Spansk økonomi i International Økonomi A

International Økonomi

Fokus på spansk økonomi

[navn fjernet] & Christian

[navn fjernet] og Christian

3v.

Indholdsfortegnelse

FOKUS PÅ SPANSK ØKONOMI .............................................................................................................. 3

OPGAVE 1 ................................................................................................................................................................... 3

OPGAVE 2 ................................................................................................................................................................... 4

OPGAVE 3 ................................................................................................................................................................... 6

BNP-vækst .......................................................................................................................................................... 6

Privatforbrug .................................................................................................................................................... 7

Private og offentlige investeringer ......................................................................................................... 7

Offentlig forbrug .............................................................................................................................................. 7

Udvikling i eksport samt import............................................................................................................... 8

OPGAVE 4 ................................................................................................................................................................... 8

Fuld beskæftigelse ........................................................................................................................................... 8

Økonomisk vækst ............................................................................................................................................. 9

Stabile priser ..................................................................................................................................................... 9

Udligning af sociale forskelle ..................................................................................................................... 9

Hensyn til miljøet.......................................................................................................................................... 10

OPGAVE 5 ................................................................................................................................................................ 10

OPGAVE 6 ................................................................................................................................................................ 11

[navn fjernet] og Christian

3v.

Fokus på spansk økonomi

Opgave 1

Spanien er det 5. største land i Europa bestående af 505.957 km

. Landet har ca. 46,16 mio. ind-

byggere, hvor af størstedelen, ca. 88,6%, er spaniere og den resterende del, altså ca. 11,4%, er

udlændinge. De to mest benyttede sprog i Spanien er castiliansk – altså det normale spansk – og

catalansk. Landet grænser op til bl.a. Portugal og Frankrig samt det mindre fyrstedømme Andor-

ra. Endvidere er territoriumet Gibraltar en del af den iberiske halvø, som grænser op til Marokko.

Landet er inddelt i 17 regioner som hver har sin egen hovedstad.

I landet har man et statsoverhoved ved navn Kong Juan Carlos I, hvis job egentlig er af ceremoni-

el betydning. Denne Juan Carlos er Spaniens formelle statsoverhoved, men landet har også et

parlament ved navn Cortes bestående af to kamre, Congreso de los Diputados og Senatet.

Med hensyn til Spaniens økonomi havde i 2008 en BNI pr. capita på 24.000 EUR, og en vækst i

BNP pr. capita på 2,5%

. Ligesom 26 andre europæiske lande har Spanien siden 1986 været en

del af EU, hvilket bl.a. har medført, at de er gået fra Peseta til Euro. I de seneste ti år har Spanien

oplevet en høj økonomisk vækst, som har ligget væsentligt over EU-gennemsnittet.

Faktisk viser tal, at Spanien er det land i Europa, der har oplevet den største opbremsning i væk-

sten og den hurtigste tilbagegang i beskæftigelsen.

I 1991 skiftede man til et nyt uddannelsessystem. Det blev introduceret gradvist, og er nu gen-

nemført på alle niveauer. Det nye system, kaldet LOGSE, har hentet inspiration fra andre euro-

pæiske lande. Ud over flere års obligatorisk skolegang ligger fornyelsen også i indførelsen af en

mellemskole, ESO. Efter en 6-årig grundskole, der ligesom i Danmark begynder ved 6-års alderen,

fortsætter eleverne i mellemskolen, der normalt vil være i nye rammer, idet man i Spanien har

slået mellemskoler og gymnasier sammen under et tag. Modsat Danmark afsluttes gymnasieti-

den ikke med en eksamen, hverken mundtlig eller skriftlig. Derimod har eleverne blot deres års-

karakter, som afgør om de dumper eller består.

Vil eleverne i så fald læse på et videregående studie, er det bestemt, at man skal gå til eksamen.

Denne eksamen kaldes Selectividad, hvor den gennemsnitlige karakter ligger omkring de 6. Dette

virker måske lavt, men her skal det haves i mente, at karakterskalaen går fra 1 til 10, og altså ikke

som i Danmark.

