1.0 ABSTRACT
This assignment accounts for the characteristics of our late modern society. The first part contains
a brief account and comparison of Anthony Giddens’ and Pirre Bourdieu’s theories about the
individual’s acting in the late modern society. In order to animate specific practical examples of
the individual’s management of the loss of tradition, the second part of the assignment contains
two analysis and interpretations of The Red line and The North London Book of the Dead. The short
stories will be interpreted in preparation for Giddens’ theory.
The study concludes that the modern society has great influence on the individual’s creation of
identity. This is caused by the functional view of humanity the society has inflicted upon its people.
To survive, each individual need to discover its own identity to reassure a successful personal
development in the late modern society. The late modern society has great influence upon the
buildup of our identity because the society is the arena in which we navigate, and therefore the
place we are being reflected by others.
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 1.0 abstract
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0 abstract .......................................................................................................................................... 1
2.0 indledning....................................................................................................................................... 3
3.0 Socialisering i det senmoderne samfund ....................................................................................... 4
3.1 Anthony Giddens ........................................................................................................................ 4
3.2 Teorien - Skriv din egen biografi ............................................................................................. 5
3.3 Pierre Bourdieu ........................................................................................................................... 6
3.4 Teori – De tre kapitaler............................................................................................................ 6
3.5 Sammenligning af Giddens & Bourdeiu ...................................................................................... 7
4.0 Analyse og fortolkning af engelske noveller .................................................................................. 7
4.1 The North London Book of the Dead .......................................................................................... 8
4.2 The Red Line .............................................................................................................................. 10
5.0 Diskussion ..................................................................................................................................... 12
6.0 Konklusion .................................................................................................................................... 13
7.0 Litteraturliste................................................................................................................................ 14
7.1 Faglitteratur ........................................................................................................................... 14
7.2 Skønlitteratur ........................................................................................................................ 14
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 2.0 indledning
3
2.0 INDLEDNING
Vi lever I et samfund, hvor forholdet mellem samfund og identitetsdannelsen er det
grundlæggende samtaleemne i sociologiske teorier. Samfundsteoretikerne Anthony Giddens’ og
Pierre Bourdieus syn på dette forhold er vidt forskellige. Selvom vores institutionaliserede
traditioner har fået mindre betydning i vores senmoderne samfund findes de stadig. Spørgsmål er
blot, hvor stor indflydelse de har på vores måde at agere og navigere i samfundet, samt på vores
opbyggelse af identitet.
Vi lever i et samfund, der oftest kaldes det senmoderne, postmoderne – eller
informationssamfund.
1
De er mere eller mindre ens, og kendetegner en ny type af samfund efter
industrialiseringen i 1900 tallet, der tror på den menneskelige fornuft. Dog indikerer ordet post-
moderne (efter-moderne), at det moderne samfund ikke længere eksisterer, hvilket må siges ikke
at være sandt, da dele af vores samfund stadig trækker tråde tilbage til det traditionelle. F. eks
kongehuset.
2
I løbet af de sidste 30 år har vilkårene for individets identitetsdannelse ændret sig
radikalt. Giddens beskriver i Modernitetens konsekvenser flere årsager og udviklinger i samfundet
til dette.
3
bla. Globalisering, der har ført til opbrud i de traditionelle normer og værdier. En øget
individualisering, øgede menneskeskabte risici, øget polarisering i samfundet samt, at alle
livsområder er præget af valg og refleksivitet. Ændringen af familiestrukturen har tilmed fundet
sted, hvilket har betydet, at individet i højere grad opbygger sin identitet i samfundet frem for i
hjemmet. Ud fra denne betragtning af det senmoderne samfund vil, der i opgaven blive undersøgt,
hvorledes samfundets udformning har betydning for identitetsdannelsen. Opgavens teoretiske del
vil tage udgangspunkt i Anthony Giddens’ og Pirre Bourdieus sociologiske teorier beskrevet i
Klassisk og Moderne Samfundsteori, samt div. Undervisningsbøger og faglitterære tekster. Begge
teorier vil blive redegjort for og sammenlignet. Opgaven vil tilmed bestå af en analyse og
fortolkning af to selvvalgte engelsksprogede noveller for at inddrage konkrete eksempler af
socialiseringen i det senmoderne samfund. Opgavens sidste del vil bestå af en diskussion, der
tager udgangspunkt i en selvvalgt faglitterær tekst.
