Abstract
This paper examines which conditions the Latin Americans have, when they immigrate to the States. The
paper also examines the youth culture for young people who had immigrated to the USA or England. In the
paper there is a statement, of the two texts “Mexicanske indvandrere I USA”
1
and “Den illegale emigrations
mange ansigter”
2
, where the conditions for the Latin Americans are explained. The youth culture had been
clarified in the paper by interpretation and analyses, of two Spanish songs; “Estoy Enamorada”
3
and
“Frijolero”
4
, and an English short story “My Son the Fanatic”. In the analysis of “My Son the Fanatic”, had an
interview with the author been used to understand the idea behind the short story. There has been made a
comparative analysis, of the two songs and the short story, where the subject youth culture is being
evaluated and discussed. This has resulted in an understanding of young immigrants choices of norms and
values, the paper had also made it clear why people emigrate in the first place, and what kind of a life they
will get when they arrives to the USA. Finally the paper conclude that the life as an immigrant isn’t easy, it’s
very tough physically as well as mentally and the immigrants might experience racial discrimination in the
USA. By means of the texts the paper concludes that there are many different ways of integration into a
new society. One way isn’t more right than another, the three texts explains three very different ways to
live and integrate in a new country.
Indhold
Abstract ............................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Indledning .......................................................................................................................................... 2
Redegørelse af latinamerikanske immigranters vilkår i USA ................................................................. 2
Analyse og fortolkning ........................................................................................................................ 3
Estoy Enamorada ....................................................................................................................................... 3
Frijolero ..................................................................................................................................................... 4
My Son the Fanatic .................................................................................................................................... 6
Sammenlignende analyse af ungdomskulturerne ................................................................................ 9
Konklusion ....................................................................................................................................... 10
Litteraturliste ................................................................................................................................... 12
1
Mexican immigrants in the USA
2
The many faces of illegal emigration.
3
Jeg er forelsket
4
Nedgørende øgenavn om mexicanere
Side 2 af 12
Indledning
I denne rapport vil jeg redegøre, for hvilke vilkår latinamerikanere har, når de immigrerer til USA. Jeg vil
også ved hjælp af to spanske sange og en engelsk novelle, skabe et billede af hvad det vil sige at være ung
og bo i et land som man ikke oprindeligt er fra. De to sange og novellen viser tre meget forskellige måder,
at gribe det an på at være ung og immigrant. I denne rapport vil jeg skabe et billede af, hvilke
integrationsmuligheder de unge har, og hvad de vælger når det står mellem deres fædrelands, og deres nye
lands normer og værdier.
Redegørelse af latinamerikanske immigranters vilkår i USA
Ved hjælp af de to tekster ”Mexicanske indvandrere i USA”
5
og ”Den illegale emigrations mange ansigter”
6
,
vil jeg lave en redegørelse af de vilkår, latinamerikanske immigranter har i USA. Der kan være mange
forskellige årsager til, at store dele af en befolkning emigrere. Det kan både være noget tiltrækkende ved et
andet land, eller der kan være store motiver for at forlade sit fædreland. Her er der tale om push-pull
faktorer. Push-faktorerne kan være meget individuelt, men det er ofte et ønske om bedre økonomiske og
sociale levevilkår. Pull-faktorerne kan være en mulighed for at opnå de ønskede bedre sociale og
økonomiske levevilkår, det kan f.eks. være mangel på arbejdskraft i et land.
