Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: SRO, Psykologi B, Samfundsfag A
SRO 2g, 2012
1
Forside til studieretningsopgaven (SRO)
STX 2.g
________________________________________________
Klasse: 2.m
________________________________________________
Studieretning:EN, Sa, Ps
________________________________________________
Opgavens fagkombination: samfundsfag og psykologi
________________________________________________
Vejledere: Teresa Twardak og Per Apollo Berggren
________________________________________________
Opgavens emneområde: Arv og Miljø
________________________________________________
Denne forside skal du aflevere til din vejleder(e) senest d. 20/3
Ved at underskrive godkender de dine valg og returnerer forsiden til dig.
Vejlederne udleverer den endelige opgaveformulering til dig med evt. ukendte bilag
senest d.17/4
Denne forside og den endelige opgaveformulering, skal du efterfølgende påhæfte den
færdige opgave, som du underskriver efter konklusionen, kopierer og afleverer direkte til
begge dine vejledere.
Opgaven skal have et omfang på max. 8-10 sider, eksklusiv denne forside,
opgaveformuleringen, din egen forside, det engelske abstract, indholdsfortegnelse, noter,
litteraturliste og bilag.
Opgaven fastsættes til 20 timers elevtid.
Vejleders underskrift
SRO 2g, 2012
2
Arv og miljø - Samfundsfag og psykologi
Redegør for begrebet social mobilitet.
Undersøg med relevante samfundsfaglige og psykologiske begreber, hvilken sammenhæng, der
kan være mellem børns og forældres livsforløb.
Diskuter muligheden for at bryde den sociale arv i Danmark. Perspektivér til et andet selvvalgt
land.
Abstract
In this assignment I have chosen to focus on the problem with the social heritage because it is a
problem in a society which is supposed to be equal and democratic. The assignment contains
questions about the social mobility, the relation between the child and its parent’s life course, and
a discussion whet ever the social heritage can be broken, for the improved. I have used qualitative
methods in some ways, when analyzing texts to understand the hidden message in the criticism of
the unequal society, but the quantitative methods has been more used, as there has been many
relevant statistics to analyze. I found that the society, both in Denmark, and other western
countries as England and the US seems very split with the poor ones on one side, and the wealthy
on the other side. The children of the poor has a much higher risk of ending in a low place in the
society, because the parents do not have the resources, either economically, cultural or social, or
maybe all three of them, to help their children further in the education system. On the other hand
the professionals do not have the right background research, because of the scientist wrong way of
handling the research which they are analyzing, caused by the politicians who sees the social
heritage as an excuse for abuse and criminality.
SRO 2g, 2012
3
Indhold
Indledning.............................................................................................................................................. 3
Redegørelse for social mobilitet ............................................................................................................ 3
Analyse af sammenhængen mellem forældre og deres børns livsforløb .............................................. 4
Antal 25-årige under uddannelse afspejlet i forældrenes egen uddannelse .......................................... 4
Livsindkomst i forhold uddannelsens længde ....................................................................................... 5
Habitus og brydning af samme.............................................................................................................. 6
Uddannelse og økonomi ........................................................................................................................ 7
Social arv, fejltilpasning og chanceulighed........................................................................................... 8
Beskyttelsesfaktorer .............................................................................................................................. 9
Diskussion af muligheden for at bryde den sociale arv ...................................................................... 10
Den sociale arv i England.................................................................................................................... 11
Konklusion .......................................................................................................................................... 12
Litteratur .............................................................................................................................................. 13
Indledning
I denne opgave har jeg valgt at arbejde med fagene psykologi og samfundsfag. Dette valg har jeg
truffet grundet min interesse for begge fag, og hvad de hver især repræsenterer, samt deres
sammenhæng. Især problemformuleringen fangede mig, da jeg mener begrebet social mobilitet er
et vigtigt emne i den offentlige debat, desuden synes jeg også at det er interessant at belyse dette
begreb i henhold til sammenhængen mellem forældre og børns livsforløb, og sidst men ikke mindst
er det vigtigt, at diskutere de sociale forskelle. I diskussionen har jeg desuden fået til opgave at
perspektivere til et andet land, og hertil har jeg valgt at fokusere på England. I opgaven vil jeg
benytte mig af både kvalitative og kvantitative metoder, eftersom jeg vil analysere et par tekster og
derudover inddrage statistikker og tabeller, som også vil blive analyseret. Selve opgaven vil være
opbygget i en redegørende del, hvorefter jeg vil analysere børn og forældres sammenhængende
livsforløb, for herefter at diskutere at denne sammenhæng ikke udvikler sig i en negativ retning.
