Hvis man ser på bruttofortjenesten, kan man se en markant stigning de seneste par år. Lige først i 2006
falder den faktisk lidt, men derefter stiger den mere og mere, og den ender op med over 50 %-point mere
end aktiverne, og den er faktisk næsten fordoblet bare på denne korte periode.
Konklusion
Af de ovenstående oplysninger må man konkludere, at virksomheden har gjort det rigtig godt de seneste
år.
2006 var måske et knapt så godt år med et lille fald i bruttofortjenesten, men da man så begynder at
investere mere og mere i aktiverne, sker der også noget med bruttofortjenesten, og allerede i 2007 har den
overhalet aktiverne med hensyn til indekstallene. Af det må man konkludere, at Tiger må have investeret
noget rigtigt, for bruttofortjenesten bliver ved med at stige meget mere end aktivernes værdi, hvilket jo er
meningen med det hele.
Alt i alt kører Tiger, ifølge tallene, rigtig godt, og de har forstået at udnytte finanskrisen og vende den til
deres fordel. De må være det, man i TV kalder en ’krise-knuser’ Det skal de bare blive ved med, så kan det
ikke gå helt galt for dem.
4. Finanskrisen
Redegørelse for finanskrisen
Den aktuelle finanskrise startede i USA, hvor nogle af bankerne havde noget, de kaldte
subprime-lån, som gik ud på, at folk tog et lån, som var afdragsfrit de første par år med en meget lav rente,
hvorefter renten steg, og man skulle begynde at betale ydelser tilbage. Disse lån blev mest udgivet til folk
med en tynd økonomi, som gerne ville investere i hus, og som aldrig havde en chance om at betale deres
lån tilbage. Alligevel fik de af en uforklarlig grund lov at lave de lån, og som mange banker ynder at gøre,
”solgte” de amerikanske banker lånene videre til andre banker verden over, hvilket de gjorde for at få
penge i kassen med det samme i stedet for at vente på, at de var tilbagebetalt til fulde. Da disse subprime-
lån så havde kørt et stykke tid, kunne mange af de folk, som havde taget lånene så ikke betale dem tilbage,
hvilket gjorde at banker verden over pludselig manglede en masse penge. Det resulterede selvfølgelig i
nedskæringer og fyringer, som ødelagde købekraften for de implicerede arbejdere pga. netop fyringerne og
derfor ingen indkomst, hvilket i USA er virkelig skidt, fordi de ikke har det samme sikkerhedsnet til at gribe
dem, der falder, som vi har i Danmark. Det gjorde i første omgang, at virksomhederne ikke kunne afsætte
deres varer i lige så høj kraft som før, hvilket igen resulterede i fyringer og nedskæringer dér, og da rigtig
mange virksomheder verden over eksporterer til USA, og da problemerne nu også ramte banker og andre
kapitalinstitutioner andre steder end USA, satte det jo en negativ spiral af fyringer, nedskæringer, nedsat
købekraft og nu også nervøsitet i gang. Nervøsitet, fordi hvis ens ven bliver fyret, sætter man automatisk en
form for spareplan i gang for sig selv, ”for tænk, hvis jeg også bliver fyret”. På den måde smider man heller
ikke selv nogen penge ud i samfundet, selvom man faktisk har pengene til det, og det gør jo ikke tingene
bedre. Man bliver måske endda fyret som følge af sin egen nervøsitet, i hvert fald groft sagt. Samtidig har
medierne fået vildt stor magt nu til dags. De har helt fra begyndelsen smidt så meget benzin på krise-bålet,
at mange af krisens ”bivirkninger” måske helt kunne have været undgået. Heldigvis er folk blevet mere