Debatten centrifugerer ud i sniksnak

Guldnotat til ’Skriftlighed og mundtlighed’

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2

NOTEPAPIRET ................................................................................. 2

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2

OPGAVEFORMULERINGEN ................................................... 2

TEMAET ........................................................................................ 3

PUNKTERNE ................................................................................... 3

OPBYGNING OG OMFANG ................................................................. 3

DEBATTEN CENTRIFUGERER UD I SNIKSNAK (TEKST 4): ............ 3

FACTS OM TEKSTEN ......................................................................... 3

RESUME ........................................................................................ 3

SYNSPUNKTER I TEKST 4 [REDEGØRELSE] ................................. 4

SÅDAN SKAL DU REDEGØRE ............................................................... 4

HOVEDSYNSPUNKTER ....................................................................... 4

Stor forskel på skriftsprog og talesprog ................................ 5

Skriftsproget har på en god måde domineret det offentlige

rum frem til moderne tid ....................................................... 5

Talesproget giver dårlig kvalitet i den offentlige debat ........ 6

OPSUMMERING .............................................................................. 7

ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ........................ 7

SÅDAN SKRIVER DU DIN KARAKTERISTIK ................................................ 7

ARGUMENTATIONSFORMER I TEKST 4 .................................................. 7

Objektiv tone (etos-argument) .............................................. 7

Taler til fornuften (logos-argument) ...................................... 8

Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord. 9

OPSUMMERING .............................................................................. 9

DISKUSSION .......................................................................... 10

HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................................... 10

1. EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 4 ................................. 10

2. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ........................................ 12

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på

overskriften i indholdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige

præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt

andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,

som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har

fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer,

som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at

lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi

har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig

hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere

sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter,

argumenter, elementer og citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.

Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din kronik,

og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne

og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen

opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave

opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender

noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du

finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin

vejledning, der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul

på kronikken. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores

noter, hent vejledning til kronik her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme

for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen

rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave

op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for

din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge

opgaveformuleringen til ”Skriftlighed og mundtlighed”.

Temaet

Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.

Temaet er: ”skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum”.

Den offentlige debat foregik frem til det 20. århundrede primært

skriftligt i aviserne. Nu foregår debatten i det offentlige rum i

langt højere grad mundtligt i radio og på tv. Spørgsmålet, som

tages op i tekst 4, er, om den mundtlige debat er af ringere

kvalitet end den skriftlige debat?

NB: ”Det offentlige rum” vil i praksis sige de steder, hvor

debatten om vores samfund foregår. I dag er det primært i

medier som aviser, radio, tv og på internettet.

Punkterne

Med temaet ”skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum” i

baghovedet skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende

tre punkter:

 En redegørelse for synspunkterne i Debatten

centrifugerer ud i sniksnak (tekst 4).

 En karakteristik af argumentationsformen i Debatten

centrifugerer ud i sniksnak (tekst 4).

 En diskussion af synspunkterne i Debatten centrifugerer

ud i sniksnak (tekst 4).

Opbygning og omfang

Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen,

derefter går videre til karakteristikken og slutter af med

diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det

redegørende til det analyserende og diskuterende. Husk at

gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af

din opgave!

Debatten centrifugerer ud i sniksnak

(Tekst 4):

Facts om teksten

Forfatter: Søren Mørch, historiker

Genre: Debatartikel, bragt i Politiken, 30. oktober 2010

Modtagere: Politikens læsere

Resume

I tekst 4 skriver Søren Mørch om, hvordan talesproget er ved at

overtage rollen fra skriftsproget som den dominerende form for

kommunikation i det offentlige rum. Siden bogtrykkerkunsten

blev opfundet i 1400-tallet har skriftsproget sikret en saglig og

rationel offentlig debat, hvilket har ført til store

samfundsfremskridt som fx sekulariseringen og en velorganiseret

videnskab. I det 20. århundrede har fremkomsten af radio,

telefon, tv m.v. imidlertid gjort, at talesproget har vundet frem i

den offentlige debat. Dette er et problem, fordi talesproget ikke

er lige så grundigt som skriftsproget. Skriftsproget lægger op til

eftertænksomhed og kritik, hvorimod talesproget lægger op til

en mere følelsesbetonet og overfladisk debat. Den eneste trøst

er, at de virkelig vigtige beslutninger dog stadig tages vha. af

skriftsproget.