Afslutningsvis vil jeg konkludere på det skrevne.
Redegørelse for social mobilitet
Social mobilitet betegner mobiliteten mellem forældre og børns livsforløb, baseret på visse
faktorer, som f. eks uddannelse eller indkomst. Man kan sige at social mobilitet opdeles i tre
stationer af sociale positioner, nemlig ansættelsesstilling, indkomst og uddannelse. Den sociale
mobilitet drager perspektiver til begrebet chanceulighed, et begreb der vil blive behandlet senere,
da mobiliteten måles på baggrund af en person, som er ramt af chanceuligheds, statistiske
sandsynlighed for at opnå en høj position i samfundet. Den sociale mobilitet udtrykker alt i alt en
SRO 2g, 2012
4
hvor stor en andel af, f. eks. Danmarks befolkning der har byttet social position i forhold til sin
opvækst.
Der er tale om to slags former for social mobilitet: intergenerationel mobilitet der omhandler børn
der ender i andre lag eller klasser end forældrene og intragenerationel mobilitet, også kaldet
karrieremobilitet, der omhandler børns avancerede muligheder for at ende i et andet samfundslag
end forældrene. I begge tilfælde spiller de tre tidligere nævnte faktorer ind; forældres indkomst,
uddannelse og ansættelsesstilling. Det er dog væsentligt at forstå at der ikke kun er tale om social
mobilitet inden for børn af lavtuddannede forældre, men at denne mobilitet også forekommer hos
børn af højtuddannede forældre.
Den sociale mobilitet blev undersøgt af Kaare Svalastoga, professor i sociologi (), og
Preben Wolf, lektor i sociologi (1918-?), de var nogle af de første til at forske inden for området, og
anvendte adspurgte danskere om rangordningen på arbejdsmarkedet i Danmark som kildedata til
deres bog: ”Social Rang og Mobilitet”, der beskriver fordelingen af den danske befolkning i
samfundslag og muligheden for social mobilitet.
Analyse af sammenhængen mellem forældre og deres børns
livsforløb
En analyse foretaget af arbejderbevægelsens erhvervsråd viser at den negative sociale arv koster
dyrt. Analysen, hvis resultater blev frigivet i januar 2011, viser en klar sammenhæng mellem børn
og forældres livsindkomst.
I analysen så man at børn af forældre med lav uddannelse, havde tendens til, i voksenlivet at have
en lav indkomst; når forældrene, statistisk set, tjener 1 % mere, vil børns fremtidige indkomst stige
0,4 %.
Antal 25-årige under uddannelse afspejlet i forældrenes egen
uddannelse
Tabellen
1
råder over oplysninger om 25-årige som er i gang med, eller har taget en videregående
uddannelse, fordelt på forældrenes eget uddannelsesniveau. Tabellen er delt op i mandlige og
kvindelige studerende. Ved at fokuserer på søjlen for mænd og kvinder med forældre der begge er
1
Se bilag 1: tabel 4,2 forældre og uddannelsesniveau
SRO 2g, 2012
5
ufaglærte, ser vi, at for mændene er der kun 11 % 25-årige der er i gang med, eller har en
videregående uddannelse, derimod er det hos kvinderne 25 %. Dette er dog også det mønster vi
ser hos børn af forældre hvor mindst en har en lang videregående uddannelse, her er det omtrent
69 % af mændene der er i gang eller har en videregående uddannelse, mens det hos kvinder, med
samme vilkår, ligger procentdelen en del højere, nemlig på omtrent 83-84 %. Det er også
interessant at se på børn af de forældre hvor mindst den ene har en gymnasial uddannelse,
resulterer i at deres børn, hos mænd knapt 30 % og hos kvinder lidt over 50 %, har eller er i gang
med en videregående uddannelse.
