
Fredag d. 24. Maj 2013 SRO, Virksomhedsanalyse af Egetæpper A/S
Side 11 af 17
Det er en svaghed for Egetæpper A/S, at de har en faldende omsætning, da det betyder faldende overskud,
eftersom de også har meget høje omkostninger.
Det er en mulighed for Egetæpper A/S, at der er færre konkurrenter pga. finanskrisen. Der er et stigende
befolkningstal, hvilket betyder, at de får flere potentielle kunder. Der bliver fokuseret mere og mere på
miljøet, hvilket påvirker virksomheden positivt, eftersom det er noget de går meget op i. Derudover vil en
forbedring af teknologien være med til at styrke deres e-handel. I branchen er der få potentielle
indtrængere, da det er svært at komme ind på markedet, og det gør branchen mere attraktiv for
Egetæpper A/S, da de ikke behøver at tage højde for, om der kommer nye konkurrenter. Leverandørerne
har en lav forhandlingsstyrke, hvilket er endnu en mulighed for Egetæpper A/S, da det gør branchen mere
attraktiv at befinde sig i.
Det er en trussel for Egetæpper A/S, at finanskrisen har medført en stigende arbejdsløshed. En stigende
arbejdsløshed betyder nemlig, at der er et faldende forbrug. Derudover er stigende skatter og afgifter også
skyld i at rådighedsbeløbet er faldende, hvilket er en trussel for virksomheden. De stigende energiafgifter er
med til at øge virksomhedens omkostninger, og dette er en stor trussel for dem, da de allerede har
problemer med at nedbringe deres omkostninger. Tilmed har kunden en høj forhandlingsstyrke, hvilket gør
det mindre attraktivt for dem at befinde sig i denne branche, da det betyder, at virksomheden vil blive
presset lidt på indtjeningen. Desuden vil det også forekomme som en trussel for dem, hvis en udenlandsk
virksomhed trænger ind på markedet. Konkurrencen i netop denne branche er meget hård og der
konkurreres meget på prisen, da kunderne som følge af finanskrisen, er begyndt at jagte tilbud.
7.5 Vurdering af strategiske muligheder
Egetæpper A/S skal formidle sit CSR ud til forbrugerne, hvilket skal ske igennem promotion. Dette vil
tiltrække den del af befolkningen, der tænker miljøvenligt, hvilket i dag er en meget stor del af
befolkningen. Som tidligere nævnt, har der været en stigning i den ansvarsbevidste del af befolkningen, og
det tyder på, at denne vækst vil forsætte. Egetæpper A/S har allerede meget stort fokus på CSR, hvilket
betyder, at de ikke skal bruge langt flere ekstra omkostninger inden for netop dette område. Deres
salgsfremmede omkostninger vil dog naturligvis stige, da de skal have kommunikeret deres budskab ud til
forbrugerne. Det vil forringe deres rentabilitet på kort sigt, men senere vil omsætningen stige og hermed
også opveje stigningen i omkostningerne. Derudover vil det også skabe loyalitetsadfærd, da kunderne vil
skabe præferencer for Egetæpper A/S’ produkter. Der er dog én ting de skal være meget opmærksomme
på, når de brander sig med sit CSR. Hvis der skulle ske noget, der strider mod deres CSR, vil medierne være
meget hurtige til at kommunikere det ud til resten af den danske befolkning, hvilket vil give dem dårlig
omtale. Det er derfor vigtigt, at Egetæpper A/S holder øje med sine leverandører og kontrollerer at
vilkårene med henblik på produktionen af virksomhedens produkter, bliver overholdt, dette gælder både
produktionen i Danmark men også i Litauen.
En anden strategisk mulighed Egetæpper A/S kan tage i anvendelse, er at produktudvikle i form af at
henvende sig til den stigende underklasse i Danmark. De skal altså have tæpper i flere forskellige
prisklasser. Dette kan blive en stor udfordring for dem, da det strider mod deres generiske strategi, som er
differentiering. Det er omkostningskrævende, og de vil få vanskeligheder med at få et stort dækningsbidrag