NB: Du skal ikke lave et resume af teksten i din kronik, men en

redegørelse for synspunkterne.

Synspunkter i tekst 4 [redegørelse]

Sådan skal du redegøre

Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste

synspunkter i Debatten centrifugerer ud i sniksnak (tekst 4). Med

din redegørelse skal du især sætte læseren ind i, hvad der er

væsentligt i teksten i forhold til temaet ” skriftlighed og

mundtlighed i det offentlige rum”. Du skal finde Søren Mørchs

synspunkter i tekst 4 og præsentere dem objektivt for din læser,

dvs. uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten,

men med dine egne ord. Redegørelsen skal være det fundament,

som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og

din diskussion ovenpå. Opgaven bevæger sig på den måde fra

redegørelsen over i karakteristikken og ender med diskussionen.

Vi har her fundet tre hovedsynspunkter, som sammenfatter,

hvad Søren Mørch i bund og grund mener i teksten. For hvert

hovedsynspunkt har vi så fundet nogle undersynspunkter i

teksten, som udbygger, hvad han mener med

hovedsynspunkterne.

Hovedsynspunkter

 Stor forskel på skriftsprog og talesprog: Der er afgørende

forskelle på skriftsproget og talesproget. Skriftsproget er

grundigt og lægger op til en kritisk tilgang til et emne.

Talesproget er derimod hurtigt og overfladisk, og lægger op

til en mere følelsesmæssig tilgang.

 Skriftsproget har på en god måde domineret det offentlige

rum frem til moderne tid: Helt frem til det 20. århundrede

har skriftsproget været den dominerende form for

kommunikation i det offentlige rum, hvilket har skabt stor

fremgang for samfundet.

 Talesproget giver dårlig kvalitet i den offentlige debat:

Talesproget er blevet den dominerende faktor i den

offentlige debat, og det gør, at debatten bliver mere

overfladisk og følelsesladet og mindre rationel og saglig.

Stor forskel på skriftsprog og talesprog

Talesproget er medfødt, skriftsproget er tillært

Talesproget er noget, alle lærer automatisk fra helt lille, som

noget næsten medfødt, og det er derfor en helt naturlig ting,

som man ikke tænker over. Derimod er skriftsproget noget, man

møjsommeligt tillærer sig gennem sin barndom og ungdom, og

som man er meget mere reflekteret i forhold til:

Talesproget er om ikke medfødt, så næsten: Alle mennesker har et

talesprog. Når der er én, der taler, er der mindst én og ofte flere,

der tales til. Den, der taler, har ordet.

Skriftsproget er meget anderledes. Det skal læres. Man skal blive

skriftklog og kunne beherske teksten. Det er, som ethvert skolebarn

og enhver universitetsstuderende har erfaret, en langvarig,

tornefuld og besværlig proces.

Hvem har magten - afsender eller modtager?

Der er stor forskel på at udtrykke sig skriftligt og mundtligt. I

talesproget er det den talende, der har magten, fordi man ikke

på samme måde som ved skrift har tid til at analysere og

kritisere udsagnene. I skriftsproget er det derimod i mindst lige

så høj grad er modtageren, der har magten, fordi man som læser

netop har tid og mulighed for at kritisere det skrevne:

”I mundtligheden var det den talende, der havde ordet og magten.

Da skriftsproget i sin tid med bogtrykkerkunstens opfindelse blev

industrialiseret, var det tendentielt læserne, der fik magten.”

Skriftsproget har på en god måde domineret det

offentlige rum frem til moderne tid

Bogtrykkerkunsten skabte en skriftlig offentlighed

Teknikken til at trykke skriftlige medier som fx bøger og aviser

blev opfundet i midten af 1400-tallet. Dette betød af skrifter,

som man før møjsommeligt skulle genskrive i hånden, nu kunne

genproduceres i så mange eksemplarer, som man ønskede det.

Effekten af denne nye teknologi var, at der blev en helt ny

skriftlig offentlighed med et nyt og stort potentiale:

”Det epokegørende ved bogtrykkerkunsten var, at den

industrialiserede skriftsproget, som var opfundet 4-5.000 år i

forvejen. På de 50 år fra 1450 til 1500 blev der foruden et ukendt,

men kæmpestort antal pjecer, tabeller og traktater produceret flere

bøger end i de forudgående 1.000 år. Virkningen var voldsom. Det

industrialiserede skriftsprog - den sekundære skriftlighed - gjorde

opdagelserne, reformationerne og flere videnskabelige og

kunstneriske offentligheder mulige.”

