk hvilket unødvendig gøre

en manuel aktion fra den unge.

Kapitel 4. - Løsningsfase:

I dette kapitel vil der blive foretaget en kort markedsanalyse for at finde eksisterende løsninger på

problemet, derefter vil der blive opstillet en række løsningskrav hvorefter en række løsningsforslag vil blive

udformet efter disse krav, som derefter analyseres og vurderes.

Løsningskrav:

Da der er flere årsager til dårligt indeklima, er det ikke muligt at udforme en teknologisk løsning som kan

forhindre dårligt indeklima 100 %. Løsningskravene skal derfor ikke gå på hvordan man kan forhindre

dårligt indeklima, men derimod hvordan man kan forbedre indeklimaet mest muligt ved at reducere de

forskellige faktorers betydning.

Ud fra konsekvens analysen og skadeanalysen opstilles derfor en række krav, men for at opnå det optimale

produkt vil det også kræve en række samfundsrelaterede krav til den teknologiske løsning.

For at løsningen også skal være optimal for samfundet, vil det kræve en lav salgs pris, så den teknologiske

løsning er tilgængelig for alle ældre, og ikke kun overklassen. Derudover kræver det at den teknologiske

løsning er miljøvenlig. For at sikre den mest optimale udnyttelse af materialerne vil det være relevant hvis

produktet kan indgå i cradle to cralde cyklus.

I samfundsanalysen blev desuden konkluderet at stress er en tendens som plager flere og flere unge,

hvilket ofte fører til en række hverdags lidelser hos de unge, som i sidste ende kan være skyld i mangel på

udluftning, oprydning og lignende praktiske opgaver i boligen. Derfor kræves det også at løsningen er

automatisk, for derved at afhjælpe tendensen, og begrænse følge konsekvenserne.

Derudover blev det konkluderet at løsning skulle være tyveri sikker, da forsikring ikke dækker i tilfælde af

åbne vinduer.

Udover disse krav følger en række krav om brugervenlighed, og krav til ydelsen. Deriblandt krav om at

produktet ikke må være til irritation for brugeren, at produktet skal forbedre indeklimaet betydeligt og at

produktet ikke skal skille sig ud i værelse, hvilket også blev konkluderet i forbindelse med analysen af

ungdomsboligen.

Krav til produkt:

1. Skal kunne forbedre indeklimaet betydeligt

2. Skal sikre et godt indeklima uden manuel styring

3. Må ikke være til irritation for brugeren i dagligdagen

4. Skal passe ind i en ungdoms bolig/værelse

5. Skal være billig

Side 15 af 48

6. Skal kunne masse produceres

7. Skal være miljøvenlig

8. Må ikke have følgebivirkninger

9. Skal være forholdsvis billig at integrere i boligen

10. Må ikke bruge for meget gulvplads

11. Må ikke muliggøre tyveri

Løsningsmuligheder:

I dette afsnit vil der blive gennemgået en række løsningsforslag, som efterfølgende vil blive evalueret.

Tilfælles for alle løsningsforslagene er dog at de alle reducerer en eller flere årsager til dårligt indeklima.

Løsningsforslag 1.

En af årsagerne til et dårligt indeklima er som tidligere beskrevet støv. En måde at fjerne støvet på er ved

hjælp af statisk elektricitet. Dette løsnings forslag bygger derfor på et skaft formet som en fluesmækker,

som gennemløbes af en mængde statisk elektricitet som derved opsamler støvet. En evt. opgradering af

denne ide, er at udforme den som en kost så større flader kan rengøres. Der er dog en række problemer i

forhold til rengøring af skaftet, da den skal aflades før den ikke giver stød. På billedet t.v. ses et eksempel

på en evt. udformning af produktet.

Løsningsforslag 2.

En anden måde at hindre dårligt indeklima er ved, at sikre daglig udluftning, hvilket denne løsning forslag

bygger på. Denne løsning er derfor en alarm som informerer den unge om at værelset kræver udluftning.

Løsningen fungerer ved hjælp af en fugt og CO

sensor, som ved et hvis niveau aktiverer en alarm som

opkobles til den unges mobiltelefon, derefter ved den unge beboer at det er tid til at lufte ud. Ligeledes kan

alarmen opkobles således at den unge beboer informeres om når det er på tide at lukke for vinduet på

værelset.

Løsningsforslag 3.

Selvom udluftningen er løsningen på mange af faktorerne, så er der også problemer ved udluftning. Et

eksempel på dette er pollen allergikere, som om sommeren ikke har mulighed for at lufte ud da det giver

anledning til pollen i boligen. For at undgå dette er det derfor nødvendigt at filtrere luften før det bevæger

sig ind gennem værelset. Dette løsnings forslag bygger derfor på en cylinder for ved luft indtaget kan

justeres og samtidig filtreres luften gennem cylinderen, som indeholder en række partikel filtre. Cylinderen

Figur 3 og 4; på overstående billeder ses et skitseret eksempel på løsningsforslag 3.

Side 16 af 48

skal sættes gennem væggen, hvilket er en relativ krævende proces som kræver både tømmer og murer

arbejde. Derudover skal justering være automatisk, som afhænger af en lille fugtsensor

Løsningsforslag 4:

Da udluftning er en nødvendighed for at skabe et godt indeklima er det i den almene ungdomsbolig

nødvendigt at vinduet åbnes manuelt af den unge. Problemet ligger dog blot i at dette er en funktion som

sjældent huskes, hvilket resulterer i mangel på udluftning. Når den unge så kommer hjem om aftenen og

åbner vinduet bliver boligen luftet ud men samtidig hurtig kold og forværre derfor indeklimaet på trods af

udluftningen. Løsningen på dette er en tidsindstilles låse mekanisme, som åbner vinduet i bestemte

tidsintervaller, hvor en evt. kulde ikke er til gene for beboeren. Låse mekanisme fungerer ved hjælp af en

elektromagnet, som tiltrækker eller frastøder to låse klodser. Magten kan evt. skiftes ud med en elmotor.

Låse mekanismen skal placeres i vinduesrammen, som vist nedenfor.

