Rapport om næringssaltbelastning

NÆRINGSSALT-

BELASTNING

Miljøeffekter

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 2 | 89

Abstract

This project is surrounding the subject of environmental issues of which we’re going to deal with,

with the production of a technological solution to our environmental issue, nutrient enrichment. The

first thing we got to know about our technological solution was that we couldn’t carry out the solution.

Anyway we will write about how we theoretically would carry out the solution. We went through

analytical tools, idea-generating techniques, audience analysis and competitor analysis to develop our

product. The development of our product is shaped in the light of the results of our quantitative com-

pilation of data from user surveys. By this we could make a product that would perfectly fit in with

out user’s needs.

In this project we did a lot of focus on the user and our competitors. A lot of companies are making

products dealing with the effects of nutrient enrichment. Therefor with had to invent a technological

solution to nutrient enrichment, of which fitted to our user’s needs according to solve the environ-

mental problem and that the product should not be too expensive. Because we made it possible to

make a solution meeting the two conditions, we didn’t only think about competitors and marketing

in Denmark, but internationally.

To reflect back at why we started this project, we’ll go through our product’s influence to environ-

mental pollution, and how we can improve our product so that it’ll do as less harm as possible under

production. Despite our product is going to solve nutrient enrichment in lakes near farms, it can’t

support another environmental issue like greenhouse effect.

As a conclusion to our course, we evaluate and consider how well this course was compared to pre-

vious. We also sum up on what conclusions we made throughout the report and what we gained by

writing this report.

Titelblad

Uddannelsessted: HTX Køge, EUC Sjælland

Fag: Teknologi B

Projektoplæg: ”Miljøeffekter”

Udleveringsdato: 22. januar 2016

Afleveringsdato: 3. marts 2016

Projektforløb: uge 3-9 2016

Udarbejdet af: Casper Roth Andersen, Kevin Grenaae Meyer, Simon Berner Borch og [navn fjernet]

2.a

Lærer: Carina Olsen (cgol)

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 3 | 89

Forord

Denne rapport er skrevet i forbindelse med et teknologiprojekt omhandlende ”Miljøeffekter”, hvor vi

skulle vælge en miljøeffekt og finde frem til en teknologisk løsning, som er med til at løse eller

mindske miljøeffektens negative påvirkning af miljøet. Vi har fået opgivet miljøprojektet i forbin-

delse med en større forståelse for vores valgte miljøeffekts, næringssaltbelastning, effekt på både

miljøet og samfundet, men også således vi lærer at løse en problemstilling med en teknologisk løs-

ning. Desuden skal løsningen ikke udføres i dette forløb, men vi vil dog beskrive vores produkt som

skulle den realiseres i værksted.

Hensigten er at udvikle et produkt, som skal kunne gøre en forskel med nutidens næringssaltbelast-

ninger i søer ved landbrugsområder, samt gøre den interessant for brugeren, så hans interesse for søer

og dens økosystemer holdes ved lige. Vi håber at kunne få skabt en større forståelse for vigtigheden

af den erkendelse, som er nødvendig, når landmænd overgøder markerne og det påvirker omkring-

liggende søer.

En speciel tak til:

Carina Olsen – engageret vejleder i faget Teknologi B

Poul Seebach – hjælp med forståelse af biologiske koncepter

Charlotte Marie Madsen – hjælp med forståelse af kemiske koncepter

Tro og loveerklæring

"Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg

har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er

udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har

været tilladt under prøven.”

Underskrifter:

Casper Roth Andersen Li Fei Tang

Kevin Grenaa Meyer Simon Berner Borch

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 4 | 89

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT .............................................................................................................................................. 2

TITELBLAD .............................................................................................................................................. 2

FORORD ................................................................................................................................................. 3

TRO OG LOVEERKLÆRING ....................................................................................................................... 3

INDLEDNING .......................................................................................................................................... 7

PROJEKTBESKRIVELSE ............................................................................................................................. 8

TEMA ............................................................................................................................................................. 8

PROBLEMOBSERVATION ..................................................................................................................................... 8

PROBLEMTRÆ .................................................................................................................................................. 9

PROBLEMAFGRÆNSNING .................................................................................................................................... 9

PROBLEMFORMULERING .................................................................................................................................. 10

PROBLEMANALYSE ............................................................................................................................... 12

REDEGØRELSE AF MILJØEFFEKTER ...................................................................................................................... 12

Hvad er næringssaltbelastning?............................................................................................................. 12

Andre miljøeffekter ................................................................................................................................ 23

PRODUKTET OG BRUGEREN............................................................................................................................... 25

Analyser brugerens behov...................................................................................................................... 25

Undersøgelse af brugerens ønsker ......................................................................................................... 25

Bearbejd de indsamlede data ................................................................................................................ 26

Undersøgelse af hvilke muligheder brugeren har nu ............................................................................. 28

Brugertilfredshed ................................................................................................................................... 28

PRODUKTET OG KUNDEN .................................................................................................................................. 29

Kundesegmenter .................................................................................................................................... 29

Målgruppens størrelse ........................................................................................................................... 30

Beskrivelse af sø-lystfiskere ................................................................................................................... 32

IDENTIFICER KONKURRENTER ............................................................................................................................ 32

TEKNOLOGIVURDERING SOM HELHEDSVURDERING ................................................................................................ 35

Konkurrent Bioreco 300 ......................................................................................................................... 35

IDEGENERERING ................................................................................................................................... 40

KIE-MODELLEN .............................................................................................................................................. 40

K – det kreative rum ............................................................................................................................... 40

I – det innovative rum ............................................................................................................................ 41

E – det entreprenante rum ..................................................................................................................... 44

UDVIKLING AF PRODUKTLØSNING ........................................................................................................ 46

KRAV TIL PROCESSEN ....................................................................................................................................... 46

LØSNINGSFORSLAG ......................................................................................................................................... 46

VIDEN TIL LØSNINGSFORSLAGENE ...................................................................................................................... 46

UDVÆLG EN PRODUKTLØSNING ......................................................................................................................... 47

BESKRIV FORDELE OG ULEMPER VED DEN VALGTE LØSNING ..................................................................................... 48

HELHEDSORIENTEREDE TEKNOLOGIVURDERING .................................................................................................... 48

LOVE, REGLER OG PATENTER ............................................................................................................................. 49

KONSTRUKTIONSFASEN ....................................................................................................................... 49

FREMGANGSMÅDE TIL FREMSTILLING AF JERN(III)KLORID ....................................................................................... 51

ENHEDSOPERATIONER ..................................................................................................................................... 51

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 5 | 89

REDEGØR FOR DE KEMISKE REAKTIONER I PROCESSEN ............................................................................................ 51

Valgt udstyr ........................................................................................................................................... 51

Kemikalieliste ......................................................................................................................................... 51

TEGNING AF KEMISTANG .................................................................................................................................. 52

VÆRKSTED ........................................................................................................................................... 52

VÆRKSTEDSFORLØB TIDSPLAN OG AKTIVITETSPLAN................................................................................................ 52

SAML OG KLARGØR MATERIALER OG UDSTYR ........................................................................................................ 53

FREMGANGSMÅDE.......................................................................................................................................... 53

JUSTER FORSØGSPARAMETRENE ........................................................................................................................ 53

FREMGANGSMÅDE.......................................................................................................................................... 54

TEST PROTOTYPEN UD FRA DE STILLEDE KRAV ....................................................................................................... 54

DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE ................................................................................................. 55

KONKURRENCESTRATEGI .................................................................................................................................. 55

PRODUKTIONSFORM ....................................................................................................................................... 56

FREMSTILLINGSTEKNOLOGI ............................................................................................................................... 56

Teknologianalyse ................................................................................................................................... 57

VÆRDIKÆDEN ................................................................................................................................................ 59

MILJØOVERVEJELSER ............................................................................................................................ 61

LCA ............................................................................................................................................................. 61

Forslag til løsning: Transport af plastikstangen ..................................................................................... 62

Forslag til løsning: Materiale mPR/kg for jer(III)chlorid ......................................................................... 62

Forslag til løsning: Energi for udvinding af jern(III)chlorid ..................................................................... 62

MARKEDSFØRING ................................................................................................................................ 62

REDEGØR FOR PRODUKTSTRATEGI ...................................................................................................................... 62

Emballage .............................................................................................................................................. 63

REDEGØR FOR KOMMUNIKATIONSSTRATEGI OG MARKEDSFØRINGSPLAN ................................................................... 64

Promotion – kommunikation ................................................................................................................. 64

FREMSTIL MARKEDSFØRINGSMATERIALER OG MARKEDSFØRINGSPLAN ...................................................................... 65

Hjemmeside ........................................................................................................................................... 65

Visitkort ................................................................................................................................................. 65

Annonce ................................................................................................................................................. 65

TEKNOLOGIVURDERING SOM KONSEKVENSVURDERING ....................................................................... 66

TEKNOLOGIANALYSE ........................................................................................................................................ 66

Produktet ............................................................................................................................................... 66

Organisation .......................................................................................................................................... 66

Teknik .................................................................................................................................................... 66

Viden ...................................................................................................................................................... 67

Samfundsmæssige konsekvenser ........................................................................................................... 67

Positive og negative konsekvenser......................................................................................................... 68

Løsningsforslag ...................................................................................................................................... 69

EVALUERING ........................................................................................................................................ 69

PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................ 70

KONKLUSION ....................................................................................................................................... 70

BILAG................................................................................................................................................... 71

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE .......................................................................................................................... 71

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 6 | 89

Tidsplan ................................................................................................................................................. 74

BILAG 2: LITTERATURLISTE ............................................................................................................................... 75

BILAG 3: LOGBØGER ........................................................................................................................................ 77

BILAG 4: TEKNISK TEGNING ............................................................................................................................... 86

BILAG 5: LCA ................................................................................................................................................ 87

BILAG 6: MEKA SKEMA .................................................................................................................................... 88

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 7 | 89

Indledning

Hvad forventer folk af produkter, som kan løse problemet med næringssaltbelastning i søer? Hvordan

skal produktet udformes, hvilke behov skal det dække og hvor meget må den kost, for at kunne vække

interesse hos forbrugeren? Dette er nogle spørgsmål, som vi meget gerne vil have svar på. Samme

spørgsmål ville blive stillet for alle andre produkter på markedet, om vi så snakker om fly, telefoner,

møbler eller vandkander. Vi tror på, at spørgsmålene ikke er umulige at få svar på, men at det blot

kræver hårdt arbejde og tålmodighed for at finde svarene.

I forhold til dette projekt, må vi allerede nu indse, at vores produkt kun er en teori, som vi ikke har

mulighed for at kunne realisere i værksted. Vi vil dog på baggrund alligevel beskrive fremgangsmåde,

materialer og andet under produktionen af produktet. Vi håber på, at produktet kan realiseres eller

bruges som inspiration til virkelige virksomheder, som kan gøre brug af teknikken og grundtanken

bag produktet, og endda bruge det som udgangspunkt til et produkt mod næringssaltet fosfat.

Vi vil ligesom så mange andre opnå en så bred målgruppen som muligt, men stadig begrænser vi os.

Hvis man vil nå alle målgrupper, når man ingen målgrupper. Vi har haft mulighed til at lave internet-

forbrugerundersøgelser til at finde ud af, hvem målgruppen er, hvad deres behov er, samt hvorhen

deres viden om næringssaltbelastning rækker. Desværre rammer man aldrig helt i plet, for som vi ser

på vores målgruppen bestående af sø-lystfiskere i alderen 18-65 år, kan vi ikke være sikre på, at vores

undersøgelse har ramt alle aldre. På baggrund af dette har vi desuden taget fat i en sø-lystfisker, som

kan give os en mere personlig opfattelse og beskrivelse af behov ift. næringssaltbelastning og pro-

duktet. Vi vil sætte os for mål for vores produkts udseende, funktion og miljørigtighed. Produktet,

kemistænger, skal passe ind i naturen og kunne stoppe/ delvist stoppe næringssalte i at nå søer. Især

sidstnævnt er vigtigt, for som der i dette projekt fremgår, må vores produkt ikke gøre skade mod

andre miljøeffekter. Hvis den gør det, kan den ikke kun gøre lokal skade, men også globalt.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 8 | 89

Projektbeskrivelse

Tema

Vi har i dette projekt kunne vælge imellem flere miljøeffekter. Vi har kunnet vælge imellem forsu-

ring, næringssaltbelastning, drivhuseffekt, erosion, fotokemisk ozondannelse, plastikøer og toksicitet.

Vi valgte næringssaltbelastning, da vi kom frem til, at det var hvad interesserede os mest. For det

første er det et problem, som eksisterer tæt på os, der bor her i Danmark. Vi er et stort landbrugsland,

og derfor påvirker næringssaltbelastning en del økosystemer i og omkring søer, i højere eller mindre

grad pga. landbruget. Næringssaltbelastning ser vi også som et mindre kompliceret problem, som vi

som studerende vil have en bedre sandsynlighed for at finde en løsning på.

Problemobservation

I en rapport lavet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der omhandler vandmiljøproble-

mer, redegøres der for hvor mange søer der bliver forurenet af næringssaltbelastning fra forskellige

kilder. Der bliver opstillet forskellige konkrete problemer, som gør disse næringssaltbelastninger til

realiteter. Især næringssaltbelastninger er især et problem ud fra, at søerne bliver belastet med for-

skellige næringssalte fra landbruget.

http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Slutrapporter/del-1-1.dec-med-logo.pdf

Ud fra disse problemobservationer, som bliver beskrevet i rapporten af Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, kan vi se, at det er et reelt problem med næringssaltbelastning. Vi kan ud fra

rapporten se, at vi er nødsaget til, at gøre noget ved problemet. Hvorfor er det at vi i første omgang

gøder så meget at næringssaltbelastning bliver et problem? Kan vi ikke gøde mindre på markerne, så

der ikke er nok fosfater og nitrater til, at det kan blive skyllet ud i søerne med regnvandet, eller så

jorden selv kunne optage næringssaltene?

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 9 | 89

Problemtræ

Problemafgrænsning

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 10 | 89

Problemformulering

Vi vil i denne rapport belyse problemet med næringssaltbelastning, og hvordan vi vil løse dette med

en teknologisk løsning. For at kunne give et bud på en mulig løsning, vil vi gennemgå følgende:

Problemanalyse

 Miljøeffekter

- Hvad er næringssaltbelastning?

- Hvad forårsager næringssaltbelastning?

- Hvad sker der, når næringssaltbelastning opstår?

- Hvad er problemer med de nuværende økosystemer ved landbrugsområder, som overbe-

lastes med næringssalte?

- Hvordan har næringssaltbelastning påvirket samfundet og dets medlemmer?

- Hvilke andre miljøeffekter findes der?

- Hvad forårsager næringssaltbelastning?

- Hvad sker der, når næringssaltbelastning opstår?

- Hvilke kredsløb findes der for de stoffer, som indgår i jorden og vedligeholder den?

- Er vi mennesker selv skyldige i næringssaltbelastning og andet forurening?

 Produktet og brugeren

- Hvem har problemet?

- Hvilke kunder har dette behov?

- Hvilke muligheder har kunden?

- Hvornår er behovet dækket/ hvornår er kunden tilfreds?

 Produktet og kunden

- Hvem er kunden?

- Hvad er målgruppens størrelse?

 Analyse af konkurrenter

- Findes der løsninger til problemet?

- Hvem er konkurrenterne? (identificer konkurrenter)

- Hvilke behov opfylder kunden?

- Hvem er den største konkurrent?

- Hvordan er den største konkurrents løsning?

Idegenerering

 Hvordan skal vi finde på løsninger?

 Hvordan skal vores løsning se ud og kunne?

 Hvad skal løsningen bestå af ift. dele?

 Hvad skal løsningen kunne?

 Hvad kan gå galt for løsningen?

 Kunne brugeren være interesseret i løsningen?

 Kan løsningen gøres bedre?

 Kan løsningen sælges til en anden virksomhed?

Udvikling af produktløsning

 Hvilke løsninger findes til den kemistængernes kemiske del?

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 11 | 89

 Hvilke krav stilles til løsningen?

 Hvor meget fosfat indeholder jorden?

 Hvilke fordele og ulemper er der ved den valgte løsning?

 Hvordan påvirker løsningsteknologien brugeren og samfundet?

 Har brugeren råd til løsningen?

 Hvilke love, regler og patenter gælder for løsningen?

Konstruktionsfasen

 Hvordan fremstilles løsningens kemiske del?

 Hvordan udregner vi, hvor meget af forskellige stoffer vi skal bruge?

 Hvilke processer skal fremstillingen igennem?

 Hvad for udstyr skal bruges til fremstillingen?

Værkstedsbeskrivelse

 Hvordan koordineres lektioner til værksted, fremstilling af løsningen?

 I hvilket værksted skal løsningen laves?

 Hvilke materialer og kemikalier skal bruges?

 Hvordan udføres fremstillingen i praksis?

Den internationale konkurrence

 Har andre nogen fundet en løsning til næringssaltbelastning?

 Hvordan adskiller vores løsning sig til deres, og hvis er bedst?

 Hvilken strategi skal vi bruge til at sælge produktet?

 Hvad er løsningens produktionsform?

 Hvordan skal løsningen fremstilles, med hvilke maskiner?

 Hvordan skal vores virksomhed være?

Miljøovervejelser

 Hvilke processer skal løsningen igennem under produktion?

 Er løsningen genanvendelig og hvis ikke, hvordan skal den bortskaffes?

 Hvordan belaster produktionen miljøet?

 Hvordan står vores produkt ift. konkurrentens?

 Er kemikalierne farlige?

 Hvordan kan vi gøre vores produktion mere miljøvenlig?

Markedsføring

 Hvordan skal der kommunikeres til målgruppen?

 Hvordan skal emballagen til produktet være?

 Hvordan skal vores/ virksomhedens logo se ud?

 Med hvilke reklameringsmetoder vil vi nå kunden?

Teknologivurdering som konstruktiv vurdering

 Hvilke funktioner har produktet ift. brugerens og samfundets behov?

 Hvad indebærer problemstillingen?

 Hvilke fordele findes der ved produktet?

 Hvilke konsekvenser findes der ved produktet?

 Hvilke løsninger findes der ved problemstillingen?

 Hvordan ses samfundet ift. forslag til løsninger?

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 12 | 89

Problemanalyse

Redegørelse af miljøeffekter

Der findes mange forskellige miljøeffekter, som er globale, altså de gør indflydelse for hele verdens

miljø. Ud af de mange effekter har vi valgt følgende: toksicitet, drivhuseffekter, ozonnedbrydning,

øer med affald, forsuring, nærringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse og erosion. Vi har i dette

projekt udvalgt at gå i dybden med nærringssaltbelastning som miljøeffekt. Stadig vil vi redegøre for

ovenstående miljøeffekter, deres årsag og konsekvenserne heraf.

Hvad er næringssaltbelastning?

Næringssaltbelastningen går egentligt ud på en ubalance i økosystemer. Eksempelvis ved, at en land-

mand gøder sine marker med gødning, kommer noget af den gødning uheldigvis til at flyde til en sø.

Algerne i den sø begynder at gro uhæmmet og skygger for plantelivet under dem. Ud over det, så

synker alger til bunds, når de dør og opsuger ilt som fiskene i søen lever af. I værste tilfælde kan disse

alger altså rydde en hel søs biologiske mangfoldighed

. Fordi vi beskæftiger os med næringssaltbe-

lastning, vil vi gå i dybden med denne ift. de andre miljøeffekter.

Kilde / Årsag

Årsagen til næringssaltbelastning er ofte en øget tilførsel af nitrogen og fosforforbindelser. Den stør-

ste årsag til den øgede tilførsel næringssalte er landbrugets brug af husdyrgødning og kunstgødning

på markerne. Der sker så en efterfølgende udvaskning og nedsivning af næringssaltene i jorden. Næ-

ringssaltene ender i grundvandet, i søer og i de indre farvande. En vigtig del af nitrogenudvaskningen

relateres til brugen af nitrogenholdige gødningsstoffer og antallet af besætninger. Foruden menne-

skeskabte udledninger fra landbruget kommer en vigtig nitrogenbelastning fra forskellige punktkilder

som spildevand renseanlæg, industri, fiskeopdræt og sparsomt bebyggede områder, hvor der ikke sker

en rensning af spildevandet. Det meste af fosforbelastningen af overfladevandet kan tilskrives udled-

ninger fra punktkilder, specielt kommunalt og industrielt spildevand. Kun en lille del af den industri-

elle sektor er ansvarlig for hovedparten af spildevand, der indeholder fosfor.

Belastning / Forløb

Algerne som bruger de tilførte nitrogen og fosfor forbindelser som gødning, bliver så store så de

bliver en for stor mundfuld for de dyr som normalt lever af alger. Siden algerne ikke bliver spist (eller

bare ikke i et højt nok omfang), opsuger de i et stort omfang alle søens (hvis det er tilfældet) ressour-

cer. Algerne overtager tilstrækkeligt meget sollys, så de planter på bunden af søen (algerne ligger på

overfladen) ikke får nok lys til at gennemfører en fotosyntese til at bibeholde deres liv. Når algerne

dør, falder de til bunds i søen, og mens de “visner” optager de ilt fra søen. Ilt som fiskene rigtigt ville

have brugt til deres respiration og dermed overlevelse.

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio-

ner/2005/2-7/html/kap08.htm

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio-

ner/2005/2-7/html/kap08.htm

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 13 | 89

Det er åbenlyst en stor belastning for det liv der lever under vandet, med alt det næringsstof som vi

mennesker, uden at ville det, tilfører vandet (søer, have, floder osv.), og deraf kommer ordet nærings-

saltbelastning.