Livsindkomst i forhold uddannelsens længde
Tabellen
2
med oplysninger om længde af uddannelse kontra livsindkomst viser at folk med en
erhvervsuddannelse har en gennemsnitlig indkomst på 12,5 mio. og dermed færre midler, end folk
med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, til gengæld har de med en
erhvervsuddannelse ikke studeret i lige så mange måneder som de med en lang videregående
uddannelse.
Tabellens livsindkomst er baseret på de penge man tjener fra man er 18-80 år, dog er der forskning
der viser at rige lever længere end fattige. I artiklen ”Rige lever markant længere end fattige”
3
her
tales der om en social ulighed i sundheden. I 2011 blev der foretaget en undersøgelse der
understøttede denne teori, da gennemsnitslevealderen for de rigeste mænd, var 10 år længere end
gennemsnitslevealderen for de fattige, for de rigeste var gennemsnitslevealderen 82 år. Det er
sundhedsadfæren der er afgørende for uligheden, undersøgelsen viste at kun 4,1 % af personer
med en videregående uddannelse var storrygere, mens tallet for personer uden
erhvervsuddannelse lå på 23 % storrygere. Hertil er det værd at nævne at antallet af storrygere i
hele befolkningen ligger på omtrent de 11 %. Det har dog ikke kun noget at gøre med sundheden, i
hele 10 ud af 12 årsager spiller kriterier som arbejdsløshed, sociale kompentencer, skolegang og
opvækst ind. støtte og tryghed i barndommen er vigtig og har stor indflydelse på fremtiden, et
ambivalent forhold til sine forældre, især moderen, kan have indflydelse på senere sociale
relationer til andre, dermed kan det, at gå i skole blive til en plage og motivationen til en
videregående uddannelse kan svækkes eller udvikle sig til det ikke-eksisterende.
2
Se bilag 2: tabel 2.9 livsindkomsten og udannelsens længde
3
Se bilag 3: Rige lever markant længere end fattige
SRO 2g, 2012
6
Habitus og brydning af samme
Livsstilen er en vigtig faktor inden for uddannelse og mønsterbrydning, at man som barn vokser op
i en bestemt position og bliver påvirket af sine forældre eller omsorgspersoner med handlinger,
tanker og oplevelser som grundlag for ens normer, og herefter holder sig selv, og andre, f. eks.
egne børn, fast i denne position skaber man habitus. Begrebet habitus blev lanceret af den franske
sociolog Pierre Bourdieu, som selv var en mønsterbryder, i det han kom fra beskedne kår på landet,
men alligevel endte som en del af Frankrigs sociale top som professor ved Collégue de France i
Paris. Ved hjælp af begrebet habitus, forsøger Pierre Boudieu at forklare den sociale bagrunds
betydning for ulighed. Han behandler den sociale ulighed inden for tre kapitaler; den økonomiske,
den kulturelle og ikke mindst den sociale. Disse kapitaler er faktorer der spiller ind i børns
opdragelse og har ansvar for den enkeltes fremtidige handlinger.
Med oplevelser menes der oplevelser som en del af opdragelsesprocesserne, der kan både være
tale om den primære og sekundære socialiserings opdragelsesprocesser i dette tilfælde. Hvis disse
oplevelser påvirker os i sådan en grad, positiv eller negativt, og de samme oplevelser gentager sig,
så udslaget af vores reaktion på oplevelserne vil være ekstra stærke, får vi hurtigt en holdning til
det oplevede, der vil sidde så tungt i vores sind at det udvikler sig til en grundholdning. En sådan
grundholdning vil være svær at slippe af med, og man vil som individ dermed føre den med sig
videre i livet og pålægge sine egne eventuelle børn samme grundholdning. Disse grundholdninger
vi har, har at gøre med vores egen selvopfattelse i forhold til den måde vi ser på andre. Man kan
derfor, på baggrund af sine grundholdninger - sit habitus, vurdere sine handlinger som værende
fornuftige, selvom de fra en anden vinkel kan virke uansvarlige eller unødvendige, man skaber sig
dermed en diskurs i forbindelse med at skabe sig et habitus, fordi ens habitus er grunden til at man
ser verden som man gør.