Evaluering:

I dette afsnit vil de forskellige løsningsforslags blive gennemgået, og fordele og ulemper ville blive påpeget.

Der vil blive givet en karakter mellem 1-10 til hvert løsningsforslag.

Løsningsforslag 1.

Dette løsningsforslag bygger som tidligere beskrevet på en skraber med statisk elektricitet, som kan

opsamle støv. Ideen i sig selv er ganske udmærket, der følger dog en række problemstillinger, som

vanskelig gør brugen af ideen i praksis. Blandt andet i forhold til afladning og stød vil der forekomme

problemer, da den statiske elektricitet skal aflades efter brug.

Fordele:

 Løsningen kan effektivt fjerne støv fra værelset.

 Løsningen sikre et bedre indeklima.

 Bruger intet gulvplads

 Er forholdsvis billig

Ulemper:

 Løsningen kan være til irritation for brugeren

Figur 5; på overstående billede ses et skitseret eksempel på løsningsforslag 4.

Side 17 af 48

 Løsningen kan give stød og dermed skade

 Skal tilføres en konstant strøm, evt. via stikkontakt.

Løsningsforslag 1. – karakter:

Samlet set fungere løsningen ganske udmærket i teorien, og løser dele af problemet. Problemet ved denne

løsning opstår dog i forbindelse med ulemperne, da løsningen er til irritation for brugeren og sågar til

skade. Derfor for løsningsforslag 1 karakteren 5.

Løsningsforslag2.

Denne løsning bygger, som tidligere beskrevet på en alarm som skal informere den unge om hvornår

værelset trænger til udluftning. Ved at informere den unge om hvornår der skal luftes ud øges

sandsynligheden for at det bliver gjort betydeligt, problemet opstår dog i det sekund hvor den unge ikke er

hjemme og derfor ikke har mulighed for at lufte ud, og dermed vil der stadig være dårligt indeklima i

boligen når den unge kommer hjem.

Fordele:

 Løsningen øger sandsynligheden for udluftning

 Løsningen er let at integrere i boligen

 Løsningen kan indstilles efter behov

 Løsningen er billig

 Kan masseproduceres

Ulemper:

 Løsningen sikrer ikke et bedre indeklima

 Løsningen kan være til irritation for brugeren

 Kræver manuel styring

Løsningsforslag 2. – karakter:

I forhold til løsningsforslag 1. opfylder denne løsning flere af kravene, dog opfylder den ikke de vigtigste af

kravene, som f.eks. forbedring af indeklimaet uden manuel styring. Derfor får dette løsningsforslag

karakteren 5

Løsningsforslag 3.

Løsningsforslag 3 bygger som tidligere beskrevet på en cylinder hvor luft indtaget kan reduceres eller øges.

Cylinderen skal placeres i væggen hvilket besværliggør integrationen i boligen, men i forhold til udluftning

er dette en god løsning som sikre udluftning, hvis cylinderen altså kan automatiseres, hvilket vil kræve en

lille elmotor og en sensor

Fordele:

 Løsningen sikre et bedre indeklima

 Løsningen kan indstilles efter behov

 Løsningen er ikke til irritation for brugeren

Side 18 af 48

Ulemper:

 Løsningen er svær at integrere i boligen

 Løsningen er forholdsvis dyr

 Løsningen består af flere dele som produceres på forskellige fabrikker.

Løsningsforslag 3. – karakter:

For unge er penge sjældent en ressource som de har meget af, dette betyder derfor også at det er et stort

problem at løsningen er dyr, og samtidig kræver tømmer og mure arbejde, som også koster penge. På

baggrund af dette får dette løsningsforslag dog karakteren 7, da den løser de vigtigste af løsningskravene.

Dog kan denne løsning videre udvikles så den kan integreres i f.eks. vinduer, derfor hæve karakteren til 8.

Løsningsforslag 4.

Løsningsforslag 4. bygger som tidligere beskrevet på en vindues ramme, som via en elektromagnet kan

åbnes automatisk. Løsningen henvender sig til ungdom værelse med nyere vinduer, som kan åbnes og ikke

er med hængsel. Denne løsning sikre et godt indeklima, da den sikre udluftning i bestemte tidsintervaller.

Derudover er den let at integrere i boligen, da den blot indsættes i den eksisterende vinduesramme, dog

skal låse klodserne afmonteres først.

Fordele:

 Løsningen sikre et bedre indeklima

 Løsningen er automatik og kan tilpasse efter behov

 Løsningen er let at integrere i boligen

 Løsningen er ikke til irritation for brugeren

Ulemper:

 Løsningen skal produceres på forskellige fabrikker

 Løsningen passer ikke til alle vinduer

Løsningsforslag 4. – Karakter:

Dette løsningsforslag opfylder stort set samtlige løsnings krav, og specielt de vigtigste. Dog passer den

desværre ikke til alle vinduer hvilket målgruppen for løsningen, hvilket også ligger til grund for, at dette

løsningsforslag får karakteren 8.

Løsningsvalg:

På baggrund af karaktererne er det blevet besluttet, at der skal arbejdes videre på løsningsforslag 3, som

var den løsning, som sammen med løsningsforslag 4. var den løsning som fik bedst karakter. Dette

løsningsforslag adskiller sig dog fra løsningsforslag 4, ved at det kan integreres alle steder, og ved en videre

udvikling at dette løsningsforslag, vil en let integration muliggøres, hvilket vil øge brugbarheden, samt

sænke udgiften for integrationen. Løsningsforslag 3. vælges derfor som det endelige løsningsforslag.

Side 19 af 48

Markedsanalyse:

I dette afsnit vil der blive foretaget en markedsanalyse, hvor markedet for udviklingen af dette produkt

vurderes og evt. trusler analysere.

Eksisterende løsninger:

Understående teknologiske produkter, er alle produkter som medvirker til et bedre indeklima. Produkterne

løser dog alle forskellige aspekter af problemet.

Mekanisk ventilation:

Der findes mange forskellige mekaniske ventilations typer, dog er der to generelle mekaniske ventilation

systemer. Det ene system bygger på naturlig ventilation, det vil sige at vinduerne åbnes, hvorefter en

naturlig luftgennemstrømning vil forekomme.