Effekt / Virkning

Brugen af husdyrgødning og kunstgødning på markerne i rigtige mængder fører til gode afgrøder,

men tilfører man for meget gødning på markerne, kan hverken de eller afgrøderne bruge al gødningen,

som består af nitrogen og fosforforbindelser. Disse vil da sive ned i søer eller grundvandet. Grund-

vandet vil bliver forurenet med stoffer, som kan være farlige at indtage i for store mængder. Hvad

der sker i søer kan forstås ved følgende, ”en berigelse af vandmiljøet med næringssalte, der fører til

en øget produktion af plankton, alger og højere akvatiske planter. Med tiden fører dette til en reduk-

tion i vandkvaliteten og i udnyttelsesværdien, som er i området”. Altså, udsættes en sø for mange

næringssalte, vil økosystemet blive ødelagt, idet algerne vil synke til bunds og bruge ilten der til

nedbrydning. Hvis det friskiltede vand fra overfladen ikke når til bunden, vil iltkoncentration ved

bunden blive reduceres, indtil dyrene der enten flytter sig eller dør.

Næringssaltbelastning har sine effekter på naturens gang og mennesket, idet et ødelagt økosystem

kan føre til tab af levesteder (fx fisk, som ikke kan leve i urent vand), tab af fiskefangst og ikke mindst

tab af arter. Altså sker der også tab af økosystemer. Danmark er kendt for natur og vilde dyr, men når

der sker næringssaltbelastning, ødelægges de økosystemer, som holder fiskelivet i gang. Dør disse,

dør de fugle, som spiser fiskene også. En efter en dør alle indvirkende i økosystemet, som ligger til

grundlag for Danmarks kulturelle værdier.

Løsninger til næringssaltbelastning

Den åbenlyse løsning ville være, at landbruget i mindre grad eller helt undgår at skulle bruge kunst-

gødning. Dette er hvad der allerede sker, når landmænd dyrker økologisk.

En anden løsning ville være at pumpe ilt ned i vandet. Denne løsning er billig og effektiv. Dette giver

naturen en chance for selv at håndtere overgødskningen, mens havets økosystem kan revitalisere død

havbund. Dette virker bedst i områder hvor volumen er begrænset. Med en reduceret vandtæthed øges

sandsynligheden for, at vand uden for fjorden flyder ind og udskifter vandet helt eller delvist.

En tredje billig løsning kunne være at lade områderne være, og lad det hvile. Forbud mod muslinge-

skrab og trawlerfiskeri i fjordene. Derved vil det organiske materiale langsomt omsættes og bindes.

For hver gang, der rodes i materialet, begynder processen forfra.

En fjerde bæredygtig løsning kunne være at de store mængder organisk materiale graves op og spre-

des på landbrugets marker. Hermed kan tilføres humus til jorden, og de vigtige næringsstoffer blandt

andet fosfor og kali, kan tilbageføres til landbrugsjorden. I forbindelse med opgravningen kan der

eventuelt plantes ålegræs, der kan være med til at modvirke fremtidige belastninger af vandmiljøet.

Næringssalte og gødning

Teknologi HTX-grundfag - miljøafsnit: side 100 nederst til 101 øverst

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 14 | 89

Jordens indhold

Der findes helt naturligt følgende mineraler i jorden: K, Zn, Fe, Mg, Se, Cu, Cr, Mn og Mo. Der

findes også stofferne: H, C, P, S, Cl og B. Disse er de livsnødvendige grundstoffer, som planter og

afgrøder skal bruge for at fungere. Hvad der typisk findes i gødning, er hvad man kalder NPK-gød-

ning

. Man tilsætter lige netop disse tre stoffer i jorden, fordi det er hvad jorden mest mangler. Hvis

landmanden planter afgrøder i en jord, hvor der ikke er nok af de tre stoffer, vil afgrøderne bliver små

og svage samt mere modtagelige for sygdomme.

Gødning

Der findes to typer gødning, kunstgødning og husdyrgødning. Som nævnt før, snakker man ofte om

NPK-gødning. NPK-kunstgødning er meget mere koncentreret end husdyrgødning med 21% N, 3%

P og 10% K. Husdyrgødning ligger blot på 0,8% N, 0,3% P og 0,4% K. Begge gødningstyper inde-

holder salte med næringsrige ioner. NaNO

, fra fuglegødning fra Chile, Ca(NO

)

lavet kunstigt i

Norge, KNO

, salpeter, og NH

fra dyregødning.

Kunstgødning

Det er meget effektivt at bruge kunstgødning til marker, men overdreven brug af det, kan let frem-

bringe planter, som indeholder meget vand og begrænset tørstof. I disse planter kan der nemt opstå

gode vilkår til fordel for parasitter og sygdomme – altså dræber det planten. En klar fordel ved kunst-

gødning er, at det er let at transportere, let at fordele samt let at producere, altså billigt at købe. Ulem-

perne ved kunstgødning er bl.a., at gødningen kan forårsage svidninger på planternes overjordiske

dele, forsyner ikke jordbundens organismer med organisk stof og repræsenterer et skjult forbrug af

fossile brændstoffer, fordi det er en meget energikrævende proces at udvinde fosfor fra fosforholdige

bjergarter.

Husdyrgødning

Husdyrgødning er ikke nær så effektivt som kunstgødning, men er derimod mere fordelsagtig for

afgrøderne. Det er en klar fordel at bruge bruge husdyrgødning, fordi det ligesom kunstgødning, sør-

ger for en forbedret vækst, men også en større modstandskraft. Hvorfor man fravælger husdyrgødning

er bl.a. pga. lugten (gylle), højere produktionsudgifter samt mere arbejdskrævende, idet gødningen

skal sprøjtes eller pløjes ned i jorden, så ammoniakken ikke forsvinder op i luften.

Samlet set er begge gødningsformer i for store mængder usundt for planter og marker, men en balance

mellem de to giver den perfekte balance, således der ikke forurenes/ sker mindre forurening ved mar-

kerne samtidig med stort udbytte. At tilsætte gødning til jorden vil altid være en chance at tage, fordi

der fx ved kraftig regnvejr eller overgødning, kan ske en forurening ved grundvandet eller vandløb.

http://danishagroshoppen.dk/produkter/npk-14-3-15-goedning--25-kg?dfw_tracker=8153-

5&gclid=CjwKEAiAxfu1BRDF2cfnoPyB9jESJADF-MdJG2KZpLarTuVm-

tjVCi6Gmqpk9QV9b9uDpKS9ZlaEkVRoCFQnw_wcB

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 15 | 89

Søers reaktion med næringssaltbelastning

Vi har mange gange før nævnt, at når næringssaltene i gødning kommer i kontakt med søer eller andre

vandløb, vil der sker hurtig algeblomstring. Dette fører til iltmangel i søen, så dyr og planter enten

dør eller må tilpasse sig miljøet – ved iltmangel dør de dog oftest. Næringssaltbelastning forårsager

tab af plante- og dyreliv i vandområder, men hvad der egentlig ligger til grund for dette, og hvilke

andre påvirkninger næringssaltbelastning gør ved en sø, vil vi kigge nærmere på. Vi vil derfor kigge

på følgende faktorer

Når en sø udsættes for næringssaltbelastning, kan der sker hurtigt algeblomstring. Algerne udfører

fotosyntese, hvis biprodukt øger søens pH-værdi. Nogle sarte arter vil dø af den stigende pH-værdi,

hvis den er over 9, mens nogle få hårdføre arter kan overleve samt opleve vækst

. En anden form for

ændring af søens pH-værdi er, hvis indholdet af CO

er højt. Dette kan ses ved reaktionsskemaerne

forneden:

reagerer med vandet, og der dannes kulsyre:





󰇛󰇜   



󰇛󰇜   







󰇛󰇜

Den dannede kulsyre frigiver H-ioner og danner hydrogenkarbonat:









󰇛󰇜    



󰇛󰇜  





󰇛󰇜

Den dannede hydrogenkarbonat kan igen frigive H-ioner og danne karbonat:







󰇛󰇜    



󰇛󰇜  





󰇛󰇜

Hvad der sker er, at jo flere H-ioner der findes i vandet, jo mere surt bliver det, og jo lavere pH-værdi

bliver der

. Hvis pH-værdien kommer under 5, vil der igen være arter, som dør, og andre, som tager

fordele af det – der vil dog stadig ske et stort dødstal.

Opløse ilt/ ilt (O

)

Mængden af opløst ilt i vand varierer. I søer er næsten alle organismer afhængige af ilt – fisk, hvir-

velløse dyr, planter, bakterier o. lign. Derfor vil ingen af disse overleve, hvis der ingen ilt er til stede.

Som der kan ses til venstre, er der ingen konstant for mg/L oxygen, fisk generelt har brug for. Man

kan derfor ved aflæsning hurtig konstatere, hvilke fisk, som dør hurtigst.

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:XaTBkvPyCNsJ:www.uic.edu/clas-

ses/bios/bios101/eutrophicationmurray.PPT+&cd=4&hl=da&ct=clnk&gl=dk

http://www.ehow.com/info__eutrophication-affect-ph.html

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 16 | 89

Opløseligheden af ilt er afhængig af temperatur, saltindhold og

tryk. For det første formindskes opløseligheden af ilt ved tempera-

turstigning. For det andet formind-

skes opløseligheden af ilt også ved

en forøget indhold af salt i vandet,

hvorfor ferskvand indeholder 20%

mere ilt end saltvand. For det tredje

er opløseligheden af ilt afhængig af

trykket i søen, jo højere tryk, jo mere

oxygen.

Der er forskellige mængder oxygen, en bestemt fiskeart skal have for

at overleve. Dette kan ses i billedet til venstre, hvor den krævede

mængde oxygen angives i mg/L. Hvis der er sker et svind i disse, på

baggrund af ændring på de tre faktorer, kan arten af fiske bringes i fare.

Ammoniak/ ammonium-ion

Både ammoniak NH

og ammonium-ion NH

er opløsningsprodukter af protein fra dyr og planter.

Det naturlige indhold af disse i kroppen er under 1 mg/L. Hvis søger udsættes for næringssaltbelast-

ning, betyder det en forøgelse af ammoniak og ammonium-ioner i søen. Disse vil blive optaget af dyr

og planter, hvor der enten sker algeblomstring eller forgiftning.

Nitrat/ nitrit

Når der sker næringssaltbelastning i søer, vil der findes nitrat og nitrit som næringssalte. Disse kan

ligesom ammoniak og ammonium-ionerne påvirke livet i søer, da en for stor mængde af stofferne kan

føre til døden. Det naturlige indhold af nitrat og nitrit i søer er mindre end 1 mg/L, hvor de levende

organismer vil dø, hvis de udsættes for mere end 10 mg/L.

Fosfat

Grunden til, at der så let kan ske algeblomstring i søer, er pga. det lave indhold af fosfat i søvandet.

Det naturlige indhold af fosfat i søer er 0,01 mg/L. Dette stof er sammenlignet med de andre meget

småt, hvorfor der ved højere indhold nemt dannes alger.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 17 | 89

Kemiske kredsløb

For landmanden er ilt, kul, nitrogen, fosfat og vand meget vigtige stoffer

. De har alle deres egne

naturlige kredsløb, som vi vil beskrive. Dette giver et indblik i, hvordan naturen selv har klaret sig

uden menneskets indgreb (gødning og vanding).

Vandkredsløb (H

O-kredsløb)

Vands kredsløb består af fire meget simple processer, som sikrer det et evigt og dynamisk kredsløb.

Vand kommer ned til jorden i form af regn og sne. Ved kontakt med jorden, siver der både vand ned

til grundvandet og vandløb og have, men noget af vandet bliver også optaget af blomster og planter.

http://www.dalum-larsen.dk/fysik/Kompendium%20i%20fy-

sik%20og%20kemi%202009%20web-filer/Kemi-%20og%20fysikhaandbog%202013%20novem-

ber.pdf

http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 18 | 89

Det vand, som befinder sig på overfladen, vandløb og have, vil med tiden fordampe. Også vand, som

befinder sig på blade af træer og planter, vil fordampe op i atmosfæren. Hvad der sker her er, at

vanddampen fortættes, når det stiger højt til vejrs og kommer op i kolde luftlag, hvor vanddampen

gør sig synlig som skyer. Når skyerne stiger højere til vejrs, udsættes de for lavere temperatur. I

skyerne forener de mikroskopiske vandpartikler sig efterhånden til dråber eller iskrystaller. Disse vil

så igen falde over jorden, og succesen fortsætter så igen.

Kuldioxid-ilt-kredsløb (CO

-O

-kredsløb)

Når man snakker om enten kuldioxids eller ilts kredsløb, løber de ind i hinanden. Luftens indhold af

kuldioxid kommer bl.a. fra vores og dyrs udåndingsluft, vulkanudbrud og menneskets forbrænding

af fossile brændstoffer. Planter optager kuldioxid gennem luften og ind i plantecellerne. De har des-

uden brug for vand, som de optager gennem rødderne i jorden, og fordeler til cellerne. Når solen

skinner på plantecellerne, tilføres de solenergi, og der sker en kemisk reaktion. Dette kan ses forne-

den, en proces kaldet fotosyntese:





 



    











 



Ved fotosyntese bruger planten kuldioxid, vand og solenergi til at danne glukose og ilt. Glukosen

oplagrer den i rødder, blade og frugt.

Som der ses i reaktionsskemaet foroven, dannes der ilt ved fotosyntese. Den omvendte proces af

fotosyntese kaldes respiration:













 



  



 



  

I cellerne hjælper ilten med at nedbryde kulhydrat, fedt og protein. Ved brug af ilt dannes der to

forbindelser, kuldioxid og vand. Kuldioxid udskilles igennem lungerne ved udånding, mens vand

udskilles gennem kroppens fordampning eller igennem urinvejene.

Nitrogen-kredsløb (N-kredsløb)

Nitrogen/ kvælstof er det man kalder et makronæringsstof, et grundstof, som indgår i relativt store

mængder i opbygningen af organisk stof. Nitrogen bevirker i planters vækst, hvis ikke der er nok

nitrogen i jorden, vil planten ikke vokse sig maksimalt. Ikke kun er nitrogen med til væksten af plan-

ten, den er bl.a. også en vigtig del af alle aminosyrer som i forskellige kombinationer danner proteiner.

Nitrogen udgør også en vigtig bestanddel af arvematerialet DNA, RNA og det energibærende stof

ATP

http://www.holismen.dk/Naturfag/Kredsloeb/kredsloeb.htm

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof#nitrifikation

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof#g%C3%B8dning

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 19 | 89

På billederne ses nitrogens kredsløb. På venstre billede ses, hvor nitrogen N

fra atmosfæren fikseres

(reduceres) til ammoniak NH

i jorden af. Dette stof optager planten til bl.a. celleopbygning. Ved

nedbrydning af dødt organiske materiale bliver frit kvælstof N

og ammonium-ioner NH

frigivet.

Her vil bakterier omdanne ammonium-ioner NH

til nitrit NO

og videre til nitrat NO

. Dette kan

optages af planten og bruges til opbyggelse af aminosyrer og dernæst til proteiner, som der ses på

højre billede. Den del, som ikke optages, vil blive udvasket eller omsat til frit kvælstof N

af bakterier.

Fosfor-kredsløb (P-kredsløb)

Fosfor er et vigtigt stof, som indgår i alle levende organismer, fordi det bl.a. bevirker som byggesten

for arvematerialet DNA og RNA, men også er en del af det energibærende stof ATP, ligesom nitro-

gen.

Fosfor forekommer kun i jord og vand, som der også kan ses på billedet. For at fosfor kan optages i

planter, er det nødsaget at forekomme på formen PO

, fosfat. Dette stammer fra fosforholdige bjerg-

arter, som er en langsom proces, hvorfor der kun finde små mængder fosfor til planter, og derfor det

er en del af den gødning man tilsætter afgrøder.

https://bio.systime.dk/index.php?id=265

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 20 | 89

Når fosfor er organisk, er det når planter har fosfaten indbygget i deres egne molekyler. Kun på denne

måde er det muligt at videregive fosfor i græsningsfødekæden. Planteædere og rovdyr kan på denne

måde få dækket deres fosforbehov. Fosforen kommer igen ned i jorden ved nedbrydningen af dødt

organisk materiale. Når fosfor ved kontakt med jorden omdannes til fosfat, vil det på trods af dets

tungtopløselighed, udvaskes til vandet. Her vil det lægge sig på bunden af havet som sedimenter.

Som der ses på billedet, vil fosfaten indgå i havets fødekæder. Når fuglene får øje på en fisk og spiser

den, vil den flyve tilbage på jorden, hvor dens ekskrementer, indeholdende fosfat, vil lægge sig lagvis.

Fosfaten kan så blive optaget af planter og brugt til livscyklussen for denne.

Næringssaltbelastnings påvirkning af samfundet og dets medlemmer

Danmark er et landbrugsland, hvor 65% af Danmarks areal består af landbrug og gartneri, hvorfor

landmænd gør stort brug af både husdyr- og kunstgødning. Fordi byerne vokser, flere skove bliver

plantet og der bliver lavet naturgenopretninger, er landbrugsarealet langsomt begyndt at blive mindre.

På baggrund af dette bruger landmænd mere gødning, således de får flere afgrøder, så de kan dæk-

kende deres indtægter med samme salg inden for et mindre areal. Det overskydende gødning, som

består af næringssalte, siver både ned i grundvandet og påvirker omkringliggende landskab. Ikke nok

med, at træer og planter kan blive udsat for denne overgødning, siver næringssaltene i gødningen ned

i søer. Det søerne udsættes for, kaldes næringssaltbelastning.

Næringssaltbelastning er et problem, som ikke kun påvirker en bestemt folkegruppe, men som er en

overordnet trussel mod Danmarks natur. Dem, som det principielt går ud over er de naturlige folk.

Interessen for planter og træer, fuglelivet, biller og lignende. Mest af alt vil næringssaltbelastning i

søer gå ud over lystfiskere. Når først landmændene gøder markerne med både kunst- og husdyrgød-

ning i overdosis, er det uundgåeligt, at omkringliggende landskab og økosystemer ikke vil blive på-

virket. At landmænd får mindre jord at dyrke afgrøder på gør, at de falder for fristelsen om at bruge

kunstgødning, som i for stor dosis, fordi det er meget mere effektivt end husdyrgødning, hurtigt kan

gå hen og ødelægge dyrelivet omkring landbruget. Næringssaltbelastning er ikke kun grundet land-

mændenes overgødning eller forkert brug af gødningstyper, men også fabrikkers spildevand, som frit

løber ned i naturområder, vandområder, og ødelægger økosystemer der. Vi ser dog kun på nærings-

saltbelastning i søer ved landbrugsområder, og vi vil derfor ikke beskæftige os med næringssaltbe-

lastning fra fabrikker, heller at det forurener grundvandet.

I år 2000 blev “Wilhjemudvalget” nedsat, et udvalg, som havde til opgave at gøre status over Dan-

marks naturtilstand og lave grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og

beskyttelse af naturen, til dels foranlediget af OECD's vurderinger og anbefalinger vedrørende Dan-

marks naturbeskyttelsespolitik

. Udvalget skulle komme med forslag til, hvorledes dansk landbrug,

fiskeri og skovbrug i højere grad kan tilgodese krav og ønsker til en bedre naturkvalitet. Der var heraf

seks anbefalinger, som Naturrådet mente, at regeringen kun fulgte et af. Ved finansloven i 2002 blev

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Naturbeskyttelse/Wilhjelm-

udvalget

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 21 | 89

der bl.a. skåret ned på naturgenopretningen, skovplantningen og bekæmpelsen af iltsvind og fiske-

død

. På daværende tidspunkt var det allerede et stort problem, idet der var tilgang af plante- og

dyrearter.

Flere og flere søer bliver årligt ramt af næringssaltbelastning. 85% af søerne alene i Kalundborg blev

vurderet til ikke at kunne opfylde regionplanens målsætning for 2015. Det skyldes, at søerne specielt

bliver overbelastet med fosfat. Dette er et voksende problem, der har effekt på mange økosystemer

hele landet over. I løbet af de sidste 30-40 år er næringssaltene blevet værre, og ofte er de blevet

fordoblet, som følge af lokale tilførsler

. Det har øget den tilsvarende algemængde og dette har stærk

forurenings påvirkning på dyr- og planteliv og generelt økosystemerne omkring landområder.

I forbindelse med næringssaltbelastning kan der opstå lugtgener i nærheden af søerne. Dette skyldes

dårlige iltforhold i vandet som følge af en høj koncentration af alger. Ved dårlige iltforhold vil vandet

kunne lugte råddent og der vil dannes bobler i bunden som vil stige op. Den naturlige iltning af søen

kan ikke følge med iltforbruget til nedbrydningen/forrådnelsen - og der opstår iltmangel

. Dette er

hvad der så resulterer i fiske- og plantedød.

En måde at stoppe næringssaltbelastning på er ved at tage et jordprøveudtag, hvor man måler næ-

ringsindholdet af marken. Dermed kan finde ud af hvilket og hvor meget næringsstof jorden mangler

for at give det optimale udbytte samtidig med, at man ikke overbelaster jorden med unødige nærings-

salte. Problemet med denne teknologi er at, jordprøveudtag er dyre. Det er også dyrt at fremstille den

rigtige gødning på baggrund af de målte data. Landbruget er i forvejen presset, og da det er landmæn-

dene selv, der skal betale, er det sjældent en mulighed for landmændene. Situationen med nærings-

saltbelastning er derfor ikke en miljøeffekt, den enkelte landmand selv burde gør noget ved. For at

forhindre/ delvist forhindre næringssaltbelastning, bør landmænd, kommuner og selve regeringen

tage stilling til problemet og ikke lade det gå ud over de, som faktisk nyder naturen.

