[navn fjernet] og energi
HTX 3. år
1
SOMMER H U S
B Y G G E R I & E N E R G I
E k s a m e n s p r o j e k t
Dato: 27/4 – 2015
Skole: Teknisk Gymnasium Viby, 12xvbyg
Udarbejdet af: [navn fjernet] &
[navn fjernet] og energi
2
Titelblad
Titel Sommerhus
Tema Projektoplæg 3: Sommerhus/fritidshus
Fag Byggeri & energi
Projektperiode 17. februar 2015 – 27. april 2015
Sidetal 43
Udarbejdet af
_________________________
[navn fjernet]
_________________________
[navn fjernet] og energi
3
Forord
Denne rapport er udarbejdet af [navn fjernet] og I forbindelse
med teknik fags eksamen i Byggeri og energi på Teknisk Gymnasium Viby i perioden 17.
februar 2015 – 27. april 2015. Rapporten omhandler en projektering af et sommerhus til en
familie med bestemte ønsker og beskriver sommerhusets forskellige konstruktioner og
relevant teori i forbindelse med dette. Som et praktisk aspekt er der konstrueret et hjørne af
sommerhuset i skolens værksted. Jess Overgaard Jensen har været vejleder gennem hele
projektforløbet.
[navn fjernet] og energi
4
Indholdsfortegnelse
Indledning ..................................................................................................................................................................................................... 6
Problemformulering ................................................................................................................................................................................. 7
Spørgsmål ................................................................................................................................................................................................ 7
Afgrænsning ............................................................................................................................................................................................ 7
Skitseforslag ................................................................................................................................................................................................. 8
Skitseforslag 1 ........................................................................................................................................................................................ 8
Skitseforslag 2 ........................................................................................................................................................................................ 8
Skitseforslag 3 ........................................................................................................................................................................................ 8
Valg af forslag ......................................................................................................................................................................................... 9
Tidsplan ...................................................................................................................................................................................................... 10
Lovgivning ................................................................................................................................................................................................. 11
Byggeret og opførsel af sommerhus .......................................................................................................................................... 11
Energikrav ............................................................................................................................................................................................ 12
Vådrum ................................................................................................................................................................................................... 13
Brandsikkerhed .................................................................................................................................................................................. 13
Indretning og placering på grund .................................................................................................................................................... 13
Vinduer og døre ....................................................................................................................................................................................... 14
Energivenlige vinduer ..................................................................................................................................................................... 14
Vinduer, skydedøre og dør ............................................................................................................................................................ 14
Dimensioner ....................................................................................................................................................................................... 15
Konstruktioner ........................................................................................................................................................................................ 17
Fundament ............................................................................................................................................................................................ 17
Terrændæk og gulvbelægning ..................................................................................................................................................... 18
Ydervægskonstruktion .................................................................................................................................................................... 21
Tagkonstruktion ................................................................................................................................................................................. 25
Dimensionering af varmetab Teori ........................................................................................................................................... 28
Vinduesareal ........................................................................................................................................................................................ 30
Varmetabsramme .............................................................................................................................................................................. 31
Aktuelt varmetab ............................................................................................................................................................................... 33
Varmetabet gennem de enkelte rum ......................................................................................................................................... 35
Radiatorer ............................................................................................................................................................................................. 36
Finansiering af byggeriet ..................................................................................................................................................................... 37
[navn fjernet] og energi
5
Konklusion ................................................................................................................................................................................................. 38
Litteraturliste ........................................................................................................................................................................................... 39
Bilagsoversigt ........................................................................................................................................................................................... 41
[navn fjernet] og energi
6
Indledning
”Landliggerkulturen” i Danmark går tilbage til 1700-tallet hvor borgerskabet ”flygtede” fra
byens stive omgangsformer for at slappe af og nyde det mere frie liv på landet. Først hen imod
slutningen af 1800-tallet begyndte man at bygge sommerhuse, som dem vi kender i dag. Til at
starte med var det kunstnerne der ”opdagede” strandene og det særlige lys ved Skagen og
Hornbæk i Nordsjælland, men borgerskabet fulgte hurtigt efter. Man lejede sig i starten ind
hos de lokale, men ønsket om at have sit eget opstod hurtigt, og allerede i 1890’erne blev de
første rigtige sommerhusgrunde i Hornbæk udstykket. Jernbanen og skibstrafikkens intense
udbygning i begyndelsen af 1900-tallet havde en særlig indflydelse idet de gjorde det lettere
for byboerne at komme ud i landet. Det satte gang i sommerhusbyggeriet langs de danske
kyster.
1
Dagens typiske sommerhus er langt fra tidligere tiders primitive weekendhytte, for efter en
periode, hvor sommerhuslivet stod i skyggen af charterturismen, er det igen blevet ”in” at
have sin egen fredelige plet. Der bliver fortsat bygget nye sommerhuse i dag, og en af de
væsentligste grunde hertil er, at størstedelen af de danske sommerhuse udlejes det meste af
året. Dette er ikke kun attraktivt for danskere men også omkringliggende nabolande, såsom
Tyskland, Sverige og Holland, der finder den danske natur og kultur tiltrækkende.
2
Sommerhuset i dag skal helst tilbyde de samme bekvemmeligheder som helårsboligen, og så
er det ikke længere tilstrækkeligt, at huset kun er til glæde i sommerhalvåret. Det
eftertragtede ”tilflugtssted” helårsisoleres og forsynes med gulvvarme og brændeovn, så det
kan være til glæde hele året.
3
1
http://www.sommerhusudlejning.dk/om-sommerhusudlejningdk/sommerhuset-historie/
2
http://www.bolius.dk/investering-i-sommerhus-17577/
3
http://www.visitnordjylland.dk/danmark/fred-ro/sommerhuskulturens-historie
[navn fjernet] og energi
7
Problemformulering
Spørgsmål
I projektet vil vi fokuserer på følgende spørgsmål:
1. Hvilken form for materialer vil være bedst at bruge ift. varmetab og vedligeholdelse?
2. Hvilke muligheder er der for at udnytte 90 m
2
bedst muligt, når sommerhuset skal
inkludere 5 sovepladser, køkken- og badefaciliteter?
3. Hvad er minimumskravet for dimensionering af radiatorer til de enkelte rum så der
bibeholdes stuetemperatur?
Afgrænsning
Vi har valgt temaet sommerhus/fritidshus. I den forbindelse vil vi projektere et 93,75
sommerhus til en familie på 5, på en 1300
grund. Huset skal kunne anvendes til udlejning
og tage højde for familiens ønsker, herunder 5 sovepladser, badeværelse med toilet og
bademuligheder, faciliteter til tilberedning af mad samt fælles opholdsareal. Derudover ses
der på varmetabet gennem de enkelte rum for at kunne finde passende radiatorer størrelser.
Der redegøres for placeringen af huset på grunden og en indretningsplan, der tager højde for
familiens ønsker. Sommerhuset vil være i overensstemmelse med gældende regler og
lovgivning. Den praktiske udførte konstruktion vil bestå af et hjørnetudsnit af væg-, tag- og
gulv/fundaments konstruktion og fremstilles i skolens værksted.
[navn fjernet] og energi
8
Skitseforslag
I de følgende vises der 3 skitseforslag til et potentielt sommerhus, hvorefter vi vurdere hvilket
skitseforslag vi arbejder videre med. Traditionen tro skal sommerhuset være af træskellet
med udvendig træbeklædning. Ved vurdering lægger vi stor vægt på at sommerhuset er rigt
belyst af naturligt sollys. Lys har nemlig stor betydning for, hvordan man oplever både enkelte
rum og boligen. Derudover har forskning vist at dagslys har en positiv effekt på vores
sundhed, herunder humør og evnen til at opleve tid, rum former og farver. Det kan også
modvirke og helbrede vinterdepression. Rent energimæssigt er det en balancegang at få så
meget sollys ind som muligt, og samtidigt både undgå varmen, som kommer direkte fra sollys
om sommeren og holde på den i de kolde vintermåneder.
4
Der vil også lægges vægt på
sommerhuset har et tilstrækkeligt antal sovepladser, idet det vil gøre det til et attraktivt
sommerhus for børnefamilier.
