SRO om integration i Storbritannien i Engelsk A og Samfundsfag A

Integration i Storbritannien

[navn fjernet] 1.A

SRO i engelsk og samfundsfag

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

Abstract

The purpose of this paper is to examine how integration in a multicultural society, as Great Britain,

works. To examine this process different steps have been taken. The first step explains both the ho-

mogeneous and the heterogeneous society and the four ways of integrating. In continuation of this,

Great Britain’s way of integrating is examined, after which the depiction of an immigrant’s meeting

with a new culture in the text “The River Underground” by Richard Troman, is analyzed. Finally,

the effects of Great Britain’s politic on the countries integration is evaluated. To do this, the meth-

ods from social studies and linguistic are used throughout the paper, with both qualitative and quan-

titative data, as well as the hermeneutic method. The conclusion on the paper is that Great Britain is

a heterogeneous society, which seeks to accommodate all ethnicities needs. This makes it impossi-

ble for Great Britain to have one nationality, one culture or one language that is to define Great

Britain. Many immigrants decide to segregate themselves and live as if they were still in their

homeland. That is a problem, as the government is signaling a desire of leading a pluralistic integra-

tion form.

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 1

Det homogene og det heterogene samfund ........................................................................................................ 2

De fire integrationsformer ................................................................................................................................. 2

Storbritanniens integrationspolitik .................................................................................................................... 3

”The River Underground” ................................................................................................................................. 5

Påvirker politikken integrationen? ..................................................................................................................... 6

Konklusion ........................................................................................................................................................ 8

Litteraturliste ..................................................................................................................................................... 9

Hjemmesider.................................................................................................................................................. 9

Artikler .......................................................................................................................................................... 9

Engelske tekster ............................................................................................................................................. 9

Statistikker ..................................................................................................................................................... 9

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

Indledning

Det har altid været et faktum, at mennesker flytter fra et sted til et andet. Derfor har alle kontinenter

oplevet at være bosat af fremmede og flygtninge på forskellige tider igennem historien. Der kan

være mange grunde til, at mennesker forlader et område til fordel for et andet. Måske de søger

bedre landbrugsjord, arbejds- eller uddannelsesmuligheder? Eller måske de tvinges væk pga. krig,

oversvømmelser, forfølgelse eller hungersnød? En ting er dog fælles for dem alle: de oplever at

være fremmede, når de kommer til et nyt land. Derved opstår to spørgsmål: ”Er de andre klar til at

tage imod mig? ” og ”er jeg klar til at blive taget imod? ” Et af de lande, som oplever megen til-

flytning, er Storbritannien. Det er derfor interessant at diskutere om Storbritannien er et homogent

eller heterogent samfund og hvilke integrationsproblematikker dette medfører? For at kunne be-

svare dette har jeg valgt at inddrage samfundsfagets empiri og engelsk fagets tekster. Her vil jeg

først redegøre for henholdsvis det homogene og det heterogene samfund, samt for de fire integrati-

onsformer. I forlængelse heraf vil jeg se på, hvilken integrationsform Storbritannien fører, og på

hvilken måde en indvandrers møde med den nye kultur i ”The River Underground” af Richard Tro-

mans skildres. Dernæst vil jeg se på, hvordan Storbritanniens politik påvirker landets integration.

Jeg har brugt den samfundsfaglige metode i form af både kvalitativ og kvantitativ empiri, som

jeg har arbejdet komparativt med. Den kvalitative empiri er baggrundsrapporten fra Tænketanken,

og den kvantitative empiri er statistikken over arbejdsløse mænd i Storbritannien. Dertil har jeg be-

nyttet den engelsk faglige metode til at analysere og fortolke udvalgte tekster, for at give et kvalita-

tivt eksempel på den samfundsfaglige empiri.

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

Det homogene og det heterogene samfund

For at få en overordnet idé om, hvad henholdsvis det homogene og det heterogene samfund er – kan

man kigge på ordenes oprindelse. Begge ord kommer af græsk, hvor homogen betyder ”ensartet”

og heterogen betyder ”forskellighed”. Et homogent samfund må derfor siges at være et ensartet

samfund, hvor befolkningen er af samme race eller samme kulturaspekt. Befolkningen taler generelt

samme sprog og overholder de samme samfundsmæssige normer og traditioner. Et sådant samfund

betragtes ofte som velstående og stabilt, da det netop har en ensartethed. Ud fra navnet må et hete-

rogent samfund siges at være et samfund med forskellighed. Det er et samfund med forskellige bag-

grunde og kulturer og med diverse racemæssige grupper og religioner.