Mexico er den folkerigeste spansktalende nation i verden
7
, men landet er plaget af høj fattigdom. 50 % af
befolkningen lever under FN’s fattigdomsgrænse
8
. Dette er et problem i mange af de latinamerikanske
lande, hvor mange går til en løn på under 5 dollars om dagen. Mange af dem ser derfor store muligheder i
USA, hvor de kan gå til en løn mellem 8 og 10 dollars i timen. Det er dog kun ca. 800.000 legale indvandre,
der hvert år får lov til at komme ind i USA. Det får mange til at gå den illegale vej, dette er dog en dyr og
farlig rejse. Den illegale immigrant må betale mellem 450 og 1000 dollars til en coyote
9
, som vil smugle dem
over grænsen. Med sig har de kun vand, og mange bliver meget svækket under rejsen. Når de illegale
immigranter når USA, bosætter mange af dem sig i USA’s sydlige stater. De fleste vil opleve en udnyttelse af
deres arbejdskraft og ende med de dårligste betalte jobs, da deres arbejds- og opholdstilladelse ikke er i
orden. Nogle af de penge immigranten tjener bliver sendt tilbage til deres familie, som stadig befinder sig i
fædrelandet. I Mexico er den tredje største indtægtskilde, de dollars der bliver sendt hjem. I El Salvador
afholder disse penge landet fra at gå statsbankerot.
5
Kledal & Lauersen: Somos Lationos in the U.S., ”Mexicanske indvandrere i USA” (Systime, 2007) s. 18-22
6
Clausen og Flintholm, Al otro lado – el sueño americano, “Den illegale emigrations mange ansigter”, Gyldendal
(2004) s. 8 – 13
7
Landet havde 106 mio. indbyggere i 2005
8
At leve for under en dollar om dagen
9
Menneskesmugler.
Side 3 af 12
Den store emigration fra lande som Mexico, giver dog landet problemer med at brødføde sin egen
befolkning, da de arbejdsdygtige unge har valgt at immigrere til USA. Den seneste folketælling i USA viser at
på ti år
10
er latinoandelen, af den amerikanske befolkning, steget med 3.5 %. Og 60 % af latinoerne er af
mexicansk afstamning. Alle disse immigranter står med det samme problem, de bliver ikke accepteret og
anerkendt, og deres arbejdskraft bliver ofte udnyttet. Det er lige meget om de er født i USA, eller om de
selv har immigreret dertil, de vil alle møde de samme nedsættende fordomme.
Analyse og fortolkning
Jeg vil analysere og fortolke to spanske sange; ”Estoy Enamorada” og ”Frijolero” og den engelske novelle
”My Son the Fanatic”. De giver alle et indtryk af, hvad det vil sige at være ung og immigrant. Teksterne er
tre eksempler, på tre forskellige valg af identitet i et fremmed samfund. De viser hvilke normer og værdier
de unge vælger, når det står i mellem deres fædrelands og deres nye lands.
Estoy Enamorada
“Estoy Enamorada”
11
bliver sunget af duoen Yolanda Pérez og ”Don Cheto”. Yolanda Pérezs forældre er
oprindeligt fra Mexico, mens hun selv er født i Los Angeles. Don Cheto er en rolleperson, som Juan Carlos
Razo har kreeret, Razo er født i Mexico. Han forsøger som kunstner og journalist, at hjælpe latinos med, at
leve med deres to kulturer i harmoni.
12
Sangen handler om Yolanda, der er flyttet til USA fra Mexico med sine forældre. Kulturen i USA er
anderledes, og Yolanda har fået en kæreste. Hvilket hendes far ikke mener, at hun er gammel nok til.
Yolanda er ligeglad, hun er nemlig forelsket. Hun mener, at når hendes venner må have en kæreste, må hun
også.
13
I sangen kan man tydeligt mærke, de kulturforskelle der er mellem Mexico og USA. Faren som er vokset op i
Mexico, har én overbevisning om hvornår man begynder at date. Yolanda har en anden overbevisning, da
hun prøver at passe ind i den amerikanske kultur, hvor hendes veninder allerede har kærester.
”YOLANDA: Tú y mi mamá no cambian son bien aburridos, ya no están en su rancho están en Estados
Unidos.
10
Fra 1990 – 2000 er antallet af latinoer gået fra 22 mio. til ca. 35 mio.
