[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
1 af 23
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 1
Abstract ............................................................................................................................................................. 2
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
1. Redegør for fænomenet medialisering af politisk kommunikation .............................................................. 3
1.1 Den massemedierede politiske kommunikation ..................................................................................... 3
1.2 Medialisering af den politisk kommunikation ......................................................................................... 4
2. Retoriske analyser af udvalgte taler fra præsidentkampagnen i USA 2008 og sammenligning med ældre
taler. .................................................................................................................................................................. 5
2.1 Barack Obamas sejrstale, 4. november 2008, Grant Park, Chicago, Illinois ............................................ 5
2.1.1 Første del: Vi vandt… Forandring! .................................................................................................... 5
2.1.2 Anden del: Tak til befolkningen, familien og kollegaer .................................................................... 6
2.1.3 Tredje del: Udfordringer ................................................................................................................... 7
2.1.4 Fjerde del: Amerikanernes historie og afslutning på talen .............................................................. 7
2.1.5Delkonklusion: ................................................................................................................................... 8
2.2 Barack Obamas race tale d. 18 marts, Philadelphia, Pennsylvania ......................................................... 8
2.2.1 Delkonklusion: ................................................................................................................................ 10
2.3 Barack Obamas A change we believe in, 3. november 2007 ................................................................. 10
2.3.1 Delkonklusion ................................................................................................................................. 12
2.4 Konklusion på Barack Obamas 3 taler: .................................................................................................. 13
2.5 John F. Kennedys åbningstale d. 20. januar 1961 ................................................................................. 14
2.5.1 Delkonklusion ................................................................................................................................. 15
2.6 Sammenligning af Barack Obama og John F. Kennedys retoriske teknikker baseret på de taler, jeg har
analyseret .................................................................................................................................................... 15
3 Diskussion om udviklingen i den politiske kommunikations konsekvenser for demokratiet i USA ............. 16
3.1 Introduktion til Jürgen Habermas teori om den kommunikative handlen ............................................ 16
3.2 Diskussion . ............................................................................................................................................ 17
3.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 20
4 Samlet konklusion......................................................................................................................................... 21
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
2 af 23
Abstract
I have focused on the whether the democracy in USA suffers or gains from the development in the political
communication. The political communication has especially in the last 10-15 years developed and the cir-
cumstances have altered the role of the media and the politicians’ approach. In this paper I will investigate
how Barack Obama uses the rhetorical techniques and how he appeals to the listeners. With that in mind I
will discuss the consequences of the development in the political communication for the democracy in USA.
To figure out which figures of speech Barack Obama uses I’ve made a rhetorical analysis of three repre-
sentative speech, compared the rhetorical techniques and compared the way he appeals to the listener in
the three speeches. The discussion part involves Jürgen Habermas’ theory about communicative conduct
and I use it to make a theoretically approach to whether the democracy suffers or gains. My results are that
Barack Obama is very persuasive and inspiring in his speeches and he appeals mainly to the feelings of his
listeners, pathos. His techniques are venerable and they are similar to the techniques that the ancient
Greeks and Romans used. So he has taken the very best orators as his tutors. The democracy doesn’t suffer
from the development in the political communication and the theory of Jürgen Habermas appears to en-
counter a bit of validity problems in the USA because of the idol worship of Barack Obama.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
3 af 23
Indledning
Det amerikanske valg anno 2008 var historisk af flere grunde. Den mindst populære præsident af alle skulle
overlade det Ovale Kontor til sin efterfølger, demokraten Barack Obama. Barack Obama gjorde enhver tale
ekstraordinær, men hvordan gjorde han det. Hvordan mobiliserede han et helt segment af den amerikan-
ske befolkning til at stemme? Hvad skete der med demokratiet i USA – blev det svækket af tom retorik eller
styrket af engagement og inspiration? Det vil jeg nu undersøge ved at analysere retorikken i 3 repræsenta-
tive taler af Obama og sammenligne deres stil med John F. Kennedys. Med den viden i klar erindring vil jeg
inddrage Jürgen Habermas’ teori om den kommunikative handlen og diskutere hans synspunkter i forhold
til demokratiet. Endvidere vil jeg diskutere mig frem til om demokratiet i USA er blevet svækket kontra
styrket af Obama og den politiske kommunikations udvikling.
1. Redegør for fænomenet medialisering af politisk kommunikati-
on
Politisk kommunikation er et bredt begreb og kan foregå på mange måder. I den følgende redegørelse har
jeg udelukkende fokuseret på den massemedierede kommunikation. Det er den kommunikation, hvor en
politisk aktør snakker til et stort udefinerbart publikum fx gennem radio, tv eller aviser. Kendetegnende ved
denne form for kommunikation er, at publikum ikke kan svare tilbage; det resulterer i en monolog i stedet
for en dialog.
1
For at være i stand til at redegøre for fænomenet medialisering af den politiske kommunika-
tion vil jeg først kort redegøre for den massemedierede kommunikation.
1.1 Den massemedierede politiske kommunikation
Brian McNair, en engelsk medieforsker, definerer den politiske kommunikation som ”formålsbestemt
kommunikation om politiske emner”. Der er tre instanser i den politiske kommunikation: De politiske aktø-
rer, medierne og borgerne. Den politiske kommunikation begynder med, at de politiske aktører vil påvirke
befolkningen i en given sag, fx op til et valg, og det gør de ved at optræde og kommunikere i medierne.
Borgerne er også i stand til at tilkendegive deres holdning og mening til et politisk emne ved at deltage i
den offentlige debat, fx gennem læserbreve i Jyllandspostens og Politikens debatsektioner, og blogge på
internettet. Borgernes ultimative meningstilkendegivelse er selvfølgelig, når der er folkeafstemning. Medi-
erne er berøringsfladen mellem de politiske aktører og borgerne, men de fungerer ikke kun som en arbejd-
som budbringer. Dvs. de ikke blindt formidler kommunikationen, men selektivt udvælger hvad de synes er
1
Finn Rasmussen, Massemedier og kommunikation, Columbus 2007 pp. 22-23
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
4 af 23
vigtigt og interessant; desuden kan de også give deres egne politiske dagsordener spalteplads. ”… medierne
er både arena og aktør”, er den mest præcise måde at beskrive deres rolle i den politiske kommunikation
på
2
.
Kampen om mediernes gunst er en dyst mellem hvilken politisk aktør, der besidder de bedste kom-
munikative egenskaber og slagord
3
.
1.2 Medialisering af den politisk kommunikation
Medialisering af samfundet går ud på, at de politiske aktører tilpasser deres handlinger og kommunikation
efter de spilleregler massemedierne praktiserer. Politikeren optræder blandt mennesker, som han eller hun
har hjulpet gennem sin politik og sætter sig selv i scene som en venlig og effektiv politiker, i stedet for som
tør og arrogant. Den politiske kommunikation har fået en slags overfladisk ”make over”, og det resulterer i,
at medierne favoriserer og tilgodeser den politiker, der formår at formulere sig i enkelte slagkraftige sæt-
ninger. Medierne går ubestridt efter sensationen og konflikten, altså de nyheder, der matcher nyhedskrite-
rierne, og det udmønter sig i, at medierne fastsætter præmisserne for, hvem der får tid i medierne. Det,
medierne gør, er, at, de konkretiserer, forenkler, intensiverer, polariserer og personificerer den politiske
nyhedsstrøm, de får fingrene i. Drama og underholdning er nu også blevet en del af den politiske medie-
dækning i kraft af live transmitterede debatter mellem statsministerkandidaterne fra socialdemokraterne
og venstre. Politik skal være spændende, også på tv.
