Abstract
This paper examines a statement about Scientology and two definitions of religion, including an evaluation
of Scientology as a religion. In addition, the paper analyses two articles written by two ex-Scientology kids,
Kendra Wiseman and Jefferson, where the arguments methods are assessed. Finally, the paper investigates
the American population’s view of Scientology. To reach a conclusion at the different problem statements,
the paper includes a larger investigation of Scientology and an investigation and an evaluation of different
criteria of religion. To investigate the two articles, the paper contains a rhetorical and languages analysis,
and further the Toulmin Method of argumentation is used to assess the validity of the argumentations. In
the question about the American population’s view of Scientology, the paper examines studies made by
Gallup and accounts for different articles about the subject. An analysis of the song “Eulogy” is also
contributing with a view of Scientology. The conclusion of the investigation, as to whether Scientology is a
religion or not, is that it fulfills the criteria from the two definitions and therefore is a religion. There is a
significant difference between Kendra’s and Jefferson’s way of arguing in the articles. After an analysis, it
can be concluded that Kendra is primarily using pathos and ethos while Jefferson is primarily using ethos
and logos. But the arguments in both articles can be considered as valid, because of the authors’ reliable
backgrounds. The results of the studies made by Gallup are showing that 52% of the American population
has a negative view of Scientology, while 41 % is neutral. This may be due to the media’s influence and
their ability to reveal stories about Scientology.
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 2 af 17
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................. 1
Indledning ............................................................................................................................................. 3
Scientology som religion ........................................................................................................................ 3
Definition af religion .............................................................................................................................. 5
Er Scientology en religion? ............................................................................................................................ 7
Retorisk og sproglig analyse af Kendra’s og Jefferson’s Scientology Story ................................................ 8
Analyse af Kendra’s Scientology story ........................................................................................................... 8
Analyse af Jefferson’s Scientology story...................................................................................................... 10
Argumenternes gyldighed i de to artikler .............................................................................................. 11
Kendras argumentation ............................................................................................................................... 11
Jeffersons argumentation............................................................................................................................ 11
Vurdering af argumentationen i de to artikler ............................................................................................ 12
Diskussion af det amerikanske samfunds opfattelse af Scientology ....................................................... 12
Behandling af sangen: ”Eulogy”, af bandet Tool ......................................................................................... 14
Konklusion ........................................................................................................................................... 15
Litteraturliste ....................................................................................................................................... 17
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 3 af 17
Indledning
I denne rapport vil jeg redegøre for Scientology som religion, men da det er en stor og omfattende religion,
vil jeg kun beskrive de elementer, som jeg ser som de vigtigste og dermed undlade de sider af religionen,
som Scientology ikke selv står ved, men som mange kritikere mener at der eksisterer. Her er der bl.a. tale
om troen på Xenu, som eftersigende skulle være en galaktisk diktator.
Ved hjælp af en 4-leddet religionsdefinition og en definition lavet af den amerikanske antropolog Clifford
Geertz vil jeg definere, hvad der skal til for, at en bevægelse vil kunne blive kaldt for en religion. Ud fra de
to definitioner vil jeg vurdere, hvorvidt Scientology med berettigelse kan blive kaldt for en religion, og her
vil jeg også inddrage stifteren L. Ron Hubbards egen religionsdefinition. Der er mange konspirationsteorier
om, hvordan Scientology behandler dens medlemmer især ved udmeldelse. Dette vil blive analyseret i to
tekster skrevet af Kendra Wisman og Jefferson
1
, som begge er født og opvokset i Scientology, men senere
har valgt at forlade religionen. De har hver haft en meget forskellig oplevelse ved udmeldelsen, den ene
positiv og den anden negativ. Rapporten vil have fokus på en retorisk og sproglig analyse af de to artikler,
hvilket vil give et overblik over deres argumentationsform. I rapporten vil jeg lave en vurdering af deres
argumenters gyldighed, hvilket jeg vil gøre ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel, som skal give et
overblik over deres argumentationer. Jeg vil selvfølgelig ikke kunne vurdere hvorvidt de taler sandt, men
ved hjælp af argumentationsanalyse, kan jeg vurdere deres troværdighed og dermed argumenternes
gyldighed. Scientology er en bevægelse, som der bliver taget meget forskelligt imod i USA, derfor vil jeg
diskutere, hvordan Scientology bliver opfattet i det amerikanske samfund, men også hvad der kan ligge til
grund for disse opfattelser. Det vil jeg gøre ved en diskussion om Scientologys strategi, og en redegørelse af
artikler samt en analyse af indholdet i sangen ”Eulogy” af bandet Tool. Jeg vil også inddrage en
undersøgelse lavet af Gallup i min diskussion om, hvilken opfattelse det amerikanske samfund har af
Scientology.
Scientology som religion
For at forstå Scientology, er man nødt til, at kende stifteren Lafayette Ron Hubbard
2
, som var en
amerikansk science fiction forfatter der dannede Scientology i 1950’erne. Scientology udsprang fra dens
forløbere dianetikken, som er en videnskab om mental sundhed. Hubbard agerer i Scientology på samme
måde, som Buddha gør i buddhismen. Hans liv er et paradigme for scientologerne, for via hans opdagelser
har han vist vejen til en bedre verden. Scientologer følger derfor Hubbards forskrifter for åndeligt aktivitet
for, at opnå åndelig frihed, denne frihed kan opnås ved at følge frelsesvejen. Scientology er fyldt med
inspirerende hagiografier om Hubbards liv, de fortæller alle om hans vej mod opdagelsen af Scientology, og
hvordan ingen anden form for filosofi eller religion nogensinde var svar nok for Hubbard. Der berettes om,
at han i en ung alder blev indviet som blodbroder hos Sortfodsindianerne, hvilket tidligt gav ham en indsigt i
andre kulturer. Derudover har Hubbard som tolvårig studeret hos orlogskaptajnen Thompson, som selv
havde studeret under Freud. I denne hagiografi bliver der berettet om, at selv her kunne den unge Hubbard
ikke få alle sine spørgsmål besvaret. Som ung vælger Hubbard at rejse til Østen, hvor han som en af de få
får lov til, at få adgang til lamaklostrene. Scientologien forsøger med disse hagiografier, at fortælle hvilken
unik person Hubbard var, og hvilken tørst han havde efter viden, som han glædeligt delte ud af. Ifølge
scientologien har Hubbard ikke opfundet Scientology, den viden og indsigt Scientology giver, har altid været
1
Artiklerne er vedlagt som Bilag 2: Kendra’s Scientology story, og Bilag 3: Jefferson’s Scientology story
2
Levede i perioden 1911 – 1986
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 4 af 17
til stede. Men det har kun været Hubbard, der har været i stand til at opdage den, og har kunnet formå at
gøre den brugbar for menneskeheden.