Habitus kan med korte ord beskrives som vaner der bliver til en dominerende handlingsmønstre,
som kan nedarves. De tre tidligere nævnte kapitaler opdeles i høj og lav kapital. Teorien går ud på
at hvis man besidder høj kapital, af alle tre former, har man lettere ved at bevæge sig igennem
uddannelsessystemet, nogle unge har ikke ligeså stor kapital som andre, og hvilket gør det
kompliceret af følge uddannelsens krav, og ikke mindst det at leve op til kravene.
Den kulturelle kapital handler bl. a. om der er sammenhæng mellem det sprog der tales hjemme og
på uddannelsesinstitutioner. Under kulturel kapital omtales også informationskapital, dvs. om man
er velinformeret i forhold til verden omkring en.
SRO 2g, 2012
7
Ved social kapital fokuseres der på de værdier og normer man har med hjemmefra, også sociale
relationer spiller ind her, hvis forældre/omsorgspersoner har kontakter inden for
uddannelsesverdenen kan disse påvirke forventninger der stilles til den unge.
Ved økonomisk kapital tales der om midlerne man har til at hjælpe sit barn videre, i Danmark er
den økonomiske kapital ikke lige så væsentlig som de to andre, da undervisningssystemet i høj grad
er dækket af det offentlige, i forhold til USA hvor forældrene selv skal bidrage økonomisk for at
deres barn kan få en uddannelse. En brydning af habitus kan forekomme ved at man indgår i en
sekundær socialisering, hvis tanker, holdninger og oplevelser har stærk en effekt hos
vedkommende at den tidligere oplevelsesdannede grundholdning svækkes, og man dermed danner
et nyt habitus.
Uddannelse og økonomi
Pierre bourdieu omtaler økonomisk kapital i forhold til de ressourcer man har til at hjælpe sine
børn videre inden for uddannelsessystemet, men det er forskelligt fra land til land hvor mange
ressourcer staten bruger på uddannelse, og dermed opstår der også et skel i hvor mange penge
forældrene eller omsorgspersonerne skal investere i uddannelse til deres børn. Med fokus på dette
ser vi på tabellen over udgifter til uddannelse
4
. Der lægges vægt på forskellen mellem Danmarks og
USA’s udgifter til uddannelse i analysen.
På grund af USA’s komplekse skolesystem, vil det gøre godt med lidt baggrundsviden: i USA er der
9-12 års undervisningspligt i alle stater, som er gratis og offentligt. Grunden til det er 9-12 år er
fordi der er forskelligt fra stat til stat om man har en middle school som er for 9-13-årige, ud over
elementary school, som er for 6-11-årige. Der er dog en stadig stigning af stater der vælger at
indfører middle schools. Den gratis undervisning omfatter børn fra preschool for børn mellem 3 og
5 år (noget lignende børnehaven i Danmark) og til unge i high school, der omfatter unge mellem
13-18/19 år (high school er hvad vi i Danmark ville opfatte som en mellemting mellem folkeskole
og gymnasium). Desuden tages der forbehold for at USA er en af verdens største økonomier.