4
Debatten mellem de politiske aktører er blevet redu-
ceret til en nævekamp, hvor de snarere skændes end diskuterer. Sætninger som: ”Det er jeg enig med dig
i”, eller ”det kan jeg godt følge dig, det er mig der har taget fejl”, forekommer aldrig
Medialiseringen har gjort, at de politiske aktører har professionaliseret deres tilgang og forhold til
medierne. Det er en erkendelse af vigtigheden af et godt og gensidigt sammenspil med medierne. Toppoli-
tikere trænes til at sætte sort på hvidt i interviews og udtrykke sig i krystalklare one-liners.
Medierne kan en gang i mellem sætte den politiske dagsordenen ved at fokusere på et bestemt em-
ne, som politikerne tvinges til at tage stilling til og i sjældne tilfælde formulere en lovgivning om. Dog, på-
virkes borgernes holdning over en lang tidsperiode ikke af mediernes vinkling af en given sag, men over en
kort tidsperiode kan mediernes negative eller positive holdning ændre den generelle holdning i befolknin-
gen. Det fører til symbolpolitik. Symbolpolitikken er for politikeren, der er i knibe og vil vise handlekraft.
Politikeren udformer derfor en lovgivning på et område kun baseret på mediernes dækning og ikke på en
grundig og valid undersøgelse af problemets omfang og identitet.
2
Ibid pp. 26-27
3
Finn Rasmussen, Massemedier og politisk kommunikation, Columbus 2007, p. 32
4
Ibid pp. 40-42.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
5 af 23
At besidde en besnærende og slagkraftig bredsidde i den politiske kommunikation med medierne er vigtigt
for toppolitikerne. Symbolpolitikken og den kvasimedieret kommunikation er dønningerne efter medialise-
ringen af den politiske kommunikation.
2. Retoriske analyser af udvalgte taler fra præsidentkampagnen i
USA 2008 og sammenligning med ældre taler.
Barack Obama var en relativ ukendt politiker, indtil han 2007 valsede ind på den politiske scene med et
retorisk talent, der bragede ud gennem højtalerne til hele USA’s befolkning, krydsede Atlanten og trylle-
bandt den medialiserede danske presse. Den danske presse fik den gode historie om den sorte mand, der
som barn rejste fra sult og problemer i Kenya til USA og blev præsidentkandidat, og Barack Obama passede
som fod i hose til mediernes krav om budskab om struktur. Kogt ned og simplificeret til en kort universal
sætning: ”Han er sort, veltalende og selve indbegrebet af den amerikanske drøm”.
Jeg vil nu lave en retorisk analyse af et ud par udvalgte taler af Barack Obama og sammenligne med
en ældre tale af John F. Kennedy. De taler, jeg har udvalgt, er Obamas sejrstale d. 4. november i Chicago,
Obamas tale om racediskrimination i Philadelphia d. 18. marts og Obamas tale ”A change we believe in”
den 3. november 2007. Jeg har valgt John F. Kennedys åbningstale i 1961 som den ældre tale, jeg vil sam-
menligne Obamas retorik med. Jeg har læst, hørt og set rigtig mange taler af Barack Obama, før jeg fandt
frem til disse tre taler. De er grundigt udvalgt ud fra devisen, at de skulle repræsentere alle Obamas taler. I
sejrstalen er der reelt ikke noget på spil, Obama har vundet og skal i teorien ikke overbevise nogen med sin
retorik. Race talen blev han af ydre omstændigheder tvunget til at holde, og her var der stemmer og anse-
else på spil. ”A change we believe in” er en meget idealistisk tale, og her kommer Obamas retorik virkelig til
sin ret, fordi han skal overbevise folk om, at det er ham de skal stemme på.
2.1 Barack Obamas sejrstale, 4. november 2008, Grant Park, Chicago, Illinois
Barack Obama holdte sin sejrstale i den by, han først proklamerede, at han ville stille op som præsident-
kandidat i. Hele Grant Park summer af stor ekstatisk forventning om, hvad deres kommende Præsident
Barack Obama vil sige. Sproglige virkemidler gør talen en fryd at gennemgå på det retoriske plan, og jeg vil
nu analysere talen, Obama bjergtog sit publikum med.
2.1.1 Første del: Vi vandt… Forandring!
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
6 af 23
”It’s been a long time coming, but tonight… change has come to America,” er en essentiel sætning og yderst
tvetydig. Forandring er endelig kommet til Amerika denne sejrsrige aften. Men, hvad mener Obama med
long time comming; er det Bushs tid på tronen, der endelig er forbi, er det demokraterne, der igen indtager
det hvide hus, er det en farvet mand på den mægtigste post i hele verden, eller referer han blot til en ben-
hård og udmarvende valgkamp? Fortolkningsmulighederne er mange, men den altafgørende fællesnævner
for den flertydige sætning er, at, i dette skelsættende øjeblik, er ventetiden ovre.
De retoriske teknikker er primært tricolon, anaphora, epiphora
5
og metaforer. Tricolon bruger han i første
afsnit, hvor han siger: ” who still… who still… who still…,” og det er også en anaphora, da det er de samme
ord, der bruges i begyndelsen af sætningen. ”… put their hands on the arc of history and bend it once more
toward the hope of a better day,” er en smuk metafor, der taler til følelserne og levendegør fornemmelsen
af at forandre historien for at få en lys og god fremtid. Desuden taler han om, at forene Amerika, ligesom
Abraham Lincoln gjorde i talen the Gettisburg Address.
Påstanden i første del af talen er, at apatien og ventetiden er over, og der er tid til forandring i Wash-
ington og resten af USA. Appelformen etos er den han primært anvender i første del at talen, da han hen-
vender sig til folkets overbevisning om, at forandring i Amerika er nu ikke blot et flygtigt håb, men en reali-
tet. Belægget beror primært på Obamas etosappel og hele hans valgkamps mantra med forandring.
2.1.2 Anden del: Tak til befolkningen, familien og kollegaer
Retorisk gør Obama det, at han gør det muligt for publikum at identificere sig med Joe Biden, idet han for-
mulerer sig således, at Joe Biden fremstår som en almindelig mand fra Delaware. Den historiske kobling til
Abraham Lincolns Gettysberg Address
6
er umiskendelige og den subtile brug af historiske referencer hen-
vender sig til amerikanernes fædrelandskærlighed. At han bruger et kendt Abraham Lincoln citat uden at
nævne Lincoln resulterer i en intimitet mellem Obama og publikum, i det publikum godt ved hvem Obama
referer til, uden Obama nævner Lincoln. Igen er tricolon en betydelig del af det retoriske repertoire, som
Obama viser en behændig omgang med.”… began in the backyards of Des Moines and the living rooms of
Concord and the front porches of Charleston,” er igen en tricolon og allitteration, men det jeg vil sige med
citatet er, at Obama tit og ofte slår ned på kendetegnende lokaliteter over hele Amerika.
5
http://grammar.about.com/, her er forklaringer på de tre retoriske teknikker. Det bedste eksempel på tricolon: ”Ve-
di, veni, vici” , Cæsar,
6
And proved that two centuries later, a government of the people, by the people and for the people has not perished
from the Earth. This is your victory”.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
7 af 23
De stilistiske og sproglige virkemidler udstråler en aura af intellekt og kendskab til Amerikas historie,
som resulterer i etosappel. Patos og logos er vævet smukt sammen, og er på skift den mest fremtrædende
appelform, i det Obama appellerer til tilhørernes følelser, når han bl.a. andet taler om sin døde bedstemor,
og hvordan de frivillige har kæmpet en brav kamp gennem hele kampagnen. Logos bruger Obama i sam-
menhæng med afsnittene om McCain og sine kollegaer. Her appellerer han til tilhørernes fornuft ved at
formulere sig i sætninger, der af alle tilhørerne opfattes som korrekte, altså logiske.