Det andet system fungerer ved at luften i bygningen suges ud og ny luft suges ind. Dette sikrer en konstant

frisk gennemstrømning af luft.

Det sidste nævnte system er dog klart det dyreste og det mest energikrævende, og bruges derfor ofte kun i

større forsamlings rum, med et lavt antal vinduer, dog kan dette system også være en nødvendighed i

tilfælde af store glasfasader på kontorbygninger eller lignende.

Det først nævnte system henvender sig derimod til normale husstande, men utilgængelige vinduer, som

f.eks. ovenlys vinduer. Systemet benyttes dog også i stor stil af kontorbygninger med et stort antal vinduer,

eller andre steder hvor vinduerne er svært tilgængelige.

Fordele ved mekanisk ventilation:

 Sikre en konstant frisk luftgennemstrømning

 Kan indstilles efter behov.

 Kræver ingen manuel handling

Ulemper ved mekanisk ventilation:

 Dyrt

 Svær integration i bygningen

 Kræver udskiftning af vinduer (kun ved først nævnte system)

 Bruger meget strøm

Robotstøvsuger:

Robotstøvsugeren er i sig selv blot en almindelig støvsuger, med den undtagelse at den kører af sig selv.

Robotstøvsugeren fungerer ved en række sensorer, som analyserer rummet og finder støvgrupper i

rummet. Derefter bevæger støvsugeren sig rundt i rummet og fjern støv og lignende fra gulvet.

Fordele ved robotstøvsugeren:

 Er automatisk

http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/automatisk-mekanisk-ventilation/

http://robotstovsuger.dk/saadanvirkerroomba-tilpasningtilgulvtype/

Side 20 af 48

 Fjerner støvpartikler og lignende, og sikre derved et bedre indeklima

 Rengøre svært tilgængelige steder, som under sofaer og lignende.

Ulemper ved robotstøvsugeren:

 Dyr

 Mindre effektiv ifølge flere test

 Kan kun fjerne støvpartikler på gulvet

Luftrenser:

Luftrenseren fungerer ved at luft suges ind, renses og pustes derefter ud igen. Luftrenseren ligner på

mange måder en almindelig radiator, dog en anelse tykkere. Luftrenseren bruges sjældent i forbindelse

med større rum, da den har et begrænset effekt areal.

Fordele ved luftrenseren:

 Fjerner pollen, støv, partikler og lignende fra luften

 Forbedre indeklimaet

 Er automatisk

 Forholdsvis billig

Ulemper ved luftrenseren:

 Udleder varme, og forværre derved indeklimaet.

 Kan være i vejen for forbrugeren.

 Effektive luftrensere er forholdsvis dyre.

SWOT-analyse

SWOT-modellen er en engelsk model og er ligesom SMOK-modellen bygget op af fire trin. Denne model

arbejder i stedet med to kategorier: interne aspekter og eksterne aspekter. I kategorien interne aspekter

analyseres produktets styrker og svagheder, og i kategorien eksterne aspekter analyseres mulighederne på

markedet og truslerne på markedet.

S – strengths (styrker)

Blandt styrker ved denne løsning er blandt andet dens alsidighed, den kan integreres hvor der er behov for

den. Derudover er der stort udviklings potentiale, der er blandt andet mulighed for at videre udvikle ideen

til integration i f.eks. vinduer eller lignende steder, hvor der er mulighed for ventilation.

Selve udformningen er i sig selv ganske enkelt og indeholder ingen dyrere dele, hvilket også betyder at

prisen for produktet må forventes at være derefter, det vil sige lav. På baggrund af målgruppe

undersøgelsen må det også konkluderes, at der er et stort marked for produktet.

http://www.elgiganten.dk/product/hjem-pleje/klima-varme-vifter/klimaanlag/BAP412/bionair-luftrenser

Side 21 af 48

• Mekanisk

ventilation/klima anlæg

• Luftrenser

• udvidelse af marked

• Store

udviklingsmuligheder

• Høj integrationspris

• Miljøbelatende dele

• Nyt markedet

• Miljø venligt

• Stort marked

• Billigt

• Alsidig

Styrker Svagheder

Trusler Muligheder

W – Weaknesses (svagheder)

Blandt svaghederne ved denne løsning findes den høje pris for integration af produktet i væggen. Årsagen

til den høje pris er som tidligere nævnt behovet for en murer eller anden håndværker til installation af

produktet.

Derudover kan et antal af materialerne i produktet forekomme en anelse miljøbelastende, deriblandt pvc,

som formodes at blive brugt til cylinderen.

O – Opportunities (muligheder)

Antallet af muligheder for produktet er mange, specielt i forhold til målgruppen. Dette skyldes at der er

mulighed for at videreføre produktet til andre målgrupper, som f.eks. skoler og andre former for

daginstitutioner, som ligeledes har problemer med indeklimaet.

Derudover er der, som før beskrevet, mulighed for at videre udvikle produktet til integration i vinduer eller

lignende.

T – Threats (trusler)

Blandt truslerne er det dog kun den mekaniske ventilation som kan betegnes som en direkte trussel,

hvorimod de andre tre beskrevet eksisterende løsninger kan betegnes som indirekte trusler. Dette skyldes

at det udelukkende er den mekaniske ventilation som udføre samme arbejde som denne opgaves produkt.

Fordelen ved opgavens produkt er dog den lavere pris, og det faktum at boligens vinduer ikke behøves

udskiftet. Truslen vurderes derfor for værende minimal, da den mekaniske ventilation sjældent vil

henvende sig til de unge.

Side 22 af 48

Kapitel 5. – Produktfase

I dette afsnit vil løsningsforslag 3 blive gennemgået grundigt, for derefter at blive videre udviklet til den

endelige produktide. Efter det endelige produkt er blevet bestemt, vil produktet blive fremstillet, hvilket

også vil blive beskrevet i dette afsnit. Som afslutning på dette afsnit vil der blive foretaget en miljøvurdering

Ide:

Ideen bygger, som tidligere beskrevet, på en cylinder som kan integreres i væggen, hvor efter en

mekanisme kan justere luftgennemstrømningen. Mekanismen kan styres på forskellige måder, f.eks. via en

elektromagnetisk spole, eller en almindelig motor.

