Reformationen
Større Skriftlig Opgave
HF 2. år
11/12-2009 – 18/12-2009
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 2
Indledning ............................................................................................................................................ 3
Redegørelse ......................................................................................................................................... 4
To regimente læren: ......................................................................................................................... 4
Fra gernings- til trosreligion: ............................................................................................................ 5
Analyse ................................................................................................................................................. 6
Bilag 1 ............................................................................................................................................... 6
Bilag 2 ............................................................................................................................................. 13
Bilag 3 ............................................................................................................................................. 14
Vurdering ........................................................................................................................................... 16
Definition: ....................................................................................................................................... 16
Folkets baggrund for reformationen .............................................................................................. 16
Overtro og Hekseafbrændinger: .................................................................................................... 17
Teologisk uoverensstemmelse fører til overtro. ............................................................................ 17
Konklusion ......................................................................................................................................... 19
Engelsk resumé .................................................................................................................................. 20
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 21
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 3
Reformationen er en af de vigtigste samfundsomlægninger i historien, i Europa såvel som i
Danmark. Derfor er det interessant at se på, hvordan denne omlægning har påvirket kirke, stat og
befolkningen. Martin Luther var hovedpersonen bag reformationen, men havde hans ideer og
tanker nogen reel betydning for reformationens udvikling i Danmark? Opgaveformuleringen lyder:
Redegør for nogle væsentlige ideer hos Luther – Her er der taget udgangspunkt i nogle centrale
begreber i Luthers lære. To regimente læren står centralt og har betydning for hele reformationen
og tankegangen der kom til at præge eftertiden. Ligeledes redegøres der kortfattet for det almene
præstedømme samt omlægning fra gernings- til trosreligion der kendetegner den Lutherske lære,
der vil blive mere uddybet videre i opgaven.
Analyser bilagsmaterialet med henblik på, hvordan Luthers tanker søgtes ført ud i livet i
Danmark – I denne analyserende del er der lidt beskæftiget med Luthers tanker og visioner, for
derefter at analysere frem til om hvordan og hvorfor de blev udført i praksis og hvorvidt dette var i
overensstemmelse med hvad Luther mente og tænke. Pointerne der i analysen bliver taget i
beskæftigelse er Jesus som menighedens og troens centrum, prædikenens centrale betydning,
sakramenterne og kirken som et trossamfund.
Giv en vurdering af reformationens betydning for det åndelige klima i Danmark de følgende ca.
hundrede år – Denne del af opgaven beskæftiger sig med hvad reformationen fik af betydning for
den almene mand. Hvordan ændrede hans tankegang sig, hvor bakkede han op om reformationen
og blev ønskerne opfyldt? Det vurderes at den almene mand nok ikke støttede reformationen
udelukkende af teologiske holdning. Der var en økonomisk og politisk faktor med. Dette hænger
sammen med den massive stigning i hekseafbrændinger der skete i perioden efter reformationen.
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 4
To regimente læren:
Luther udviklede i 1520’erne sin politiske teologi. I 1523 udgav han skriftet ”Verdsligmyndighed, i
hvilken udstrækning skal den adlydes?”. Dette skrift var delvist nogle tanker Luther havde tænkt
længe, men var samtidig også en respons på at hans oversættelse af Det Nye Testamente, nogen
steder i Tyskland blev forbudt at forhandle. Luthers reaktion herpå var udvikling at to regimente
læren.
Luthers to regimente lære arbejder med, at der findes to slags kristne i verdenen. De retfærdige
og de uretfærdige. De retfærdige har kun brug for Gud, for at de kan leve rigtigt og helligt. De
tilhører det åndelige regimente. Gudsfrygten, næstekærligheden og Guds ord er nok for dem for at
gøre hvad der er rigtigt. På den anden side er der de uretfærdige, de der kun gør Guds vilje
modvilligt. De lader sig ikke styre af Guds ord. For at verdenen ikke skal blive totalt kaos må Gud
regerer dem på en anden måde end på den åndelige facon. For at kunne regere de uretfærdige må
han bruge det andet af de to regimenter, det verdslige regimente, hvilket består af øvrigheden,
loven, politik osv. Han regerer dem altså igennem magthaverne. Hvis der nu kun var sande kristne,
de retfærdige, i verden, så var der overhovedet ikke brug for domstole, politi, politik, straffe og
love. Det ville være Utopia. Men verden forholder sig desværre ikke sådan. Ifølge Luther var der i
virkeligheden meget langt mellem de sande kristne her i verdenen. Det er essentielt ikke at blande
de to regimenter sammen. Verden kan ikke regeres med konstant tilgivelse, det fungere kun hos
Gud. Samtidig kan troen ikke regeres af verdsligheden, ingen skal tvinges til at tro eller til det
modsatte.