3
Scientology bliver af scientologerne betegnet som religionernes religion, da den er en syntese pga.
sammenfatningen af al viden. Ifølge Scientology består mennesket af tre enheder. En krop, som betegnes
som MEST-kroppen. Det er en fysisk krop, som ikke kan noget uden de andre enheder. Mennesket består
også af en thetan, som er et udødeligt åndeligt væsen, der udgør den identitet individet er, dette er den
vigtigste enhed hos mennesket. Til sidst består mennesket af et sind, som består af yderligere tre
forskellige sind, hvor to af dem er det reaktive og det analytiske sind. Disse to sind lagre de negative
oplevelser, som kaldes engrammer. Da thetanen er udødelig, vil oplevelserne også stamme fra tidligere liv.
Det sidste sind er det somatiske sind, som også kaldes GE
4
eller GE-væsenet. Dette sind driver den fysiske
form, altså MEST-kroppen. Den er en udødelig enhed i mennesket, som har lagret hele den menneskelige
udviklingshistorie.
5
Scientology er en dualistisk religion, da der hele tiden anvendes oppositionspar, som er hhv. positive eller
negative. Der er bl.a. tale om to store principper, som konstant støder sammen, disse to principper er MEST
og theta. MEST er sammensat af de engelske ord: matter, energy, space og time. Det er det fysiske univers
bestanddele, MEST repræsenterer i Scientology kaos. Theta er derimod energi, som kan give liv til det
fysiske univers, theta repræsenterer derfor kosmos. Theta er det eneste, der kan forandre MEST til
meningsfulde former såsom mennesker og planter. Theta-MEST-teorien er en kosmologisk tekst, der
forklarer, hvordan mennesket er blevet skabt, det er dog ikke Scientologys officielle skabelsesberetning
6
.
Myten forklarer, hvordan theta hele tiden kæmper mod den fysiske masse MEST for sin egen overlevelse.
Hvilket resulterer i, at massen får liv og bliver til forskellige anvendelige former, som hele tiden
videreudvikles. En af disse former er bl.a. mennesket, dvs. at mennesket lever i en nutidstilstand, som ikke
er idealtilstanden. Mennesket bliver nemlig holdt fast i den fysiske verden, hvor der er en cyklus der hedder
død og genfødsel. Denne nutidstilstand er sket igennem en proces på mange billioner af år. Ifølge
Scientology er man nemlig blevet genfødt utallige af gange, og thetanen er lidt efter lidt, blevet holdt mere
fast i den fysiske verden. Scientologernes mål er derfor, at blive frelst fra denne nutidstilstand, og bevæge
sig hen imod idealtilstanden. I idealtilstanden er tidsopfattelsen spiralformet, da der er tale om en stigende
indsigt og erkendelse.
7
Frelsen for scientologerne er en genetablering af viden om deres åndelige oprindelse, dette er da målet for
det enkelte menneske, at opnå Total Frihed. Dette mål skal indtræffes af flere omgange, da
eksistensproblemet har udviklet sig over rigtig lang tid, vil det jo også tage lang tid, at genvinde den
åndelige viden. For at opnå Total Frihed, benytter scientologerne Hubbards skematiske opsætning af
frelsesvejen, som kaldes: ”Broen til Total Frihed”. Det er et skema med mange trin og niveauer, og hvis
mennesket følger disse trin nøje, samt studerer det materiale Hubbard har udviklet til de enkelte trin, vil
man langsomt stige i graderne. Materialet bliver også kaldt for standard teknologi
8
, og er bl.a. i form af
artikler, som er skrevet af Hubbard. Teksterne bliver på nogle af niveauerne holdt hemmelige for
3
Dorthe Refslund Christensen: Scientology. En ny religion, Munksgaard, 1997, s. 15 – 27( Forkortet: S.N.R.)
4
Forkortelse af: genetic entity.
5
S.N.R. s. 45
6
Deres officielle skabelsesberetning er: ”Faktorerne”. Se side 42-43 i S.N.R.
7
S.N.R. s. 28-50
8
I daglig tale standard tech.
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 5 af 17
udefrakommende og scientologer, som ikke har nået det gældende niveau endnu. Det er især på dette
punkt, at Scientology får megen kritik da de beskyldes for, at udnytte medlemmerne økonomisk, da bl.a.
alle disse kurser de skal tage, koster mange penge. Alle scientologer har en pligt til, at hjælpe andre og
derudover, at udbrede Scientology. For at komme igennem de forskellige trin, skal scientologerne bl.a.
igennem auditering, som er en personlig vejledning. Mennesker, som bliver vejledt ved disse auditeringer,
går under navnet præclear, da de stræber mod at blive Clear
9
. Ved disse auditeringer er vejlederen en
auditor, som er en pastor eller en pastor under uddannelse. Han benytter bl.a. et E-meter
10
som er et
elektrisk instrument, der hjælper med, at finde områder med åndeligt besvær. For præclearen er målet ved
disse auditeringer, at kortlægge sit tidsspor, som også kaldes wholetrack. Auditorens mål er, at hjælpe
præclearen af med tidssporet. Tidssporet er alle de hændelser, som er hændt individet i alle dens
inkarnationer, dvs. at den mindst udgør 350 billioner år.
11
Når en præclear har gennemført flere af de første trin, vil personen have opnået at blive Clear, dette er et
stort skridt hen imod Total Frihed. Det at være Clear, betyder at personens engrammer i det reaktive sind
er blevet fjernet, hvilket gør at personen kan handle og tænke rationelt. Når man er blevet Clear, er det
næste store mål på erkendelsesvejen OT-niveauerne også kaldet OT-trin. OT er betegnelsen for Thetanens
idealtilstand og står for Opererende Thetan. I denne tilstand er man igen fortrolig med sine oprindelige
evner. Thetanen kan gå ind og ud af kroppen, den er ikke længere afhængig af MEST-kroppen eller MEST-
universet.
12
Et af Scientologys formål er at det enkelte menneske, skal blive klar over, at det enkelte livs indflydelse
rækker langt udover en selv. Alt liv lever efter en grundlæggende befaling, som er: ”Overlev”. Denne ordre
kan deles op i otte dynamikker, som gør livet lettere at undersøge og forstå. De otte dynamikker giver en
klarhed og orden og ved hjælp af Scientology, kan man finde ud af hvilke dynamikker, der har brug for
forbedring. Scientologys metoder vil så få disse områder bragt i harmoni. De otte dynamikker er i den
nævnte rækkefølge: én selv, kreativitet, gruppens overlevelse, arten, livsformer, det fysiske univers, den
åndelige dynamik og det uendelige. Den ottende dynamik er også det, man vil kalde for Gud eller Skaberen,
men betegnes korrekt som det uendelige. Ifølge Hubbard kan man først opdage den ottende dynamik, når
man behersker den syvende dynamik i dens fulde omfang. Alle otte dynamikker er lige vigtige, og
forståelsen af dem hjælper scientologen i hans uddannelse på vejen til Total Frihed
13
.