Landmanden og forbrugeren

Næringssaltbelastning er ikke kun et problem, som landmanden skal have skylden for. Nok ville man

ikke se så tungt på landmanden for problemet, men stadig ville han stå til ansvar for at overgøde eller

bruge forkert gødning til markerne i håb om et godt udbytte. Institut for Fødevare- og Ressourceøko-

nomi på Københavns Universitet har i en rapport konkluderet, at vi danskere bør spise mindre kød

for at skåne miljøet

. Det lyder umiddelbart underligt, at forurening har sine kilder i vi menneskers

kødforbrug, men faktisk er det helt logisk, at kød er en trussel for miljøet.

Når vi spiser et kilo kød, svarer det til at udsætte miljøet for 130 kilometers kørsel i bil

. Opdræt af

svin og kvæg er mere skadeligt for miljøet end transportsektoren, lyder det fra en rapport fra FN’s

http://www.fyens.dk/erhverv/Regering-svigter-miljoeet-mener-Naturraad/artikel/234590

http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Slutrapporter/del-1-1.dec-med-logo.pdf

http://www.tav.dk/index.php/generelt-om-soer/almindelige-problemer-i-soer

http://ing.dk/artikel/rapport-spis-mindre-koed-og-skaan-miljoeet-164032

http://ing.dk/artikel/dansk-kodspiser-rekord-er-en-katastrofe-klimaet-102926

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 22 | 89

fødevare- og landbrugsorganisation

. 30% af verdens landareal, svarende til 70% af alt landbrugs-

land, bruges til opdræt af husdyr

. Hvad husdyrene kræver og skaber af problemer er:

 For at dyrene kan græsse, rydder man skovområder

 1/3 af alt dyrkbart land, bruges til at dyrke foder til dyrene i landbruget

 Verdens fattigstes hungersnød fortsætter, fordi de rige lande hellere bruger 1/3 af alt dyrkbart

land, til foder for husdyr

 Ko prutter og bøvser metan, hvis drivhuseffekt er 25 gange større end CO

Det værste er, at vi ikke blot kan skære ned for kødforbruget. Vores mejeriprodukter består hovedsa-

geligt af mælk fra køer. Altså, selvom vi ikke spiser selve dyrene, er vi stadig afhængige af hvad de

eller bringer af goder. Som der kan ses forneden, er mælk et produkt af køer, et meget forurenede

produkt:

For at vi forbrugere kan få mælk på bordet, kræver det flere processer. Bl.a. skal der importeres

sojabønner, som skal transporteres over havet, som derefter skal køres til den enkelte gård. Her kan

køerne spise bønnerne og tappes for mælk. Mælken skal derefter til et mejeri, hvor det behandles.

Herefter kan mælken, som er fx pakket i karton, med lastbiler transporteres til supermarkeder. Her

kan forbrugeren med lethed købe mælken. Imellem processerne med transport og produktion, sker

der en masse CO

-udslip.

Næringssaltbelastning er altså ikke et problem skabt af landmænd, som skal løses af de enkelte kom-

muner ift. køb af løsningsmetoder til at rette op på problemet. Vi er alle skyld i næringssaltbelastning.

Det er et problem alle i samfundet bør tage stilling til, da vi alle udgør problemet. Hvis vi vil have

ost, mælk, kød eller andre mejeriprodukter på bordet, bliver vi nødt at opdrætte husdyr. Disse kræver

foder. Fordi husdyrene er planteædere, vil de få føde fra markerne. For at landmanden får mest ud-

bytte over areal, må han bruge gødning. Et for stort brug af gødning er selvfølgelig ikke tilladt, men

hellere det end mindre afgrøder. Det er svært for landmanden ikke at overgøde, når landbrugsarea-

lerne gøres mindre, så der er mere plads til os mennesker. Her er det altså, at næringssaltbelastning

http://ing.dk/artikel/koer-og-svin-forurener-mere-end-biler-74783

http://www.vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 23 | 89

opstår. Grundvandet påvirkes desuden med forurening af næringssaltene. Vi passive borgere, som er

hverken landmænd eller fabriksejere, er altså medskyldige i forurening af miljøet. Alle de behov vi

ønsker skal opfyldes, fører til vores egen undergang. Næringssaltbelastning er blot en af mange mil-

jøeffekter, som vi i fællesskab skal tage ansvar for og udføre handling for.

Andre miljøeffekter

Toksicitet

Toksicitet er når man indtager/ udleder noget, som enten er giftigt for naturen eller for mennesker.

Der findes tre slags toksicitet; human toksicitet, økotoksicitet og persistent. Med andre ord er toksi-

citet et stof, som kan gøre skade på andre levende organismer.

Årsagen til toksicitet er forurening fra kraftværker, hvor forureningen foregår gennem luften i form

af gasser. På fabrikker, hvor de fx producer plastik, vil der udledes giftige gasser under produktionen,

disse flyver så ud gennem skorstene, vinduer og døre.

Hvad toksicitet kan bringe af konsekvenser er forskelligt afhængigt af toksicitetens sammenhæng.

Desuden findes konsekvenserne enten lokalt eller regionalt. Fx kunne det være lokalt, således der

løber giftigt spildevand ned i en sø, altså konsekvensen er tab af dyre- og planteliv samt ødelæggelse

af samtlige økosystemer. Regionalt kunne det fx være, at giftige stoffer sivede ned til grundvandet,

således dette på stor plan ikke er drikbart.

Drivhuseffekter

Drivhuseffekten er en miljøeffekt, der kommer ud af vores overforbrug af fossile brændstoffer i form

af forskellige former for transport, produktion og forbrænding. Betegnelsen er for den globale tem-

peraturstigning, som sker, fordi der både sker naturlig og menneskeskabt dannelse af stoffer og for-

bindelser, som ikke kan komme ud af atmosfæren. Disse stoffer er bl.a. kuldioxid og metan.

Som konsekvens for belastningen sker en global opvarmning, som medfører ekstreme vejrsituationer.

Temperaturen stiger og falder forskellige steder, der sker naturkatastrofer og vandstanden stiger, fordi

isen smelter.

Ozonnedbrydning

Ozonnedbrydning er en miljøeffekt, som er opstået, fordi der ikke længere er balance mellem dan-

nelse og nedbrydning af ozon, da der nu nedbrydes mere end der dannes. Ozonlaget er det atmosfæ-

riske lag, som beskytter jorden mod solens UV-stråler, denne er begyndt at blive nedbrudt af forskel-

lige menneskeskabte kemikalier. Disse inkluderer blandt andet CFC, der blev fundet i sprayflasker

og airconditions inden Montreal-traktaten. CFC-gasser er kemiske forbindelser, som består af klor,

flour og kulstof. CFC-gasserne er tidligere blevet brugt som kølemidler fx til køleskabe eller som

rensemiddel. Grunden til at CFC-gasserne er så forurenende er deres kemiske inaktivitet. Deres leve-

tid er ca. 100 år og derfor kan de nå ud til stratosfæren.

Hvad konsekvenserne ved ozonnedbrydning er, at solens UV-stråler skinner direkte ned på jorden og

på alle de levende organismer, således der vil ske mutationer for fx planter. Desuden vil mennesket

blive mere udsat for hudkræft.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 24 | 89

Øer med affald

Øer med affald opstår, når man producerer plastikprodukter indeholdende ”Bisphenol A”, som er et

ikke-genanvendeligt materiale. Når produktet ikke længere er brugbart dumpes det i havet. Der bliver

produceret 3.175.146 tons af denne plastik om året. Fordi materialet ”Bisphenol A” heller ikke kan

nedbrydes i naturen, forbliver det på havene og samler sig til små øer.

Konsekvenserne ved dette er, at fiskene i havet spiser plastikken og dør af det. Ifølge FN's miljøbe-

skyttelsesprogram UNEP dør 100.000 pattedyr i havet hvert år af plastikaffald, mens flere end en

million havfugle må lade livet.

Mikro-plastik kan ikke optages i dyrenes væv, det vil sige. at når mikro-plastik sætter sig fast på

plankton, således andre dyr æder dette plankton, går plasticen videre til næste dyr. Fordi vi mennesker

også spiser fisk, kan vi måske også allerede have en hvis mængde plastik i os.

Forsuring

Forsuring er en miljøeffekt, hvor det mest regnes for at være regn med en hvis surhedsgrad, syreregn.

Årsagen til dette er pga. menneskets brug af fossile brændstoffer. Ved afbrænding af disse, dannes

svovldioxid og nitrogenoxid, som yderligere kan reagere med vand. Altså vil der som førnævnt falde

syreregn, syrehagl eller syresne.

Hvad forsuring gør sig af konsekvenser er, at jorden, som bliver udsat for det sure vand, vil blive sur,

således den ikke kan dyrkes eller afgrøderne bliver forgiftede med stoffer, som allerede findes i jor-

den. Altså syreregn kan ødelægge planter, træer, søer o. lign., ved at tilføre stoffer til dem, som enten

giver den en overbelastning eller direkte er giftige for dem. Dette fører yderligere til ødelagte økosy-

stemer, fordi fx søer bliver så sure, at fiskene dør.

Fotokemisk ozondannelse

Ozon dannes i troposfæren under påvirkning af sollyset, når nitrogenoxider er tilstede. Når VOC'er

(flygtige organiske forbindelser, eksempelvis carbonatomer) også er tilstede, kan der produceres pe-

roxyradikaler. Peroxyradikaler er meget reaktive og toksiske forbindelser, og tilstedeværelsen af pe-

roxyradikaler kan resultere i en stigning af ozonkoncentrationen via et komplekst reaktionsmønster.

Ozon er et sekundært forurenende stof, da der praktisk talt ikke er noget ozon tilstede i kildeemissio-

nerne, som stammer fra menneskelig aktivitet.

Årsagen til fotokemisk ozondannelse er forøget brug af processer der hæver mængden af røg og

dampe der indeholder usymmetriske molekyler (H

O, CO

, CH

…). Langt de fleste af disse processer

er fra forbrænding af fossile brændsler. Forbrændingsmotorer kan også være en kilde til forurening

af indendørsluften i kontorer, skoler, sygehuse, hoteller, indkøbscentre og butikker med tilhørende

garage. Biltrafikken har ansvaret for en markant forøgelse af koncentrationen af stoffer i gas- og

partikelform udendørs, men fabrikker spiller også en enorm rolle.

Hvad konsekvenserne ved fotokemisk ozondannelse er, at de ligger sig lavt i atmosfæren og holder

varmen inde, en regional effekt. Der sker altså en opvarmning, som vi kender til i dag, hvor fx Ind-

landsisen er begyndt at smelte pga. dette fænomen.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 25 | 89

Erosion

Erosion er naturlig nedslidning af materiale, som man fx kender fra Møns klint, hvor man tydeligt

kan se kalk og jord blive løsnet og skride ned ad skrænten. Nedslidning skyldes is, syre, vand og vind,

som slider på klipper, jord o. lign., og derved er med til at ændre landskabet. Førhen var dette fæno-

men ikke så slemt, men flere skovområder er blevet fældet, således naturens kræfter kan gøre større

indflydelse.

Hvad erosion gør af konsekvenser er, at det gør vores landbrug svære at dyrke, således der sker en

tilbagegang af produktionen. Desuden vil ødelæggelsen af land føre til sværere områder for dyr at

finde føde i.

Produktet og brugeren

Analyser brugerens behov

Når man tager ned til sin lokale sø, efter at havet købt en tilladelse til at fiske dernede, det kunne

eksempeltvist havet været på den lokale tank, håber man selvfølgeligt på at få fangst. Det er uanset

om man er fuldstændig nybegynder til at fiske, eller om man har fisket i mange år og har lært de gode

teknikker.

Det er noget andet at tage til en sø som er lavet til at tiltrække nybegyndere, altså en sø som drives af

ejerne og hvor der tilsættes fisk, det føles alt for presset for mange, og derved er naturligt holdet søer

det bedre valg. Det viser sig også at den almene lystfiskers motiver til at fiske i høj grad er den

afstresning det giver, samt naturen der omringer en og spændingen for om man fanger noget. Alle

disse nøgleelementer for hvad der er interessant ved at fiske, bliver lidt udvasket når man skal fiske i

en sø omringet af familier med små børn som er der fordi det er meget lettere at få fangst der.

Miljøministeriet er i høj grad opmærksom på den truende næringssaltbelastning, og har dybdegående

beskrevet den på deres hjemmeside. Næringssaltbelastningen ift. fiskeri bliver dog kun nævnt en

gang, og det er ift. hvordan fiskeopdrættere bidrager til problemet, altså forværring af det.

Undersøgelse af brugerens ønsker

For at undersøge lystfiskeres viden om og problemer med hensyn til næringssaltbelastning www.sur-

veymonkey.com. Specielt vil vi undersøge om lystfiskere oplever problemer med forurening af søer

som følge af næringssaltbelastning og om der et reelt ”marked” inden for løsning af næringssaltbe-

lastning. Vi opsøgte det største danske lystfiskerforum (http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/),

http://www.soedoktoren.dk/beluftning.htm

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 26 | 89

hvor vi oprettede et opslag og opfordrede forummets brugere til at deltage. Målgruppen er bred inden

for lystfiskere, da den hverken er aldersbestemt eller kønsopdelt.

Bearbejd de indsamlede data

Der var i alt 23 brugere, som deltog i undersøgelsen. SurveyMonkeys egen grafiske opstilling giver

et godt billede af fordelingen ved de forskellige spørgsmål. Det er også muligt at se, hvor mange der

har svaret ved de enkelte valg.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 27 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 28 | 89

Alle som har svaret på undersøgelsen er lystfi-

skere. Dette ved vi da allerede i starten, her fik vi

sorteret ikke-lystfiskere fra. En stor del af de ad-

spurgte lystfiskere er fra 22-60 år og de fisker et

par gange om måneden, nogle også oftere.

Undersøgelsen viser, at over 60% ved hvordan en

forurenet sø ser ud, og at de flere gange har ople-

vet en forurenet sø på egen hånd. Langt de fleste

har oplevet en forurenet sø i landbrugsområder

og byparker. Langstørste delen af lystfiskerne i

vores undersøgelse ved, hvordan en sø bliver på-

virket af forurening. Der er en ligelig fordeling i

hvor mange lystfiskere, der ved hvad nærings-

saltbelastning er, hvad det skyldes og hvad man

kan gøre for at mindske næringssaltbelastning.

Der er altså et klart problem i, at så mange lystfi-

skere har oplevet en forurenet sø. Meget tyder på

at det er spildevand fra marker og bymiljøer, der

forårsager forurenede søer. Blandt lystfiskerne er

der en god viden omkring hvilke symptomer, der opstår ved en forurenet sø. Der er en overraskende

stor del af lystfiskerne der ikke ved, hvad man kan gøre ved nærringssaltbelastning.

Undersøgelse af hvilke muligheder brugeren har nu

Lystfiskerne kan ikke direkte gøre noget ved en sø, et indre farevand eller en å, som er blevet forurenet

med nærringssalte. Lystfiskerne kan dog kontakte den kommune, hvor søen ligger, og få dem til at

hjælpe med at ”pumpe liv i økosystemet” igen. Da vandet bliver iltfattigt ved nærringssaltbelastning,

er der forskellige muligheder for at ilte vandet. Hvis det er en sø, er det muligt at pumpe ilt ned i

vandet med en eldreven pumpe til omkring 6000 kr. Her oven i, kommer strømmen, som koster ca. 5

kr.

i døgnet

. Hvis der derimod er tale om et forurenet vandløb eller en å, kan man konstruere et

unaturligt fald eller sving i åen eller vandløbet. På den måde bliver vandet iltet, når vandet rammer

kanterne med fart, som hermed skaber små iltbobler. Da søerne, de indre farvande og åerne ofte er

offentlige naturområder, må man ikke selv forsøge at løse problemet. Det er kommunen, der skal stå

for en løsning af problemet. Der er endnu heller ikke nogen umiddelbar løsning på nærringssaltbe-

lastning før symptomerne på iltsvind opstår, udover offentlig regulering af gødning i landbruget.

Brugertilfredshed

Kerneydelse

Ydelsesmæssige egenskaber

Attraktive egenskaber

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Servicemenu/Publikationer/Lyst-

fiskeri_i_Danmark.pdf

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 29 | 89

Skal forhindrer udryddel-

sen af fisk i stillestående

vand (eller sænke kraftigt).

Opsamler overskydende næringssalte

fra gødning, inden det når til stillestå-

ende vand og belaster økosystemet i

vandet.

Efter opsætning kræves mi-

nimal udskiftning.

Blander sig ikke unødven-

digt med naturen (de kunne

farves som træer eller lign.).

Produktet og kunden

Problemet med næringssaltbelastning er et fælles problem for hele Danmarks befolkning og dets na-

turfolk, fordi det er et problem, som kan påvirke os alle i bl.a. et udtyndet dyreliv eller stank fra

iltmanglende søer. Vi har dog valgt at være mere specifikke, da vi antager næringssaltbelastning som

et problem for økosystemer i søer ved landbrugsområder. Derfor har vi valgt vores målgruppe til at

være sø-lystfiskere i alle aldre. Dette skyldes, at når der sker næringssaltbelastning i søer, vedrører

det ikke lystfiskere i en bestemt alder, om det så er pensionister eller unge, men alle lystfiskere, fordi

ingen kan fiske i en sø uden fisk. For at få et bedre overblik over vores målgruppe, må vi først vide,

hvor stor en del af befolkningen, lystfiskere egentlig udgør. Først inddeler vi vores målgruppe efter

segmenter med Gallup og Minervamodellen

Kundesegmenter

Vores målgruppe er alle lystfiskere, hvorfor segmentering af disse vil være ad en bred vifte. Vi vil

dog begrænse disse til at være lidt under og lidt over alderen for fisketegn. Vores målgruppe findes i

segmenterne:

Det fællesskabsorienterede segment

I dette segment findes befolkningsgruppen øst for Storebælt og især i København og Frederiksberg,

i aldersgruppen 40-59 år. Segmentet ser tungt på medmenneskelighed, omsorg, økologi og sundhed,

og består hovedsageligt af kvinder, hvorfor helse, miljøforurening og ernæring er interesseområder

og en karakteristika for segmentet. På omsorgsområdet går segmentet også indenfor integration af

flygtninge, hvorfor segmentet bl.a. findes hos Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Det traditionelle segment

Segmentet består hovedsageligt af de ældre i befolkningen, som er skeptiske over for teknologien.

De mener, at udviklingen går for stærkt, og at de foretrækker de traditionelle værdier. De ældre er

ofte ufaglærte, og har derfor blot beskæftiget sig med håndarbejde, hvorfor de i fritiden vægter på

hjemlige sysler, havearbejde og fiskeri. De ældre er også ofte kirketilhængere, hvorfor Socialdemo-

kraterne og Kristendemokraterne finder deres vælger blandt disse.

Det traditionelle-fællesskabsorienterede segment

http://hhxelev.dk/minerva-modellen/

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 30 | 89

Personerne i dette segment repræsenterer befolkningsudsnittet af ældre i 50+ år. Disse går meget op

i ernæring og sundhed. Segmentet går også ind for, at det er de bredeste skuldre, som skal bære de

tungeste byrder, således ældre bliver behandlet bedre. Miljø, økologi og helse er kerneområder, hvor

personerne undgår alle produkter tilsat kunstige tilsætningsstoffer. De køber vare af miljøvenlige

produkter.

Det violette segment

I dette segment findes befolkningsgruppen i alderen 15-29 år, som der på billedet forneden, hvor disse

udgør det violette område. hovedsageligt mænd, som er af mellemindkomst. Disse lægger vægt på

gør-det-selv arbejde og traditioner, hvorfor interessen for fiskeri er udbredt i segmentet.

Målgruppens størrelse

I rapporten “Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere” af Fødevaremini-

steriet fra marts 2010, er en tabel over antal lystfiskere i befolkning, dog er det et afrundet tal. Der er

også udregnet hvor stor en andel lystfiskere udgør af den danske befolkning. Som der ses i tabellen,

udgør lystfiskere i Danmark godt 616.000 mennesker i alderen 18-65 år, hvilket svarer til en befolk-

ningsandel på 17,7%. Vi antager da, at andelen er nogenlunde den samme år efter år, med mindre

præcision, da tallet er fra 2010 på trods af, at vi befinder os i 2016.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 31 | 89

En anden tabel af Fødevareministeriet viser, hvor lystfiskere bor i Danmark. For større præcision er

der også angivet, hvor stor andel af totalbefolkningen, der bor i regionerne Hovedstad, Sjælland,

Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. I de fem regioner er der forskellige andele lystfiskere ift.

bosatte i diverse regioner, hvorpå vi kan danne os et bedre overblik over, hvor der findes flest lystfi-

skere. På denne måde ved vi ved salg, hvor vi helst skal satse på vores produkt af en løsning til

næringssaltbelastning, vha. reklamering.

Hvad begge tabeller viser, er antal lystfiskere på 18-65 år fordelt over Danmarks fem regioner. Før

beskrev vi, at fordi disse udgjorde 17,7% af daværende Danmarksbefolkning, og vi derfor så en løs-

ning til næringssaltbelastning som oplagt, men antallet af lystfiskere er inden for et interval. Altså,

eftersom vores målgruppe er alle lystfiskere, bør problemet med næringssaltbelastning teoretisk set

strække sig til flere end de 17,7%, fordi den første tabel ikke tager forbehold for lystfiskere under 18

år og over 65 år.