2.1.3 Tredje del: Udfordringer
De to nye retoriske værktøjer Obama trækker ud af værktøjskassen er en metafor
7
, der visualiserer og kon-
kretiserer en abstrakt udfordring, så folket får en fornemmelse af, at de kan løse problemet. Og Obama
bruger også den teknik, der hedder antonomasia, idet han henviser til George Bush med en sætning
8
, dog
uden at nævne ham velvidende, at publikum er klar over hvem Obama hentyder til. Det skaber intimitet og
intern forståelse mellem Obama og modtagerne af talen. Påstanden er, at finanskrisen kun kan løses, hvis
det amerikanske folk står sammen som et folk, en nation og i fællesskab yder den enorme arbejdsbyrde,
der skal til for at kæmpe sig ud af krisen. Der er intet belæg, idet der ikke er nogen konkrete forslag til,
hvad der skal til for at bryde krisens jerngreb om den amerikanske økonomi. Belægget er nærmere en ny
påstand om, at der vil blive handlet på folkets vegne. Den dominerende appelform er etos, da Barack Oba-
ma appellerer til tilhørernes tro på ham som det rigtige valg, og deraf må Obamas løsningsforslag til finans-
krisen være det rigtige. Han henvender sig også til amerikanernes følelser, patos, når han beder dem om at
stå sammen og kæmpe som et folk og vise, at USA kan rejse sig som fuglen Fønix fra finanskrisens aske.
2.1.4 Fjerde del: Amerikanernes historie og afslutning på talen
De stilistiske virkemidler i denne tale er epiphora, tricolon, antonomasia. Epiphora-teknikken er ekstra
fængslende, i det det er sætningen, der har haft samme betydning for Obamas valgkamp, som den Olympi-
ske flamme har får de Olympiske Lege: ”Yes, we can”, som er afslutning for fem afsnit i træk. Det er desu-
den en sætning publikum jubler med på, så det er et usynligt bånd mellem Barack Obama og publikum.
Antonomasia bruger Obama, i det han gør brug af frasen: ”The preacher from Atlanta,” om Martin Luther
King. Igen er publikum udmærket klar over, hvem Obama hentyder til, og det skaber denne interne intimi-
tet og forståelse mellem Barack Obama og publikum.
Det historiske perspektiv fungerer som et godt struktureret belæg for hele påstanden om, at foran-
dring endelig er kommet til Amerika. I den kontekst Obama fremfører belæggene, fremstår de som væren-
7
”The road ahead will be long. Our climb will be steep”
8
”But I will always be honest with you about the problems we face”.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
8 af 23
de udelukkende amerikanske fortjenester og sejre, men fx, at kvinderne, og senere de sorte med Martin
Luther King som flagskib, fik stemmeret, var ikke kun en amerikansk begivenhed. Kvinderne og sorte fik
også stemmeret i Danmark. Dog, så påvirker det ikke belæggenes validitet, idet hjemlen, broen mellem
påstand og belæg, er så stærk i den amerikanske mentalitet: Kan vi (USA) besejre Hitlers Tyskland og indfø-
re demokrati for 24 år senere at sende den første mand til månen, så kan vi klare alle udfordringer og løse
alle problemer. Appelformen i dette historiske afsnit er talen er en overbevisende cocktail af logos, patos
og etos. De amerikanske triumfer har jo fundet sted, så det er logiske og korrekte afsnit, og samtidig er
retorikken og den måde, Obama fortæller disse fakta på, formet således, at det taler til amerikanernes
umiddelbare følelser som fædrelandskærlighed og stolthed over at være amerikaner, altså patos. Etos er
indblandet i den grad, at Obama nyder stor troværdighed, og uden den troværdighed ville de andre appel-
forme falde til jorden.
2.1.5Delkonklusion:
Argumentationsformerne har Barack Obama dyb indsigt i, idet han på fornem og overbevisende facon har
struktureret talen, så påstanden introduceres i begyndelsen, mens belæggene samler kraft i midten og
slutningen af talen. Hjemlen er implicit rodfæstet i de positive begivenheder og triumfer i amerikansk histo-
rie Barack Obama pointerer. Argumentationen er altså vandtæt. De stilistiske virkemidler er citater fra an-
dre veltalende berømtheder, såsom Abraham Lincoln og Martin Luther King, og Obama bruger meget tek-
nikkerne tricolon, epiphora og anaphora til at forstærke budskabet. De teknikker er simple hver for sig men
kombineret på korrekt vis kan de gøre en tale historisk, og Obama benytter dem med stor overblik på kryds
og tværs af hinanden. Via metaforer skaber Obama en visuel platform, der udfordringen mere håndgribe-
ligt, og sådan er de retoriske teknikker alle med til at underbygge og forstærke Obamas påstand.
I talen appellerer Obama både til tilhørernes intellekt og spontane følelser samtidig med, at han i
kraft af sin troværdighed, overbeviser tilhørerne om, at argumentet holder. Barack Obama jonglerer der-
med elegant med de tre appelformer logos, etos og patos, og sætningen, der har defineret Obamas præsi-
dentkampagne, ”Yes, we can”, er det ultimative eksempel på en succesfuld etosappel, der kun virker, fordi
Obama nyder så stor opbakning og troværdighed blandt befolkningen. Et andet retorisk og politisk klogt
trick er, at Barack Obama tildeler sejren til befolkningen, sidestiller sig med befolkningen og udviser en yd-
myghed overfor jobbet som præsident, der munder ud i, at befolkningen føler, at en stemme på Barack
Obama ikke bare var en stemme på Obama, men en stemme for forandring for et samlet USA.
2.2 Barack Obamas race tale d. 18 marts, Philadelphia, Pennsylvania
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
9 af 23
Omstændighederne til denne tale var, at Barack Obamas tidligere præst havde ytret sig offentligt i racedis-
kriminerende og forhadte vendinger om den hvide befolkning i USA. Befolkningen krævede en tale, der tog
hånd om problemet, og Barack Obama indfriede forventninger så det gav genlyd over hele USA. Hovedte-
maet er racediskrimination, men på en betagende og forstandig måde drejer han talen over på mere speci-
fikke emner som sundhedssystemet, uddannelse og ulighed – kampagnesnak om man vil.
Jeg vil nu undersøge, hvilke retoriske virkemidler Obama benytter for at overbevise befolkningen om sit
forhold til Jeremiah Wright, og hvilke retoriske virkemidler han bruger til at skildre racediskriminationen.
I forhold til Jeremiah Wright beskriver Obama ham som en den personlige præst i 20 år, der har
viet ham og Michelle Obama samt døbt deres to døtre. Obama appellerer til tilhørernes sympati, når han
understreger, at Jeremiah Wright er ikke kun er de racediskriminerede, anti-amerikanske og forhadte sæt-
ninger, der kører på repeat på youtube og i medierne. Havde han kun været den mand, slår Obama fast, at
han havde valgt en anden kirke og en anden præst. Appelformen er en blanding af de tre. Etos er grund-
læggende stærk idet, Obama har stor troværdighed blandt sine vælgere. Patos benytter Obama i den grad,
at han appellerer til tilhørernes spontane følelser, når Obama snakker om Jeremiah Wrights personlige
forhold til sin egen familie, og de handlinger Jeremiah Wright har udført i håb om et bedre samfund for de
fattige. Og logos bruger Obama implicit, når han nævner youtube og medierne, da alle tilhørere er klar
over, at den version, medierne viser, ikke altid er garant for en korrekt gengivelse af hele sandheden.