Definition af religion
Der er udarbejdet adskillige definitioner af religion, pga. de mange forskellige religionsopfattelser. Jeg har
valgt, at tage udgangspunkt i en 4-leddet definition og en religionsdefinition af Clifford Geertz
14
i min
vurdering af, hvorvidt Scientology bør betegnes som en religion. Derudover har jeg også valgt, at inddrage
en religionsdefinition af Hubbard for, at undersøge Scientologys eget forhold til religionsbegrebet.
9
Se næste spalte.
10
Forkortelse af: Elektropsykometer.
11
S.N.R. 45-60
12
S.N.R. s. 60-62
13
Baseret på værker af L. Ron Hubbard: Hvad er Scientology?, New Era® Publications Internatilnal, ApS, 1998, s. 153-
155 (Forkortet: Hvad er Scientology?)
14
, amerikansk antropolog, som var kendt for sine kulturanalyser.
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 6 af 17
Den 4-leddede definition
15
indeholder 4 momenter:
Det intellektuelle moment
Det emotionelle moment
Adfærdsmomentet
Det sociale moment
Det intellektuelle moment går ud på, at mennesket er overbevist om, at der er en eller flere magter, som
bestemmer menneskets skæbne, og opretholder de værdier som mennesket har behov for. I de meste
kendte religioner ser vi denne magt i form af en guddom, det samme er gældende i Scientology. Gud har
skikkelsen som den ottende dynamik, det uendelige, som har skabt universet. Hubbard har udtrykt i en
artikel, at mennesket, som ikke erkender at der er et Højere Væsen, er mindre duelige, mindre etiske og
mindre værdifulde i forhold til samfundet, men også i forhold til én selv.
16
Det næste moment, som er det
emotionelle moment, er hvor mennesket føler sig afhængig af magten, og har en form for kontakt med
magten, det kan f.eks. være i form af bøn. Scientology har den overbevisning, at Gud hjælper dem der
søger at hjælpe sig selv. I takt med, at mennesket lærer at forstå de 7 første dynamikker, sker der en
forbindelse til den ottende dynamik. Man får altså en forbindelse til det Højere Væsen, igennem erkendelse
og højere åndelige bevidsthed. Dette sker dog ikke, som det traditionelt foregår i mange religioner ved bøn,
men igennem en længere uddannelse, som fører til små skridt på Broen til Total Frihed
17
. Det er her det
tredje punkt kommer ind, nemlig adfærdsmomentet, som er det moment, hvor religionen bliver udtrykt via
handlinger og opfyldelse af bestemte etiske krav. Scientologer bruger meget tid og mange penge på, at
studere og derved opnå større åndelig erkendelse, dette sker også i form af auditering. Der er også de
såkaldte renselsesprogrammer, som er en rituel renselse som alle scientologer, skal igennem på et tidligt
stadie. Disse renselsesprogrammer har det formål, at rense kroppen for drugs, som er en fællesbetegnelse
for medicin og narkotika. Ifølge Hubbard vil man ved indtagelse af disse stoffer få en kunstig personlighed,
som kaldes ”drug-personlighed”. Denne personlighed vil hindre mennesket i deres åndelige udvikling, og
deres fornuft må derfor fortælle dem, at de ikke bør tage drugs. I det hele taget mener Hubbard, at de
etiske krav der er i Scientology, bør blive styret af menneskets fornuft
18
. Det sidste moment er et socialt
moment, som er det moment der skaber fællesskab inden for religionen, og hvor mennesket må
samarbejde for, at nå religionens værdier. Der er i høj grad tale om fællesskabsformer inden for
Scientology, da man er forpligtet til, at hjælpe hinanden bl.a. ved hjælp af auditering i søgen mod Total
Frihed. Scientology lever op til de kriterier, der er i den 4-leddede definition, hvor de væsentligste
momenter i religion er fremhævet. Ifølge denne definition vil Scientology, kunne gå under betegnelsen
religion.
Den anden religionsdefinition, som er skrevet af Clifford Geertz, har fem punkter som en bevægelse skal
indeholde for, at kunne blive defineret som en religion
19
. Der skal være et system af symboler, ofte i
Scientology bliver alt tolket konkret og ikke symbolsk, da der indgår megen videnskab i Scientology. Men
der er dog tale om symbolske handlinger ved de forskellige ritualer. Her kan igen nævnes
15
Jens Thosberg Bertelsen, Michael Böss, Birthe Mølhave, Finn Stefánsson og Asger Sørensen: RELIGION – en grundbog
i livsanskuelser, Gyldendal, 1998, s. 25
16
Hvad er Scientology? S. 642
17
Hvad er Scientology? s. 642
18
Hvad er Scientology? S. 205.
19
Jeppe Sinding Jensen: Det er religion – en historisk mosaik, Gads Forlag, 2003, s. 157
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 7 af 17
renselsesprogrammet, som ikke kun skal rense MEST-kroppen, men som også er et led i processen mod den
åndelige frelse, ritualet har derfor også en symbolsk værdi. Scientology benytter mange symbolske figurer,
her er der f.eks. tale om symbolet for Scientology, som udefra set bare er et ”S” flettet ind i to trekanter
20
.
S’et står for Scientology, imens de to trekanter symboliserer hhv. forståelse og viden, ansvar og kontrol,
som er to vigtige dele i Scientology. Ifølge Geertz skal en religion, også skabe stærke og gennemtrængende
stemninger og motivationer hos mennesket. Det formår Scientology også ved, at de hele tiden motiverer
scientologerne til, at studerer yderligere og opnå større åndelige frihed. Ifølge Hubbard giver Scientology
mennesket nogle svar, som man aldrig har kunnet finde hos andre religioner eller filosofier. Mennesker der
har den samme holdning, finder derfor en form for tryghed i Scientology. En religion skal også indeholde
nogle formuleringer om, hvordan verden og mennesket er blevet skabt. Dette gør Scientology ved hjælp af
deres mange kosmologiske tekster og skabelsesberetningen: Faktorerne. Disse beretninger skal ifølge
Geertz, have et virkeligheds skær. Det ser vi bl.a. ved, at de kræfter, som har skabt verden som er theta og
MEST, er koblet til mennesket i form af thetan og MEST-kroppen, dette gør de kosmologiske tekster mere
virkelighedsbundne. Til sidst mener Geertz, at stemningerne og motivationer skal synes realistiske. Det er
gjort, ved de mange omfattende artikler Hubbard har skrevet. Det hele er forklaret videnskabeligt, med et
strejf af science fiction, dette får teksterne til, at virke oprigtige da det ikke bare er tomme ord, men at det
rent faktisk er bevist. Ifølge denne religionsdefinition vil jeg igen vurdere at Scientology, kan gå under
betegnelsen religion, da den lever op til alle de kriterier der er.
Er Scientology en religion?