I 1996 fik Gallup til opgave at undersøge for Fiskeriministeriet, hvor mange lystfiskere, der var i

Danmark. Grunden til, at de i denne rapport ligesådan som i rapporten for Fødevareministeriet, angi-

ver antal lystfiskere i aldersgruppen 18-65 år er fordi, at det er denne aldersgruppe, som er omfattet

af loven om fisketegn. I undersøgelsen står der, at der ifølge Danmarks Statistik i 1996 var et befolk-

ningstal på 5,275 mio. mennesker, hvor 1,1 mio. af dem var yngre end dem, som deltog i undersøgel-

sen om potentielle fisketegnsløsere. Yderligere var der 700.000, som var ældre end den øverste al-

dersgrænse for fisketegnet, de ældre over 65 år. Tilbage var de 3,475 mio. personer, som man tog

udgangspunkt i for statistikken. Ifølge Gallups undersøgelse viste det sig, at ud af de 3,475 mio.

mennesker i Danmark, indbefattede kun 600.000 dansker sig med fisketegn. Dette betyder altså, at

der var 600.000 danskere i aldersgruppen 18-65 år, som var lystfiskere, hvilket ligger ret så tæt på

tallet for Fødevareministeriet med 616.000 lystfiskere. Derudover var der juniorfiskere og pensio-

nistfiskerne, som fisker gratis, hvorfor de ikke ligger inde med et fisketegn. Disse udgjorde godt

50.000 mennesker, altså der var i 00 lystfiskere.

Undersøgelsen fra 1996 kommer med data, som vi ikke kan forholde os til og tage udgangspunkt i,

men stadig kan vi bruge den ekstra viden om, at de registrerede lystfiskere ikke er de eneste lystfiskere

i Danmark, men at der også er lystfiskere uden for aldersgrænsen. Vi husker da også at nævne, at ikke

alle køber fisketegn. Nogle fisker måske ikke så tit, og ser derfor ikke fisketegn som nødvendigt. Der

er derfor flere usikkerheder for vores målgruppes størrelse, men det, at de udgør omkring de 17% af

Danmarks befolkning, giver os en god fornemmelse af størrelsen.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 32 | 89

Til sidst skal vi huske, at 17% af befolkningen er lystfiskere, men at kun 25% ud af disse er nogle,

som fisker i søer. Dette svarer altså til en andel på 4,25% af Danmarks befolkning på den tid. Vi

antager dog stadig, at problemet er stort nok til at investere i til en løsning. Desuden er næringssalt-

belastning ikke kun et problem for lystfiskere, som har til hoppy at fiske, men også en ulempe for

naturen.

Beskrivelse af sø-lystfiskere

Alle lystfiskere ønsker en ren og flot natur, om de så fisker i havet, åer eller søer. Havde de selv et

valg, ville det ikke være noget problem at holde naturen ren, men det er desværre de offentlige myn-

digheder, som gennem miljøbeskyttelse, investeringer, forbedrede levesteder for fisk osv., sikrer mu-

ligheder for lystfiskeri i Danmark.

I en rapport af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, “Lystfisker i Danmark” dokumenteres,

at de tre største motiver for lystfiskere er spænding, afstresning og glæden ved at færdes i naturen.

Derudover er der også de lystfiskertyper, som fisker for at fange fisk (mad) og for at hygge med

familie og venner. Der fandtes i Danmark i 00 lystfiskere, hvoraf 25% af disse fiskede i

søer, svarende til 154.000 lystfiskere eksklusiv de ikke registrerede.

Søfiskere fisker mellem 1 og 5 dage om året. Hvad disse fiskede efter var udsatte ørreder, som de

betalte for at fiske, rovfisk, som var i både gratis og medlemsejede søer og til sidst medefisk, disse

blev dog sat ud igen, fordi ingen spiser dem.

De kendetegnende fiskesteder for søfiskere afhænger af adgang til fiskevandet, fiskenes størrelse,

naturoplevelsen, fiskevandets kvalitet, fangstmulighederne og antallet af lystfiskere på stedet. Igen er

naturen en meget vigtig faktor, hvor vejret dog har noget at sige. En vindstille, varm og solrig dag

ville være det perfekte fiskevejr, hvor fiskere kan sidde og slikke sol eller køle lidt af i skyggen af et

omkringliggende træ.

Som der i segmenterne er beskrevet, ligger søfiskeres indkomst på ca. 8% over befolkningens gen-

nemsnitsindkomst, hvorfor fiskerne hovedsageligt består af ældre og middelklasseliggende yngre.

Gennemsnitsalderen for lystfiskere er højere for hele befolkningen, fordi de ældre udgør så stor en

andel, da fiskeri er en mere traditionel hoppy såvel som erhverv.

Identificer konkurrenter

Når man snakker om næringssaltbelastning, findes der en masse produkter, som er til at løse de pro-

blemer der opstår ved næringssaltbelastning. Forbrugeren vil selvfølgelig helst finde et produkt, som

både passer til en prisklasse, som ikke er alt for dyr, men som også lever op til krav, som måske ikke

har så meget med problemet af gøre. Derfor findes der både produkter på land og i vand, hvor det

overordnede problem de løser, er ilttilførsel i søer og andre vandløb. Disse kan ses som følgende.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 33 | 89

Et eksempel på en pumpe er Davey’s New Promaster VSD Pool

Pump

. Pumpen kan reguleres ift. fart og er meget stille. Desuden er

pumpen energisparende og behøver kun rengøring mellem store inter-

valler. Pris ukendt.

Et eksempel på en vindmølle er Koenders Free Air Windmills. Vindmøllen

har til funktion at forbedre vandkvaliteten, da vandet ved næringssaltbe-

lastning kan afgive en stank. Hvis vandet iltes, kan blomstringen af alger

stoppes. Pris ca. 8760 kr.

For helt at kunne identificere vores konkurrenter, udfører vi

skydeskivemodellen. Denne model bruges, når man skal finde

ud af, hvem ens egentlige konkurrenter er. Som der ses på bil-

ledet, viser den fire elementer, hvis betydning ligger i elemen-

terne; samme produkter til samme målgruppe, samme kategori

af produkter, produkter til samme behov og alle produkter.

Disse elementer vil vi undersøge, ved at opstille nedenstående

skema.

Konkurrenceniveau

Udbydere af

Samme produkt:

Ingen.

Samme produktkategori:

- Yasunaga luftpumpe

- BioReco 300

- Koenders Free Air Windmills

- Vertex Water Features

http://www.davey.com.au/promaster-variable-speed-drive-pool-pump.html

http://www.cbvand.dk/pdfs/cb-vand-og-miljoe-beluftning.pdf

http://www.ljm.dk/bioreco.aspx

http://www.koenderswindmills.com/koenders_windmills_freeair.html

http://www.cbvand.dk/pdfs/cb-vand-og-miljoe-beluftning.pdf

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 34 | 89

Samme behov dækkes:

Produkter, som forhindrer forurening. Fx PureSOx af Alfa Laval

(røgrenser).

Alle produkter:

Nalgene drikkedunk

Vurdering af konkurrenter

Alle konkurrenter er forskellige ift. vores produkt, da der endnu ikke er nogle, som har fundet en

løsning til at stoppe de overflødige næringssalte i at sive ned i grundet og søer. Derudover anser vi

især BioReco 300 og Koenders Free Air Windmills som de største konkurrenter, fordi de begge er

meget effektive metoder at ilte en sø med.

Analyse af behov produktet opfylder

Vores løsning til næringssaltbelastning, kemistænger, opfylder det førsteprioriterede behov for bru-

geren; at der ikke sker fiskedød eller anden forurening i søer. Med vores løsning vil der ikke ske

overproduktion af alger i søer, som er forårsaget de næringssalte landmænd eller fabrikker (spilde-

vand) påvirker åer og andre vandløb med, hvor disse salte kan blive ført til søer.

De to hovedkonkurrenter vi har valgt os er, som der nævnes i “Vurdering af konkurrenter”, BioReco

300 og Koenders Free Air Windmills. Produkterne har begge til formål at forsynes diverse søer eller

vandløb med ilt, hvorpå de også gør en bedre vandkvalitet. Mens BioReco 300 dækker behovet for

ilttilførsel til søer, har den også har et velbygget design med tre orange bøjer, den er lettilgængelig at

flytte, består af holdbart materiale samt er billig i drift. Koenders dækker også behovet med ilttilførsel

til søer, hvor den derudover reducerer skadelige bakterier i vandet, forhindrer isdannelse, kører på

vindenergi og har et friskt design af en lille vindmølle.

Vores løsning til næringssaltbelastning skal udover at forhindre næringssalte i at nå søer, som derefter

fører til det problem, at vandet skal iltes, opfylde behov, som vores konkurrenter ikke opfylder, såle-

des de prioriterer vores produkt. Ligesådan som vi vil få vores produkt solgt, vil kunderne gerne få

deres behov opfyldt. Vi vælger derfor følgende behov, som kemistængerne også skal opfylde, således

de gøres mere eftertragtede:

- Farve og mønster, som får kemistængerne til at falde i et med naturen

- Kemistængerne er ikke forurenende af materiale

- Kemistængerne er bæredygtige, fordi de holder i lang tid og materialet kan genbruges

- Produktet kan sættes op og genopfyldes af brugeren

http://www.alfalaval.com/microsites/puresox/index.htm

http://www.spejdersport.dk/nalgene-drikkedunk-wide-mouth-1-ltr.aspx

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 35 | 89

Teknologivurdering som helhedsvurdering

Konkurrent Bioreco 300

Vi har flere forskellige konkurrenter, når det kommer til at løse problemet med næringssaltbelast-

ning. Der er nemlig

flere forskellige metoder til at få søen tilbage i stand igen. Nogle metoder be-

nytter sig af at pumpe ilt ned i vandet og andre benytter sig af fiskedræt, hvor fiskene slippes ud i

vandet. Begge metoder er brugbare, men vi tager udgangspunkt i at analysere iltpumpen som pro-

dukt.

Der er forskellige iltpumper på markedet, og mange af dem minder i store træk om hinanden. Det vil

også sige, at der er flere konkurrenter, som vi skal kæmpe mod ift. salg af produkt. Nogle pumper

benytter sig af, at man placere en lille iltpumpe på bunden af søen, som derfra blæser bobler til over-

fladen af vandet. Der er også andre typer pumper der f.eks. ligger i overfladen og laver hydrauliske

bevægelser vertikalt, som der trækker vandet op fra bunden af søen og derfra tilføre ilt til vandet.

Produktet der især udføre disse hydrauliske bevægelser i overfal-

den af vandet, er en Bioreco 300. Bioreco 300 er et produkt af

LJM.dk eller Lind Jensens Maskinfabrik. Produktet består af for-

holdsvis få dele og der er blevet sørget for, at Bioreco 300 kører

på lavt energiforbrug og er derfor miljøvenlig og billig i drift.

Bioreco 300 kan bruges til bl.a. søer, hvor at der er næringssalt-

belastning, som medfører iltmangel, til opdræt af fisk, da den

danner små bobler til iltning af vandområder, den kan bruges i in-

dustri og til spildevand.

Produkt

Bioreco 300’s teknik lavet af nogle ret så basale materialer. Men der er dog også noget teknik ind-

blandet, da den har digitalt ur, fjernstyring og andre elektriske funktioner.

Bioreco 300 består hovedsagelig af

- Metal der er rustfrit og syrefast stål

- Forbindelseskabler til strøm

- En 230 v 50hz motor

- Plastic (orange bolde)

Redegørelse for den viden der tilknytter sig produktet

Jern

Jern er med i det periodiske system med betegnelsen Fe. Jern er et grundstof og materiale, som vi i

mange år har brugt til at bygge stærke og holdbare konstruktioner og produkter ud af. Jern udvindes

af jernmalm, som man kan så igennem nogle forskellige rensningsprocesser gøre det til råjern.

Jern kan bruges til de fleste bygninger og konstruktioner. Jern bruges til at bygge biler, skibe og f.eks.

http://www.ljm.dk/media/68562/BioReco-DK_pdf

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 36 | 89

Eiffeltårnet. Grunden til at jern bruges i så stor stil er bl.a. pga., at det nemt udvindes og prisen derfor

ikke er særlig høj på materialet.

Stål består af jern (Fe). Stål dannes ved, at man tager jernet igennem to raffineringsprocesser, hvor

der fjernes urenheder f.eks. svovl og fosfor. Derefter tilføjes der nogle legeringsmidler, der forstærker

nogle egenskaber hos stålet. Det er også derfor det bliver så stærkt og har så god en slidstyrke.

Jern nedbrydes ved korrosion eller tæring. Men det mest normale er, at jern også nedbrydes stille af

rust. Rust sker når, at jern er i kontakt med ildholdigt vand. Man kan dog male jernet med noget

rustbeskyttelse for, at jernet skal holde længere

Ledning

En ledning består af kobber, som er omringet af plastik. Kobber er det 29. grundstof i det periodiske

system og dermed et af verdens byggesten. Kobber har det kemiske symbol Cu og i sin rene form

optræder dette som et overgangsmetal som et skinnende metal med sin rødlige karakteristiske farve.

Kobber er særdeles godt til at lede strøm, men også varme. Kobber bruges derfor også til at lede strøm

i form af ledninger.

Kobber er et af de metaller vi har brugt i mange år til at bygge ting. Det blev brugt for mere en 5000

f.Kr. og hører dermed også til oldtidsmetallerne

. Kobber findes i jordskorpen og udvindes af sul-

fidmineraler. Årligt udvindes der 17 mio. ton kobber fra malmen (2012) og det er dermed det 3. mest

udvundne metal efter jern og aluminium. Omkring 40% af vores kobber genvindes fra affald og skrot.

Der hvor der udvindes mest kobber årligt er lande som fx Chile, Peru, Kina og USA.

Plastik består af en række forskellige materialer, som man har blandet sammen. Disse materialer vil

være stoffer som er baseret på mineralolie (råolie). Plastik er ganske smart til at producere alverdens

ting, da det har en god egenskab i holdbarhed, men også at det kan formes, mens plastikken er fly-

dende. Det smarte ved plastik er også at den kan ”skræddersys” til det, som man skal bruge det til.

Plastik består nemlig af nogle basispolymer, hvoraf den er dannet, det er hermed muligt af bruge

forskellige mængder af de forskellige materialer til give det forskellige egenskaber. ”Plastik” eller

”plastique” betyder formbar.

Motor 230v

I dette tilfælde bruges der en 230v motor til at køre Bioreco 300. Den elektriske motor/maskine om-

danner elektrisk energi/strøm om til en mekanisk effekt eller omvendt. Som i vores tilfælde er der

tale om en motor, da den skaber mekanisk effekt

. Denne mekaniske effekt bruges så til at lave

boblerne i vandet med Bioreco 300. En motor består typisk af en eller flere forskellige metaller.

2. Udgave Teknologi - en håndbog, nyt teknisk forlag

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber

http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Elektriske_maskiner/elek-

triske_maskiner

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 37 | 89

Plastic PVC

PVC plastik eller Polyvinylchlorid er et af de mest brugte plastikmateria-

ler. PVC plastik består af polymer, der fremstilles ved radikalpolymeri-

sation af vinylchlorid. Denne proces foregår ved masse-, suspensions- el-

ler emulsionspolymerisation. PVC plastik er godt at bruge, da det kan

være et hårdt materiale, som der ikke har noget imod kontakt med vand.

Redegørelse for teknikken

Støbning af plastik

En sprøjtestøbeteknik er faktisk så simpel, som det

kan være at producere plastik. Den er baseret på en

simpel teknik, som løber på fire forskellige enheder.

De fire enheder er sprøjteenheden, en lukkeenhed,

styreenhed og et maskinstativ.

Processen starter med at der tilføres en kold form

plastik, som varmes rigtig højt op og presses ind i en

kold for. Formen, der indeholder køleelementer, køler

plastikken ned, og herefter kan formen tages af og man

har nu det ønskede form lavet af plastik.

Rustfrit stål

Rustfrit stål er betegnelsen for den for den mængde stål, som indeholder et minimum på 11,5% krom.

Når jern legeres (legering er blanding mellem to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst en er metal)

med mindst 11,5% krom, reagerer kromet i stålet med ilten i luften og danner en beskyttende passiv

hinde på stålet bestående af kromoxid.

Rustfrit stål kan bestå af forskellige legeringer og kvaliteter, som har et større eller mindre indhold

af:

 Ferrit

 Krom mindst 11,5 %

 Nikkel

 Molybdæn

Der kan også bruges andre legeringselementer alt efter hvad formålet er.

Støbning af rustfrit stål

Præcisionsstøbning foregår først efter, at man har udført voks-udsmeltnings-metoden. Der bruges en

aluminiumform til fremstillingen af voksmodel, der siden dyppes flere gange i keramisk vælling, til

at man så har opbygget den ønskede lagtykkelse. Keramikken hærdes derefter i en ovn, hvor at voksen

også smeltes. Metallet hældes i keramikformen, som går til grunde efter støbningen. Der kan også

støbes med rustfrit stål i denne proces.

http://www.inox.dk/dyn/files/normal_items/226-file/Viden%20om%20rustfri.pdf

http://www.secure.dk/?id=806&c=Blank%20Page

Kemiske formel for Polyvi-

nylchlorid (PVC).

En sprøjtestøbemaskine der kan producere

den ønskede form/produkt af plastik.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 38 | 89

Arbejdsprocessen

Flowdiagram over hvordan arbejdsprocessen er for at få et Bioreco 300 produkt.

Tegning

af produkt



Materialeind-

køb 

Materia-

lerne produ-

ceres 

Materialer

sendes til

firma 

Materia-

lerne pakkes

eller samles



Et pro-

dukt sen-

des til kø-

beren 

Et færdigt

produkt

kan sam-

les

Diskussion af teknologiens fordele og ulemper

Ved dette Bioreco 300 produkt er der en masse fordele og ulemper. Vi har dog kun valgt, at gå ud

fra top 4 ulemper og fordele.

Fordele til Bioreco 300

Ulemper til Bioreco 300

Multifunktionel og kan bruges til bl.a. søer, fi-

skedræt, vandløb og industri.

Kan ikke overkomme søer større end ca. 1 ha sø.

En maskine, der ikke fylder særlig meget og er

produceret i langtidsholdige materialer.

Udseendet er ikke særlig kønt.

Grøn energi og miljøvenlig.

Bioreco 300 kan ikke selv opsættes, men kræver

en professionel neddykning af motor og til op-

sætning.

Har et lavt energiforbrug og koster derfor ikke

mange penge årligt.

Bioreco 300 kræver et årligt eftersyn og skal

tjekkes for olie og andet (dette koster).

Bioreco 300 har den stærke fordel, at det kan bruges til mange forskellige ting fx fiskedræt, vandløb

og industri. Dette gør produktet ganske multifunktionelt, og de har derfor en masse kunder, som kan

bruge deres produkt. Dette gør så også produktet mere salgsbart, hvilket er en kæmpe fordel. Bioreco

300 er også et rimelig miljøvenligt produkt i og med, at der ikke bruges særlig meget strøm årligt.

Det er især disse to fordele, som vi kan lære noget af. Hvis vi sørger for, at det bliver en multifunkti-

onel ide, som vi kan bruge flere steder end bare ved søerne, så har vi et væsentligt større omfang af

kunder. Vi kunne f.eks. få kemistængerne til at fungere ved søer, vandløb og åer. Så ville det også

være en klar fordel, hvis vi kunne sørge for, at man ikke behøver at skifte stængerne ud årligt. Det

kunne være, at vi skulle sørge for, at kemistængerne ville holde i flere år ad gangen, før de så skal

skiftes.

Bioreco 300’s ulemper er klart, at den ikke kan klare søer eller lignende på arealer større end 1 ha.

Det ville være her, at vi ville kunne sørge for at kemistængerne afdækker et større område. Det ville

gøre, at vi fik solgt kemistænger til dem med større søer nær deres marker eller andre søer, som

belastes af næringssalte. Bioreco 300 er også nødt til at blive opsat af en professionel, dvs. den ikke

kan opsættes af køberen selv. Hvis vi kunne sørge for, at kemistængerne er nemme at opsætte, ville

det især være nemt for fiskerne at sætte dem op. Det vil så resultere i, at vi får solgt stænger til folk,

som der er opmærksomme på, at der er en overbelastet sø, som de kan redde.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 39 | 89

Organisation

LJM eller Lind Jensens maskinfabrik er en maskinfabrik med mere end 50 års erfaring og har derfor

en del erfaring på deres fagområder som specielt er smede- og maskinarbejde. Fabrikken er eget af

Ejgil Lind Jensen og har været det siden 1. oktober 1964 og ligger i Højmark, ved landevejen

mellem Ringkøbing og Skjern. Fabrikken startede med at være Ejgil som 21-årig alene, der købte sin

første drejebænk efter at have afsluttet maskinarbejderuddannelsen. Det var dog i starten ikke en

fabrik, men bare autoværkstedet hos sine forældre, som blev brugt til at udføre arbejde.

I en alder af 21 år gik arbejdet vidt for sig og Ejgil var den eneste medarbejder hos det, som senere

blev til LJM. Ejgils første gennembrud var et udmugningsanlæg, som han fik solgt til et andet firma.

I 1967 fik LJM sin første medarbejder, og derfra er mange flere kommet til. Efter 10 år havde fabrik-

ken mere end 3200m

og ca. 35 ansatte. LJM har i dag omkring et par hundrede ansatte og sælger

sine egne produkter til over 40 lande verden rundt. Et af hovedpunkterne hos LJM er grøn energi og

en ren fremtid. I 1988-89 havde virksomheden med ca. 80 medarbejdere i Højmark en omsætning på

hele 38 milliarder kroner. Det er i de sidste 25 år vokset helt op til 197 milliarder kroner i 2013 og

der er nu mere end 150 ansatte i Højmark. Eksporten er i årenes løb vokset til 60-70 procent af den

samlede omsætning og det er især nabolandene Norge, England og Tyskland er køber stort ind.