Også mekanismen kan opbygges på flere forskellige måder, f.eks. efter samme princip som en ventil.

Optimeringsproces:

Et af problemerne ved løsningsforslag 3, var at den var baseret på at skulle integreres i væggen, hvilket ville

kræve indgreb fra både en tømre, murer og derudover en installatør af produktet. Løsningen på dette har

dog været at fjerne fokusset fra væggen til vinduet. For at kunne integrere cylinderen i vinduet er det dog

nødvendigt at reducere størrelsen, da vinduesrammen er langt mindre end væggen.

Problemet ved at reducere størrelsen er dog, at luftgennemstrømningen ligeledes reduceres, hvilket derfor

kræver et større antal cylindere for at opnå den samme optimale udluftning.

Løsningen er derfor at udforme to forskellige typer cylindere. En cylinder som kan integreres i væggen og

en cylinder som kan integreres i vinduet. Disse to typer bygges dog ikke efter samme princip, da væg

cylinderen vil være større end vinduescylinderen, hvilket resulterer i at kræften, som bruges til at åbne væg

cylinderen, er større end den som bruges til at åbne vinduescylinderen.

Vægcylinderen åbnes ved hjælp af to dæksler, som åbnes ved hjælp af en stempellignende

åbningsmekanisme, som drives af en elmotor.

Vinduescylinderen bygges efter et ventillignende princip, det vil sige at to metal plader i cylinderen skydes

fra hinanden, hvorefter luft kan strømme igennem. Pladerne skydes fra hinanden ved hjælp af en

elektromagnet.

Et andet vigtigt element er aktiveringsmekanismen, det vil sige den mekanisme som aktiverer

åbningsmekanismen. Her er der en række forskellige muligheder, deriblandt en fugtsensor, CO

sensor, en

timer, eller en temperatur måler. En mulighed er, at producere en multisensor, som inkluderede alle før

nævnte sensorer, dette skaber dog blot et nyt problem, da det ikke er muligt at undgå alle faktorer, hvilket

ville føre til en konstant gennemtræk.

Derfor er det blevet besluttet at fokusere på fugt, som er en af de første indikatorer for dårligt indeklima.

Som aktiverings mekanisme bruges der derfor en fugtsensor, som aktiverer åbningsmekanisme i tilfælde af

for høj luftfugtighed.

Fugtsensoren vil blive brugt i begge produkttyper. På nedenstående billeder kan den udviklingen fra start

ide til endelige produkt udformning ses. Hele optimeringsprocessen kan findes i bilag, hvor der vil være

billeder af de enkelte steps mod de endelige produkter.

Side 23 af 48

Produktudformning:

I dette afsnit vil jeg gennemgå de to endelige produkttyper. Større billeder af produkterne findes i

bilag.Kredsløbet vil blive gennemgået i afsnittet ”fremstilling”

Vægcylinder:

På billedet øverst til højre ses vægcylinderen som består af cylinder hvor i en drejelig cirkel formet pvc

plader der placeret i den ene ende og anden er der placeret et luftfilter. Pladen drejes i af et stempel som

styres af motoren som er placeret i midten.

Motoren i midten er tilkoblet til det tilhørende kredsløb, som består af et udskifteligt batteri, som sender

strøm til motoren når fugt sensoren aktiveres. Fugtsensoren og dets kredsløb aktiveres i tilfælde af, at der i

rummet er en luftfugtighed på mere end 70 %, dette tal kan dog justeres efter forbrugerens behov

Vægcylinderen er ideel til rum med behov hvor større udluftning, f.eks. rum som køkkenet eller

badeværelset, som ofte vil forekomme fugtige. Vægcylinderen integreres ved at bore hul gennem væggen,

hvorefter cylinderen placeres i hullet. Integrationen bør udføres af en tømre eller murer, da der kan være

ledninger eller rør i væggen.

Figur 9; vindues cylinder

Figur 8; vægcylinder

Figur 7; start design

Side 24 af 48

I ældre boligkomplekser eksisterer disse huller dog typisk allerede i køkkenet til udluftning, hullerne er dog

ulovlige og derfor ofte tilstoppede. Hullerne kan derfor let anvendes som hul til vægcylinderen.

Vinduescylinder:

Vinduescylinderen, som ses på figur 9 på forrige side, er opbygget af en cylinder, en bevægelige metal

plade og en stationær metal plade, en elektromagnet, en magnet, en fugtsensor og et tilhørende kredsløb.

På den bevægelige metal placeres en magnet, hvis kræft afhænger af cylinderens størrelse. Den stationære

metalplade, er en anelse tykkere end den anden plade, og fungerer som jernkerne i den elektromagnetiske

kerne.

I vægcylinderen blev motoren aktiveret når der var en luftighed bestemt af brugerens behov, det samme

gælder for vinduescylinderen, dog med den ændring at det ikke er en motor som aktiveres med derimod

elektromagneten i den stationære plade, som derved fra skyer den bevægelige plade på af den påsatte

magnet, som derved vil have modsatrettet polspænding.

Når fugten falder til et rimeligt niveau samles de to plader igen, og lukker derved for

luftgennemstrømningen. På den bevægelige plade er der placeret et gummi på siden mod den stationære,

så ved lukning isoleres der fuldstændig mod luftgennemstrømning

Fremstilling:

I dette afsnit vil jeg gennemgå de tre produkter der er blevet produceres i forbindelse med dette projekt, et

kredsløb, en vinduescylinder, og en vægcylinder.

Værksted:

Kredsløbet er produceret i el på Lyngby HTX, med Chrstian Brandt som vejleder. Vægcylinderen og

vinduescylinderen er produceret i bygværkstedet på Lyngby HTX, med Anders Hornskov Jakobsen som

vejleder.

Materialeliste:

Her er en liste over materialer anvendt til de forskellige dele af produkterne

Kredsløbet:

 Ledninger

Disse er blevet brugt til sammensætning af kredsløb

 Fugtsensor

Fugtsensoren fungerer som aktiveringsmekanisme i produktet.(Se datablad om humidity sensor)

 Operationsforstærker

Denne fungerer som den analyserende komponent i kredsløbet, da det er denne komponent, som

ved hvornår fugtsensoren registrerer 70 % luftfugtighed. (Se datablad om LM311)

 NPN transistor

Ved signal fra operationsforstærkeren aktiveres transistoren, som tilslutter motoren 0 volt, som

derefter kan køre.