Men selvom at Scientology lever op til to forskellige religionsdefinitioner, vil jeg stadig mene at det kan
diskuteres, hvorvidt man bør betragte Scientology som en religion. Det skyldes bl.a. flere udtalelser som
Hubbard eftersigende skulle have udtalt, inden han stiftede Scientology. Det har været udtalelser som at
hvis man vil blive rig, så starter man en religion. Der er flere forfattere, der har kunnet bekræfte lignende
udtalelser fra Hubbard
21
. Dette giver derfor anledning til, at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt Scientology
er en religion eller en bevægelse, som kun er skabt med det formål at tjene penge.
I flere af Scientologys tekster bliver det understreget, at Scientology er religionernes religion, og at
adskillige religionsforskere anerkender Scientology som religion
22
. Hubbard har også selv i en artikel,
forklaret hvilke kriterier, han føler at der skal være til stede for, at man kan tale om en religion. Med få ord
mener han, at det kan defineres som en tro på åndelige væsner. En lidt længere forklaring fra ham lyder, at
religion er et system af overbevisninger og praksisser. Mennesket kæmper afgørende mod dens problemer
i den overbevisning om, at den nuværende tilværelse er fyldt med ondskab, smerter og etc. Mennesket vil
så via den hellige tro, blive frelst i sidste ende
23
. Den definition passer selvfølgelig perfekt på Scientology, da
det er Hubbards egen. Da de andre definitioner også passer, og det ikke kan bevises, at Scientology er skabt
af økonomiske årsager, må man læse dens tekster og myter som man vil læse en hvilken anden
bevægelses. På baggrund af det nævnte vurderer jeg, at Scientology har de kriterier en religion skal have,
derfor må den også blive henvendt til som en religion, på trods af de mange økonomiske spekulationer.
20
Hvad er Scientology? S.150
21
http://www.startbasen.dk/wiki/Scientologi 9/12-2011, afsnittet der hedder: ”Kritik af Scientology”.
22
Hvad er Scientology? S. 676 - 678
23
Hvad er Scientology? S. 451
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 8 af 17
Retorisk og sproglig analyse af Kendra’s og Jefferson’s Scientology Story
Kendra Wiseman og Jefferson er begge opvokset i Scientology, men har senere i livet valgt at forlade
Scientology Kirken. Kendra har i en længere artikel
24
, beskrevet hendes liv som scientolog, og hvad der
havde draget hende væk fra religionen. Inden for Scientology var hun stjerne materiale, som hun selv
udtrykker det, men på grund af et kursus hun ikke kunne klare, begyndte Kendra at stille spørgsmålstegn til
religionen. På dette tidspunkt begyndte hendes lange vej ud af Scientology, som ifølge Kendra var fyldt med
psykologisk terror og et forsøg på, at frarøve hendes identitet. Jefferson, som også valgte at forlade
Scientology, har læst Kendras artikel og følt sig stødt. Han har nemlig ikke den samme opfattelse af
Scientology, han føler at Kendra udstiller dem, og giver omverden et billede af Scientology, som slet ikke
stemmer overens med det virkelige. I Jeffersons artikel
25
argumenterer han derfor for, at på trods af, at han
valgte at forlade religionen, så har det intet at gøre med dens organisation. Da han kun har positive
associationer om religionen og dens medlemmer.
For at forstå begge tekster, skal man vide hvad Søorganisationen også kaldet Søorgen
26
er, da den spiller en
central rolle i de to personers opvækst. Sørorgen er en gruppe scientologer, som har viet deres liv til
Scientology, disse mennesker har de mest betroede stillinger i Scientology, de spiller derfor en stor rolle i
ledelsen og udbredelsen af religionen. Oprindeligt arbejdede Søorgen til vands, derfra har det fået dens
mennesker, er alle blandt de bedst uddannede indenfor Scientology
27
.
Analyse af Kendra’s Scientology story
Kendra Wiseman, som er tidligere scientolog, har offentliggjort en artikel på en hjemmeside for ex
scientologer. Den er derfor henvendt til andre tidligere scientologer, og til alle der har interesse for emnet,
men som også kender til Scientology, da dens termer og organisationer ikke er forklaret i artiklen. Teksten
forklarer som sagt, hvad hun måtte gennemgå for, at komme ud af Scientology. En længere kamp, som
kostede hende al kontakt med familie og de venner, som også er med i Scientology. Hun har valgt at skrive
artiklen, da hun var træt af, at leve i stilhed om emnet. Artiklen skal derfor belyse de kritiske områder, der
er ifølge Kendra i forhold til Scientology.
I artiklen benytter Kendra især etos og patos i sine argumentationer. Etos som bliver udtrykt i form af, at
hun hele tiden skaber troværdighed om sin karakter ved, at forklare hendes tid i Scientology. Det at hun har
været medlem, og endda været stjerne materiale, giver hendes argumentationer en stor troværdighed, da
hun har følt oplevelserne på egen hud. Hun kommer derfor ofte med forklaringer om, hvordan forholdene
var. Der er derfor næsten ikke noget afsnit i artiklen, hvor man ikke kan uddrage informationer om
Scientology, hvilket giver Kendras forfatterbaggrund stor troværdighed.
Artiklen er også patos præget, det ser man ved, at hun flere gange prøver at sætte læseren ind i hendes
sted:
”Imagine feeling that big, that important, that powerful every day of your life. And now imagine discovering
it was all a lie.”(s. 5, ll. 5-6)
24
Vedlagt som: Bilag 2.
25
Vedlagt som: Bilag 3.
26
På engelsk: Sea Organization eller Sea Org.
27
Hvad er Scientology? S. 423-424
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 9 af 17
Hun prøver at få læserens empati ved, at lægge meget vægt på følelserne i forhold til oplevelserne. Flere
gange forklarer hun, hvor meget hun savner sin familie, og hvor meget hun har mistet pga. Scientologys
ledelse. Hun henvender sig derfor meget til læserens følelser ved, at få dem til, at se hele situationen fra
hendes vinkel.
Kendra benytter også logos, dog i et mindre omfang end de to andre appelformer. Logos kommer til udtryk
i den sidste del af overbevisningen af læseren. Hun prøver her, at henvende sig til læserens fornuft, og få
læseren til, at forstå at der må være noget forkert ved Scientology som organisation, ellers ville de ikke
kæmpe så meget for, at få Kendra til at blive. Dette ser vi bl.a. i nedenstående citat:
“The real bottom line is this: The Church of Scientology has crimes. There is no other reason on Earth, no
valid reason whatsoever, to put psychological pressure on people in order to force them to be silent.” (s. 11,
ll. 14-15)
Kendra benytter derfor sig af de retoriske appelformer i et forsøg på, at overbevise læseren om, at hendes
udsagn om Scientology er pålidelige. Udover appelformerne er der mange sproglige træk, der går igen i
Kendras artikel. Artiklen i sig selv er lavt stilniveau, da hun benytter sig meget af daglig tale. Kendra
benytter, i forhold til Jefferson, meget billedsprog. Der er her tale om metaforer og sammenligninger. Der
er to store sammenligninger, Kendra laver i artiklen. Den første er, hvor Kendra forklarer, hvilken følelse
hun havde, da hun ikke kunne klarer et Scientology kursus. Den grund hun fik til, at hun ikke kunne klare
kursusset, var at det var hendes egen skyld. Hun sammenligner dette med, at hvis man skal prøve at kaste
en frisbee lavet af bly, hvilken man ikke kan kaste særlig langt, og man så fik af vide af sin træner, at det er
ens egen skyld og at frisbee’en er perfekt
28
. Den anden store sammenligning Kendra laver, er om den kamp
for universet, scientologer kæmper via deres uddannelse, denne kamp bliver sammenlignet med Star Wars.