Bogtrykkerkunsten revolutionerede verden

Bogtrykkerkunsten betød, at det blev nemt og billigt at sprede

budskaber og viden på skrift. Udvekslingen af viden om fx politik,

religion og videnskab gik derfor langt hurtigere end tidligere, og

derfor skete der en videns-revolution i Europa:

”Uden bogtrykkerkunst ingen sekularisering, ingen borgerlig

offentlighed og ingen videnskab.”

Skriften er et magtfuldt våben

Skriftsproget er et grundigt sprog, der opfordrer til at man

tænker sig godt om, inden man skriver. Med skriftsproget har

man gode muligheder for at udøve grundig kritik, og derfor er

skriften et magtfuldt våben:

”Til gengæld for anstrengelserne og afsavnene erhverver den

skriftkloge sig tunge våben: Pennen styrer sværdet! Skriftsproget

ligefrem opfordrer til kritik”

Talesproget giver dårlig kvalitet i den offentlige debat

Talesproget har overhalet skriftsproget

Efter at skriftsproget siden 1500-tallet har været den afgørende

form for sproglighed i det offentlige rum, har talesproget

overhalet skriftsproget i det 20. århundrede. Pga. radio, telefon

og tv forgår en stor del af den offentlige debat i dag som tale og

ikke som skrift:

”Anledningen til, at det kan ligge en bagklog på sinde at skrive om

talen, er, at talesproget siden 1920'erne har været i færd med at

skifte social position i forhold til skriftsproget.”

”1900-tallets bedrift var at industrialisere talesproget og skabe en

oral offentlighed. *…+ den sekundære mundtligheds ensemble er

sammenstykket af mange forskellige maskinerier: telefonen,

grammofonen, radioen, talefilmen, båndoptageren, tv,

mobiltelefonen, internettet osv.”

Talesproget er sniksnak, mens skriftsproget er

indholdsmættet

Talesproget er en hurtig og umiddelbar form for kommunikation,

der sjældent går i dybden med tingene, og derfor giver

talesproget en dårlig kvalitet i den offentlige debat. Derimod

egner skriftsproget sig godt til en alvorlig og indholdsmættet

debat med rationelle holdninger og præcis argumentation:

”Talen er en flydende strøm. Den drejer sig fortrinsvis om noget,

der kun vanskeligt kan efterprøves: Fremtiden frem for nutiden og

fortiden, følelser og fornemmelser frem for argumenter, billeder og

metaforer frem for kendsgerninger, tillid frem for kritik, venlighed

og empati frem for præcision, hurtighed og handlekraft frem for

eftertanke og forberedelse, ungdom og idealer frem for overlæg og

realisme.”

I sidste ende sejrer skriften stadig

Selvom det overfladiske talesprog har fået mere magt med de

moderne medier, er det alligevel i høj grad vha. af skriftsproget,

at de vigtigste beslutninger i vores samfund bliver taget, som fx

love og regler. Derfor betyder den megen sniksnak i medierne i

sidste ende ikke så meget:

”Man kan efter temperament glæde sig over eller græmmes ved, at

det ikke betyder noget videre, at den demokratiske debat

centrifugerer længere og længere ud i ligegyldig sniksnak, spin og

vild med dans. Der er afbryder på kassen, og de afgørelser, der

betyder noget, bliver nødvendigvis truffet af nogen, der kan læse

indenad, og som kan skrive med pen og blæk.”

Opsummering

I tekst 4 skriver Søren Mørch om, hvordan talesproget er blevet

den dominerende form for kommunikation i den offentlige debat

i nyere tid. Fra 1500-tallet og frem til det 20. århundrede har

offentligheden ellers været præget af skriftsproget, der har

sikret en saglig debat med store fremskridt i samfundet som

følge. Talesproget er langt mere overfladisk og følelsesladet end

skriftsproget, og derfor er den offentlige debat i dag ikke af

samme kvalitet som før i tiden.

Argumentationsformen

[karakteristik]

Sådan skriver du din karakteristik

Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og

du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan

du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske

typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke

argumenter Søren Mørch bruger, og karakterisere hvordan disse

argumenter virker på læserne. Her vil vi vise dig nogle af de

væsentligste argumentationsformer i teksten og analysere,

hvordan de virker overbevisende på læseren.