Tabellen viser os at der i forhold til forskellen i de to økonomier, så er der stadigvæk et stort
forbrug af penge til uddannelse fra Danmarks side af, da der bruges næsten lige så mange dollars
på 1-6 klasse, som der gør i USA, det samme kan man sige om high school og gymnasium,
forskellen her er at i Danmark er gymnasiet ikke en undervisningspligtig institution, mens high
4
Se bilag 4: udgifter til uddannelse
SRO 2g, 2012
8
school er det i USA. Det er dog værd at understrege hvad de angivne kilder fortæller
5
, nemlig at
”kun” 85 % fuldender high school, på trods af at den er undervisningspligtig, og gratis. Desuden er
det i sammenhæng også værd at nævne at der, på trods af at de videregående uddannelser,
college og universiteterne, ikke er undervisningspligtige, og at man skal betale for disse, er en stor
del af udgifterne til undervisning, som går lige netop til disse institutioner, både når det kommer til
dollars pr. elev, men også procent af BNP. Hertil kan man stille spørgsmålet, om det ikke ville være
bedre at spenderer lidt flere penge på high school, og finde ud af hvad det er der gør at 15 % ikke
fuldføre den undervisningspligtige del, og dermed ikke får en videregående uddannelse, for
herefter at sætte ind på disse områder, og løse disse med de ekstra penge?
Social arv, fejltilpasning og chanceulighed
Når social arv omtales, er det som oftest i en dårlig vending. Negativ social arv er blevet et slags
insekt der skal udryddes. Social arv har tre ansigter, det ene er når man som barn påtager sig, eller
får pålagt, normer af sine forældre, denne form for social arv er ikke farlig, medmindre de normer
barnet pålægges er ude i det ekstreme. Den anden form for social arv, har uddannelse som
fokusområde. Her tales der om de børn af forældre, som har en kort- eller ingen uddannelse, som
selv ender op med en kortuddannelse, eller helt uden. Det er også her de såkaldte mønsterbrydere
kommer ind i billedet, mønsterbryderne er de børn, hvis forældre har korte uddannelse, eller
ingen, som formår at bryde den ”onde” cirkel, og opnå en lang videregående uddannelse. Den
tredje af slagsen, inden for social arv, er den psykosociale arv. Her omtales børn fra familier der er
belastet af misbrug, vold, fattigdom og eventuelle krænkelser, som får tilsvarende problemer og
som påvirkes stærkt psykisk af de krænkelser de har været udsat for. Disse børn kaldes også for
fejltilpassede. De fejltilpassede børn er oftest, som sagt, de børn med en utryg opfostring, enten i
et ustabilt hjem eller ved anbringelsesinstitutioner, de klare sig for det meste dårligt i skolen og har
en asocial adfærd, vedkommende vil i sine ungdomsår være en enspænder uden tætte sociale
relationer, personen vil være i risiko for at udvikle et misbrug, desuden vil personen i voksenlivet,
grundet den asociale adfærd, have svært ved at tilpasse sig rammerne for et arbejdsliv. Nogle af
disse tegn kan også pege på folk der ikke er fejltilpassede, derfor er der opstillet en række
risikofaktorer for ikke at ramme for mange mennesker med begrebet. Disse indebærer f. eks. en
for tidlig fødsel, som kan påvirke en helbredsmæssigt, desuden kan en usikker tilknytning føre til
5
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Uddannelse_i_andre_l
SRO 2g, 2012
9
ambivalens, og have sociale følger i fremtiden, derudover kan et vanskeligt temperament og lav
intelligens også skyldes en fejltilpasning. Et begreb på baggrund af social arv, er chanceulighed.
Chanceulighed beskriver sociale forskelle på bagrnd af ulighed i samfundet. Chanceulighed
beskæftiger sig dog ikke, som social arv, inden for det at påtage sig normer eller psykosocial arv,
fokuspunktet for dette begreb er uddannelse, eftersom chanceulighed støtter teorien om social
mobilitet. Forskning i chanceulighed viser at den sociale ulighed fastholdes af
uddannelsessystemerne, påstanden hertil ligger i, at disse tilgodeser akademikerens børn, og ikke
specialiserer sig godt nok i vanskeligt stillede børn. På sigt vil dette påvirke arbejdsmarkedskraften
og forringe konkurrenceevnen.
Beskyttelsesfaktorer
De grundlæggende beskyttelsesfaktorer ligger hhv. hos barnet selv, familien og den sekundære
socialiseringsgruppe. Hos barnet selv, kan det være intelligens, sociale kompetencer, selvværd og
talenter, hos familien vil beskyttelsefaktorerne vise sig i form af en omsorgsfuld omsorgsperson, et
fornuftigt regelsæt i husholdningen samt socioøkonomiske ressourcer. De beskyttende faktorer
uden for hjemmet kan være hjælpsomme voksne og gode institutioner.