I den forstand, at alle scientologer er Luke Skywalker, og derfor er de alle sammen helten
29
. Hun bruger
disse sammenligninger til, at få en større forståelse fra læseren, og drage dem ind i et univers, de måske
ikke kender så meget til.
En figur Kendra benytter sig meget af, er ironi, som går igen i hele artiklen. Hun benytter ironi flere steder
for, at understreger at de ting Scientology synes er fantastiske, er hun bestemt ikke enig i. Det ser vi bl.a. i
nedenstående citat:
“Scientology helpfully provides us with a concise list of reasons why someone would not be able to pass a
drill.”(s. 2, ll. 29-30)
Ironien bliver også brugt ved artiklens apostrofer, da hun flere gange bruger ordet ”hail”, på en ironisk
måde, som igen understreger at hun ikke er enig med Scientology
30
. Udover den gennemgående ironi, er
humor også et værktøj Kendra, benytter sig af. Det giver artiklen mere personlighed og sørger for, at
teksten ikke kun giver negative associationer, da der også er mange negativt ladede ord i artiklen. Den
sidste figur Kendra benytter, er erotema
31
. Igennem hele teksten stiller hun retoriske spørgsmål, som er
spørgsmål til Scientology. Disse retoriske spørgsmål, understreger endnu engang Kendras uenighed med
28
Kendra’s Scientology story, s. 2, ll. 34-42.
29
Kendra’s Scientology story, s. 4, l. 40 - s. 5, l. 4.
30
Kendra’s Scientology story, s. 2, ll. 41-42 og s. 3, l. 3.
31
Et af stederne er: Kendra’s Scientology story, s. 3, ll. 32-33
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 10 af 17
Scientology. Hun formår derfor med flere forskellige figurer og billedsprog, at understrege sine holdninger
om Scientology. Og ved hjælp af de retoriske appelformer, virker hendes artikel meget troværdig.
Analyse af Jefferson’s Scientology story
Jefferson er ligesom Kendra, vokset op med Scientology. Han valgte at forlade religionen, pga. at forholdet
til hans ekskæreste ophørte, og det åbnede hans øjne idet, at Scientology ikke kunne hjælpe ham. Artiklen
er skrevet til andre ex scientologer og til folk med interesse omkring emnet. Den er skrevet for, at give
perspektiv omkring Scientology, som Jefferson mener at der mangler, da der er mange negative udsagn om
Scientology og kun få positive. Artiklen er ligesom Kendras, blevet offentliggjort på en hjemmeside for ex
scientologer. Jefferson har valgt, at skrive artiklen på Kendras opfordring, da han ikke er enig i hendes
udsagn om, hvilken organisation Scientology er. Han har derfor skrevet artiklen med håb om, at det kan
skabe perspektiv.
I Jeffersons artikel bliver der især benyttet etos og logos. Igen kommer etos til udtryk, ved de mange
forklaringer og fortællinger om Scientology. Jefferson har en troværdig forfatterbaggrund, da han ligesom
Kendra har oplevet Scientology på egen hud. Denne troværdighed understreger han i teksten ved, at bruge
etos.
Logos som Jefferson også benytter bruger han til, at prøve at overvinder læseren. Han henvender sig til
læserens fornuft om, at der altid er to sider af en historie. På intet tidspunkt skriver han, at Kendra eller
andre ex scientologer lyver om deres oplevelser. Men efter hans barndom i Scientology har han meget
svært ved, at tro at dét Kendra fortæller er den gængse opfattelse blandt scientologer. Han bruger derfor
argumentet:
“(…) but it’s absurd to think that I’m the exception and not the rule.”(s. 2, ll. 6-7)
Jefferson henvender sig her til læserens fornuft om, at han umuligt kan være undtagelsen, men at Kendra
og andre der har oplevet lignende, må være undtagelsen. Grunden til, at han ikke kan være undtagelsen er,
at han ikke kender til nogen scientologer, der har haft de omtalte negative oplevelser. Derfor føler
Jefferson, at det ikke kan passe at der er mange, der oplever de stærke negative hændelser.
Patos bliver brugt i et mindre omfang, hvilket kan skyldes at Jefferson ikke er et offer, ligesom Kendra
udstiller sig selv. Derfor har han mere fokus på realiteterne, som han ser dem, og har ikke fokus på at få
medlidenhed, da han ikke har oplevet noget dårligt.
Jefferson skriver i højt stilniveau, og hans sætninger er meget velformuleret, hvilket giver ham
troværdighed, da han fremstår yderst intelligent. Han benytter sig næsten ikke af billedsprog eller troper og
figurer. I hans artikel har han en diskussion med sig selv, og kommer derfor spørgsmålene i forkøbet:
“Do I find aspects of Scientology objectionable? Without a doubt, no one's perfect. How would I compare it
to other religions? Pretty damn high.” (s. 2, ll. 29-30)
I sin argumentation om, at han ikke blev forfulgt efter han forlod Scientology, benytter han gentagelser for,
at understrege at han intet af det oplevede:
“I was never harassed when I left, I was never abused. I was never intimidated into coming back.” (s. 2, ll.
1-2)
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 11 af 17
Jefferson formår med sine argumentationer, at fremstå meget troværdig. Da han ligesom Kendra har en
fortid, da naturligt giver ham indsigt i Scientology. Han benytter Etos til, at understrege denne
troværdighed og logos til, at overbevise læseren om, at tingene ikke nødvendigvis hænger sammen på den
måde som Kendra fremstiller det. I det han hverken benytter sig jævnligt af billedsprog, troper eller figurer,
fremstiller han sig selv, som en person der kun har et formål, nemlig at komme frem med sit budskab og
derved skabe perspektiv.
Argumenternes gyldighed i de to artikler
For at vurdere de to artiklers gyldighed, skal det siges at både Jefferson og Kendra, kan tale sandt. Det
skyldes at Jefferson er vokset op med forældre, som er medlemmer af Søorgen, derfor er hans familie
højere i Scientologys hierarki. Kendra har ikke fået en opvækst i Søorgen, de kommer altså fra to forskellige
grupper i Scientology, som måske reagerer forskelligt, når et medlem forlader religionen. For at vurdere de
to artiklers argumenters gyldighed, vil jeg benytter Toulmins
32
argumentationsmodel, som belyser de
elementer der indgår i argumentationen.