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaSpanien

[navn fjernet] og Christian

3v.

Opgave 2

For år tilbage var Spanien verdensmestre i jobskabelse, men efter finanskrisens indtræden er

arbejdsløsheden i frit fald, og er på vej mod 16 %. Prognoser siger, at hvis denne udvikling fort-

sætter vil arbejdsløshedsprocent i år 2010 vil være på 19,6 %. I første kvartal af år 2009 var nåe-

de arbejdsløsheden en rekord på hele 4 millioner arbejdsløse.

Grunden til dette økonomiske kollaps skal bl.a. findes tilbage i 90’erne, hvor store dele af befolk-

ningen droppede deres uddannelse, og havde stor succes med at gå direkte ud på arbejdsmar-

kedet, og dermed tjene nogle hurtige penge. Resultatet af dette er i dag, at godt 827.000 familier

i Spanien kun lever af arbejdsløshedsunderstøttelse, og de udgør dermed en stor del af den sam-

lede arbejdsløshed. Den nuværende situation kan dog gå hen og få alvorlige konsekvenser efter-

hånden, som arbejdsløshedsunderstøttelsen slipper op, og de ledige bliver flyttet over på andre

og mere begrænsede overførselsindkomster i omegnen af ca. 400-600 euro om måneden.

En anden årsag er indvandringen til Spanien fra primært Afrika og Latinamerika, som nu er gået

hen at blive en underskuds forretningen for den spanske stat, da mere end hver fjerde står uden

job og dermed også skal have arbejdsløshedsunderstøttelse. Men de skal dog også have en stor

del af æren for, at det spanske arbejdsmarked har undgået flaskehalse, og dermed også undgået

en overophedning af økonomien og voldsomme prisstigninger. For at imødekomme problemet

har den spanske regering tilbudt immigranterne en hjemmerejse billet med en check i hånden,

men regeringen fik kun sølle 4.000 henvendelser. Idéen med at tilbyde immigranterne denne

ordning er for at undgå at skulle betale arbejdsløshedsunderstøttelsen til de ledige immigranter.

Den anerkendte økonom, Xavier Sala i Martín, mener dog også, at en del af skylden til krisen skal

tillægges byggebranchen, som siden år 2000 stod for en femte del af alle nye job i Spanien. Ef-

tersom, at denne branche ikke længere er i stand til at konkurrere på prisen, som de gjorde før

prisstigninger i 90’erne, så mener han, at byggebranchen har været direkte skadeligt for det

spanske samfund. Som begrundelse mener han, at branchen i stedet for at innovere skubbede

man problemet frem ved at hyre immigranterne, som tidligere omtalt, der var villige til lavere

lønninger, og derfor havde virksomhederne intet incitament til at investere i ny teknologi. Derfor

står man nu med en hel flok mennesker, som står uden job inden for byggebranchen.

[navn fjernet] og Christian

3v.

OECD Unemployment Rates - Percentage of labour force

http://www.oecd.org/dataoecd/11/58/pdf - Udvalgte lande.

Der skal tages forbehold for OECD’s udregning af arbejdsløshedsfrekvensen.

I den ovenstående tabel kan man se arbejdsløshedsprocenten fra år 2006 – Juli 2009, og her kan

man se, at Spanien suverænt har den største arbejdsløshed. En anden grund til den stigende

arbejdsløshed er, at unge, som har brugt flere år på at uddanne sig, står ikke og kan få job pga. af

finanskrisen.

Erhvervsfrekvens for mænd og kvinder, udviklingen i procent fra

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Kvinder

52 %

50,9

53,1

55,2

56,9

58,4

60,3

61,5

63,4

Mænd

72,7

74,9

76,3

77,2

77,3

De erhvervsaktive er målt i alderen fra 15-64 år.

Som man kan se på tabellen har den kvindelige arbejdsfrekvens er den steget kraftigt de seneste

år, og udviklingen kan man sammenligne med udviklingen i Danmark tilbage i 60’erne, hvor dan-

ske kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. Men det er først nu, at Spanien er kommet til denne

kulturelle forandring.