Skitseforslag 1
Facadetegning og indretningsplan ses i bilag 1 og 2. Disse 2 faktorer har vi ind tænkt i dette
sommerhus, som er rigt belyst af naturligt lys, men på samme tid tage hensyn til
balancegangen. Som det ses er der store glaspartier i syd facaden og rundt om denne. Dette
giver et stort naturligt indfald af lys og er energimæssigt det mest hensigtsmæssige, fordi der
gives et gratis tilskud i kraft af den passive solvarme. Der er placeret skydedøre i syd- og vest
facaden, begge giver adgang til terrassen. Foran vest facaden er der en carport.
Skitseforslag 2
Facadetegning og indretningsplan for sommerhuset kan ses i bilag 3 og 4. Dette sommerhus
er med fladt tag, hvilket giver et moderne design. Facaderne har store glaspartier, hvilket
giver et stort naturligt indfald af lys.
Skitseforslag 3
Facadetegning og indretningsplan for dette skitseforslag kan ses i bilag 5 og 6. Sommerhuset
har en stor taghældning, hvilket givet det et lidt gammeldags bygningsdesign. Derudover er
4
http://www.bolius.dk/generelt-om-dagslys-17646/
[navn fjernet] og energi
9
der også et redskabsrum bygget ind ved siden af huset. Dette sommerhus har også store
glaspartier på alle facader, undtagen øst facaden.
Valg af forslag
Vi har valgt sommerhuset beskrevet under skitseforslag 1 fordi dette tager mest hensyn til
sollysets naturlige indfald, hvilket vi mener, er en vigtig faktor for et sommerhus, da man med
sommerhuse ønsker at komme væk fra den hektiske hverdag. Derudover vurderer vi også at
dette sommerhus passer bedst til os niveaumæssigt, når vi skal ud og bygge det praktiske
produkt i værkstedet.
[navn fjernet] og energi
10
Tidsplan
For at holde tidsfristen har vi lagt følgende tidsplan for de emner der vil redegøres for i
rapporten, og for de timer vi tilgængelig i værkstedet.
[navn fjernet] og energi
11
Lovgivning
Byggeret og opførsel af sommerhus
Ønsker man at opføre et sommerhus på over 50m
2
skal man indsende en ansøgning om
byggetilladelse til byggeafdelingen i den kommune hvor bygningen skal opføres. Ved opførsel
af sommerhuse i sommerhusområder gælder der følgende:
1. Ejendommens etageareal må ved opgørelse af bebyggelsesprocenten ikke overstige 15% for
sommerhuse i sommerhusområder
2. Maksimalt etage antal: 1
3. Maksimal højde: Tag må være 5m og ydervæg må være 3m
4. Maksimal afstand til vand: 300m
5. Mindste afstand til vej, sti og skel: 5m
Det skal nævnes, at afstandskravet også gælder for opholdsarealer i det fri der er hævet mere
end 30cm over naturligt terræn, herunder terrasser. I tilfælde af at bebyggelsesprocent,
etageareal, etageantal, højde- eller afstandsforhold er reguleret i en lokalplan eller lign. finder
bygningsreglementets bestemmelser ikke anvendelse. Hvis betingelserne i punkt 1-4 ikke er
opfyldt vil kommunen foretage en helhedsvurdering, herved forstås kommunalbestyrelsens
konkrete vurdering af bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne i forhold
til bebyggelsesprocent, etageareal, etageantal, højde- og afstandsforhold. Ovenstående krav er
til for at der tages hensyn til naturen i sommerhusområderne, for at bevare den naturlige
udsigt og af sikkerhedsmæssige årsager i forbindelse med brand. Når man har fået
byggetilladelsen skal byggearbejdet påbegyndes inden 1 år fra tilladelsens dato.
Yderligere er der krav om at der indgår dampspærre i sommerhusets konstruktioner, hvis det
benyttes om vinteren. Bygningen skal da udføres således at vand og fugt ikke medfører skader
eller brugsmæssige gener, i form af forringet holdbarhed og utilfredsstillende
sundhedsmæssige forhold. Sommerhuset skal også være sikret på en måde så byggeriet ikke
[navn fjernet] og energi
12
opsuger fugt fra undergrunden. Derudover kræves der at taget har en hældning for at vand
kan løbe ned fra taget og ned i tagrenden.
Minimum grundstørrelsen på ejendomme i sommerhusområder er på m
2
.
Energikrav
I bygningsreglementet stilles der krav til U-værdier og linjetab for sommerhusets enkelte
konstruktioner i tilfældet hvor sommerhuset har et vinduesareal på maksimalt 30% af
etagearealet. Vinduesarealet udgøres af arealet af vinduer og døre i ydervæggene. U-værdi og
linjetab forklares under afsnittet Varmetab. Grunden til at der stilles krav er pga. et ønske om
energibesparelse, men er også relateret til komfort og risiko for kondens. Kravene til U-
værdierne ses på figur 1.
Figur 1: Skema over krav til U-værdier og linjetab gældende for sommerhuse. Kilde
5
5
http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id119/0/42
[navn fjernet] og energi
13
I tilfælde af at vinduesarealet overskrider 30% af etagearealet eller kravene til U-værdierne
og linjetab ikke overholdes, skal det dokumenteres at det dimensionerende varmetab ved
transmission ikke bliver større end hvis kravene til U-værdier og linjetab var overholdt.
Vådrum
Til badeværelser og lignende rum med gulvafløb stilles der krav om at vægge og gulve skal
kunne modstå fugtpåvirkninger samt kemiske og mekaniske påvirkninger der kan forekomme
i et sådan rum. Samlinger i rummene skal være vandtætte.
Brandsikkerhed
Sommerhuset skal opføres, indrettes og have en placering på grunden så der opnås
tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egnen og
på omliggende grunde. I hvert rum skal der være mulighed for at kunne flygte direkte ud til
det fri, fx gennem vindue eller dør. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer
og for slukningsarbejdet. Det kræves at der installeres røgalarmer i sommerhuset.
Indretning og placering på grund
Sommerhuset har et samlet areal på 93,75 kvm, og indretningen er vist på den endelige
indretningsplanen, se bilag 7. Det består af følgende 4 rum samt en træterrasse: Forældre
værelse med dobbeltseng, børneværelse enkeltmands seng og køjeseng, toilet med bad og
køkken alrum, dvs. der i alt er 5 sovepladser. Mht. grunden har vi opdigtet en fiktiv grund, se
situationsplanen i bilag 8. Sommerhuset opfylder alle krav beskrevet under lovgivningen, og
har en lovlig bebyggelsesprocent på 7,3%. Under placeringen har vi forsøgt at placere
sommerhuset, så der dannes en stor have omkring terrassen.
[navn fjernet] og energi
14
Vinduer og døre
Energivenlige vinduer
Alle facadevinduer i sommerhuset er med 3 lag og med energivinduer med varm kant.
Energivinduer er vinduer med energiruder, hvilket er ruder med en speciel usynlig belægning
på indersiden af det ene glas. Belægningen sørger for at solens varme bliver inde i boligen, og
man får dermed et plus på varmeregnskabet. At vinduerne har en varm kant betyder at listen
som er mellem det inderste og yderste lag glas, er lavet af et materiale med en meget ringe
ledeevne, dvs. den ikke leder hverken kulde eller varme.
6
Vinduer, skydedøre og dør
Vinder, skydedøre og facade døren er i træ/alu. Grunden til at vi har valgt træ/alu er fordi, at
denne type vindue kombinerer træets gode isolerende egenskaber og lave pris med
aluminiums gode vejrbestandighed. Aluminiums-beklædningen ændrer ikke nævneværdigt
på isoleringsevnen i forhold til almindelige trævinduer, men forlænger vinduets holdbarhed
og reducerer vedligeholdelsen af det. Mindre vedligeholdelse er en fordel når sommerhuset
skal udlejes. Aluminiums-profilerne beskytter træværket mod påvirkningen af stærk sollys og
regn, som er den vigtigste årsag til nedbrydningen af overfladen på udvendigt træværk.