Men hvad gør en retfærdig kristen nu, hvor der er disse to regimenter? Han lever, ifølge Luther, i
nærmest to forskellige verdener. Den ene når han er en offentlig person i det daglige liv og det
arbejde han har under det verdslige regimente. Her regerer man ved at straffe det onde, ikke ved
at tilgive det. Her siger Luther netop, at en retfærdig lever i to verdener. Som offentlig og som
privat. To regimente læren siger, at Gud regerer de uretfærdige igennem love og straffe. Altså er
det stadig Gud der regerer og derfor skal en retfærdig, når han udfører en offentlig handling, rette
sig efter det verdslige regiments love og ordninger, hvor man straffer det onde. Når han så er
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 5
privat, skal han lade sig regere af det åndelige regiment, og tilgive næsten hans fejl og vende den
anden kind til. De sande kristne der altså også underlagt øvrigheden som er indsat af Gud, men
lader sig samtidig styre af det åndelige regimente. To regimente læren er meget væsentlig og
utrolig central hos Luther. Den fik stor betydning bl.a. fordi det blev prædiket at en god kristen var
underordnet øvrigheden. Dette medførte bl.a. at en god kristen tjente tro i det kald han havde
underlagt det åndelige regimente, men samtidig det verdslige og var derfor en loyal medarbejder
at have i det verdslige. (Tomlin, 2003, s. 124-126) (Lerfelt, 1967, s. 174-181)
Før reformationen var den katolske kirke en af de største magtfaktorer i Europa. Folk skulle betale
kirkeskatter og pengene gik lige ned i lommen på de højtstående personer i kirken. Der gik
selvfølgelig også nogen penge til de forskellige ting, som kirken nu stod for at administrere,
skolevæsen, vedligeholdelse af kirker osv. Men overskuddet var ikke ringe. Samtidig tjente
pavedømmet også klækkeligt på de afladsbreve de solgte rundt omkring i Europa. Det siges at
disse afladsbreve faktisk finansierede Skt. Peters kirken. Biskopper ejede store godser med meget
jord til og var væsentlige og højt profilerede personer i samfundet. Mange kirkeansatte var meget
aktive politisk, og kirken havde stor magt over staten. Dette var decideret i modsætning til kernen
i Luthers to regimente lære, og det må også anses for en af grundene til at Luther gjorde op med
den eksisterende teologi og altså ikke kun som reaktion på forbuddet mod hans oversættelse.
Fra gernings- til trosreligion:
En væsentlig omvæltning i protestantismen i forhold til katolicismen var overgangen fra gernings-
til trosreligion. Med det menes, at i katolicismen kunne man nedsætte sin straf ved at gøre gode
gerninger. Hvis man levede tilstrækkeligt helligt gik straffen i nul, og man kunne endda have
strafnedsættelse til gode, som andre kunne få del i – heraf helgendyrkelsen. På denne måde hjalp
man sig selv eller andre til frelse. Det var ifølge Luther forkert. Da han mente at man udelukkende
kunne frelses ved troen på Jesus alene. At rejse til helligsteder eller købe afladsbreve var andre
måder at nedsætte egen eller andres straf på. Ligeledes kunne paven nedsætte straffen eller
ligefrem give syndsforladelse, da han blev anset som Guds hellige tjener på jorden. Disse gernings-
og købsaftaler for at nedsætte straffen reagerede Luther imod, da han ikke mente, at man kan yde
noget til egen frelse. Ligeledes mente Luther at ingen er større eller mindre end andre og at det
alene er Gud der har mulighed for at give syndsforladelse. (Lerfelt, 1967, s. 105-107) Ifølge Luther
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 6
er vi alle lige for Gud og i dåben bliver vi alle præster. (det almene præstedømme vil blive omtalt
yderlige i analysen)
Bilag 1
I bilag 1 er de seks hovedpunkter af kirkeordinansen fra 1539. Denne kaldes også for kirkens
grundlov. Den er et helt klart vendepunkt i den danske kirkes historie, og den reformerede den
danske kirke. Kirkeordinansen ønskede ikke at lave en ny dansk statskirke, men at ændre den
eksisterende der allerede var. For at kunne forstå denne kirkeordinans, må vi også forstå hvordan
og hvorfor den kom, altså må vi have en historiske baggrund. Reformationen skete ikke fra dag til
dag, men der lå naturligvis et forløb bag den. enhver historisk periode er en konsekvens/udvikling
af tidligere tiders hændelser og dermed dominerende tanker og overbevisninger som er
fremherskende. Derfor er det nødvendigt også kortfattet at beskæftige sig med forudgående
hændelser.
I 1523 blev kong Christian d. 2. afsat af rigsrådet. Christian d. 2. var en tyran og kendt for at bruge
voldsomme metoder for at få sin vilje. Han ønskede dog en reform af kirken, ikke en decideret
protestantisk reform, men han mente, dog at kirken var blevet for verdslig og grådig. Han fik også
gennemført flere reformlove, som begrænsede bispernes udvidelse af deres kæmpe godser, men
blev som sagt afsat i 1523.
I Danmark begynder Luthers tanker dog at få fat, og alle folk der var blevet omvendt fra
katolicismen ønskede Christian tilbage som konge. Pga. af sin geografiske placering blev
Sønderjylland de første der blev omvendt. Kong Frederik d 1. ældste søn, Christian, sad som
hertug i Sønderjylland, og han var stærkt protestantisk. Han fik klostre lukket, skaffede nye
evangeliske præster og han nægtede at betale afgifter til biskopperne. Derimod havde Frederik d
1. lovet katolicismen at holde protestanterne nede, hvilket han blev betalt klækkeligt for af
katolikkerne. Der blev dog ikke gjort noget imod hertug Christian, der i ro og mag kunne reformere
Jylland lige så langsomt.