Som vi ikke har med i fået med i tabellen, så havde mændene en arbejdsfrekvens i Spanien på

hele 83,1 % i år 1995, og hvis vi sammenligner det med det første tal i tabellen, så kan vi se, at

den fra år 1995–2000 er faldet med ca. 10 %. Som tabellen også viser, er mændenes arbejdsfre-

kvens i dag nået op på omkring de 77 %, hvilket er en stigning, men samlet set er arbejdsfre-

kvensen falder drastisk de seneste år.

Vi kan derfor konkludere, at den samlede arbejdsfrekvens for kvinder og mænd i 2009 ligger på

ca. 70 %.

[navn fjernet] og Christian

3v.

Opgave 3

I dag er Spanien en af de ledende økonomier i Spanien. Lige siden de indtrådte i EU-

medlemskabet har de oplevet en opadgående udvikling økonomisk set, særligt gennem de sidste

ti år. Dog har den globale finanskrise ramt Spanien hårdt og forårsaget en voldsom omvæltning i

økonomien. Endvidere har det resulteret i, at arbejdsløsheden er steget eksponentielt.

Spaniens udvikling i forsyningsbalancen har i en længere periode været nedafgående. Siden slut-

ningen af 2007 har landet oplevet en drastisk nedgang i byggeriet, begyndende i november med

et fald på 5% sammenlignet med samme måned sidste år

. I løbet af det sidste halvår af 2008

fulgte næsten samtlige brancher i Spanien denne udvikling. I 2009 er man på vej mod et stort

budgetunderskud samt negativ vækst i BNP, hvilket bringer os videre til første nøgletal i forsy-

ningsbalancen.

BNP-vækst

BNP-væksten i Spanien ventes ved udgangen af 2009 at være på ca. -4,2%, hvilket vidner om, at

Spanien er hårdt ramt af finanskrisen. Nogle af de faktorer med klart størst påvirkning på det

spanske bruttonationalprodukt, er turismen og byggebranchen. Alene turismen stod for 10,7% af

den samlede BNP i 2007

. Eftersom finanskrisen omfatter hele verdenen, er de mennesker, der

normalt bruger penge i turistbranchen i Spanien begyndt at skære luksusgoder som eksempelvis

rejser til Spanien væk. Dette har haft en betydelig indvirkning i udviklingen i det samlede BNP.

Som tidligere nævnt havde man i Spanien en fornuftig vækst i år 2007, men denne udvikling kol-

liderede på blot 2 år, således at man nu venter negativ vækst.

Ligeledes har byggebranchen haft en enorm betydning på den økonomiske udvikling i Spanien.

Siden 2000 har Spanien oplevet såkaldt boom i byggesektoren. Dette har medført, at virksomhe-

derne i branchen har ansat folk på stribe, vurderet ud fra hvad der var brug for på kort sigt - ikke

på lang sigt. Resultatet heraf har været, at hver femte af alle nye job i Spanien har været inden

for denne branche. Problemet med dette er således, at hvis denne sektor rammes hårdt, vil det-

te få katastrofale følge i tallene for beskæftigelsen. Eftersom byggesektoren siden 2007 har væ-

ret i en nedadgående udvikling, har dette betydet fyringer i massevis, hvilket får arbejdsløsheden

til at stige – og ligeledes det private forbrug til at falde. Dette leder os videre til analysen af det

næste nøgletal.

www.dtcbarcelona.um.dk

www.um.dk/da/menu/udenrigspolitik/landefakta

[navn fjernet] og Christian

3v.

Privatforbrug

Privatforbrug har i de senere år været den drivende faktor i spansk økonomi. Alene det private

forbrug står for en andel på 50% af det samlede bruttonationalprodukt. Som vi nævnte tidligere

har der siden 2000 været stor fremgang på boligmarkedet, hvilket skabte flere og flere jobs, der

selvfølgelig medførte højere og højere indkomst. Men som tommelfingerreglen siger, kommer

en økonomisk krise typisk efter et økonomisk opsving. Dette var også tilfældet i 2007, da spansk

økonomi først mødte nedgang efter opturen. Hvis man går ind og kigger på de specifikke tal for

privatforbruget, er dette tal faldet fra 3,5% i 2007 til forventede hele -4,4 2009

. Dette faldende

privatforbrug har betydet, at efterspørgslen efter luksusvarer er faldet voldsomt, hvilket har ledt

producenterne af disse luksusvarer hen mod rationaliseringer, hvor de har fyret medarbejdere.