Aluminium kan ikke ruste, og det betyder derfor ikke så meget hvis der kommer ridser i alu
profilernes overfladebehandling. En anden fordel ved denne type vindue er at aluminium
giver vinduet en slank konstruktion med smallere rammer og karme end tilsvarende
trævinduer. Det bidrager til et større vinduesareal, hvilket giver mere dagslys i rummene.
Sommerhusets øst-, syd- og vestvendte vinduer bidrager derfor også til solindfaldet, hvilket
giver et større energitilskud til huset.
Dog er træ en dårlig varmeleder, og vinduer, hvis rammer og karme primært består af træ, har
derfor en rimelig god isoleringsevne. Aluminium er derimod en fremragende varmeleder og
dermed også kuldeleder, og derfor har rammer og karme, der primært består af aluprofiler,
en dårlig isoleringsevne. Træ/alu vinduer skal ikke males udvendigt idet de er beklædt med
vejrbestandigt aluminium, dog skal karm og ramme rengøres. Vedligeholdelse er derfor let
6
http://jvk.dk/energivinduer.html
[navn fjernet] og energi
15
sammenlignet med andre typer vinduer, hvilket er en fordel når sommerhuset ikke er i brug
det meste året.
7
Langs vinduespartierne med skydedørene i syd- og vest facaden er det nødvendigt at montere
en rem ovenover i limtræ, hvorpå spærene kan hvile. Ellers vil belastningen på
skydedøre/vinduer være for høj.
Dimensioner
Alle vinduer og skydedøre er speciallavet fra producenten JNA med dimensionerne vist i
nedenstående tabel. I forældre værelset er der to vinduer, disse er magen til hinanden.
Omkring døren, vinduerne og skydedørene er der placeret en fuge på 12mm, hulmålene er
derfor 24mm større i længde og bredde. Fugens funktion er, at udfylde mellemrummet
mellem selve vinduet og ydervæggen, og på samme tid også at modstå den regn og
vindpåvirkning, som den udsættes for.
8
Tabel 1: Vinduer
Placering
Forældre
værelse
Børneværelse
Køkken
Toilet
Type
Fast karm,
topstyret 2 fag, 4
ruder
Fast karm,
topstyret 1 fag, 1
rude
Fast karm,
topstyret 3 fag, 5
ruder
Fast karm,
topstyret, 2 fag,
2 ruder
Mål (mm)
1190x2000
1190x2300
1190x3840
500x1500
Hulmål (mm)
1214x2024
1214x2324
1224x3864
524x1524
7
http://www.bolius.dk/traealuvinduer-16796/
8
http://www.bolius.dk/fuger-omkring-vinduer-og-doere-16666/
[navn fjernet] og energi
16
Tabel 2: Dør og skydedøre
Placering
Dør
Vest facade
Køkken alrum
Syd facade
Skydedør 1
Køkken alrum
Vest facade
Skydedør 2
Type
1 rude, 2 friset
fyldninger
3 fags vindue
med skydedør i
midten
2 fags vindue
med skydedør
til venstre
Mål (mm)
2115x948
2115x6800
2115x3850
Hulmål (mm)
2139x972
2139x6824
2139x3874
[navn fjernet] og energi
17
Konstruktioner
I dette afsnit beskrives opbygningen af sommerhusets konstruktioner og hvad de enkelte
materialer i konstruktionerne bidrager med.
Fundament
Fundamentets opgave er, at bære vægten af husets bærende
og stabiliserende vægge og tagkonstruktionen, så huset ikke
synker sammen. Når renden til fundamentet udgraves skal
dybden af renden minimum være 90 cm. Dette er for at sikre
imod frost, da frost påvirkninger kan påvirke med store
kræfter, der kan forårsage at fundamentet bliver skubbet op
ad jorden. Efter renden er gravet ud kan betonen støbes
direkte i renden. Når støbningen er ovre sættes der 2 lag
lecablokke oven på betonen. Lecablokke er fremstillet af
beton, hvori der er blandet lecanødder. Når betonen og
lecanødderne kombineres, fås lecablokkene der er billige,
holdbare og har en lav massefylde. De er fremstillet med en
masse hulrum, dette er for at give blokkene en god isoleringsevne. De to lag lecablokke mures
derefter sammen med mørtel. Efterfølgende monteres der stigbøjler lodret ned gennem de
øverste lag lecablokke pr. tredje meter. Stigbøjlen består af en bundplade der er forsynet med
et langt hul til den gevindstang der er fastgjort til de underliggende lecablokke, se figur 2.
Stigbøjlen funktion er at vindforankre sommerhuset så det er modstandsdygtigt over for
storme, dette er især nødvendigt da ydervægskonstruktionen er af typen lette ydervægge.
Dette betyder at de stabiliserende ydervægge er gjort fast og forankret til fundamentet, så
vinden kan trykke og presse mod huset uden at det får skader. Er det ikke vindforankret er
der risiko for at væggene vælter. Ved gevindstængerne kan der indlægges koldsasfalt for at
sikre imod fugt og radon. På lecablokkene skal der skal der pudses til 50 mm over betonen
med en tykkelse på omkring 5mm. Det sikrer terrændækket imod fugt og regn.
Betonfundamentet i sommerhuset er på 900 mm, dette er fra jorden og ned til rendebunden.
Betonen udgøre her 715 mm, mens lecablokkene højde udgøre de sidste 190 mm. De sidste 5
FIGUR 2: STIGBØJLE
[navn fjernet] og energi
18
mm udgøres af mørtlen mellem lecablokkene. Rendens bredde er 150mm. Se fundaments
planen for sommerhuset i bilag 9.
Terrændæk og gulvbelægning
Sommerhusets terrændæk er den del som starter ved
jordoverfladen og slutter med overkanten af
betongulvet. Terrændækkets funktion er, at holde
huset isoleret mod fugt, holde på varmen og beskytte
mod radon. Oven på terrændækket monteres
gulvbelægningen, gulvbelægning er dog ikke en del af
terrændækket. Sommerhusets fundaments detalje
kan ses i bilag 10. Sommerhusets terrændæk består
af materialerne listet i tabel 3 og beskrives i det
følgende:
Kapillarbrydende lag
Umiddelbart over jorden ligger det kapillarbrydende
lag, som skal forhindre, at der trænger fugt fra jorden
op i gulvet. Jf. DS418 skal det kapillarbrydende lag
minimum være 150mm tykt. Laget kan bestå af
forskellige materialer, fx muslingeskaller eller grus
eller lecanødder. Lecanødder anvendes typisk til det
kapillarbrydende lag pga. dets mange fordele.
Produktet er fremstillet af ler, der bliver brændt i en ovn ved meget høj temperatur, hvorefter
leca-kuglerne tåler meget høj belastning. Kuglerne har en god isoleringsevne fordi hver kugle
består af mange små lufthuller. Andre fordele ved lecanødder er bl.a. at mus og rotter ikke
opholder sig i leca samt at det har en god holdbarhed. Da det er et løst materiale er det vigtigt
at jævne laget ud, for at de øvre lag bliver plane.
9
Grundet lecanøddernes gode egenskaber har
vi valgt at det kapillarbrydende lag under sommerhuset skal bestå af et 150mm lag
lecanødder.
9
http://www.energihjem.dk/leca-isolering/
TABEL 3
MATERIALE
TYKKELSE
[MM]
KAPILARBRYDENDE
LAG
150
POLYSTYREN
24
RADONSIKRING
3
BETON
100
KANT ISOLERING
20
GULV
13,5
[navn fjernet] og energi
19
Trykfast isolering
Efter det kapillarbrydende lag kommer et lag trykfast isolering. Dette skal være et
isoleringsmateriale der kan modstå belastning fra overliggende konstruktion uden at blive
trykket sammen. Hertil anvender man ofte polystyren. Polystyren er et meget let materiale
med en høj isoleringsevne. Grunden til at man næsten aldrig anvender polystyren i andre
konstruktioner end terrændækket er fordi det er et meget brandfarligt materiale. I
terrændækket er det godt beskyttet af betonlaget i tilfælde af brand. Som det trykfaste
isolering anvender vi polystyren med en tykkelse på 240mm.