1
Ungdomssociologi s. 14
2
Ungdomssociologi i s. 14
3
Modernitetens konsekvenser s. 65
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 3.0 Socialisering i det senmoderne samfund
4
3.0 SOCIALISERING I DET SENMODERNE SAMFUND
4
Alle mennesker, der lever i et samfund gennemløber en socialiseringsproces. Socialisering
betegner den proces, hvorigennem et individ internaliserer, altså optager de regler og normer, der
er gældende i samfundet. I det senmoderne samfund opdeler man socialisationen i 3 faser.
5
Den
primære socialisation, hvor barnets grundlæggende sociale og psykiske færdigheder udvikles.
Dette foregår primært ved såkaldt
6
modelindlæring, hvor barnet spejler sig selv i oftest moderen
eller faderen, og derved prøver at agere som ”modellen”, og arenaen er derved hjemmet. Den
sekundære socialisations arena har ændret sig markant i løbet af de sidste 50 år. I det traditionelle
samfund foregik den sekundære socialisation stadig i hjemmet, da man var ”tvunget” til at følge
sine forældres livsanskuelse og fodspor. I det senmoderne samfund har det offentlige system
påtaget sig et stort ansvar, da børnene
nu sendes ud i daginstitutioner,
fritidsordninger, skoler m.m. en
konsekvens af den materialistiske livsstil,
der generelt hersker i det senmoderne
samfund, der tvinger begge forældre ud
på arbejdsmarkedet. Det offentlige
system agerer nu som opdrageren, og
det er her barnet internaliserer de
normer og værdier, der er gældende.
Den tertiære socialisation er den
udvikling individet gennemgår som følge
af mediernes påvirkning. Endnu en
konsekvens af et globaliseret samfund.
3.1 ANTHONY GIDDENS
7
Anthony Giddens er født i 1938 og udannet på universitet i Hull, England, hvor han studerede
sociologi. Han har siden undervist på flere af verdens mest anerkendte universiteter, samt
arbejdet sammen med Englands og Europas førende sociologer. Anthony Giddens er en af vor tids
mest anerkendte samfundsteoretikere. Hans arbejde strækker sig over mere end 40 år, hvori han
har udgivet adskillige bøger og udarbejdet flere teorier, der omhandler individets placering i det
senmoderne samfund.
4
Børn og familie i det postmoderne samfund s. 20
5
Ungdomssociologi s. 28
6
Ungdomssociologi s. 28
Primær
Socialiation
HJEMMET
Sekundær
Socialiation
SAMFUNDET
Tertriær
Socialiation
MEDIER
Modellen illustrerer den socialiseringsproces barnet
gennemgår i de forskellige stadier af livet
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 3.0 Socialisering i det senmoderne samfund
5
3.2 TEORIEN - SKRIV DIN EGEN BIOGRAFI
8
Anthony Giddens arbejder ud fra en teori, hvor individet i det senmoderne samfund kan handle
frit, frem for tidligere i det traditionelle samfund, hvor individet var påvirket og begrænset af dets
opvækstmiljø. Individets muligheder skabes ifølge Giddens gennem uddannelsesforløbet, frem for
familiens sociale status. Giddens arbejder med tanken om, at individet skriver sin egen biografi,
underforstået, at individet er frit og skaber sin tilværelse ud fra egne evner og kompetencer, frem
for at være låst fast i familiens traditioner. Jf. Giddens fødtes man tidligere ind i en fortælling, hvor
man nu skriver sin egen – kontinuerligt igennem hele livet.