Kendras argumentation:
Påstand: Kendras påstand er at Scientology, presser en til det yderste bl.a. ved en invasion af
privatlivet og den individuelles værdighed.
33
Belæg: Hun har den påstand, fordi hun selv har oplevet det, da hun ville forlade Scientology.
Hjemmel: Hun nævner gruppen ”Anonymous”, som er en aktivist gruppe på internettet. Dvs. at der
er andre der har haft dårlige oplevelser med Scientology.
34
Rygdækning: Kendras rygdækning er at hun har oplevet det på egen krop.
Styrkemarkør: Hun bruger meget negativt ladede ord og bandeord i forbindelse med hendes
beskrivelse af Scientology.
Gendrivelse: Kendra mener ikke at medlemmerne af Scientology, handler som de gør, fordi de er
onde mennesker, men fordi Scientology har hjernevasket dem.
35
Jeffersons argumentation:
Påstand: Jeffersons påstand er at Scientology, ikke er en ”ond” organisation, som bl.a. Kendra
udgiver den for.
Belæg: Jefferson understøtter sin påstand ved, at forklarer at han kender mange fra Scientology,
som er glade og veltilpasset
36
.
Hjemmel: Dét at en person udfører nogle handlinger, som ikke stemmer overens med samfundets
normer, gør ikke en hel organisation skyldig, men kun den ene person
37
.
Rygdækning: Jeffersons rygdækning er at han også har oplevet det på egen krop.
Styrkemarkør: Jefferson bruger positive adjektiver i sin beskrivelse af Scientologys medlemmer.
32
Konstrueret af englænderen Stephen Toulmin (filosof og idéhistoriker),
33
Kendra’s Scientology story, s. 7, ll. 20-25
34
Kendra’s Scientology story, s. 1, ll. 6-10
35
Kendra’s Scientology story, s. 10, ll. 20-21 og s.12, ll. 1-5
36
Jefferson’s Scientology story, s.2, ll. 20-21
37
Jefferson’s Scientology story, s.2, ll. 25-28.
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 12 af 17
Gendrivelse: Jefferson tror ikke på, at han kan være undtagelsen i stedet for reglen. Dvs. hans
generelle indtryk er at medlemmerne, ikke oplever Kendras negative oplevelse ved udmeldelse af
religionen
38
.
Vurdering af argumentationen i de to artikler
Både Kendra og Jefferson benytter argumentation ved eksempel. Der er både tale om, at de bygger deres
viden på det faktum, at de begge kender flere der har haft lignende oplevelser. Men der er også tale om
anekdotisk evidens, da begge deres artikler bygger på deres eget eksempel, ved denne
argumentationsform generalisere de hele Scientology. Som man kan se ud fra Toulmins
argumentationsmodel, efterkommer både Kendra og Jefferson alle de krav, der skal til en god
argumentation. De har begge en troværdig rygdækning, som giver troværdighed til hele artiklen. De formår
begge to, at lave en detaljeret beskrivelse af hændelserne og Scientology som organisation, dette formår
Kendra især, hvilket giver en større indsigt i Scientology, og bygger på argumenternes gyldighed. Ud fra den
viden man får fra artiklerne og det faktum, at omverden ikke ved nøjagtig, hvad der sker når medlemmer
forlader Scientology, kan man ikke bedømme om de begge taler sandt. Hvilket dog ikke ville være
usandsynligt, da forskellige sektioner af religionen kan reagerer forskelligt ved udmeldelse. Begge
argumentationer vil jeg vurdere som værende gyldige, da de begge opfylder Toulmins
argumentationsmodel, hvor de har gode argumenter for deres påstand. Deres rygdækning gør dem også til
troværdige kilder i spørgsmålet omkring Scientologys reaktion ved udmeldelse. Derfor vurderer jeg
argumenterne i begge artikler til, at være gyldige.
Diskussion af det amerikanske samfunds opfattelse af Scientology
Der er mange delte meninger om Scientology, og der findes mange kritiske hjemmesider og artikler på
internettet om religionen. Men alligevel er den blandt de populæreste nye religioner, hvor antallet af
medlemmer hele tiden stiger. Man ser bl.a. mange Hollywood skuespillere, der konverterer til religionen,
her kan nævnes Tom Cruise, John Travolta og Kirstie Alley. Grunden til, at Scientology er blevet så populær,
kan skyldes at i Scientology, skal man finde den mening med livet, som føles rigtig for en selv. Scientology
handler derfor meget om arbejdet med en selv, og hvordan man finder frem til et lykkeligere liv. Den
amerikanske redaktør og forfatter Janet Reitman, som er kendt for bogen: ”Inside Scientology: The Story of
America's Most Secretive Religion”, har lavet et klip, som forklarer, hvorfor kendte mennesker bliver
tiltrukket af religionen
39
. Hun forklarer, hvordan Scientology allerede i starten af 1950’erne udviklede en
strategi, som skulle tiltrække kendte mennesker, den strategi bliver kaldt for ”the Celebrity strategy”. Den
går i alt sin enkelthed ud på, at få kendte mennesker til, at konverterer til Scientology, enten når de er på
vej til at få deres store gennembrud, eller når deres karrierer er på vej ned igen. Når de så får deres store
gennembrud eller de store roller igen, vil de fremstå som en solstrålehistorie om, hvordan Scientology har
hjulpet dem til succes. Disse historier vil så tiltrække de ”almindelige” mennesker og andre, som søger et
gennembrud og videre succes. Religionen vil derfor blive opfattet af mange som en måde, man kan få hjælp
på og få stor succes i livet.
38
Jefferson’s Scientology story, s. 2, ll. 6-7.
39
http://fikklefame.magnify.net/video/Janet-Reitman-Explains-Scientol 13/12 2011
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 13 af 17
Men der bliver alligevel stillet mange spørgsmål til religionens dybeste formål, da Scientology hele tiden er
indblandet i sagsøgninger af hjemmesider og organisationer, der bruger deres materiale, som ifølge
Scientology er beskyttet af copyright. Dette bliver diskuteret i artiklen ”Fair Game” fra The Economist. Pga.
af sagsøgningerne og den store indtægt religionen får af de mange scientologer, som skal betale penge for,
at få hjælp til at opnå Total Frihed, er der mange kritikere som kalder religionen for: ”$cientology”. En god
indtjening til religionen virker derfor til, at være meget vigtigt. Indtil for et par år siden har det været nemt
for Scientologys advokater, at finde sit næste søgsmål, da det på internettet altid var opgivet, hvem der
havde lækket Scientologys oplysninger. Men i dag er internet aktivist gruppen Anomymous med til, at
udgive udsagn om Scientology, og derfor fortælle oplysninger som Scientology, ikke ønsker at omverden
skal kende til. Her kan bl.a. nævnes Kendra Wiseman, som blandt mange forklarer, hvordan Scientology
udnytter dens medlemmer. Denne aktivist gruppe, er som navnet antyder, anonyme. Derfor kan
Scientology ikke sagsøge dem, og aktivist gruppen får derfor lov til, at fortsætte sit ærinde, som også består
af verdensomspændende demonstrationer foran Scientologys kontorer.