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 7
På dette tidspunkt ejede biskopperne op mod en tredjedel af jordområderne på landet. Kun 10 %
ejede bønderne selv. Det begyndte at skabe stor utilfredshed. Biskopperne var usandsynligt rige,
og kirken kunne købe skattefrie grunde og bygninger. At der samtidig gik rygter om, at Christian d
2. var ved at samle en hær, for at få Danmark tilbage, begyndte at bekymre kong Frederik d 1. og
rigsrådet voldsomt. Derfor samledes man til to herredage i 1526 og 1527. De er bedst kendt som
Odense-møderne. Det var især Christian d 2. der skræmte dem, og derfor blev bønderne pålagt
ekstraskatter, så man kunne opruste. På mødet i 1527 gav man nu protestanterne ret til at danne
menigheder. Det var der mange, der derefter gjorde. Det skabte så også to lejre i det danske
kirkesamfund. De katolske og de protestantiske. De lå selvfølgelig i konstante spændinger og det
førte sommetider til vold. Christian d 2., der havde bosat sig i Holland, havde fået samlet sig en
hær på ca. 8000 mand, og begiver sig af sted mod Danmark i 30 skibe. Han ryger ind i flere storme
og kun 1200 mænd når frem. Han bliver snydt af regeringen og bliver taget til fange og smidt i
fængsel. Nu skulle man tro der kom ro i Danmark. Men i 1533 dør Frederik d 1. pludseligt.
Rigsrådet valgte ikke at indsætte en ny konge, og der var nu et magtmæssigt tomrum i Danmark.
Nu ugyldig gjorde biskopperne loven, der gav protestanter lov til at danne menigheder. De gjorde
alt hvad de kunne for at stoppe udviklingen, og få landet tilbage som den var før Odense-møderne.
Det udløste borgerkrige og bondeopstand mod rigsrådet. Nu hvor Danmark var kongeløst så
borgmesteren af Lübeck, Christoffer af Oldenburg, en mulighed for at få mere magt i
østersøområdet. Bønderne begyndt at støtte op om Christoffer, og rigsrådets fremtid så ikke lys
ud. De havde brug for en konge, så i hast fik de indsat hertug Christian som kong Christian d 3..
Han formåede at skabe ro i landet, og et år efter, i 1536, var alt under hans kontrol. Ganske få
dage efter bliver alle bisper i Danmark anholdt og så kunne reformationen gå i gang. Han fik
beslaglagt alle biskoppernes godser, og den del af kirkeskatten biskopperne fik, overtog han også.
Han havde simpelthen snydt rigsrådet og udført et statskup. Christian d 3. formåede at give
katolicismen hele skylden for alle urolighederne, og kirken fik mange fjender på denne måde. 2.
September 1537 blev protestantismen indført som officiel religion i Danmark, da man udsendte
kirkeordinansen på latinsk. År 1539 blev den så udsendt på dansk og reformationen var
gennemført. (Balling & Lindhart, 1979, s. 98-114)
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 8
Luther har selv har godkendt den første kirkeordinans, givet i 1937 på latinsk. I 1539 udkom den i
næsten samme form på dansk (Balling & Lindhart, 1979, s. 113) hvoraf de 6 hovedpunkter er
vedlagt som bilag. Herved ses, at Luthers tanker var i overensstemmelse med ordinansen, og det
må derfor anses for legalt at anse de seks hovedpunkter som udtryk for Luthers tanker og ideer.
I punkt 1 står der: ”Man skal udnævne gode, dygtige prædikanter, som kan og vil prædike
retsindigt”. Hvad vil en god dygtig prædikant sige?
Prædiken ansås ikke som det centrale i den kirkelig sammenhæng og handling, noget som denne
ordinans fik afsluttet. Det var faktisk noget som alle de ”laveste” i kirken fik lov til at udføre.
Munke, almissesamlere osv. stod for den del, ligesom de blandt andet også skulle døbe og yde
sjælesorg. Biskopperne tog sig af det mere offentlige arbejde med at indvie klokker, altre og kirker,
hvilket ifølge Luther ikke en kristelig gerning. (Luther, Skrifter i Udvalg, II, s. 57). Dette viser
endvidere en tydelig forskel mellem katolicismen og protestantisme. Mystikken og indvielse var de
fornemmeste opgave mens Luther vægtede skriften alene, troen alene og nåden alene og dermed
prædikenens mere centrale placering.
At første punkt af de seks ordinans hovedpunkter hedder læren, er et helt klart præg af Luthers
tanker. Som nævnt ovenfor så den katolske kirke ikke prædikenen som det vigtige i
kristendommen. Dette var Luther fuldstændig uenig i : ”Derfor, hvem prædikeembedet pålægges,
han får det højeste embede i kristenheden” (Luther, Skrifter i Udvalg, II, s. 57).
Ordinansen fik valget af kirkens tjenere demokratiseret. Bisperne blev valgt af købstadspræster og
provster. Den biskop der boede tættest på sognet skulle derefter prøve den valgte. Efter
godkendelse af biskoppen, skulle kongen stadfæste valget og bispen modtog så troskabsed og
skulle love at virke i det åndelige embede på kirkens vegne. Provsten skulle vælges af
herredspræsterne, med bispens godkendelse. Præsterne skulle vælges af menigheden med
provstens godkendelse. (Balling & Lindhart, 1979, s. 117). Altså var der nu nedsat helt klare
retninger for, hvordan man fik valgt kirkens tjenere i modsætning til i katolicismen. Vi har
eksempler på at kongen skubbede en biskop til side til fordel for en der var mere tilbøjelig til at
følge kongens krav, det var hermed slut. (Balling & Lindhart, 1979, s. 98)
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 9
I katolicismen var det den gejstlige stand, der bestod af paven, biskopper, præster og andre
tjenere af kirken, der var udvalgt af Gud. Paven var den højeste af Guds tjenere her på jorden.