11
Kledal & Lauersen: Somos Latinos in the U.S., Systime, 2007 (forkortet: Somos), s. 22-25
12
Somos, s. 21, l. 10 – 22, l. 8
13
Somos: 22-24
Side 4 af 12
PADRE: A mi me vale madres si es mi rancho o es el norte, yo lo único que quiero es que mi hija se comporte.
“(Somos: s. 22, ll. 19 -22)
Som det fremgår af citatet, vil faren gerne holde fast ved de mexicanske værdier og normer. Mens Yolanda
stræber efter at passe ind i den amerikanske kultur, og følge deres normer og værdier. Yolanda er ung og
åben overfor de nye kulturelle forskelle, hun gør sig selv så amerikansk som muligt, og bevæger sig væk fra
det mexicanske. Det fremgår også af hendes sprog, som bærer præg af en blanding mellem spansk og
engelsk, nemlig spanglish.
”PADRE: (...) No creas que no supe, a ese tipo de cabrones no le hagas confianza, te hacen un chiquillo y ya
nadie los alcanza” (Somos: s. 22 l. 32 – s. 23 l. 2)
Ud fra citatet ovenfor kan man fornemme, at faderen er desperat efter at sørge for, at sin lille pige opfører
sig ordentligt. Han har en masse fordomme om de amerikanske drenge, bl.a. at de gør Yolanda med barn,
og derefter fordufter. Yolanda er ligeglad, og kæmper for sin forelskelse. Sangen viser tydeligt, at
ungdommen trodser den ældre generation og dens normer, når andre kulturer dukker op. De unge vil gøre
alt for at tilpasse sig den nye kultur og dermed passe ind, og i dette tilfælde også blive så amerikansk som
mulig.
“Yolanda: (vuelve a besar a su padre) Bye Dad.
Padre: Me está dando él... ¡Yolanda por favor!
Yolanda: Bye dad! I love you!
Padre: ¡Ay él…” (Somos: s. 24, ll. 3 – 6)
Yolanda er meget stædig, og ender med at tage med sin kæreste, på trods af at faren lader som om, at han
får et hjertestop. Yolanda står fast og kæmper for sin kærlighed og sin nye kultur, som mange unge ville
gøre, hvis de var immigreret til et nyt land.
Frijolero
Musikgruppen Molotov er kunstnerne bag sangen Frijolero. Gruppen består af 4 unge mænd, hvor tre af
dem er mexicanere, og den sidste er amerikaner. Gruppen er imod racismen mod mexicanerne. Med deres
Side 5 af 12
musik kritiserer de både den Mexicanske regering, og andre landes regering på en ironisk og
underholdende måde.
14
Frijolero handler om den modstand mexicanere møder, når de befinder sig som immigranter i USA. I sangen
kommer mexicanernes opfattelse af amerikanerne og deres syn på immigranterne til syne. Man hører også
om, hvordan mexicanerne ønsker at være på lige fod med amerikanerne.
15
”Yo ya estoy hasta la madre
de que me pongan sombrero” (Somos, s. 56, ll. 2-3)
Mexicanerne er tydeligt frustreret over den opfattelse og de fordomme amerikanerne har om dem. Og som
det kommer til udtryk i citatet ovenover, ville de ønske, at amerikanerne ville lade være med at
generalisere dem, og i stedet se dem som individuelle mennesker med hver deres kvaliteter og egen
personlighed. De føler, at amerikanerne opfatter dem som en enhed. De kommer alle fra den samme
kultur, ergo de er de samme mennesker. Mexicanerne føler en klar racisme mod dem, men dette vil de ikke
finde sig i. Der er derfor en oprørsk tone i hele sangen, imod den hårde diskrimination.
