Abstract
This paper examines the independence of Scotland and its role in the United Kingdom. The first
part gives an account of the Scottish history beginning with the Union of the Crowns in 1707. In
the first century after the establishment of the United Kingdom, Scotland experienced modest
economic growth. In the 19th century, it experienced great industrialisation and started to
influence the political elite. Scotland experienced the zenith of its economic and political
dominance at the dawn of The First World War and declined rapidly after the war.
The second part of the assignment examines factors that have strained the relationship between
London and Scotland. The question of nationality has always been difficult in the UK, but in recent
years most Scots see themselves as Scottish rather than British. Moreover, there is a clear
difference between the Scottish and the English values: largely, the Scots focus on community and
care for the poor whereas the English emphasise the importance of individuality and personal
responsibility. These factors have always been there but have become prominent, as Westminster
has seen the UK as a unitary state rather than accepting Scotland and its special position in the
Kingdom.
STX 3.g
part of the study. Westminster seems to be caught between the devil and the deep blue sea as
both the Scots and the English feel marginalised and want more power. The Scots want more
devolution and power to the Scottish parliament, while the English want a differentiated
parliament in London. Since it could result in constitutional crisis and conflicts in the major parties,
both wishes can hardly be granted.
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 1 of 26
Indhold
Abstract ............................................................................................................................................................. 0
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Historisk redegørelse ......................................................................................................................................... 3
Den historiske baggrund ................................................................................................................................ 3
Skotland efter 1707 ....................................................................................................................................... 4
Skotland efter 1. verdenskrig ........................................................................................................................ 5
Undersøgelse ..................................................................................................................................................... 7
Nationale identiteter ..................................................................................................................................... 8
Kulturelle forskelle......................................................................................................................................... 9
Politisk forskellighed og marginalisering ..................................................................................................... 12
Delkonklusion .............................................................................................................................................. 14
Diskussion ........................................................................................................................................................ 15
Politiske og økonomiske uligheder .............................................................................................................. 15
Internationale konsekvenser ....................................................................................................................... 18
Partipolitik ................................................................................................................................................... 19
Delkonklusion: ............................................................................................................................................. 20
Konklusion ....................................................................................................................................................... 21
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 2 of 26
Indledning
Den 18. september 2014 står som en skelsættende dato i moderne skotsk historie. Efter 307 års
union med England kulminerede nationalistbevægelsens foreløbige bestræbelser i
uafhængighedsafstemningen. Efter en valgkamp, der blev tættere og tættere, valgte et flertal af
skotterne at forblive en del af Det Forenede Kongerige
1
. Valgkampen udstillede dog splittelse
internt i Skotland og mellem Skotland og resten af kongeriget, da næsten 45 % af skotterne gav
udtryk for, at de ikke længere ønskede at blive styret fra London.
I denne opgave vil der blive redegjort for Det Forenede Kongerige både politisk og historisk og for
Skotlands rolle i landet. Det vil blive undersøgt, hvilke historiske, kulturelle og samfundsmæssige
faktorer, der har påvirket og styrket splittelsen mellem Skotland og de andre dele af Det Forenede
Kongerige og dermed har været katalysator for nationalismen. Slutteligt vil de mulige
konsekvenser af den politiske elite i Londons ønske om at beholde Skotland blive diskuteret.
1
Officielt ”Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland” (The United Kingdom of Great Britain and Northern
Ireland). I denne opgave forkortet som ”Det Forenede Kongerige” henviser til landet efter 1807, hvor Irland blev en
del af Unionen, mens unionen mellem den Skotske og Engelske krone i perioden vil blive betegnet
”Kongeriget Storbritannien” (The Kingdom of Great Britan). ”Storbritannien” vil henvise til den største af de britiske
øer
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 3 of 26
Historisk redegørelse
Den 1. Maj 1707 opstod et nyt land på Europakortet, Det Forenede Kongerige Storbritannien. De
to kongeriger Skotland og England havde begge accepteret at slå deres kroner og parlamenter
sammen til to fælles institutioner, der begge skulle have hovedsæde i London. Efter at have været
mere eller mindre under belejring i århundreder, valgte det skotske parlament at nedlægge sig
selv på trods af konflikter med det engelske parlament, hvilket var første gang man frivilligt de
facto anerkendte Englands overherredømme, altså et tydeligt brud med Skotland hidtidige
konfrontatoriske attitude over for England (McLean & McMillan, 2005, p. 15). Samtidig markerer
1707 også begyndelsen på skiftet i Skotland fra et feudalt samfund med stor vægt på klaner og
landbrugsjord til industrialisering og klassesamfund (Devine, 2005, p. 18)
Den historiske baggrund
I 1072 invaderede William Erobreren Skotland og fik sin overhøjhed over Storbritannien
accepteret af den skotske krone, hvormed han lagde grundstenen til efterfølgende engelske
kongers krav til tronen. De næste århundreder var Skotland underlagt England, men i 1320 blev de
skotske konger anerkendt af den Katolske Kirke. Dette var et brud med den hidtidige udvikling, da
dette gjorde det muligt for de europæiske stormagter at anerkende Skotland og indgå alliancer
(Brown, 2004, p. 217). I 1603 kunne den skotske konge James 6. dog bestige den engelske trone
som James d. 1. For første gang var de to lande forenet uden brug af magtmidler (Schama, 2003,
p. 13). Da James’ slægt blev væltet af magten i 1688, begyndte deres støtter i højlandet at røre på
sig, og i de næste 50 år var der gentagne militære opstande, der alle blev slået ned (Devin, 2005, p.
16). I slutningen af det 1600-tallet medførte syv års dårlig høst økonomisk krise og hungersnød
(Tyson, 1986, pp. 49-50). For at genoprette økonomien, satsede Skotland på en koloni i Panama.
50 % af alle penge cirkulerende i Skotlands økonomi blev brugt på projektet (Little, 2014). Efter to
år opgav man dog koloniseringen, og Skotland gik ind i det 18. århundrede afkræftet og ruineret
(McLean & McMillan, 2005, p. 14). Kriserne blev brugt af fortalere for unionen, da England havde en
finger med begge gange: Under hungersnøden havde kongen forbudt salg af engelsk korn til
Skotland, for at beskytte priserne i England, og England vægtede forholdet til Spanien over
Skotland og forbød engelske skibe at handle med kolonien. Man mente derfor, at det var
uholdbart at have en personalunion, hvor kongen altid ville tage hensyn til den stærkeste del frem
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 4 of 26
for at hjælpe den svage, og i 1707 blev personalunionen ændret til en politisk union (McLean &
McMillan, 2005, p. 15). Ud fra et materialistisk historiesyn skete unionen som en konsekvens af de
dårlige økonomiske kår, mens et idealistisk syn vil fremhæve ”unionismen” som bærende for
udviklingen.