På trods af at visse beskyttelsesfaktorer ligger hos barnet selv, så ligger de resultatdannende
beskyttelsesfaktorer uden for barnets psyke, derfor er det ikke rimeligt at sige at et barn er
fejltilpasset af egen skyld, fordi vedkommende ikke besad selvværd, da det er miljøet frem for
barnet der her har mest indflydelse. Der er dog børn som udsættes for disse risikofaktorer, som
nævnt i ovenstående afsnit, som stadigvæk klarer sig og kommer ”hele” igennem deres opvækst,
disse børn betegnes som værende resiliense. Et skift til et bedre omsorgsmiljø, kan have indflydelse
på den sociale opførsel og udviklingen af de kognitive skemaer, som kan give problemer med
indlæring, og senere det at få en uddannelse. Dog skal dette omsorgsskift ske tidligt, da det ellers
kan få følger for barnets psyke. Dette ser vi bl. a. i ”Erdu mors lille dreng”, en dokumentar om et
forældrepar, med manglende forældre-evne, muligvis som følge af forældrefravær og anbringelser
da de selv var små, og deres nyfødtes udvikling, som allerede efter 3 måneder udviser tegn på
ambivalens, grundet manglende kontakt til forældrene. Her var det for sent da omsorgsskiftet kom.
Dog er overraskende mange børn er i stand til at udvikle denne resiliens, en modstandsdygtighed.
Disse børn omtales også som ”mælkebøttebørn” grundet deres livskraft og gode egenskaber, på
trods af at de er ”ukrudt”, som beskrevet i bogen ”Mælkebøttebørn” af Anne Lützhöft. Resiliens
ande/USA_(Uddannelse)
SRO 2g, 2012
10
kan som sagt komme af støtte fra voksne, men også hvis man har søskende, der støtter hinanden
og dermed gør de svære opvækstvilkår lettere at overvinde psykisk. Alt dette kan også være en
afgørende faktor i forhold til at bryde den negative sociale arv, uddannelsesmæssigt og
psykosocialt, som barnet muligvis har haft med sig og været påvirket af. Desuden vil det også
kunne fremme den sociale mobilitet.
Diskussion af muligheden for at bryde den sociale arv
Man kan ikke have et samfund uden ulighed, men er denne ulighed tilfældig, eller systematisk. Hvis
den sociale ulighed skulle være tilfældig, så vil det sige at den sociale ulighed og arv, ikke skyldes
opvæksten, men hvis den sociale arv og ulighed derimod er systematisk, så vil der være en
sammenhæng mellem sociale forhold i opvæksten og social ulighed senere hen. Forskning peger i
retningen af systematisk social arv, men ikke hvordan sammenhængen virker, da begrebet er
afhængigt af omgivelser, samfundsstrukturen og de forskellige typer individer. Derfor er det også
svært for forskere at finde ud af hvorfor nogle klare sig på trods af de vanskelige kår, der er nemlig
ikke nogen konkrete beviser, kun teorier som kan varierer efter diverse konkrete tilfælde. Men
disse spørgsmål stilles for det meste til den psykosociale arv, da man for det meste er enig om
tilstedeværelsen af de to andre former for social arv. De spørgsmålstegn der stilles til den
psykosociale arv er, som før nævnt, mønsterbrydningen. De der er tilhængere af begrebet, mener
at det er korrekt at kalde de der undslipper den sociale arv for mønsterbrydere, men da det er
flertallet af disse børn der bryder dette mønster, mener kritikere af begrebet, at det er forkert at
anvende dette begreb.