”(...) stay on your side
of that goddamn river
don’t call me gringo,
You beaner” (Somos s. 56, l. 19 – s. 57, l. 2)
Citatet ovenfor illustrerer tydeligt den racisme mexicanerne møder. De er tydeligvis uønsket, og
skældsordene bliver flittigt brugt imod dem. Den amerikanske grænsevagt, som bl.a. synger de 4 vers fra
citatet, handler på ingen måde professionelt, og er yderst diskriminerende. Han kalder mexicanerne for
beaner, og prøver dermed at ydmyge dem for deres kultur og fædreland. Mexicanerne møder flere af disse
nedsættende øgenavne, og det at selv grænsevagten bruger dem, viser hvilken modtagelse mexicanerne
får i USA.
”(…) Te sacaré un susto
por racista y culero.
14
Somos, s. 56, ll. 1 - 8
15
Somos, s. 56 - 57
Side 6 af 12
No me llames frijolero,
Pinche gringo puñetero.” (Somos, s. 57, ll. 6 –9)
Citatet viser igen en tydelig frustration fra mexicanernes side, over den racediskrimination der foregår. De
er oprørske, og vil ikke finde sig i sådan en behandling. De svarer igen, og føler ikke, at amerikanerne har
ret til at kalde mexicanerne nedsættende øgenavne. De er sure over denne behandling, da mexicanerne
mener at de er lige meget værd som amerikanerne. Derfor hører sådan en behandling ikke hjemme nogen
steder. Racisme er ikke velkommen på noget plan, og det kommer til udtryk i sangen, at man ikke skal
vende den anden kind til overfor racisme. Man er nødt til at forsvarer sig selv, også selvom man befinder sig
i et nyt land.
My Son the Fanatic
Novellen “My Son the Fanatic” er skrevet af forfatteren Hanif Kureishi. Han er født i England af en britisk
mor og en pakistansk far. Hans noveller, romaner og manuskripter berører emnerne nationalisme,
immigration, seksualitet og race.
16
”My Son the Fanatic” handler om en pakistansk familie, der bor i England. Faren Parvez og sønnen Ali har
altid haft et godt forhold, men Ali har ændret sig meget. Parvez er bange for, at hans søn er blevet
stofmisbruger. Det viser sig dog, at Ali er blevet praktiserende muslim. Det behager ikke Parvez, der er
yderst integreret i det vestlige samfund. Det fører til en konfrontation mellem faren og sønnen, og i ren
frustration og en følelse af afmagt banker Parvez sin søn.
17
”(…) We were not father and son – we were brothers! Where has he gone? Why is he torturing me!´” (s.
194, ll. 14 -15)
Parvez og Ali har førhen haft et godt forhold, de har været som brødre, som Parvez selv udtrykker det, det
er illustreret i citatet ovenfor. Han savner sin søn ubeskriveligt meget, og det forhold de havde førhen. Alis
adfærd har ændret sig, og Parvez føler sig magtesløs. Han ved ikke hvad han skal gøre, og føler ikke rigtig at
der er nogen han kan gå til og få hjælp. Han føler at sønnens ændrede adfærd, er en straf imod ham, at han
16
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen, Contexts (Gyldendal), 2006 (forkortes: Contexts), s. 202 lille fakta
boks.
17
Contexts:My Son the Fanatic af Kureishi, Hanif s. 193 - 202
Side 7 af 12
på et tidspunkt har fejlet, og at det er hans skyld, at han ikke kan kende sin egen søn længere. Efter en snak
med sine kolleger får Parvez den mistanke, at Ali er blevet stofmisbruger. Men med hjælp fra den
prostituerede veninde Bettina, kan han hurtigt afvise den teori igen. Han finder kort tid efter ud af, at hans
søn er blevet praktiserende muslim, på trods af at han ikke er blevet opdraget religiøst, og at Parvez selv
tager afstand til islam. Parvez inviterer ham derfor med ud og spise.
“Parvez had to insist that no appointment could be more important than that of a son with his father.” (s.
196, ll. 29 – 30)
Ali afviser i første omgang tilbuddet om middagen, da han ikke ønsker at tilbringe kvalitetstid med sin far.