Radonsikring
Radon er en radioaktiv luftart i jorden, der udløser radioaktiv stråling, hvilket er
sundhedsskadelig. Radonindholdet i jorden varierer fra sted til sted. Luftarten kan trænge ind
i en bygning gennem revner og sprækker mod jord, fx i betonen, fordi der ofte er lavere
lufttryk inde i bygningen end under bygningen. Der er derfor altid mere radon i inde luften
end i udeluften. I Danmark er det lovpligtigt at radonsikre alt nybyggeri. Selvom armeret
beton betragtes som radonsikret, da det kan imødegå svindrevnedannelse, er det stadig en
god ide at anvende radonspærre, da der kan være lufthuller i betonen. Radonspærren
udlægges løst uden fastgørelse på sokkel, og er placeret mellem polystyrenen og betonen, og
skal minimum gå 20cm ind under betonen. Da radonindtrængning sker gennem utætheder i
terrændækket er det vigtigt at afslutninger er lufttætte over kantisoleringen.
10
For at sikre
sommerhuset imod radon placere vi en radonspærre langs lecablokken, som går ind mellem
polystyrenen og betonen.
Beton
Som afslutning på terrændækket støbes et betonlag, der virker som et underlag for det
færdige gulv i huset. Beton består af cement, sand, sten og vand. Sand og sten fås som
støbemix. Det optimale blandingsforholdet mellem cement og støbemix er 1:4, mens
vandmængden anvendes til at regulere styrken. Her gælder det at mindre vand giver højere
styrke. Beton har flere fordele, det er formbart under støbning, har en høj trykstyrke efter
hærdning, og har en god vejrbestandighed. Dog har beton ikke en stærk trækstyrke, dette
10
http://www.bolius.dk/terraendaek-18853/
[navn fjernet] og energi
20
problem løses ved at indstøbe armeringsjern, hvorved trækstyrken øges markant.
11
Betonlaget skal minimum være 10cm høj, da beton med denne tykkelse har en tilstrækkelig
kraftig styrke og betragtes som radonsikret. Til sommerhuset skal betonlaget have en
tykkelse på 10cm.
Kantisolering
Kantisolering, eller randisolering, er isolering placeret mellem terrændæk og fundament for
at hindre kuldeindtrængning. I bygningsreglementet stilles der krav til linjetab ved
fundamenter, se evt. figur 1 under lovgivning. Af isolering anvendes der ofte polystyren,
hvilket vi også vil gøre i sommerhuset. Højden er på 10cm således at kantisoleringen flugter
med betonen. Kantisoleringen placeres helt præcist mellem lecablokkene og betonen, og
placeres der før støbning af beton.
Gulvbelægning
Oven på betonen og kantisoleringen lægges der et lag trindæmper ud. Trindæmperen fjerner
knirkelyde der ellers ville opstå hvis gulvet kom i kontakt med betonen mens man gik på det.
Trindæmperen har også den funktion at gøre undergulvet jævnt når gulvbelægningen
kommer ovenpå, da det underliggende beton kan have ujævnheder. Trindæmpere kan også
fås hvor de virker som dampspærre.
Sommerhuset skal gulvbelægges med parketbrædder i hvidolieret ask, da vi mener, at dette
passer bedst designmæssigt. Parketbrædder er fabriksfremstillede og er sat sammen af to-tre
enkeltstave, så stavene danner et bræt. Brædder har fer og not og samles på samme måde som
stavene. Not er hullet hvori et andet brædde kan sattes i, mens fer er det stykke der stikker
ud, som gør det muligt at koble bræddet til et andet. Vi vælger det fra producenten ALLOC. Det
har en tykkelse på 13,5mm og et slidlag på ca. 4,2mm.
12
11
http://da.wikipedia.org/wiki/Beton
12
http://www.flottegulve.dk/product/lamelplank-ask-hvid-olieret-180mm-kliksystem-90/
[navn fjernet] og energi
21
Ydervægskonstruktion
Sommerhusets ydervæg går under kategorien “Lette ydervægge”, da væggens samlede vægt
er under 100kg/kvm.
13
Murplanen kan ses i bilag 11, mursnit i bilag 12 og 13. Til de yderste
lag i ydervægskonstruktionen anvendes der varmgalvaniseret skruer, også kaldt varme
forsinket skruer. Denne type skrue dyppes i varm zink, hvilket giver en tyk overflade af zink,
og dermed langt bedre beskyttelse imod vejret end fx el galvaniserede skruer. Sommerhusets
ydervægskonstruktion er illustreret på figur 3, og materialerne samt deres tykkelser kan ses i
tabel 4.
13
http://www.rockwool.dk/produkter/u/9042/ydervaegge/lette-ydervaegge
TABEL 4
MATERIALE
TYKKELSE
[MM]
UDV.
BEKLÆDNING
25
AFSTANDSLISTE
45
VINDTÆT
PLADE
12
ISO/TRÆ
195
DAMPSPÆRRE
2
REGLAR/ISO
45
FERMACELPLADE
12,5
FIGUR 3: YDERVÆGSKONSTRUKTION
[navn fjernet] og energi
22
Udvendig beklædning
Til den udvendige vægbeklædning er der valgt klinkbeklædning i ceder træ, se figur 5. Klink
beklædning er en type vandret bræddebeklædning der giver et “skråt look”, ligesom vist på
figur 5. Klinkbeklædning i ceder træ giver en flot tidssvarende og moderne træfacade.
Cedertræ er stilrent og holdbart, dog er det nødvendigt at man mindst efterser en gang årligt
og vedligeholder med overfladebehandling når træet trænger til det, da træ i højere grad er
sårbar over for det danske klima. Vedligeholdes træet ikke kan det risikere at blive nedbrudt
af råd, svamp samt fugtskader. Grunden til at vi har valgt en træfacade i ceder træ, er pga. at
træsorten er flot, samt fordi ydervægskonstruktionen bliver
tynd, da træfacaden ikke fylder mere end 1-2 brædder i
tykkelsen samt en afstandsliste. Derudover er det er relativt billigt at bygge med træfacade
sammenlignet med andre facadetyper, fx murstens facade.
14
Det nederste brædde i den
udvendige beklædning skæres typisk til forneden med en vinkel på 27 grader for at sikre at
vand løber ned, i stedet for at op under beklædningen og beskadige træet. Derudover skal der
i alle sommerhusets udvendige hjørner monteres en hjørnestolpe. Hjørnestolpens funktion er
at beskytte træbeklædningens ender imod vand og dermed fugtskader.
Afstandsliste
Afstandsliste, også kaldt klemliste, anvendes bag
facadebeklædningen og er trykimprægneret. Den udvendig vægbeklædning monteres på
afstandslisterne.
Vindtæt lag
Det er afgørende, at isolering holdes tørt idet vand leder varme betydeligt bedre end luft.
Isoleringen skal derfor beskyttes mod fugt og vind, hvilket oftest gøres med et vindtæt lag
(også kaldt vindspærre), således at luften i isoleringen bliver ved med at være stillestående.
Dog skal det vindtætte lag samtidigt være så åbent, at eventuel fugt kan trænge ud og
ventileres væk. Blandt de mest populære vindspærre kan der nævnes vindpap, vindgips og
plader af asfaltimprægneret træfiber. Vindpap er det billigste af de nævnte materialer, men
går oftest i stykker under byggefasen, da det er et meget tyndt og svagt materiale. Vindgips er
imprægnerede gipsplader, og fordelen ved disse er at de er diffusionsåbne og har en
14
http://www.bolius.dk/facader-med-traebeklaedning-19038/
FIGUR 4: CEDERTRÆ
FIGUR 5: KLINKBEKLÆDNING
[navn fjernet] og energi
23
tilfredsstillende brandsikkerhed. Dog er gipsplader fugtfølsomme, og der er derfor risiko for
at der kan opstå skimmelsvamp hvis de fx udsættes for vandpåvirkninger. Dette kan ske
under byggefasen hvis det fx regner mens vægkonstruktionen står ufærdigt.