Luthers menig om denne ordning er klar: ”Det er en fin opfindelse og hykleri!” (Luther, Skrifter i
udvalg, IIII, s. 46) En stor forskel på katolicismen og protestantismen er netop dette. Katolicismen
så på det på den måde, at det der gjorde en præst var den indvilgelse som gav præsten ret til at
udøve messer og andre kirkelige gerninger. Her er Luther dybt uenig. Ifølge Luther kan man ikke
indvie et menneske til at være Guds tjener. Vi er alle Guds børn og vi har alle samme ret. ”Men at
pave eller biskop salver, kronrager, ordinerer, indvier én og ifører ham en anden dragt end
lægfolk, det kan skabe en hykler og en pyntefigur, men aldrig en kristen eller et åndeligt
menneske” (Luther, Skrifter i udvalg, IIII, s. 46) Det kan være lige meget, hvor meget de gør ud af
det, siger Luther, de er stadig ikke mere end udvalgte end alle andre. Vi er alle præster, alle
mennesker der er døbt og tror på Kristus Jesus er præster, denne opfattelse kaldes også for det
almene præstedømme. Det skal være menigheden der vælger præsten. Det er dem der skal lytte
til ham. At han bliver præst, gør ham ikke til en større mand end alle de andre, men de har blot
valgt ham til at formidle Guds ord til dem. Luther bruger et billede, at hvis en flok fromme blev
smidt ud i ørkenen, og de ikke havde en præst, hvad skulle de så gøre? Hvis man kun kan blive
præst med biskoppens indvielse, så ville de aldrig få en præst. Hvis de så valgte en til at være
deres præst, så ville han være lige præcis så god, som hvis biskopper og paver havde indviet ham.
At alle muligvis ikke er lige gode til besidde præsteembedet er en anden sag, og det er derfor det
er menigheden, der må vælge deres præst. (Luther, Skrifter i udvalg, IIII, s. 47)
Luther gør altså op med den gejstlige stand og afskaffer den. Den eneste forskel på folk i kirken er
deres embede og gerninger i dette embede. Ikke at de har mere ret til det end andre, men de er
blevet udvalgt til det, fordi de egner sig bedst til det. Men alle er af gejstlig stand. ”der er i
virkeligheden kun forskel mellem lægfolk og præster, fyrster og biskopper og, som de siger,
gejstlige og verdslige på grund af embedet eller gerningen, ikke på grund af standen” (Luther,
Skrifter i udvalg, IIII, s. 47)
Ordinansen skriver i punkt et, at man prædikanterne skal prædike retsindigt. Hvem skal så vurdere
om man prædiker retsindigt? Før var det de katolske overhoveder der kunne vurdere dette. Man
mente at de lærde vidste bedst, og kendte de gamle skikke bedst. ”Ih, man må vel høre de lærde,
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 10
biskopperne, de mange, man må vel tage gammelskik og sædvane i betragtning? (Luther, Skrifter i
Udvalg, II, s. 50) Luther skriver klart dette som et spørgsmål der kom fra modtagerne af denne
tekst samtidig også med en vis sarkasme i underteksten. Men det var helt klart ikke hans egen
mening. Allerede i linjen under skriver han ”Mener du, at Guds ord skal vige for din gamle skik, for
sædvaner, for biskopperne? Aldrig!” Luther mener altså helt klart, at vurdering af om læren der
prædikes er i overensstemmelse med evangeliet, ligger udelukkende hos lytterne, hos dem der
prædikes til. Luther har altid sat ordet i højsæde. Kan der ikke findes argument for det udtalte i
Bibelen så er det forkert – skriften alene. Det var på dette grundlag reformationen startede. Det
var det der gav ham mod til at gå videre da opstanden over de 95 teser var i startet. Han blev ved
med at finde nyt mod ved at holde sig til evangeliet. Det var hans hovedargument, og han lovede
altid at på det tidspunkt man kunne overbevise ham om at hans meninger var i strid med bibelen,
da ville han trække alt tilbage. Men da modstanderne ikke kunne det, gav det ham mod til at
fortsætte. På samme måde bruger han teksten på området med læren. Han referer bl.a. Til Joh. 10
hvor der står: Mine får kender min røst. Lytteren er altså Guds får, og de kender hans røst og ved
hvornår det er sand lære der prædikes. (Luther, Skrifter i Udvalg, II, s. 50) Lige efter går han endnu
mere til angreb på katolicismens overhoveder ved at bruge bibelverset, også fra Joh. 10: Så mange
af dem, som er kommet, er tyve og mordere. Men fårene hørte dem ikke. Og på næste side sætter
han disse tyve og mordere i direkte kontakt med hovedpersonerne i datidens katolicisme: ”Hvem
ser nu ikke her, at alle biskopper, kapitler og klostre, universiteter med alle dem som hører til der
… regnes for mordere og tyve” (Luther, Skrifter i Udvalg, II, s. 51) Og han sætter dem hermed i
forbindelse med Antikrist, og siger de fornægter Guds ord og handler direkte imod det.
Det er tydeligt, at læren står i højsæde og dette kan anses som grunden til at denne står som
punkt nr. 1 i Luthers tanker og ideer.
I punkt 3 skrives at: ”Der skal ansættes gode, egnede skolelærere i købstæderne og de små byer,
som med stor dygtighed kan oplære ungdommen i alle områder.”
Den katolske kirken stod på pågældende tidspunkt for alt skolevæsen, i og dette var, ifølge Luther,
helt klart forkert, fordi katolicismen kun brugte skolevæsenet til at uddanne teologer. Ikke for at
forberede elverne på hvad de ville komme ud for i det daglige liv. Det eneste formål med
skolevæsenet var altså at det højest sandsynligt ville umyndige sig i en indbringende stilling inden
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 11
for kirken. Her ville Luther bruge skolevæsenet til at skabe en intellektuel befolkning i udvikling.