40
Disse udsagn som det nu er
muligt, at offentliggøre er med til, at skabe et dårligt billede af Scientology, og det giver den opfattelse, at
religionen har økonomiske spekulationer og formår at udnytte dens medlemmer.
En historie, som har spillet en stor rolle i kritikken af Scientology, er Lisa McPhersons død. Lisa døde i
december 1995 som 36-årig, hun havde været medlem af Scientology, siden hun var 18. Da hun kom til
hospitalet var hun undervægtig, dehydreret og havde kvæstelser og mærker efter insektbid. I november
1995 oplevede Lisa psykotiske problemer for anden gang det år. Første gang blev hun efter nogle måneder
erklæret Clear, men få måneder efter kom de psykotiske problemer igen. Hun havde omkring det tidspunkt
været involveret i en trafikulykke, hvor hospitalet ønskede at lave en psykologisk undersøgelse af hende.
Men nogle scientologer forhindrede dette, da Scientology er stærkt imod psykiatri, fordi de mener at
psykiatrien ikke hjælper mennesket, men bare udnytter systemet økonomisk. Scientologer tog sig derfor af
Lisas psykotiske nedbrud på et hotelværelse i Clearwater Florida. Da de var nødsaget til, at køre hende på
sygehuset, valgte de at køre til et sygehus 45 minutter væk, hvor der arbejdede en læge, som var
scientolog. De kørte derfor forbi tre andre sygehuse, hvor den ene lå kun 6 minutter væk. Flere af
dokumenterne fra Lisas behandling af scientologerne er forsvundet, og det er derfor svært at fastslå hvad
der nøjagtig skete. Dette eksempel illustrerer at der muligvis er korrupte handlinger i Scientology, og det
vækkede store mistanker hos det amerikanske folk, hvor undersøgelser siden viste at 4 ud af 5 mennesker i
Clearwater, har en negativ holdning til Scientology.
41
De forskellige medier har behandlet Scientology på flere forskellige måder, der har både været positive
referencer, men også en del negative. Scientology har været en inspiration i sange, noveller,
filmmanuskripter, musicals og i satire programmer såsom ”South Park”
42
. Disse mange referencer til
religionen giver befolkning et indblik i religionen, som måske ikke altid stemmer overens med
virkeligheden, da der er tale om fiktion. Andre gange bygger referencerne på udsagn, eller viden man har
om Scientology, og giver derfor befolkningen fakta om religionen. Mange af de opfattelser befolkningen har
af Scientology, stammer derfor fra massemedierne, som påvirker befolkningen i stor grad.
43
Undersøgelser
40
Bilag: Fair game, The Economist, fra d. 31. januar 2008
41
http://www.lisamcpherson.org/ 13/12 2011
42
Amerikansk animeret tv serie.
43
http://en.wikipedia.org/wiki/Scientology_in_popular_culture 13/12 2011
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 14 af 17
lavet af Gallup i 2008 viser at Scientology, er den religion flest amerikanere har en negativ opfattelse af. 52
% af deltagerne fra Gallups undersøgelse har en meget negativ opfattelse af Scientology, imens kun 7 % har
en positiv opfattelse, resten forholder sig neutralt til religionen.
44
Disse tal giver et klart overblik over
befolkningens mening om religionen, de fleste har et negativt forhold, imens mange også er neutrale. De
negative opfattelser stammer formentlig fra den massive negative medieopdækning af religionen. Det er
både i forhold til deres mange retssager, men også i forhold til underholdning der udstiller religionen
negativt. Her er der for eksempel tale om sangen ”Eulogy”, som det amerikanske rock band Tool har
skrevet. Eulogy har stærke kritiske referencer til L. Ron Hubbard og Scientology.
Behandling af sangen: ”Eulogy”, af bandet Tool
Sangen ”Eulogy”
45
laver ingen direkte referencer til L. Ron Hubbard eller Scientology, men bandet Tool har
udtalt, at sangen er henvendt til Hubbard, da de er stærke kritikere af religionen
46
. Bandet har også i deres
sang ”Aenima” lavet direkte referencer til Hubbard i linjerne:
”Fuck L Ron Hubbard and
Fuck all his clones.”
47
Tool finder derfor stor inspiration til deres sange af deres kritiske holdninger til Hubbard. Sangen ”Eulogy”,
som er fra 1996, handler om de meningsløse ord Hubbard har sagt ifølge Tool. De synger om at han havde
en mening om alt, og at han havde travlt med, at pege fingre af andre, men var i virkeligheden selv en
svindler. De synger om, at han var svær at overhøre pga. Hubbards evne til, at få sin mening hørt, men også
om hvordan han helgengjorde sig selv, hvilket Tool mener at han ikke opnåede. De kommer også ind på
Scientologys medlemmer med en forklaring om, hvorfor man vælger at blive scientolog, som bl.a. skyldes at
man vil være en del af et fællesskab, og at man har et behov for, at der er én der viser en vejen. I de to
sidste strofer på side 2 er der tydelig intertekstualitet med Jesus korsfæstelse:
“Jump down.
Get off your fucking cross.
We need the fucking space,
to nail the next fool martyr.
To ascend you must die.
You must be crucified,
For our sins and our lies!
Good-bye!!!”
48
44
http://www.gallup.com/poll/106516/americans-netpositive-view-us-catholics.aspx 13/12 2011
45
Vedlagt som: Bilag 4.
46
http://www.listafterlist.com/tabid/57/listid/6427/Music/Eulogy+is+about+Scientology+Tool+Trivia.aspx 13/12 2011
47
http://www.lyricsmania.com/aenima_lyrics_tool.html 13/12 2011
48
Bilag 4, s. 2, spalte 6 og 7.
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 15 af 17
Her laver sangen stærke referencer til Jesus, de mener at Hubbard stiller sig selv op på en piedestal og
helliggør sig. Men han vil ikke gå så langt som, at lade sig korsfæste for menneskehedens synder, hvilket
ikke gør ham oprigtig og derfor heller ikke til en martyr, nærmere til en svindler. I sangen er der mange
gentagelser, der er flere gange hvor Tool synger at de kommer til at savne ham. Her er de også meget
ironiske, og ironi er et element der går igen i sangen. Det kan man også se på sangens titel: ”Eulogy”, som
skal forstås ironisk, da Tool ikke har noget ros til Hubbard, da det kun er Hubbard selv og scientologer, der
lovpriser ham. Et andet element der går igen er erotema, da de flere gange stiller retoriske spørgsmål til
Hubbard, det ser vi bl.a. på s. 2 i anden spalte:
”Will you? Will you now?