Dette har haft en dominovirkende effekt, eftersom de fyrede bruger mindre penge, hvilket

mindsker antallet af arbejdspladser i det lange løb.

Ligesom i Danmark er Spaniens banksektor også i krise, og det er derfor meget sværere at låne

penge. Hvis de der så har job, ikke kan låne penge, hvor skal forbruget så komme fra? Men én

ting er i hvert fald sikkert, bankkrakkene har ikke haft nogen positiv effekt på privatforbruget.

Private og offentlige investeringer

I Spanien har man ligesom i Danmark, været nødsaget til at skære ned på investeringerne. Dette

gælder de private, men også de offentlige. Problemet med dette er, at for at få gang i eksporten

igen, er man nødt til at investere i eksportbranchen, men i tider som disse står folk ikke ligefrem i

kø for at investere. Den spanske regering har derimod taget initiativ til nogle investeringer. De

har indført en pakke med støtte til små og mellemstore virksomheder. Dette håber de vil skabe

flere arbejdspladser og sidenhen mere eksport. Endvidere har de fremrykket en masse offentligt

finansierede projekter, hvilket de håber at kunne beskæftige 400.000 personer gennem

Her kan vi så se at Spanien faktisk havner i en målkonflikt, idet man ved at få arbejdsløsheden

ned skruer op for de offentlige investeringer, og dette forøger jo underskuddet på de offentlige

finanser endnu mere. Væksten i de private og offentlige investeringer i Spanien var på 5,3% i

2007, og i 2009 forventer man et fald på hele -13,5%

Offentlig forbrug

Det offentlige forbrug i Spanien oplevede i 2007 en vækst på 4,9%, og man forventer i 2009 en

vækst på 3,4%. Når man læser dette vil man måske undre sig over, at tallene ikke er gået fra fin

positiv vækst til negativ vækst lige som de andre analyserede tal, men det er jo fordi, at det of-

oecd.com

’’Spanien på spanden’’ – www.information.dk

oecd.com

[navn fjernet] og Christian

3v.

fentlige forbrug næsten aldrig vil gå i minus. I så fald skal regeringen jo indføre en såkaldt ’’spa-

replan’’, men det vil blive meget svært at få gennemført.

Den spanske regering bruger flere og flere penge på offentlige ydelser, såsom undervisning. Der-

næst modtager alle de arbejdsløse jo A-dagpenge, hvilket også har negativ indflydelse på de

offentlige finanser. Dette kunne måske vidne om en socialistisk regering, som tager meget hånd

om den brede del af befolkningen.

Udvikling i eksport samt import

Spanien har før hen været dygtige til at eksportere biler, fjernsyn, frugt og grønt, kød og medicin.

Men landet har siden slutningen af 2007 oplevet et større fald i import end eksport. Man forven-

ter i 2009 et fald på henholdsvis -24,0% og -22,8%. Tidligere har Spanien været et attraktivt ek-

sportmarked for virksomheder fra udlandet, netop pga. det høje privatforbrug samt BNP-vækst. I

og med privatforbruget er faldet, er importen ligeledes faldet, da man i virksomhederne har

vurderet, at efterspørgslen i Spanien er faldet så drastisk, at andre lande er mere attraktive.

Eksempelvis er den samlede eksport fra Spanien til Danmark været på 9,7 mia. i 2006

Med hensyn til spansk import fra Danmark, var dette tal på 184 mio. kr.

i 2007.

Opgave 4

Fuld beskæftigelse

Den samlede arbejdsløshed i Spanien er vokset fra 8,3% i 2007 og er nu på hele 18,8%. Dette

vidner om en ekstrem nedgang i antallet af arbejdspladser, som er en følge af den globale krise.