LJM har også udvidet deres territorium en del efter at der blev så godt salg i butikken. Til 25 års

jubilæum i 1989 havde LJM 8000m

under tag. I 2008 skete endnu en udvidelse med tre bygninger

på 1776m

under tag til endnu en svejsehal og andet. I dag har Lind Jensens

Maskinfabrik i alt 14.970m

under tag. Dette er fordelt på i alt ca. 15 haller spredt over et samlet

grundareal på 47.821m

Skema over udvidelser og ansatte

Årstal

Ansatte

Udvidelser (fulde antal

kvm)

Eksport

1964

1 (Ejgil Lind Jensen,

grundlægger)

Starter i eget værksted, 289

kvm

0 lande

1966

2 (Ejgils ven Johannes

kommer til)

289 kvm

1968

Ca. 5-10 stk.

420 kvm

1974 (10 års jubilæum)

Ca. 35

3200 kvm under tag

Slut 1970’erne om-

kring 5 lande.

1989 (25 års jubilæum)

Ca. 100

8000 kvm under tag

Til omkring 12

lande

2008 (sidste udvidelse)

Et sted mellem 100-150

ansatte

9776 kvm

I dag

Ca. 150

Samlet areal på 14970 kvm

på et grundareal af 47821

kvm

Eksport til over 40

lande

http://www.ljm.dk/media/91508/50aars_jubilaeumsbog.pdf

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 40 | 89

Idegenerering

KIE-modellen

K – det kreative rum

KIE-modellen er som en del af idegenereringen. Vi vil derfor i det kreative rum bruge to idegenere-

ringsmetoder til at finde på en teknologisk løsning til næringssaltbelastning. Vi vil derfor udføre to

idegenereringsmetoder: tombolaen, et spil, hvor man bruger billede-, rolle- og ordkort til at associere

og negativ/ positiv brainstorm, hvor man finder på en masse positive løsninger til miljøeffekten, for

derefter at vende løsningerne negativt, således de kun gør problemet værre.

Tombolaen

- Vha. spil kan man spille om hvordan man standser nærringssaltbelastning

- Man burde tænke på en måde at spare nærringsalte ligesom med vand

- Forske i en fremtid hvor landmænd ikke bruger næringssalte. Og hvordan verden ser ud med

for meget næringssaltbelastning.

- Færre geder i søen -> flere algespisere -> færre alger

- Piske vandet ved at lade fitnessinstruktører løbe igennem det -> mere ilt

- Sætte naturen i lænker -> stramme love

- Skræmme landmændene væk med creepy mannequindukker

- Man kunne bruge vulkanaske som gødning til markerne i stedet for kunst – eller husdyrgød-

ning

- Man skal ikke sive mere, end naturen kan optage

- Man kunne sætte et ”monster” i jorden som skræmmer/æder de overflødige næringssalte

- ”Ilt-termometer/overskudssalt termometer” -> pumpe vand/flere fiske/gødning begrænses

Negativ/positiv Brainstorm

Negativ:

- Gød dobbelt op

- Masse spildevand

- Overforbrug af mad

- Flere rovfisk

- Mere forurening -> mere regn -> mere udvaskning

- Mindre beplantning omkring søen

- Mere algevariation i søer

- Flade åer og vandløb -> mindre ilt

- Ingen fiskeri begrænsning

- Tage ilt fra vandet

- Flere landmænd

Positiv:

- Mindre gødning

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 41 | 89

- Mindre spildevand

- Forhindre madspild

- Færre rovfisk

- Mindre forurening -> mindre regn -> mindre udvaskning

- Mere beplantning omkring søen

- Mindre alge variation i søer

- Flere ”sving” i åer og vandløb -> mere ilt

- Fiskeri begrænsning

- Pumpe ilt i vandet

- Færre landmænd og landbrug

I – det innovative rum

I det innovative rum vil vi analysere, undersøge og vurdere forskellige løsninger ud for visse egen-

skaber. Dette gør vi ved at opstille et vurderingsskema, morfologi og til sidst scorecard, hvor vi væl-

ger den enelige løsning.

Vurderingsskema

Vi vurderer her de fem løsninger ud for de egenskaber, vi ønsker vores produkt skal kunne. Dette gør

vi ved at opstille et skema med løsninger og egenskaber, hvor vi vurderer løsninger med point fra 1-

Ønskede

egenskaber

Miljørigtig

– grøn,

miljøvenlig

Realiserbar

- Kan det lade

sig gøre

Billig pris

- Ift. kon-

kurrent

Forhindre nærrings-

saltbelastning - Effekt

Har vi en

kunde

- Salgbar

Sum

∑P

Løsning 1

(Kemistænger)

Løsning 2

(Ionkasse)

Løsning 3

(Osmose mem-

bran)

Løsning 4

(Ukrudtsmid-

del mod alger)

Som der ses i vurderingsskemaet, har Løsning 1 fået flest point. Dette er midlertidigt den løsning,

som vi vælger, og vi vil derfor begrunde vores point-givning til løsningen ved bl.a. at sammenligne

med de andre løsninger.

Vores løsning har vi givet 3 point i miljørigtighed, fordi løsningen ikke er så miljørigtig i produktion,

men miljørigtig under brug. Derfor har vi hverken givet den færre eller flere point end 3, da dette

ligger lidt midt imellem.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 42 | 89

Under realiserbarhed, har vi givet løsningen 5 point, fordi løsningen sagtens kan fremstilles ved sam-

spil af diverse værksted og kemilaboratorie. Dette er også grunden til, at vi for Løsning 3 kun har

tildelt den 2 point, fordi det ikke nødvendigvis er muligt at fremstille en osmose membran som pro-

dukt og heraf løsning.

At løsningen skal være billig, er den bedste mulighed for at vi kan sælge produktet i stor mængde.

Folk har til vane at overveje prisen af et produkt før de køber det, altså hvis både vores løsning er

realiserbar og billig, ville folk garanteret overveje løsningen nøje. Desværre kan vi ikke 100% garan-

tere et billigt produkt, men blot rimeligt, hvorfor vi har tildelt løsningen 4 point. Vi har netop givet

løsningen ikke mindre end 4 point, fordi selv hvis ikke løsningen er billig, vil den stadig ligge til en

lavere pris end vores konkurrenter.

Løsningen skal selvfølgelig kunne forhindre miljøeffekten næringssaltbelastning, men om løsningen

gør det helt 100%, kan vi ikke garantere. Dette skyldes, at kemistængerne kan forhindre næringssal-

tene i jorden, men kun til en bestemt dybde. Desuden kan kemistængerne kun forhindre næringssal-

tene i at trænge ned i en sø, hvis man køber nok af stængerne, som så kan dække et større område. Vi

kan derfor ikke give løsningen 5 point, da vi kun delvist kan løse næringssaltbelastning.

Til sidst har vi givet os den frihed at give løsningen med kemistængerne 4 point. Dette har vi gjort på

baggrund af de andre egenskaber. Vi har førhen defineret målgruppen, og vi anser dem for at være

forholdsvis acceptable over for vores løsning, fordi den er forholdsvis miljørigtig, realiserbar, er ikke

så dyr og kan nogenlunde forhindre næringssaltene i at sive ned i søer. Fordi løsningen kan gå hen at

blive dyr, hvis man skal dække behovet for at stoppe næringssalte over et stort areal, har vi ikke givet

løsningen fuldt point ved salgbarhed.

Morfologi

Varianter

Løsninger

Materiale

PLA plastik

Træ

Glas

Kobber

Plastik

Størrelse

(højde) + ned

i jorden

0,5 m

1 m

3 m

3,5 m

4 m

Str. diameter

0,15 m

0,2 m

0,25 m

0,3 m

0,5 m

Farve

Rød

Blå

Brun

Grøn

Sandgul

Højde

3,2m

Rød

Gul

Blå

PLA

Træ

Glas

2,5 m

3 m

5 m

0,15 m

0,2 m

0,25 m

Grøn

Sandgul

Blå

Ud fra vurderingsskemaet, fik Løsning 1, kemistængerne, flest point, hvorfor vi har lavet en morfo-

logi ud for denne og denne alene, da løsningerne er vidt forskellige. Ud fra morfologien har vi valgt

3 løsninger, som er repræsenteret i farverne rød, gul og blå. Vi kan nu allerede fortælle, at den røde

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 43 | 89

løsning lyder som en god løsning. Dette skyldes, at den røde løsning består af PLA, et holdbart ma-

teriale, er 2,5 meter høj, således den både kan komme langt ned i jorden og samtidigt være synlig på

jordoverfladen. Eftersom vi har lavet morfologien ud for Løsning 1, har løsningen også en stor dia-

meter, således den kan indeholde en del næringssalte. Til sidst passer kemistængerne også meget godt

ind i naturen i farven grøn. Vi vil derfor tage udgangspunkt i denne løsnings mål og design som

løsning imod næringssaltbelastning.

Scorecard

Ønskede

egenska-

ber

Miljørigtig

– grøn,

miljøvenlig

Realiserbar

- Kan det lade

sig gøre

Billig pris

- Ift. konkur-

rent

Forhindre nær-

ringssaltbelast-

ning - Effekt

Har vi en

kunde

- Salgbar

Sum

∑PV

Vægtning

fra 1-5

Løsning 1

(Kemis-

tænger)

Løsning 2

(Ionkasse)

Løsning 3

(Osmose

membran)

Løsning 4

(Ukrudts-

middel

mod alger)

Vi har vægtet egenskaberne fra 1-5 (2-5), altså hvor 1 står for mindre nødvendig og 5 for meget

nødvendig. ”Miljørigtig” har vi vægtet til 5, da produktet ikke må deltage/ påvirke andre miljøeffek-

ter. ”Realiserbar” har vi vægtet til 4, fordi løsningen skal kunne udføres i virkeligheden. Den er ikke

vægtet til 5, fordi man stadig kan bruge ideen bag løsning, hvis det var tilfældet, at løsningen ikke

kan fremstilles. ”Billig pris” har vi vægtet til 2, fordi vi mener, at det er vigtigere løsningen virker

end den er billig. ”Forhindre næringssaltbelastning” har vi vægtet til 5, fordi alle vores løsninger

bygger på at forhindre næringssaltbelastning, altså er denne egenskab meget vigtig for løsningen.

”Har vi en kunde” har vi vægtet til 5, da vi som producenter prøver at opfylde kundens behov, således

de køber produktet. Uden at tage i betragtning af, at vi som producenter måske selv er en del af

målgruppen, vil vi ikke have fornøjelse af andet end indtjenesten af produktet, fordi produktet skal

være salgsbart.

Vi havde i vurderingsskemaet fundet frem til, at Løsning 1, kemistænger, var den løsning, som levede

bedst op til egenskaberne/ kravene. Vi har her i scorecardet vægtet egenskaberne, som vi har brugt til

at give point til løsningerne i vurderingsskemaet. Ved at multiplicere vægtning med point har vi fun-

det frem til den afsluttende sum point, hvor Løsning 1 har fået flest point af de fire løsninger. Dette

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 44 | 89

passer meget godt med vurderingsskemaet, hvor denne også havde fået flest point. Vi kan altså kon-

kludere, at Løsning 1 må være den løsning, som vi vælger til at løse næringssaltbelastning.

E – det entreprenante rum

Vi vil her i det entreprenante rum tage vores valgte løsning og ”tage action” på løsningen. Dette gør

vi ved at finde forskellige personer, som inden for hvert sit fagområde kan hjælpe os med vores løs-

ning, hvordan den bl.a. forbedres. Disse personer tager vi selvfølgelig kontakt til. Vi vil også udføre

en risikostafet, hvor vi kigger på alt der kan gå galt.

Risikostafet (sur-smiley ned)

Ide/emne

Kemistænger

Ideen er ikke hensigtsmæssig, fordi…

Den kræver nøje placering og passer heller ikke helt perfekt med naturen

Det er ikke en god løsning, fordi…

Placering kræver en del planlægning, da der også skal samarbejdes med landmænd

Det duer ikke, fordi…

Den har ikke en så stor diameter, så den skal hurtigt udskiftes/ tømmes

Det kan ikke lade sig gøre, fordi…

Der er ikke nogen økonomisk fordel, fordi der ingen støtte er

Nej – og hvis…

En mejetærsker kommer og ødelægger kemistængerne, skal landmanden købe nye, da hærværk

ikke er usandsynligt

Det går aldrig godt, fordi…

Mennesker er grådige og vil ikke bruge penge på vores kemistænger, men mange er også skeptiske

overfor nyere teknologi, hvorfor de ikke vil vælge vores produkt

Ideen er svær at gennemføre, fordi…

Vi har ikke viden nok om de kemiske reaktioner, som kemistængerne skal gøre sig som funktion,

og fordi der ingen økonomisk opbakning er

Det går bare ikke, fordi…

Stængerne skal udskiftes, og det bliver for dyrt for landmændene at skulle udskift/ tømme stæn-

gerne tit og ofte

Nej, det går bare ikke, fordi…

Vores viden indenfor kemi ikke er stor nok, og vi ikke kan forhindre hærværk

Netværk

Nr.

Fordi…

Hvem tager kontakt?

Lars Friberg

(landmand)

For at finde ud af, om de kunne være interesse-

rede i kemistængerne og investere i dem

Casper

Claus Meyer

For at finde ud af, om de kunne være interesse-

rede i kemistængerne og investere i dem

Kevin

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 45 | 89

Charlotte Marie

Madsen

(kemilærer)

For at finde ud af, om det er muligt at fremstille

produktet, samt heraf få inspiration til produk-

tet.

Judith

Svar fra netværk

Spørgsmål til Lars Friberg:

Vi har om miljøproblemer og har valgt emnet næringssaltbelastning, som du nok er klar over mest

bliver forårsaget af gødning (mest kunstgødning) på markerne. Vi har så fundet på et produkt, som

er nogle stænger med en kemisk blanding i, man sætter rundt om søer tæt på landbrugsområder,

derved neutraliserer de det meste ag næringssaltet der passerer forbi som indeholder fosfat og for-

hindre massiv plantevækst i søer (og derved også forhindrer døde forurenede søer). Hvad ville du

sige til at investere i dem hvis man forestiller at det kunne fungere?

Svar:

Så længe det er billigt, let at sætte op og ikke forstyrrer mine afgrøder.

Spørgsmål til Claus Meyer (lystfisker):

Kunne du være interesseret i at investere i kemistænger for at få rense forurenede fiske - søer og åer?

Svar:

Da jeg hverken ejer en sø eller en å ville jeg som enkelt person ikke være interesseret i at investere i

kemistænger. Men jeg vil heller ikke fiske i forurenede søer og åer, så jeg ville derfor gerne betale

lidt mere for at fiske i en ren sø eller å hos et privatejet fiskeristed. Hvis det er en offentlig sø eller å,

ville jeg kontakte kommunen hvor søen ligger, og prøve at få dem til at gøre noget ved forureningen.

Også der ville jeg være interesseret i at betale en form for fiskerigebyr, hvis det var nødvendigt.

Spørgsmål til Charlotte Marie Madsen (kemilærer)

Vil det være muligt, at fosfationer fra jorden kan reagere med jern(III)klorid på fast form?

Svar:

Jeres kemistænger er en mulig løsning til næringssaltbelastning i form af fosfationer, fordi fosfationer

og jern(III)klorid ved reaktion omdannes til jernphosfat, som er et tungtopløseligt stof.

Vi vil med disse svar gøre os opmærksom på videreudvikling af vores produkt, efter større erfaring

af Charlotte kemilærer. Desuden vil de givne svar være en fordel for os ift. salg af produktet, da

lystfisker Claus Meyer godt kunne være interesseret i at give sin andel for at have adgang til en ren

og sund sø, som enten er blevet hjulpet med næringssaltbelastning eller blevet forhindret i at ske.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 46 | 89

Udvikling af produktløsning

Krav til processen

De tekniske krav til produkter, der anvendes til bekæmpelse af næringssaltbelastning er generelt ikke

definerede, men produktet må ikke påvirke andet levende i naturen. Vi vil bekæmpe næringssaltbe-

lastning, ved at stoppe fosfat i at sive ned i søer.

Kravene til bekæmpelse af næringssaltet fosfor:

 Må ikke påvirke andre levende organismer i naturen.

 Må ikke skabe anden form for forurening.

 Skal reducere indholdet af nærringssalte

Løsningsforslag

 Fosfat fjernes ved at tilsætte aluminiumsklorid (AlCl

)

 Fosfat fjernes ved at tilsætte Jernklorid (FeCl

)

 Fosfat fjernes ved at tilsætte Calciumcarbonat (CaCO

)

Viden til løsningsforslagene

Aluminiumklorid som fosfatfjerner

Ved at tilsætte aluminiumsklorid (AlCl

) i jorden kan man fjerne fosfat-ioner. Dette gøres allerede

ved rensning af spildevand på rensningsanlæg.

Det er umiddelbart uprøvet ved fjernelse af fosfor i

jorden. Aluminiumsklorid består af aluminium opløst i koncentreret saltsyre.

Jernklorid som fosfatfjerne

Processen hedder kemisk rensning og foregår blandt andet ved rensning af spildevand hvor fosfat

fjernes. Der tilsættes her jernklorid (FeCl

) som reagere med fosfat ioner (PO

) og danner jernfosfat

(FePO

), som kan ses i reaktionsskemaet nedunder:





 





 



Fosfat danner tungtopløselige forbindelser med

de fleste metal-ioner, derfor fjerner man fosfat

ved at tilsætte jern(III)klorid. I tabellen kan

man se nogle ionforbindelsers opløselighed i

vand. L betyder letopløselig og T betyder tungt-

opløselig. Som vi kan se her er reaktionen mel-

lem Jern og fosfat tungtopløselig:

http://www.vandetsvej.dk/Kemisk-rensning-54.aspx

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 47 | 89

Denne proces bliver brugt til rensning af spildevande da det er den billigste, nemmeste og bedste. Det

stof der bliver dannet i reaktionen (jernfosfat). Jern(III)fosfat er i modsætning til jern(II)fosfat ikke

giftigt for dyr og planter.

Der SKAL både være et højt indhold af nitrat og fosfat for at der kan ske en algevækst. Så hvis der

kun er et højt indhold af en af de to salte sker der ikke en algevækst. Derfor kan man nøjes med kun

at fjerne en af de to nærringssalte.

Calciumcarbonat som fosfatfjerner

Inden for lægevidenskaben bruges calciumcarbonat (CaCO

) som fosfat binder hos nyrepatienter i

dialysebehandling.

Ligesom jernklorid dannes der også tungtopløselige forbindelser når Calcium

(Ca

) reagere med fosfat-ioner (PO

Test af jordens fosfatindhold

For at finde ud af hvor meget fosfatfjerner vi skal tilsætte, en vis mængde jord for, at få fjernet en vis

mængde fosfat, skal vi teste jordens fosfat indhold inden, og efter vi tilsætter fosfatfjerneren. Til at

teste jorden indhold af fosfat kan man bruge et ”NPK Soil Test Kit”.

Udvælg en produktløsning

Inden vi udvælger, hvilken af de tre løsninger vi vil arbejde videre med, stiller vi to krav til løsningen.

Det er, at:

1. Der skal være færrest mulige toksiske påvirkninger af naturen

2. Der skal være færrest arbejdsmiljømæssige risici ved håndtering

Aluminiumsklorid reagere kraftigt med baser, så der kræves passende forholdsregler. Det kan forår-

sage irritation af øjne, hud og luftveje hvis det indåndes eller kommer i kontakt med huden.

Alumi-

niumsklorid er også giftigt for dyr. Denne arbejdsmiljømæssige risici og toksin for dyr udelukker at

fjerne fosfor ved at tilsætte aluminiumsklorid.

Vi vurderer ud fra sikkerhedsdatabladet at calciumcarbonat har en større arbejdsmiljømæssig risici

end jern(III)klorid.

Derudover skal behandlingen ved calciumcarbonat gentages efter nogle år i

modsætning til jern(III)klorid.

Valget bliver derfor at bruge jern(III)klorid til at fjerne fosfor og dermed behandle nærrings-

saltbelastning.

http://npic.orst.edu/factsheets/ironphosphategen.html

http://www.water-research.net/index.php/phosphate-in-water

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/nyrer-og-urinveje/tilstande-og-syg-

domme/behandlinger/dialyse/

http://eartheasy.com/soil-test-kit

http://www.cdc.gov/niosh/ipcsneng/neng1125.html

http://avogadro.chem.iastate.edu/MSDS/CaCO3.htm

http://avogadro.chem.iastate.edu/MSDS/FeCl3-6H2O.htm

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 48 | 89

Beskriv fordele og ulemper ved den valgte løsning

Ulemper: Jern er en ikke fornybar ressource

Fordel: En bedre miljø – og sikkerhedsprofil. Effektiv behandling

Helhedsorienterede teknologivurdering

”Bekæmpelse af nærringssaltbelastning”

Bestem de funktioner, teknologien har i forhold til brugerens og samfundets behov

Bekæmpelse af nærringssaltbelastning kan være en ressourcekrævende teknologi, da der ofte skal

produceres tonsvis af kemikalier for at reducere nærringsaltskoncentrationen i enten jorden eller søer

og åer. Det kan dermed også være en meget dyr fornøjelse for de enkelte kommuner, hvis belastnin-

gen bliver meget høj. Derfor ville det være en både økonomisk og samfundsmæssig fordel at måle

jordens nærringssaltkoncentration og bekæmpe den, inden koncentrationen bliver for høj.

Teknologien kan også være med til at hjælpe Danmarks udkantsområder som ofte er beriget med

mange søer og vandløb. Grumsede og ”beskidte” søer kan være medvirkende til at holde potentielle

ny tilkommende væk. Det kan dermed blive en investering for kommunerne at have klare og tillok-

kende søer og vandløb.

Dyr - og plante rige, sø - og å områder lokker også sports og lysfiskere til. Også der kan udkantskom-

munerne kickstarte turismen da det ofte er naturen der adskiller udkantskommunerne fra byområ-

derne.

Foreslå forskellige teknologier, der dækker behovene

Der findes flere forskellige teknologier der delvis løser problemet med nærringssaltbelastning. Nogle

er mere ressourcekrævende end andre og nogle prøver at løse problemet med den høje nærringsalt-

koncentration i jorden, mens andre løser den i vandet og nogle løser problemet med iltsvind og den

høje alge koncentration i vandet.