Asfaltimprægneret træfiber fremstilles af fibre som er valset. I processen tilsættes asfalt så
pladen får en vand- og fugtafvisende egenskab. Tykkelsen er oftest på 12mm. Trods at
sidstnævnte materiale er lidt tykkere, og dermed medfører at det tilgængelige areal i
sommerhuset bliver mindre, har vi valgt asfalt imprægnerede plader som vindspærre, fordi
ulemperne er mindre under byggefasen sammenlignet med de andre materialer.
15
Isolering og træskelet
Isolering handler om at holde på varmen. Et isoleringsmateriale er kendetegnet ved, at det
leder varmen meget dårligt. Det er hovedsageligt den stillestående luft i isoleringsmaterialet,
der givet denne egenskab og desuden betyder, at de fleste isoleringsmaterialer er meget lette.
Stenuld, også kaldet Rockwool, er et af de mest anvendte isoleringsmaterialer. Materialet har
et smeltepunkt på over 1000 grader, denne særlige brandhæmmende egenskab gør at det kan
modstå brand i cirka to timer og det er derfor et attraktivt isoleringsmateriale i vægge
generelt. Derudover kan det let skæres til efter behov. Vi har derfor valgt at anvende stenuld
som isolering i ydervæggene. Stenuld fremstilles ved at smelte sten, kalksten og briketter ved
1500 grader. Isoleringen skæres til og lægges ind i et træskelet af spærtræ. Træskelettet er
inddelt i mindre rum, hvert rum med en bredde på 60cm. Dette giver en stærk konstruktion
og hjælper på samme tid med at holde isoleringen på plads.
16
Det tekniske aspekt ved
isolering er beskrevet nærmere under afsnittet varmetabsteorien og lovgivning vdr. isolering
i sommerhuse er beskrevet under afsnittet lovgivning.
Dampspærre
En dampspærre er en damptæt membran, som sikrer, at
den fugtige luft inde i boligen ikke presses ud i husets
vægge og tag. Hvis det sker, er der risiko for at der
opstår mug, råd eller skimmelvækst. Det gælder især for
15
https://byg-erfa.dk/vindgips-fugtskader
16
http://www.bolius.dk/isolering-og-varmetab-17834/
FIGUR 6: DAMPSPÆRRE
[navn fjernet] og energi
24
konstruktioner som indeholder organisk materiale, som træ. Varm luft kan indeholde langt
mere fugt end kold luft, og når en bolig opvarmes vil luften inde i boligen derved være både
varm og indeholde fugt. Når den varme luft i boligen mødes med kold luft eller kolde
overflader, dannes der kondens/dug. I den forbindelse taler man dugpunktet, som er
temperaturen ved hvilken en given luftmasses indhold af vanddamp vil fortættes til flydende
vand. Den fugtige luft kan kondensere på en kold overflade, fx hvor der er kuldebro. Men
luften kan også kondenserer ind i konstruktionen, hvor fugten først opdages, når skaden er
sket. Dampspærrens placeres på den varme side af isoleringen for at undgå at fugt ophobes
inde i konstruktionen. Det er en tommelfingerregel at dampspærren placeres ⅓ inde i væggen
fra væggens inderside. På den måde forhindrer dampspærren den varme, fugtige luft i at hobe
sig op og danne kondens.
Som tommelfingerregel kan man sige, at alle steder, hvor der er træ og isolering i
konstruktionen, skal der være en dampspærre, som sikrer lufttætheden, så konstruktionen
ikke bliver beskadiget som følge af fugt.
Man skal være varsom hvis man vælger at monterer dampspærre i sommerhuse, der ikke
opvarmes om vinteren, idet det kan have den modsatte effekt end af hensigten, og der kan
opstå skimmelsvamp i boligen og råd i konstruktionerne.
17
Det er derfor vigtigt at
sommerhuset opvarmes om vinteren, dette er dog tilfældet for vores sommerhus, idet det
både anvendes af familien og udlejes.
Alle dampspærrematerialer er et ældningsbestemte, hvilket betyder at de bliver slidt med
tiden og begynde at smuldre pga. naturlig slid fra fx vejr og temperaturforskelle.
18
Derfor har
vi valgt at anvende dampspærre fra producenten RAW, da deres dampspærre er et
højkvalitetsprodukt der kan holde i betydeligt længere tid end andre på markedet.
Reglar
Reglar er en form for trælægte, der som regel er høvlet og trykimprægneret. De har en del
anvendelsesformål, bl.a. til skillevæge, skillerum og skunke, men dets formål i vores
17
http://www.byggeriogenergi.dk/media/14568/dampspaerre.pdf
18
http://www.raw-products.info/page/produkter.html
[navn fjernet] og energi
25
ydervægskonstruktion er at skabe en afstand til dampspærren. Førhen havde man ikke
reglaren og stikkontakter lavede derfor hul i dampspærren, og dampspærren mistede derfor
til dels sin funktion. For at løse dette problem anvender man reglaren, der skaber en afstand
til dampspærren, så stikkontakter ikke laver hul i dampspærren. Ledninger trækkes normalt
igennem før isoleringen sættes i. Reglaren skal stå vandret pr. 450mm.
19
Indvendig beklædning
Fermacell fibergips er et godt alternativ til den traditionelle 2-lags gips løsning. I stedet for de
2 lag gips kan man nøjes med et lag fermacell fibergips, da dette er nok til at opfylde kravene
til lydreduktion og brandmodstandsevne. Fermacell fibergips er fiberforstærkede gipsplader,
bestående af 80% gips og 20% papirfibre. Dette gør at fermacell fibergips er stærkere og
derfor mere skruefast, end almindelige gipsplader. Denne type gipsplade er særdeles
fordelagtig i vådrum, da et lag 15 mm er nok til at opfylde kravene til skeletvægge i vådrum.
Yderligere har fermacell fibergips ikke har en pålimet karton i overfladen har skimmelsvampe
en begrænset mulighed for at finde næring på pladen og er derfor en effektiv løsning mod
skimmelsvamp. En ulempe er, at denne type gips er betydeligt dyrere end de traditionelle 2
lag gips.
20
Trods den dyrere løsning, har vi valgt fermacell fibergips for at mindske tykkelsen
på vægkonstruktionen for at få et større tilgængeligt indvendigt areal. Til montering af
fermacell fibergips skal der anvendes 13 fermacell skruer pr. kvm væg.
Tagkonstruktion
Tagbelægningen
Tagbelægning er den udvendige del af taget. Belægningen belastes konstant af vind og vejr, og
er derfor den mest udsatte bygningsdel på sommerhuset. Vejret i Danmark er meget
varierende og det har derfor været traditionelt at tagbelægninger har været relativt kraftige
og tunge. De fleste typer tagbelægning har det tilfælles at der skal være god ventilering lige
under tagbelægningen. Ventileringen er betydningsfuld for tagbelægningens levetid.
Før man vælger typen af tagbelægning er det, ud over pris og holdbarhed, relevant at se på
tæthed, udseende og vedligeholdelse. Generelt er alle tage tætte, men det er ikke alle tage der
19
http://www.discount-byg.dk/byggematerialer/trae-og-braedder/hvad-er-reglar-og-laegter/
20
http://www.fermacell.dk/dk/docs/Fermacell_Fibergips_vaadrum.pdf
[navn fjernet] og energi
26
er tætte i alle situationer. Fx kan der trænge mindre mængder vand gennem et almindeligt
tegltag, hvor teglstenene ikke ligger helt tæt. Tagets hældning har stor betydning for, hvor tæt
taget er, og hvor længe det kan holde. Et stejlt tag er tættest og holder længst. Hvis
taghældningen er over 20 grader kan der ikke anvendes teglsten. Udseende og farve er også
en vigtig faktor idet det er med til at afgøre helhedsudtrykket af sommerhuset. Sommerhusets
tag går under kategorien tungt tag, idet vi har valgt sorte teglsten som tagbelægning. At taget
et tungt betyder at taget kan bære en tagbeklædning på 25kg/kvm og derover. Grundet til at
vi har valgt teglsten er, fordi vi mener denne type passer godt til sommerhuset, og mens
farven sort er typisk for sommerhuse. For at kunne anvende teglsten er det nødvendigt at S
Spær
Tagkonstruktionen er udført med trekantsspær, som hjælp til dimensionering af
trekantsspæret har vi anvendt bogen TRÆ59. Vi har valgt denne type fordi ønsker at fladt tag
i sommerhuset, da dette er pænest designmæssigt. Spændvidden er på 7,5m. Derudover er det
med denne type muligt at få en taghældning på 25 grader. I bilag 14 ses der tegning af
trekantsspæret, i bilag 15 ses spærdetalje, i bilag 16 ses spærplanen og i bilag 17 ses
tagkonstruktionsdetalje.
