Oversigt over nyhedsgenrer
INDLEDNING ................................................... 1
INFORMATIONSGENRER.................................. 1
NYHEDSHISTORIEN ............................................... 1
BAGGRUNDSHISTORIEN ......................................... 1
DEN UDREDENDE HISTORIE .................................... 2
REFERATET ......................................................... 2
REPORTAGEN ...................................................... 2
INTERVIEWET ...................................................... 3
DE MODERNE GENRER .......................................... 3
OPINIONSGENRER ........................................... 4
For at springe til et afsnit, klik da på overskriften i
indholdsfortegnelsen.
1
Indledning
Dette notat er skrevet til dig, der gerne vil have et godt overblik over
nyhedsgenrerne. I indholdsfortegnelsen kan du se de forskellige
genrer, notatet handler om.
Du kan møde de fleste af nyhedsgenrerne både i avisen, i tv, på nettet,
i magasiner og i radioen hver dag. Nogle af genrerne optræder ikke alle
steder.
Nyhedsgenrerne er forskellige måder at pakke nyheder, information og
holdninger ind på, altså forskellige måder at fortælle nyheder på.
Normalt skelner man mellem to forskellige slags genrer:
Informationsgenrer
Opinionsgenrer.
Informationsgenrerne er dem, der oplyser om en sag. Det kan f.eks.
være en almindelig nyhedshistorie, en baggrundshistorie, et referat
eller en reportage.
I det følgende kigger vi på, hvad der kendetegner de forskellige genrer,
og i hvilke medier de typisk bliver brugt.
Informationsgenrer
Nyhedshistorien
Nyhedshistorien er fortæller den klassiske nyhed. Den forsøger at
besvare spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan
og dermed give fortælle om en begivenhed.
På skrift er den ofte bygget op efter nyhedstrekanten, hvor det
vigtigste i nyheden bliver fortalt først.
Se Studiekompassets forklaring af nyhedstrekanten og vejledning til at skrive
nyhedsartikler her .
Du kan møde nyheden i både avisen, tv, radio, magasiner og på nettet.
Et eksempel på en nyhedsartikel kunne være: ”Kurt Westergaard
vidner i dag i retten mod den somalier, der prøvede at slå ham ihjel.”
Se Studiekompassets vejledning til at analysere artikler her.
Baggrundshistorien
Baggrundshistorier fortæller baggrunden for en konkret nyhed. Den
kan f.eks. fortælle om tidligere hændelser. På den måde kan den skabe
overblik i modsætning til nyheden, der fortæller om begivenheden.
Et eksempel kunne være: ”Her er historien, der er gået forud for
dagens retsmøde i Retten i Århus.”
2
Baggrundshistorien kan du møde i alle medier.
Den udredende historie
Den udredende historie er også en slags baggrundshistorie. Den tager
bare ikke udgangspunkt i en konkret sag, men i et større problem.
Nogle gange bliver udredende journalistik også kaldt dybdeborende
journalistik eller graverjournalistik, fordi man ”graver dybt” efter
historien.
Et (fiktivt) eksempel kunne være, hvordan PET misbruger de
rettigheder, de har fået tildelt i anti-terrorlovgivningen. Her er det
store problem måske overvågning, brud på grundlovssikrede
rettigheder, menneskerettigheder m.m.
Kendetegnende for en udredende historie er, at den er meget
tidskrævende at undersøge sig frem til.
Du kan møde udredende journalistik i både avisen, tv, radio, magasiner
og på nettet. Det er dog ikke særlig ofte, at man ser udredende
journalistik på tv. Et journalistisk udredende program kunne f.eks.
være Operation X på Tv2. Ofte fortæller den klassiske tv-dokumentar
også en udredende historie.
Referatet
Du kan møde referatet på mange måder. Det kunne f.eks. være et
referat fra en retssag, et referat af en fodboldkamp eller et referat fra
et møde. Referatet vil typisk følge en kronologisk orden: Først skete
det, så skete det, så skete det, osv.
Eksempel: ”Sådan forløb gårsdagens retsmøde i Århus, hvor Kurt
Westergaards overfaldsmand stod tiltalt for bl.a. forsøg på
manddrab.”
Referatet dukker op i alle medier.
Reportagen
Nogle gange kan en nyhed være så vigtig eller interessant, at medierne
sender en journalist ud på det sted, hvor nyheden er sket. Når
journalisten rapporterer fra stedet, kalder man det en
nyhedsreportage. Det kunne f.eks. være fra et katastrofeområde, en
valgreportage fra et vindende partis valglokaler eller en direkte
reportage fra Århus Stadion, hvor AGF er ved at slå FCK. Du kan møde
reportagen i både avisen, tv, radio, magasiner og på nettet.
3
Interviewet
I alle historier indgår der næsten altid interviews, hvor journalisten
taler med et andet menneske. Når man taler om interviewet som en
nyhedsgenre, vil det typisk være hele artiklen eller udsendelsen, der er
et interview. Man skelner normalt mellem to forskellige slags
interview:
Portrætinterview
Faktainterview.
Portrætinterviewet er et interview med mennesket bag nyheden.
Eksempel: ”Kurt Westergaard fortæller om den dramatiske dag, hvor
somalieren brød ind i hans hus.”