En teknologi hvor på man løser problemet med den høje nærringsaltkoncentration i vandet er hvor

man smider flere tusindtons aluminiumklorid i vandet og som binder sig til fosforen.

Der er en øjeblikkelig effekt, men problemet med denne teknologi er at der er risiko for toksiske

bivirkninger, arbejdsmiljømæssige risici ved håndtering og behandlingen skal gentages efter nogle

år.

En anden teknologi som bliver brugt til bekæmpelse af iltsvind i vandet er blåmuslinger. Muslinger

kan bruges til at rense vand for kvælstof, fordi de lever af alger og optager næringsstoffer såsom

kvælstof fra vandet. Muslingerne renser vandet og forebygger iltsvind helt naturligt.

Men de kan ikke klare problemet alene, da der skal en stor mængde muslinger til. For mange muslin-

ger kan også skade bunden af søen eller åen.

http://politiken.dk/indland/ECE2539428/fremtidsforsker-paa-mols-naturen-kan-redde-udkants-

danmark/

http://ulnits.dk/biologi/nordborg-so-under-behandling/

http://www.orbicon.dk/Nyheder.396/S%C3%B8-renses-med-aluminium.69.aspx

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/blamuslinger-kan-redde-de-danske-fjorde-fra-iltsvind

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 49 | 89

Forbrugerens økonomi

Bekæmpelse af nærringssaltbelastning er ofte meget dyr, og det er derfor ikke det enkelte individ der

er brugeren, men større landbrug, sø ejere eller kommuner der skal betale.

Løsningen med blå muslinger er en umiddelbar god og ikke toksisk løsning, men den er dyr. Et anlæg

koster 1,3 millioner kroner i etablering og producerer gennemsnitligt 1.000 ton muslinger - eller hvad

der svarer til 10 ton kvælstof.

Men for fiskeri ejere som ejer søer hvor lystfiskere betaler for at komme og fiske, kan det være den

eneste løsning. De færreste lystfiskere vil betale for at fiske i en forurenet sø. Men hvis sø ejeren ikke

har råd må de lukke søen eller søge hjælp ved kommunen.

Det er altså en nødvendig teknologi for kommunen og sø ejerne, som på den lange bane kan blive en

form for investering.

Love, regler og patenter

I Danmark er der nogle love om kemiske stoffer og produkter. På retsinformation.dk

er hele lovbe-

kendtgørelsen, som er delt op i 13 kapitler. I forhold til godkendelse af bekæmpelsesmidler, som er

det vores produkt omhandler gælder følgende b.la:

”§ 33. Bekæmpelsesmidler, jf. bilag 1 til loven, skal før import, salg eller anvendelse være godkendt

af miljøministeren. ”

Derudover gælde følgende:

”§ 35. Godkendelse kan ikke meddeles til bekæmpelsesmidler, som ikke er tilstrækkelig effektive til

det ansøgte formål, eller som i forbindelse med anvendelsen eller den dermed forbundne håndtering

og opbevaring er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være

særlig farlige for sundheden eller særlig skadelige for miljøet”

Der er altså en lang række regulativer og regler der skal overholdes før produktet endeligt kan blive

solgt.

Der findes ingen patenter på produkter der bekæmper næringssaltbelastning. Dog hvis vi selv skal

producere den jern(III)klorid der skal fjerne fosfat-ionerne, findes der nogle patenter på specielle og

specifikke, processer og fremgangsmåder af jernklorid.

Konstruktionsfasen

http://www.lenntech.com/phosphorous-removal.htm

Vejledning til lignende forsøg

https://www.youtube.com/watch?v=iWpfHkWr5DY

KREBS SWISS: Chemical Plants – Iron (III) chloride Solution (FeC

)

http://ing.dk/artikel/spaendte-biologer-snart-ved-vi-om-muslinger-kan-stoppe-iltsvind-116717

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132161#Kap7

http://www.google.com/patents/US8071067

https://www.google.com/patents/US4207201

http://www.google.com/patents/US2096855

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 50 | 89

http://www.krebs-swiss.com/gpifecl3.htm

Vi vil nu beskrive hvordan, vi fremstiller jern(III)klorid til fjernelse af fosfor-ioner. Konstruktionsfa-

sen er altså baseret på det kemiske grundlag, hvordan vi i realiteten forhindrer næringssaltbelastning.

Fremstilling af 1000 g Jern(III)klorid (FeCl

)

Vi starter med at beregne hvor meget af reaktanterne, vi skal bruge:

 +

 













































Først starter vi med at finde de to reaktanters molære masser. De kan slås op i en tabel:



󰇛



󰇜

  

󰇛



󰇜

 

Vi ved at vi vil fremstille 1000 g jern(III)klorid og kan dermed beregne stofmængden for vores 





󰇛





󰇜





󰇛





󰇜



󰇛





󰇜







 

Ved at se på koefficienterne kan vu nu finde stofmængden for henholdsvis  og  som dannes

ved oxidering af . Stofmængde forholdet mellem stofferne i reaktion skemaet svarer til for-

holdet mellem koefficienterne i det afstemte reaktionsskema:

󰇛󰇜

󰇛



󰇜







 

󰇛󰇜

󰇛



󰇜





  dvs.



󰇛



󰇜

   

󰇛





󰇜

     



󰇛



󰇜

   

󰇛





󰇜

     

Nu kender vi stofmængden af  og , hvorefter vi kan beregne masserne:



󰇛



󰇜

 

󰇛



󰇜

 

󰇛



󰇜

     



󰇛



󰇜

 

󰇛



󰇜

 

󰇛



󰇜

     

Dermed ved vi hvor meget jern og saltsyre vi skal bruge for at fremstille 1000 g Jern(III)klorid. Vi er

ikke interesserede i at finde ud af hvor meget brint der bliver produceret som restprodukt.

Alt efter hvor effektivt forsøget er og dermed hvor meget produkt vi for fremstillet, kan man justere

massen af reaktanterne således at man for et præcist udbytte på 1000 g. Dette skal forsøg skal fortages

flere gange for at finde den rigtige mængde reaktanter til 1000 g produkt.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 51 | 89

Fremgangsmåde til fremstilling af jern(III)klorid

Vi opstiller nu fremstillingsprocessen i punktform og i et flowdiagram.

1. Bland 344 g ståluld med 674 g saltsyre

2. Pres ståulden ned således at den er dækket fuldstændig af HCl

3. Lad blandingen stå i 30 minutter

4. Filtrer eventuelle rester fra ved hjælp af en tragt og filterpapir.

Flowdiagram:

Input

Proces

Output

Ståluld og saltsyre

Nedpresning

Oxidere

Filtrer

Jern(III)klorid

Enhedsoperationer

De enhedsoperationer der indgår i fremstillingsprocessen er:

Nedpresning

Formålet er, at stålulden skal få fat i saltsyren så der kan ske en kemisk reaktion. Hertil anvendes en

spatel.

Oxidere

Blandingen står uberørt i 10 minutter, formålet med dette er at den kemiske reaktion skal forløbe.

Stålulden oxidere med saltsyren.

Filtrer

Formålet med at filtre blandingen, er at der kan være nogle små rester fra stålulden som ikke er ble-

vet opløs ordentligt. De bliver filtreret fra på den måde.

Redegør for de kemiske reaktioner i processen

Jern(III)klorid dannes ved at jern og saltsyre reagere med hinanden. Som restprodukt dannes der

brint som er en brændbar gas.

Valgt udstyr

Jern(III)klorid:

 Bægerglas

 Spatel

 Tragt

 Filterpapir

 A-fod

Kemikalieliste

 Ståluld

 HCl

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 52 | 89

Tegning af kemistang

Fordi vi under konstruktionsfasen har valgt at redegøre for vores produkts, kemistænger, kemiske

indhold, har vi ikke beskrevet eller fremvist kemistangens udseende. Billeder af denne ses forneden,

men hvor man kun ser det ydre af kemistangen. For at få et indblik i den indre del af kemistangen,

findes der i ”Bilag 4” tekniske tegninger og nærmere illustrationer af den indre del.

Værksted

Værkstedsforløb tidsplan og aktivitetsplan

Der er 18 værkstedslektioner til rådighed.

Lektion

Aktivitet

1, 2

Fremstilling af jern(III)klorid

3, 4

Justering af reaktanter, for størst udbytte

5, 6

Test af jordens fosfatindhold

7, 8

Dosering af Jern(III)klorid

9, 10

Test af jordens fosfatindhold

11, 12

Test af jordens fosfatindhold -2

13, 14

Dosering af Jern(III)klorid -

15, 16

Test af jordens fosfatindhold - 2

17, 18

Beregning af optimal dosering af jern(III)klo-

rid

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 53 | 89

Saml og klargør materialer og udstyr

Til fremstilling af jern(III)klorid

Kemikalier

Ståluld (Fe)

Saltsyre 12 M (HCl)

Udstyr

Bægerglas 100 mL

Spatel

Tragt

Filterpapir

A-fod

Fremgangsmåde

 Bland 34,4 g ståluld med 67,4 g saltsyre i bægerglas

 Pres stålulden ned således, at den er dække fuldstændig af HCl

 Lad blandingen stå i 30 minutter

 Filtrer eventuelle rester fra ved hjælp af en tragt, A-fod og filterpapir.

Juster forsøgsparametrene

Der udføres 4 forsøg, hvor vi prøver at optimere udbyttet (jern(III)klorid) ved at ændre på forholdet

mellem reaktanterne (saltsyre og ståluld). På den måde bliver processen mere effektiv. Forholdet

ændres til 1:2 og 1:3 for begge reaktanter.

Forsøg 1.

 





 

      



󰇛



󰇜

 

Forsøg 2.

 





 

      



󰇛



󰇜

 

Forsøg 3.

 





 

      



󰇛



󰇜

 

Forsøg 4.

 





 

      



󰇛



󰇜

 

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 54 | 89

Hvis et af de fire forsøg producerer en større mængde jern(III)klorid end den først antagende teoreti-

ske mængde, vælges den proces til fremstilling af jern(III)klorid.

Dernæst undersøges hvor meget jern(III)klorid der skal doseres til en vis mængde jord og jordens

fosfatkoncentration.

Til undersøgelse af jern(III)klorid dosering (fosfat test sæt)

Kemikalier

Svovlsyre (fosfat test sæt)

Jern(III)klorid

Jord

Udstyr

Bægerglas 500 mL

Spatel

Tragt

Filterpapir

A-fod

Fremgangsmåde

 Bægerglasset fyldes op med 500 mL jord

- Fosfattest sæt:

o Rens og rengør testrøret med vand

o Fyld testrøret med 5 mL jord fra bægerglasset

o Hold røret vertikalt og tilføj 6 dråber fra ”fosfat test flasken #1”. Sæt låg på og ryst i 5

sekunder.

o Hold igen røret vertikalt og tilføj 6 dråber fra ”fosfat test flasken #2”. Sæt låg på og

ryst i 5 sekunder.

o Vent 3 minutter indtil farven har udviklet sig.

o Find testresultatet ved at sammenligne farven i test røret med farven fra fosfat farve

kortet. Resultatet angives i ppm (mg/L).

- Dosering af jern(III)klorid

o Nu tilsættes en vis mængde af vores jern(III)klorid til bægerglasset med 500 mL jord.

o Der ventes 30 min.

- Hele den ovenstående fremgangsmåde gentages, men denne gang tilsættest en ny mængde

af vores jern(III)klorid til bægerglasset med 500 mL jord.

- Ud fra de 2 forsøgs måltedata beregnes den optimale dosering af jern(III)klorid til fjernelse

af fosfat-ioner.

Test prototypen ud fra de stillede krav

Krav til jern(III)klorid i vores kemistænger:

 Skal reducere nærringssaltkoncentrationen i jorden

 Skal kunne anvendes i åer og vandløb

http://www.apifishcare.com/pdf/Phosphate_Test_Kit_63L_Insert.pdf

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 55 | 89

 Skal ikke toksisk påvirke dyre - og plantelivet

Allerede i ovenstående forsøg finder vi ud af om nærringssaltkoncentrationen bliver reduceret i jor-

den. Vi kan ikke selv teste om der er nogle toksiske bivirkninger på dyr og planter. Først og fremmest,

da det kan tage lang tid at undersøge toksiske bivirkninger (måneder) og dernæst da vores målte data

ville være meget usikkert grundet de mange fejlkilder der ville opstå.

Men vi kan teste om det kan anvendes i åer og vandløb, på følgende måde:

 Der opstilles en simulation af et vandløb, med en bund af jord, og vand der bevæger sig i en

retning.

 Dernæst måles fosfat indholdet før og efter tilsætning af jern(III)klorid

Dermed kan vi så konkludere om vores kemistænger med jern(III)klorid kan anvendes i åer og vand-

løb.

Den internationale konkurrence

Konkurrencestrategi

Som der ses på skemaet, er der to trekanter, en i lilla og en i blå. Den lilla trekant er for os og vores

produkt, mens den blå er for hovedkonkurrenten Bioreco.

Vi har placeret vores konkurrencestrategi ud for differentiering og bred målgruppe, da vi som før-

nævnt har en bred målgruppe, både i aldersgruppe og i mængde, og at vi vil udføre vores unikke

produkt med professionalisme og omhu. Produktet vil da opnå en kvalitet og egenskaber, som vil løse

problemet, næringssaltbelastning, bedst muligt sammenlignet med vores konkurrenter. Desuden skal

vores produkt stilles ud for differentiering, da brugeren da vil være mindre opmærksom på prisen og

vælge vores kemistænger ud for egenskaber og evt. behov de opfylder som fx god tilpasning i naturen

og genbrugelighed af materiale. På baggrund af disse behov, vil folk være villige til at give en ikke

så billig pris ligesom med økologisk mælk sammenlignet med normal mælk. Da er folk også villige

til at betale ekstra, fordi de ved økologisk er godt

https://virksomhedb.systime.dk/index.php?id=3414

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 56 | 89

Vi har placeret Bioreco’s blå trekant ud for snæver målgruppe og lavere omkostninger, fordi deres

formål er at løse problemet med iltsvind i en sø, men heller ikke går ind for alt for dyr produktion

eller materiale, da dette gør produktet dyrt. Også har de gjort produktet således, at det har et lavt

energiforbrug, så folk gider købe det. Deres målgruppe er dog snæver sammenlignet med vores, hvor-

for vi satser på en bred målgruppe, som skaffer os en større indtægt samt er en fordel for miljøet.

Produktionsform

Vi kommer til at have en ordrestyret produktion, det har en hel del fordele ift. lagerstyret når man

snakker om vores produkt. Vi kan ikke vide hvor mange der vil blive købt siden det er noget nyt og

specielt, dermed kan man sikre at der ikke vil blive tabt for mange penge ved kun at producere på

ordrer. 3D-Printeren kan printe forskellige produkter, og derfor er den meget fleksibel, den behøves

nemlig ikke kun at være til for at printe vores produkt, og kan begynde på vores produkt hvornår det

skulle være.

En 3D printer kræver ikke mennesker til processen, medmindre fejl opstår som i alle andre tilfælde

af masseproduktion. Derved kan vi, ud over tidselementet, konkludere at vi serieproducerer stæn-

gerne, når vi bruger 3D printning til det, samtidigt med at det er relativt få teknologier der skal bruges.

Ud fra det skulle man tro at vi havde valgt masseproduktion over serieproduktion, da vores målgruppe

er stor, men ikke stor nok ift. efterspørgsel, til at vi kan producerer og få solgt så mange produkter.

Men selvom at vores målgruppe er lille, laver vi ikke produktet specielt til hver enkelt behov, men et

generelt produkt til et generelt behov og derfor vælger vi ikke enkeltstykproduktion

Fremstillingsteknologi

Fremstillingsteknologien vi vil udnytte til at få produceret vores kemistænger er 3D-printning. Dette

er en nem og forholdsvis billig metode til, at få printet vores kemistænger. Der kræves ikke en særlig

stor bemanding omkring en 3D-printer, da den blot skal have af vide, hvad den skal printe og efter

tid vil vores produkt (kemistængerne) være klar. Det der så skal være arbejde og organisering på skal

være at en eller to personer kan arbejde med 3D-printeren. Der vil også skulle bruges en person som

kan håndtere at arbejde med de filer, som 3D-printeren skal bruge til at fremstille produktet. 3D-

printeren ProX400, som vi vil bruge kan også printe med PLA plast, som er et miljøvenligt plast

produkt. Dette vil også gøre produktionen mere grøn. PLA plastikken vil vi bruge til at producere

kemistangens rør/beholder.

Til kemistængerne skal der også bruges vores kemiblanding. Det vil være en eller to personer, som

der vil beskæftige sig med dette område. Vi har sørget for, at den kemiblanding (Jern(III)klorid), som

der bruges til kemistængerne ikke er en farlig blanding og vi kan derfor nemt selv blande denne

blanding op. Fordelen ved ikke at være så mange ansatte, er en klar fordel for opstarten af dette

projekt, da vi starter med lavt budget.

Selvom man teoretisk ville have let ved enkeltstykproduktion på en 3D printer

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 57 | 89

Teknologianalyse

Produktet er en ProX400 (3D-printer), som der består af nogle simple materialer og en avanceret

computerteknik, som der gør det muligt at printe produkterne og vores kemistænger. Produktet er

forholdsvis nyt og er den største i sin klasse med småbrødrene ProX100, 200 og 300. ProX400 er en

meget fin 3D printer som der printer forskellige metaller og plastik. Printeren har en fin finmekanik

og vi kan hermed også lave vores kemistænger helt fine, pæne og holdbare og det bliver hermed

heller ikke skrøbelige kemistænger.

3D printeren ProX400 består hovedsageligt af følgende dele:

- Skærm til berøring og håndtering af opstart

- Hjul og tandhjul (metal - jern/rustfrit stål)

- Skinner (metal og højst sandsynligt jern/rustfrit stål)

- Printtube (jern/rustfrit stål)

- Forsyning af PLA plastik til støbning

Redegørelse for den viden der tilknytter sig produktet

Skærm

Skærmen bruges primært til håndtering og opstart af maskinen. Det er herpå man kan indstille hvor

tykt der skal printes og andre detaljer om det færdige produkt. Skærmen består af primært af nogle

forskellige metaller og så noget elektricitet til at få vist grafikken på skærmen.

Tandhjul, skinner og printtube

Tandhjul, skinner og printtuben består primært af jern, som er med i det periodiske system med be-

tegnelsen Fe og udgør hele 6,2% af jordens overflade og dermed det fjerde med udbredte grundstof

Jern er et grundstof, som vi bruger meget i dag da det er et holdbart og stærkt materiale, som der kan

bruges til at bygge holdbare konstruktioner. Jern udvindes af jernmalm og jernmalmen kan så igen-

nem forskellige rensningsprocesser laves til råjern, som vi kan bruge til vores konstruktioner eller

dele til maskiner.

Stål består af jern (Fe). Stål dannes ved, at man tager jernet igennem to raffineringsprocesser, hvor

der fjernes urenheder f.eks. svovl eller fosfor. Der tilføjes så nogle legeringsmidler, der forstærker

nogle egenskaber hos stålet og derfor kan stålet f.eks. blive ekstra slidstærkt.

Jern nedbrydes ved korrosion eller tæring. Men det mest normale er, at jern også nedbrydes stille af

rust. Rust sker når, at jern er i kontakt med ildholdigt vand. Man kan dog male jernet med noget

rustbeskyttelse for, at jernet skal holde længere.

PLA plastik til støbning

Dette står i teknologivurdering som konsekvensvurdering under teknologianalysen.

https://da.wikipedia.org/wiki/Jern

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 58 | 89

Redegørelse for teknikken

Rustfrit stål

Rustfrit stål er betegnelsen for den for den mængde stål, som indeholder et minimum på 11,5% krom.

Når jern legeres (legering er blanding mellem to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst en er metal)

med mindst 11,5% krom, reagerer kromet i stålet med ilten i luften og danner en beskyttende passiv

hinde på stålet bestående af kromoxid.

Rustfrit stål kan bestå af forskellige legeringer og kvaliteter og disse kvaliteter afhænger af indholdet

af følgende elementer:

• Krom mindst (11,5 %)

• Nikkel

• Ferrit

Der kan også bruges andre legeringselementer, dette afhænger af hvad formålet med materialet er.

Organisation

3D Systems hedder firmaet bag ProX400

. Det er et firma som hovedkvarter i Rock Hill, South

Carolina og sælger generelt 3D systemer som eksempel ProX400. 3D systems sælger også andre

produkter som f.eks. dele til computere og biler, men deres speciale er dog 3D printere, specielle

dele/komponenter af ingeniører, solide printforme og et computerprogram. Firmaet startede tilbage i

1986 i Valencia, Californien, USA. Det gør også at de efterhånden har noget ekspertise vi kan bruge

til at printe den perfekte kemistang med en ProX400. Firmaet havde i 2007 en kæmpe udvidelse af

deres hovedkvarter og har nu omkring 7.400 m

hvor halvdelen er til undersøgelser og laboratorier

og omkring 1.700 m

er til 3D printer og andre 3D systemer og produktion. 3D systems har også

købere i mere end 80 lande verden over og mere end 2100 medarbejdere i 25 lande verden over bl.a.

England, Kina, Frankrig og Japan. Firmaet indgik bl.a. også en aftale/partnerskab i 2012 med en 90

årig tegne og maleskole omkring at bruge 3D printere til skoleundervisning

. Det er noget de vil

prøve at få mere udbredt at bruge 3D printere i hverdagen.