Anthony Giddens mest grundlæggende teori er den såkaldte
9
Aktør-struktur-modsætning. Denne
teori inddeler den overordnede sociologiske teori i to grupper. Den ene gruppe prøver at forklare
de forskellige sociologiske processer ud fra systemets og strukturens synspunkt. Her besidder det
enkelte individ en lille rolle i forhold til at skabe sig selv. Det er derimod Samfundet som helhed,
der socialiserer individet ved hjælp af div. Offentlige institutioner, der skal sikre en reproduktion af
samfundet. Den anden gruppe beskriver individet som selvstændig aktør, der agerer i et
strukturløst samfund. Her er individet altså aktør uden begrænsninger skabt af tidligere normer og
værdier. Giddens er grundlæggende tilhænger af teorien, hvor individet er handlende aktør.
Ifølge Giddens står individet står mere alene i dag, da det ikke kan falde tilbage på de traditionelle
normer og værdier. Individet mister derved det oprindelige mønster i hverdagen, hvilket kan have
forskellige konsekvenser. Individet kan opbygge nye mønstre i hverdagen for at genfinde
sikkerheden.
10
Ifølge Giddens er afhængighed/misbrug et resultat af det senmoderne samfunds
afskaffelse af traditioner – og dermed sikkerhed. Individet reproducerer derved nye mønstre ved
hjælp af div. Afhængigheder som. F. eks alkohol, medicin, arbejde m.m.
Overordnet mener Anthony Giddens, at individet er aktør i det omgivende samfund. Dette skyldes
overordnet, at en
11
radikalisering af moderniteten har fundet sted. Konsekvensen af dette, er en
adskillelse af tid og rum, ændring af sociale relationer samt øget refleksivitet. Sammenhængen
mellem identitet og samfund er derfor meget markant i Giddens teorier, da individet i høj grad
opbygger sin identitet på baggrund af de centrale strukturer og institutionaliserede traditioner i
samfundet.
8
Ungdomssociologi s. 41
9
Klassisk og moderne samfundsteori s. 427
10
Tradition – part one s. 3
11
Sociologi og modernitet s. 46-47
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 3.0 Socialisering i det senmoderne samfund
6
3.3 PIERRE BOURDIEU
12
Pierre Bourdieu er født i 1930 i Frankrig. Bourdieu har studeret filosofi og har siden 1964 været
forskningsleder ved École des Hautes Études en Sciences Sociales, og har sidenhen undervist som
professor i sociologi ved flere universiteter, samt udgivet flere bøger. Pierre Bourdieus teorier
bygger hovedsagligt på empiriske undersøgelser.
3.4 TEORI – DE TRE KAPITALER
Pierre Bourdieu arbejder ud fra en teori, hvor individet er låst fast i forskellige magtstrukturer.
Disse tre magtstrukturer er opdelt i 3 såkaldte kapitaler. Disse tre kapitaler er med til at bestemme
individets
13
habitus. Habitus er en betegnelse for den position individet besidder i det sociale rum.
Individets habitus bestemmer altså sammenhængen mellem de sociale positioner eller strukturer,
der er i samfundet, og dermed individets mulighed for social mobilitet. De tre kapitaler kan
ændres og derved ændrer individets habitus sig, og individets position i systemet ændrer sig.
Ifølge Bourdieu er samfundet opdelt i felter, og individets habitus bruges til at afkode disse felter,
og dermed omverdenen.
