[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 1 af 27
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Indledning 3
1 Generelt om psykoser 4
1.1 Hvad er en psykose 4
1.2 Forskellige typer psykoser 5
1.2.1 Skizofrenierne 5
Paranoid skizofreni 8
Hebefren skizofreni/hebefreni 8
Kataton skizofreni 8
Simple skizofreni 8
Udifferentieret skizofreni 9
Post skizofren depression 9
Skizofren residual-tilstand 9
1.2.2 Psykotisk mani og depression/maniodepressivitet 10
1.2.3 Skizo-affektive psykoser 11
1.2.4 Akutte psykoser (reaktive psykoser) 11
1.2.5 Organiske psykoser 11
1.2.6 Stof- og abstinenspsykoser 12
1.3 Årsager til psykoser 12
1.4 Behandlinger af psykoser 15
2 Jakobs psykoseforløb 18
3 Konklusion 20
Litteraturliste 21
Litteraturliste 22
Bilag 1: Diagnose af skizofreni ifølge ICD 10
Bilag 2: Positive og negative symptomer
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 2 af 27
Bilag 3: Sårbarhedsmodel
Bilag 4: Hjernens kemiske stoffer
Bilag 5: Gamle & atypisk antipsykotika
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 3 af 27
INDLEDNING
At finde ud af hvad en psykose egentlig er, har været et mysterium for mange. I denne opgave vil
der blive inddraget forskellige psykologiske og biologiske teorier, for at belyse nogle af de bud der
findes på, hvordan det psykotiske sygdomsforløb udvikler sig.
Hertil beskrives forskellige behandlingsmuligheder, som tager udgangspunkt i disse teorier. Her
inddrages et tidsperspektiv, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, hvorledes teorierne og deres
synspunkter/behandlinger passer ind i henholdsvis fortids-, nutids- og fremtidssamfundet (i Dan-
mark). Der vil være lagt vægt på de skizofrene og maniodepressive psykoser.
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 4 af 27
1 GENERELT OM PSYKOSER
1.1 Hvad er en psykose
Ordet psykose stammer fra græsk og betyder sindssygdom
1
. En psykose er altså ikke en fysisk
sygdom, men derimod en sindslidelse. Den psykotiske lidelse hører til gruppen af alvorlige sindsli-
delser. Denne kategori indeholder groft sagt psykose og neurose
2
.
Ved psykotisk lidelse mister den ramte person evnen til at skelne virkeligheden fra det uvirkelige
3
.
Dette vil sige, at personen ikke kan skelne mellem, hvad der er egne følelser og fantasier, og hvad
der forgår i den virkelige verden. I mange tilfælde har personen også manglende sygdomserken-
delse, hvilket vanskeliggør behandling
4
(se kapitel 1.4). Dertil kommer, at psykotiske tit har svært
ved at formulere sig og tit er lukket for kontakt til omverden
5
.
I modsætning til neuroser er der ved psykoser tale om en påvirkning af hele personligheden
4 6
. Dog
hævder en kilde, at én del af personligheden kan være psykotisk, mens resten er ”normal”
7
. Hos
den psykotiske er jeg’et svagt, idet fortrængninger ikke kan holdes i underbevidstheden og dermed
bliver en del af det bevidste, uden at patienten ved det. Dette kan vises ved hjælp af Freuds per-
sonlighedsmodel ”Ægget”, hvor id’et/det’et fylder mere end ved en person, der ikke lider af en psy-
kisk sygdom. Samtidig er den markante grænse mellem jeg’et og id’et/det’et blevet mere flydende,
de to elementer går mere ind i hinanden
8
.
Da der er tale om en mental lidelse, forekommer der ikke nogen fast form/model, hvor alle symp-
tomer skal være opfyldt, for at der er tale om en psykose. Ligeledes kan ”normale” personer også
have nogle af symptomerne, det afgørende er graden og antallet af disse
5
.
1
”Om og med psykose” s. 39
2
leksikon.org
3
debuterendepsykose.fa.dk
4
”Udviklingens veje” s. 218
5
”Om og med psykose” s. 28
6
”Ridser og revner” s. 41
7
”Dynamisk psykiatri” s. 239
8
”Ridser og revner” s. 49
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 5 af 27
1.2 Forskellige typer psykoser
I oldtiden blev psykotiske mennesker betegnet som galninge og mentes at være besat af onde el-
ler gode ånder. De psykisk syge blev tit sammenlignet med hekse og behandlet herefter fx brandt
på bålet. Senere er sindssyge blevet betragtet som djævlens værk. Da de psykiatriske institutioner
blev grundlagt, blev metoder som fastspænding, indespærring og fysisk vold anvendt.
9
Først i slutningen af det 19. århundrede gjorde tyskeren Emil Kraepelin nogle observationer base-
ret på viden fra det 17. og 18. århundredes forskning
10
. Udfra disse observationer definerede han
to grupper af psykoser: skizofrenierne og de maniodepressive psykoser
11
. På grund af Kraepelins
konkrete formulering af lidelsernes definition ville mange, der nu om dage bliver betegnet som psy-
kotiske, ikke den gang få stillet samme diagnose
12
.
I dag kan eksperter stadig være uenige om, hvorledes definitionen af forskellige psykoser skal for-
muleres og tolkes
13
. For at få mere ens retningslinjer har WHO lavet et international klassifikati-
onssystem ”International Classification Of Diseases” (ICD). Sammen med det amerikanske
”Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders” (DSM) det er dem, der bruges i psykiatrien
i størstedelen af verden til at stille diagnoser udfra
14
.
I Danmark benyttes ICD, 10. ugave som er den nyeste (se bilag 1)
14
. Teorien bag ICD minder om
den Kraepelins teori, der dog er i dag er opdelt i flere grupper, end Kraepelin gjorde
15
: I denne rap-
port deles psykoserne op i 7 grupper
16
:
1.2.1 Skizofrenierne
Skizofreni blev af Kraepelin beskrevet som for tidlig indtrådt demens (dementia præcox). Ordet
skizofreni blev indført noget senere, i 1911, af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler
17
. Ordet
betyder spaltet/splittet sind og angiver at den skizofrenes sind, tanker og følelser er blevet splittet,
ligesom der også gerne er en splittelse mellem den indre og ydre verden
18
19
. Den skizofrenes an-
skuelse af verden er den samme, som man finder hos et 1-2årigt barn
20
.