I Barack Obamas forsøg på at skildre den Jeremiah Wright han kendte, bruger Obama sætningen:” He
is a man who served his country as a U.S. Marine,” og er der noget, som er ærkeamerikansk, så er det at
være en U.S Marine. Ydermere bruger Obama den meget dybe og stærke sammenligning af Jeremiah
Wright med sin hvide bedstemor, der elskede Obama, men samtidig også ytrede sig i racistiske og fordoms-
fulde vendinger om de sorte. For Obama er Jeremiah Wright lige så meget familie som bedstemoren på
trods af sin uperfekte natur. Familie er et utroligt stærkt ord og at bruge det om en så offentlig upopulær
person som Jeremiah Wright er et modigt træk, der helt klart er belæg for påstanden, at den præst Obama
kendte som Jeremiah Wright var et pålidelig og særdeles godt menneske. Hjemlen er, at kun gode menne-
ske, på trods af de ikke på nogen måde er, vil blive betragtet som familie.
De mest markante stilistiske virkemidler, Obama benytter sig af, er metaforer til at beskrive racis-
men. Racediskriminationen beskrives som en kløft, der langsomt udvides pga. konservative politikere, der
negligerer racismes betydning for udvikling i samfundet. Politikkernes fornægtelse af racismen som pro-
blem illustreres som en blokering på vejen til gensidig forståelse. Implicit i de to metaforer til at beskrive
racediskriminationen ligger, at der kan bygges bro over kløften, og forhindringen på vejen kan fjernes, så
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
10 af 23
turen mod gensidig forståelse kan begynde sin færden. Virkningen bliver, at løsningen på et så diffust pro-
blem som racediskrimination konkretiseres.
Et andet retorisk virkemiddel Obama bruger, at ordene og ”this time”, der giver talen og øjeblikket et
historisk format og følelse af nyskabelse – forandring. ”This time” er to ord, der markerer en kontrast til
tidligere og begyndelse på noget nyt og godt, og bruges i forbindelse anaphora.
2.2.1 Delkonklusion:
Appelformerne spiller igen en stor rolle i talen, og Obama viser behændighed i omgangen med dem. Oba-
ma formår gennem talen, at overbevise alle om, at hans politiske synspunkter og holdninger ikke er påvir-
ket af Jeremiah Wrights kontroversielle og racediskriminerende udtalelser gennem en effektiv argumenta-
tion. De stilistiske virkemidler fungerer som prikket over i’et, der visualiserer problemet som en overkom-
melig udfordring, hvilket giver tilhørerne mod og håb om fremtidens forandringer. Vejen til et bedre USA
formulerer Barack Obama via det stilistiske virkemiddel, ”this time”, til at begynde i det øjeblik, amerika-
nerne fravælger fortidens politiske dagsorden, og vælger at støtte den forandring og nytænkning Obama
repræsenterer. Obama inddrager et eksempel fra valgkampen for at symbolisere, at løsningen på racedis-
kriminationen begynder i det små. Det betyder, at alle føler, at det de gør eller siger, har betydning for re-
sten af USA.
2.3 Barack Obamas A change we believe in, 3. november 2007
Talen handler om forandring i Washingtons partipolitik og lobbyisternes uhensigtsmæssige dominans samt
om Barack Obamas personlige historie og rolle i politik. Barack Obama nævner også sin valgkamps kom-
mende hovedtema, forandring i Amerika. Og de politiske initiativer, der skal til for at hjælpe de fattige og
svigtede amerikanere ud af fattigdom og isolation og sikre uafhængighed af diktaturstaters olie.
Påstandene og belæggene skal fremlægges uden hakken og mangler, mens appelformerne skal tryl-
lebinde både tilhørernes hjerte og intelligens i en polyfoni af logos, etos og patos.
Appelformen i talen er bygget op i et tæt samspil med argumentationsformerne, hvor de har til formål at
underbygge og forstærke belæggenes gyldighed og dermed påstande. I begyndelsen af talen bruger han en
blanding af logos og patos. Bushs popularitet er historisk lav for en præsident, og derfor har tilhørerne
nemt ved at tilslutte sig Obamas hårde og kritiske angreb på Bush administrationen arbejde. Obama bruger
patos, når han henvender sig til tilhørerne om Bushs implikation i den ualmindeligt dårlige samfundsudvik-
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
11 af 23
ling, men på grund af Bushs lave popularitet, opfattes angrebene på Bush som mere eller mindre saglige,
men i hvert fald korrekte, logos. På den måde lykkes det Obama, at fremstå som objektiv i sin kritik.
Den forandring Obama, i kraft af at være præsidentkandidat tilbyder på den politiske scene og i må-
den at lede landet på, er garanti for, fremstår som det rigtige valg til at kæmpe sig ud af det sorte hul Bushs
regeringstid har været. Dermed har Obama skabt en form for troværdighed blandt befolkningen. Obama
sammenligner sig selv og sit parties politiske dagsorden med to prominente præsidenter, Roosevelt og
Kennedy. Når han præsterer at nævne sit eget navn i den sammenhæng, uden hån eller foragt som resul-
tat, har han opnået en høj troværdighed og etosappel blandt befolkningen/tilhørerne.
Da han har opnået et højt niveau af etosappel blandt modtagerne, betragter de også Obamas version
af hans politiske standpunkter som sand, logos. Han fremstår nu som en præsidentkandidat, der ikke blot
siger det, vælgerne ønsker at høre, men siger de ting, der skal siges. ”I think you deserve a President who’s
willing to fight for you every hour of every day for the next four years”, sådan afslutter Obama sin indleden-
de kritik af Bush og implicit i den sætning ligger selvfølgelig, at den eneste, der er i stand til det, er ham selv.
De politiske forslag appellerer til modtagernes fornuft, mens måden de Obama leverer dem på appellerer
til modtagernes spontane følelser, der bløder op for eventuelle betænkeligheder ved det politiske budskab.
Fx proklamerer Obama, at han vil trække amerikanske tropper ud af Irak indenfor 16 måneder og samtidig
afslutte krigen mod Al-Qaeda i Afghanistan. Der kan godt være omstændigheder, der gør, at den ene hand-
ling udelukker den anden i det tilfælde, men det observerer modtagerne ikke, fordi appelformen har bedø-
vet den kritiske sans. Sidst i talen appellerer Obama til modtagerne via sin etosappel ved at sige: ”That is
the change that’s possible in this election.” Et andet sted, hvor patosappellen er umådelig stærk er i den
sætning, hvor Obama både viser tegn på, at han er i øjenhøjde med sit publikum, og at der er handling bag
hans ord.
9
Påstanden i talen er, at Obama og hans politiske stab har den politiske courage, ekspertise og mest af alt
vilje til at ændre Amerika. Forandringen skal ske på flere forskellige niveauer, i magtens korridorer skal lob-
byisternes indflydelse neutraliseres, og i samfundet skal sundhedssektoren modificeres og optimeres, ame-
rikanske tropper skal hjem fra Irak. Opsummeret er påstanden, at en stemme på Barack Obama er en
stemme på et bedre og forandret Amerika. Belægget for, at han kan opnå disse ting, er, at han ikke er po-
pulistisk, men en præsidentkandidat, der tør og vil sige de nødvendige ting til de nødvendige mennesker:
”When I called for higher fuel standards so we could reduce our dependence on foreign oil, I didn’t say it to
9
And if American workers are being denied their right to organize when I’m in the White House, I will put on a com-
fortable pair of shoes and I will walk on that picket line with you as President of the United States.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
12 af 23
some environmental group in California – I said it in front of automakers in Detroit.” Han garanterer, at han
vil underskrive en aftale, der sikrer sygesikring for alle amerikanerne indenfor den første periode som præ-
sident. Denne garanti for, at der vil ske noget positivt og skelsættende er belæg for, at der er mere i Barack
Obama end blot tom retorik.