Mens reformationen stod på lukkede mange. ”Alt, hvad pavedømmet har indstiftet og forordnet,
er jo kun indrettet på at forøge synd og vildfarelse.” (Luther, Skrifter i udvalg, IIII) Og det var jo
netop pavedømmet, der havde indstiftet skolevæsnet, og derfor måtte det også reformeres. Det
er klart, at disse steder der citeres fra, er skrevet i en tysk sammenhæng, men kirken stod også for
al undervisning i Danmark (Balling & Lindhart, 1979, s. 117-120) Mange mennesker så ikke nogen
grund til at sende deres børn i skole, hvis de alligevel ikke kunne få munke og præstestillingerne,
da det var bedre givet ud for forældrene at børnene arbejde og tjente penge. At lære et håndværk
og kunne forsørge sig selv var det mest normale i samfundet. Luther blev også kun selv uddannet
fordi hans Far sparede sammen og ønskede et bedre liv for hans søn end hans eget. Det mest
normale havde været at oplære sønnen i sit eget erhverv så han hurtigt kunne komme i gang med
at tjene sin beskedne løn. Det var ifølge Luther en helt forkert opfattelse. Luther så det som
skolevæsnets opgave at opdrage og oplære børnene, så de kunne gøre sig godt i det verdslige
regimente såvel som det åndelige, et udtryk for konkret udfoldelse af to regimente læren. De unge
skulle lære at kunne arbejde i samfundet og udføre deres pligt som gode borgere samtidig med, at
de skulle lære hvad evangeliet sagde om de forskellige emner i dagligdagen. ”Et evangelisk
skolevæsen var nødvendigt for folkets kristelige oplæring” (Luther, Skrifter i udvalg, IIII, s. 405)
Dette er både udtryk for to regimente læren, men kan også ses som udtryk for vigtigheden af at
menigmand selv kunne læse skriften, så troen alene, skriften alene og Kristus alene blev
tilgængeligt for den enkelte. Herved blev kristentroen personliggjort og Luthers tanker om det
almene præstedømme kan implementeres.
I punkt 4 står der: ”Den skal være for kirkens tjenere og de fattige, at der må være penge til at
lønne kirkens tjenere og for at man også kan hjælpe de fattige.” – Der er her tale om en almindelig
hjælpekasse. Det vil altså sige, at det er kirkens opgave at hjælpe de fattige. Der kom samtidig med
kirkeordinansen også kongens ordinans. I kirkeordinansen skulle kirken altså stå for at samle
penge ind til at hjælpe de fattige. Men det hørte til kongens ordinans at organisere
fattigforsorgen. Her ses det, at staten overtager nogle af kirkens tidligere opgaver, men kirkens
ordinans var: ”Prædiken og gudstjeneste, alle kirkelige handlinger, den kristne opdragelse, kirke-
og skoletjeneres underhold og fattighjelp” (Balling & Lindhart, 1979, s. 114) Kongens ordinans kan
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 12
tolkes at have til opgave at få kirkens ordinans til at virke bedst muligt. Dette kan ses ved, at
kongen skulle bruge sin magt til at skabe de bedste muligheder for evangeliets virke i samfundet.
Så kan man spørge sig selv, om det er den sekularisering som Luther var ude efter da han
udviklede sin politiske teologi. ”Et skarpt skel mellem kirkeligt og verdsligt kunde selvsagt ikke
drages i praxis” (Balling & Lindhart, 1979, s. 114) Skellet mellem stat og kirke blev ikke så kraftigt,
som Luther nok godt kunne tænke sig det burde være. Alene det at kirken og kongen nu deles om
fattighjælpen, peger i retning af en kirkestat, hvor staten påtager sig nogen af kirkens opgaver.
Dette system holdt faktisk hele vejen op igennem enevælden og blev først ændret ved indførelsen
af den danske grundlov i 1849 hvor demokratiet og velfærdsstaten blev stadfæstet. (Balling &
Lindhart, 1979, s. 114)
To regimente læren var uden tvivl en af de allervæsentligste ideer hos Luther. Og selvom det ikke
var det første han udviklede rent offentligt, ses det som en rød tråd og noget han arbejdede ud
fra. Det er eksempelvis tydeligt at se i kirkeordinansen, at læren har haft en væsentlig betydning. I
punkt 5 står der: ”Der må være nogen (biskopperne) som kan fastholde kirkens tjenere på deres
embede og se til, at alle ting går ordentligt og ret alle vegne.” Nu var der ikke rigtig nogen
kirkeordinans for den katolske kirke, men ifølge Luther var det væsentlige i biskoppernes embede
netop det samme som i kirkeordinansen. Den katolske kirke havde så selv tilføjet al den hellighed
der var ved disse personer. Det tidligere brugte citat ”Selv konfirmerer de (biskopperne) imidlertid,
indvier klokker, altre og kirker, hvilket hverken er kristelig eller biskoppelig gerning, men opdigtet
af dem selv. De er forskruede, forblindede komedianter” (Luther, Skrifter i udvalg, IIII, s. 57)
Biskopperne havde altså påtaget sig en masse gerninger som de anså som væsentlige, og glemte,
ifølge Luther, hvad det hele drejede sig om - læren! Det gør Luther her op med, og læren bliver sat
i højsæde og biskopperne sat på plads.
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 13
Bilag 2
Bilag 2 viser et maleri på alterbordsforsiden i Torslunde kirke. Maleriet er fra 1561 og altså malet
efter reformationen. Det er helt tydeligt, at Luthers tanker kommer til udtryk på maleriet. Det
første man får øje på, når man kigger på billedet er Jesus på korset, som er placeret øverst i
midten af billedet. Her kan vi se at Jesus er placeret i centrum, og er et tydeligt symbol på, at intet
er vigtigere end Jesus.