Undertag
Et undertag er et ekstra tag neden under den udvendige tagbelægning. Dets funktion er at
skabe ekstra tæthed for at sikre den samlede tagkonstruktions tæthed overfor al slags
fugtpåvirkning udefra. Det placeres som regel 6-8cm under tagbelægningen. Der skelnes
generelt mellem åbne og tætte undertagsmaterialer. At et materiale er åbent betyder at det er
diffusionsåbne, dermed skal der ikke ventileres. Tætte undertagsmaterialer er derimod
diffusionstætte og der skal derfor ventileres. Undertaget kan være fast middelfast eller let. Et
fast undertag er lavet af tunge plader, fx krydsfinderplader. Oven på det hårde underlag
påsvejses tagpap. Et middelfast undertag er lavet af gipsplader eller tynde træplader, mens et
let undertag er en løs tagdug af plastmateriale. Tagdug kan fås i ruller. Til sommerhuset
anvender vi et let undertag, da det er den billigste løsning, og på samme tid blandt de sikreste
løsninger mod fugtpåvirkninger. Det fylder ikke meget, og den samlede tykkelse bliver derfor
lille. De fleste tagdug på markedet er i dag diffusionsåbne, hvilket er en fordel. Dog er der
også nogle ulemper, fx har det typisk kortere levetid end fast undertag, og hvis det monteres
[navn fjernet] og energi
27
forkert vil blafre og larme. Derudover er det også skrøbeligt at arbejde med under selve
byggeriet.
21
Tagrende
Tagrender har en meget vigtig funktion, idet de opsamler regnvandet fra taget og leder det
ned i kloarken eller brønden. Har man ikke tagrender vil vandet fra taget rende ned og lægge
sig langs bygningens fundament, hvilket kan gøre skade på fundament og dermed også vægge.
Til sommerhuset er der valg zink tagrende, da denne type tagrende er meget vejrbestandig og
modstår langt de fleste klimaforhold. Derudover får det med tiden en pæn patina, der
fuldender byggeriets helhedsudtryk. Dog er zink tagrender en af de dyrere typer tagrender.
Tagrenderne holdes på plads af rendejern. Rendejernene må maksimalt have en afstand på
60cm, da skal kunne holde til at der ligger blade, slam o.l. i tagrenden, uden at falde.
Rendejernene fræses ned i fodpladen, hvor de bores fast. Grunden til at de fræses ned i
fodpladen, er for at fodblikket kan ligge plant ovenpå, når det skal monteres på. Fodblikket
sørger for at der ikke kommer sne og regn ind under taget.
Vindforankring af tag
For at kunne modstå storm skal tagets spær være afstivet. Spærene er normalt afstivet med
vindtrækbånd. Vindtrækbåndet er spændt ud i kryds hen over eller under spærhovedet. Det
er vigtigt at vindtrækbåndene er stramme og er fastgjort til hver enkelt spær, ellers virker de
ikke efter hensigten. Derfor skal der altid være monteret en båndstrammer, så
vindtrækbåndet kan strammes, inden det sømmes fast til hver enkelt spær. Det kan også
afstives med lægter, der er sømmet på undersiden af spærene i samme mønster som
vindtrækbåndet.
22
21
http://www.bolius.dk/undertage-17730/
22
http://www.bolius.dk/vindforankring-18663/
[navn fjernet] og energi
28
Dimensionering af varmetab
Teori
For at kunne overholde gældende lovgivning skal der foretages en række
varmetabsberegninger. I den forbindelse er det nødvendigt at kende til nogle varmetabs
specifikke termer. En U-værdi er en værdi for varmeisoleringen for den enkelte konstruktion,
fx tag, væg og gulv. En konstruktions U-værdi udtrykker den energimængde der pr. sekund
strømmer igennem
af konstruktionen ved en temperaturforskel på , dvs.
,. En lav
u-værdi angiver en stor evne til at holde på varmen, mens en høj u-værdi angiver en ringe
evne. For at beregne U-værdien anvendes formlen:
hvor R er isolansen i
. Isolansen betegner hvor godt et materialelag eller en bygningsdel
isolerer. Jo større isolans, jo bedre isoleringsevne. Isolansen er givet ved:
Selve luftlaget på inder-og ydersiden af en bygningsdel er også isolerende. Denne
varmemodstand kaldes overgangsisolans. Den ydre overgangsisolans betegnes
, mens den
ydre overgangsisolans betegnes
. DS418 angiver følgende værdier for overgangsisolanser:
for opadrettet varmestrøm
for opadrettet varmestrøm
for vandret varmestrøm
for nedadrettet varmestrøm
23
udtrykker et materiales isoleringsevne, og kaldes lambdaværdien. Lambdaværdien angiver
hvor stor varmemængde, målt i Wh, der i løbet af 1 time ledes igennem et givent materiale på
23
http://www.isover.dk/rådgivning/bygningsteori/varme
[navn fjernet] og energi
29
1 m
2
og med en tykkelse på 1m, når temperaturforskellen mellem de 2 flader er . Det
gælder at jo lavere lambdaværdi et materiale har, jo bedre isolerer det. I formlen angiver d
tykkelsen af materialet i m.
Det kan ske at isoleringsevnen i et område er ringere end den omkringliggende konstruktion,
disse områder kaldes kuldebroer. Kuldebroer opstår typisk ved spring i isoleringstykkelser,
som er tilfældet omkring døre og vinduer, og samlinger mellem loft, væg og gulv. Linjetabet
angiver varmetabet gennem kuldebroer i W/mK.
I forbindelse med varmetab er der fastsat bestemte dimensionerende temperaturer. Disse ses
på figur 7. Om temperatuerne angives i kelvin eller celsius er underordnet, da
temperaturforskellen i begge tilfælde er den samme.
Den dimensionerende inde temperatur fastsættes normalt til , mens udetemperaturen i
almindelighed fastsættes til . De 2 størrelser er illustreret på figur 1 i forhold til et
hus.
24
Flader vendende mod det fri
Transmissionstabet gennem flader vendende
mod det fri (ydervægge, tage, vinduer og yderdøre) beregnes af formlen:
(1)
hvor er transmissionstabet i W, U er den resulterende transmissionskoefficient i
, A er
transmissionsarealet af fladen i
,
er den dimensionerende inde temperatur i ,
er den
dimensionerende udetemperatur i . Ved beregning af tabet gennem ydervæggene er det
arealet af ydersiden af ydervæggene der skal indgå i beregningen. Gennem taget er det arealet
af oversiden af varmeisoleringen i loft/tag.
Terrændæk
Transmissionstabet gennem terrændækket beregnes af formlen :
(2)
24
DS418 s. 12
FIGUR 7: DE DIMENSIONERENDE INDE- OG UDETEMPERATURER
ILLUSTRERET I FORHOLD TIL ET HUS. KILDE: DS418
[navn fjernet] og energi
30
hvor
er den dimensionerende jordtemperatur i . Arealet beregnes med længderne af
ydervæggenes indvendige sider.
Samling omkring vinduer og døre
Transmissionstabet gennem samlinger omkring vinduer og døre beregnes af formlen:
(3)
hvor
er linjetabet for samlingen i
og
er samlingens længde i m.
er en tabelværdi
der kan ses i DS418. For samlinger omkring vinduer og døre bestemmes
af hullets
omkreds, se figur 8 nedenfor.