De sproglige virkemidler Obama bruger i talen er primært anaphora, tricolon, antonomasia og allitteration
til at forstærke budskabet i de enkelte afsnit og sætningskonstruktioner. Det, der kommer efter de indle-
dende ord, er situationer, som de andre præsidentkandidater heller ikke vil ønske. Men Obamas elegante
retorik gør, at publikum føler, at det kun er Barack Obama, der vil forandre Amerika til det bedre. Desuden
citerer han Martin Luther King, og skaber dermed en forbindelse til en historisk og berømt personlighed.
Det trick bruger Obama også om sin partikollega og konkurrent Hillary Clinton ved at skabe en kontrast
mellem en uheldig sætning
10
, der kendetegner hende, og det Obama står for. Obama kommer deraf til at
fremstå mere egnet end hende som demokraternes præsidentrepræsentant.
2.3.1 Delkonklusion
Barack Obama skal overbevise befolkningen om, at han har den politiske og personlige integritet og intel-
lekt til at vinde over sine partikonkurrenter og til sidst det endelige præsidentvalg. Retorikken og de stilisti-
ske virkemidler er midlet, der skal illustrere Obamas politiske ambitioner om et forenet Amerika, og skabe
forandring. For at overbevise befolkningen om sine evner og vilje til politisk forandring appellerer Obama
på effektiv vis både til fornuften og følelserne, logos og patos. Igennem sin indledning sørger Obama for at
kreere den troværdighed, etosappel, omkring sin person, der baner vejen for, at han med relativt enkle
belæg kan få sin påstand forbi befolkningens faldende parader. En anden etos faktor for Barack Obama er
hans intelligens og lange uddannelse. Folk føler, han ved, hvad han taler om. Barack Obama citerer Martin
Luther King, en respekteret og feteret mand, og mænger sig dermed med det gode selskab. Udover det, så
hæver han sig over sine politiske modstandere, her Hillary Clinton, ved meget subtilt at identificere dem, og
det de står for, baseret på en fatal sætning. De stilistiske virkemidler er nøglen Obama bruger til langsomt
og med stoisk effektivitet at lirke låsen op til tilhørerne tillid. Men de stilistiske virkemidler er ikke blot en
kold og beregnende del af Obamas taler, i det de repræsenterer de drømme og idealistiske planer, Obama
har for USA. Som Ronaldinho inspirer tusindvis af fodboldelskere med sine ekvilibristiske driblinger, inspirer
Obama verdens befolkning med sin retorik.
10
”When I'm your nominee, my opponent won't be able to say that I was for the war in Iraq before I was
against it.”
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
13 af 23
2.4 Konklusion på Barack Obamas 3 taler:
Barack Obama inspirer det amerikanske folk i alle de taler han holder. De detaljerede politiske løsningsfor-
slag begiver han sig ikke ud i, men holder sine politiske ambitioner og løsninger på et overordnet, abstrakt
og symbolsk niveau.
Der er en lang række fællesnævnere for retorikken, strukturen og de stilistiske virkemidler. En mang-
foldig udnyttelse af de tre appelformers individuelle styrke til at understøtte det overordnede budskab og
Obamas påstand går igen i de tre taler. Obama bruger sproget og sin historie til at styrke sin etosappel,
fordi han via sit flotte sprog viser intelligens, så folket føler, han ved, hvad han snakker. Jo højere trovær-
digheden til ens person er i offentligheden og befolkningen jo lettere er det, at gennemtrumfe sine politiske
initiativer, og det er netop i etosappellen, der i høj grad driver Obama. Den måde, hvorpå Obama referer
sin baggrund, gør ham til legemliggørelsen af den amerikanske drøm, etos! Selv om Obama ikke giver kon-
kret politiske detaljer og løsninger stoler befolkningen på, at han vil gøre det på den mest gunstige måde.
Argumentationsformen og appelformen har Obama smedet sammen, så argumenterne lettere accepteres
af befolkning, fordi Obama via sine appelformer har bedøvet befolkningens kritiske sans. Tiltroen til Oba-
ma, gør at han både er et ekspert- og autoritetsargument og afsender på samme tid.
Udover argumentationsformen og appelformerne er resten af Obamas retorik eksemplarisk, og de
retoriske teknikker Obama løfter sine taler med har rødder helt tilbage fra det gamle Grækenland og Rom
11
.
Teknikken Tricolon er helt central i Obamas taler, og sejrstalen vrimlede med dem. Dog er tricolon ikke hele
historien bag Obamas succes som politiker og behændighed som taler; de to beslægtede teknikker anapho-
ra og epiphora er Obamas yndlings kunststykke. Obama er yderst kompetent til at kombinere anaphora og
epiphora, og det kan gøre en tale historisk. Ydermere bruger Obama også metaforer og allitteration til at
understrege enkelte budskaber i de tre taler.
I alle tre taler bruger Obama første person pluralis (vi, vores, os) og det retorisk kneb er antonoma-
sia, når Obama skaber en følelse af indbyrdes forståelse mellem ham og publikum. En anden genistreg er,
at Obama gennem citater og hentydninger har associeret sit navn, Barack Obama, med andre succesfulde
og populære præsidenter og berømtheder som Abraham Lincoln, Roosevelt, John F. Kennedy og Martin
Luther King.
Barack Obama står i alle taler tilbage som den (eneste) præsidentkandidat, der kan og vil tage foran-
dring med, når han flytter ind i det Hvide Hus. En præsidentkandidat, der er noget af det tætteste på selve
personificeringen af den amerikanske drøm.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
14 af 23
2.5 John F. Kennedys åbningstale d. 20. januar 1961
Jeg vil nu analysere Kennedys åbningstale for at sammenligne retorikken med Obamas retorik. Grunden til,
jeg har valgt en tale af Kennedy, er, at Barack Obama i kraft sin elegante og overbevisende retorik er blevet
sammenlignet med Kennedy. Desuden har deres taler det til fælles, at de søgte at samle USA og indpiske
håb og ansvarlighed overfor hinanden og Amerika. Omstændigheder til Kennedys tale var dog de diametra-
le modsætninger til Obama. Hvor Obama fokuserer på indenrigspolitiske problemer, er Kennedys fokus kun
på udenrigspolitikken. USSR og den kolde krig var de to emner, der optog Kennedy, USA og resten af verden
i 1961.
John F. Kennedy udtrykker sig i mange vage formuleringer om USSR uden at nævne nogen lande ved navn:
”Hostile powers, those nations who would make themselves our adversary, iron tyranny”. Men der er ingen
tvivl om, at den amerikanske befolkning udmærket er klar over, hvem Kennedy referer til. Det er den reto-
riske teknik, antonomasia, som Obama også bruger flittigt. Efter indledningen udpensler Kennedy den fare-
truende situation USA befinder sig i, og han bruger en metafor til at illustrere den flig af dommedag, der
truer med at udslette menneskeheden: ”… Before the dark powers of destruction unleashed by science en-
gulf all humanity…” Grundet denne trussel lægger Kennedy en række fredsanmodninger på bordet. Den
retoriske teknik og de stilistiske virkemidler, der indhyller den næste del af talen, er fremragende og grun-
den til, talen stadig citeres.