Et samfund som det kaldes

også for et multikulturelt samfund - og modsat det homogene, bliver det heterogene samfund ofte

opfattet som værende ustabilt, men mere åbent, fordi forskelligheden netop præger samfundet.

De fire integrationsformer

Integration kommer af det latinske ord ’integratio’, som betyder at blive en del af helheden. Når

man integrerer mennesker i et samfund, taler man altså om at få disse mennesker til at være en del

af samfundet. Integration er en proces med et slutresultat. Man kan integrere på flere måde, men ge-

nerelt når man taler om integration, skelner man mellem fire integrationsformer: assimilation, segre-

gation, pluralistisk integration og smeltedigel integration (bilag 1).

At assimilere betyder at gøre lig med. Minoritetsgruppen tilpasser sig majoritetskulturen og afgiver

sine kulturelle særtræk. Her kan indvandrerne enten frivilligt vælge, eller de kan blive tvunget til at

lade sig assimilere med majoritetsbefolkningen i det nye samfund. Denne form for integration satser

først og fremmest på at give indvandrerne en ny identitet. I Storbritannien vil man ved denne form

satse på at gøre indvandrerne engelske.

Modsat er der Segregation, som kan forklares ved en udstødelse/adskillelse fra det eksisterende

samfund. Her fastholder indvandrerne deres oprindelige livsform, så de lever parallelt eller adskilt

med det nye samfund. Et tydeligt eksempel på segregation er Chinatowns, der ligger i stort set alle

www.wikipedia.dk

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

storbyer. Denne integrationsform kan ske enten frivilligt, hvor minoritetsgrupper vælger adskillel-

sen for at værne om deres egen kultur, eller ved tvang, hvor minoritetsgruppen tvinges til at leve i

’ghettoer’ og have ’typejobs’.

En helt anden metode er, når man integrerer ved smeltedigel, hvor man søger at blande sammen.

De forskellige kulturer ’smeltes’ sammen, så der kommer en ny fælles kultur frem. Denne integrati-

onsform kræver, at alle kulturer er villige til at ændre deres kultur og dermed deres liv.

Til sidst ses den pluralistiske integration, hvor resultatet er et samfund, hvor majoritetsgruppen og

minoritetsgrupperne tilpasser sig hinanden og giver plads til forskellighed.

Storbritanniens integrationspolitik

Regeringen i Storbritannien har gennem de seneste årtier strammet reglerne for indvandring i landet

i håb om at sænke den årlige nettoindvandring på 252.000 til 100.000 mennesker. I 1981 blev reg-

lerne om et britisk statsborgerskab revideret, hvor den automatiske indrejsetilladelse til Storbritan-

nien for oversøiske statsborgere blev fjernet. Med lovgivningen i 1993 steg procenten for afviste

asylansøgere fra 14 % til 80 %. For asylansøgere indebar loven; en begrænset ret til at appellere,

’fast track’ procedurer (hurtig sagsbehandling) for behandling af de ansøgninger, der vurderedes

som åbenlyst ubegrundede – og en begrænset adgang til bolig.

For at opnå opholdstilladelse i Storbritannien skal man passe ind i en af følgende kategorier: fami-

liesammenførte, flygtninge eller arbejdere, der kan udfylde de jobs englænderne ikke kan besætte.

For alle kategorier gælder det, at en engelsksproget test om Storbritannien skal tages – hvis sprog-

færdighederne ikke er tilstrækkelige, får ansøgeren undervisning i sprog og kultur. Storbritannien

ønsker at få højtkvalificerede mennesker til landet, og derfor blev et pointsystem udarbejdet mellem

2008 og 2010. Pointsystemet er i fem led, hvor pointene kan opnås ved bl.a. alder, kvalifikationer,

sponsorater til betaling af ophold og evt. studie, sprogfærdigheder og økonomiske forhold.

For at forbedre integrationen af diverse tilflyttere har man gennem de seneste år iværksat diverse

initiativer. Disse står oplistet i bilag 2. Derudover finansierer regeringen i Storbritannien i et be-

grænset omfang diverse frivillige foreningers arbejde. Disse foreninger arbejder for at udvikle vel-

færdsservice og organisatoriske selvhjælpsstrukturer hos etniske minoritetsgrupper. Og det er ho-

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

vedsageligt gennem disse frivillige foreninger, at det egentlige arbejde med de etniske minoritets-

grupper foregår. Her er mange af de frivillige selv indvandrere, som er i gang med eller er blevet

integreret. Det er dog værd at bemærke, at det er 100 % frivilligt at deltage i integrationstilbuddene.