At troen på Jesus er det vigtigste i protestantismen ses altså på placeringen af Jesus figuren, den er
kernen i billedet. Og Jesus er kernen i troen. Alt i kirkerummet peger på Jesus. Der er de to
knælende der får nadver, barnet som bliver døbt, øjnene og pegefingeren på prædikanten peger
direkte på Jesus (markedet med linjer på billedet under). Et helt billedligt eksempel på Luthers
teori om Jesus alene.
Under Jesus står der på hver side en præst og uddeler nadveren. De står begge med ryggen til
korset, men dem de giver nadveren til knæler foran dem med foldede hænder og har derfor front
mod korset, som en tak og tilbedelse af Jesus. At kirkens tjenerne står vendt mod menigheden og
uddeler nadveren kan tolkes som at de deler ud på Jesu vegne. Nadveren er et af de 2
sakramenter i protestantismen, i modsætning til hele 7 sakramenter i katolicismen (dåb, nadver,
konfirmation, bod, ægteskab, præstens indvielse og den sidste olie) Sakramente, der betyder
hellig handling, er en del af kernen i kristendommen for Luther og dette kommer klar til udtryk på
billedet. Problemet med sakramenterne i katolicismen er, at man som præst ikke må være gift.
Det vil sige at det aldrig vil være muligt for noget menneske at modtage alle 7 sakramenter
igennem hele livet. Én gang katolsk præst, altid katolsk præst, det kunne man aldrig slippe af med
igen. Én gang gift, altid gift. Det kan godt være lidt tankeopvækkende at man ikke var i stand til at
modtage alle af Guds hellighandlinger. Det fik Luther lavet om på, og for at et sakramente er et
sakramente, skal der, ifølge Luther, indgå et guddommeligt element. Et element der skal være
givet og velsignet af Gud. Dette var der ifølge Luther kun belæg for i dåben og nadveren. Luther så
også boden som en vigtig handling, men han manglede dog et element som kunne gøre det til et
sakramente og det blev det derfor aldrig i protestantismen. At maleriet er fra efter reformationen
kan også ses på hvordan nadveren udføres på billedet. I katolicismen kunne man kun få vinen, hvis
man var indviet præst. Almindelige folk kunne altså kun få brødet. Her modtager menigheden
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 14
begge dele og det er derfor tydeligt et protestantisk billede. Altså er der fat i det almene
præstedømme med teorien om at alle der er døbt er præster, og er derfor værdige til at modtage
hele nadveren, i forhold til katolicismen hvor kun indviede præster modtog vinen.
Luthers tanker kommer altså tydeligt til udtryk her ved markering af Jesus alene i centrum og for
alles blik, med de to sakramenter dåb og nadver. At prædikenen er tydeligt afbilledet viser en
markering af lærens centrale placering. Her kommer altså både nåden i form at sakramenterne og
troen og skriften alene i form af prædiken til udtryk. Tydelige Lutherske tanker, hvor det almene
præstedømme er dominerende.
Bilag 3
I bilag 3 har vi en akvarel fra en stambog fra ca. 1566. Altså igen efter reformationen var
gennemført. Dette billede formidler to regimente læren. Med det guddommelige, det verdslige og
det åndelige regimente. Billedteksten fortæller os, at vi øverst ser, gudinden for retfærdighed,
Justitia. Hun er oprindeligt fra græsk mytologi og det kan selvfølgelig skabe undren, at man på en
så klar skitsering af to regimente læren vælger at sætte Justitia øverst. En mulig tolkning kunne
være, at vi har at gøre med ærkeenglen Mikael, som også er kendt for at væge folk for deres
ugerningen, men han er dog ikke kendt med et sværd. At det er den græske mytologi behøver ikke
at have anden betydning end at Justitia er symbol for retfærdighed – et symbol som stadig bruges.
Justitia overvåger de to regimenter, som her er illustreret med en kirkelig person, en biskop
muligvis, og, at bedømme på kronen, en konge. At retfærdigheden skal overvåge eller være
afgørende kan tolkes på flere måder. Dette kan være et udtryk for opgøret med kirkens magt, at
gejstlige ikke har ubetinget magt, men at retfærdigheden skal råde. Det kan også være en
påmindelse om, at vi alle skal dømmes og derfor at retfærdigheden skal ske fyldest. En anden
mulig tolkning i tråd hermed kunne være, at vi hver især skal stå til ansvar overfor den store
retfærdighed. Nederst har vi bonden som lever under disse regimenter. Kirken er selvfølgelig det
åndelige regimente og kongen er det verdslige. Men bibel og kors i hånden kan vi se, at her er
troen på Jesus nok til at leve rigtigt. I det åndelige regimente er der ikke brug for magt. Med
sværdet i hånden yder kongen retfærdighed ved at straffe folk, der har gjort noget forkert. Der er
altså her en klar afgrænsning mellem det åndelige og det verdslige regimente. Begge er under
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 15
Gud, og begge er styret af Gud, men de skal nå ud til folk på forskellige måder. Et tydeligt og
konkret udtryk for Luthers to regimente lære der udtrykkes billedligt og klart.
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 16
Definition:
Et åndeligt klima er et meget bredt og udefineret begreb. En vurdering heraf vil derfor være svær
at give uden at vide, hvad præcis man kigger efter. Jeg definerer i denne opgave derfor det
åndelige klima som den generelle trosopfattelse hos folket. Jeg vil eksempelvis kigge på, om all nu
var protestantiske i en Luthers form, eller hvordan den generelle trosopfattelse og -dyrkelse
udviklede sig efter påvirkningen af reformationen.