Parvez giver ham ikke noget valg, han mener at der ikke er noget vigtigere, end at en søn bruger tid med sin
far. Parvez ser dem ikke længere som brødre, men nu som far og søn – a son with his father. Det bånd de
havde før, er nu brudt. Parvez prøver derfor desperat, at holde fast i sin søn som glider ud mellem fingrene
på ham.
“Ali had a horrible look on his face, full of disgust and censure. It was as if he hated his father.” (s. 197, ll. 22
– 23)
Under middagen drikker Parvez flere glas whisky, hvilket tydeligt gør Ali meget vred. For ifølge koranen, og
derfor Alis tro, må man ikke drikke alkohol. Parvez bryder flere af de nedskrevne regler i koranen, det får Ali
til at forarge sin far og hans handlinger. Han mener at Parvez ender i helvedet, og han ønsker ikke at have
noget at gøre med synder.
“(…) You are too implicated in Western civilization.´ (…) ´Implicated!´ he said. ´But we live here!´ ´The
Western materialists hate us,´ “ ( s. 198, ll. 4 – 8)
Side 8 af 12
Parvez som er født og opvokset i Pakistan, har valgt at tage afstand fra islam, og har integreret sig meget i
den vestlige verden. Ali som er født og opvokset i England, har valgt at holde fast i sin etniske oprindelse, og
de muslimske normer og værdier. Ingen af dem har forståelse for den andens valg af kultur. Ali har ikke
bare valgt at blive muslim, men han har også valgt sin far fra. Parvez er ikke bare sur over at Ali har valgt at
gå til en religion han ikke selv ønsker, men også det at han har valgt den kultur, og de muligheder fra som
Parvez har givet ham, ved at flytte til England og integrere sig der.
“On the way home the boy sat in the back of the taxi, as if he were a customer.” (s. 198, ll. 31-32)
På vejen hjem fra middagen kører Parvez i taxaen. Ali vælger at sætte sig om bagi, det viser hvor stor
afstand, der er kommet i mellem de to mænd. Ali vil være så langt væk fra sin far som muligt.
“´But while I am here on earth I want to make the best of it. And I want you to, as well!´” (s. 200, ll. 23 – 24)
I et desperat forsøg på at vinde sin søn tilbage prøver Parvez, at forklare hans livsfilosofi, og hvorfor han har
valgt, at leve livet på den måde han nu engang har. Ali kan på ingen måde følge ham, og viser igen ingen
forståelse for farens valg. De trækker sig længere og længere væk fra hinanden, og man kan nu se at deres
forhold ikke er til at redde.
“´So who’s the fanatic know?´” (s. 202, l. 6)
I ren frustration af magtesløshed, ender Parvez med at banke sin søn, da han ikke føler at ord kan nå ind til
ham. Han har givet op, og tror ikke længere på, at han kan vinde sin søn tilbage. Derudover mener Parvez,
at det er en helt forkert vej Ali har valgt at gå, og at den vestlige verdens normer og værdier er langt bedre
at leve efter end den muslimskes. Ali gør ingen modstand mod sin fars næver, han spørger bare sin far, om
hvem det nu er der er fanatisk. Da faren ligesom sønnen kun kan se, at den vej han har valgt at gå er den
rigtige, og er ikke åben for en anden mulig vej, er han ligeså fanatisk som sin søn. Det at være fanatisk, er
Side 9 af 12
nu det eneste de har til fælles. Deres forskellige kulturer har ødelagt deres forhold, og det vil kræve et
kulturskift fra den ene af dem, for at de ville kunne finde tilbage til broderforholdet. Dette vil højst
sandsynligt ikke ske, da de begge mener at de valgt rigtigt. Ali har som ung der befinder sig i et land, som
hans familie ikke oprindeligt er fra, valgt at holde fast i en anden kultur end den han befinder sig i. Han
holder fast i de muslimske og pakistanske normer og værdier. På den måde finder han tryghed, i et land der
ellers er fjernt fra hans overbevisning.