Argumentationsformer i tekst 4

Objektiv tone (etos-argument)

Mørch benytter en forholdsvis objektiv tone. Han bruger ikke

nogen subjektive formuleringer som ”jeg synes” eller ”efter min

mening”, men i stedet anvender han mange neutrale og passive

formuleringer med ”man” eller ”det”. På den måde dækker han

sine subjektive holdninger ind under en objektiv stil, hvor det ser

ud som om, at hans holdninger er objektive sandheder. Dette er

med til at give troværdighed til Mørchs argumenter (etos-

argument):

- ”Hvis man ser bort fra”

- ”Man skal blive skriftklog og kunne beherske teksten”

- ”Sådan er det blevet, og der er kun én trøst”

- ”Det er værd at hæfte sig ved”

- ”Man kan efter temperament glæde sig over eller

græmmes ved”

Taler til fornuften (logos-argument)

Henviser til historiske fakta

Mørch taler i tekst 4 til folks fornuft med rationelle argumenter.

Dette gør han især ved at henvise til historiske kendsgerninger

og fakta, der skal få læserne til at indse bestemte pointer og

synspunkter. Læseren vil oftest føle sig overbevist af rationelle

argumenter, selvom disse ikke nødvendigvis underbygger

synspunktet:

”Det epokegørende ved bogtrykkerkunsten var, at den

industrialiserede skriftsproget, som var opfundet 4-5.000 år i

forvejen. På de 50 år fra 1450 til 1500 blev der foruden et ukendt,

men kæmpestort antal pjecer, tabeller og traktater produceret flere

bøger end i de forudgående 1.000 år. Virkningen var voldsom. Det

industrialiserede skriftsprog - den sekundære skriftlighed - gjorde

opdagelserne, reformationerne og flere videnskabelige og

kunstneriske offentligheder mulige. Uden bogtrykkerkunst ingen

sekularisering, ingen borgerlig offentlighed og ingen videnskab.”

Stiller modsætninger op

En anden måde, hvorpå Mørch taler til læsernes fornuft, er ved

at stille skriftsproget og talesproget op over for hinanden som

modsætninger. På denne måde får han læserne til at indse med

fornuften, at der er stor forskel på det skriftlige og det mundtlige

i det offentlige rum:

”Talen er en flydende strøm. Den drejer sig fortrinsvis om noget,

der kun vanskeligt kan efterprøves: Fremtiden frem for nutiden og

fortiden, følelser og fornemmelser frem for argumenter, billeder og

metaforer frem for kendsgerninger, tillid frem for kritik, venlighed

og empati frem for præcision, hurtighed og handlekraft frem for

eftertanke og forberedelse, ungdom og idealer frem for overlæg og

realisme.”

Årsag og virkning

Mørch henviser flere gange i sin artikel til ’årsag og virkning’. På

den måde taler han til læsernes fornuft om, at de kan indse, at

hans pointer er logiske, fordi de er effekten af en bestemt årsag:

- ”Virkningen var voldsom”

- ”Det betyder, at de, der behersker maskineriet,

kontrollerer kommunikationsindustrien, og det kan kun

gøres ved hjælp af skriftsproget”

Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede

ord

Mørch benytter værdiladede ord og vendinger, der skal påvirke

læseren til at være enig med ham:

Fremmedord og intellektuel sprogbrug får Mørch til virke som

en person med overblik og indsigt. Mørch fremstår med sit

professionelle sprog som en autoritet, læserne kan stole på.

Dette styrker hans troværdighed som skribent (etos-argument):

 ”pro et contra”

 ”et kompliceret teknologisk ensemble og heldige

magtpolitiske konjunkturer”

 ”den sekundære skriftlighed”

 ”en oral offentlighed”

 ”tornefuld”

 ”var det tendentielt læserne, der fik magten”

Kreativt og humoristisk sprog underholder læserne og får Mørch

til at fremstå som en troværdig skribent med overskud. Disse ord

og vendinger påvirker læserens følelser og gør, at læserne er

mere tilbøjelige til at være enige med Mørch (etos- og patos-

argument):

 ”Debatten centrifugerer ud i sniksnak” (overskriften)

 ”det kan ligge en bagklog på sinde”

 ”Den, der taler, har ordet”

 ”skriftklog”

 ”græd ikke, børnlille!”

