PHILLIPS-
KURVEN
25/3/2010
Samfundsfagsopgave
A F F R E D E R I K H U N E 2 . D
Skriftlig opgave: “Phillipskurven” af [navn fjernet] 2.d
SIDE 1/7
Indholdsfortegnelse
O V E R S I G T O V E R O P G A V E N
Problemstillinger
Problemstillinger fra den udleverede opgave ................................................................ 2
Redegørelse af Phillipskurven
Redegørelse for den sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed, som vises i
phillipskurven og forklaring af, hvorfor den langsigtede phillipskurve er lodret ........... 2
DELKONKLUSION
Vigtigste pointer fra første problemstilling ................................................................... 3
Analyse af arbejdsløshed og inflation
Undersøgelse af udviklingen i henholdvis arbejdsløshed og inflation i perioden 1994-
2008 og vurdering af, om udviklingen kan forklares ved hjælp af phillipskurven ......... 4
DELKONKLUSION
Vigtigste pointer fra anden problemstilling ................................................................... 5
Diskussion af mulighederne for bryde Phillipskurven
Diskussion af muligheder for at øge beskæftigelsen uden at skabe inflation ................ 5
Konklusion
Sammenfatning af vigtigste pointer i opgaven .............................................................. 6
Phillips-kurven
SIDE 2/7
Phillipskurven
S A M F U N D S F A G S O P G A V E
Problemstillinger
Redegør for den sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed, som vises I Phillipskurven.
Forklar i denne forbindelse, hvorfor den langsigtede Phillipskurve er lodret.
Undersøg udvikling i henholdvis arbejdsløshed og inflation (løn og priser) i perioden og
vurdér, om udviklingen kan forklares ved hjælp af Phillipskurven.
Diskutér muligheder for at øge beskæftigelsen uden at skabe inflation.
Redegørelse af Phillipskurven
I 1959 fremlagde keynesianeren A. W. Phillips et sæt datamateriale som påviste, at der var en
sammenhæng mellem arbejdsløshd og inflation. Denne sammenhæng blev indlagt i en graf, som
senere er blevet kaldt for phillipskurven (se Figur 1).
Sammenhængen i phillipskurven påviste kan kort
beskrives
1
:
Høj arbejdsløshed → lav inflation
Når arbejdsløsheden er høj kan virksomhederne få
medarbejdere uden at skulle konkurrere på lønnen.
Lønningerne stiger ikke, og inflationen er derfor lav.
Lav arbejdsløshed → høj inflation
Er arbejdsløsheden derimod lav, skal virksomhederne
begynde at konkurrere og overbyde på lønningerne for at tiltrække medarbejdere. Når lønningerne
stiger, vil produktionsomkostningerne stige, dermed stiger priserne og inflationen.
2
Phillipskurven er interessant fordi den netop viser et samspil mellem to af de vigtigste faktorer i
økonomien. På den ene side ønsker politikerne, at inflationen er så lav som mulig, ellers udhules vores
konkurrenceevne. På den anden side vil politikerne også gerne have, at arbejdsløsheden er så lav som
mulig, så vores velstandsniveau er højt. Samtidigt kan en regering jo heller ikke vinde et valg, hvis
1
Bilag A s. 104
2
Bilag A s. 103
Figur 1: Phillipskurven.
Skriftlig opgave: “Phillipskurven” af [navn fjernet] 2.d
SIDE 3/7
arbejdsløsheden er for høj. Men man kan altså ikke have begge dele på en gang, så politikerne må
derfor foretage et ”trade-off”, hvor de fx accepterer en lidt højere inflation til fordel for en lavere
arbejdsløshed. Dette punkt på phillipskurven kan politikerne regulere henimod, vha. af penge- og
finanspolitiske instrumenter.
3
Senere fremført øknomen Milton Friedman dog, at
phillipskurvers ”trade-off” kun gælder på kort sigt. Hvis en
regering fører ekspansiv penge- og finanspolitik med
henblik på at nedbrige ledigheden, vil det som sagt presse
inflationen op. Lønmodtagerne vil derfor kræve en ekstra
lønstigning grundet forventningerne til inflationen. På sigt
vil inflationsforventningerne simpelthen overstige den
faktiske inflation (se Figur 2). Det resulterer i en pris- og
lønspiral.
4
Friedman fremførte enddog at phillipskurven på lang sigt
er lodret. Det er, ifølge ham, ikke mulig, at nedbringe
ledigheden til et niveau der ligger under den strukturelle
(naturlige) ledighed på lang sigt. Pris- lønspiralen vil
fortsætte, indtil tabet af konkurrenceevne igen vil få
arbejdsløsheden til at stige. Den forventede inflation er nu
tilsvarende til den reelle inflation, og det er i dette punkt
at vi har den strukturelle ledighed (se Figur 3).
