
Phillips-kurven
SIDE 6/7
forblev ledige og levede på indkomstoverførsler, ved fx at stramme kravene og perioden for dagpenge.
På baggrund af reformer som disse, har det været muligt at presse ledigheden ned til et minimalt
niveau.
10
Som det ser ud nu, har den internationale finanskrise (slutning af 2008) betydet, at vi i dag befinder os
i en periode med lavkonjunktur. Beskæftigelsen er igen begyndt at falde og det er derfor interessant at
kigge på modellen, så vi få reduceret ledigheden igen.
På den ene side peger Arbejdsmarkedskomissionen på, at de politiske beslutningstagere skal løse
holdbarhedsproblemet i dansk økonomi ved at reformere efterlønnen og dagpengeordningen. Ved at
gå fra 4 til 2 år øger man flexibiliteten, for der er en tendens til, at størstedelen af de ledige først får
arbejde i slutningen af dagpengeperioden. Folk finder hurtigere arbejde og strukturledigheden
reduceres. Efterlønsordningen er desuden en meget dyr post for velfærdsstaten og er årsag til en
markant frivillig tilbagetrækning af beskæftigede ældre, som har et godt helbred og faktisk er
arbejdsdygtige. Ved at afskaffe efterlønnen over en 10 årig periode (så man tager hensyn til de, der
allerede forbereder sig på, at gå på efterløn) er det muligt at fastholde arbejdsstyrken, hvilket også
reducerer strukturledigheden. Begge dele er rigtige gode muligheder for, for at holde
strukturledgheden på et minimum.
Men på den anden side, er der ikke rigtigt nogle partier der tør, at gå ud og sige til befolkningen, at
dette er nødvendigt. Regeringen ved det, oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt ved det, men der
er ingen der tør at indrømme det. Frygter for at miste vælgere vægter tungere end at stille sig op, og
sige til befolkningen hvad der er bedst for dem. Dette er en af paradokserne ved et demokrati som det
danske. Politkerne ved hvad, hvad der er i borgernes bedste interesse, men befolkningen er kun
interesseret i, at høre det der kommer dem selv til gode. Det er svært for borgerne at indse, at
strukturpolitiske indgreb som fjerner nogle af deres goder, på den lange sigt er bedst for dem.
Konklusion
På lang sigt siges phillipskurven at være lodret, hvilket betyder at forventningerne til inflationen gør, at
ledigheden ikke kan komme ned under den strukturelle ledighed. Dog er der mange forskellige forhold
som påvirker strukturledigheden. Nogle af disse forhold kan fx være konjunkturudsvingninger,
globalisering osv. Politikerne kan også selv påvirke den strukturelle ledighed i en given retning vha.
strukturpolitiske indgreb. Dog er det lidt af et dilemma i en tid med lavkonjunktur, da de idelle
strukturpolitiske indgreb med henblik på at nedbringe strukturledigheden, betyder at borgerne må
vinke farvel til nogle af de privilegier, som velfrædsstaten giver dem. Men det kan være en
nødvendighed at holde bogerne i arbejde i en lille ekstra tid, da alternativet kan betyde besparelser på
de offentlige budgetter og højere skatter.
10
Bilag C