 ”ligegyldig sniksnak, spin og vild med dans”

Opsummering

Argumentationen i tekst 4 er bygget op om en objektiv tone,

hvor Søren Mørch fremstiller sine synspunkter, som om de var

objektive sandheder. Sproget er præget af fremmedord og en

del intellektuelle termer, der får Mørch til at fremstå som en

dygtig og vidende skribent. På den måde skaber han

troværdighed om både sig selv og sine synspunkter. Selve

synspunkterne fremføres ofte vha. logos-argumenter, hvormed

Mørch forsøger at få sine læsere til at indse det rigtige i

pointerne.

Diskussion

Du har nu fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i

teksten, og du er nået til at skrive selve diskussionen, der er det

største og vigtigste afsnit i din kronik. Det er her, din subjektive

holdning til emnet skal skinne igennem.

Hvordan skal du diskutere?

I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema,

nemlig: ”skriftlighed og mundtlighed i det offentlige rum”. Du

skal diskutere synspunkterne på dette tema i tekst 4 og give dine

egne holdninger til kende i forhold temaet. Du skal altså tage

udgangspunkt i din redegørelse for tekstens synspunkter og

bruge disse som springbræt til en større diskussion af temaet. Du

kan også med fordel inddrage din karakteristik af

argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger du

oven på dit fundament, som er din redegørelse og din

karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne

synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion

kan altså indeholde følgende punkter:

1. En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til

Søren Mørchs synspunkter på skriftlighed og

mundtlighed i det offentlige rum.

2. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine

helt egne holdninger og perspektiver på

problemstillingen.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må

gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for

og imod.

1. En diskussion af synspunkterne i tekst 4

Du kan grundlæggende overveje følgende punkter og spørgsmål,

som tager udgangspunkt i synspunkterne i tekst 4 på skriftlighed

og mundtlighed i det offentlige rum.

 Er du enig med Mørch i, at debatten i det offentlige rum

mest af alt er en gang sniksnak?

- Ja, politikkernes debatter på tv bliver fx ekstremt

overfladiske og handler kun om at fremtræde på en

populær måde over for seerne.

- Nej, for debatten foregår både mundtligt og skriftligt og

i mange forskellige medier. Derfor er debatten lige så

grundig eller måske endnu mere grundig end før i tiden.

 Er du enig med Søren Mørch i, at der er stor forskel på

skriftlig og mundtlig kommunikation?

- Ja, det skriftlige er langsomt, grundigt og

eftertænksomt, mens det mundtlige hører hjemme i

hverdagen, hvor det skal gå stærkt med

kommunikationen.

- Nej, man kan sige præcis det samme skriftligt og

mundtligt. Det er kun et spørgsmål om at øve sig i at

skrive og i at tale på en effektiv måde.

 Er du enig med Søren Mørch i, at skriftlig kommunikation

egner sig bedre til debat i det offentlige rum end mundtlig

kommunikation?

- Ja, skriftlighed giver mulighed for en meget mere

gennemtænkt og rationel form for kommunikation,

fordi man virkelig har tid til at tænke over tingene, når

man skriver og læser. Mundtlig kommunikation er alt

for følelsesbetonet og irrationel, og derfor er

talesproget ikke særlig effektivt i en saglig, offentlig

debat.

- Nej, det mundtlige har også store kvaliteter i den

offentlige debat. Med talesproget kan man netop give

udtryk for de umiddelbare tanker og følelser, som også

er en vigtig del af en offentlig debat. Desuden foregår

det meste af fx den politiske debat som mundtlige

diskussioner i folketinget.

- Fx: Det bedste er at kombinere det skriftlige og det

mundtlige. Det skriftlige er godt til de tunge og alvorlige

dele af den offentlige debat, mens det mundtlige er

godt, fordi hele befolkningen nemt kan udtrykke sig

vha. talesproget. På den måde kan alle sider i en debat

blive hørt.

 Spiller talesproget nogen positiv rolle i det offentlige rum?

- Talesproget er vigtigt, fordi alle kan ytre sig mundtligt.

Ikke alle har evnerne eller tiden til at sætte sig ned og

skrive et indlæg i debatten, men alle kan give deres

mening til kende mundtligt. På den måde er talesproget

godt for demokratiet, fordi det får hele folket i tale.

- Talesproget er meget brugbart i den offentlige debat,

fordi en mundtlig debat er meget hurtigere og

nemmere at følge end en skriftlig debat. Fx ville der ikke

være særlig mange, som ville læse en skriftlig politisk

debat, hvorimod de mundtlige debatter på tv er meget

populære.