Ansatte

Udvidelser

(samlet areal)

Eksport

Samarbejder

Firma ind-

komst sam-

let

1986 (opstart

af firma)

2007

7400 m

Verden rundt

2012

7400 m

Verden rundt

Skole for kunst i

fremtidig kate-

gori

https://www.3dsystems.com/

https://en.wikipedia.org/wiki/3D_Systems

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 59 | 89

2016 (i dag)

2100

7400 m

tror

ikke der er ble-

vet yderligere

udvidet

Verden rundt

Mange forskel-

lige firmaer og

andet.

(2014) 26,3

millioner $.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/3D_Systems

Værdikæden

Vi opstiller her en værdikæde til planlægning og styring af aktiviteter, som vedrører virksomheden

og fremstilling af produktet. De enkelte led i kæden er afhængige af hinanden. Ved at organisere og

udføre aktiviteterne i kæden bedre end konkurrenterne, kan virksomheden få flere fordele, som ender

op i bl.a. færre ressourcer og større overskud. For at gennemføre værdikæden, har vi svaret på hvert

af leddene forneden. Disse er opdelt i støtteaktiviteter og primæraktiviteter.

Støtteaktiviteter

Virksomhedens infrastruktur

”Virksomheden” bag vores kemistænger har en indlandsinfrastruktur. Vi samarbejder kun inden for

landegrænserne i begyndelsen, men vi har også en interesse for at markedsføre produktet internatio-

nalt eller med nabolandene. Teknologien til fremstilling af kemistænger giver effektivitet.

Ledelse og personaleledelse

Vi lægger stor vægt på at tilbyde gode arbejdsforhold, lønforhold og karriereudvikling. Der skal være

en klar skelnen mellem arbejds- og privatlivet.

Ledelsens arbejde er at delegere ansvar og opgaver, men også at vise sin tillid til personaleledelsen

og andre medarbejdere. Han skal stå fast i sine beslutninger og grundværdier, således der ingen tvivl

er, hvem der bestemmer. Da vil personaleledelse og medarbejdere orientere sig efter ham. Fordi vores

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 60 | 89

produktion består af flere områder, vil der være en overordnet ledelse i form af en person. Derudover

vil der for de forskellige områder være en ledelse inden for varemodtagelse, 3D-print, fremstilling af

jern(III)klorid og ordremodtagelse. Den overordnede ledelse skal sørge for at holde møder, holde hele

arbejdspladsen orienteret med nye forslag o. lign.

Personaleledelse skal administrere de menneskelige ressourcer på arbejdspladsen ved at ansætte, ud-

vikle og motivere medarbejderen.

Teknologiudvikling

Produktionen af kemistænger sker blot ved 3D-printeren, og der indgås derfor ingen aftaler i bl.a.

investering i produktionsapparater.

Indkøb

Kemistængerne består udelukkende af PLA plastik. Da vi har valgt at udføre produktionen med 3D-

printere, vil indkøb af materiale til 3D-print også foregår gennem dem. For at styrke effektivitet og

konkurrencedygtighed, vil der løbende ske nye aftaler med 3D-printer-firmaer, men vi vil først gøre

handel med ProX 400, som er kendt for at kunne printe i alt plastik, rustfrit stål, værktøjsstål, titanium

og krom kobolt og printe i høj kvalitet

Primære aktiviteter

Varemodtagelse

Vi vil bestille både 3D-printer og plastikmateriale hos firmaet 3D Systems, som efterfølgende vil

placeres i firmaet. Der vil være medarbejdere, so står for varemodtagelsen her. Her vil desuden være

plads til samling af 3D-printeren, opbevaring af plastikmateriale og produktion af kemistængerne.

Produktion

Produktionen af kemistænger er for os en fordel. Ved brug af 3D-printeren, sparer vi både tid og

penge på at fremstille kemistængerne sammenlignet med, hvis man brugte traditionelle støbeformer.

Dette gør produktionen effektiv og billig, og kemistængerne kan hermed sælges til en lav pris sam-

menlignet med andre produkter i kategorien mod forurening.

Forsendelse

Vi samarbejder med detailkæder, som sørger for både fysisk salg og salg over nettet. Da vi også selv

sælger produktet over nettet, vil både vi og detailbutikkerne sørge for modtagelse af ordrer, pakning

og levering af varer. Som en virksomhed, vil vi modtage, pakke og levere ordren i firmaet, hvor

kemistængerne fremstilles. Ordrer vil modtages og pakkes her, mens leveringen foregår gennem post-

huset. Kunden kan også vælge at få produktet tilsendt til hjemmet.

Markedsføring

http://www.metal-supply.dk/announcement/view/43348/ny_metal_3d_printer_til_produk-

tion#.Vrss8_HnkgQ

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 61 | 89

For at sælge vores kemistænger, samarbejder vi med detailkæderne Harald Nyborg, jem & fix og

Aktiv Fritid. Målgruppen er hovedsageligt mænd, hvorfor vi har valgt at sælge vores produkter i

detailbutikker, hvor målgruppen typisk vil handle ind til andet udstyr.

Køb af kemistænger skal foregå både ved fysisk handel i detailbutikkerne, eller gennem nethandel

hos både detailbutikkerne og os som producenter.

Service

Sker der skade ved kemistængerne, garanterer vi ingen reklamation. Hvis kemistængerne er defekte,

tilbyder vi reparation eller reklamation.

Miljøovervejelser

De 3 største miljøbelastninger vi har vurderet, er sat ring om her, resten af vores MEKA og LCA (for

at se miljøbelastningernes effekt) kan findes i bilag som ”Bilag 5” og ”Bilag 6”.

LCA

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 62 | 89

Forslag til løsning: Transport af plastikstangen

Vores plastikstang er rettere let, set i modsætning til det Jern(III)chlorid som skal i, så transporten er

et kæmpe spild hvis man ser på hvor lidt der rent faktisk transporteres.

Det man kunne gøre, ville være at lave nogle aftaler med transportselskaber om at de kunne tage

stænger med på vejen til deres egene destinationer, hvis/når de har plads, så altså vores produkt vir-

tuelt ville forurene intet på transport.

Man kunne også vælge at køre på bioethanol, som er neutralt ift. at det tages fra planter og træer, som

ikke forurener, men suger forurening når de vokser. Så når det brændes af i køretøjet, afgiver det

ligeså meget som det optog da det var i træerne.

Dette ville også være med til at dæmpe drivhuseffekten, da det brændstof som ellers ville slippe ud

ikke slipper ud, se bilag 5: LCA.

Forslag til løsning: Materiale mPR/kg for jer(III)chlorid

Da jern er dårligt at udvinde og det at det er i kort forsyning, kunne man vælge at genbruge det til

vores produkt i stedet, det kræver kun resurser som vi allerede har brugt og ikke nye som skal udvin-

des, så vi altså løber tør for resurser langsommere.

I stedet for genbrug ved traditionel omsmeltning som hentydet ovenfor, kunne man fiske jern op fra

de søger som det hvaner i, skyldet vores produkt, på den måde ville vores produkt teoretisk være

selvforsynende.

Idet at udvindingen resulterer i drivhusgasser og erosion, som man kan se i vores bilag 5: LCA, ville

dette forslag også dæmpe dem, da mindre olie ville tages fra jorden idet at mindre energi skulle kræ-

ves.

Forslag til løsning: Energi for udvinding af jern(III)chlorid

Det kræver tydeligt hvis alt for meget energi at udvinde jern(III)chloriden, hele 827 MJ for bare at

have nok til en stang, derfor kan der igen blive foreslået at genbruge jern til produktionen, i stedet for

at udvinde det. Igen kunne man også være selvforsynende, og genbruge det jern(III)chlorid man slip-

per ud i søerne.

Idet at udvindingen også her resulterer i drivhusgasser og erosion, som man kan se i vores bilag 5:

LCA, ville dette forslag også dæmpe dem, da mindre olie ville tages fra jorden idet at mindre energi

skulle kræves.

Markedsføring

Redegør for produktstrategi

Vi er kommet frem til at vælge vores logo, ud fra hvad vores produkt har med at gøre. Vi beskæftiger

os med fjernelse af overskydende fosfat (





) vha. jern(III)ioner(Fe

) - jern på engelsk er ferrous.

http://www.climateminds.dk/?id=710

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 63 | 89

Derved kom vi frem til navnet PherrOus. På den måde lyder det som jern på engelsk, idet at ph lyder

som f, ligesom i eksempeltvist navnet Phillip. Samtidigt ville der være fosfat i navnet, i form af, at vi

gør p og o stort så den danner PO som i 





. Vi har også lavet noget informationssøgning for at

sikre logoets originalitet, ingen har noget lignende. Der er dog visse tekster i fx tv-serien ”Breaking

Bad”

som har lignende tema med bogstaver fra det periodiske system.

I logoet har vi integreret de bokse som findes i det periodiske system for at gøre sammenhængen mere

åbenlys, samtidigt kan man se at vi har noget med kemi at gøre, ligesom vores produkt har. Hvis man

så har rigtigt meget styr på næringssaltbelastning, kommer man til at regne ud hvad vi laver helt

specifikt. Logoet er også lavet efter KISS-modellen (Keep It Simple Stupid), som betyder at det ska

Emballage

Emballagen, som produktet skal leveres i, skal inddeles i

transportemballage og detailemballage. Transportemballa-

gen skal være som på billedet, træemballage/ trækasser.

Disse vil sikre produktet i at blive ødelagt, idet de også skal

have detailemballage. Detailemballagen skal i sig ikke

være salgsfremmende, for købsadfærden hos kunderne

bygger på, at de har fået fokus på produktet via kommuni-

kationsmidler. Emballagen bliver derfor udført i en lang pap-

kasse af dobbelt bølgepap, som giver kunden en fornemmelse af

sikkerhed og professionalisme. Med emballagen følger en brugs-

anvisning, der beskriver, hvordan produktet skal monteres.

http://www.amc.com/shows/breaking-bad

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 64 | 89

Redegør for kommunikationsstrategi og markedsføringsplan

Promotion – kommunikation

For at vi kan sælge vores produkt så effektivt som muligt, så har vi brug for en kommunikationsstra-

tegi og markedsføringsplan. Men det menes, at vi skal vide hvordan vi vil have fat i kunden og hvor-

dan vi på den mest effektive måde kan sælge vores produkt. Det vil gøre det nemmere for os at sælge

produktet, hvis at vi har en ide omkring, hvordan vi vil fange kunden. Hvis ikke vi har en kommuni-

kationsstrategi og en markedsføringsplan, så kan vi ende med ikke at få solgt vores produkt og dermed

gå konkurs.

Kommunikationsstrategien kan have flere forskellige kommunikationsformer, som man kan bruge til

markedsføringen af sit produkt. Bl.a. Reklame, sales promotion, PR - public relations og personligt

salg. For at få den mest optimeret og effektive markedsføring, kan man bruge et miks af disse fire

former. Det vil sørge for, at man rammer kunden på flere forskellige måder og dermed også sikre sig,

at alle kunderne vil have hørt om produktet.

Vi har valgt at bruge 3 af fire kommunikationsstrategier til at sælge vores produkt. Vi bruger person-

ligt salg, sale promotion og PR - public relation og undlader reklame i første omgang, da reklame

simpelthen er for dyrt at komme i gang med til at starte med, som et nyetableret firma. De 3 valgte

kommunikationsstrategier er ikke så dyre og dermed nemme at komme i gang med. Kommunikati-

onsstrategien er et af de fire P’er i markedsføringsplanen, som består af Product (produkt), Price

(pris), Promotion (kommunikation) og place (salgskanal).

Personligt salg: Som personligt salg kan vi tage brug af messer, udstillinger, telefonsalg eller via

mails (spammails). Det vil selvfølgelig betyde, at vi skal vide hvem kunden er, da vi tager kontakt

direkte til kunden. Men dette er en nem og billig metode til, at få fat i kunden. På denne måde vil vi

også kunne forklare direkte til kunden, hvad vores produkt går ud på, samt sælge produktet personligt

til kunden. Vi kan også igennem personligt salg udlevere visitkort og andre nyttige informationer til

at kontakte os og få andre informationer om produktet. Evt. kunne der også deles brochure ud.

Sale promotion: Ved en sale promotion (salgspromovering) kan vi give kunden et starttilbud eller et

gratisprodukt. Det vil gøre at kunden kan afprøve produktet og se hvordan det fungerer. Dette kan

gøre at kunden senere køber en større pakke af vores produkt. Dette er også en billig kommunikati-

onsform og da vi kan give prøver på produktet vil flere kunder afprøve produktet og det vil dermed

blive mere udbredt.

PR - public relation: For at blive udbredt hurtigere og skabe et godt offentligt billede kunne vi lave

en hjemmeside med alt den information om produktet og os som firma, som der ville være nødven-

digt. Der kan også nemt reklameres på nettet, når først man har en hjemmeside.

Det er med public relation også muligt at få annoncer i aviserne, det kunne være lokalavisen eller i

vores tilfælde en avis for fiskere eller landmænd, som har med næringssaltbelastning at gøre. Vi vil

hermed komme direkte igennem til kunden.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 65 | 89

Fremstil markedsføringsmaterialer og markedsføringsplan

Hjemmeside

Virksomheden har oprettet en hjemmeside www.phosfortheearth.dk, hvor det er hensigten, at lystfi-

skere skal kunne få information om kemistængerne, hvor man kan købe dem samt kontakte os, virk-

somheden. Her skal de desuden kunne ringe til os og spørge yderligere ind til, om kemistængerne

passer til deres jord eller andre spørgsmål. Mest af alt skal de kunne kontakte os, hvis der sker skade

ved kemistængerne, eller at de er defekte. Ved at have en hjemmeside.

Visitkort

Vi valgte også at designe et visitkort som kunne uddeles til events som f.eks. forelæsninger, foredrag

og andre begivenheder hvor miljøet kunne komme på tale. Til disse begivenheder kunne det være at

kunder eller folk som kender potentielle kunder kunne give beskeden videre.

Annonce

For at bedre og billigere at kunne tiltrække opmærksomhed fra kunden, har vi valgt at sætte små

annoncer i aviser, som kunne spottes, men som stadig ligger til en forholdsvis lav pris

. Disse skal

bl.a. indeholde logo, billede af kemistænger, pris og evt. kontaktnummer. Lokalaviser er ofte ret tynde

dvs. få siders materiale, og selvom annoncen er lille, vil den stadig have en betydning i lokalavisernes

Lav som i at den ikke ændre budgettet betydeligt, så vi skal skære andre ting

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 66 | 89

plads. Her ses eksempeltvist Køge bugt lokalavis på venstre side og Berlingske på højre side, størrel-

sesforskellen ses tydeligt. Man skal endda have det i baghovedet at Køge bugt avisen er relativt stor

ift. andre lokalaviser som f.eks. Solrød lokalavis.

Teknologivurdering som konsekvensvurdering

Teknologianalyse

Produktet

Vores produkt, kemistænger, består af to meget simpelt materialer. Produktionen af selve kemistæn-

gerne foregår kun over én maskine, hvilket gør det nemt og billigt at fremstille selve skallen. Den

kemiske del af produktet er også meget enkel og billigt at fremstille.

Vores kemistænger består af:

- PLA til selve skallen kemistængerne

- Fe

(jern(III)klorid) til den indre kemidel

Organisation

Organisationen bag kemistænger er Casper, Kevin, Simon og Judith. Vi går til daglig på EUC Sjæl-

land, HTX Køge. Vi er fire friske gymnasiestuderende omkring de 18 år, som under dette projekt-

forløb har dannet gruppe og fremstillet vores produkt imod næringssaltbelastning i en sø. Vores ke-

mistænger er vores første opfindelse, som vi håber på at få stor succes med.

Teknik

Hvad en 3D printer gør er at lave tredimensione-

rede solide objekter fra en digital fil. Printeren har

en tud, hvor der kommer det materiale ud, som

objektet skal består af, i vores tilfælde PLA plast.

Når man først har lavet en digital figur i et CAD

program fx Autodesk eller fået 3D scannet en fi-

gur, kan man ”printe” figuren ud til virkelighed,

ved at tuden sprøjter det valgte materiale ud af tu-

den og lægger lag for lag af materialet på hinan-

den, så det til sidst danner den ønskede figur. Hver lag kan ses som en tynd horisontal skive.

En 3D printer er elektricitetsdrevet og behøver ikke umiddelbart menneskearbejde andet end ved

indtastning på printeren. En nærmere beskrivelse kan findes under ”Den internationale konkurrence”

i fremstillingsformen, hvor der er en teknologianalyse af vores valgte 3D printer.

http://3dprinting.com/what-is-3d-printing/

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 67 | 89

Viden

PLA plast

PLA er en bioplast, som er en form for plast fremstillet af stivelse fra afgrøder

som fx majs eller sukkerroer. PLA er en forkortelse af PolyLactic Acid, og pla-

sten bruges verden over i mange forskellige typer ift. egenskab. Den har en for-

del ved et relativt lavt smeltepunkt på omkring 160 grader, hvilket giver print-

ning af PLA plast et lavt energiforbrug, hvorfor plasten er passer perfekt til vo-

res produkt.

Fremstilling af PLA foregår først ved, at man fermenterer majs eller andre råmaterialer til mælkesy-

rer. Derefter polymeriseres mælkesyren til polymælkesyre, som er hvad PLA står for blot oversat til

dansk.

PLA belaster ikke miljøet på samme måde ved fremstilling som så mange plasttyper, som fx består

af olie som råmateriale. Desuden kan PLA nedbrydes til sine kemiske grundelementer, så den faktisk

er bæredygtig og går ”fra vugge til vugge”, da PLA kan returneres til fabrikken efter at have tjent sin

formål. Plasten kan så genbruges dog med lavere kvalitet

. PLA er gennem de seneste år blevet mere

og mere efterspurgt, lige fra materialer til automobile interiører til indpakning af madvarer og kos-

metik

Jern(III)klorid

Jern(III)klorid er er et jernsalt med molarmassen 162,2 g/mol. Far-

ven af stoffet er meget mørkt ved solid form, og saltet er meget op-

løseligt i vand samt har en stor oxideringsevne. Jern(III)klorid er me-

get brugt ift. drikkevand og spildevand. Når små doseringer af

jern(III)klorid reagerer med vand, vil stoffet reagere med stoffer og

dannet bundfald samt absorbere findelte faste stoffer.

Ved fremstilling af jern(III)klorid, som man kan se under ”Kon-

struktionsfasen”, skal man bruge ståluld og saltsyre. Ved at blande

ståluld og saltsyre, lade saltsyren dække stålulden og lade det stå i

30 min., har man ved filtrering af stålulden fået fremstillet jern(III)klorid.

Samfundsmæssige konsekvenser

Vores produkt er med til at løse/ mindske et problem, som både er en trussel mod dyre- og plantelivet

ved landbrugssøer, men også en trussel mod den enkelte borgers interesseområde, søfiskeri. Ved at

indføre denne nye teknologi, som modvirker spildevand og landmandens gødningssalts, fosfor, ind-

virkning på søer omkring landbrugsområder. Ved at løse dette problem, vil endnu et landområde ikke

http://greencreative.dk/pages/hvad-er-pla

http://www.hitachi.com/businesses/infrastructure/product_site/ip/process/pla.html

http://www.krebs-swiss.com/gpifecl3.htm

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 68 | 89

”dø hen” forstået på den måde, at hvis både dyre- og planteliv dør, vil søen fx langsomt omdannes til

jordområde, således fiskelivet der uddør.

Som nævnt før, vil fiskedød i en sø betyde, at lystfiskere interesserede i søer ikke længere kan dyrke

deres interesser. Fordi Danmark består af så meget vild natur, er søfiskeri også et erhverv. Hvis en sø

tørrer ud pga. de manglende omstændigheder for en sø, ville dette erhverv påvirkes. Dette medvirker

i både arbejdsløshed hos erhvervsfiskere, men også spolering af fiskeinteresse. Hvis søer bliver ved

at blive udsat for næringssaltbelastning, vil forretninger som fx Aktiv Fritid

få et mindre salg af

fiskestænger, fisketøj, gummistøvler, blink osv., fordi der bliver færre og færre, som kan gøre brug

af førnævnte. Men med vores teknologiske løsning på næringssaltbelastning, i form af omdannelse af

fosforioner i jorden til ikke-farlige jernfosfationer, vil chancen for fiskedød i søer falde.

Ved at vi fremstiller kemistænger, vil det vi ikke kun støtte op om mindre forurening, lystfiskers

interesser i søer og dyre- og planteliv i og omkring søer. Vi vil sætte flere arbejdspladser på markedet,

hvilket garanterer mindre arbejdsløshed. Modsat bidrager vi på sin vis til drivhuseffekten, fordi vi

ved at komme op med et nyt produkt, der skal udvindes råvarer til, fremstilles, transporteres og re-

klameres med, vil få brugt drivhusgasser. Desværre er dette en nødvendighed, i så fald i de allerfleste

gange, men da produktet bidrager så vel til en anden miljøeffekt mere end det skader drivhuseffekten,

pga. bæredygtighed og genanvendelse af produktet, ser vi ikke så tungt på drivhusgasudslippet.

Ved at komme vores produkt på markedet, vil det føre til større konkurrence for produkter af sammen

kategori, altså af samme formål. Hvis vi bruger en masse penge på at starte en virksomhed op med

produktet, som så må lukke ned igen pga. konkurrence, og i så fald låner en masse penge af banken

for at starte virksomheden op, kan vi måske stå i så meget gæld, at vi ikke umiddelbart kan betale det

tilbage igen. Dette kan påvirke samfundet på den måde, at hvis vi, som stod bag virksomheden gik

konkurs, ville vi ikke have råd til at betale for andre udgifter. På den måde kunne det måske frem-

bringe stress og depressioner, hvilket fører til arbejdsløshed og kontanthjælp. På den måde ville vi

blive en stor byrde for samfundet.