Folkets baggrund for reformationen
Reformationstanken startede med Luther, men mange andre teologer udviklede deres egne
teorier med Luthers tanker som baggrund. At pavedømmet var forkert, var alle disse enige om,
men at protestantismen var korrekt var de ikke enige om. Rent økonomisk havde kongen nu fået
en masse nye indtægter efter reformationen. Alle bispernes godser fik kongen, og også deres del
af kirkeskatten. Faktisk tredoblede reformationen næsten krongodset og gav altså kongen mange
flere midler end før. Dette lagde grund for enevældets indførelse i 1660. (Balling & Lindhart, 1979,
s. 121)
Hvad angik menigmanden i Danmark var det en meget forvirrende periode. Folk havde stadig
katolicismen siddende i sig, hvilket kom til udtryk ved bl.a. den katolske billed- og helgendyrkelse.
Rejser til de hellige steder og at man havde svært ved at forstå den pludselige ændring i
sakramenterne. (Balling & Lindhart, 1979, s. 123) Dette viser tydeligt, at bønderne slet ikke havde
forstået reformationen og Luthers tanker. Dette kan opfattes som, at bønderne ikke havde noget
rigtig kendskab til protestantismens teologi. At man som bonde støttede reformationen tyder på,
at de levede i det håb, at man måske kunne få del i biskoppernes rigdom og jord. Bønderne ejede
næsten intet jord selv, og var derfor tvunget til at arbejde på biskoppernes jord til en ringe løn.
Desuden betalte bønderne også kirkeskat, hvoraf en del gik lige i lommen på biskopperne. Der
var altså med reformationen også håb om en skattelettelse for bønderne. Det var altså nok mere
en økonomisk hensigt bønderne havde til at støtte reformationen i begyndelsen. (Balling &
Lindhart, 1979, s. 103)
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 17
Overtro og Hekseafbrændinger:
Overtroen hos bønderne levede også upåvirket videre efter reformationen, og man var bange for
at blive besat af djævlen. Man lærte jo i kirken, at djævlen var tilstede, og at han kunne besætte
folk. Der står også i bibelen, at mennesker kunne gå i ledtog med satan, og ifølge Bibelen skulle
sådanne personer dræbes.
Hekseafbrændinger, der i perioden efter reformationen, begyndte at blive hyppige, taler sit
tydelige sprog om folkets opfattelse af overtro. Kirken var muligvis reformeret, men det var
sindene hos befolkningen ikke. Hvis der skete noget skidt for dig eller din familie, eksempelvis i
form af dårlig høst, et skibsforlis eller anden ulykke, var begrundelsen noget ond og overnaturligt.
Folk manglede nogen at give skylden for deres ulykke. Hekse og troldkarle blev den periodes
syndebukke. Det at troen på hekse voksede så pludseligt siger helt klart noget om folkets tro på
det okkulte og dermed hele det åndelige klima. Det tog folk noget tid at tage imod
protestantismen som folkereligion, og man kunne ikke lukke alt overtroen ude. Det er også en
meget naturlig reaktion, når man har støttet sig op af det okkulte og Gud så længe, at man så ikke
kan ændre gammel vane med det samme. At tro på Gud var helt normalt i den periode. At sige, at
man troede på Guds eksistens var det samme som at sige, at man troede på tyngdeloven. Troen
på Gud var helt naturlig. Samtidig havde man også det okkulte at støtte sig op ad. Når man som
ved reformationen forsøger at reformere folkets tro på Gud og dermed ændre og fjerne deres
normale opfattelse af Gud, mangler folk deres gamle Gud at støtte sig til. Derfor hældes der mere
til gammel sædvane ved at tro på det okkulte, ved at lade dette blive primært. Selve det at have
brug for en syndebuk i samfundet, var ikke kun noget folket havde brug for i den periode. Vi kan
bare kigge få år tilbage på Hitler regimets holocaust, hvor en hel nation gjorde jøder til
syndebukke og forfulgte og dræbte dem. Selv i dag har vi syndebukke. Man kunne godt kalde
vores udlændinge for vores samfunds syndebukke, primært pga. den diskurs der er blevet pålagt
dem i vores medier. Integration er blevet en negativ ting, selvom vi kan se at flere og flere
indvandrere kommer på arbejdsmarkedet og er en del af samfundet.
Teologisk uoverensstemmelse fører til overtro.
Bøndernes tros liv var efter reformationen ved at gå i opløsning. At bønderne slet ikke fik det ud af
reformationen som de havde håbet på er også en vigtig faktor. De havde satset på at ved at støtte
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 18
reformationen, kunne de få både mere jord og lavere skatter. At det var protestantismen der
skulle blive reformationsbevægelsen vidste man heller ikke før Christian d 3. kom til magten.
Bønderne havde hørt om reformationen, men kendte ikke teologien. Bønderne ville gøre oprør, at
det blev protestantismen de støttede var i virkeligheden et tilfælde. Det væsentlige for dem var at
skaffe sig af med katolicismen. (Balling & Lindhart, 1979, s. 103) En anden vigtig faktor i det var
også de mange forskellige udviklinger som reformationen havde bragt med sig. Her tænkes der
specielt på den teologiske front. Der var protestantismen som oprindeligt blev indført, men der
var også mange sidespring som fik indflydelse på landet. Hvad skulle man som menigmand støtte?