9
”Udviklingens veje” s. 212-215
10
”Bipolar disorder” s. 5-6
11
”Udviklingens veje” s. 215
12
”Bipolar disorder” s. 6
13
”Grænsepsykose” 5 min. 3 sek.
14
”Dynamisk psykiatri” s. 31
15
”Dynamisk psykiatri” s. 266
16
Primært baseret på opdelingen i ”Om og med psykologi” s. 41
17
”Dynamisk psykiatri” s. 263
18
”Om og med psykose” s. 42
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 6 af 27
De skizofrene psykoser påvirker ikke kun et center i hjernen, men derimod flere forskellige centre
og dermed også flere af psykens væsentlige funktioner
21
. Derfor er der også forskellige mønstre i
symptomerne hos de skizofrene
22
.
Der findes forskellige måder at gruppere de skizofrene symptomer
22
. En metode som benyttes af
mange, er en opdeling i: grundsymptomerne
23
/primærsymptomer
24
/ekspressive symptomer
38
og
”produktivt psykotiske symptomer”
23
/sekundærsymptomer
24
/subjektive grundsymptomer
38
. Primær-
symptomerne tager udgangspunkt i ”de fire A’er” (autisme, associationsforstyrrelser, ambivalens,
affektive forstyrrelser)
25
beskrevet af Bleuler i 1911
26
, disse er de egentlige skizofrene sympto-
mer
24
. Sekundærsymptomerne (hallucinationer, vrangforestillinger
23
, katatone symptomer
24
og
kognitive forstyrrelser
38
) er de symptomer der er afledte af primærsymptomerne, altså som reaktio-
nen på primærsymptomerne
24
. Det er disse symptomer de fleste forbinder med skizofreni
27
.
Ved autisme forstås manglende interesse for ydre stimuli
28
. Den skizofrene lever i sin egen verden
og det er et faktum, at denne person er svær at komme i kontakt med
25
. Dette har forbindelse til
de affektive forstyrrelser, hvor den skizofrene kan reagere følelsesmæssig unormalt eller ligeglad
på en given situation
27
. Enkelt skizofrene er selv i stand til at mærke denne ændring og kan forkla-
re, at de har mistet deres følelser
28
.
Sideløbende med autismen opleves en udvikling af ambivalens i den skizofrenes følelser
28
og en
ambivalens til afhængigheden af sine omgivelser
25
. Ambivalensen medfører også tvivlrådighed i si-
tuation, som kræver et valg
25
.
Den skizofrene kan have vanskeligheder med at formulere sig. Associationsforstyrrelserne bevir-
ker, at den skizofrenes måde at udtrykke sig på bliver uklar og måske med ord, personen selv har
opfundet
28
, neologismer
29
. Der opleves store spring i tankerne, som kan sammenlignes med id’ets
19
”Udviklingens veje” s. 237
20
”Dynamisk psykiatri” s. 264
21
”Om og med psykose” s. 42
22
”Dynamisk psykiatri” s. 267
23
”Om og med psykose” s. 43
24
”Udviklingens veje” s. 237
25
”Dynamisk psykiatri” s. 263
26
”Dynamisk psykiatri” s. 263-264
27
”Dynamisk psykiatri” s. 264
28
”Udviklingens veje” s. 238
29
”Om og med psykose” s. 47
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 7 af 27
måde at tænke på
30
(primærproces-tænkning). Noget der minder om drømmetilstand hvor det ube-
vidste styrer tankegangen
28
.
Som sekundærsymptom opleves dertil tankeforstyrrelser. Den skizofrene kan lide af tankespred-
ning, hvor personen tror, at tankerne kan opfattes af alle. Det kan sågar opleves, som om, tanker-
ne bliver stjålet, tanketyveri og tankehørlighed
31
. Omvendt kan der også være en følelse af, at tan-
kerne bliver puttet i ind i hovedet. Den skizofrene bliver da tvunget til at tænke andres tanker - tan-
kepåføring
32
. Tankerne kan også gentage sig selv som i et lydløst ekko - tankeekko
31
.
Hallucinationer er hyppigt forekommende hos skizofrene. Der kan være tale om hallucinationer,
der berører alle fem sanser
33
. Synshallucinationer er dog ikke normalt ved skizofreni, da dette me-
re er tegn på en organisk psykose fx ved hjerneskade
32
. Den mest normale form for hallucination
rammer hørelsen
34
. Den skizofrene hører lyde eller stemmer, der kommenterer den skizofrenes
adfærd, befaler den skizofrene til fx selvmord eller gentager den skizofrenes tanker. Den skizofre-
ne oplever stemmen/stemmerne som virkelige, og disse kan evt. komme fra fx radioen
35
.
Ved vrangforestillinger har den skizofrene ofte paranoide forfølgelsesforestillinger
33
. Personen op-
lever virkeligheden på en sådan måde, der ikke synes at være i overensstemmelse med det, der
virkelig foregår
35
. Der findes forskellige typer vrangforestillinger, som den skizofrene kan gennem-
leve (citat fra ”Om og med psykose” side 44):
Egen storhed og magt (megalomane vrangforestillinger)
At være skyld i alverdens ulykker og krige (depressive vrangforestillinger)
At nogle holder et særlig vågent øje med én (selvhenførende vrangforestillinger)
At der er en sammensværgelse eller et komplot i gang med det formål at komme en til livs
(forfølgelsesforestillinger)
At kroppen ændrer sig, fx at rygsøjlen ligger vandret og består af bøjet neon (bizarre vrang-
forestillinger)
At hustruen er seksuelt sammen med alle mænd, hun har øjenkontakt med (jalousi-
vrangforestillinger)
At omgivelserne er uvirkelige, eller man selv ikke eksisterer (derealisation- eller depersona-
lisationsoplevelse)
(citat slut)
30
”Psykologisk-pædagogisk ordbog” s. 277
31
”Om og med psykose” s. 47
32
”Dynamisk psykiatri” s. 264
33
”Udviklingens veje” s. 240
34
”Om og med psykose” s. 43
35
”Om og med psykose” s. 44
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 8 af 27
Evnen til at sanse er nedsat hos den skizofrene, lidelsen skaber visse kognitive forstyrrelser, som
nedsætter evnen til at huske, abstrahere, koncentrere og orientere sig
36
. Rent fysisk opleves krop-
pens forsvar mod de skizofrene symptomer som katatone symptomer, fx kan den skizofrene finde
på at holde sig for ørene for at undgå stemmerne
37
.