I showet One on One har Riz Khan interviewet Hanif Kureishi omkring hans karriere
18
. Her kommer de
blandt andet ind på, at på et tidspunkt i Kureishis liv begyndte han, at bruge noget af sin tid i moskeer, og
lærte mere om unge muslimers forhold til islam. Han fandt ud af, at til forskel fra da han var ung, var de
unge han mødte meget religiøse, og ønskede en religiøs verden. Kureishi var fascineret af disse unge, men
han kunne ikke forstå hvorfor man som ung, valgte at være så religiøs. Parvez i ”My Son the Fanatic” deler
denne uforståenhed, og fra interviewet forstår man, hvor Kureishi har fået sin inspiration til novellen fra.
19
Sammenlignende analyse af ungdomskulturerne
I de tre tekster har vi med unge at gøre, der bor i et land, de ikke oprindeligt er fra. De har valgt at
integrerer sig på tre forskellige måder. Yolanda fra ”Estoy Enamorada” har valgt at amerikanisere sig selv,
og lægge de mexicanske normer fra sig. Mens de unge mænd fra ”Frijolero” har valgt, at være sig selv og
gøre op med de racediskriminationer de møder i USA. Til sidst er der Ali, som har valgt at holde fast i sin
etniske baggrund, og er fuldstændig ligeglad, med den vestlige verden han bor i.
Der er fordele og ulemper ved alle tre måder, de har valgt at leve på, i det samfund de befinder sig i, og det
kan diskuteres hvilken der er bedst. Yolanda får ikke noget problem med at passe socialt ind, da hun lægger
det mexicanske bag sig. Hun giver slip på sine rødder, og det er der mange der senere i livet, bliver kede af
at de ikke kender det de kommer fra. Det giver også andre problemer, at integrerer sig på den måde som
hun har gjort. For som vi hører om i sangen ”Estoy Enamorada”
20
, giver hendes kulturvalg problemer med
familien, da de ikke længere deler de samme normer. Det vil også senere skabe konflikt for Yolanda, da
hendes far trofast holder fast i de mexicanske værdier, og Yolanda vælger dem fra. Når det kommer til
familiens traditioner, vil Yolanda måske ikke dele dem, og måske endda slet ikke deltage i dem. Hun kan
altså risikere, at hendes bånd med familien bliver svækket. Men Yolanda tilpasser sig det samfund hun lever
18
Interviewet var D. 19 sep. 2009
19
http://www.youtube.com/watch?v=CtYFbFzruY0&feature=channel , 3:39 – 5:47.
20
Somos: s. 22-24
Side 10 af 12
i, og skaber derfor nye normer og værdier, som hun vil sende videre til sine børn, som ikke vil have et
integrations problem.
De unge mænd i ”Frijolero”
21
føler en stærk racisme imod dem. De føler at de ikke kan amerikaniserer sig
selv, på samme måde som Yolanda har gjort. De holder fast i hvem de er, og når amerikanerne ikke kan
accepterer det, hvordan kan de så være en del af den amerikanske kultur? De tager en debat op, om at de
er lige meget værd som menneske, og at de ikke er ringere, bare fordi deres hudfarve er mørkere. De er
aggressive i deres sprog mod amerikanerne, da det er et tilsvarende sprog de møder. Dette gør ikke, at de
hurtigt bliver integreret. Men til gengæld viser det, at de ikke finder sig i at blive behandlet anderledes. Og
denne oprørske sang kan hjælpe på vilkårene, for fremtidens immigranter og skabe større ligestilling.