”Let us”, er den anaphora, der markerer den første anmodning om fred. Anaphoraen binder de fire
anmodninger om fred sammen. I den første anmodning benytter Kennedy en retorisk teknik, chiasmus, der
indebærer, at den anden halvdel i et udtryk er vendt om, så den giver det omvendte af den første halvdel af
udtrykket.
12
”Let us never negotiate out of fear. But let us never fear to negotiate”, og Kennedy har dermed
på smuk vis erklæret, at den eneste vej til fred er igennem gensidig forhandling. Det andet retoriske ele-
ment ligger i de modsætninger
13
, Kennedy sætter op som to kontrastfyldte ord eller ideer umiddelbart efter
hinanden i den samme sætning. Han accepterer den ene ide(but) og afskyer den anden (not).”Let both
sides join in creating a new endeavor, not a new balance of power, but a new world of law”, denne retori-
ske teknik giver sproget og talen en retorisk skønhed og elegance.
En retfærdig verden, hvor de svage er frie og beskyttet af de stærke, har lange udsigter, men Kenne-
dys budskab er: ”Let us begin”. Via sin retorik lægger Kennedy ansvaret for en retfærdig verden over på
12
http://grammar.about.com/od/c/g/chiasmusterm.htm fx Barack Obama: ”My job is not to represent Washington to
you, but to represent you to Washington” og Winston Churchill“I have taken more out of alcohol than alcohol has
taken out of me”.
13
http://grammar.about.com/od/ab/g/antithesis.htm
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
15 af 23
borgerne i den frie verden og kræver de tager ansvar. ”In your hands, my fellow citizens, more than in mine,
will rest the final success or failure of our course,” Den befolkning han henvender sig til er en befolkning,
der er mærket af 2. Verdenskrig, som med deres egne hænder har begravet deres faldne, det er de samme
hænder, der skal bære våbnene i en ny krig. Derfor ønsker befolkningen heller ikke en ny krig, og at give det
endelig valg til dem er en taktisk god disposition.
Appelformen er en blanding af etos, patos og logos. Etos appellen er også stor for Kennedy i kraft han
er nyvalgt præsident. Det er en smuk blanding af patos og logos Kennedy bruger, når han maler skræmme-
billedet af en oprustning og atomkrig. Kennedy appellerer til publikums spontane følelser, patos, når han
beskriver atomtruslen, men de dommedagsagtige følger af en atomkrig er også almenkendte informationer
blandt befolkningen. Til sidst i talen appellerer han til amerikanernes patriotisme, patos, i det han spørger:
”Will you join in that historic effort?” og “ask not what your country can do for you, but what you can do for
your country”, og det efterlader amerikaneren i en følelse af ekstatisk patriotisme og ”selvfølgelig vil vi me-
re med til at ændre verden”. Påstanden er, at kun hvis alle frie borgere står sammen kan det onde besejres
og freden genoprettes. Belægget er, at forenet kan vi alt, splittet kan vi intet. Belægget er jo reelt en ny
påstand, men pga. Kennedys etosappel, er befolkningen ikke kritisk stillet overfor belæggets duelighed.
2.5.1 Delkonklusion
John F. Kennedy bruger de retoriske teknikker chiasmus, antiteser, anaphora og metaforer. Udover de funk-
ler i deres egen retoriske skønhed, understøtter de sproglige virkemidler, det budskab Kennedy vil ud med.
Appelformene er en harmonisk blanding af logos og patos med hovedvægt på amerikanernes patriotisme
og deraf patos. Påstanden er, at befolkningen i frie lande selv skal tage ansvar, og videnskaben skal bruges i
fredens tjeneste og ikke som krigsgeneralers højre hånd. Kennedy lægger ansvaret for amerikanernes frem-
tid over i deres egne hænder.
2.6 Sammenligning af Barack Obama og John F. Kennedys retoriske teknikker base-
ret på de taler, jeg har analyseret
Både Barack Obama og John F. Kenndy involverer befolkningen i deres politik ved at dele ansvaret for Ame-
rikas fremtid mellem politikerne og befolkningen. De bruger også begge 1. persons pluralis til at beskrive sig
selv og befolkningen. I spørgsmålet om appelformene står de også meget ens – de har begge en stærk eto-
sappel med status som nyvalgte præsidenter eller i Obamas tilfælde præsidentkandidat. Appelformen er
derfor vævet sammen af logos og patos, hvor patosappellen er svagt dominerende. Deres retoriske teknik-
ker minder meget om hinanden, og de viser i hvert fald begge sans for og kærlighed til retorikkens magt.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
16 af 23
Hvor Obama satser mere på epiphora, er Kennedy mere optaget af teknikken chiasmus og antiteser. Anto-
nomasia anvender de begge til at skabe en intern forståelse mellem afsender og publikum/modtage, men
mest den modtager, der hører talen live uden om tv og radio.
De inspirer begge til håb i befolkningen gennem deres retoriske evner til at kreere en kollage af beta-
gende og velklingende soundbites, der selv uden for deres oprindelige kontekst kan opmuntre og opildne.
Disse soundbites består af krystalklare formuleringer, der har kondenseret et stor udfordrings løsning ned
til to sætninger, der klæber sig til indersiden af kraniet i form af en klar stemme, som driver tvivlen på tilba-
getog ved at messe: ”Yes, we can”.
3 Diskussion om udviklingen i den politiske kommunikations kon-
sekvenser for demokratiet i USA
Den politiske kommunikation er i konstant udvikling, og toppolitikerne kæmper en brav kamp om at holde
trit med udviklingen. Den teknologiske udvikling indenfor og udbredelse af især internettet har tilføjet en
ny mastodontisk arena til den politiske kommunikation. Udviklingen i den politiske kommunikation med
forøget fokus på professionalisering og medialisering af kommunikationen har været genstand for offent-
lighedens kritik ført an af teoretikere som Jürgen Habermas. Men er USA's demokrati under pres pga. ud-
viklingen i den politiske kommunikation eller er internettet det teknologiske fremskridt, der redder den
fornuftsstyrede dialog om politiske emner, som tv-medierne ikke ”spilder” deres tid på? Det er blandet
andet det jeg vil diskutere. Til diskussionen vil jeg inddrage Jürgen Habermas’ teori om den kommunikative
handlen som rettesnor for, hvad der er i Habermas’ optik er galt med den politiske kommunikation i USA.
3.1 Introduktion til Jürgen Habermas teori om den kommunikative hand-
len
14
Det moderne samfund er opdelt i en række forskellige sfærer: by og land, skole, arbejde og fritid osv. Jür-
gen Habermas har indført en skelnen mellem systemet og livsverdenen. Systemet dækker over følelseskol-
de og upersonlige tilknytninger og al handlen er forbundet med personlig vinding. Rationalitet, effektivitet
og forudsigelighed er bannerfører for systemets tankegang, og den er i højsædet i virksomheder, politik,
økonomi osv. I livsverdenen er de menneskelige relationer og indbyrdes dialog essentielle, og den foregår i
14
Det nedenstående er baseret på: Benny Jacobsen m.fl., sociologi og modernitet, Columbus 1998, pp. 40-43
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
17 af 23
skolen, blandt venner og familie osv. I systemet handler vi instrumentalt, og i livsverdenen handler vi kom-
munikativt.
Den kommunikative handlen er forbundet med samtalen, hvor man er i dialog for at opnå fælles
forståelse, konsensus. Midlet til samtalen er sproget. Habermas’ ide er, at ligegyldigt hvor implicit det end
er, hentyder man gennem sine sproglige ytringer til en objektiv verden (kendsgerninger og begivenheder),
en social verden (fælles normer og værdier) og til en subjektiv verden (følelser og erindringer). Når man
ytrer sig, gør man ifølge Jürgen Habermas krav på at tale sandt om den objektive verden, samtidig med at
ens ytringer er indenfor rammerne af den sociale verden. Endvidere skal vores ytringer og meninger repræ-
senterer vores indre følelser, altså den subjektive verden.