Skizofreni opdeles i undergrupper udfra sammensætningen af symptomer
38
:
Paranoid skizofreni
- begynder ofte ved 30-45 år
39
. Især vrangforestillinger kendetegner denne form for skizofre-
ni, hvor den skizofrene føler sig forfulgt og angst. Primære tankeforstyrrelser og bizarre
vrangforestillinger er også vigtige tegn på paranoid skizofreni. På overfladen kommer autis-
men ikke til syne, men den skizofrene har en dybt psykotisk verden, som kan være skjult for
omverden
40
.
Hebefren skizofreni/hebefreni
- har gerne sit udbrud i en tidlig alder, fra starten af puberteten til årene derefter
39
. Skizofreni-
en er præget af en følelse af at blive styret af andre
41
. Dertil kommer hallucinationer, der op-
leves regelmæssigt, som kan få den skizofrene ud i en meget selvdestruktiv adfærd. Adfær-
den kan betegnes som barnlig og meget højlydt
39
.
Kataton skizofreni
- er ofte en skizofreni som medfører spise og drikke problemer. Derfor kan den hurtigt blive
livstruende. Skizofrenien er præget af katatone symptomer og opstår ofte akut i 25-35 års al-
deren. Der har været en faldende tendens i antallet af tilfælde de seneste år.
41
Simple skizofreni
- udvikler en langsom tilbagetrækning fra omverden, autismen er altså den dominerende fak-
tor for simple skizofreni. Minder meget om hebefren skizofreni, men med et lavere antal af de
sekundære symptomer
39
. Ses oftest i de sidste år af puberteten og årene derefter
41
.
36
”Om og med psykose” s. 46
37
”Udviklingens veje” s. 240
38
debuterendepsykose.fa.dk
39
”Udviklingens veje” s. 241
40
”Dynamisk psykiatri” s. 267
41
”Dynamisk psykiatri” s. 268
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 9 af 27
Udifferentieret skizofreni
- indeholder den gruppe som udviser symptomer, der kan placeres i flere af de ovenstående
grupper
42
.
De afledede ”skizofrenier” som opstår efter de ovenstående:
Post skizofren depression
- betegnelsen bruges om den depressive tilstand, der opstår i forbindelse med skizofrenien
eller bagefter
43
. Chancen for selvmord er her endnu større end ellers
44
.
Skizofren residual-tilstand
- en tilstand hvor de værste hallucinationer og vrangforestillinger er forsvundet, og den skizo-
frene kun er passiv, sløv og træt
43
.
Da det tit er svært at skelne mellem de forskellige
slags skizofrenier, opdeler nyere behandlingsformer
symptomerne i bl.a. positive og negative symptomer
(se bilag 2)
45
. De positive er dem, som kan påvirkes
ved behandling, hvor de negative er sværere at be-
handle
46
.
Ligesom der blandt symptomerne er meget forskel
hos de skizofrene, er der også stor forskel på, hvor
mange gange de skizofrene har psykotiske perioder
(se tabel 1).
47
Som det fremgår af tabel 2, kan sygdomsforløbet inddeles i forskellige perioder. Den første perio-
de, præmorbid fasen, strækker sig fra fødsel til de første varslingstegn
47
. Her kan der forekomme,
hvad der med andres øjne opfattes som personlige særheder
42
.
42
debuterendepsykose.fa.dk
43
e-psyk.dk
44
”Om og med psykose” s. 51
45
”Om og med psykose” s. 43
46
”Om og med psykose” s. 45
47
”Om og med psykose” s. 55
Tabel 1 Fire forskellige forløb af skizo-
frenier. I den første kommer der kun et
udbrud. I den sidste er det permanent.
42
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 10 af 27
48
Derefter følger den prodromale fase, som er fasen forud for det egentlige sammenbrud. Fasen er
meget svær at afgrænse fra førnævnte fase og indeholder ingen klare sygdomstegn. Patienten
ændrer for alvor personlighed, og der bliver i behandlingen lagt vægt på de psykosociale vanske-
ligheder, patienten har
42
. Efter den prodromale fase indtræder den psykotiske fase, hvor der er tale
om en egentlig psykose. Processen fra de første symptomer til psykosen når et maximum er typisk
ca. 1 år
49
. Der går gerne 1-3 år, inden den skizofrene kommer i kontakt med behandlingssystemet,
jo før behandlingen bliver sat i værk jo bedre
50
. Efter behandlingen opleves remission i mere eller
mindre grad. Noget tid efter vil der typisk komme en prodromal fase mere, men denne gang er
man opmærksom på lidelsen og påbegynder derfor behandling tidligere
50
.
1.2.2 Psykotisk mani og depression/maniodepressivitet
Gruppen af maniodepressive er sammen med skizofrenigruppen en af de største indenfor psyko-
ser
51
. Psykosen kan indeholde både mani og depression - bipolaritet
51
, men langt de fleste tilfælde
har kun depression
52
- unipolaritet
51
.