Skotland efter 1707
De første år af unionen var for Skotlands vedkommende præget af undertrykkelse. Grundet den
økonomiske situation og utilfredshed med den nye union, begyndte Jacobinerne, der støttede den
tidligere kong James’ krav til tronen, at røre på sig. I 1715, 1719 og 1745 prøvede skiftende
eksilerede arvinger fra kong James at gå i land med hjælp fra Frankrig og med støtte fra klanerne
at få magten i Skotland (McLean & McMillan, 2005, p. 15). I 1746 indførte parlamentet ”the Act of
Proscription”, der var møntet på at assimilere og pacificere klanerne (Devine, 2005, p. 17). Der
blev indført forbud mod at bære kilt, have nogle former for våben uden tilladelse fra kongen, og
de lokale klanledere fik frataget retten til at afgøre retlige stride. Lavlandet oplevede til gengæld
en stor grad af frihed. Ved sammenlægningen i 1707 var Skotlands specielle status blevet
anerkendt, hvorfor vigtige civile institutioner fik fuld frihed fra England. Den Skotske Kirke fik
garanteret sin fulde frihed fra kongen såvel som fra Den Engelske Kirke, og Skotland fik lov til at
bibeholde sit eget juridiske system, der fortsat adskiller sig fra resten af kongerigets (Pittock, 2008,
p. 13). Unionen medførte åbningen af et toldfrit fællesbritisk marked, så Skotland kunne
eksportere sine varer og skabe fremgang i landet. Landbruget udvikledes, og den spirende industri
kunne sælge linned til det sydlige marked, samtidig med at efterspørgslen på højlandsvarer som
kvæg og fisk begyndte at stige (Devine, 2005, p. 17). Ca. hvert tredje år i perioden
manglede der mad i Skotland, mens dette blot skete tre gange mellem (Devine, 2005,
p. 18). Den voksende økonomi og dermed forbrugsøkonomi sled også på klansystemet, da
klanlederne begyndte at gå mere op i forbrugsvarer end i deres sociale forpligtelser. I 1782 var
klanerne så nedbrudte, at lovgivningen fra 1746 blev ophævet (Devine, 2005, p. 17). Det var dog
ikke kun det engelske marked, der var vigtigt for fremskridtet. Med aftalen fra 1707 havde
Skotland fået adgang til datidens største kolonimarked. Aftalen betød også, at skotske skibe havde
ret til hjælp fra den engelske flåde, så man ikke længere behøvede at frygte kapringer (Devine,
2005, p. 22). Skotland lå naturligt mellem Europa og de Nordatlantiske Kolonier, og især
tobaksindustrien i Glasgow begyndte at udvikles. Som imperialismen tog til, blev der også brug for
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 5 of 26
flere militærfolk og offentligt ansatte, hvilket betød øgede muligheder for middelklassen i
Skotland. I 1750’erne var én ud af fem soldater i den britiske hær skotter, da de blev fremhævet
som trofaste, og i 1751 sagde den daværende krigsminister; ”Jeg er for altid at have så mange
skotter i vores hær som muligt” (Colley, 1992, p. 120). Den økonomiske udvikling var dog stadig
langsom i det 18. århundrede, og Skotland hang stadig efter England og Wales (Whyte, 1995, p.
117). Det var i denne periode, at der opstod et specielt forhold mellem Skotland og London: Så
længe der var fred og orden, blandede Englænderne sig ikke og sikrede Skotland visse fordele. I
perioden 1727 og 1745 blev der blot vedtaget 9 love, der omhandlede Skotland. (Devine, 2005, p.
27). Selvom Skotland ikke havde noget officielt selvstændigt styre, havde de væsentligt mere
frihed end mindretal i f.eks. Østrig-Ungarn og Tjekkoslovakiet (Paterson, 1994, p. 85). London
vendte samtidig det blinde øje til, at skotske handelsmænd i 1730’erne kun betalte omkring
halvdelen af den skat og moms, de var forpligtede til, hvilket gav dem væsentlige
konkurrencefordele. Og da skatten blev sat op, og uroen spredte sig, sikrede London, at en del af
pengene gik til at forny Skotlands begyndende industri (Devine, 2005, p. 24). Denne ”studehandel”
fortsatte op gennem det 19. århundrede, hvor Skotland udviklede sig så hurtigt, at
industrialiseringen oversteg resten af rigets. I 1851 arbejdede gennemsnitligt 40% af befolkningen
i Storbritannien med fremstilling af produkter, mens det var 43.5 % af skotterne. Lidt over 50 år
senere stod Glasgow bag halvdelen af alle marinemotorer i Det Forenede Kongerige, en tredjedel
af lokomotiverne og en femtedel af stålet. Skotland havde rykket sig fra at være udkanten af
nationen til at udgøre kernen af industrien (Devine, 2005, p. 35). Samtidig begyndte Skotland også
at få indflydelse på den engelske elite, hvor mange havde taget dele af deres uddannelse på
skotske universiteter, og i 1868 fik Det Forende Kongerige sin første skotske Premierminister
(Pittock, 2008, p. 13). Da 1. verdenskrig brød ud, producerede skibsværfterne i Glasgow mere end
alle tyske værfter tilsammen. Skotland producerede 120 % over landsgennemsnittet, og
arbejdsløsheden var under landsgennemsnittet.
Skotland efter 1. verdenskrig
1. verdenskrig var højdepunktet for Skotlands økonomi, men den nedadgående udvikling kom
hurtigt derefter. Fordi skotterne udgjorde en forholdsmæssig stor andel af militæret, ramte krigen
også industrien hårdt. En fjerdedel af Det Forenede Kongeriges faldne soldater var skotter, hvilket
skadede produktionen. Arbejdsløsheden steg til 125 % af landsgennemsnittet. BNP’en voksede
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 6 of 26
med 0,4 % årligt i perioden 1924-37, imens Englands voksede med 1,4 %, og væksten har siden da
altid været mindre end Englands (Pittock, 2008, p. 13). De store industrier led under krisen i
30’erne, og i byer som Dundee var arbejdsløsheden op mod 70 %. Udviklingen i 19. århundrede
var gået så hurtig, at Skotland ikke havde fået udbygget sin infrastruktur og boligforhold, hvilket
blev problematisk i en tid, hvor udviklingen ikke automatisk skete ved floderne eller kulminerne
(Devine, 2005, p. 67). Udviklingen, eller mangel på samme, fortsatte frem mod 2. verdenskrig, men
Skotland fyldte dog stadig i det politiske liv, hvor fire skotter nåede at side på magten fra 1900-
1945. Efter 2. verdenskrig led Skotlands industri endnu et lederlag: Tabet af markeder og
oversøiske arbejdspladser. Frem mod 1970 faldt det Britiske Imperium, og kolonier opnåede
selvstændighed. Dermed var aftalen om ”frihed og fremskridt for stabilitet” faldet fra hinanden
(Pittock, 2008, p. 13). Samtidig betød udbygningen af velfærdsstaten, at London begyndte at
inddrage visse dele af denne frihed. Skiftende regeringer nationaliserede vitale dele af industrien
og flyttede meget af styringen til London uden at anerkende, at disse oftest var industrier,
Skotland hidtil havde været førende inden for. Oprettelsen af NHS
2
og nationaliseringen af Bank of
England betød, at ”the Kirk” og lignende civile institutioner mistede en stor del af deres indflydelse
over livet i Skotland, og nationalisering var ofte lig med standardisering. Den sydlige del af landet
var nu både førende inden for industri og sociale forhold. I perioden har Det Forenede
Kongerige blot én skotsk Premierminister (Pittock, 2008, p. 9, 15-17). Det blev dog stadigt
accepteret, at England var en ”Union State”, hvorfor Skotland skulle behandles som en nation i
nationen og have en minister og et ”Scottish Office”, der tog sig af anliggender, som påvirkede
skotterne.
Der var forsøg på at oprette nye industrier, men hovedsædet for de mange tiltag var alle i London,
så der var modvilje fra de lokale, og Westminster manglede forståelser for problemerne (Pittock,
2008, p. 39). I 70’erne betød opdagelsen af Nordsøolien, at Skotlands økonomi indhentede resten
af rigets, men den sank hurtigt tilbage, da oliepengene flød mod syd. Generelt var tendensen, at
Skotland fulgte de økonomiske op- og nedture resten af landet oplevede, men at nedturene ramte
lidt hårdere her end i resten af riget. I 1979 stemte et flertal af skotterne for en devolution, men
forslaget faldt, da flertallet udgjorde under 40 % af de stemmeberettigede (McLean & McMillan,
2
National Health Service
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 7 of 26
2005, p. 15). Som gengældelse trak SNP
3
deres støtte til Labour-regeringen, der måtte gå af (Brown
& Fraser, 2010, p.627). Herved kom Det Konservative Parti til magten i Westminster med mandat
til at få styr på økonomien. Samtidig ønskede Det Konservative Parti at gøre op med ”The Union
State” og anså Skotland som en region i riget. Midlerne var benhårde: Deindustrialisering og
indskrænkning af den offentlige støtte (McLean & McMillan, 2005, p. 170). I Skotland betød dette, at
20 % af arbejdspladserne forsvandt i løbet af to år (Lee, 2005, p. 223) I 1986 indførte de
konservative en kopskat i Skotland, et år før den blev indført i resten af landet, hvilket førte til
splittelse mellem regeringen og det skotske samfund (Jackson, 2012, p. 267). De konservative blev
dog ved magten indtil 1997, på trods af konstante tab af vælgere i Skotland (McLean & McMillan,
2005, p. 170), hvorefter Tony Blair kom til magten. Han lovede skotterne en afstemning om øget
selvbestemmelse, der endte med et overvældende ”ja” til oprettelsen af et skotsk parlament
(Brown & Fraser, 2010, p.646). I de følgende år fik parlamentet flere og flere ansvarsområder, og
da SNP kom til magten i 2007, blev den første skotske regering oprettet (Brown & Fraser, 2010,
p.646). SNP kunne i 2012 danne en majoritetsregering og erklærede over for Westminster, at man
ville bruge denne magt til at afholde en afstemning om oprettelsen af et selvstændigt Skotland.
Dette sammenkoblet med diskussionerne om et selvstændigt parlament i England tyder på, at
ønsket om et fortsat samlet rige er ideologisk dødt (McLean & McMillan, 2005, p. 241).
Undersøgelse
Åbningen af Det Skotske Parlament i 1999 var et brud med den hidtidige politiske udvikling. Fra
juridisk at være en enhedsstat, hvor alle beslutninger blev taget af den centrale ledelse, endte
man midt imellem føderation og centralstat, hvor grænserne og styrkeforholdet mellem de fire
”home nations” og Westminster er løse og uofficielle (McLean & McMillan, 2005, p. 251).
3
Scottish National Party
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 8 of 26
Folkeafstemningen i 2014 kan ses som en yderligere kulmination på udviklingen, hvor skotterne
vender sig væk fra det fælles-britiske og søger ind mod sig selv. En kulmination på en udvikling, der
startede, da Skotlands økonomi stagnerede efter 1914, og skotske forfattere som Hugh
MacDiarmid begyndte at sammenligne Skotland med det selvstændige Irland, og forskellige
organisationer, der kæmpede for hjemmestyre, begyndte at opstå (Pittock, 2008, p. 13). En
udvikling der skyldtes grundlæggende forskelligheder mellem Skotland og resten af nationen.
Nationale identiteter
I Det Forenede Kongerige er der stor forvirring om det kulturelle. ”Britisk” og ”engelsk” bruges af
nogle som synonymer, nogle anser ”skotsk” ”britisk” og ”engelsk” som tre distinkte identiteter,
mens andre ikke anerkender andet end ”britisk” som dækkende for kulturen i hele riget (McLean &
McMillan, 2005, p. 3). Derfor bruges i stedet spørgsmål om ”nationale identiteter”. Den mest simple
spørgeundersøgelse er ”best choice”, hvor der kun må svares på, om man ”ser sig selv som brite
eller som mest x”, hvor x dækker over Skotland, England etc:
Tabel 1: "Best Choice" national identiet (Kilde: Bond & Rosie, 2008)
Føler du dig mest:
England
Skotland
Britisk
48 %
14 %
Fra enten England eller
Skotland
40 %
77 %
Andre/ ved ikke
3 %
4 %
Når man laver en
på statistikken får man en p-værdi på
. Der er altså en
utrolig stor sammenhæng mellem, hvilken del af Det Forenede Kongerige man kommer fra, og
hvilken national identitet man har. I England er der tæt på dødt løb, men flest ser sig selv som
briter. Det er lige omvendt i Skotland, hvor en stor majoritet ser sig selv som skotter frem for
briter.
National identitet kan dog være svært at specificere, især når man bor i en føderation eller en
”Union State”, hvor man godt kan have flere nationaliteter. Derfor kan man også bruge Moreno-
spørgeundersøgelsen (Moreno, 1988, p. 166-181) . Moreno-spørgsmålet giver den interviewede
fem forskellige svarmuligheder:
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 9 of 26
Tabel 2: ”moreno” national identitet (Kilde: Bond & Rosie, 2008)
Føler du dig:
England
Skotland
Kun x, ikke brite
17 %
32 %
mere x end brite
19 %
32 %
lige meget brite og x
31 %
22 %
mere brite end x
13 %
4 %
kun brite, ikke x
10 %
5 %
Andet, ved ikke
10 %
5 %
Selvom tallene her ligger tættere på hinanden, og p-værdien ved en
er på 0,0035, er
der stadigvæk en signifikant forskel. I Skotland ser 62 % sig selv som udelukkende eller primært
skotter, mens under halvdelen af englænderne svarer det samme. I Skotland er den skotske
nationalitet den fremherskende, mens britisk nationalitet er sekundær, hvilket også understøttes
af statistikker, der viser at langt størstedelen af skotter foretrækker at kalde sig skotsk over for
udlændinge.
Disse misforhold mellem britisk og ”sub-national” identitet kan have indflydelse på spændingerne
internt i landet, da der i Skotland er en kraftig sammenhæng mellem national identitet og
nationalisme. Det er 2,5 gange mere sandsynligt, at en person, der udelukkende identificerer sig
som skotte, er for selvstændighed, end folk der er både skotter og briter (Bond & Rosie, 2010, p.
12). Samtidig er der 5,7 gange større sandsynlighed for, at en SNP-vælger er for selvstændighed
end en Labour vælger (Bond & Rosie, 2010, p. 12). Da SNP har siddet på magten siden 2007 og har
øget sin vælgertilslutning, kan dette have skabt spændinger mellem Edinburgh og Westminster.
Kulturelle forskelle
For at forstå de nationale identiteter, er det nødvendigt at forstå de kulturelle forskelle, der er i
Det Forenede Kongerige. Selvom man altid har ment, at der var en fælles britisk kultur, har denne
udviklet sig utroligt meget gennem de sidste hundrede år (Pittock, 2008, p. 12). Derfor er det
interessant at se på, hvad toneangivende politikere har ment, for at forstå forskellene. Kirkerne
har altid fyldt meget på de Britiske øer, og derfor er det givtigt at sammenligne daværende
premiereminister Margrat Thatchers tale til Church of Scotland i 1988 og daværende
premiereminister Gordon Browns tale i St. Pauls Cathedral i 2009, hvor de udlægger hver deres
syn på religion og samfund og dermed giver udtryk for deres værdier.
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 10 of 26
I 1988 talte Margaret Thatcher til Church of Scotlands generalforsamling. “The Kirk” har altid haft
stor indflydelse på Skotlands samfund, og generalforsamlingen blev af mange set som et uofficielt
parlament for Skotland i mangel på bedre. På dette tidspunkt havde Thatcher siddet på magten i
næsten 10 år og gennemført store konservative reformer af det engelske samfund.
”Christianity is about spiritual redemption, not social reform”. Så simpelt og kontroversielt
startede talen (Thatcher, 1988). Kontroversielt fordi hun henvendte sig til en institution, der altid
har sat barmhjertigheden højt og hjulpet i samfundet. Ifølge Thatcher har kirken altså ikke et
socialt-politisk ansvar, men skal i stedet fokusere på frelsen, hvorfor talen også afsluttes med; ”We
Paliamentarians can legislate for the rule of law. You the Church, can teach the life of faith”. (ibid.)
Thatcher, der selv er metodist-anglikansk, bruger talen til at forklare sit menneskesyn og dets
teologiske rødder. Talen fokuserer især på det personlige ansvar, Thatcher mener hvert enkelt
menneske har: ”We simply can’t delegate the exercise of mercy and generosity to others.” (ibid.)
Ifølge Thatcher må hvert menneske tage ansvar for egne handlinger og liv. Thatcher citerer videre
Paulus: ”If a man will not work, he shall not eat”, og “[Paul warned us] that anyone who neglects
to provide for his own house […] is worse than an infidel”. (ibid.) Yderst provokerende
kommentarer i en region, hvor 2,5 millioner mennesker var arbejdsløse og levede i fattigdom.
Kildens tendens og politiske syn skinner igennem, da talen falder på staten: ”Intervention by the
state must never become so great that it effectively removes personal responsibility.” (ibid.)
Individet må altså stå over staten og kirken, men ligge under nationen og religionen. Ifølge
Thacher er Kristendommen netop baggrunden for Englands udvikling, individualisme og
demokratiske udformning: ”Christian religion is a fundamental part of our national heritage […]
We are a nation whose ideals are founded on the Bible.” (ibid.) Samtidig har kristendommen en
helt speciel plads i verden, fordi det er den eneste sandhed, der kan bringe verden til fred.
Thatcher repræsenterer en meget individualistisk kultur og filosofi, med det personlige ansvar i
højsædet og fællesskabet i baggrunden. Hver mand har en moralsk pligt til at klare sig selv, og ens
nærmeste begrænser sig til de mennesker, man omgiver sig med.
Kildens tendentiøse træk er netop, hvad der gør den brugbar. Thatcher var den længst siddende
premierminister i moderne britisk historie, og mens hendes politikker reelt destruerede Det
Konservative Parti i Skotland, er hun fortsat populær i England, hvorfor hendes synspunkter i
nogen grad må anses som repræsentative for store dele af det britiske samfund.
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 11 of 26
På samme måde kan Gordon Browns tale i Londons domkirke i 2009 bruges til at undersøge den
skotske kulturfølelse. Brown er ovenikøbet en af dem, der både omfavner britisk og skotsk
identitet, hvorfor han kan siges at repræsentere dette store flertal. Han har samtidig en baggrund i
det industrielle lavland og ud af en familie af præster fra ”The Kirk” og arbejdere.
Browns Kulturelle værdier står i høj grad i kontrast til Thachters. Brown mener ikke, at individet og
markedet skal stå over fællesskabet: ”The problem is that without transparent rules to guide
them, free markets can reduce all relationships to transactions, all motivations to self-interest; as
Jonathan Sacks has said, they can reduce all sense of value to consumer choice, all sense of worth
to a price tag. So, unbridled and untrammelled, they can become the enemy of the good society. "
(Brown, 2009). Ifølge Brown er det altså vigtigt, at der findes menneskelige relationer, der
udelukkende er baseret på følelser i stedet for individuelle mål. Samtidig citerer Brown også chef-
rabbiner, Jonathan Sacks, hvilket viser, at Brown også respekterer andre religioner og deres
værdier.
Denne linje bliver understreget senere i talen, hvor Brown udvider den gyldne regel fra at være
kristen til verdensomspændende: "Christians do not say that people should be reduced merely to
what they can produce or what they can buy – that we should let the weak go under and only the
strong survive. No: we say, ‘Do to others what you would have them do unto you”. Han fortsætter
med at tage lignende citater fra alle verdensreligioner og afslutter med; “we cannot be truly
content while others face despair, cannot be completely at ease while others live in fear, and
cannot be satisfied while others are in sorrow.” (ibid.) Ifølge Browns værdier er kristendommen
altså ikke enestående, men blot en del af noget større interreligiøst. Talens start er samtidig et
angreb på Thatchers idéer, da han tager afstand fra kun at tænke på mennesker som producenter
og købere. Brown fortsætter i samme boldgade: ”It is no repudiation of wealth to say that wealth
should help more than the wealthy, it is no criticism of prosperity to say that our first duty is to
those without it […] when those with riches help those without, it enriches us all and the truth that
when the strong help the weak, it makes us all stronger.” (ibid.) Den sidste del er et
grundlæggende princip for socialisme og fællesskab: De svageste skal ikke kun hjælpes, fordi det
er synd, men fordi det er, hvad der er bedst for alle. Igen handler det om ikke at lade de svage i
stikken, fordi de har pligt til at klare sig selv, men i stedet at hjælpe dem igennem. Han citerer også
paven for at vise kirkernes ansvar for samfundet. I overensstemmelse med de skotske værdier har
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 12 of 26
de religiøse samfund nemlig også et socialt ansvar, en pointe han får igennem ved en politisering
af historien. Brown bruger en anekdote fra sin barndom, hvor der var diskussion om ”the Kirks” og
deres rolle i samfundet: ”My father used to say to me that one of his friends had no way, he
thought, fairly of telling his congregation that he had a particular political persuasion, because he
thought it was unfair to those who did not share his political view, that they were expected to sit
at his feet while he was lecturing in politics. So the answer was on the Sunday after the election, if
his party won, the hymn would be ‘Now Thank We All Our God.’ If the opposition won, it would be
‘O God Our Help in Ages Past’ and then ‘Forgive our Foolish Ways.” (ibid.) Brown bruger dermed
historien, en anekdote der blandt de religiøse vinder genklang, til at vise de tilhørende, at der er
præcedens for, at kirken spiller en politisk rolle uden at overskride grænser og dermed skaber
nogle fælleskulturelle værdier. Idéen, om at kirken bør spille en politisk rolle, er meget skotsk, og
”the Kirk” har fortsat denne rolle på trods af faldende medlemstal.
De værdier, Gordon Brown udviser, handler i høj grad om fælles ansvar. Vores nærmeste er netop
ikke kun de mennesker, vi omgås, men alle i det globale fællesskab. For alles bedste skal man
derfor samarbejde om at stå sammen og løfte de svage.
Igen kan der stilles spørgsmål ved, om Gordon Browns værdier er repræsentative for de skotske
eller blot er udtryk for generelt venstreorienterede værdier, men her er der flere ting at holde sig
for øje. For det første var Gordon Brown aldrig specielt populær i Labour-partiet eller i England
generelt, og da hans regering var på valg i 2010, blev det til et historisk nederlag. Omvendt har han
nydt bred anerkendelse blandt skotterne. Ved valget i 2010 gik Labour faktisk frem i Skotland og
genvandt to parlamentspladser. I 2014 blev han af mange set som manden, der reddede unionen.
På de områder, hvor det er muligt at lave statistik, stemmer Browns værdier således overens med
skotternes. Skotterne er mere inkluderende i deres nationale identitet og tolerante over for
indvandre ift. resten af riget (Hussain & Miller, 2005, p. 5), ligesom Skotland altid har haft et mere
internationalt udsyn.
Politisk forskellighed og marginalisering
En anden måde at forstå de kulturelle forskelligheder, der skaber spændinger mellem Skotland og
resten af riget, er ved at se på forskelligheder i det politiske system. Statistisk set er der ingen
sammenhæng mellem ”nationalitet” i riget og placeringen på en højre-venstre skala. Det eneste
område skotterne skiller sig ud på er området ”omsorg for de svage”, hvor der er en mærkbar
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 13 of 26
forskel at spore, hvilket også stemmer overens med de kulturelle værdier, der sås i de historiske
kilder og i den politik, som er blevet gennemført i det skotske parlament (McLean & McMillan, 2005,
p. 196). Til gengæld er der stor forskel på, hvordan skotterne stemmer til parlamentsvalgene ift.
resten af riget. Det er svært at måle statistisk, da en del partier kun stiller op regionalt, men der er
tydelig forskel på de tre største partier. Siden 1992 har de konservative højest fået et mandat fra
Skotland, selvom partiet i alle valg siden 1992 enten har været det næststørste eller største i
resten af riget. Omvendt har Labour været det største parti i Skotland siden 1959 på trods af, at
det i perioden 1979-97 var mindre end Det Konservative Parti i resten af riget, og selv efter 1997
har Labour været endnu større i Skotland end i resten af landet (BBC, 2005). Denne udvikling er
blevet styrket af valgsystemet, så Labours mandattal generelt har været disproportionalt. Dette
har været til stor irritation for Det Konservative Parti, da flere Labour-regeringer har siddet på
disse uforholdsmæssigt mange skotske mandater (McLean & McMillan, 2005, p. 162).
I England er der opstået ”The West Lothian Question”, der meget simpelt spørger; ”Hvorfor skal
Skotland have indflydelse på engelske emner, når de har deres eget parlament, hvor englænderne
ikke kan blande sig?”. 66 % af de adspurgte i Wales og England mente i 2004, at skotske MP’er
4
ikke skulle have ret til at stemme, når lovene kun omhandlede England. Samtidig mente over 40 %,
at skotterne skulle have færre MP’er (Sullivan, 2011, p. 6). I Skotland er situationen står man
stærkt på at beholde sin overrepræsentation, da skotterne også føler sig marginaliseret. Mens
Englænderne frygter, at der indføres love, der ikke har flertal blandt deres repræsentanter, levede
skotterne fra 1979-97 under en regering, der ikke én gang havde majoriteten af skotter bag sig
(McLean & McMillan, 2005, p. 170). Selvom skotterne er overrepræsenteret i parlamentet i forhold til
deres befolkningstal, da skotterne udgør ca. 8 % af befolkningen, men har 9 % af MP’erne
(Sullivan, 2011, p. 39), hvilket er en fortsættelse af idéen om ”Union State” og Skotlands specielle
rolle, står 75 % af skotterne fast på, at forholdet ikke skal rykke sig. Siden de konservative tabte
deres skotske MP’er i 1997, har skotsk indflydelse afhængt af hvilke partier, som har magten. I
perioden efter 1997, hvor Labour var ved magten, var man overrepræsenteret i regeringen og
beslutningsprocessen, mens man ved den nuværende koalition er underrepræsenteret (Sullivan,
2011, p. 39). Hvis de konservative danner flertalsregering efter næste valg, risikerer man slet ikke
at være repræsenteret i denne.
4
Members of Parliament
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 14 of 26
Problemerne med marginalisering skyldes Det Forenede Kongeriges konstitutionelle problemer.
Skotterne føler sig marginaliserede, fordi der ikke er blevet taget hensyn til deres specielle
situation, da skiftende regeringer har anset riget som en enhedsstat. Riget er dog nærmere en
”Union State”, en stat, der ikke er opstået ved formel statsdannelse eller erobring, men i stedet
gennem personelle unioner og langsom integrering. Og mens en føderation eller en enhedsstat vil
have helt klare linjer og regler for statens rolle, er ”unionstaten” en blanding af administrativ
ensretning og historisk bundede rettigheder og autonomitet (McLean & McMillan, 2005, p. 6).
Sociologisk set er Skotland ikke ophørt med at eksistere, da man stadig har en population, der har
en fælles kulturarv, historieforståelse og et distinkt juridisk system, der gæller alle indbyggere,
hvilket Anthony Smith opstiller som krav for en nation (Smith, 1991, p. 14). I stedet er Skotland
forsvundet folkeretsligt (Hansen, 2014 p. 12), men findes stadigvæk som en ”understated-nation”
(MaCrone, 2007, p. 12). Som denne forståelse af rigets opbygning og Skotlands position er
forsvundet i Westminster, er rigets styrke i Skotland begyndt at krakelere.
Statens styrke kan opdeles i fire dimensioner: Voldsmonopol, legitimitetsgrad,
implementeringskapacitet og penetrationskapacitet (Malmvig, 1999, p.50). I Det Forenede
Kongerige har voldsmonopolet aldrig været udfordret (med undtagelse af Irland), ligesom dets
legitimitet i Storbritannien generelt har været stor, bl.a. på grund af den proportionelt større
indflydelse til mindretallene. Implementerings- og penetrationskapaciteten har til gengæld været
svag historisk set. Dette har både skyldtes geografiske forhold og en anerkendelse af Skotlands
suverænitet på det civile område. Som redegjort tidligere har man dog efter anden verdenskrig
gjort meget for standardisering i Skotland, hvilket har forbedret både penetration og
implementeringen. Som en konsekvens af upopulære tiltag og utilfredshed med inddragelsen af
suveræniteten har statens legitimitet taget skade, og følelsen af marginalisering har slået rod i
Skotland.
Delkonklusion
Der er grundlæggende kulturelle forskelle på Skotland og resten af riget. I Skotland har man altid
vægtet fællesskabet, og ikke mindst fællesskabets ansvar for de svageste, højt. Fælleskabet har
bestået af en blanding af de civile liv, og kulturelt bærende institutioner såsom kirken har fyldt
meget, også inden for politik. I modsætning til dette står resten af riget, hvor det personlige ansvar
er en bærende kulturel faktor. Dette betyder ikke hver mand for sig selv, men at man i stedet har
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 15 of 26
en pligt til at forsørge sig selv og sine. Samtidig er der en forestilling om, at staten er den autoritet,
civilsamfundet følger. Disse forskelligheder kommer både til udtryk i forskellige nationale
identiteter såvel som det politiske system, hvor skotterne har tendens til både at være mere
nationalistiske og venstreorienterede.
Disse forskelligheder har altid været til stede, men op igennem det 20. århundrede har
politikernes manglende forståelse for Skotlands position, et ønske om at ensrette og en forfejlet
opfattelse af riget som enhedsstat, ført til, at centralmagten har mistet dele af sin legitimitet i
Skotland. Samtidig har resten af riget fået opfattelsen af, at skotterne har uproportionelt meget
magt, hvilket har skabt en konflikt om, hvem regeringen skal tage hensyn til.
Faktorerne, der skaber splid, er altså en blanding af kulturelle og historiske forskelle og nyere
konflikter, der er opstået som konsekvens af den manglende forståelse for forskellene.
Diskussion
Efter at Skotland stemte ”nej” til selvstændighed, står Westminster altså i en situation, hvor både
englændere og skotter forventer, at der tages yderligere hensyn til dem. Et samlet Westminster
lovede skotterne, at de ville få yderligere kontrol over skattesatser og økonomi, hvis de stemte nej
(Miliband, Cameron, Clegg; 2014), men kort tid efter afstemningen begyndte flere i England at
diskutere, om dette ikke blot ville forværre ”The West Lothian Question”, hvis skotske MP’er
kunne bestemme over skatten i England, mens Engelske MP’er ikke havde indflydelse på samme i
Skotland (Cameron, 2014). Yderligere skaber Westminsters ønske om en fortsat union
udfordringer både internationalt og partipolitisk
Politiske og økonomiske uligheder
Hvis regeringen følger op på dens løfter og udvider Skotlands beføjelser til også at dække
økonomiske områder, begrænses Westminsters indflydelse over Skotland til hovedsagligt
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 16 of 26
udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder. Samtidig øges risikoen for, at det er mandater fra disse
områder, der kommer til at afgøre vigtige beslutninger for England, uden at de har opbakning
blandt englænderne. Derfor har især de konservative slået på, at det kun skal være engelske
MP’er, der har indflydelse på engelske emner (Clarke et al., 2008), samtidig med at der skal laves
et budget specielt for England, som skotske MP’er skal være ekskluderet fra at stemme om. Dette
vil sikre, at der er en engelsk majoritet bag love, der kun påvirker England samt den engelske
økonomi. På områder, der påvirker hele landet samt al udenrigspolitik, skal alle MP’er fortsat
kunne stemme.
Denne differentiering af MP’er kan dog give vise problemer. Først og fremmest vil det give nogle
helt nye udfordringer for regeringsdannelsen. Det Forenede Kongerige er traditionelt et to-partis
system, hvor det største parti danner en majoritetsregering og gennemfører dets politik uden det
store hensyn til det andet parti. Hvis differentieringen gennemføres, vil der kunne opstå en
situation, hvor regeringen ganske vist sidder med et flertal, men kommer i mindretal når det
gælder engelske emner, da flertallet også er baseret på Skotland og Wales. Sådanne regeringer må
enten acceptere at blive nedstemt gentagne gange eller udskrive valg, hvorfor riget vil risikere at
gå en mere usikker parlamentarisk fremtid i møde (Bogdanor, 2014).
Fortalere pointerer dog, at dette vil føre til, at parlamentet bliver mere konsensuspræget, hvis
ingen kan danne et ultimativt flertal (Clarke et al., 2008). På den anden side vil en regering godt
kunne holde til at blive nedstemt på mindre vigtige områder, men på budget-området vil der
kunne opstå konflikter. England udgør over 80 % af rigets BNP, hvorfor en regering for hele riget
vil have det svært, hvis man ikke kontrollerer dette. Og selvom man fortsat vil styre
udenrigspolitikken, vil denne også være svær at føre effektivt, da oppositionen vil sidde på
pengene (Bogdanor, 2014). På den anden side kan man mene, at når England betyder så meget for
økonomien, vil enhver ændring af denne fortsat påvirke resten af unionen, hvorfor Skotland stadig
bør have indflydelse her. Samtidig er Skotlands budget sat efter det engelske, hvorfor enhver
ændring i dette vil påvirke Skotland (Bogdanor, 2014)
En anden mulighed for at rette op på marginaliseringen er oprettelsen af endnu et lokalt
parlament, så England også får sit eget. Dette vil effektivt gøre Det Forenede Kongerige til en
føderation af selvstændige stater, der alle vil have stor frihed til at bestemme over beskatning og
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 17 of 26
budgettering i deres egne områder. Samtidig vil det hurtigt gøre op med følelsen af
marginalisering, da alle MP’er kun vil have mulighed for at lovgive om emner, der vedrører hele
riget. Dette forslag støttes af visse konservative, men af de fleste anses det som en yderligere
opsplitning af riget (Clarke et al., 2008). Samtidig er Westminster ikke glade for tanken, da de
allerede har mærket, hvordan de har tabt indflydelse, ikke bare det politiske system, men også
internt i partierne, hvor de lokale afdelinger efter 1999 til tider handler som selvstændige partier.
Denne løsning vil også skabe risiko for flere regeringskriser. For vil en ”føderal regering” kunne
sidde, hvis den ikke har et flertal i nogle af de lokale parlamenter? Det er ikke utænkeligt, at man
ville få en føderal Labour-regering, en konservativ regering i England og nationalistiske regeringer i
de andre parlamenter. I en sådan føderation bliver den føderale regering hurtigt ”konge uden
land”, især hvis de enkelte parlamenter selv kan lovgive om og udskrive valg, hvilket skotterne har
fået lovning på.
Den sidste mulighed, som ingen ganske vist taler om, er at bryde løftet til Skotland. Teoretisk set
er parlamentet ikke underlagt nogen højere instans og kan frit lovgive uden at tage hensyn til de
lokale parlamenter. De tre store partier lovede dog før folkeafstemningen, at de ville give flere
beføjelser til skotterne, og efter folkeafstemningen sagde 74 % af de adspurgte, at Skotlands
parlament skulle være hovedansvarlig for skat og velfærd i Skotland (Whatscotlandthinks, 2014).
Samtidig har nationalisterne lovet at respektere folkeafstemningen, men har allerede advaret
London mod at trække løfterne tilbage, og førsteminister, Nicola Sturgeon, har lovet, at Skotland
bliver selvstændigt i hendes levetid (Johnson, 2014). SNP venter på, at London begår en fejl eller
tøver for igen at tage kampen op for selvstændighed.
Med ”nej’et” i september 2014 sikrede Westminster sig en vigtig sejr på energiområdet. I en
verden, hvor olien bliver mere sparsom, samtidig med at Mellemøsten er på vej ud i usikkerhed, er
det utroligt vigtigt, at Det Forenede Kongerige har en fast og konstant oliekilde. Skotterne og især
SNP anser det dog som skotsk olie (McLean & McMillan, 2005, p. 161) og mener derfor, at pengene
bør gå til skotsk velfærd (Sippitt, 2014). Samtidigt forsvarer de det høje offentlige forbrug i
Skotland med, at skotterne faktisk modtager mindre fra Westminster end resten af landet, hvis
man regner oliepengene med i det skotske budget i stedet for i rigets samlede budget. Og her er
så en anden vigtig problemstilling: Fordelingen af offentlige midler. Fordelingen af rigets penge til
de lokale parlamenter sker ud fra den såkaldte ”Barnett-formula”, der udregner fordelingen på
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 18 of 26
baggrund af population (McLean & McMillan, 2005, p. 233). Formlen, der har været brugt siden 1978,
er baseret på forholdsvis simple udregninger, der hverken tager højde for indkomstforskelle i
regionerne eller skatteindtægter. Kritikere mener derfor, at den har givet Skotland proportionelt
for meget, hvorfor der er sket en kraftig stigning i offentlige udgifter. Som et led i ”ja-kampagnen”
lovede Westminster dog, at Skotland fortsat vil få penge nok til at opretholde sine forholdsvis
store offentlige udgifter, der på nuværende tidspunkt er 19 % over Englands udgifter pr.
indbygger, hvilket har skabt utilfred i England (Miliband, Cameron, Clegg; 2014). Igen kan
regeringen vælge mellem enten at gøre de engelske indbyggere utilfredse eller bryde løfterne til
skotterne.
Internationale konsekvenser
Også på udenrigsområdet har Skotlandssituationen konsekvenser for Det Forenede Kongeriges
udenrigspolitik, da Skotland kan få stor indflydelse på rigets forhold til EU. Især englænderne er
utilfredse med EU, og som konsekvens har den premiereminister Cameron lovet en
folkeafstemning om EU-medlemsskabet i 2017, hvis han bliver genvalgt (Cameron, 2013).
Meningsmålinger viser tæt løb mellem tilhængere og modstandere af EU (YouGov, 2014), hvorfor
Skotland kan få afgørende indflydelse. Skotland er generelt mere EU-positive end resten af landet,
og op til folkeafstemningen svarede 63 % af de adspurgte, at Skotland som uafhængig stat skulle
fortsætte sit medlemskab af EU, og nu mener størstedelen af skotterne, at det samlede rige skal
blive i unionen (YouGov, 2014). Ved sidste EP-valg var det også de EU-positive partier, der blev
valgt ind i Skotland, mens UKIP
5
blev det største parti i England (BBC, 2014). Ifølge beregninger
betyder Skotlands stemmer ved en eventuel afstemning, at sandsynligheden for udmeldelse er
faldet til 1/5, mens sandsynligheden for fortsat medlemsskab er 2/3 (Taylor& MacDonald, 2014).
Valget kan dog endnu engang vise sig som en sprængende faktor for riget, hvis et massivt ”nej” i
England trumfer et ”ja” i Skotland. For så er Skotland igen blevet marginaliseret og overhørt. EU er
tilmed et område, der påvirker skotterne, da fiskeri stadig er en vigtig industri, og et eventuelt
”nej” vil besværliggøre kvoteaftaler og salg af skotske fisk i europæiske havne (Pittock, 2008, p.
13). Dermed risikerer Westminster både at have tabt EU-medlemskab og popularitet i Skotland.
En fortsat samling af landet betyder dog, at man kan undgå nogle endnu større konsekvenser.
England er et atomart land, der både bruger teknologien til energifremstilling og våben. Skotland
5
UK Independence Party
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 19 of 26
spiller en vigtig rolle på begge områder. Al opbevaring af atomaffald foregår i Sellafield, Skotland,
ligesom rigets base for atomvåben og atomubåde ligger i Clyde, Skotland. Et eventuelt tab af
Skotland ville derfor betyde en svækkelse af forsvaret og dermed NATO og måske også sætte
pladsen i FNs sikkerhedsråd på spil, da man i så fald blot vil være en mellemstor europæisk
økonomi uden olieresurser, atomkraft, da man ikke vil kunne komme af med atomaffald, og
atomforsvar (Watt et al., 2014).
Partipolitik
Westminsters ønske om en fortsat union handler dog i høj grad også om partipolitiske konflikter
og udfordringer. Siden 1992 er det politiske system blevet endnu mere opsplittet, hvorfor
Skotlands fremtid skaber problemer for både de Konservative og Labour.
Skotland har siden 1960’erne stemt hovedsagligt Labour, hvilket de fortsat gør til
parlamentsvalget, en tendens der er blevet styrket af de konservative sammenbrud i Skotland.
Tony Blairs regeringer var i høj grad afhængige af de skotske Labour-mandater, og uden Skotland
og de skotske mandater vil Labour næppe overtage regeringsmagten foreløbig (Clarke et al.,
2008). Derfor er Labour modstandere af ”English votes on English laws”, da det vil betyde, at
selvom de fik regeringsmagten, ville Det konservative Parti kunne dominere de engelske emner og
dermed størstedelen af økonomien. Derfor har Labour ønsket at begrænse uddelegeringen af
yderligere magt til de regionale parlamenter. Partiet er dog påpasselig med ikke at fremstå sådan i
de skotske medier, da man, hvis man fremstår ”anti-devolution”, hurtigt kan tabe stemmer til SNP
(Johnson, 2014), der nok vil støtte en Labour-regering, men jo før har væltet en Labour-regering,
da de følte sig forbigået. Labour foretrækker derfor en status quo med begrænset ekstra magt til
Skotland og ingen differentiering mellem MP’er.
Differentieringen af MP’er er nemlig en kernesag for de konservative. Deres bagland er i høj grad
at finde blandt dem, der mener, at skotterne får for mange penge, og samtidig føler sig
marginaliserede over de skotske MP’ers indflydelse. Et parlamentsudvalg bestående kun af
englændere til at varetage de engelske emner, vil højst sandsynligt blive domineret af
konservative, hvorved man vil stå med en stærk magtbase over for fremtidige Labour-regeringer
(Clarke et al., 2008). ”English votes” er samtidig et plaster på såret til de dele af partiet, der mener,
at det skotske parlament har fået for meget magt. Cameron bliver dog stadig nødt til at tage
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 20 of 26
hensyn til Skotland, for at sikre sig selv i partiet. Selvom unionismen ikke fylder så meget blandt de
konservative længere, er det stadig en del af deres arv, og ingen ledelse i Det Konservative Parti vil
kunne overleve at have mistet dele af riget. Foreløbigt satser de konservative dog på ”English
votes” og øget magt over økonomien til de lokale parlamenter, så alle parter føler de får deres del;
et forslag der formentlig bliver stemt igennem i løbet af de næste par måneder, men som hurtigt
kan forsvinde hvis Labour kommer til magten til maj. Det vil nok ikke være muligt at tage magten
tilbage fra Skotland, men man vil formentlig kæmpe for at få afskaffet alle love, der begrænser de
skotske mandaters valgdeltagelse, hvilket de frit kan gøre, hvis de har flertallet, jævnfør
parlamentets suverænitet.
Delkonklusion:
Selvom riget fortsat er samlet efter folkeafstemningen, står Westminster over for nogle store
problemer. Både englændere og skotter kræver mere magt og begrænsning af den anden gruppes
indflydelse. Skotterne vil have magten over den skotske økonomi overdraget til det skotske
parlament, mens englænderne enten ønsker eget parlament eller en ændring af valgarbejdet i
Westminster. Hvis det lykkes at komme igennem denne politiske linedans, kan riget hurtigt ende i
parlamentarisk kaos. Budgetforhandlingerne er grundlæggende for alle regeringers arbejde, og en
regering, der er i mindretal på et så grundlæggende område, må enten gå af eller acceptere
begrænset handlefrihed. Som en forlængelse heraf er der også engelsk utilfredshed med Skotlands
forholdsvis store udgifter, uden Westminster kan gøre andet end at ignore utilfredsheden, med
mindre man vil risikere at styrke SNP. Sidst vil den fortsatte union og ønsket om dette også påvirke
partierne. Med hver deres vælgerbase i henholdsvis England og Skotland står Labour og de
konservative på hver deres side af konflikterne, men i begge partier kan unionsspørgsmålet hurtigt
føre til et fald fra magtens tinder.
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 21 of 26
Konklusion
Afstemningen om skotsk uafhængighed kan ses som en naturlig kulmination af mange års
udvikling, og i stedet for at spørge ”hvorfor” er det mere passende at spørge ”hvorfor så sent”.
Sammenlægningen i 1707 skete som en politisk og økonomisk konsekvens og skabte i lang tid
økonomisk og politik fremgang, og der opstod en fælles forståelse mellem Skotland og den britiske
elite. Fremgangen stagnerede dog i Skotland efter 1. verdenskrig og har aldrig formået at komme
igen med samme kraft, hvilket sled på sammenhængskraften. Samtidig forsvandt forståelsen af
Skotlands specielle situation og opmærksomheden på denne i Westminister, og i stedet
fokuserede man på riget som en samlet nation. Dette skabte en følelse af marginalisering blandt
skotterne, der sled på rigets legitimitet. Samtidig begyndte de kulturelle forskelle internt i riget at
komme til syne: I England sætter man det personlige ansvar og selvforsørgelse højt, mens
skotterne fokuserer på fællesskabet og det fælles ansvar for de svageste. Da skotterne i en lang
periode var ledet af en regering, der benhårdt fokuserede på de engelske værdier og samtidig ikke
havde nogen opbakning i Skotland, forværredes følelsen af marginalisering, en følelse der i høj
grad var afgørende for folkeafstemningen. En folkeafstemning, hvor skotterne i sidste ende valgte
fællesskabet. Dette betyder dog ikke, at problemerne er forsvundet. Der er stadig kulturelle
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 22 of 26
forskelle, Westminster bliver nødt til at anerkende og respektere. Samtidig er
marginaliseringsfølelsen ikke forsvundet i Skotland, og den er også begyndt at opstå i England,
hvilket alt sammen betyder en usikker fremtid for Det Forenede Kongerige. Der skal ikke meget til,
før Nicola Sturgeons forudsigelse om selvstændighed i hendes levetid går i opfyldelse, men
Westminster vil gøre alt for at sikre fortsat sammenhæng, da alternativet vil ødelægge rigets
internationale position.
Litteraturliste
Bogdanor, Vernon (2014): “Why English for English laws is a kneejerk absurdity”, in: The Guardian,
24. September 2014. Internetpubl. (set 10/12 2014)
http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/sep/24/english-votes-english-laws-absurdity-
separatist
Bond, R & Rosie, M (2010) “National Identities and Attitudes to Constitutional Change in Post-
Devolution UK: A Four Territories Comparison”, in: Regional & Federal Studies, vol 20, no. 1,
Edinburgh Reseach Explorer, Edinburgh
Bond, R & Rosie, M (2008): “National Identities and Politics after Devolution”, in: Radical Statistics:
Issue 97 A Decade of Devolution: How does it add up?, Radical Statistics, St. Luke’s
Brown, Callum G. & Fraser, W. Hamish (2010): Britain since 1707, Pearson Education Limited,
Harlow
Brown, Gordon et al. (2009): “My Word is My Bond? Rebuilding Trust - The G20 and Beyond” in:
St. Paul’s Institute, 31. Marts 2009. Internetpubl. (set 10/12-2014)
http://www.stpaulsinstitute.org.uk/assets/images/g20%20my%20word%20is%20my%20bond%20
transcript.pdf
Brown, M. (2004): The Wars of Scotland , Edinburgh University Press, Edinburgh
Cameron, David (2013): “EU speech at Bloomberg”, in: gov.uk, 13 januar 2013. Internetpubl. (set
10/12 2014) https://www.gov.uk/government/speeches/eu-speech-at-bloomberg
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 23 of 26
Cameron, David (2014): “Scottish Independence Referendum: Statement by the Prime Minister”,
in: gov.uk, 19, September 1014. Internetpubl. (set 10/12-2014),
https://www.gov.uk/government/news/scottish-independence-referendum-statement-by-the-
prime-minister
Cameron, David & Clegg, Nick & Miliband, Ed (2014): ”The Vow”, in BBC, 1. Oktober 2014.
Internetpubl. (set 10/12 2014)
http://news.bbcimg.co.uk/media/images//jpg/__jpg
Clarke, Kenneth et al. (2008): Answering the question - Devolution, The West Lothian Question and
the future of the union, The Conservative Party, London
Colley, Linda (1992): Britons, Forging the Nation , Yale University Press, New Haven
Devine, T. M. (2005): “The Modern Economy: Scotland and the Act of Union”, in: The
transformation of Scotland, The Economy Since 1700, The Economical an Social History Society of
Scotland, Edinburg
Hansen, Mogens Herman (2014): Hvad er en stat?, Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selvskab, København
Huchison, I.G.C (2001): Scottish politics in the twentieth century, Palgave, Houndsmills
Hussain, A. M., & Miller, W. L. (2005): Devolution, Nationalism and Ethnic Minorities: The Civility of
Civic Nationalism (End of Award Report), Economic and Social Research Council, Swindon
Jackson, Alvin (2012): The Two Unions: Ireland, Scotland, and the survival of the United Kingdom,
, Oxford University Press, Oxford
Johnson, Simon (2014): “Nicola Sturgeon: I will easily live to see Scottish independence”, in: The
Telegraph, 15. Oktober 2014. Internetpubl., (set 10/12 2014)
http://www.telegraph.co.uk/news/politics/SNP//Nicola-Sturgeon-confirmed-as-new-
leader-of-the-SNP.html
Joyce, Eric (2014): ”The Scotland ”vow”: Labour has the most to lose”, in: The Guardian, 22.
September 2014. Internetpubl. (set 10/12 2014)
http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/sep/22/labour-scottish-referendum-
devolution-general-election-scotland
Lee, C. H (2005): “Unbalanced Growth: Prosperity and Deprivation”, in: The transformation of
Scotland, The Economy Since 1700, The Economical an Social History Society of Scotland,
Edinburgh
McCrone, David (2007): “State, Society and Nation: The Problem of Scotland”, in: Angles on the
English Speaking World volume 7: The state of the Union: Scotland , Museum
Tusculanum Press, Copenhagen
McLean, Iain & McMillan, Alistair (2005): State of the Union, Oxford University Press, Oxford
[navn fjernet] Samfundsfag A- Historie B
SRP - Skotlands uafhængighed [navn fjernet]
Page 24 of 26
Malmvig, Helle (1999): “Når det nationale bliver internationalt: Om vold i og imellem stater”, in:
Politica bind 31, Politica, Aarhus
Pittock, Murray (2008): The Road to Independence? Scotland since the Sixties, Reaktion Books,
London
Schama, Simon (2001): A History of Britan 2: The British Wars, BBC Worldwide Ltd,
London
Sippitt, Amy (2014): “Tax and spending in Scotland” in: Fullfact, 1. August 2014. Internetpubl. (set
10/12 2014)
https://fullfact.org/scotland/how_much_money_tax_would_scotland_have_spend_uk_scottish_independe
nce-33426
Smith, Anthony D. (1991): National Identities, University of Nevada Press, Reno
”Statistik over holdning til EU-afstemning I UK”, in: YouGov/ Sunday Times Survey Results October
2014. Internetpubl. (set 10/12-2014)
http://cdn.yougov.com/cumulus_uploads/document/n965i9mzb8/YG-Archive-Pol-Sunday-Times-
results-311014.pdf
“Statistik over mandatfordelingen EU-valg 2014”, in: BBC (2014). Internetpubl. (set 10/12 2014)
http://www.bbc.com/news/politics/eu-regions/S
”Statistik over mandatfordeling parlamentsvalg 2010”, in: BBC (2010). Internetpulb. (set 10/12
2014) http://news.bbc.co.uk/2/shared/election2010/results/region/7.stm
”Statistik over mandatfordeling parlamentsvalg 2005” in: BBC (2005). Internetpubl., (set 10/12
2014) http://news.bbc.co.uk/2/shared/election2010/results/region/7.stm
“Statistik over skotternes holdning til fortsat devolution efter folkeafstemning”, in: What Scotland
Thinks (2014). Internetpubl. (set 10/12 2014) http://whatscotlandthinks.org/questions/what-
should-happen-next-if-scotland-votes-no#table
Sullivan, Thomas (2011): National Identities in the Post-devolution United Kingdom, University of
Arizona, Tucson
Taylor, Paul & MacDonald, Alistar (2014): “Scots vote shows pitfalls, opportunities for EU
referendum”, in: Reuters UK, 19. September 20. Internetpubl. (set 10/12-2014)
http://uk.reuters.com/article/2014/09/19/uk-scotland-independence-eu-
idUKKBN0HE25K
Thatcher, Margaret (1988): “Speech to General Assembly of the Church of Scotland”, In: Margaret
Thatcher Foundation. Internetpubl. (set 10/12-2014)
http://www.margaretthatcher.org/document/107246
Watt, Nicholas & Brooks, Libby & Wintour, Patrick (2014): “Scottish independence would be
disastrous for all UK, warns John Major” in: The Guardian, 10. September 2014. Internetpubl. (set