Deraf har Habermas konstrueret fire gyldighedsfordringer, som taleren er forpligtet til at opfylde. Det
er forståelighed, sandhed, rigtighed og oprigtighed. I den daglige tale er det sjældent vi problematiserer
det, vores samtalepartnere siger. Men hvis der opstår tvivl om gyldigheden af det sagte, er taleren tvunget
til at angive gode grunde for det sagte.
Nu begynder en slags metakommunikation; Habermas kalder det en diskurs, hvor taleren og tilhøre-
ren forsøger at blive enige om, hvad der er sandt og rigtigt i henholdsvis den objektive og social verden.
Redskabet til at opnå konsensus er det bedre arguments ejendommelige tvangfrie tvang. Det betyder i
princippet, at de to parter vil opnå enighed, hvis de blot fik tid nok. Denne optimale samtale kalder Haber-
mas den ideale samtalesituation.
Selvom vi sjældent har tid nok til at opnå enighed er den ideale samtalesituation en forudsætning for
enhver samtale. Habermas ræsonnerer således, at, hvis har de talende parter ikke har den mindste intenti-
on om at nå til enighed, vil samtalen jo være meningsløs; sagt på en anden måde hvis vi ikke vil opnå en
indbyrdes forståelse, hvorfor så overhovedet tale sammen.
3.2 Diskussion
I Habermas’ teori skal den politiske debat indeholde en fornuftspræget dialog mellem politiker og befolk-
ning. Politikeren skal argumentere for sine synspunkter, så offentligheden kan vurdere gyldigheden af det
sagte og deltage i en debat. Barack Obamas taler og hele personificeringen af ham som den amerikanske
drøm kolliderer med den ideale samtalesituation – den kommunikative handlen. I talerne fokuserer Barack
Obama mere på, at inspirere befolkningen, hvor den dominerede appelform er patos end via fornuftige og
rationelle argumenter at lægge op til en debat. Talerne leveres via massemedier til et udefinerbart publi-
kum, der ikke har nogen mulighed for at svare direkte tilbage. Gennem envejskommunikationen og Oba-
mas inspirerende og overtalende retorik fabrikerer Obama sin egen version af den offentlige mening uden
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
18 af 23
debat eller dialog til følge. I forhold til Habermas’ ideale samtalesituation fremstår det nok nærmere som
Obamas ideale monolog, iscenesat af en effektiv hær af professionelle kampagnemedarbejdere. Det er
altså en negativ konsekvens af udviklingen i den politiske kommunikation, hvor Habermas’ ideale samtalesi-
tuation og den offentlige mening
15
viger til fordel for følelsesladede og inspirerende taler og professionelle
kampagner.
Medierne skal fungere som det civile forum i hvilket den offentlige mening kan dannes, men i takt
med, at massemedierne kommercialiseres udvikler medierne behov for at tjene penge gennem reklamer.
Underholdning og drama indtager derfor en stor del af medierne, og der bliver mindre tid og plads til den
kommunikative handlen gennem debat og informationsprogrammer. Eksemplet på det er den 30 min. lan-
ge reklamefilm Barack Obama lancerede under valgkampen, som blev vist på de største landsdækkende tv-
kanaler.
16
Det er en total skævvridning af hvem der får sendetid i medierne, i det Obama politiske mod-
standere enten ikke besad den kampagnemæssige evne eller havde budgettet til at købe sig til 30 min. sen-
detid.
Professionaliseringen af den politiske kommunikation har medført, at politikerne (og deres kampag-
nefolk) er opmærksomme på, hvordan de vinkler og tilrettelægger, frameing og primeing, deres historie, så
den passer til journalisternes nyhedskriterier. Jo bedre kampagnemagerne er til at fodre journalister med
solohistorier og sensationer desto mere og formentlig positiv eksponering får politikeren i medierne. Ba-
rack Obama brugte sit retorisk talent og sine taler til at formulere sig i slagkraftige og inspirerende punch-
lines,
17
der passede perfekt til nyhedskriterierne. Obamas taler var for journalister en overdådig buffet af
inspirerende soundbites, der ikke rummede politiske argumenter men appellerede til folkets følelser. Igen
en negligering af teorien bag den kommunikative handlen og et demokratisk tilbageskridt i form, at Obama
blev eksponeret mere end sine politiske konkurrenter, mens årsagerne ikke var af rationel og politisk karak-
ter.
18
Nærmere en usund idoldyrkelse, Obamamania, der minder om den status rockstjerner som Beatles
og Elvis nød godt af.
19
At internettets blogfora er teknologiens redningskrans til demokratiet i den politiske udvikling passer
ikke. Den politiske kommunikation, der foregår over nettet er ofte fragmenteret, dvs. der sjældent opstår
en reel diskussion, der ender i fælles forståelse og konsensus – det bedre arguments ejendommelige tvang-
frie tvang - men en polarisering. Bloggerne finder altså deres segment af andre bloggere, de deler interesse
med og bliver der.
15
Finn Rasmussen, Massemedier og politisk kommunikation, Columbus 2007, p 18.
16
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/10/31/060128.htm?rss=true
17
”Yes, we can” er det altdominerende eksempel.
18
http://avisen.dk/danske-aviser-skriver-mest-om-obama_14311.aspx
19
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13353
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
19 af 23
Det var fire argumenter for, at konsekvenserne af udviklingen i den politiske kommunikation er et til-
bageskridt for demokratiet i USA. Habermas’ teori om den kommunikative handlen illustrerer tydeligt, hvor
det er, den politiske udvikling kører af sporet i forhold til forbilledet om den ideale samtalesituation. Tager
man de kommende argumenter for, at den politiske udvikling indenfor kommunikation kan have positive
konsekvenser, med i betragtning, er det især på et punkt, at gyldigheden af Habermas’ model om den
kommunikative handlen lider et uløseligt knæk. Habermas’ model fungerer efter devisen, at de kommerci-
elle medier kan forvandle offentligheden til passive tilskuere. Medierne er ikke længere det civile forum,
borgerne kan debattere i, og det resulterer i begrænset plads og tid til den kommunikative handlen. Mang-
len på den kommunikative handlen skulle så føre til mangel på tillid til demokratiet og følgende legitimi-
tetskriser, altså manglende vælgere blandt folket
20
.
Obama har mobiliseret med sin elegante og dybfølte retorik skabt håb og tro på forandring i USA, og
garantien på forandring og inspirationen har lokket mange nye ansigter hen til stemmeurnerne
21
. Det stri-
der i gevaldig grad med ovenstående. En høj valgdeltagelse er en af grundstenene i et demokrati, og gen-
nem sin kampagne har Obama fokuseret på at ændre den apati, der har holdt mulige vælger i sofaen. Den
offentlige mening har måske ikke været et udtalt krav om politiske løsninger, men i ligeså høj grad et krav
om inspiration og forandring – det budskab, folkets budskab har Obama hørt og arrangeret sin valgkamp
efter. Obama fjernede tågen af politisk ligegyldighed og gav folket en grund til at stemme. Det må da være
en demokratisk gevinst.