At være manisk vil sige, at personen opleves som stærkt opstemt og energisk med trang til hele ti-
den at fortage sig noget. Personen har ofte nedsat søvnbehov og føler sig mere eller mindre som
verdens centrum, altså en form for storhedsvanvid
53
. Derfor kan personen anse sig selv som fx en
48
Baseret på figur fire s. 54 ”Om og med psykose”
49
debuterendepsykose.fa.dk
50
”Om og med psykose” s. 54
51
”Udviklingens veje” s. 259
52
”Ridser og revner” s. 42
53
”Om og med psykose” s. 58
Nedsat
funktion
Tid
Psykose
Ikke-psykose
premorbid
prodomal
psykose
prodomal
Ubehandlet
psykose
Behandling indledes
Tabel 2
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 11 af 27
berømthed, eller én hvis mission er at redde verden. Der kan forekomme symptomer, som minder
om de associationsforstyrrelser, man ser hos den skizofrene
53
.
Ved depression er personen stik modsat af den maniske fase. Personen kan være stærkt selvun-
dervurderende og tror, han er skyld i alverdens ulykker, ja endda at verden er bedre stillet uden
ham
53
. Manglende lyst og energi, øget træthed og ændret appetit er typiske tegn på depressio-
nen
54
. Personen har en fornemmelse af tomhed
55
. Ved svær depression kan opstå hallucinationer
og vrangforestillinger
53
.
1.2.3 Skizo-affektive psykoser
Når psykosen både indeholder skizofrene og affektive(mani/depression) symptomer, er den en ski-
zo-affektiv psykose. Det er vigtigt, at personen her bliver behandlet for begge lidelser
56
.
1.2.4 Akutte psykoser (reaktive psykoser)
Akutte psykoser kommer i kortvarige perioder
57
. De kommer ofte pga. en omvæltning/belastning af
livssituationen
58
, hvorfor de før i tiden blev kaldt reaktive psykoser
57
. Alt efter hvilke symptomer der
har størst indflydelse, kan kortvarige psykoser have forskellige betegnelser
57
:
Akut paranoid psykose
Akut polymorf (uklart symptom billede, derfor mangeartet
59
)
Akut skizofrenilignende psykose
Akut depressiv psykose
Også puerperalpsykose, psykose efter fødsel, kan betegnes som en reaktiv psykose
60
, selvom det
er hormonelle eller organiske ændringer, der menes at ligge til grund derfor (organisk psykose – se
nedenunder)
61
1.2.5 Organiske psykoser
Betegnelsen bruges om de psykoser, hvor man kan forklare årsagen til psykose udfra en kendt or-
ganisk-medicinsk faktor
62
som fx hjernehindebetændelse, B-vitaminmangel og Alzheimers
63
.
54
”Udviklingens veje” s. 261
55
”Dynamisk psykiatri” s. 310
56
”Om og med psykose” s. 59
57
”Om og med psykose” s. 57
58
”Dynamisk psykiatri” s. 245
59
”Dynamisk psykiatri” s. 246
60
”Dynamisk psykiatri” s. 258
61
”Dynamisk psykiatri” s. 259
62
”Dynamisk psykiatri” s. 342
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 12 af 27
1.2.6 Stof- og abstinenspsykoser
Ved indtagelse af alkohol og stoffer kan der opstå psykose efter mange års misbrug. Det kan også
hænde, at en overdosis eller ophør efter lang tids misbrug medfører psykose
60
. Abstinenspsykoser
ses sammen med fysiske symptomer som sved, rysten og øget blodtryk. Stofpsykoser giver sam-
me signaler som akutte kortere psykoser, paranoide psykoser eller skizofreni
64
. Det kan dog være
svært at skelne mellem om psykosen opstod pga. misbrug, eller om misbruget opstod pga. en psy-
kose. Undersøgelser har nemlig vist, at misbrug bliver dyrket i vidt omfang hos psykotiske bl.a. for i
et stykke tid at dæmpe symptomerne. Dette kan senere forværre psykosen
65
.
1.3 Årsager til psykoser
De fleste psykotiske processer begynder ved en traumatisk hændelse eller ændret omverden i en
persons liv. Gentagende tilfælde af fx tab kan medføre, at selv små ændringer kommer til at virke
som nederlag og til sidst fører til det, der i ICD 10 kan betegnes som en psykose
66
.
I følge psykoanalysen skal årsagen til senere psykose findes i specielt barndommen. Ved skizofre-
ni er det allerede i den orale fase, hvor manglende eller forkert kontakt mellem mor og barn kan
skabe problemer
67
. Barnet bliver derfor nødt til at fastholde symbiosen til sin mor. Når personen
bliver voksen, er denne trang til at blive et med andre stadig til stede, trangen skaber dog samtidig
en frygt for det fremmede. Personen er bange for trusler mod sin identitet. Dette ambivalente for-
hold gør, at personen til sidst trækker sig tilbage fra omverden og danner sin egen fantasiverden.
Her føler han sig sikker, da ingen andre kan nå ham her. I denne verden kan han bruge megen
energi på at nedkæmpe de onde kræfter, som ikke må vinde over de gode kræfter (splitting – se
nedenunder)
68
. Der er ofte tale om regression, hvor personen falder tilbage i et tidligere stadie i li-
vet
68
. Her anvendes de tidlige forsvarsmekanismer, altså dem som blev dannet i 0-3 års alderen
69
:
Splitting, en spaltning hvor personligheden bliver delt op i det gode og onde, således at en
person dermed består af to dele.
63
”Om og med psykose” s. 59
64
”Om og med psykose” s. 60
65
”Om og med psykose” s. 63
66
”Dynamisk psykiatri” s. 277
67
”Udviklingens veje” s. 251-252
68
”Udviklingens veje” s. 252
69
”Ridser og revner” s. 48
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 13 af 27
Benægtelse, hvor man benægter eller fortrænger forholdene, som de er
70
.
Projektion, det onde bliver projekteret over på andre ting eller personer
70
. Ved projektion
forsvinder det onde fra det indre og bliver mere håndterligt som noget ydre
71
.
Idealisering, hvor der slet ikke findes fejl ved en person. På den måde undgås konflikten
med at skulle tage stilling, til hvorvidt personen er i ond eller god tro
70
.
Devaluering, det modsatte af idealisering. Ved på forhånd at nedvurdere en personen und-
gås senere skuffelse
70
.