Side 25 af 48

 Zenerdiode

Både operationsforstærkeren og fugtsensoren kører på 5 volt, men for at motoren ikke kører for

hurtigt skal den spænding reduceres til 2.5 volt, og dette køres ved hjælp af en zenerdiode

 Variable resistor 100 KΩ

Denne resistor bruges til at indstille aktiveringsniveauet, det vil sige hvor stor en luftfugtighed der

skal til før motoren aktiveres.

 3 stk. 12 KΩ resistore

Disse bruges til at øge eller reducere voltene eller amperene

 Lego – elmotor

Som motor i det projekt er der blevet brugt en lego elmotor, da denne motor havde tilstrækkelig

kraft til at drive de to cylindere

Vægcylinder:

 30 cm. PVC rør

Bruges som cylinder

 78.5 cm

spånplade

Bruges som den roterende plade i cylinderen

 Lego – stang 5 cm.

Bruges som akse (se billeder af vægcylinderen i bilag)

 Lege – tandhjul

Dette tandhjul sættes sammen med tandhjulet fra motoren hvorefter pladen roterer.

Vinduescylinder:

 20 cm. PVC rør

Bruges som cylinder

 157 cm

spånplade

Bruges som de to plader

 Lego – stang 15 cm.

da det ikke var muligt at producere en elektromagnetisk spole, blev det besluttet at bruge en motor

til at vise konceptet, denne stang bruges derfor til at bevæge den bevægelige plade op og ned ved

hjælp af motoren.

 Vindues liste

Vindueslisten blev brugt til at placere mellem pladerne så luften ikke kunne slippe når den var

cylinderen var lukket

Side 26 af 48

Kostpris:

I nedenstående skema ses et prisoverslag på de to producerede prototyper, samt kredsløbet.

Materiale

Pris

Fugtsensor

222 kr. pr. stk. ved køb af 1-9 stk.

Operationsforstærker

1.5 kr. pr. stk. ved køb af 10 stk.

NPN transistor

4.23 kr. pr. stk. ved køb af 5 stk.

Zenerdiode

Ingen pris fundet

Variabel modstand

Ingen pris fundet

12 KΩ resistor

1.43 kr. pr. stk. ved køb af 10 stk.

1 meter PVC rør

115 kr. købt i silvan

Spånplade 126 X 276 CM

220.43 kr.

I projektet er der dog kun brugt træ for 1.5 kr.

Diverse

50 kr.

Samlet i alt

395.66 kr.

Arbejdstegninger:

På nedenstående billeder ses arbejdstegninger for produkterne

Kredsløb:

http://dk.farnell.com/ge-sensing-thermometrics/hu1015na/sensor-humidity-module/dp/1226686

http://dk.rs-

online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=retrieveTfg&Ne=74&Ntt=*lm311*&Ntk=I18NBr

andPartNumber&Nr=AND(avl:dk,searchDiscon_dk:N)&Ntx=mode%2Bmatchallpartial&N=72+31&

Ns=stockPolicy_dk|1||new_dk|1&Nty=1&LanguageId=en&multiselectParam=&selectSubRange=Komparatorer#bread

Crumb

http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=6697464

http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=6835773

http://www.billigbyg.dk/shop/spaanplader-10c3.html

Side 27 af 48

Vægcylinder:

Vinduescylinder:

Udførsel:

I dette afsnit vil det blive gennemgået hvordan de enkelte produkter er blevet produceret:

Kredsløbet:

Ud fra før viste tegning blev kredsløbet udformet, hvilket blev gjort på et fumlebræt, som vist på billedet til

højre. Først blev fugtsensoren koblet til, og derefter operationsforstærkeren. Så blev de resterende

komponenter koblet til og den variable modstand indstillet så ledes at motoren tændtes ved 70 %

luftfugtighed. Til sidst blev motoren tilkoblet og afprøvet. Under hele tilslutningen blev målt med en

multimeter over de forskellige tilslutninger, for at sikre at tingene virkede som de skulle

Side 28 af 48

Under processen opstod der dog en lang række fejl, blandt andet blev den forkerte operationsforstærker

brugt i første omgang hvilket medførte at motoren konstant kørte, da denne blev udskiftet opstod endnu et

problem, da hele kredsløbet nu skulle om tilsluttes efter det nye datablad.

Vægcylinderen:

Først blev der skåret et 30 cm pvc rør, med diameteren 10 cm. Derefter blev der boret et hul på den ene

side oppe i toppen med et 2 mm bor, og et hul på den anden side med et bor på 4 mm. I hullet på 4 mm.

Blev Lego akslen derefter tilkoblet, og i det andet blev der placeret et søm

Derefter blev den cirkel formede plade udskåret i spånplade vil hjælp af en stiksav, dette mislykkedes et par

gang, og måtte i sidste ende slippes til den passede perfekt. Derefter blev der forboret i pladen, med

tilsvarende bor der blev brugt på pvc røret. Herefter blev pladen placeret i røret og Lego akslen og sømmet

placeret gennem hullerne

Vinduescylinderen:

Igen blev produktionen startet med udskæring af pvc røret, denne gang i længden 20 cm. Derefter blev der

udskåret to halvmåner i spånplader, som blev skåret ud ved hjælp af stiksaven, for derefter efter at blive

tilpasset ved hjælp af sandpapir.

Herefter blev den ene af halvmåner limet fast i bunden af cylinderen, dette tørrede i 15 min, og derefter

blev revnerne tætnet med silikone, for at undgå luftgennemstrømning.

På den anden plade blev der boret et 8 mm dybt hul, med 4 mm bor, hvor i den 15 cm lange Lego stang

blev fast limet i, endnu en gang fik limen lov at tørre 15 min. Inden halvmånen blev placeret i cylinderen.

Side 29 af 48

Funktionsprincip:

I dette afsnit vil funktionsteorien for kredsløbet blive gennemgået.