Nyhedskriterierne spiller en stadig større rolle og der fokuseres rigtig meget på enkeltsager, toppoli-
tikere og strategisk spil. Grunden til at nyhedskriterierne ikke er en belastning for demokratiet, er at de ikke
indvirker på den offentlige meningsdannelse. I stedet er journalistikken konstant i gang med at iscenesæt-
tere den offentlige mening via egne meningsmålinger om en politiker eller begivenhed (exitpolls) og gen-
nem interviews med repræsentative enkeltpersoner. Den demokratiske gevinst ligger i, at tempoet og præ-
cisionen, som medierne kan iscenesætte en ny offentlig mening i. Nye begivenheder bringes lynhurtigt i
envejsmedierne og skaber grobund for den dialog, der skaber den offentlige mening. Så på trods af envejs-
kommunikationens tempofylde nyhedsstrøm, personfiksering og sensationshunger er massemedierne en
positiv konsekvens af den politiske udvikling
22
. Kommunikationen motiveres altså via nyhedsværdien, og
det skyldes den øgede differentiering af politik og journalistik, professionaliseringen, frem for historiens
sammenblanding af politik og journalistik, partipressen.
23
20
http://www.turbulens.net/temaer/nyeoffentligheder/oversigt-
nyeoffentligheder/rationalitetogjournalistiskraesonnemtimedieretpolitik/ afsnit 6
21
http://www.jv.dk/artikel/542004
22
Anders Esmark, Funktionel offentlighed? – et systemteoretisk perspektiv på professionaliseringen af den politiske
kommunikation, Politica maj 2006, pp. 167-169
23
Ibid, pp. 161-162
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
20 af 23
Massemedierne fungerer som envejskommunikation, og den vigtige dialog er derved ikke mulig, men
massemediers envejskommunikation er blot en evindelig nyhedsstrøm fra politiker til borger og omvendt.
Der hvor udvekslingen af de politiske ambitioner og ideer diskuteres er på avisernes debatsider og på inter-
nettet. Og, det er netop internettets blogmuligheder, der åbner op for det som det nye civile forum, da et
par af de essentielle egenskaber for et civilt forum, som lige og fri adgang for alle, er opfyldt. Status betyder
intet i forhold til at diskutere en given sag, dvs. at i teorien kan man kommunikere direkte med en minister
eller Obama selv. Facebook er et godt eksempel på internetsider, hvor politikere opretter en profil og ind-
villiger i at svare på spørgsmål fra andre ”almindelige” mennesker. Desuden rummer internettet en enorm
mængde information, der kan være med til at dygtiggøre og oplyse borgeren.
3.3 Delkonklusion
Diskussionen om internettets fortræffeligheder og muligheder i forhold til at styrke eller svække demokra-
tiet er langt fra udtømmende her. Ud fra min diskussion mener jeg, at internettet ikke er det nye civile fo-
rum, som det har potentiale til at være, pga. den fragmentering af grupper, der dominerer. Men internettet
er en uudtømmelig kilde af information, der kan uddanne borgeren, hvis borgeren indvilliger i aktivt at søge
efter det. De konstante paralleller til en ægte helt
24
og symbolet på den amerikanske drøm gav Obama nog-
le klare udemokratiske fordele i valgkampen. Det skyldes mediers personificering af den politiske arena, og
Obamas elegante evne til at udtrykke sig i onelineres og inspirere folket. Den offentlige mening var bedøvet
af års apati og ligegyldighed blandt en stor andel af sofavælgere. Dem mobiliserede Obama aktivt og gav
dem troen, håbet og troværdigheden til det amerikanske demokrati tilbage i form af en garanti om foran-
dring. Den politiske udvikling har differentieret politik og journalistik og introduceret begreber som fra-
meing og primeing, men det er ikke en demokratisk svækkelse i USA. Udviklingen i den politiske kommuni-
kation har altså skabt en forrygende interesse for Barack Obama under valget i 2008, og manglerne i politi-
ske ambitioner blev opvejet af bombastiske punchlines. Om den høje valgdeltagelse skyldes en usund dyr-
kelse af Obama som ikon eller en oprigtig tro på et bedre Amerika og det amerikanske demokrati står tilba-
ge som det åbne spørgsmål, der først kan besvares i 2012.
24
Her kommer Obamaman! Artikel i Berlingske ”Magasin Lørdag” nr. 345, uge 50, p 9
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
21 af 23
4 Samlet konklusion
Barack Obama står tilbage, som den store sejrherre efter valget i USA i 2008. Ligegyldigt hvordan Barack
Obama klarer sig fra nu af, vil hans taler stå som et pionereksempel på, hvordan udviklingen i den politiske
kommunikation skal håndteres. Obama udnyttede mulighederne og i den massemedierede kommunikati-
ons personfikseringen og sensationshungeren og gjorde sig selv til et megabrand. Medierne dyrkede Oba-
ma og elskede de karismatiske soundbites, der udgjorde rygmarven af hans taler. Talerne blev opbygget
med en, siden Kennedy, uset kærlighed for ordet og bevidsthed om de retoriske teknikkers virkninger. Han
skabte en intim følelse af gensidig forståelse mellem ham og publikum gennem subtile referencer til histori-
ske personer, antonomasia, og indkapslede og forstærkede sine sætningers gennemslagskræft ved brug af
tricolon, anaphora og epiphora. Ydermere forstod at appellere til folkets følelser uden, at folk opfattede det
som usagligt; han fremstod blot som legemliggørelsen af den amerikanske drøm. Med sloganet, der gav
genlyd over hele USA, i Europa og i den fattigste by i Kenya, Yes, we can overbeviste Obama en stort antal
sofavælgere om, at deres stemme gjorde en forskel. Den forsvindende lille tiltro en del af amerikanerne
havde til demokratiet, forvandlede Obama til en indædt tro på, at med min hjælp kan USA forandre sig. Det
var ikke politiske ambitioner drevet af saglige og rationelle påstande, der drev værket, som Habermas ville
ønske det, men en ukuelig optimisme og inspiration. Ligesom Kennedy droppede de politiske spidsfindig-
heder, gjorde op med frygten og skabte en fælles ansvarlighed og tro på fremtiden gennem overbevisende
retoriske færdigheder. Demokratiets gyldighed i USA har ikke lidt under den politiske kommunikations ud-
vikling. Udviklingen har betydet, at kommunikationen er motiveret via nyhedsværdien for offentligheden,
og den reguleres efter princippet om nyhedskriterierne. Journalistikken tager konstant temperaturen på
den offentlige mening og fungerer dermed som bolden i et evigt slag pingpong mellem borger og politiker.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 19 december 2008
3.p Herning Gymnasium Samfundsfag A – Engelsk A
22 af 23
Litteraturliste
Bøger:
Esmark, Anders, Funktionel offentlighed? – et systemteoretisk perspektiv på professionaliseringen af den
politiske kommunikation, Politica nr 2 August 2006
Jacobsen, Benny m.fl., Sociologi og modernitet, Columbus 1998
Rasmussen, Finn, Massemedier og politisk kommunikation, Columbus 2007
Artikler:
Berlingske ”Magasin Lørdag” nr. 345, uge 50
Internetsider:
Taler:
www.BarackObama.com, her fandt jeg de 3 taler af Obama.
http://www.jfklibrary.org/Historical+Resources/Archives/Reference+Desk/Speeches/JFK/003POF03Inaugur
alhtm, her fandt jeg John F. Kennedys åbningstale.
Retorik:
http://grammar.about.com/, her er forklaringer på de forskellige retoriske teknikker
Diskussionsdelen:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/10/31/060128.htm?rss=true
http://avisen.dk/danske-aviser-skriver-mest-om-obama_14311.aspx
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13353
http://www.turbulens.net/temaer/nyeoffentligheder/oversigt-
nyeoffentligheder/rationalitetogjournalistiskraesonnemtimedieretpolitik/
http://www.jv.dk/artikel/542004