Freud mener også, at depressionen/melankolien starter i de første år af et menneskes liv, hvor
man har mistet et betydeligt kærlighedsobjekt
72
. Ved sorg skal mennesker gennemgå et krisefor-
løb, sorgarbejde. Krisen skal gennemarbejdes. Først trækkes følelserne for det personen har mi-
stet tilbage og derefter bliver interessen flyttet over på et nyt objekt
73
. Ved melankolsk depression
går denne proces galt, og personen begynder i stedet for at bebrejde at sig selv. Grunden til denne
”fejl” skal findes i før omtalte kærlighedsobjekt. Jeg’et har ubevidst identificeret sig selv med dette
objekt og behandler sig selv på den måde, som det oplevede at blive behandlet af kærlighedsob-
jektet. Altså hvis kærlighedsobjektet svigtede personen, gør personen ubevidst det samme mod
sig selv
74
. Personen har svært ved at rette vreden mod kærlighedsobjektet
75
.
Den maniske fase der kan komme efter depressionen, anses for at være et ubevidst forsøg på at
fortrænge depressionen. Det er i denne fase, personen projekterer sin kritiske selvopfattelse over
på andre objekter. Dermed opleves en for positiv selvopfattelse, og der er set eksempler på at de-
pression og angst kan være skjult under den maniske overflade
76
.
Siden 1920’erne har man i videnskaben kendt til, hvordan nervecellerne overfører impulser via
transmittersubstanser - signalstoffer
77
. Hvis disse kemiske forbindelser ikke fungerer rigtigt, kan
der i følge den biologiske teori opstå en psykose
78
. Denne kemiske ændring kan være arvet eller
70
”Ridser og revner” s. 31
71
”Udviklingens veje” s. 253
72
”Dynamisk psykiatri” s. 322
73
”Udviklingens veje” s. 262-263
74
”Dynamisk psykiatri” s. 322
75
”Udviklingens veje” s. 265
76
”Udviklingens veje” s. 266
77
”Dynamisk psykiatri” s. 323
78
”Udviklingens veje” s. 248
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 14 af 27
forårsaget af stoffer. På samme måde som stoffer kan forårsage skade, kan antipsykotika (tidligere
kaldet neuroleptika
79
) også dæmpe symptomerne (se under behandling)
78
.
For at bevise den arvemæssige teori er der fortaget undersøgelser, som viser sandsynligheden for
skizofreni hos henholdsvis enæggede og tveæggede tvillinger. Ved førstnævnte er chancen 50%
og sidstnævnte 10%, altså væsentlig større chance hos de enæggede. Chancen er stor, men sta-
dig ikke100%, derfor er der stor uenighed, om hvorledes den biologiske teori kan bruges uden at
udelukke muligheden for miljømæssig påvirkning
80
.
I 1960’erne kom antipsykiatrien. Den gjorde op med de hidtidige formål med indlæggelse, hvor der
var mere fokus på at redde omverden fra patienten end omvendt. Der var dengang ingen forståel-
se for patienten, kun ren tvang og medicinsk behandling, hvorved patienterne blev svækket og der-
for var lettere for personalet at overvåge/håndtere. Dette skabte en modstand mod psykiatrien. Der
skulle oprettes fællesskaber, hvor der var mere tale om ”venskab” mellem patient og læge. Det
mentes, at psykosen var en reaktion på et sygt samfund, og altså intet havde med biologien at gø-
re. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om det at være ”normal”, var når man var ligesom alle an-
dre, og dermed hvem der i virkeligheden var syg
81
. Teorier om at doublebind-kommunikation kun-
ne skabe psykoser, blev dannet i samme tidsperiode
82
.
Den nyeste psykiatri anvender en forklaring, der både medtager biologiske, psykologiske og socia-
le forhold. Dette har resulteret i den såkaldte sårbarhedsmodel (se bilag 3)
83
. Teorien siger, at alle
mennesker har en vis form for stress/sårbarhed de kan rumme. Når maksimum er nået og over-
skrides, udløser det en psykose. Med stress menes alt fra genetiske faktorer, kemiske faktorer og
fysiske faktorer til psykologiske faktorer og sociale faktorer
84
.
79
”Om og med psykose” s. 120
80
”Udviklingens veje” s. 249
81
”Udviklingens veje” s. 254-256
82
”Om og med psykose” s. 69
83
”Dynamisk psykiatri” s. 275
84
”Om og med psykose” s. 71
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 15 af 27
85
Til at modvirke stress er en række beskyttende faktorer (se tabel 3). For at gøre en bedre indsats
ved behandling har man ved hjælp af undersøgelser udarbejdet skalaer for, hvor voldsomt perso-
ner i gennemsnittet bliver påvirket af forskellige stress faktorer
86
.
Stress er en ting, flere og flere oplever som et problem, betegnelsen folkesygdom bliver tit brugt.
Tallet af stress ramte stiger stødt hver år pga. vores moderne samfund
87
.
1.4 Behandlinger af psykoser
Behandling af personer, der lider af psykoser, er meget vanskelig, fordi behandlingerne skal være
ligeså forskellige som psykoserne for at passe til den enkelte patient
88
.
Undersøgelser har vist, at brugen af antipsykotika kan hindre symptomerne ved skizofreni, således
at man kan bruge psykoterapi (se længere nede) til at genoprette balancen i jeg’et. Ved lettere
maniodepressiv psykose kan antidepressivmedicin endda være behandling nok
89
. De antidepres-
sive medikamenter gives også til svære tilfælde, men skal her understøttes af yderligere behand-
ling. Medikamenterne regulerer forholdet i hjernes behandling af signalstofferne (se bilag 4), såle-
des at forholdet bliver mere normaliseret
90
. Ved svære depressioner kan der også anvendes elek-
trostimulationsbehandling, som er mere effektiv end medicinen og mindre skadende. De epilepti-
ske anfald chokket laver, udløser formodentlig en mængde monoaminer i synopserne
91
.