Som man har kunnet læse tidligere, er årsagen til dette bl.a. det faldende privatforbrug og krisen

i byggesektoren. I de gode tider, da alt gik godt og arbejdsløsheden var lav, blev de unge spanie-

re fristet til ikke at videreuddanne sig, men i stedet gå direkte ud på arbejdsmarkedet uden no-

gen uddannelse. I dag står disse så uden uddannelse, og kan derfor ikke få noget job, da virk-

somhederne ikke ansætter ufaglærte. Så det samfundsøkonomiske mål kaldet ’’fuld beskæftigel-

se’’ er langt fra opfyldt i denne tid.

www.danskerhverv.dk/omdanskerhverv/publikationeroganalyser

http://www.ambmadrid.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Markedsmuligheder/Markedsoversigt/

[navn fjernet] og Christian

3v.

Ligevægt på betalingsbalancen

Spaniens forhold mellem import og eksport vidner om, at det er en global krise, vi har med at

gøre, der berører samtlige markeder. I 2005 eksporterede spanierne betydeligt mindre end de

importerede. Dette giver et underskud på betalingsbalancen, men en prognose for 2009 viser, at

eksporten falder med -22,8% og importen falder med 24,0%

. Det er selvfølgelig en voldsom

nedgang, men det er faktisk muligt at hive noget positivt ud fra disse tal. Tallene viser jo, at im-

porten er faldet mere end eksporten, dvs. underskuddet på betalingsbalancen bliver formind-

sket. Dette er jo en positiv ting, men det kæmpe fald i eksport sender stadig Spanien i et stort

dilemma.

Økonomisk vækst

Den økonomiske vækst, altså BNP, forventes i 2009 at ligge på -4,2%

. Som vi beskrev tidligere

er det bl.a. nedgangen i turismen og krisen i byggesektoren der har en stor betydning for BNP’s

udvikling. Når vi antager, at Spanien skal have en økonomisk vækst på 2-2,5% om året for at have

en stabil udvikling, er de jo i en voldsom krise. Ikke nok med den økonomiske vækst er under 2%,

den er sågar i minus. Det vil altså sige, at hjulet er faktisk ikke bare gået i stå, det går nærmest

baglæns.

Stabile priser

I denne periode har Spanien en lav grad af inflation. Dette betyder for virksomhederne, at pri-

serne på deres produkter falder. Omvendt kan man sige, at hvis man, trods krisen, virkelig ligger

inde med en god økonomi, hvilket nogle personer stadig gør, så må det siges at være et godt

tidspunkt at købe ind.

En prognose for 2009 skyder inflationen til at være på 0,7% i Spanien, hvilket må siges at være

meget lav. Den meget lave grad af inflation hænger sammen med den lave efterspørgsel, og da

efterspørgslen falder og falder, sker det samme med priserne. Alt dette er med til at ødelægge

Spaniens konkurrenceevne på det internationale marked.

Udligning af sociale forskelle

Dette samfundsøkonomiske mål handler om forskellen mellem rig og fattig. Dette er et mål, der

er svært at måle i tal, men hertil kan man benytte sig af gini-koefficienten. Denne beskriver nem-

lig forskellen mellem folk med høj indkomst og folk med lav indkomst. I 2005 var dette tal 34,7%

i Spanien. Sammenlignet med Danmark var den herhjemme 24,7%. Herudfra kan vi konkludere,

oedc.com

[navn fjernet] og Christian

3v.

at forskellen mellem rig og fattig er laver i Danmark end den er i Spanien. Vi har ikke været i

stand til at finde nogle nyere tal fra Spanien, men vores gæt er at forskellen mellem rig og fattig

først er blevet større, da denne koefficient følger konjunkturen, og da vi havde en periode, hvor

konjunkturen var i opgang, er forskellen blevet større. På det seneste har konjunkturen så været

i retning ned ad, hvilket har været med til at gøre forskellen mindre, i og med de folk, der faktisk

sad på en fed indkomst, er blevet fyret.

Hensyn til miljøet

I tider som disse må man sige, at hensyn til miljøet er et problem, som man skubber foran sig.