5
Det er dog vigtigt at understrege, at den strukturelle
ledighed ikke er fastlås. Den kan nemlig reduceres ved
strukturpolitiske indgreb på arbejdsmarkedet, der fx øger
udbuddet af arbejde. Herved kan man nedbringe
ledigheden uden at skabe inflation. Det svarer til, at den
lodrette phillipskurve bevæger sig vandret mod y-aksen.
6
DELKONKLUSION
På kort sigt, er der et ”trade-off” på phillipskurven, hvor
der er en invers sammenhæng mellem inflation og ledighed. På lang sigt vil inflationsforventningerne
resultere i en pris- og lønspiral. Dette sætter et niveau for den strukturelle ledighed, som ledigheden
3
Bilag A s. 104
4
Bilag A s. 104-105
5
Bilag A s. 106
6
Bilag A s. 107
Figur 2: De forhøjede
inflationsforventninger skubber
phillipskurven opad.
Figur 3: Den strukturelle ledige er
svarer til den lodrette
phillipskurve.
Phillips-kurven
SIDE 4/7
ikke kan falde ned under. Men gennem strukturpolitiske indgreb er det muligt, at nedbringe
arbejdsløsheden uden at skabe inflation.
Analyse af arbejdsløshed og inflation
Aflæser man både Figur 11.1 og 11.2
7
, kan man se, at der henholdvisvis er en markant stigning i antal
beskæftigede og fald i ledigheden. Dette pludselige fald sker omkring 1994 hvor ledigheden lægger
omkring 14 % og fortsætter helt ind til 2008 med en ledighed på ca. 4 % (den vil dog havdet begyndt at
stige igen grundet finanskrisen i udgangen af 2008).
Ud fra min redegørelse for Phillipskurven fremgår det, at der er et trade-off mellem inflation og
arbejdsløshed. Så på baggrund af den lave ledighed må der forventes at være en næsten tilsvarende
inflationsrate. Men på følgende graf, kan man se, at det har været muligt at nedbringe arbejdsløsheden
samtidigt med, at inflationsraten er blevet hold på en lavt niveau.
FIGUR 2: KILDER: GRAFEN FOR INFLATIONSRATEN: BASERET PÅ DATA FRA FIGUR 9.8 OG 9.9 I BILAG B, GRAFEN FOR
ARBEJDSLØSHEDEN: REKONSTRUKTION BASERERET PÅ GRAFEN FOR DEN SAMLEDE LEDIGHED I FIGUR 11.2 FRA BILAG B.
Hvis teorien om Phillipskurven holdte stik i dette tilfælde, skulle de to grafer teoretisk set være
(næsten) spejlbilleder af hinanden. Dette er ikke tilfældet, da inflationsraten ligger nogenlunde stabilt
mens arbejdsløsheden falder. Grunden hertil, er den øgede globalisering af den danske økonomi i det
senmoderne samfund. Tilstrømningen af billig arbejdskraft fra Østeuropa, har været med til at holde
lønpresset nede. Desuden har flere virksomheder outsourcet (fx deres produktion) til udlandet hvor
lønningerne er lave.
8
Dog kan man af Tabel 14.11 i Bilag B se, at den procentvise lønstigning for industrien i Danmark i
sidste halvdel af 00’erne (start 2006 til slut 2008), overstiger lønstigningstaksten for industrien i
udlandet. Lønniveauet er altså højere i Danmark end det er i udlandet (se Figur 5).
7
Bilag B
8
Bilag C
0
5
10
15
20
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
Procent
Udvikling i inflation og arbejdsløshed
Inflationsrate
Arbejdsløshed
Skriftlig opgave: “Phillipskurven” af [navn fjernet] 2.d
SIDE 5/7
FIGUR 3: LØNSTIGNINGER I INDUSTRIEN I HENHOLDVIS DANMARK OG UDLANDET. GRAFER ER BASERET PÅ
KVARTALSMÅLINGER AF LØNSTIGNINGER I ÅRENE 2006-08 FRA FIGUR 14.11 I BILAG B
Dette er i overenstemmelse med phillipskurven og teorien om, de stigende lønninger og dermed
inflation (prisstigninger) ved for høj beskæftigelse. Resultatet heraf er, at Danmark mister
konkurrenceevne i udlandet, som automatisk vil betyde, at ledigheden igen stiger.
DELKONKLUSION
Konjunkturudsvingning og andre påvirkninger udefra (her billig arbejdskraft og outsourcing) betyder
altså, at ledigheden og inflationen i mange tilfælde vil svinge et givet stykke frem og tilbage på
phillipskurven. Dog må der i nogle tilfælde være en automatisk stabilisator, som sørger for, at den
inverse sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed (phillipskurven) alligevel holder stik.
Diskussion af mulighederne for bryde Phillipskurven
I en artikel bragt i Berlingske Tidende den 25. august 2008, fremfører Peter Birch Søren forskellige
muligheder, hvorpå man kan nedbringe ledigheden, uden at det går udover inflationen. Han peger på,
at udvikling af den rekord lave ledighed siden 1994 har skyldtes en udvikling af den danske
flexicurity-model. For det første er der en tendens til, at de liberale afskidelsesregler har ændret sig,
således at det tager længere tid med at fyre folk, hvilket har forringet flexibiliteten en smule. For det
andet har især dagpengesystemet og arbejdsmarkedspolitiken ændret sig meget i de sidste 15 år.