Desuden opstår social arv ofte som et politisk argument for lovovertrædelser og misbrug, hvilket
gør at forskerne studerer problemet, hvorefter faglige overvejelser anvendes til at sætte ind over
for problemet. Dette kommer af at politikerne bevilger penge, hvorefter forskere undersøger
begrebet, og fagfolk får dermed til opgave at bryde den sociale arv. Dette sker fordi politikerne
som sagt, omtaler social arv som et negativt begreb, og det er derfor den negative sociale arv der
forskes i. dette betyder at fagfolkene bliver påvirket af forskningen, hvilket får indflydelse på deres
håndtering af problemerne. Dermed er der tendens til at disse børn ses som værende i fare for at
ende som udskud, fordi der fokuseres mere på fejl end ressourcer hos børnene.
Dermed kan der være tendens til at social arv anvendes som en undskyldning for sociale
problemer. I stedet for at fagfolkene gik ind og så på det positive hos de socialt udsatte børn, er der
tendens til at stemple dem som et produkt af negativ social arv, og gøre dem til ikke-
SRO 2g, 2012
11
genoprettelige, fordi fagfolkene forbinder det at være vokset op i en ”problem familie” som
værende risikofyldt, dette betyder også at nogle fagfolk ikke forventer meget af disse børn, og
dermed ikke ser deres evner, som de ville se dem hos et velfungerende barn. Derudover fokuseres
der heller ikke nok på barnets omgivelser i form af f. eks. mobning, men mere på forældrenes
individuelle problemer, som en risikofaktor for børnene. På baggrund af alt dette, kan man sige at
fordi den sociale arv synes systematisk, specielt den negative sociale arv, og grundet den
ovennævnte forbindelse mellem politikerne, forskerne og fagfolkene så kan det godt virke som en
udfordring at bryde den sociale arv, men at det stadigvæk er en mulighed, som for det meste
lykkes.
Den sociale arv i England
For eliten i England gælder samme principper for eliten i Danmark, de har råd til gode
pasningsforhold og børnene vokser som oftest op i stabile hjem. Men for de fattige i England,
gælder der ikke de samme forhold som hos de fattige i Danmark, da man i Danmark kan få mere
økonomisk støtte til børnepasning, end hvad man kan i England. Det betyder at det for nogle
forældre er umuligt at finansiere en ordentlig pasningsorden for deres børn. Et amerikansk og
engelsk fænomen kaldes på dansk ”Damen Nede på Hjørnet” og beskriver den mulighed som de
fleste fattige forældre har for at få passet deres børn. Ordningen går ud på at man leverer sit barn
inden arbejde, for billige penge, til en ældre kvinde, som har gjort dette til sit levebrød.
Fænomenet ser vi også i den autentiske og socialrealistiske film ”The Pursuit of Happines”.
Problemet med denne ordning er at kvinden skal passe mange børn på samme tid, uden hjælp, og
besidder muligvis ikke de pædagogiske kompetencer som bør være til stede i en
pasningsinstitution. På den måde udsætter man børnene for en risikofaktor, ved at udsætte disse
for en utryg sekundær socialisering.
Et nyt tiltag, kaldet Securestart sikre kvalitetsinstitutioner til fattige børn, som en medvirkende
faktor til at bryde de negative sociale mønstre, og dermed give børnene en chance for at klare sig
igennem uddannelsessystemet så de dermed klare sig bedre og længere på arbejdsmarkedet. Men
der mangler stadigvæk økonomisk sikkerhed for forældrene, der er ikke de sammen
barselsmuligheder som i Danmark, hvilket gør at der hos de fleste ikke er råd til en orlov i barnets
første leveår. Dette kan betyde at børnene ikke oplever de tryghedsbehov de har brug for, og
dermed vil få mangler i den kognitive udvikling. Dermed kan man sige, at på trods af gode tiltage i
forhold til at mindske den negative sociale arv, mangler der stadigvæk sikring af barnets behov, i
SRO 2g, 2012
12
flere stadier af barndommen, og dermed vil det være svært for de mest udsatte børn at klare sig,
medmindre de, i høj grad, besidder resiliens.
Konklusion
Social mobilitet opdeles i tre stationer: ansættelsesforhold, indkomst og uddannelse. Den sociale
mobilitet kan perspektiveres over i et af aspekterne i social arv, og ikke mindst chanceulighed.