For at kemistængerne skal kunne optimale, har vi valgt at gøre dem meget lange, men af et materiale,

som ikke vil skade jorden. På den måde påvirker kemistængerne ikke jorden og dens indhold af dyrs

liv ift. fx forgiftning.

Positive og negative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Kemistængerne kan selv sættes op

Kemistængerne er ikke så lette

Kemistængerne kan genopfyldes med

jern(III)klorid af brugeren

Kemistængerne er svære at få op af jorden igen

Kemistængerne vil ikke være særlig dyre,

fordi de er billige i fremstilling

Kemistængerne kan forstyrre livet for dyr i jorden fx

regnorme

http://www.aktivfritid.dk/

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 69 | 89

Kemistængerne fylder ikke særlig meget

og minder mest om en træstamme

Forbrugeren skal selv være opmærksom på, hvornår

der skal genopfyldes kemiske indhold

Kemistængerne bruger intet energi under

brug

Kemistængerne er lange og besværlige at stikke ned i

jorden

Kemistængerne er bæredygtige, fordi de

kan genopfyldes med kemikalier, som om-

danner fosfor, og deres materiale kan gen-

bruges

Løsningsforslag

Konsekvens

Løsning

Kemistængerne er ikke så lette

Ved at bruge et andet materiale og et mere effektivt kemisk stof,

som vejer mindre, kunne kemistængerne blive lettere

Kemistængerne er svære at få

op af jorden igen

Kemistængerne er helt glatte, men hvis vi fik lavet kemistænger

med nogle håndtag, ville de være meget lettere at få op af jorden

igen

Kemistængerne kan forstyrre

livet for dyr i jorden fx regn-

orme

Måske ved at bruge et andet materiale som fx kunne føles som

noget naturligt som fx en stor sten

Forbrugeren skal selv være op-

mærksom på, hvornår der skal

genopfyldes kemiske indhold

Ligesom med et timeglas, så kunne man sætte sådan et lignende

op, hvor det ville vise tomt, når der ikke var mere af det kemiske

stof tilbage

Kemistængerne er lange og be-

sværlige at stikke ned i jorden

Ved at lave kemistængerne af et andet materiale og evt. gøre det

mere effektivt, så det ikke behøver være så langt, da den kun er

lang, idet den ikke når alle fosforionerne, hvis ikke stangen går

langt nok ned i jorden

Evaluering

Vi synes, at projektforløbet har været spændende og udfordrende, fordi vi fik til opgave selv at tænke

os frem til en teknologisk løsning, som teoretisk set skulle kunne løse problemet med næringssaltbe-

lastning i søer. Det sværeste i projektet var nok at finde på en løsning, som virkede. Inden vi valgte

en af mange miljøeffekter, sad vi fire i gruppen og diskuterede, hvad for nogle løsninger der kunne

være til miljøeffekterne. Da vi fandt ud af en løsning til næringssaltbelastning, valgte vi den. Det var

ret spændende at skulle sidde at diskutere det, som skulle vi virkelig fremstille et produkt, som faktisk

modvirkede næringssaltbelastning.

Under de lektioner vi fik på skolen til at arbejde med rapporten, fik vi skrevet meget af rapporten i

fællesskab. Det var på en måde ret nyt, fordi man så alle sammen skulle deltage i undervisningen.

Dette var fx under KIE-modellen, hvor vi alle skulle byde ind med ideer til et produkt. Det var meget

godt, at vi alle arbejdede sammen sammenlignet med det, at vi plejer at inddele rapporten groft, såle-

des hvert gruppemedlem fik sin opgave. Det gjorde det dog svært på baggrund af dette at lave en

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 70 | 89

tidsplan, som kan ses under bilag som ”Bilag 1”, fordi man så ikke kunne sætte gruppemedlemmernes

navne på, hvem som lavede hvad, hvilket gav en måske lidt unfair fordeling af arbejde, samt ikke

viste hvem der havde lavet hvad.

Alt i alt syntes vi, at det var lærerigt med rapportskrivningen, fordi vi ikke kun fik lært det at skrive

fx en LCA, men også lærte det faglige bag det. Under problemanalysen skrev vi desuden en masse

om de biologiske processer bag gødnings salte o. lign. Dette gav os tværfaglig viden, som også er en

vigtig del af en teknologirapport.

Vores gruppearbejde har fungeret som det skulle, og vi vil formentlig også finde sammen i denne

gruppe ved andre teknologiprojekter. Vi har alle overholdt tidsplanen, hvor det har været muligt, så

der har ikke været så meget hastværk på, da vi også har hjulpet hinanden indbyrdes. Vi synes alle

sammen, at vi i fællesskab har fået skrev en god rapport, et godt resultat.

Perspektivering

Vi har haft et spændende og dynamisk projektforløb, hvor vi har lært at anvende nye idegenererings-

værktøjer, som vil sætte et nyt præg på arbejdsprocesser i dette fag teknologi og andet tværfagligt

arbejde.

I det tideligere projekt har vi arbejdet med KIE-modellen, men i dette projekt har vi arbejdet med

idegenereringsmetoden på anerledes vis. Her skulle vi både i fællesskab idegenerere med billede- og

tekstkort, men også skulle vi snakke med andre end vejlederen. Vi skulle bl.a. skrive til virksomheden

LJM, som står bag produktet Bioreco 300, for at spørge dem om de ville være interesseret i vores

produkt, hvis det skulle realiseres. Det var meget anerledes arbejdsmetoder, som vi i fremtiden vil få

gavn af at kende til og evt. bruge igen.

Vi skulle i dette projekt finde på en teknologisk løsning til miljøeffekten næringssaltbelastning. Mod-

sat de andre projektforløb, skulle vi ikke udføre produktet i værksted, men vi skulle alligevel beskrive

produktet i produktion, som skulle vi faktisk lave det. Det var meget anerledes at skulle tænke sig til,

hvordan produktet skulle fremstilles, når ikke vi skulle lave det. Dette gav os en bekræftelse på, at

man sagtens kan producere et produkt teoretisk, hvilket vi i fremtidige projekter måske kan udsættes

for, hvorfor vi kan bruge erfaring fra dette projekt til fremtidige projekter.

Konklusion

Efter dette miljøprojekt om nærringssaltbelastning, er vi i stand til at konkludere på flere ting. Først

og fremmest, at der er et reelt problem med nærringssaltbelastning og forurenede søer, åer og vandløb.

Nærringssaltbelastningen rammer samfundet hårdt, lystfiskeret og landmændene bliver alle påvirket.

Derfor ser vi lystfiskere som vores primære målgruppe, men også kommuner, landbruget og sø ejere

skal ses som potentielle kunder.

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 71 | 89

Derudover kan vi konkludere, at der ikke bliver gjort nok fra de større instansters side for at løse

problemet med nærringssaltbelastning. Her tænker vi bl.a. på regulering af gødning og kvælstof. De

nuværende teknologier der er på markedet løser kun de virkninger, der opstår ved nærringssaltbelast-

ning og ikke selve problemet. Løsningerne er enten ineffektive eller også forårsager de nye miljøef-

fekter. Derfor er der et klart behov for vores produkt.

Ved hjælp af vores kundeanalyse og forskellige idegenereringsværktøjer kom vi frem til fire ideer,

hvor de tre blev sorteret fra på baggrund af forskellige egenskaber. Derfra blev tre nye ideforslag

udviklet på baggrund af den valgte ide. Her blev den endelige teknologiløsning valgt grundet en bedre

miljø – og sikkerhedsprofil end de to andre løsningsforslag. Løsningen blev at bruge kemistænger

der indeholdte jern(III)klorid som skulle fjerne fosfat-ioner. Kemistængerne skal stå i vandløb der

fører hen til søer eller åer fra marken.

Vores konkurrencestrategi er differentiering ved en bredmålgruppe. Da vi har et unikt produktet som

skal opnå en høj kvalitet samtidig med at vi har en bred målgruppe. Vi producerer selv vores produkt

da det bl.a. giver os en økonomisk fordel og en fleksibilitet. Selve kemien fremstiller vi selv, mens

stængerne fremstilles i 3D printer. For at få vores produktet solgt, har vi en markedsføringsplan som

indeholder firmanavn, logo, emballage, kommunikation, hjemmeside, visitkort og annonce. Alt dette

skal sikre at vores produkt bliver bekendt i de rigtige miljøer og kommer ud på markedet og bliver en

succes.

Bilag

Bilag 1: projektbeskrivelse

Problemobservation

I en rapport lavet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der omhandler vandmiljøpro-

blemer, redegøres der for hvor mange søer der bliver forurenet af forskellige næringssaltbelastnin-

ger. Der bliver opstillet forskellige konkrete problemer, som gør disse næringssaltbelastninger til

realiteter. Især næringssaltbelastninger er især et problem ud fra at søerne bliver belastet med for-

skellige næringssalte fra landbruget.

http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Slutrapporter/del-1-1.dec-med-logo.pdf

Ud fra disse problemobservationer, som der bliver beskrevet i rapporten af Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, kan vi se at det er et reelt problem med næringssaltbelastning. Vi kan ud fra

rapporten se, at vi er nødsaget til, at gøre noget ved problemet. Hvorfor er det at vi i første omgang

gøder så meget at næringssaltbelastning bliver et problem? Kan vi ikke gøde mindre på markerne, så

der ikke er nok fosfater og nitrater til, at det kan blive skyllet ud i søerne med regnvandet, eller så

jorden selv kunne optage næringssaltene?

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 72 | 89

Problemtræ

Problemafgrænsning

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 73 | 89

Problemformulering

Vi vil i denne rapport belyse problemet med næringssaltbelastning, og hvordan vi vil løse dette. For

at kunne give et bud på en mulig løsning, vil vi gennemgå følgende:

Redegørelse af miljøeffekter

 Hvilke miljøeffekter findes der?

Analysere kunder

 Hvem har problemet?

 Hvilke kunder har dette behov?

Problemanalyse

 Hvad forårsager næringssaltbelastning?

 Hvad sker der, når næringssaltbelastning opstår?

Analyser konkurrenter

 Findes der løsninger til problemet?

KIE-modellen

 Hvordan skal vores løsning se ud?

 Hvad skal løsningen bestå af? Ift. dele?

Produktspecifikation

 Hvad skal løsningen kunne?

 Hvad skal løsningen bestå af ift. materiale?

 Hvilke krav er der for løsningen?

Værkstedsbeskrivelse

 Hvordan fremstilles løsningen?

 I hvilket værksted skal løsningen laves?

Miljøvurdering

 Hvor skal materialerne til løsningen importeres fra?

 Hvilke processer skal løsningen igennem under produktion?

 Er løsningen genanvendelig og hvis ikke, hvordan skal den bortskaffes?

Den internationale konkurrence

 Har andre lande fundet en løsning til næringssaltbelastning?

 Hvordan adskiller vores løsning sig til deres, og hvis er bedst?

Markedsføring

 Hvordan skal der kommunikeres til målgruppen?

 Hvordan skal emballagen til produktet være?

 Hvad skal produktet være?

 Hvor skal produktet sælges?

Teknologivurdering

 Hvilke funktioner har produktet ift. brugerens og samfundets behov?

 Hvilke konsekvenser finder der ved produktet?

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 74 | 89

Tidsplan

Belbins grupperoller

Idégenerator

Analysator

Specialist

Opstarter

OrganisatorAfslutter

Koordinator

Kontaktskaber

Formidler

Simon

Casper

Judith

Kevin

Gruppen

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 75 | 89

Gruppekontrakt

Projekt: projekt omhandlende miljøeffekter

Gruppe: Casper, Kevin, Simon og Judith 2.a

Forventninger

Vores forventninger til hinanden er, at alle er generøse og laver sit arbejde til tiden. Alle skal kom-

munikere og give hinanden konstruktiv kritik. Desuden skal vi alle inddrage hinandens viden i rap-

porten. Til sidst skal alle møde op til undervisningstimerne, ved sygdom kontaktes gruppemedlem-

mer. Bliver disse ikke overholdt, er man ikke længere en del af gruppen. Ved dette får alle lov til at

tage gruppens arbejde og arbejde videre med det i en anden gruppe eller selvstændigt.

Produktforslag

Idé 1: kemisk stang

Idé 2: beholder til fosfat- og nitrationerne

Idé 3: skraldespand, som ikke er søen

Idé 4: skraldespand til søerne

Bilag 2: Litteraturliste

A/S, C. (2010). Lystfiskeri i Danmark. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Aabling, T. (24. Februar 2012). tav.dk. Hentet fra http://www.tav.dk/index.php/generelt-om-

soer/almindelige-problemer-i-soer

Achim Hartmann, A. K. (1980). Patentnr. US4207201 A. Canada.

Bos, G. H. (28. Februar 2014). denstoredanske.dk. Hentet fra

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber

Bureau, R. (27. Februar 2002). Regering svigter miljøet, mener naturråd. Hentet fra

http://www.fyens.dk/erhverv/Regering-svigter-miljoeet-mener-Naturraad/artikel/234590

Dalum-Larsen, F. (2013). Kemi- og fysikhåndbog. København.

Departementet for Ministeriet for Fødevarer, L. o. (2003). DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR VANDMILJØPLAN

III. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ELKJÆR, J. B. (08. Februar 2015). Politiken.dk. Hentet fra

http://politiken.dk/indland/ECE2539428/fremtidsforsker-paa-mols-naturen-kan-redde-udkantsdanmark/

Hans Marker, L. M. (16. Februar 2010). bio.systime.dk. Hentet fra https://bio.systime.dk/index.php?id=265

Hansen, T. H. (30. Februar 2013). Ing.dk. Hentet fra http://ing.dk/artikel/rapport-spis-mindre-koed-og-

skaan-miljoeet-164032

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 76 | 89

Heide, K. F. (2014). 2. Udgave Teknologi - en håndbog. Nyt teknisk forlag.

Hersbøll, S. (2014). Lind Jensens Maskinfabrik 50 år. Lind Jensens Maskinfabrik.

holismen.dk. (u.d.). Hentet fra http://www.holismen.dk/Naturfag/Kredsloeb/kredsloeb.htm

JR-H. (02. Februar 2011). Den store danske . Hentet fra

http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Elektriske_maskiner/elektriske_m

askiner

Knud Erik Bang, G. S. (2007). virksomhedb.systime.dk. Hentet fra

https://virksomhedb.systime.dk/index.php?id=2105

Krister Eskilsson, J. C. (2009). Patentnr. US8071067 B2. US.

Larsen, P. (2005). Problemer og teknologi . Systime.

Lehmann, H. (2008). Kød & Klima. Dansk Vegetarforening.

LSer, B. o. (09. Februar 2009). denstoredanske.dk. Hentet fra

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Naturbeskyttelse/Wilhjelm

udvalget

Lykkegaard, A. M. (10. April 2014). Videnskab.dk. Hentet fra http://videnskab.dk/miljo-

naturvidenskab/blamuslinger-kan-redde-de-danske-fjorde-fra-iltsvind

MacIntosh, M. (12. februar 2008). Ehow.com. Hentet fra

http://www.ehow.com/info__eutrophication-affect-ph.html

Miljøstyrelsen. (2005). Næringssaltbelastning. Miljøstyrelsen.

Mortensen, K. U. (23. Februar 2011). Ing.dk. Hentet fra http://ing.dk/artikel/spaendte-biologer-snart-ved-

vi-om-muslinger-kan-stoppe-iltsvind-116717

Nørgaard, M. B. (Februar. 10 2009). skoven-i-skolen.dk. Hentet fra http://www.skoven-i-

skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof#nitrifikation

Rahn, A. (30. Februar 2006). Ing.dk. Hentet fra http://ing.dk/artikel/koer-og-svin-forurener-mere-end-biler-

74783

Simonsen, T. R. (30. Februar 2009). ing.dk. Hentet fra http://ing.dk/artikel/dansk-kodspiser-rekord-er-en-

katastrofe-klimaet-102926

Thorndike, L. E. (1937). Patentnr. US2096855 A. UNITED STATES.

Thuesen, C. E. (12. Februar 2009). geus.dk. Hentet fra http://www.geus.dk/DK/popular-

geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx

Virtuelgalathea3.dk. (u.d.). Hentet fra http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 77 | 89

Bilag 3: logbøger

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 78 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 79 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 80 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 81 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 82 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 83 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 84 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 85 | 89

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 86 | 89

Bilag 4: teknisk tegning

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 87 | 89

Bilag 5: LCA

LCA’en handler kun om kemistænger (som inkluderer kemien indeni)

Råvarer

Produktion

Brug

Bortskaffelse

Transport

Udvinding af olie

 Energi  for-

brænding af kul

 CO

, NO

drivhusef-

fekt og ressourcer

Udvinding af olie

 erusion

Udvinding af

brint (elektro-

lyse)  Energi

 forbrænding

af kul  CO

og SO

drivhuseffekt

og ressourcer

Udvinding af klor

(elektrolyse) 

Energi  for-

brænding af kul

 CO

, NO

drivhusef-

fekt og ressourcer

Printning 

Energi  for-

brænding af kul

 CO

, NO

Drivhusef-

fekt

Selve skallen skal

bruges virtuelt

uendeligt, men

skal nok skiftes ud

efter slid fra jor-

den og løbende

vand. Men ellers

er det i teorien:

Udvinding af brint

(elektrolyse) 

Energi  for-

brænding af kul

 CO

, NO

drivhusef-

fekt og ressourcer

Udvinding af klor

(elektrolyse) 

Energi  for-

brænding af kul

 CO

, NO

drivhusef-

fekt og ressourcer

Renses  energi

 forbrænding

af kul 

CO2, NOx og

SOx  drivhus-

effekt og ressour-

cer.

Genbruges ved

omsmeltning 

forbrænding af

kul  energi 

CO2, NOx og

SOx drivhusef-

fekt og ressour-

cer.

Lastvogn 

CO2, NOx og

SOx energi

 drivhusef-

fekt og ressour-

cer.

Funktionelle enhedssammenligninger

Kemistængernes funktionelle enheder kan sammenlignes med følgende produkter, ift. at de skal

kunne begrænse næringssaltbelastningen:

Yara N-Tester™

Yara N-tester er en håndholdt måleenhed, som bruges til at måle hvor meget gødning jorden på

marken skal have. Dette produkt er i sin brug og fremstilling mindre miljøbelastende, men virknin-

gen hindrer ikke næringssaltbelastningen ligeså meget som kemistængerne. Da de kun fortæller så-

dan ca. hvor meget gødning landmanden manden skal bruge, nogle steder, så skabes problemet med

næringssaltbelastning stadigvæk, om så i mindre grad.

http://www.yara.dk/godning/varktojer-og-services/n-tester/

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 88 | 89

Man kan også argumentere for at der vil være en mental barriere fra at bruge Yara, da den skal bru-

ges hver eneste gang inde brug af gødning. Vores produkt sætte op en gang og holder til overskue-

ligt mange gødninger af marken.

Sammensætning med tilknyttede fremstillingsprocessor

Komponenter

Antal

Materialer

Vægt(kg)

Fremstillingspro-

cesser

Hjælpestoffer

Stangen

PLA plast

7,77

3D printning (en

slags støbning)

Kemiblan-

ding

Jern(III)chlorid

27,85

Kemisk reaktion

Saltsyre, vand

og jern.

Materiale/kompo-

nent

Proces

Hjælpestoffer

Enhed

Mængde

Hele produktet

Genfyldning

27,85

Jern(III)chlorid

Komponent

Proces

Hjælpestof-

fer

An-

del

Enhed

Mængde

PLA plast

Omsmeltning, PLA

7,78>

Jern(III)chlo-

rid

Transportform

Afstand, km

Mængde(benzin), kg

Transport af råvarer til Kemi-

stangen, bil

500

Transport af jern, bil

200

Transport af fyldte stænger til

lager, bil

100

Transport af produkt til bru-

ger, bil

Transport af tomme stænger til

bortskaffelse

Bilag 6: Meka skema

En kemistang vejer ca. 7773 gram.

5 MJ/kg

Materiale/råvare

Pro-

duk-

tion

Brug

Bortskaffelse

Transport

Mindre end dette (>) fordi noget af det forsvinder gennem brug

Har værdier fra stivelse og pvc naturgas

Rapport om næringssaltbelastningen

S i d e 89 | 89

Materialer

mængder og

ressourcefor-

brug

PLA plast: 7,77kg *

0,2kg/kg = 1,554

PLA plast:

1,554kg*0,02mPR/

kg=0,031mPR

Opfyldning

Jern(III)chlo-

rid

PLA plast:

7,77kg*0,02

mPR/kg=0,03

mPR

Benzin:

1513,5[km]/24[

km/l)=63[liter]

Energi

PLA plast:

7,77kg*5MJ/kg=38

,9 MJ

Kemikalier

(CAS nr.)

Andet

Der er ingen belast-

ning på arbejderne

Jern(III)chlorid fyld vejer ca. 27.846 gram.

Materiale/råvare

Produktion

Brug

Bortskaffelse

Transport

Materialer

mængder og

ressourcefor-

brug

Jern(III)chlorid:

27,846 kg *

0,99kg/kg = 27,568

Jern(III)chlorid:

27,568kg*0,08mP

R/kg=2,205mPR

plast:0,028kg*

0,02mPR/kg=0

,00056mPR

Benzin:

621[km]/24[km/

l)=25,88[liter]

Energi

Jern(III)chlorid:

27,568kg*30MJ/kg

=827 MJ

Jern(III)chl

orid:

27,568kg*2

0MJ/kg=55

1,4 MJ

Kemikalier

(CAS nr.)

7705-08-0

Andet

Der er ingen belast-

ning på arbejderne

Har værdier fra maskinestål’s jern

http://www.kemibrug.dk/searchpage/search.tkl?entrytype=mul-

tibox&kquery=jern%28III%29chlorid&searchfield=TERMSALLNAMESANDLO-

CAL&kquery1=jern%28III%29chlorid&kquery2=&kquery3=&startmdate=&endmdate