Faktainterviewet er et interview med et menneske, der ved en masse
om fakta bag nyheden.
Eksempel: ”Professor Henrik Bernhardt fortæller, hvorfor
benzinpriserne stiger, og hvordan det har betydning for regeringens
netop fremsatte lovforslag om at udbygge togtrafikken i Danmark.”
Interviews dukker op i alle medier.
De moderne genrer
Alle de forskellige genrer, notatet indtil videre har fortalt om, har
eksisteret i én eller anden form i lang tid. Herman Bang skrev
reportager til avisen i 1800-tallet, og nyheder har været med lige siden
avisens fødsel. Da en græsk soldat angiveligt løb 41 km fra Slaget om
Marathon til Athen (det første marathon) for at fortælle, at grækerne
havde vundet over perserne, var det også en nyhed. I løbet af anden
halvdel af det 20. århundrede dukkede en del andre genrer op –
specielt inspireret af amerikansk journalistik. Det er f.eks. gonzo, new
journalism og featuren.
Alle ovenstående genrerne blander skønlitteratur med almindelig
journalistik. For gonzos vedkommende betyder det, at nogle af
historierne bliver meget subjektive og ikke rigtig længere opfylder
journalistikkens krav om hele tiden at tilstræbe objektivitet.
En genre, der forsøger at kombinere skønlitteratur og objektiv
journalistik er featuren. Her forsøger journalisten, samtidig med at han
eller hun fortæller en journalistisk historie, at bruge nogle af
skønlitteraturens kneb: spændingskurver, billedsprog, osv.
De mere moderne genrer hører typisk hjemme på skrift: aviser,
magasiner, internettet, osv. På tv kan man møde dokumentarfilm, der
blander fakta og fiktion (faktion). En film som den danske
”dokumentar” Armadillo er et godt eksempel på en faktuel film, der
bliver fortalt med kneb fra den fiktive spillefilm. Også den amerikanske
journalist Michael Moore benytter sig af denne type journalistik i film
som: Bowling for Columbine og Sicko.
4
Opinionsgenrer
Opinion betyder mening. Opinionsgenrerne er altså forskellige måder
at fortælle holdninger på. Det kan f.eks. være i en analyse, i en leder,
en klumme eller i en kronik.
Analysen
Analysen er ofte lavet af udefrakommende eksperter, der analyserer
netop deres specifikke fagområde. Natur, miljø, økonomi, energi,
uddannelse, osv. Den dukker mest op på skrift. I tv ser man oftest
eksperter i faktainterviews, og så er det jo en anden genre.
Kommentaren
En speciel udgave af analysen, der er mere holdningspræget, er
kommentaren. Du kender den sikkert bedst som den politiske
kommentar, men det kan også f.eks. være en erhvervslivskommentar
eller til et specifikt politikområde (f.eks. uddannelse). Den bliver ofte
forestiller den at være en objektiv vurdering, men forskellige
kommentatorer kan ofte komme til vidt forskellige vurderinger af den
samme sag.
Lederen er mediets egen holdning til et spørgsmål. I avisen står den
enten på forsiden, på debatsiderne eller en af avisens første sider. Det
er altså et slags ”læser”brev, der har en meget fremtrædende
placering. Hverken tv-stationer eller radiostationer i Danmark har
ledere, så du møder den kun i avisen eller på nettet. Nogle gange er
lederen underskrevet med lederskribentens initialer, andre gange er
den anonym.
Klummen
Klummen er en slags kommentar eller essay, der ofte handler om
hverdagsting. Den kan være lavet af både mediets egne journalister og
udefrakommende. Du finder den både i avisen, på nettet, i magasiner
og blade. Den kan også findes på radioen.
Kronikken
Kronikken er et slags langt debatindlæg. Det er svært at give en præcis
definition på en kronik. Et eksempel kunne være en læge, der på
baggrund af nogle konkrete undersøgelser af fedme, giver nogle
anbefalinger til, hvordan Danmark i fremtiden skal bekæmpe
overvægt. Kronikken dukker næsten kun op i avisen, og den er oftest
Anmeldelsen
I alle medier kan man støde på anmeldelsen. Den er skrevet af enten
mediets egne ansatte eller udefrakommende. Anmeldelsen er en
vurdering af bøger, musik, film, teater, tv, m.m.
5
Læserbrevet og debatindlægget
I læserbrevet eller debatindlægget har læserne mulighed for at
fortælle deres egen holdning. Det kan handle om alt fra det helt store
(f.eks. den økonomiske udvikling i Danmark) til det helt små (f.eks.
forfald på den lokale kommuneskole). Læserbrevet er typisk en kort
kommentar, mens debatindlægget er lidt længere. Alle aviser har faste
debatsider. Internettet er fyldt med debatsider. Nogle gange kan man
også finde debatsider i magasiner, mens det ikke rigtig findes på
hverken radio eller tv.
Bloggen
Bloggen er en genre, der er dukket op med internettet. Den findes
naturligvis kun på internettet og er en slags klumme med et fast
emneområde. Der findes et væld af selvstændige blogsider, og mange
aviser også har deres egne internetsider med blogs. Her bliver de