
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Da identitetsdannelsen er så afhængig af, hvordan vores sociale referencegrupper ser os (vi spejler
os i andre) vil et individ med en uafklaret identitet være sårbar og søge tryghed andetsteds, hvor
normerne og værdier på forhånd er fastlagt. F. eks i kriminelle grupper og miljøer.
6.0 KONKLUSION
Det er svært at konkludere på signifikansen af det senmoderne samfunds betydning for
identiteten. Der er ubetvivleligt sket en markant ændring i forhold til traditionerne i samfundet. I
vores senmoderne samfund er der langt større mulighed for social mobilitet frem for i det
traditionelle samfund. Dette betyder, at individet har flere muligheder for at realisere sine
drømme, men samtidig stiller samfundet større krav. Det er nu individets intelligens, kvaliteter og
evner man bliver bedømt på. Hvis du ikke besidder disse funktionalistiske egenskaber bliver du
mejet ned af den fremstormende mængde. Dette stiller helt nye krav til vores identitetsdannelse.
Vi står alene med utallige muligheder, hvilket kan virke skræmmende. Vores identitet bliver
opbygget ude i samfundet, hvor vi spejler os i andre, og agerer ud fra deres opfattelse af os. Vi
bliver konstant bedømt for, hvad vi er i stand til frem for, hvem vi egentlig er. Det er nemlig svært,
at finde ud af, hvem vi er i det senmoderne samfund, fordi de trygge rammer er fjernet. Det er
igennem vores udannelsessystem vi skaber vores identitet frem for i hjemmet.
Selvom vores sociale mobilitet er forstørret i forhold til tidligere, kan vi ikke argumentere imod
den kendsgerning, at vi bliver født med forskellige kapitaler. I vores senmoderne samfund er det
dog ikke kun kapitalerne, der udfordrer individet. Samfundets forventninger til os er tårnhøje, og
netop på grund af de utallige muligheder samfundet stiller til rådighed stiger forventningerne, og
som følge af dette tilmed vores egne ambitioner. Perfektionisme og funktionalitet kendetegner
centrale begreber i det senmoderne menneskesyn.
Vores identitetsopbyggelse afhænger af vores personlige kvalifikationer, samt om vi er i stand til at
bruge disse. Hvis dette ikke lykkedes, eller vi ganske enkelt er født uden de nødvendige
kvalifikationer samfundet kræver for overlevelse, risikerer vi at blive marginaliseret. En
konsekvens af et samfund uden traditioner, hvor det er blevet sværere at opbygge sin egen
identitet. Hvis man uheldigvis er psykisk svag, og derfor ikke har været i stand til at opbygge en
stærk identitet søger man mod et traditionsbundet fællesskab, hvor beslutningerne er truffet på
forhånd. Som f. eks i de kriminelle miljøer.
Individets vigtigste opgave som aktør i den omkredsende struktur er derfor at finde sig selv i den
globale multikulturelle jungle af ubegrænsede muligheder.
Samfundet spiller altså en central rolle for vores identitetsopbygning, da det i det senmoderne
samfund er arenaen, hvor identiteten skabes.