Musik og matematik 7. 2. -08
Studieretningsopgave Per Nørgårds uendelighedsrække
Holstebro Gymnasium Side 7 af 11
uendelighedsrækken i retvending, oboen spiller en punkteret fjerdedel (eller tre ottendedele) og
derefter en ottendedelspause, den star-
16: Palle og Ursula Andkjær Olsen: Ny Musik efter 1945, Systime 2001, s. 231
17: Palle og Ursula Andkjær Olsen: Ny Musik efter 1945, Systime 2001, s. 232
ter på fløjtens fjerde tone og er derfor forskudt i forhold til hornet (som i princippet har samme
nodeværdi) med en ottendedel. Oboen starter en stor sekund over fløjten. Strygergruppen
(bestående af to 1. violiner, tre 2. violiner og en bratsch) spiller hver 32. tone en lille sekund under
fløjten – de er startet på fløjtens anden tone. Harpen starter på fløjtens 8. tone med at spille hver 8.
tone – det giver en uendelighedsrække, hvis udgangspunkt er en lille terts over fløjten. På fløjtens 7.
tone starter fagotten med at spille hver 16. tone, det giver uendelighedsrækken med starttone en stor
sekund under fløjten. Trompeten starter på fløjtens 64. tone med at spille hver 64. tone –
uendelighedsrækken en forstørret kvart (tritonus) over fløjten. Sidst, men slet ikke mindst, starter
trombone, klokkespil og klaver på fløjtens 256. tone med at spille hver 156. tone
(uendelighedsrækken en lille sekst over fløjten). Det betyder, at disse instrumenter kun når at spille
de fire første toner af uendelighedsrækken: es, e, d og f.
På den måde har Per Nørgård altså lagt de hurtige toner i det svage instrument, fløjten, og
derfra i de stærkere instrumenter helt op til trombonen, som kun når at spille fire toner – de fire
toner, som man vil huske bedst, for ikke nok med, at stort set alle instrumenter spiller samme tone,
som trombonen, når den spiller (nogle instrumenter holder deres tone fra tidligere, da det ikke
passer med, at de skal skifte tone der), er tonerne, trombonen spiller med på, i hele orkestret i
fortissimo eller bare forte. Selvom fløjten er det instrument, der hele tiden spiller, er det meget
svært at høre fløjten. Man hører alle tonerne fordi de andre instrumenter spiller dem på skift, så man
får hele fløjtens stemme med, uden egentligt rigtigt at høre den – det er genialt gjort af Per Nørgård.
Titlen på dette værk, har Per Nørgård taget fra en sang af Donovan (skotsk folkesanger), som
så også hedder ”Voyage into the Goden Screen” (for tekst til sang se bilag 5). Dette valg af titel tror
jeg ikke er tilfældigt, for hvis man læser sangteksten illustrerer den faktisk dette værk fantastisk. De
første to strofer handler om stilstand, altså 1. sats, mens der i tredje strofe pludselig kommer
bevægelse – i starten let, så man ikke engang rører græsset, men så er der en dugdråbe, der bliver
opdaget og dette fører til at kærlighedens og viljens kræfter bliver tilkaldt, der udspiller sig en
symfoni af tang. Der er nogle gennemborende højdepunkter og dette ’bejeweled cask’ skulle da
aldrig være, hvad Per Nørgård mener, er uendelighedsrækken?