85
”Om og med psykose” s. 72
86
”Om og med psykose” s. 73
87
”Stress er en ny folkesygdom” artikel
88
”Om og med psykose” s. 108
89
”Dynamisk psykiatri” s. 326
90
”Dynamisk psykiatri” s. 327-328
91
”Dynamisk psykiatri” s. 330
Psykoseudvikling
Beskyttende faktorer Stressende faktorer
Medicin Livsbegivenheder
Psykosocial støtte: Mange konflikter
Psykoterapi Mangel på struktur
Familieintervention Følelsesladet atmosfære
Miljøterapi Søvnmangel
Netværk Isolation
Udvikling af færdigheder (dvs. Hormonelle ændringer
daglig dags aktiviteter) Stoffer
Genkendelse af tidlige tegn på
tilbagefald
Genkendelse af stressfaktorer
Tabel 3
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 16 af 27
Bivirkninger ved brug af medicin opstår i mere eller mindre grad. De største bivirkninger er rysten
og sitren i kroppen, medikamenterne kan udløse en form for kunstig parkinson, som skal tages
meget alvorligt
92
. Der skelnes mellem de gamle antipsykotika og nyere atypiske antipsykotika (se
bilag 5), hvor de nye generelt giver færre bivirkninger end de gamle
93
.
Da den medicinske behandling fjerner symptomerne, efterlader den en person med næsten ingen
personlighed
94
. Personen er i et stadie mellem psykose og ikke-psykose, og har en emotionel
ustabil personlighed, tidligere kaldet borderline-personlighed
95
. Til at afhjælpe denne situation bru-
ges psykoterapi, som bl.a. styrker jeg’et
94
.
I første omgang er det vigtigt at få indsigt i, hvordan patientens situation er. Herefter kan man be-
gynde at vælge mellem de forskellige former for psykoterapi, for at finde en kombination der mat-
cher den behandling, patienten har brug for. Ved jeg-støttende terapi gælder det ikke om at trænge
igennem patientens forsvar som i psykoanalysen
94
. Det gælder mere om at hjælpe patienten til at
samle sine tanker og følelser og danne en grænse mellem den indre og ydre verden, at skabe en
tryg atmosfære
96
. Terapeuten kan af patienten opfattes som sit andet jeg, og bruges som en støt-
tefaktor
97
.
Terapi kan gøres udføres enten som individuelterapi eller gruppeterapi. I Freuds psykoanalytiske
form gælder det om at få sat ord på de forestillinger, patienten har ubevidst og bevidst. På denne
måde skabes der forståelse for patienten. I en gruppe kan de enkelte patienter støtte hinanden.
Jung har fremstillet en nogenlunde ens terapi, denne retter sig dog mere mod en kollektiv opfattel-
se, hvor Freud mener, grunden skal findes hos individet
98
. Nogle gange er det hellere ikke nok at
rette fokus kun mod patienten, men fx også familien
99
.
Den kognitive psykoterapi tager udgangspunkt i menneskets egen syn på verden, jeg’et, tanker,
reaktioner osv. Disse erfaringer lagres i vores hukommelse, men en forkert forbindelse, en slags
”kortslutning”, i den kognitive proces gør, at noget harmløst og neutralt bliver kædet sammen med
noget traumatisk. På denne måde bliver noget godt til noget skidt. Her skal patienten lære nye ad-
92
”Dynamisk psykiatri” s. 283
93
”Om og med psykose” s. 120
94
”Udviklingens veje” s. 268
95
”Dynamisk psykiatri” s. 207
96
”Om og med psykose” s. 141
97
”Om og med psykose” s. 145
98
”Psykoterapi” s. 58-59
99
”Psykoterapi” s. 64
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 17 af 27
færds- og tænkemåder
100
. Denne situation minder om den, der ses i adfærdsterapi, hvor fejlfortolk-
ninger medfører uhensigtsmæssige reaktioner.
For at hjælpe psykotiske af med deres billeder og forestillinger, kan gestaltterapien benyttes. Det
er her vigtigt, at kunne kommunikere med patienten og skabe et intenst forhold patient og terapeut
i mellem. Sammen kommunikerer de to med gestalten/fantasibilledet og finder derigennem måske
en større afklaring
101
.
Ved sorg og traumer støtter terapeuten patienten og sørger for stor omsorg. Når patienten er klar
til en konfrontation med konflikten, hjælper terapeuten. Målet er i fællesskab at besejre og komme
over det traumatiske, måske også at ændre patientens forhåbninger om ideel verden til et mere
realistisk billede
102
.
Det er vigtigt at huske på: Psykoterapi vil nok ikke helt fjerne en psykose, men kan være med til at
afhjælpe nogle af problemerne
96
.
100
”Psykoterapi” s. 60
101
”Psykoterapi” s. 62-63
102
”Psykoterapi” s. 68-69
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 18 af 27
2 JAKOBS PSYKOSEFORLØB
Jacob blev indlagt på Skt. Hans, da han var 21 år gammel. Jacob fik diagnosen grænsepsykotisk,
en betegnelse som ikke findes mere i følge ICD 10. Det mest lignende er den skizotypiske sindsli-
delse
103
. Denne sindslidelse minder meget om skizofrenierne, men har kun de karakteristiske ski-
zofrene træk i perioder i modsætning til egentlig skizofreni
104
.
Som 9-årig blev Jacobs forældre skilt, dette oplevede han som den første store nedtur i livet. Han
havde store indlæringsproblemer i skolen og følte sig ikke ligesom de andre. Hans søstre som kla-
rede sig uden problemer. Jacob ville prøve at finde en ny identitet.
Da Jacob var 12 år, blev han indlagt på Bispebjerg hospitals børnepsykiatriske afdeling. Her følte
han virkelig, at det gik ned af bakke. Han var meget utryg efter at være blevet fjernet fra sine faste
rammer.
At Jacob følte det ubehageligt at blive indlagt nærmest ved tvangsindlæggelse, er ikke unormalt for
psykisk syge mennesker. Hvis de i forvejen har angst, kan denne form for indlæggelse virke som
voldtægt og bestemt ikke være beskyttende
105
.