En manglende deltagelse kan dog resultere i, at indvandrerne ikke består de tests eller formår at

komme ind på arbejdsmarkedet, hvilket så vil betyde, at indvandrerne i sidste ende vil blive sendt

tilbage til deres hjemland – eller hvis de er flygtninge, må leve et isoleret og besværet liv i Storbri-

tannien. ”Tanken er, at selvorganiseringen gør det muligt for indvandrere at opnå større indfly-

delse og kontrol over deres liv, og gøre dem bedre i stand til at få fæste på arbejdsmarkedet. ”

Ud fra en sammenligning af de arbejdsløse UK-fødte mænd og de arbejdsløse immigrant-mænd,

(Bilag 3) må man sige, at denne selvorganisering har virket, da der fra ca. 2008 – 20012 har været

lige mange arbejdsløse af begge grupper. Ud fra statistikken kan man se, at arbejdsløsheden er fal-

det for mænd, som er immigranter, de sidste år – hvilket tyder på, at de mange tiltag for at fremme

jobsøgningen og integrationen har givet positive resultater. Men samtidig ses det, at arbejdsløshe-

den hos mandlige immigranter peaker i , hvilket kan ses som et resultat af loven fra 1993

– hvor det blev sværere for asylansøgere at få adgang til bolig, hvilket kan have gjort det svært at få

arbejde.

Storbritannien har, grundet dårlige erfaringer med at sprede indvandrerne i landet, valgt at følge en

politik, der minder meget om ghettoisering. Det er en politik, hvor flygtninge fra samme etniske

gruppe samles i mindre grupper af ca. 200 personer, som har haft succes. Denne succes skyldes, at

flygtningene, ifølge Storbritanniens regering, har kunnet ”opnå beskyttelse og støtte fra deres egne

etniske grupper, som kender deres behov, samtidig med at belastningen for det område, de bor i,

ikke har været for stor.”

Ved at segregere indvandrerne bliver Storbritannien en splittet nation

uden en fast kultur. Det er dog ikke en negativ ting, hvis man skal tro på Caryl Phillips: ”Better an

open, fluid definition of nationality than a return to a situation where race and nation are perceived

as being synonymous.”

Han mener slet ikke, at der er lighedstegn mellem race og nation, nej fak-

tisk mener han, at en nation har brug for forskellige racer for at skabe en national kultur “It needs

very great fortune such as continual waves of immigration to create a national culture.”

Og det er

lige præcis disse bølger af immigranter, som Storbritannien har fået og stadig får – hvilket Caryl

Phillips ser som en positiv ting.

Baggrundsrapport: ”UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONS-POLITIK I SYV UDVALGTE LANDE”

Tekst: Phillips, Caryl: “The Pioneers: Fifty Years of Caribbean Migration to Britain”

Kommenterede [HB1]: Reference mangler

Kommenterede [HB2]: Forklar hvorfor

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

Når Storbritannien tilbyder indvandrere undervisning i det engelske sprog og Storbritanniens kul-

tur sammen med diverse integrations projekter, tyder dette på, at landet fører en pluralistisk integra-

tion. Det bevæger sig dog mere i retning af segregation, idet regeringen lader frivillige organisatio-

ner stå for integrationen og samtidig fører en form for ghetto-integration. Derfor må Storbritanni-

ens integrationsform være en mellemting mellem den pluralistiske og segregationen. Det hælder

dog mest til segragation, hvis man ser på et nyligt eksempel i London. Her ønskede og fik musli-

merne en shariadomsol. ”De muslimske domstole får dermed lov til at dømme i sager om bl.a. skils-

misse, finansielle tvister, børnepenge og hustruvold.”

Når man kan leve i ét land, der har forskel-

lige love og uden en national identitet – slår den pluralistiske integration fejl – og segregationen ta-

ger over for alle i samfundet, både hos minoritets – og majoritetsgruppen. Man kan dog antage, at

det er denne form for multikulturelt/heterogent samfund, som Storbritannien ønsker. Et heteogent

samfund, hvor minoritetskulturerne er forholdsvis segregerede i små ghettoer, men hvor man lang-

somt søger at integrere dem pluralistisk – for måske senere hen at resultatet bliver et smeltedigel.