Begrebet behandler de tilfælde hvor et individ skifter position i samfundet til det bedre. Social
mobilitet forekommer både som positiv og negativ.
Der er statistiske beviser på at børns senere indkomst kan afspejles i deres forældres. Der er et
forholdsvist stort antal af unge med ufaglærte forældre, der er i gang med eller har en lang
videregående uddannelse, dette tal overgås dog klart af unge af forældre med en lang
videregående uddannelse. Der er en sammenhæng mellem uddannelsens længde og
livsindkomsten. Denne fungerer sådan at de der har studeret længst tjener mest, og omvendt. De
med kort uddannelse er den mest usunde befolkningsgruppe, i hvert fald i Danmark, bl. a. mht.
rygning, hvor de lavt uddannede ligger langt over gennemsnittet på 11 %, med hele 23 %
storrygere. Dog afhænger de sociale problemer ikke kun af sundhedsadfæren, men også sociale
forhold, skolegang og opvækst. Hvor den primære socialisering er særlig vigtig. Habitus er et vigtigt
begreb at forstå. Dette beskriver nemlig den sociale baggrunds betydning for chanceulighed og
forklares via teorier om stærke oplevelser, og de tre kapitaler: den økonomiske, den kulturelle og
den sociale. USA’s udgifter til uddannelse i forhold til Danmarks blev også belyst, og vi kan
konkludere at i Danmark bruges der mange midler på uddannelse, da der hos visse klassetrin,
bruges næsten ligeså mange penge pr. elev som i USA.
Den sociale arv har forbindelse til chanceulighed via en fejltilpasning. Den sociale arv har tre
ansigter og disse kan påvirkes i en god eller dårlig retning af risiko- og beskyttelsesfaktorer. De børn
der, på trods af vanskelige kår, klare den til det bedre, kaldes resiliense. Der er uenighed om
hvorvidt den sociale arv er et tilfælde eller systematisk. Dermed er der også strid om etikken i at
bruge begrebet mønsterbrydere. På samme tid er der tendens til at børn af negativ social arv ses
som ikke-genoprettelige, på baggrund af politikernes brug af samme børn, som en undskyldning for
kriminalitet og misbrug. Der er ikke et samfund uden ulighed, hvilket også ses i England, hvor
pasningsmulighederne for de fattige er meget begrænsede grundet prisen, hvilket føre til
alternativer der påvirker barnets psyke.
SRO 2g, 2012
13
Litteratur
Redegørelse for social mobilitet:
http://www.leksikon.org/art.php?n=1757
http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Arbejdspapirer/Arbejdspapirer/AP9_2003MDM.pdf
http://da.wikipedia.org/wiki/Social_mobilitet
Analyse af sammenhængen mellem forældre og deres børns livsforløb:
http://www.ae.dk/files/AE_klar-sammenhaeng-mellem-boerns-og-foraeldres-livsindkomst.pdf
http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu#Habitus
http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=160
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/habitus
http://www.mandala.dk/view-post-comments.php4?blogID=303&postID=647
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/U
ddannelse_i_andre_lande/USA_(Uddannelse)
http://da.wikipedia.org/wiki/Social_arv
http://da.wikipedia.org/wiki/Chanceulighed
http://www.socialpedagogik.dk/pdf/paed-forsk-og-diskursen_om_social_arv.pdf
tabel 4.2; forældre og uddannelsesniveau
tabel 9.2; livsindkomst og uddannelsesniveau
tabel; udgifter til uddannelse
artikel; socialarv.artikel
artikel; rige lever længere end fattige
artikel;omsorgssvigt.oleschultz
SRO 2g, 2012
14
Diskussion af muligheden for at bryde den sociale arv:
http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/D672F77F6644474BC02FD270!OpenDoc
ument
http://www.econ.ku.dk/nf/%C3%85rsm%C3%B8der/%C3%85rsm%C3%B8de%202008/Koldingfjo
rd%202008/Niels%20Ploug/N%C3%98F%202008_Session_Ulighed_Baggrundsdokument_SFI.pdf