Kredsløbet:

På billedet til højre ses den anvendte fugtsensor. Fugtsensoren består af en printplade hvor på kredsløbet

af placeret på bagsiden og fugtsensoren på forsiden. På forsiden sidder også forbindelse benene. Fra

venstre af kommer GND, som betyder at det første ben skal kobles til 0 volt, det andet ben er output,

hvilket vil sige at det er dette ben som skal sluttes til operationsforstærkeren da det er dette ben som

udsender en spænding. Det sidste ben skal sluttes til 5 volt, så ledes at fugt sensoren kan køre.

Når outputtet kobles til operationsforstærkeren er det vigtigt at det kobles til det rigtige ben, da

kredsløbers ellers ikke vil virke, for at finde ud af dette udprintes databladet for den givende komponent, i

dette tilfælde en operationsforstærker med navnet LM311

For at bestemme hvad den variable resistor skal indstilles til er det nødvendigt at gennemgå databladet for

fugtsensoren, da der i dette datablad er en

graf (billede t.v) som viser sammenhængen

mellem output fra fugtsensoren og den

målt luftfugtighed.

Jo større luftfugtighed, desto større

spændingen vil der komme fra outputtet.

Derfor justeres den variable resistor således

at når fugtsensorens output er større end

den indstillede spænding over den variable

modstand aktiveres transistoren som

aktiverer motoren.

Teknologivurdering:

Samlet må man forvente at produktet vil have stor effekt på de unges tilværelse. Blandt andet fordi en af

stress faktorerne nu er fjernet fra deres hverdag. Derudover vil det selvfølgelig også have en positiv

indvirkning på de unges sundhed, da de ikke vil opleve konsekvenserne ved det dårlige indeklima.

Hvis ideen videreføres til andre målgrupper som skoler, arbejdsplader eller lignende, vil det også have

enorm betydning, da effektiviteten vil stige, som følge af forbedring af indeklimaet, hvilket for firmaernes

vedkom også vil spare dem enormt mange penge

Produktet må derfor vurderes som en positiv udvikling, som optimerer flere faldgrupper. Både for den

nuværende målgruppe, men også for fremtidig målgrupper, som vil kunne få gavn af denne teknologi.

Teknologien i sig er dog ikke banebrydende, og vil derfor ikke få den store konsekvens for fremtidens

teknologi udvikling, da den bygger på allerede eksisterende principper og teknologier.

http://www.byg.dtu.dk/upload/institutter/byg/nyheder/indeklima_pressemeddelelse.pdf

Side 30 af 48

Opfyldelse af løsningskrav:

Begge produkt typer løser i realiteten problemstillingen, dog løser ingen af dem alle løsningskravene til

fulde, hvilket skyldes at begge løsninger stadig er prototyper. I forbindelse med løsningskravene løser

vinduescylinderen dog disse en anelse mere til fulde, blandt andet i forhold til integrationen er vindues

cylinderen klart på forkant. Dette skyldes at vinduescylinderen kan integreres af forbrugeren selv, hvorimod

vægcylinderen skal monteres af en murer eller tømre.

I forhold til kravene om miljøvenlighed, lever begge løsninger kun op til dette i et begrænset omfang. Dette

skyldes blandt andet, at det ikke er muligt at producere kredsløbet ud af miljø venlige materialer.

Miljøvurdering:

I dette afsnit vil der blive foretaget en miljøvurdering over kredsløbet og vindues cylinderen.

MEKA – analyse

Materialer:

Til kredsløbet antages det mest miljøskadelige materiale at være kobber, og derudover PVC plast til print

pladerne.

Og i vinduescylinderen er det mest skadelige materiale PVC plast, og i det endelige produkt hvor kobber

eller jern vil blive brugt ville disse ligeledes være skadelige for miljøet. Dog inddrages spånpladerne også i

miljøvurderingen

PVC fremstilles i lukkede kemiske proces-anlæg via 5 steps. PVCen fremstilles ud fra olie/gas og salt. PVC

indeholder ca 57 % klor, og forbruget af olie er derfor relativt lavt sammenlignet med forbruget til andre

plasttyper. Sammenlagt estimeres det at 0,3 % af verdens olie reserver går til produktion af PVC.

For at producere PVC udføre følgende 5 step;

 Olie/gas danner ved opbrydning ethylen

 Ved elektrolyse af salt dannes klor

 Ved katalyse af ethylen og klor dannes ethylendiklorid

 Ved pyrolyse af ethylendiklorid dannes vinylklorid

 Ved polymerisation af vinylklorid dannes polyvinylklorid (PVC)

Kobber udvindes stort set kun fra svovlholdige malme med 0,3-5 % kobber i form af kobber- og jernsulfid

(chalcopyrit). Malmene befinder sig typisk i andre bjergarter, og indvinding af et tin kobber kræver typisk

brydning og håndtering af 800 ton bjerg, hvoraf der så opnås 200 ton malm med 0,5 % kobber. Herefter

knuses og floreres malmen hvor af der fås 4 ton koncentrat med 25 % kobber, hvorefter det smeltes og ved

dette udvindes der 1 ton råkobber.

Udsmeltningen af kobber foregår som regel i to step, først smeltes koncentratet således at metalsulfiderne

smelter sammen til en stor masse, mens bjergarterne smelter sammen til et sandlignende produkt kaldt

http://www.pvc.dk/t2w_169.asp

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber/kobber_(Fremstilling)

Side 31 af 48

slagge. Derefter gennemblæses blandingen hvorefter jernet bevæger sig fra metalmassen til slagen,

hvorefter det tilbageværende kobbersulfid oxiderer således at der udledes SO

og den rene kobber ligger

tilbage.

Spånplader er en ældre træ pladetyper, som fremstilles af træ, lim og voks. Træet er oftest nåletræ, der

leveres i form afhøvlede spåner, træflis og rundtræ. Spåner og flis kommer typisk fra forskellige

træindustrier, f.eks. savværks-, møbel- og vinduesproduktion. Rundtræet kommer fra udtynding i skovene.