Hemmingsen var stor tilhænger af Melanchthon som arbejde tæt sammen med Luther, men som
med tiden ændrede holdning i forhold til Luther. Melanchthon havde et andet menneskesyn end
Luther, og var ikke helt enig i alle teologiske spørgsmål. Melanchthons ønske, trods hans
uenigheder med Luther, var ikke et brud med Lutheranerne med så helst en fælles kirke med
overensstemmelse frem for et decideret brud. Hemmingsen forkastede dog Luthers lærepunkter
inden for nadveren med tiden. Da Hemmingsen var lærer på universitetet påvirkede hans
personlige holdninger hans elever. Dette bredte sig videre ud i præstestaben, ved universitet og i
latinskolerne. At præstestaben var påvirket betød også, at de folk præster prædikede for også blev
påvirket. Det vil naturligvis skabe forvirring hos folk, at holdningerne hos præsterne var forskellige,
og at det på visse punkter var i strid med katekismen. Hvis noget var i strid med katekismen, var
det også i strid med kirkeordinansen. Hvis man strider mod kirkeordinansen, så er man jo imod det
der skete under reformationen. Så nu hvor der burde være klare retningslinjer, af ordinansen, for
hvad kirken skulle bygge på var der allerede forvirring. Igen bliver menig manden forvirret og går
derfor tilbage til gammelskik ved at klamre sig til overtroen.
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 19
Luthers ideer og tanker havde stor indflydelse på reformationens forløb i Danmark, men mange
politiske faktorer spillede også ind og påvirkede samfundet. Analysedelen med billederne og
kirkeordinansen giver et billede af hvordan Luthers tanker blev ført ud i samfundet eksempelvis i
form af at, valget af kirkens tjenere blev demokratiseret og tanken om det almene præstedømme
vandt indpas. Dog tog udvikling ikke helt den drejning der var Luthers hensigt med reformationen
– at hjælpe menig manden til frelse gennem den rette lære. Flere reformationens grupper
begyndte at bryde frem og skabte forvirring blandt folket. Derfor vandt overtroen hos folk nu
indpas, fordi de ikke kunne støtte sig til katolicismen mere, og dette er eksempelvis
hekseafbrændingerne et billede på. I det hele taget gik alt ikke som forventet lige efter
reformationens gennembrud i Danmark. De beslaglagte bispegodser blev tilføjet krongodset og
kongen overtog bispernes del af kirkeskatten. Det lagde grund for enevældets indførelse i 1660.
Bønderne støttede reformationen på baggrund af en forventning om bedre økonomiske forhold,
og ikke af teologiske grunde. Reformationen gik ikke som eksempelvis Luther havde tænkt sig. I
virkeligheden blev der kæmpet for at få folk reformeret. Én ting er at kirken bliver reformeret, en
anden ting er de folk der kommer i kirken. At ændre tankegang, adfærd og grundlæggende syn hos
en befolkning sker ikke på én nat. Det er derfor relevant som i denne opgave at hæve blikket og
kigge minimum en hundrede års periode frem. Det kunne endvidere være interessant at udvide
blikket endnu mere og føre studiet videre frem til i dag for at undersøge hvordan den Lutherske
tankegang har påvirket folkets tanker og det åndelige klima frem til i dag.
Det kan konkluderes at hensigterne og visionerne for reformationen indledningsvist var korrekte,
fra et protestantisk synspunkt, og tankerne bag udviklingen var hensigtsmæssige. Måden hvorpå
det blev udført i Danmark stemmer langt på vej overens med Luthers hensigter. Noget gik galt.
Almen mand støttede reformationen uden at kende teologien bag den. Men støttede snarere af
personlige og økonomiske hensigter. Menig mand blev forvirret, dermed vandt overtroen yderlig
frem. Det åndelige klima blev altså ikke som forventet.
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 20
Martin Luther was the principal character of the reformation. He started it all. In this paper I have
worked with Luther’s ideas as my ... I have analyzed the Danish “church ordination” and two illus-
trations by looking at whether they were in harmony with Luther’s thoughts and ideas and how
Luther’s ideas were accomplished in Denmark. I have discovered that his ideas and how the
reformation was accomplished over all matches each other.
But, after having evaluated the spiritual climate of the Danish population, it shows that the church
may have been reformed, but the minds of the people were not. Burning of witches became more
and more usual after the reformation. This was probably due to the people not understanding the
theology behind the reformation. The farmers, who had been supporting the reformation in the
first place, had probably only been supporting it because they were hoping it would help them
financially They had been hoping to get some of the land from the estate the king confiscated
from the bishops, and a tax relief in the Church tax Unfortunately, for the farmers, the king kept all
the estates and simply took the bishops' part of the Church tax This lay the foundation for the in-
troduction of the absolute monarchy in 1660. The farmers were disappointed in the reformation,
and with Catholicism gone they used the only thing left they knew: superstition
Reformationen
11/12-2009 – 18/12-2009
Side 21
Luther, Martin. (I). Skrifter i Udvalg. Institut for dansk kirkehistorie.
Luther, Martin. (II). Skrifter i Udvalg. Institut for dansk kirkehistorie.
Luther, Martin. (III). Skrifter i Udvalg. Institut for dansk kirkehistorie.
Luther, Martin. (IIII). Skrifter i udvalg. Institut for dansk kirkehistore.
Balling, J., & Lindhart, P. (1979). Den nordiske kirkes histore. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Bechmann, H. (1975). Kirkehistorieiske konfrontationer. (V. Christensen, H. Fogde, & K. Jensen,
Red.) København: Nyt nordisk forlag - Arnold Busck.
Lerfelt, S. (1967). Lutherbogen. København: Lohses Forlag.
Tomlin, G. (2003). Luther og hans verden. Oxford: Lohses Forlag.
Wittendorff, A. (2003). Danmarkshistorie (Årg. 7). Gyldendal & Politiken.