Senere i livet føler Jacob, at han gang på gang er blevet afvist af det modsatte køn, endda ret bru-
talt. Han havde svært ved at danne kontakt til andre. Som beskrevet under ”Den kognitive psykote-
rapi” kan en gang, hvor Jacob har fået et afslag gøre, at de andre kommer til at virke meget nega-
tive. For Jacob var det et stort nederlag at blive afvist, da meningen med livet for ham den gang
var at finde en kæreste. Selv om Jacob boede i et klubhus, hvor der var en naturlig færden af
mennesker, følte han sig udenfor fællesskabet.
Jacob begyndte da at ryge hash og fik paranoia af det. Han oplevede hørehallucinationer: En
stemme fra hans gamle store kærlighed, der afslog ham, opfordrede ham til selvmord. Her fik
hans familie ham indlagt. Jacob synes selv dengang, at indlæggelsen var sjov, en typisk psykotisk
overspringshandling.
Om Jacobs sindslidelse skyldes noget arveligt eller miljømæssigt, er ikke til svare klart ja eller nej
til. Jacob har igennem sit liv oplevet mange svigt/traumer, som hver gang har hevet ham længere
ned. Dette kunne starte hans lidelse. Samtidig har han haft indlæringsproblemer og kontakt pro-
103
psykiatrifonden.dk nr. 1
104
”Dynamisk psykiatri” s. 235
105
”Dynamisk psykiatri” s. 285
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 19 af 27
blemer, lige fra han var lille, dette kunne tyde på, at noget af lidelsen er medfødt. Til sidst kan ryg-
ning af hash medføre en sindslidelse. Som nævnt før kan trangen til hash dog også være en måde
at slippe væk fra de symptomer og traumer, Jacob allerede oplever.
De forestillinger Jacob har om det ideele liv, stammer sikkert fra hans omverden - altså miljøet.
Han gør meget ud af at fortælle, hvordan han har troet ungdommen etc. ville være. Dermed ople-
vede han endnu et nederlag, da disse idealer ikke blev indfriet. Disse idealer kan måske også
skyldes, at Jacobs trygge rammer i familien bristede, da hans forældre blev skilt. På den måde
hænger tingene sammen - det ene nederlag medfører det næste osv.
Tager vi udgangspunkt i sårbarhedsmodellen, passer den fint til Jacobs situation. Mange nederlag
socialt, i skolen og med familien. Det at han ikke har kunne leve op til sine egne forventninger. Og
at han samtidig har udsat sin krop fysisk for hash, har alt sammen gjort, at han har været tæt på el-
ler måske har overskredet sin stress tærskel.
Jacob bor nu i bofællesskab. Selvom han har boet der i 2½ år, føler han stadig ikke, han kender
sin sambo Maj godt, derfor snakker de sjældent sammen. De praktiske gøremål er nøje skemalagt.
Til dette får Maj og Jacob hjælp af sundhedsvæsnet. 26 timer om ugen bruger Jacob på sit elskede
job, det giver mening i hans hverdag. Jacob er meget ked af at have diagnosen ”grænsepsykotisk”
og vil gerne have slettet denne fra sit papir - igen et meget normalt symptom hos psykotiske/post
psykotiske. Han føler, andre dømmer ham på denne diagnose, måske har han ikke givet helt slip
på de gamle idealer?
Jakob er selv klar over, at det før har været hans underbevidsthed, der har styret ham. Dette tyder
på, at en vigtig del af behandlingen er opnået. Han tager stadig medicin og er i kontakt med en
psykolog. Samtidig taler han stadig med en gammel ven fra gøglerskolen. Af det klip med de to
venner på videoen så ser det dog ikke ud til, at deres kommunikation er meget udviklet. Jakob er
stadig meget stille.
Da Jacob engang stak af fra Skt. Hans, blev det ham pålagt, at han fremover skulle have en plejer
med ved udgang. Jacob mener stadig, formålet med det var at sikre, han ikke stak af, hvorimod
psykologen siger, at det var for, han ikke skulle gøre skade på sig selv. Jacob har altså måske sta-
dig ikke helt indsigt i, hvordan tingene hænger sammen.
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 20 af 27
3 KONKLUSION
I vores moderne samfund kan mange ting måles, vejes og vurderes. Dette er muligt, fordi der er
blevet forsket, konkluderet og bevist, hvordan tingene hører sammen. Også indenfor psykiatrien er
mange sindslidelser på en måde blevet dokumenteret. Med psykoser er det i midlertidig anderle-
des. For det første er det i det 21. århundrede stadig ikke muligt at give en præcis og afgrænset
definition af forskellige psykose arter. Der hersker ikke en gang enighed, om psykoser skal indde-
les i grupper og hvordan.
Det skal dog nævnes, at vi er kommet langt i forhold til dengang, hvor man klassificerede psykoti-
ske og dets lige som afskum, der skulle spærres inde. Alene inden for de sidste hundrede år er
udviklingen gået rivende stærk. Fra enten kun at være miljømæssigt eller biologisk forklaringer for-
klaret, tager nutidens modeller højde for både det ene og det andet langt flere faktorer. Dette har
også givet større mulighed for at afhjælpe personer med psykotiske lidelser bedre end før i tiden.
Tror man på sårbarhedsmodellen, så ser det slemt ud i dagens samfund. Tallet af stressede men-
nesker er støt stigende hvert år. Grunden til dette kan være, at vi har mere travlt, alting er blevet
hurtigere i takt med at verden er blevet ”mindre”. Der er også kommet flere valgmuligheder. Før i
tiden blev man landmand, hvis far var landmand. Nu har man enormt mange muligheder, og det er
selvfølgelig en frihed, men virker samtidig også uoverskueligt. Ganske vist kan man sige, at søn-
nen, der skulle følge i faderens fodspor var frataget sine ambitioner og visioner. På den anden side
giver alle nutidens valgmuligheder og idealer grobund for fortvivlelse og frustrationer.
Tager man udgangspunkt i Freuds teori ang. grundlag for psykoser, er det ikke uvæsentligt at kig-
ge på rødstrømpegenerationen. Deres ideologi om at tilbringe så meget tid som mulig med barnet
og nærmest blive et med det, er netop det der gør, at barnet aldrig har oplevet den nødvendige
separation. Og ideen med kvalitetstid hvor samværet sker på barnets præmisser, giver måske bar-
net for mange valgmuligheder og gør det forvirret.