Tilbage i 80’erne var den strukturelle ledighed meget høj, og her var der både høj inflation og
arbejdsløshed på samme tid, altså modstrinde med phillipskurven.
9
Arbejdsmarkedsreformerne fra 1994 og frem, har derfor prøvet at ændre den danske
arbejdsmarkedsmodel, og taget hensyn til de mange årsager, der kan være til en høj strukturledighed.
Der blev især lagt vægt på, at de ledige hurtigt skulle ud på arbejdsmarkedet igen, fremfor at de
9
Bilag C
0
1
2
3
4
5
1.
kv.
2.
kv
3.
kv.
4.
kv.
1.
kv.
2.
kv
3.
kv.
4.
kv.
1.
kv.
2.
kv
3.
kv.
4.
kv.
Procent
Dansk lønpres 2006-08
Lønstigning for
industrien i Danmark
Lønstigning for
industrien i udlandet
Phillips-kurven
SIDE 6/7
forblev ledige og levede på indkomstoverførsler, ved fx at stramme kravene og perioden for dagpenge.
På baggrund af reformer som disse, har det været muligt at presse ledigheden ned til et minimalt
niveau.
10
Som det ser ud nu, har den internationale finanskrise (slutning af 2008) betydet, at vi i dag befinder os
i en periode med lavkonjunktur. Beskæftigelsen er igen begyndt at falde og det er derfor interessant at
kigge på modellen, så vi få reduceret ledigheden igen.
På den ene side peger Arbejdsmarkedskomissionen på, at de politiske beslutningstagere skal løse
holdbarhedsproblemet i dansk økonomi ved at reformere efterlønnen og dagpengeordningen. Ved at
gå fra 4 til 2 år øger man flexibiliteten, for der er en tendens til, at størstedelen af de ledige først får
arbejde i slutningen af dagpengeperioden. Folk finder hurtigere arbejde og strukturledigheden
reduceres. Efterlønsordningen er desuden en meget dyr post for velfærdsstaten og er årsag til en
markant frivillig tilbagetrækning af beskæftigede ældre, som har et godt helbred og faktisk er
arbejdsdygtige. Ved at afskaffe efterlønnen over en 10 årig periode (så man tager hensyn til de, der
allerede forbereder sig på, at gå på efterløn) er det muligt at fastholde arbejdsstyrken, hvilket også
reducerer strukturledigheden. Begge dele er rigtige gode muligheder for, for at holde
strukturledgheden på et minimum.
Men på den anden side, er der ikke rigtigt nogle partier der tør, at gå ud og sige til befolkningen, at
dette er nødvendigt. Regeringen ved det, oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt ved det, men der
er ingen der tør at indrømme det. Frygter for at miste vælgere vægter tungere end at stille sig op, og
sige til befolkningen hvad der er bedst for dem. Dette er en af paradokserne ved et demokrati som det
danske. Politkerne ved hvad, hvad der er i borgernes bedste interesse, men befolkningen er kun
interesseret i, at høre det der kommer dem selv til gode. Det er svært for borgerne at indse, at
strukturpolitiske indgreb som fjerner nogle af deres goder, på den lange sigt er bedst for dem.
Konklusion
På lang sigt siges phillipskurven at være lodret, hvilket betyder at forventningerne til inflationen gør, at
ledigheden ikke kan komme ned under den strukturelle ledighed. Dog er der mange forskellige forhold
som påvirker strukturledigheden. Nogle af disse forhold kan fx være konjunkturudsvingninger,
globalisering osv. Politikerne kan også selv påvirke den strukturelle ledighed i en given retning vha.
strukturpolitiske indgreb. Dog er det lidt af et dilemma i en tid med lavkonjunktur, da de idelle
strukturpolitiske indgreb med henblik på at nedbringe strukturledigheden, betyder at borgerne må
vinke farvel til nogle af de privilegier, som velfrædsstaten giver dem. Men det kan være en
nødvendighed at holde bogerne i arbejde i en lille ekstra tid, da alternativet kan betyde besparelser på
de offentlige budgetter og højere skatter.
10
Bilag C
Skriftlig opgave: “Phillipskurven” af [navn fjernet] 2.d
SIDE 7/7
Kildemateriale
L I S T E R O V E R A N V E N D T E K I L D E R
BILAG A:
Clemmensen og Henriksen: ”Økonomi – principper, praksis og perspektiver”, Columbus, 2007
BILAG B:
Samfundsstatistik 2009, Columbus
BILAG C:
Sørensen, Peter Birch: ”Miraklet på det danske arbejdsmarked”, kronik i Berlingske Tidende fra d. 25.
august, 2008
ØVRIGE KILDER:
Diverse figurer fra:
http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/figurer_fra_boegerne/oekonomi/