Ydervægsfundamenter omkring
terrændæk
Varmetabet gennem ydervægsfundamenter omkring terrændæk bestemmes af formlen:
(4)
hvor
er linjetabet for fundamentet i W/mK og
er længden af fundamentet i m. Den
lineære kuldebros længde måltages som vist på figur 9.
25
Vinduesareal
Som nævnt under lovgivning er der i
bygningsreglementet opgivet mindste krav til U-værdier og linjetab, hvilke gælder med en
begrænsning af vinduesarealet på 30% af etagearealet. I tilfælde af at vinduesarealet udgør
mere end 30% af etagearealet kan der ses bort fra mindste kravene såfremt det
dimensionerende varmetab ved transmission ikke bliver større, end hvis kravene var opfyldt.
Sommerhusets vinduesareal beregnes for at se hvorvidt arealet holder sig indenfor
begrænsningen eller om det overskrider denne:
25
DS418 s. 14+15
FIGUR 8: MÅLTAGNING VED BESTEMMELSE AF DE LINEÆRE KULDEBROERS LÆNGDE
OMKRING ET VINDUESHUL I EN YDERVÆG, HVOR DER ER UDMURING PÅ SIDEN OG OVER
VINDUET. KILDE: DS418
FIGUR 9: LÆNGDEN AF KULDEBROEN VED
YDERVÆGSFUNDAMENTER. KILDE: DS418
[navn fjernet] og energi
31
Da begrænsningen på de 30% er overskredet beregnes varmetabsrammen igennem med et
vinduesareal på 30% samt mindstekravs U-værdierne. Efterfølgende beregnes varmetabet
igennem med et vinduesareal på 42% sammen med de korrekte U-værdier og
linjetabsværdier for at vurdere om det er nødvendigt at efterisolere. Bedømmelse af
sommerhusets varmetab foretages uden hensyn til rumopdelingen. Der tages hensyn til
rumopdelingen når varmetabet for de enkelte rum senere beregnes, for at kunne vælge
passende radiatorer. Der gives et regneeksempel på hver type foretaget beregning.
Varmetabsramme
Mindste kravene til U-værdierne kan ses på figur 1 under lovgivning. Da formel (2) og (3)
minder om hinanden gives der kun et regneeksempel med anvendelse af formel (2), hvor
varmetabet gennem terrændækket beregnes. Terrændækkets areal er givet ved:
Varmetabet gennem terrændækket beregnes:
Som eksempel på anvendelse af formel (3) beregnes varmetabet gennem samlingen omkring
et af vinduerne i forældreværelset. Der mindes om at de 2 vinduer i forældre værelset er
magen til hinanden. Først bestemmes samlingens længde af hulmålene som vist på figur 8:
Det maksimale linjetab for samlinger omkring vinder/yderdøre er
. Varmetabet
gennem samlingen omkring vinduet i forældre værelset (forkortes s.v.f i beregningerne)
beregnes:
Som eksempel på anvendelse af formel (4) beregnes varmetabet igennem
ydervægsfundamentet omkring terrændækket. Det maksimale linjetab for fundamenter er
. Fundamentets længde beregnes som vist på figur 9:
[navn fjernet] og energi
32
Varmetabet gennem ydervægsfundamentet omkring terrændækket (forkortes y.o.t i
beregningerne) beregnes:
De resterende beregninger for at nå frem til varmetabsrammen kan ses i bilag 18. Her ses
resultaterne:
Tabel 5: Varmetabsramme - summen af tilladte varmetab for de enkelte konstruktioner
Bygningsdel
Areal
m
2
U-værdi
W/m
2
K
Temperatur
inde
Temperatur
ude
Varmetab
W
Ydervæg
84,3
0,25
20
-12
674,2
Tag
92,6
0,15
20
-12
444,6
Terrændæk
83,2
0,15
20
10
124,8
Vinduer/yderdøre
(30%)
28,1
1,80
20
12
1620
Længde
-værdi
Temperatur
Temperatur
Varmetab
[navn fjernet] og energi
33
M
W/mK
inde
Ude
W
Fundamenter
40
0,15
20
-12
192
Samling omkring
vinduer/yderdøre
47,85
0,03
20
-12
45,95
Aktuelt varmetab i alt
3102
Aktuelt varmetab
For at kunne bestemme det aktuelle
varmetab skal U-værdierne for
sommerhusets konstruktioner være kendt,
til dette har vi anvendt Excel. Figuren til
højre viser hvordan vi har oplyst tykkelser
og lambdaværdier for at få den samlede U-
værdi for ydervægskonstruktionen. I bilag
19 ses der screenshots af Excel
beregningerne af U-værdierne for terrændæk og tag, U-værdierne er samlet i tabel 6 på næste
side.
For at bestemme U-værdierne for døre, skydedøre og vinduer har vi anvendt
energiberegneren på www.Rationel.Energycalculating.com. Ved at indtaste specifikke
oplysninger vdr. Hvilken type rationel system der er tale om, målene, om der indgår sprosser
og om der er rude eller fyldning har vi fået følgende U-værdier:
Tabel 6: U-værdier for vinduer og døre
Rum
Forældre
værelse
Børneværelse
Køkken
Toilet
Køkken
alrum
Vest facade
Skydedør 1
Køkken
alrum
Syd facade
Skydedør 2
Yderdør
FIGUR 10: BEREGNING AF U-VÆRDI I EXCEL
[navn fjernet] og energi
34
U-værdi
[
]
1,33
1,33
1,23
1,35
1,32
1,3
0,95
For at kunne bestemme varmetabet med 42% vinduesareal er det nødvendigt at beregne en
gennemsnits U-værdi for yderdøren og vinduerne. Dette gøres med U-værdierne i
ovenstående tabel:
Af ovenstående U-værdier har er der beregnet følgende gennemsnits U-værdi for vinduer:
Som nævnt er
en tabelværdi der kan findes DS418. Vores vægkonstruktion går under
kategorien ”Isolerede træskeletvægge med let beklædning eller med skalmur”, og alle
vinduernes karmplacering, er placeret med 60mm overlap til isoleringen, som illustreret på
figur 11. Linjetabet for samlingerne omkring sommerhusets vinduer har derfor værdien
.
Linjetabet for fundamentet,
, er også en tabelværdi der kan
aflæses i DS418. Sommerhusets konstruktion går under
kategorien ”Linjetabet for ydervægsfundamenter ved
terrændæk i forbindelse med skeletvægge og tilsvarende lette vægge”. Baseret på følgende
oplysninger er linjetabet aflæst til at være
:
Ingen isolering over betonplade
Lecablok bredde på 19cm
U-værdi for terrændæk på 0,107
(gik under kategorien 0,10
)
Med de korrekte værdier for U-værdier og linjetab er sommerhusets varmetab beregnet,
beregningerne kan ses i bilag 20:
Tabel 7: Varmetabet for sommerhuset som det er designet
Bygningsdel
Areal
U-værdi
Temperatur
Temperatur
Varmetab
FIGUR 11: 60 MM OVERLAP TIL
ISOLERING. KILDE: DS418
[navn fjernet] og energi
35
m
2
W/m
2
K
inde
ude
W
Ydervæg
73,0
0,143
20
-12
334,2
Tag
92,6
0,145
20
-12
429,8
Terrændæk
83,2
0,107
20
10
89,0
Vinduer/yderdøre
(42%)
30,4
1,26
20
12
1588,6
Længde
M
-værdi
W/mK
Temperatur
inde
Temperatur
Ude
Varmetab
W
Fundamenter
40,0
0,17
20
-12
217,6
Samling omkring
vinduer/yderdøre
47,9
0,03
20
-12
45,9
Aktuelt varmetab i alt
2704
Dvs. sommerhuset varmetab på 2704W ikke overstiger varmetabsrammen på 3102W, og der
er derfor ikke behov for at efterisolere.
Varmetabet gennem de enkelte rum
Der skal nu ses nærmere på varmetabet igennem de enkelte rum, så der kan installeres
radiatorer i passende størrelser. I beregningerne antages det at inde temperaturen i hele
sommerhuset er ens. Derudover har vi delt arealet af skillevægge lige mellem rummene der
adskilles af disse. Fx har vi ved beregning af terrændækkets areal for forældre- og
børneværelset delt skillevæggens areal lige mellem forældre- og børneværelset.