På den anden side må de ofte strenge kår i det gamle Danmark, med børnene der skulle i marken
at arbejde osv. heller ikke betegnes som godt samvær mellem forældre og barn, her kan der må-
ske opstå forceret separation.
At give et billede af om der den gang var bedre eller dårlige vilkår for udviklingen af stress er me-
get svært. I følge tallene skulle vi i dag være mere stressede og dermed have større chance for en
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 21 af 27
psykose. Men her skal det huskes, at man i datidens Danmark ikke kendte meget til begrebet
stress og derfor ikke kunne holde statistik over dette.
Ligeledes er det svært at give et billede af, hvordan det vil gå i fremtiden. Til den tid vil der måske
være gjort nye opdagelser og fundet nye beviser. Måske eksisterer de teorier vi kender i dag slet
ikke, da der er fundet helt andre. En ting er sikkert, ser man på antallet af stressede mennesker i
dag, er tallet støt stigende og for alvor på vej til at blive et verdensproblem.
Nikolaj Aarestrup Hviid
3. a EUC Nordvestsjælland
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 22 af 27
LITTERATURLISTE
Bøger:
”Dynamisk psykiatri”: Johan Gullberg; 1- bogklubudgave (5. reviderede udga-
ve), 1. oplag. Gyldendals Bogklubber, 2002; Kapitler: 2,
22, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 33 & 36
”Om og med psykose”: Erik Simonsen, Hanne-Grethe Lyse, Anne Otto Hansen &
Per Knudsen; 1. udgave, 2. oplag. PsykiatriFonden, 2002;
”Bipolar Disorder”: Mario Maj, Hagop S. Akiskal, Juan José López-Ibor &
Norman Sartotius; John Wiley & sons, ltd, 2002; Kapitler:
1
”Ridser og revner”: Bente Sig & Lise Hansen; 1. udgave, 1.oplag, Munks-
gaard, 1994; Kapitler: 3, 5, 6
”Udviklingens veje”: Ole Schultz Larsen; 1. udgave, 1. oplag; Systime A/S,
; Kapitler: 2, 6, 17, 20, 21, 22
”Psykologisk-pædagogisk ordbog”: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming; 6. ud-
gave, Gyldendal, 1987
”Psykoterapi” Jørgen Nystrup; PsykiatriFonden, november 1997
Artikler:
Stress er en ny folkesygdom: Jens Grund & Asger Westh; Jyllandsposten 4/2; 1. sekti-
on, side 3
Links:
Leksikon.org Helge Waal; Leksikon for det 21. århundrede 1/5 2002;
http://www.leksikon.org/art.php?n=2105&t=0
debuterendepsykose.fa.dk Francisco Alberdi; Sundhedsvæsnet Frederiksborg amt;
http://www.debuterendepsykose.fa.dk/hvad_er_psykose.h
tm
e-psyk.dk e-psyk; http://www.e-psyk.dk/tema/TemaFrameJs2.htm
psykiatrifonden.dk nr. 1 Ekspertpanelet; PsykiatriFonden; 14/11/2001;
http://www.psykiatrifonden.dk/default.asp?spid=352&foru
mid=4
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 23 af 27
psykiatrifonden.dk nr. 2 Uddrag af PsykiatriFondens bog "De psykiatriske diagno-
ser", 1998
http://www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/fakta/skizotypisk
sindslidelse.html
Video:
”Grænsepsykose”
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 24 af 27
Bilag 1: Diagnose af skizofreni iflg. ICD 10.
Taget fra ”Dynamisk psykiatri” se kildeliste
Skizofreni ifølge ICD-10
I (I) Ét eller flere førsterangssymptomer (FRS)
Eller
II (2) vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger
Eller
III To eller flere af følgende:
(I) vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold
(2) sproglige tankeforstyrrelser
(3) katatone adfærd
(4) negative symptomer
IV Udelukkes:
Primær affektiv sindslidelse
Organisk ætiologi
(Ved ”bizar” forstås fuldstændig umuligt samt kulturelt uacceptabelt)
Skizofrene førsterangssymptomer (FRS)
Tankepåvirkningsoplevelser
Tanke-fradrag
Tanke-påføring
Tanke-udspredning
Tanke-hørlighed
Tredje-persons hørelseshallucinationer
Kommenterende stemmer
Diskuterende stemmer
Styringsoplevelser
Påført handlinger
Påførte viljesimpulser
Påførte følelser
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 25 af 27
Legemlige påvirkningsoplevelser
Vrangagtige sansningsoplevelser (delusional perceptions)
Negative symptomer
Træghed Tom eller formålsløs adfærd
Sløvhed Indsynken i sig selv
Affekt-affladning Social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen
Initiativløshed
Passivitet
Sprogfattigdom
Kontaktforringelse
Manglende fremdrift eller interesse
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 26 af 27
Bilag 2: Positive og negative symptomer
Taget fra ”Om og med psykose” se kildeliste
Inddeling i moderne symptomgrupper:
De positive (produktivt psykotiske), dvs. hallucinationer og vrangforestillinger
De negative symptomer, dvs. en svigtende evne til kommunikation, kontakt og aktivitet
De kognitive forstyrrelser: svækket evne til koncentration og indlæring og en svigtende
hukommelse
Tankeforstyrrelser: en svigtende evne til at holde sammen på ord og meninger
Den manglende sygdomserkendelse
Angst
Depression og selvmordstanker
Vold og aggression
[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland
Side 27 af 27
Bilag 5: Gamle & atypisk antipsykotika
Taget fra ”Om og med psykose” se kildeliste
Typisk antipsykotika:
Orap
Fluanxol
Serenase
Cisordinol
Trilafon
Melleril
Nozinan
Prozil
Truxal
Atypiske antipsykotika
Dogmatil/Sulpril
Risperdal
Leponex
Zyprexa
Seroquel