Spånpladerne produceres derefter ganske enkelt ved at spånerne og limen blandes og presses sammen

under høj temperatur og tryk. Ved denne proces hærder limen, og efter afkøling opnår spånpladen stivhed

og styrke

Energi:

Samlet set estimeres det at der i mit produkt bruges 400 g. PVC, 150 g. spånplade, og 20 g. kobber. I

nedenstående beregningsskema kan det se hvor meget energi der bruges på at producere det.

Materialer

Masse (kg)

Energiforbrug til

fremstiling pr. kg

Energiforbruget i

projektet

PVC (Polyvinylchlorid)

0,4 kg

65 MJ

24 MJ

Spånplade

0.15 kg

6 MJ

0,9 MJ

Kobber

0.04 kg

100 MJ

4 MJ

Samlet i alt

0.59 kg

---------------

28,9 MJ

Kemi:

En af ulemperne ved pvc er, at det ved afbrænding forsurer miljøet fordi der udledes HCL. Ved afbrænding

af PVC ser reaktion således ud:









  



 



 



  

Derudover udleder det også stoffet dioxin. Forsuring af miljøet kan blandt andet give anledning til syreregn

og lignende. Der er dog på det seneste blevet udviklet et nyt rensningsanlæg, det såkaldte SNOX-anlæg,

som kan rense luften for op mod 95 % af den SO

som udledes ved produktionen af PVC. Dette gøres ved at

gassen katalyseres hvorefter følgende reaktion sker;





 



 



Og som bekendt kan SO

reagere med vand i afkølet faseform, hvorefter disse reagerer, og SO

uskadeliggøres.

Ved afbrænding af kobber udledes der en række giftige gasser, på grund de giftige ionbindinger. Ved

afbrænding reagerer kobberet med ilt, hvorefter der dannes kobberoxid, som er giftigt for mennesker.

http://vot.teknologisk.dk/8786

http://hjemmesider.eucsyd.dk/vt/Downloads/Teknologi/LCA/Retningslinier%20for%20miljøvurdering%20af%20produ

kter.pdf

http://da.wikipedia.org/wiki/Luftforurening

Side 32 af 48

Afbrænding af spånplader er ganske uproblematisk, da de ikke udleder nogen former for giftige stoffer, ved

afbrænding er der sågar genvinding af energi.

Andet:

Et af de væsentligste aspekter i forhold til valg af materialerne er dog prisen. Selvom det er muligt at finde

mere miljøkorrekte og bedre ydende materialer vil prisen typisk også være derefter. Et eksempel på dette

er alternativet til kobber nemlig guld, som har en langt bedre ydeevne end kobber, men samtidig koster

langt mere end kobber.

Til PVC findes der dog et alternativ nemlig HDPE, som minder om PVC, blot mere fleksibelt og miljøvenligt,

samtidig med at prisen er den samme.

Ved at udskifte PVC med HDPE kan grønne afgifter ligeledes

spares.

Konklusion på miljøvurdering:

Samlet set kan det konkluderes, at selvom kobber er et miljøskadeligt produkt, så findes der på nuværende

tidspunkt ingen alternativer, som ikke ville gå på kompromis med løsningskravene.

PVC kan derimod erstattes med det plastik lignende produkt HDPE, som giver samme ydelse, men uden at

udlede HCL, og derved undgå at forsure miljøet. Derudover er der endnu en økonomisk fordel da de grønne

afgifter reduceres på grund af det lavere udslip.

Spånpladerne er i sig selv ikke et problem, de kan brændes uden miljøbelastning og samtidig genvinde

energi derfra.

Forbedringsforslag:

For at forbedre dette produkt er der en række klar krav, blandt hvis produktet skal bruges i større lokaler er

der klart krav om en større ydelse. Denne ydelse kunne f.eks. opnås ved at supplere cylinder med en

elektrisk turbine som øgede luftgennemstrømning. Ligeledes er der mulighed for blot at tilføje en

stillestående turbine, som under vind ville bevæge sig og derved generere strøm til et evt. genopladeligt

batteri.

Ud fra miljøvurdering blev det desuden konkluderet, at ved, at udskifte PVC med HDPE vil produktet derved

blive mere miljøvenligt, og samtidig spare fabrikken penge i forhold til afgifter.

I tilfælde af at brugeren ikke finder fugt som det største problem, men derimod temperaturer, kan

fugtsensoren selvfølgelig udskiftes med en termostat eller lignende sensorer. Dvs. alt efter ønske.

http://hjemmesider.eucsyd.dk/vt/Downloads/Teknologi/LCA/Retningslinier%20for%20miljøvurdering%20af%20produ

kter.pdf

http://archive.greenpeace.org/toxics/pvcdatabase/productalt.html

http://www.pwc.com/dk/da/afgifter/co2-afgift.jhtml

Side 33 af 48

Kapitel 7. – Produktions- og markedstingsstrategi

I dette afsnit vil produktion og markedsstrategien blive gennemgået, der vil dog kun blive taget

udgangspunkt i vinduescylinderen, da denne løsning blev konkluderede som værende den bedste i

teknologvurderingen

Produktionsstrategi:

For at opnå den laveste og derved den største profit, er det nødvendigt at masse producere produktet, da

dette vil give den laveste kostpris. Problemet ved at masse producere dette produkt er, at de enkelte

komponenter skal maskinfabrikeres på forskellige fabrikker og derefter samles. Alternativet til dette er at

producere de enkelte komponenter en stor fabrik, dette kræver dog at maskiner til produktionen købes.

Sammen lagt estimeres det derfor, at det bedst kan betale sig at bestille de enkelte komponenter til en

samlet serie produktion på firmaets fabrik.

Da målgruppen ikke er afgrænset til et bestemt geografisk område er det derfor ikke relevant at placere

fabrikken i forhold til dette. Derimod er relevant at placere fabrikken der hvor distributionen er lettest,

både i forhold til opkøb af komponenter og i forhold til salg af produktet.

Da størstedelen af komponenterne vil blive produceret i udlandet må det antages, at den optimale

placering i forhold til transportomkostninger er i nærheden af grænsen til tyskland hvor størstedelen af

komponenter kommer igennem. Esbjerg må derfor anses for en mulig location, da også større transport

skibe lægger til her.