14
De tre kapitaler er opdelt i økonomisk kapital, kulturel kapital, og social kapital. Den økonomiske
kapital betegner familiens økonomiske baggrund. Den sociale kapital betegner individets sociale
netværk, der kan hjælpe individet igennem tilværelsen – de primære og sekundære
referencegrupper. Den sociale kapital er et udtryk for individets almene dannelse, heri evne til at
agere socialt med andre, samt påklædning osv. Ifølge Bourdieu er disse kapitaler arvet, og
individets habitus og fremtidige socialiseringsproces er derfor til dels forudbestemt. Dette skyldes,
at individets internalisering af institutionaliserede traditioner vil være som forældrenes. Individets
habitus er dermed skabt af erfaringer. Ud fra Bourdieus teori kan man udlede en kraftig tro på, at
den sociale arv findes, da individets muligheder er forudbestemt.
Ifølge Bourdieus teori er individet altså låst fast i disse magtstrukturer i systemverdenen. En teori,
der trækker spor tilbage til marxismen, hvis ideologi mener, at individet er determineret af
strukturer.
12
Klassisk og moderne Sociologi s. 346
13
Klassisk og moderne Sociologi s. 353
14
Sociologi og modernitet s. 40
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 4.0 Analyse og fortolkning af engelske noveller
7
3.5 SAMMENLIGNING AF GIDDENS & BOURDEIU
Anthony Giddens og Pirre Bourdieu har vidt forskellige teorier omkring sammenhængen mellem
samfund og identitet.
Anthony Giddens mener overordnet, at individet er fritstillet i et samfund, hvor traditionerne er
afskaffet. Individets fremtidige muligheder er derfor uendelige i en moderne globaliseret verden.
Vi skriver vores egen biografi i stedet for at blive født ind i en. Vi er aktører i samfundet og vores
socialisering og socialisation foregår uden for hjemmets trygge rammer. Den ideologiske baggrund
for denne teori må være overvejende liberal, hvis hovedteori er om, hvordan individet er ”sin egen
lykkes smed”, hvilket kræver en forudsætning om et fritstillet individ, der ikke er fastbundet i
traditioner og livsanskuelser. Imens må Bourdieus teori tillægges en overvejende marxistisk
ideologi, da individet jf. Bourdieu er determineret og fastlåst i magtstrukturer.
Samfundets betydning for identitetsdannelsen er derfor ifølge Giddens uhyre stor, da individet
står alene uden mulighed for at falde tilbage på gamle traditioner, mønstre og forventninger som i
det tidligere traditionelle samfund. Dette kan skabe en usikkerhed og frygt hos individet, da det nu
skal træffe valg, der ikke tidligere har været tilstede.
Pierre Bourdieu mener fuldstændig modsat Giddens, at individet er fastlåst i og determineret af
samfundets strukturer. Samtidig mener Bourdieu, at individets habitus er bestemt af de tre
kapitaler, der er forudbestemt. I Bourdieus teori hersker altså en idé om social arv, hvor der ifølge
Giddens er høj social mobilitet.
Ifølge Pierre Bourdieu har det senmoderne samfund derved en minimal betydning for
identitetsdannelsen. Dette skyldes, at Bourdieu mener, at der stadig hersker centrale traditioner i
vores samfund, der er med til at fastholde individet på dets forudbestemte plads i samfundet.
Generelt set mener Bourdieu altså, at denne senmoderne tidsalder ingen forskel har ført med sig i
forhold til identitetsopbyggelsen.
4.0 ANALYSE OG FORTOLKNING AF ENGELSKE NOVELLER
Denne del af opgaven omfatter grundige analyser og fortolkninger af henholdsvis The Red Line og
The North London Book of the Dead. Denne del skal sætte fokus på konkrete eksempler i forhold til
samfundets betydning for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, samt eventuelle
konsekvenser.
Analysen tager udgangspunkt I Giddens teori omkring det senmoderne samfund, beskrevet i
Tradition – Part One.
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 4.0 Analyse og fortolkning af engelske noveller
8
Depression Drømme fysisk illusion
Vrangforstillinger
- mødet med mor
4.1 THE NORTH LONDON BOOK OF THE DEAD
The North London Book of the Dead er skrevet af Will Self I 1991. Novellen skildrer, hvilke
konsekvenser fraværelsen af tradition kan medføre for en ung mand I det senmoderne samfund.