 Hvad er vigtigst i det offentlige rum: Det skriftlige eller det

mundtlige?

- Det skriftlige er vigtigst, for på skrift kan man udtrykke

sig mere grundigt og argumentere bedre, end man kan

med talesproget.

- Talesproget er vigtigst, for den mundtlige debat er selve

grundlaget for offentligheden. Uden det mundtlige ville

der slet ikke være nogen skriftlighed.

- Det er afgørende med en god blanding mellem det

skriftlige og det mundtlige i det offentlige rum. Det

mundtlige sikrer, at mange bliver hørt, og at mange kan

følge med i debatten. Og det skriftlige sikrer, at

debatten kan trækkes op på et mere grundigt niveau,

hvor man kan overveje de enkelte sager i dybden og

formulere sig tydeligt og gennemtænkt. På den måde

supplerer det mundtlige og det skriftlige hinanden.

2. Andre synspunkter og perspektiver

Det kan være flot, hvis du til sidst i din kronik kan inddrage andre

synspunkter og perspektiver på temaet ” skriftlighed og

mundtlighed i det offentlige rum”. Vi viser her nogle

perspektiverende punkter, der går ud over tekst 4, og som du

evt. kan bruge i din diskussion.

Mediernes skyld?

Den overfladiske debat skyldes ikke nødvendigvis talesproget.

Medierne og især tv har meget stor indflydelse på, hvor grundig

eller hvor overfladisk den offentlige debat bliver. Når journalister

fx kun giver politikere ti sekunder at udtale sig i, bliver de

tvunget til at udtale sig meget hurtigt og overfladisk. Medierne

er afhængige af sine modtagere, og på tv klipper man hurtigt

videre til noget nyt, fordi man er bange for, at folk skal kede sig

og zappe væk. Når politikere og andre samfundsdebattører ikke

får tilstrækkelig tid til at udtale sig i medierne, bliver debatten

automatisk præget af slagord og overfladiske argumenter.

”Live”-tv: aktualitet og sensation

I nyhedsprogrammer på tv er det en stærk tendens, at man

forsøger at gøre udsendelsen så ”live” som muligt. Dette

betyder, at man hele tiden vil have politikere og andre

betydningsfulde folk til at udtale sig mundtligt i det offentlige

rum. Journalisterne vil have folks reaktioner her og nu, for i

journalistikken er det afgørende at komme først med folks

reaktioner og at gøre nyheden så aktuel som muligt. Journalister

forsøger desuden at fange politikerne ’på det forkerte ben’, så at

de kommer til at ’tale over sig’ eller sige noget, de ikke burde

have sagt. Hvis politikerne skulle udtrykke sig skriftligt, ville disse

situationer ikke opstå. På den måde er den stigende grad af

mundtlighed i det offentlige rum udtryk for, at journalistikken er

blevet mere sensationspræget.

Internettet

Internettet er det nye medie i vores tid, som dominerer det

offentlige rum i stadig stigende grad. Det interessante ved

internettet er, at man her kan udtrykke sig både skriftligt og

mundtligt. Skriftlige internetblogs, hvor folk giver deres mening

til kende om alt mellem himmel og jord, er meget populære.

Samtidig lægger folk videoer ud på hjemmesider som fx Youtube,

hvor de ytrer sig mundtligt. På internettet dominerer det

mundtlige ikke over det skriftlige. Derimod er der en balance

mellem det skriftlige og det mundtlige.

Hitlers retorik: det forførende talesprog

Det største skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, når

nogen får lov til at styre den offentlige debat totalt, er

nazisternes antisemitiske retorik i 30’erne. Især var Adolf Hitlers

store taler en meget effektiv måde at overbevise mange tyskere

om det rigtige i at forfølge jøderne. Hitler byggede sine taler op

på en særlig måde, hvor han begyndte meget stille og derefter

råbte højere og højere og mere aggressivt. Han talte med store

ord om ”det stolte tyske folk”, og om hvordan jøderne var skyld i

alle tyskernes ulykker. På den måde talte han direkte til

folkemængdens følelser, hvilket han ikke kunne have gjort lige så

effektivt på skrift.

Se klip fra Hitlers taler:

http://www.youtube.com/watch?v=yNk_osZWScw og

http://www.youtube.com/watch?v=_Q-6H4xOUrs.