For at virksomhederne kan tage hensyn til miljøet, er de nødt til at fungere optimalt, og det er

der næsten ingen der gør for tiden.

Opgave 5

Som i Danmark har den spanske regering i slutningen af 2008 godkendt en redningspakke til

bankerne for at garantere bankernes indbyrdes lån. Beslutningen blev vedtaget d.12. oktober

sammen med 15 andre Euro lande, og den spanske redningspakke lød på hele 100 mia. euro i

forsøg på at undgå de værste konkurser, samtidig i forsøg på at tø noget af det fast frostsne

marked op.

I maj 2008 udtalte økonomiministeren, Pedro Solbes, at den spanske økonomi var i fin form,

men den holdning fik han siden revideret, og spanske regering sætte derfor gang i en række ini-

tiativer, som de håbede ville sæt gang i økonomien. Støtten gik først og fremmest til mindre og

mellemstore virksomheder, og derudover satsede regeringen på at kunne beskæftige knap

400.000 personer ved at fremrykke en række offentligt finansierede projekter.

I marts 2009 godkendte den spanske regering også en pakke med akutte foranstaltninger for at

bevare arbejdspladser og beskytte de arbejdsløse. Pakkens hovedformål er, at give de virksom-

heder, der ansætter arbejdsløse en bonus, så dermed kan virksomheder med fordel ansætte nye

medarbejder som står uden job.

Et nyligt tiltag fra regeringen er, at de vil lave et løn loft hos de offentlige ansatte for at spare på

statskassen, og samtidig vil de skære ned på den offentlige sektor ved at afskedige medarbejde-

re. Dette er dog andet år i træk de kommer med lignende tiltag.

[navn fjernet] og Christian

3v.

På nuværende tidspunkt er der diskussioner om, hvorvidt skatten skal hæves for at få penge i

statskassen eller ej. Forslaget om skattestigninger bliver bakket op af premiere ministeren, som

mener, at det kun er det højest lønnede, som ville blive berørt af stigningerne, og dermed også

kun dem som er rustet til det.

Opgave 6

Spanien er alt i alt inde i en dyb, dyb krise. Hele udviklingen i deres nationale produkt går faktisk

baglæns, efter de i en længere periode har formået at få det til at stige. Arbejdsløsheden stiger

voldsomt for tiden – analytikere anslår, at denne faldende arbejdsløshed vil ramme de 20% i

2010. Det vil altså sige, at hver 5. spanier er arbejdsløs næste år. Inflationen i Spanien er utrolig

lav, og den lave inflation og lave efterspørgsel gør, at priserne falder. De faldende priser er med-

virkende til at virksomhedernes konkurrenceevne bliver forringet.

Hvis man ligesom stiller spansk økonomi op mod den danske, må det siges, at der er ligheder,

men der er også visse forskelle. På trods af, at vi i Danmark er hårdt ramt af krisen, er vi ikke lige

så hårdt ramt som Spanien. Spaniens import er faldet mere end eksport, hvilket er modsat

Danmark. I Danmark er importen steget mere end eksporten og dette har forværret underskud-

det på betalingsbalancen. Endvidere er der den forskel, at vi i Danmark har skåret kraftigt ned på

det offentlige forbrug, hvor man i Spanien, mere eller mindre, har fastholdt forbruget.

Hvor den generelle spanier førhen sparede mindre op, og havde et større forbrug, imens dan-

skerne sparede mere op, er rollerne nu byttet om. Danskerne sparer 5,0%

af deres disponible

indkomst op, hvorimod spanierne sparer hele 14,1%

op. Dette bekræfter endnu engang, at

markedet i Spanien er frosset fast. Det er så her, at regeringen i Spanien forsøger at stimulere

forbruget i Spanien vha. diverse støttepakker samt andre initiativer. Men til trods for dette er

forbruget stadig i en negativ udvikling. Grunden til dette er manglende forbrugertillid. Folk fryg-

ter altså, at en ny krise er lige om hjørnet, og de tør derfor ikke skrue op for forbruget.

oedc.com