Da fortælleren mister sin mor, mister han det mest betydningsfulde i sit liv, hvilket medfører en
drastisk psykisk negativ udvikling. Fortællerens psykiske tilstand ændrer sig I løbet af novellen.
Hans tilstand kan inddeles i 4 forskellige stadier.
I 1. fase rammes fortælleren af en svær depression. I 2. fase begynder han at drømme om sin mor.
I 3. fase begynder han at fysisk se hende, velvidende, at dette ikke er sandt. I 4. fase efter 10
måneder mødes han med sin mor = Han lider af vrangforestillinger.
Forholdet mellem mor og søn I novellen er allerede fra starten meget specielt, men måske ikke så
usædvanligt. Læseren får hurtigt et indtryk af en umoden ung mand, der formegentlig vil have
svært ved at navigere i et moderne multikulturelt samfund, som det i London. Fortælleren kan
derfor betegnes som en meget statisk mand, der ikke er i stand til at tilpasse sig forandringer.
15
” I saw myself becoming a neutered bachelor, who would be wearing a cardigan and still living
at home by the age of forty”
Dette betyder, at fortællerens forhold til moderen er altafgørende for ham, og hans tryghedszone
er utvivlsomt indenfor hjemmet trygge rammer. Et tab af moderen i fortællerens liv vil derfor
skabe større skade end hos en ”normalt socialiseret ung mand” med kontakt til omverdenen.
Novellen er tilmed fortalt i 1. person, hvilket giver ubegrænset indblik i fortællerens følelser og
adfærd. Utvivlsomt et bevidst valg fra forfatteren.
Novellen udspiller sig i udkantsområdet af London, nærmere præcist Rosemount Avenue, der er
en forstad til London. Området er beskrevet meget trist og dødt.
15
The North London Book of the Dead, s 113
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 4.0 Analyse og fortolkning af engelske noveller
9
16
”Rosemont Avenue was one of those hilltop streets in suburban London where the chamber of
the road is viciously arced like the back of a macadamized whale”
Der anvendes flere dystre metaforer til at beskrive området. Dette kan tilmed relateres til det
moderne samfund efter urbaniseringen, hvor forstæderne betegnes som døde og intetsigende.
Miljøet, hvori novellen udspiller sig har altså en vigtig betydning for den overordnede fortolkning.
Fortælleren har formegentlig spejlet sig selv i moderen hele livet. Hans identitet er derfor
opbygget på baggrund af hendes mening. Da moderen dør, mister han derfor en vigtig del af hans
personlighed. Han ved ikke længere hvem han selv er, har været, eller gerne vil blive.
I slutningen antages det, at fortælleren begår selvmord, da det er den eneste måde han kan
fastholde sig til sit mønster. Dette kan eventuelt antages som en måde for forfatteren at
eksponere sin modstand overfor det senmoderne samfunds normer og idealer.
17
Giddens påstår,
at tradition altid vil eksistere fordi det giver os kontinuitet til at leve videre. Da fortællerens mor
dør, dør samtidig kontinuiteten og han kan derfor ligeså godt begår slevmord.
I forhold til Giddens teori mister fortælleren sin stabilitet i livet (moderen), hvilket kan
karakteriseres som en fraværelse af de traditionelle normer og værdier. Fortælleren står derfor på
egne ben i det moderne samfund uden mulighed for at støtte sig til det traditionelle, der førhen
var muligt. Fortælleren reproducerer derfor en tryghed i sit liv for igen at føle sig sikker. Han har
nu igen et fast mønster at følge, hvilket giver ham tryghed. Fortællerens udvikling af div. Psykiske
lidelser kan være en konsekvens af netop fraværelsen af traditionerne, da vi udvikler forskellige
forsvarsmekanismer for at føle os trygge. En tendens vi formegentlig ikke så i lige så høj grad i det
traditionelle samfund.