Markedsføring:

Da der på nuværende tidspunkt kun er udviklet to produkter, er dette ikke relevant at opstarte egen butik

til direkte salg af produktet til målgruppen. Derimod kan det økonomisk set bedst betale sig at sælge

produktet gennem et mellem led. Dette kunne f.eks. være butikker som Silvan, Harald Nyborg, og andre

speciale butikker.

I tilfælde af, at produktet alligevel sælges direkte til målgruppen, vil dette være oplagt at reklamere med de

økonomiske fordele, og den store forbedring som produktet medføre.

Da målgruppen er de unge, er nettet klart et oplagt sted at reklamere. Blandt andet ved hjælp af bannere

på facebook ville det være muligt at ramme en stor del af målgruppen. Bannerne på facebook skulle

derefter linke videre til egen hjemmeside hvor køb af produktet skulle være muligt

Samlet set på det derfor forventes at det største salg opnås ved at bruge et mellemled, men samtidig sælge

produktet direkte til målgruppen via egen hjemmeside. Derudover vil det være optimalt at reklamere med

produktet på internettet, blandt andet på hjemmesider hvor mange unge kommer forbi, som facebook.

Dog vil tv’et også være et stærkt medie at reklamere gennem.

Salgspris:

Kostprisen ente på 395,66 kr. for alle tre produkter, ved salg er det selvfølgelig kun en af produkttyperne

med tilhørende kredsløb. Kostpris for vinduescylinderen og kredsløb er blevet beregnet til 277,16 kr. og

salgsprisen estimeres derfor til at ligge på omkring 400-500 kr., altså en profit på 200-300 kr. efter transport

Side 34 af 48

Kapitel 8. – Afslutning

I dette afsnit vil rapporten blive opsummeret og diskuteret.

Konklusion:

I problemdokumentationen blev det konkluderet, at dårligt indeklima er et samfundsmæssigt problem, som

rammer store dele af den danske ungdom både i og uden for hjemmet. Konsekvenser ved det dårlige

indeklima er mange, og har stor skadelig effekt på den unges sundhed, ligeledes har dårligt indeklima store

konsekvenser på arbejdspladser, som er afhængige er af deres medarbejderes effektivitet, hvilket skyldes

at det dårlige indeklima ligeledes nedsætter effektiviteten i hjernen.

I faktorer analysen blev det dog konkluderet at der er flere årsager til dårligt indeklima, hvilket gør det

relevant at argumentere for, at det ikke er muligt at fjerne alle disse årsager og faktorer. Derfor

konkluderes det at den teknologiske løsning skal forbedre indeklimaet, og samtidig begrænse den vigtigste

af faktorerne. I CO

blev det konkluderet at udluftning har enorm betydning for indeklimaet, og i lignende

undersøgelser fra DTU blev samme konkluderet, derfor fokuseres der på at forbedre indeklimaet via bedre

udluftning på de unges værelse.

I forbindelse med samfundsanalysen i rapporten blev det konkluderet, at på grund af en række

samfundsrelaterede aspekter, som politik, love, socialkulturelle, økonomi, og teknologi udvikling, er det

nødvendigt at opstille en række løsningsforslag for at opnå det optimale resultat i forbindelse med salg af

produktet.

Blandt andet blev det konkluderet, at det var vigtigt at produktet ikke gav anledning til tyveri, da dette ville

betyde at brugeren ville miste sin forsikring i tilfælde af tyveri. Derudover blev det konkluderet, at fordi vi

befinder os i den stadig igangværende finanskrise og miljø, er det nødvendigt at stille store krav

økonomiske og miljørelaterede krav til produktet. I forbindelse med det socialkulturelle blev det

konstateret af store dele af ungdom i større eller mindre grad lider af stress, hvilket resulterede i at almene

hverdagsopgaver, som f.eks. udluftning af værelset, blev glemt. Dette stillede også krav om en automatisk

løsning, da en manuelstyret løsning blot ville fungere som endnu en stressfaktor.

Ud fra disse krav blev der udformet en cylinder, i pvc, som ved hjælp af fugtsensor kredsløb kunne aktivere

en elektromagnet eller elektromotor, som efterfølgende kunne åbne eller lukke for luftgennemstrømning.

I den efterfølgende miljøvurdering blev det dog konkluderet, at PVC er stærkt skadeligt for miljøet da den

udleder HCL ved afbrænding. På baggrund af dette blev det konkluderet, at produktet kunne optimeres ved

at udskifte PVC med et andet plastik produkt, nemlig HDPE, som i modsætning PVC ikke udleder HCL ved

afbrænding.

Den samlede konklusion i denne rapport er dog, at produktet i denne rapport kun forbedrer indeklimaet,

ved at sikre en bedre en bedre udluftning. Dette sikre dog ikke et 100 % optimalt indeklima, da der stadig

vil eksistere faktorer, som medvirker til et dårligt indeklima, deriblandt rod f.eks.

For at opnå det optimale indeklima i de unges boliger, vil derfor kræve en række andre produkter, som kan

fjerne de resterende faktorer. Dog bygger nogle af disse faktorer på vaner hos de unge, som ikke

umiddelbart kan fjernes ved teknologi. Dette kræver derfor også et øget indsats for at få de unge til at

ændre disse vaner og derved sikre det optimale indeklima.

Side 35 af 48

Perspektivering:

Umiddelbart er teknikken bag dette produkt ikke banebrydende, hvilket også betyder at teknikken allerede

bliver brugt i andre sammenhænge, f.eks. bruges vindues cylinder princip i forbindelse med ventiler og

lignende.

Og teknikken bag vægcylinderen bruges typisk i forbindelse med vandanlæg for en skive drejes og vandet

kan derved løbe igennem.

Evaluering:

Samlet set synes jeg projektet er virkelig vellykket, og jeg er stort fuldt tidsplanen, dog med enkelte

afvigelser. Hvis et lignende projekt skulle udføres igen ville jeg nok fokusere mere på kredsløbet og

ligeledes producere fugtsensoren og dens kredsløb selv i stedet for at bestille den færdig produceret.

Side 36 af 48

Litteraturliste: