
5
har skriftsproget været den dominerende form for
kommunikation i det offentlige rum, hvilket har skabt stor
fremgang for samfundet.
Talesproget giver dårlig kvalitet i den offentlige debat:
Talesproget er blevet den dominerende faktor i den
offentlige debat, og det gør, at debatten bliver mere
overfladisk og følelsesladet og mindre rationel og saglig.
Stor forskel på skriftsprog og talesprog
Talesproget er medfødt, skriftsproget er tillært
Talesproget er noget, alle lærer automatisk fra helt lille, som
noget næsten medfødt, og det er derfor en helt naturlig ting,
som man ikke tænker over. Derimod er skriftsproget noget, man
møjsommeligt tillærer sig gennem sin barndom og ungdom, og
som man er meget mere reflekteret i forhold til:
Talesproget er om ikke medfødt, så næsten: Alle mennesker har et
talesprog. Når der er én, der taler, er der mindst én og ofte flere,
der tales til. Den, der taler, har ordet.
Skriftsproget er meget anderledes. Det skal læres. Man skal blive
skriftklog og kunne beherske teksten. Det er, som ethvert skolebarn
og enhver universitetsstuderende har erfaret, en langvarig,
tornefuld og besværlig proces.
Hvem har magten - afsender eller modtager?
Der er stor forskel på at udtrykke sig skriftligt og mundtligt. I
talesproget er det den talende, der har magten, fordi man ikke
på samme måde som ved skrift har tid til at analysere og
kritisere udsagnene. I skriftsproget er det derimod i mindst lige
så høj grad er modtageren, der har magten, fordi man som læser
netop har tid og mulighed for at kritisere det skrevne:
”I mundtligheden var det den talende, der havde ordet og magten.
Da skriftsproget i sin tid med bogtrykkerkunstens opfindelse blev
industrialiseret, var det tendentielt læserne, der fik magten.”
Skriftsproget har på en god måde domineret det
offentlige rum frem til moderne tid
Bogtrykkerkunsten skabte en skriftlig offentlighed
Teknikken til at trykke skriftlige medier som fx bøger og aviser
blev opfundet i midten af 1400-tallet. Dette betød af skrifter,
som man før møjsommeligt skulle genskrive i hånden, nu kunne
genproduceres i så mange eksemplarer, som man ønskede det.
Effekten af denne nye teknologi var, at der blev en helt ny
skriftlig offentlighed med et nyt og stort potentiale:
”Det epokegørende ved bogtrykkerkunsten var, at den
industrialiserede skriftsproget, som var opfundet 4-5.000 år i