The North London Book of the Dead giver en menneskelig vinkel af, hvilke konsekvenser
fraværelsen af de traditionelle normer og værdier kan føre med sig. I dette tilfælde udvikler
hovedpersonen en svær psykisk lidelse som konsekvens af tabet af sin mor, og dermed
traditionen.
16
The North London Book of the Dead, s 121
17
Tradition- part one, s. 2 -3 spalte
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 4.0 Analyse og fortolkning af engelske noveller
10
4.2 THE RED LINE
The red line er skrevet af Charles Higson i 1993. Novellen omhandler 3 forskellige personligheder
med forskellig baggrund, der hver især bliver udsat for de forskellige konsekvenser det
senmoderne samfund har ført med sig.
En af hovedpersonerne er den metroseksuelle ”Cherub”, der fjerner al hår på kroppen og i det
hele taget går meget op i iscenesættelse af sig selv. Et fænomen, der knytter jeg sig tæt til det
senmoderne samfund.
18
”his fingers stroked and probed his skin, and with tweezers, razor and depilatory cram he
removed any offending growth”
Højdepunktet I hans liv, og hverdag, er når han tager på karaoke bar for at synge “we’ve got
tonight” med Bob Seger. Her opnår han, ifølge ham selv, anerkendelse og beundring.
19
”Nobody could touch him, because he was a professional, dedicated, in a different league to the
others”
En dag forsvinder karaoke maskinen fra ”The Brunswick”, fordi tiden har ændret sig, og det ikke
længere er moderne at synge karaoke. En udvikling, der kan relateres til fraværelsen af tradition,
samt en verden i hurtig udvikling. Da han pludselig ikke længere har traditionen slår det klik, og i
slutningen ser vi, at han faktisk er psykopat, og ikke den uskyldige ”cherub”
Den anden hovedperson i novellen er italieneren Berto. Han har svært ved at tilpasse sig det
multikulturelle miljø i London, og ser sin hjemby, Venedig, som det traditionelle og dermed trygge.
20
”But London was vast and confusing. Not like Venice”
21
”Maybe he would be laughed at again. He felt very small and foolish”
18
The red line s. 62
19
The red line s. 62
20
The red line s. 64
21
The Red Line s. 67
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 4.0 Analyse og fortolkning af engelske noveller
11
Hvis Berto ikke tilpasser sig, vil der være stor risiko for at han vælger segregation frem for
integration og assimilation, da han i indvandrekredse kan føle sig sikker, da der her hersker et
traditionelt sæt af normer og værdier.
Berto repræsenterer en gruppe af udlændinge, der kommer fra mere traditionelle folkeslag, og
prøver at integrere sig i vores moderne samfund. En omstilling, der yderst svær, da afskaffelsen af
traditioner betyder, at man ikke har noget at læne sig op af i sin identitetsdannelse.
Den 3. hovedperson er den skrøbelige kvinde Denise. Denise bryder sin rutine / tradition ved at
tage en taxa hjem, hvorefter hendes verden bryder sammen. Denise er et offer for den dyne af
medier, der har lagt sig ned over befolkningerne i det senmoderne samfund.
22
”Every man was a potential rapist. Every time you left your flat you were a potential victim.
Every day in the papers there were more reports”
Denise er meget let påvirkelig og manipulerbar, hvilket betyder hun lever i en evig frygt. Da hun
lever i et samfund uden traditioner reproducerer hun sine egne for at føle sig sikker, og fastholder
sig selv i et trygt og velkendt mønster. Ironisk nok består dette mønster af en afhængighed af
frygt, men det for hende til at føle sig sikker.