Beregningerne kan ses i bilag 21, nedenfor ses varmetabene i de enkelte rum:
Tabel 8: Varmetabet i de enkelte rum
Rum
Forældreværelse
Børneværelse
Toilet
Køkkenalrum
(inkl. entre)
[navn fjernet] og energi
36
Varmetab
W/m
2
K
396
318
137
1637
Radiatorer
For at kompensere for varmetabene i hvert enkelt rum placeres der en radiatorer i alle rum,
mens der i køkkenalrummet placeres to. Radiatorerne har den bedste effekt hvis de placeres
under vinduerne, da det er her det største varmetab finder sted. Derfor placeres radiator på
toilet og i forældre- og børneværelse under vinduerne. I køkkenalrummet placeres den store
radiator på 1000W op ad den fri skillevæg til toilettet, se indretningsplan i bilag 7. Den
mindre radiator på 800W placeres langs den frie væg til børnerummet. De er placeret her, da
de ikke kan placeres langs vinduespartierne, da de ellers vil blokere for at kunne åbne.
Radiatoren på toilettet er en radiator der designet specifikt til vådrum. Alle radiatorerne er fra
producenten Glamox, undtagen radiatoren på toilettet, hvilken er fra Rio.
Tabel 9: Radiatorer størrelser
Rum
Forældreværelse
Børneværelse
Toilet
Køkkenalrum
(inkl. entre)
Mål
LxHxD
(mm)
479x180x84
453x350x84
400x555x49
975xx350x84
813x350x84
Effekt
(W)
450
400
207
1000
800
[navn fjernet] og energi
37
Pris
(kr.)
549
439
389
625
598
Finansiering af byggeriet
For at få fastlagt en overslagspris for at få sommerhuset opført har vi kontaktet forskellige
byggevirksomheder fra hvilke vi har fået vejledende priser. Vi kontaktede virksomhederne via
mail og forklarede vores ønsker mht. indretning, konstruktionernes opbygning, materialevalg
samt vedhæftede de tegninger af sommerhuset som de ønskede at se. Alle priser er inkl. løn
samt leveringer af materialer:
Skanlux: 2.454.000 kr.
Kalmar-huse: 2.320.000 kr.
Frifeldt: 2.375.000 kr.
Skarebyg: 2.280.000 kr.
Den billigste pris er fra virksomheden Skarebyg på 2.280.000 kr. For at kunne finansiere dette
har vi kontaktet Danske Bank for at høre om mulighederne for at tage lån. Et lån hos Danske
Bank består af tre dele:
[navn fjernet] og energi
38
1. Realkeditlån
Et realkreditlån har en fordelagtig rente og udgør den største del af finansieringen til
sommerhuset. Familien der køber sommerhuset er i stand til at låne op til 60% af
boligens værdi som realkreditlån.
2. Banklån
De næste 25% finansieres af et banklån, dette lån af en lidt højere rente end
realkreditlånet.
3. Egenbetaling
Det der er mulighed for at betale af boligens pris af egen lomme betales for at være
bedst sikret mod at stå med for stor gæld.
Vi har antaget at familien der skal købe sommerhuset er i stand til at betale en egenbetaling
på 114.000kr. Dette er på baggrund af at egenbetalingen mindst skal udgøre 5% af
sommerhusets pris, hvilket svarer til de 114.000kr, for at man er egnet til at kunne tage et lån
til betaling af sommerhuset. I det tilfælde kan 1.368.000 kr. tages som realkreditlån, mens
570.000 kr. kan tages som banklån. De sidste 228.000 kr. skal betales familien.
Konklusion
Sommerhuset vi har designet passer til familiens ønsker, idet det der er 5 sovepladser,
køkken- og badefaciliteter samt et fælles opholdsareal. Vi har i gennem rapporten
argumenteret for hvorfor vi har valgt at anvende de valgte materialer i de forskellige
konstruktioner, både med henblik på isoleringsevne og vedligeholdelse, da sommerhuset også
skulle kunne udlejes. Vedligeholdelse af dette sommerhus kræver ikke meget energi
sammenlignet med andre sommerhuse. Sommerhuset har et stort indfald af naturligt sollys
grundet de store glaspartier, dette betyder dog også at vinduesarealet er på 42%. Dog isolerer
sommerhuset tilfredsstillende med dets konstruktioner, da varmetabsrammen ikke
overskrides. Med varmetabsberegningerne kom vi frem til at der skulle installeres en radiator
i forældreværelset på 450W, i børneværelset på 400W, på toilettet på 207W og 2 radiotorer i
køkkenalrummet på henholdsvis 1000W og 800W for at bibeholde stuetemperatur.
[navn fjernet] og energi
39
Den billigste pris for at få opført sommerhuset blev vurderet til 2.280.000 kr. af
byggevirksomheden Skarebyg. For at kunne finansiere dette er det nødvendigt, at familien
kan egenbetale 114.000kr, da dette giver adgang til at kunne tage et Realkredit lån, samt et
almindelig banklån hos Danske Bank. Der vil være en resterende 228.000 kr. som familien
skal betale.
Litteraturliste
Internetsider
Varmetabsrammen. Bjerge H.
Adresse: www.isover.dk. Besøgt d.: 15.03.15
Isolering. Discount Byg
Adresse: www.discount-byg.dk. Besøgt d.: 18.03.15
Efterisolering. Eriksson S.
Adresse: www.byggeriogenergi.dk. Besøgt d.:
Fundament og terrændæk. Esbensen B.
Adresse: www.byg-erfa.dk. Besøgt d.: 20.04.15
[navn fjernet] og energi
40
Fermacell Fibergips. Fermacell.
Adresse: www.fermacell.dk. Besøgt d.: 17.03.15
Lecablokke. Green D.
Adresse: www.da.wikipedia.org. Besøgt d.: 27.04.15
Indvendig beklædning. Hahne. P.
Adresse: www.energihjem.dk. Besøgt d.:
Sommerhuse. Jens S.
Adresse: www.visitnordjylland.dk. Besøgt d.: 22.04.15
Energiberegner. JVK.
Adresse: www.jvk.dk/energivinduer.html. Besøgt d.:
Værd at vide inden du bygger sommerhus. Kaspersen T.
Adresse: www.sommerhusudlejning.dk. Besøgt d.:
Tagrender. Kenneth D.
Adresse: www.bolius.dk. Besøgt d.: 24.04.15
Kvalitets dampspærre. RAW
Adresse://www.raw-products.info. Besøgt d.:
Sommerhuse. Staten.
Adresse: www.bygningsreglementet.dk. Besøgt d.: 18.03.15
Bøger
Træ59. Træinformationen. 1.udg. 2009.
[navn fjernet] og energi
41
Bilagsoversigt
Bilag 1 Tegning 1: Skitse 1 - Facadetegning
Bilag 2 Tegning 2: Skitse 1 - Indretningsplan
Bilag 3 Tegning 3: Skitse 2 – Facadetegning
Bilag 4 Tegning 4: Skitse 2 - Indretningsplan
Bilag 5 Tegning 5: Skitse 3 – Facadetegning
Bilag 6 Tegning 6: Skitse 3 – Indretningsplan
Bilag 7 Tegning 7: Endelige indretningsplan
Bilag 8 Tegning 8: Situationsplan
Bilag 9 Tegning 9; Fundaments plan
Bilag 10 Tegning 10: Fundaments detalje
Bilag 11 Tegning 11: Murplan
Bilag 12 Tegning 12: Mursnit
Bilag 13 Tegning 13: Mursnit A-A
Bilag 14 Tegning 14: Trekantsspær
Bilag 15 Tegning 15: Spærdetalje
Bilag 16 Tegning 16: Spærplan
Bilag 17 Tegning 17: Tagkonstruktionsdetalje
Bilag 18 Beregning af varmetabsramme
Bilag 19 U-værdi for terrændæk og tag (Excel)
[navn fjernet] og energi
42
Bilag 20 Beregning af varmetabet for sommerhuset
Bilag 21 Beregning af varmetabet igennem de enkelte rum