Would you die for me?
Don't you fuckin lie
49
.”
De retoriske spørgsmål er med til, at udtrykke Tools mening. I det ovenstående eksempel forklarer de, at
Hubbard ikke ville dø for menneskeheden, ligesom Jesus gjorde. Endnu engang understreger de, at han er
en svindler. Et element som man også ser i det ovenstående citat, er at Tool flere gange bruger bandeord
til, at understege deres mening om Hubbard. Det giver den effekt, at det er lettere, at fornemme deres had
mod Hubbard.
”Eulogy” er et eksempel på, den negative holdning mange amerikanere har til Scientology. Som tallene fra
Gallup viser, er lidt over halvdelen stærk negative overfor Scientology, imens de fleste andre er neutrale.
Disse holdninger kan skyldes mange ting, men der er ingen tvivl om, at pga. medierne kommer der meget
information ud til befolkningen, som tidligere ikke kunne lade sig gøre, det er for eksempel i form af aktivist
gruppen Anomymous. Historier som Lisa McPhersons har heller ikke hjulpet på Scientologys omdømme.
Men så kan man spørger sig selv om, hvorfor har 7 % af befolkning stadig en positiv opfattelse af religionen
og hele 41 % en neutral opfattelse? Det kan bl.a. skyldes de solstrålehistorier man hører fra kendisserne
om, hvordan de har opnået stor succes efter de konverterede til Scientology. Det glansbillede Scientology
selv maler af deres religion, som en religion der retter sig efter den enkelte, og hjælper en med at opnå alt
det man har drømt om, bidrager også til de positive associationer.
Konklusion
Jeg kan konkludere at efter en grundig undersøgelse af Scientology som religion, og derfra en redegørelse
af bevægelsen, at Scientology har mange religiøse elementer, som man også ser i andre religioner. Der er
f.eks. tale om kosmologiske myter og religiøse ritualer. Ud fra en undersøgelse af religionsdefinitioner, hvor
jeg har brugt en 4-leddet definition og religionsdefinitionen af Clifford Geertz, kan jeg konkludere at
Scientology har de kriterier, der skal til for, at der er tale om en religion. Selvom at der er mange
konspirationsteorier om, hvorfor religionen er blevet stiftet og dens egentlige formål, er det ikke noget man
ved med sikkerhed, så derfor har jeg behandlet Scientologys tekster og myter, uden at have de økonomiske
spekulationer med i overvejelserne. Artiklerne ”Kendra’s Scientology story” og ”Jefferson’s Scientology
story” kan jeg efter en retorisk og sproglig analyse, konkludere at de to tidligere Scientologer bruger
49
Bilag 4, s.2, 2. spalte.
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 16 af 17
forskellige sproglige metoder til, at argumentere for deres sag. Kendras artikel er meget etos og patos
præget samtidig med, at hun bruger meget billedsprog og ironi til at formidle sit budskab. Imens Jeffersons
artikel er etos og logos præget, og han levere sit budskab mere sagligt. Ved hjælp af Toulmins
argumentationsmodel kan jeg konkludere at begge forfattere, er meget troværdige og de formidler deres
argumenter så de fremstår gyldige. Derfor konkluderer jeg, at begge taler sandt, da det er sandsynligt at
der er blevet reageret forskelligt ved de to udmeldelser.
Ud fra undersøgelser foretaget af Gallup kan jeg konkludere at 52 % af den amerikanske befolkning, har en
negativ opfattelse af Scientology. Det kan bl.a. skyldes medierne, som har bedre muligheder for, at formidle
udsagn og teorier om Scientology end de havde tidligere pga. de mange søgsmål. I dag har internet aktivist
gruppen Anomymous, bidraget til mange afsløringer omkring Scientologys behandling af dens medlemmer.
Derudover har historier som Lisa McPhersons død, givet offentligheden et indblik i det der foregår bag
lukkede døre. Udover de mange negative holdninger til Scientology kan jeg konkludere, at 7 % har en
positiv holdning, imens hele 41 % har en neutral holdning til religionen. Det kan skyldes de mange
solstrålehistorier, man bl.a. hører fra de kendte idoler såsom Kirstie Alley.
Ud fra denne rapport kan jeg overordnede konkludere at Scientology, har de elementer, der skal til for at
blive opfattet som en religion. Men at det er en religion som splitter vandene i USA, da de fleste enten har
en negativ holdning til religionen eller en neutral holdning. Disse holdninger kan skyldes de mange historier
man hører fra ex scientologer og fra medierne, som alle påvirker den amerikanske befolkning.
SRP, Engelsk (A) og religion (B), Scientology i USA
Side 17 af 17
Litteraturliste
Bøger:
Dorthe Refslund Christensen: Scientology. En ny religion, Munksgaard, 1997, (Forkortet: S.N.R.)
Jens Thosberg Bertelsen, Michael Böss, Birthe Mølhave, Finn Stefánsson og Asger Sørensen:
RELIGION – en grundbog i livsanskuelser, Gyldendal, 1998, s. 25
Baseret på værker af L. Ron Hubbard: Hvad er Scientology?, New Era® Publications Internatilnal,
ApS, 1998, (Forkortet: Hvad er Scientology?), s. 150, 153-155, 205, 423-424, 451, 642 og 676-678
Jeppe Sinding Jensen: Det er religion – en historisk mosaik, Gads Forlag, 2003, s. 157
Hjemmesider:
http://www.startbasen.dk/wiki/Scientologi 9/12 2011, afsnittet der hedder: ”Kritik af Scientology”.
http://fikklefame.magnify.net/video/Janet-Reitman-Explains-Scientol 13/12 2011
http://www.lisamcpherson.org/ 13/12 2011
http://en.wikipedia.org/wiki/Scientology_in_popular_culture 13/12 2011
http://www.gallup.com/poll/106516/americans-netpositive-view-us-catholics.aspx 13/12 2011
http://www.listafterlist.com/tabid/57/listid/6427/Music/Eulogy+is+about+Scientology+Tool+Trivia.aspx
13/12 2011
http://www.lyricsmania.com/aenima_lyrics_tool.html 13/12 2011
Film:
Church of Scientology International: Scientologi: En oversigt: inklusiv en biografisk præsentation af L.
Ron Hubbard, grundlægger af scientologi religionen, Golden Era Productions, 2008
Bilag:
Bilag: The Economist: Fair Game, 31. januar 2008
Bilag 2: Kendra Wiseman: Kendra’s Scientology story
Bilag 3: Jefferson’s Scientology story
Bilag 4: Tool: Eulogy, 1996
Underskrift: __________________________________________