The Red Line besjæler tre konkrete konsekvenser, det senmoderne samfund har ført med sig. Når
traditionerne fjernes føler individet sig usikker og opbygger forsvarsmekanismer for at fastholde
den mentale sikkerhed. ”The Cherub” udvikler psykopatiske træk, Berto isolerer formegentlig sig
selv, og Denise lever et liv i evig frygt.
Alt sammen kan relateres til
23
Giddens teori om reproduktionen af traditioner og en opbyggelse af
afhængighed på baggrund af et traditionsløst samfund.
22
The Red Line s. 68
23
Tradition – Part One
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 5.0 Diskussion
12
5.0 DISKUSSION
Diskussionen tager udgangspunkt i kapitlet om menneskesyn i det senmoderne samfund fra bogen
livskvalitet.
Hvilken betydning har en stærk identitetsopbyggelse i det senmoderne samfund?
I teksten Menneskesyn fra bogen Livskvalitet er hovedsynspunktet følgende:
24
I det senmoderne samfund hersker det funktionalistiske menneskesyn. Menneskets vigtigste evne
er at kunne fungere hurtigt, problemløst og hensigtsmæssigt, så der ikke spildes tid. Individets
intelligens er derfor altafgørende for at kunne fungere i samfundet. Individets livsvilkår eller
habitus er derfor bestemt af dets indsats i samfundet, og dem der ikke er i stand til at leve op til
vilkårene, må derfor affinde sig med ringere livsvilkår, da de ifølge menneskesynet ikke er fortjent
til andet og mere. Der hersker derfor et kynisk menneskesyn i vores senmoderne samfund.
Intelligens betyder muligheder, hvor det før i tiden i højere grad var familiens sociale, økonomiske
og kulturelle kapital.
Samfundets anerkendelse af individets evner har derfor kolossal betydning for
identitetsdannelsen. Dette betyder tilmed, at samfundet automatisk vil marginalisere en gruppe
mennesker. En gruppe mennesker, der ikke besidder de færdigheder, der er påkrævet af det
senmoderne samfund. Denne gruppe står med svære muligheder for at klare sig, hvilket er en
tydelig konsekvens af det senmoderne samfund, da der i det traditionelle samfund ikke lægges
vægt på evner og kvalifikationer i samme grad. Denne marginaliserede gruppe står med dårligere
mulighed for social mobilitet end resten, og individernes selvværd risikerer derfor at blive
formindsket. Det vil derfor ikke være utænkeligt, at denne gruppe har støre risiko for at havne i
kriminelle kredse, da der her hersker et andet menneskesyn.
Da det er samfundet, der har påtvunget dette menneskesyn i jagten på produktivitet, står
samfundet med ansvaret for at løse dette problem.
Hvis individet ikke udvikler sin egen identitet i en tilstrækkelig grad, så individet ikke er afklaret og
sikker på egne værdier og ønsker, bliver individet sårbar på grund af det herskende menneskesyn i
det senmoderne samfund. I vores samfund er individet er afhængig af at have egne meninger, da
traditionerne er afskaffet og der derfor ikke længere hersker en grundlæggende tankegang.
24
Livskvalitet s. 54
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 6.0 Konklusion
13
Da identitetsdannelsen er så afhængig af, hvordan vores sociale referencegrupper ser os (vi spejler
os i andre) vil et individ med en uafklaret identitet være sårbar og søge tryghed andetsteds, hvor
normerne og værdier på forhånd er fastlagt. F. eks i kriminelle grupper og miljøer.
6.0 KONKLUSION
Det er svært at konkludere på signifikansen af det senmoderne samfunds betydning for
identiteten. Der er ubetvivleligt sket en markant ændring i forhold til traditionerne i samfundet. I
vores senmoderne samfund er der langt større mulighed for social mobilitet frem for i det
traditionelle samfund. Dette betyder, at individet har flere muligheder for at realisere sine
drømme, men samtidig stiller samfundet større krav. Det er nu individets intelligens, kvaliteter og
evner man bliver bedømt på. Hvis du ikke besidder disse funktionalistiske egenskaber bliver du
mejet ned af den fremstormende mængde. Dette stiller helt nye krav til vores identitetsdannelse.