I ”My Son the Fanatic”
22
har Ali valgt at bevare sin etniske oprindelse, på trods af at hans familie ikke har
videreført den til ham. Han tror så stærkt på islam, at ingen anden livsfilosofi giver mening for ham. Selvom
Ali er født og opvokset i England, er han meget lidt integreret i det britiske samfund, da han ikke ønsker at
være en del af den. Han er af den overbevisning, at det materialistiske britiske samfund hader ham og hans
tro. Han føler ikke at han høre hjemme i England, så hans stærke tro giver ham en form for tryghed. Ali har
aldrig været uden for England, men han føler sig mere pakistansk end britisk. Han nægter altså at lade sig
integrere, og går kun op i sin etniske baggrund og dens kultur.
De tre tekster viser tydeligt tre forskellige måder at leve sin hverdag på, i et land man ikke oprindeligt er fra.
Deres ungdomskulturer er derfor også meget forskellige, og de har selv valgt hvorvidt de ønsker at
integrere sig og være en del af den nye kultur.
Konklusion
Jeg kan konkludere, at det ikke er nemt at være latinamerikansk immigrant, og at mange af dem betaler
dyrt for at komme til USA. Her vil mange opleve, at deres arbejdskræft bliver udnyttet og nogle steder
endda en hård form for racisme. Men mange latinamerikanere vælger, at emigrere fra deres fædreland
pga. de mange push-faktorer. Det er ønsket om et bedre socialt og økonomisk liv, som USA lover med de
bedre leveforhold, der trækker for mange af immigranterne.
Ved hjælp af analyse og fortolkning af sangene ”Estoy Enamorada” og ”Frijolero” og novellen ”My Son the
Fanatic”, har jeg dannet et billede af hvad det vil sige, at være ung og bo i et land man ikke stammer
oprindeligt fra. Ud fra de tre tekster kan jeg konkludere, at der er flere forskellige niveauer af integration,
de tre tekster viser tre af de forskellige niveauer der er. Yolanda har amerikaniseret sig så meget som
21
Somos s. 56 - 57
22
Contexts s. 192 - 202
Side 11 af 12
muligt, hun er derfor særdeles integreret. De unge mænd fra ”Frijolero” er sig selv og åben overfor USA, de
møder bare ikke den samme imødekommenhed. De er derfor oprørske overfor den diskrimination de
møder, og kæmper for mere ligestilling blandt amerikanerne og latinamerikanerne. Til sidst er der Ali, som
har valgt at tage afstand fra England og hele den vestlige verden. Han ønsker ikke at integrerer sig, han
lægger i stedet for vægt på sin oprindelige etniske baggrund.
Man kan ikke sige, at der er en bestemt måde man bør integrere sig på. Da jeg kan konkludere ud fra
teksterne, at der er fordele og ulemper ved alle integrations niveauerne. Man har behov for at tilpasse sig
det nye samfund, og støtte op om dens normer og værdier. Samtidig har man ret til at kæmpe for, at der
ikke foregår en form for diskrimination imod en og ens medmennesker. Til sidst skal man have ret til, at
bevare nogle af sine oprindelige etniske eller kulturelle normer og værdier. Derfor vil jeg konkludere, at det
handler om at få sine to kulturer til, at harmonere så man finder en balance, man selv og ens nye naboer
kan acceptere og leve med.
Side 12 af 12
Litteraturliste
Hjemmesider:
http://www.youtube.com/watch?v=CtYFbFzruY0&feature=channel , 6. Feb. 2011, kl. 16.29
Af interviewet er dette tidsinterval: 3:39 – 5:47 gældende for denne rapport.
Litteratur:
Kledal & Laursen: Somos Lationos in the U.S., Systime, 2008, (forkortes: Somos) s. 18 – 22, 22-25 & 56 – 59
Clausen og Flintholm: Al otro lado – el sueño americano, “Den illegale emigrations mange ansigter”,
Gyldendal (2004) s. 8 – 13
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen, Contexts (Gyldendal), 2006 (forkortes: Contexts), s.192 -
202
Underskrift: __________________________________________
24.170 anslag.