Vi står alene med utallige muligheder, hvilket kan virke skræmmende. Vores identitet bliver
opbygget ude i samfundet, hvor vi spejler os i andre, og agerer ud fra deres opfattelse af os. Vi
bliver konstant bedømt for, hvad vi er i stand til frem for, hvem vi egentlig er. Det er nemlig svært,
at finde ud af, hvem vi er i det senmoderne samfund, fordi de trygge rammer er fjernet. Det er
igennem vores udannelsessystem vi skaber vores identitet frem for i hjemmet.
Selvom vores sociale mobilitet er forstørret i forhold til tidligere, kan vi ikke argumentere imod
den kendsgerning, at vi bliver født med forskellige kapitaler. I vores senmoderne samfund er det
dog ikke kun kapitalerne, der udfordrer individet. Samfundets forventninger til os er tårnhøje, og
netop på grund af de utallige muligheder samfundet stiller til rådighed stiger forventningerne, og
som følge af dette tilmed vores egne ambitioner. Perfektionisme og funktionalitet kendetegner
centrale begreber i det senmoderne menneskesyn.
Vores identitetsopbyggelse afhænger af vores personlige kvalifikationer, samt om vi er i stand til at
bruge disse. Hvis dette ikke lykkedes, eller vi ganske enkelt er født uden de nødvendige
kvalifikationer samfundet kræver for overlevelse, risikerer vi at blive marginaliseret. En
konsekvens af et samfund uden traditioner, hvor det er blevet sværere at opbygge sin egen
identitet. Hvis man uheldigvis er psykisk svag, og derfor ikke har været i stand til at opbygge en
stærk identitet søger man mod et traditionsbundet fællesskab, hvor beslutningerne er truffet på
forhånd. Som f. eks i de kriminelle miljøer.
Individets vigtigste opgave som aktør i den omkredsende struktur er derfor at finde sig selv i den
globale multikulturelle jungle af ubegrænsede muligheder.
Samfundet spiller altså en central rolle for vores identitetsopbygning, da det i det senmoderne
samfund er arenaen, hvor identiteten skabes.
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 7.0 Litteraturliste
14
7.0 LITTERATURLISTE
7.1 FAGLITTERATUR
Sociologi og modernitet
Benny Jacobsen, Søren Juul, Erik Laursen, Klaus Rasborg.
1. udgave, 12 oplag 2006. Forlaget Columbus. ISBN: 67
Livskvalitet (diskussion)
Bjarne Lenau Henriksen.
5. oplag 2001. Gads Forlag. ISBN: 22
Børn og familie i det postmoderne samfund
5. oplag 2003. Hans Reitzels Forlag A/S. ISBN: 95
Ungdomssociologi
Mogens Nygaard, Yvonne Mørck, Kjeld Mazanti.
2. udgave, 2. oplag 2006. Forlaget Columbus. ISBN: 33
UDDRAG
Klassisk og moderne samfundsteori
Lars Bo Kaspersen, Heine Andersen
Kapitel 19, Pierre Bourdieu.
4. udgave, 2007. Hans Reitzel Forlag A/S. ISBN: 50 342
Klassisk og moderne samfundsteori
Lars Bo Kaspersen, Heine Andersen
Kapitel 23, Pierre Anthony Giddens.
4. udgave, 2007. Hans Reitzel Forlag A/S. ISBN: 50 342
Tradition – Part One
Anthony Giddens
BBC Reith Lectures Runaway World 1999
7.2 SKØNLITTERATUR
The North London Book of the Dead
STUDIERETNINGSOPGAVE
SAMFUND & INDENTITET
[navn fjernet] de Haas
Kapitel: 7.0 Litteraturliste
15
Will Self, 1991
The Red Line
Charles Higson, 1993