Sidstnævnte ville Caryl Phillips kunne se som et positivt resultat.

”The River Underground”

I teksten ”The River Underground” af Richard Thomas møder man den afrikanske mand Husman,

der kommer fra Gambia. I Gambia levede Husman et godt liv, men han var nysgerrig på livet i ve-

sten – hvor de mange ’tubabs’ kom fra. Derfor rejste han illegalt til London, hvor han fik et job som

skraldemand i Londons undergrund. Her forelsker han sig i Helen, som senere bliver grunden til

hans pludselige hjemsendelse. Teksten behandler temaerne; at være fremmed i et nyt land & kultur-

møder.

Husmans møde med befolkningen i London er overvejende negativ. Desværre, for Husman så me-

get frem til sit ophold i London, da dens befolkning og levevis fascinerede ham. ”This was to be his

once-in-a-lifetime-experience.” Husman bliver hurtigt stemplet som indvandrer i London, da han

får et lavtlønnet job i undergrunden. Et sådant job må siges at være et type-job for indvandrere uden

særlige kompetencer – og måske et job for illegale indvandrere, da det er lavtlønnet og ikke-attrak-

tivt. Husman arbejdede dog hårdt og længe i undergrunden, og det uden nogle af de forbipasserende

www.information.dk/166028

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

ænsede ham. ”When he cleaned the people would pass all around him like he was not there. After

the first three or four days he stopped trying to talk to people. (..) They had nothing to say to him

anyway.” Denne episode viser, hvordan indvandrere forsøger at integrere sig og være imødekom-

mende, men blot afvises, fordi vestens mennesker har nok i sig selv – narcissisme præger det sen-

morderne menneske. Disse mennesker kommer fra bedre levevilkår end Husman, og føler sig derfor

hævede over ham. Det resulterer i, at Husman med tiden indser den egoistiske kultur, som London

har. Han stopper derfor med at forsøge at socialisere sig i London, og han segregerer sig i stedet

med sine gambianske venner. Denne kontinuerlige afvisning fra det nye samfund får Husman til at

savne alt det derhjemme. Husman og hans tre venner fra Gambia bliver alle overladt til dem selv,

hvilket segregerer dem yderligere, da de uden introduktion til London ikke lærer at forstå storbyens

kultur. Han udvikler altså en ren identitet, hvor han holder fast i de gambianske værdier og definerer

sig i kontrast til samfundet i London.

En dag i Gambia overhørte Husman to englændere, der snakkede nedladende om gambianere. De

snakker om, at hvis man efterlader noget af værdi, så stjæler gambianerne det. Husman havde ingen

kommentarer til mændene, for efter hans mening forstår de ikke situationen. Denne situation viser,

hvor forskellige samfund mennesker kommer fra. Husman fra et traditionelt/moderne samfund og

englænderne fra et senmoderne samfund. Og når nogle af disse fattige mennesker integreres i et nyt

land, bliver de ofte set ned på, da de fattige kommer fra ingenting til alting – og derfor tror befolk-

ningen i det nye land, at indvandrerne stjæler og er primitive. Men Husman viser noget helt andet,

da han en aften møder Helen, der sidder og græder. Hun er blevet forladt af sin mand og er klar til

at begå selvmord, men Husman giver hende omsorg og er hos hende, så hun får det godt igen. Hus-

man er altså godtroende og tror at Helen kan lide ham, men hun udnytter ham kun indtil hun kan få

eksmanden igen – og stakkels Husman sendes tilbage til Gambia med sit hjerte knust.

Påvirker politikken integrationen?

Når Storbritannien kræver, at indvandrere skal lære det engelske sprog og kulturen i England, inden

de får opholdstilladelse, giver det gode forudsætninger for, at deres integration i landet bliver god.

Det ses bl.a. hos Husman i ”The River Underground”, da han hurtigt fik et job, som meget vel

kunne skyldes hans sprogfærdigheder. I samme tråd gavner diverse tiltag integrationen, da den her-

ved belyses. Det har dog en uheldig virkning, at de fleste tiltag kommer fra frivillige organisationer,

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

da det signalerer, at integrationen ikke er vigtig nok til, at regeringen vil tage sig af den. På den an-

den side kan det dog være gavnligt for indvandrerne, at det er frivillige organisationer, der møder

dem, da det herved ikke er så ’stift’ som hvis en kommunalt ansat blev tvunget til det. Nej, i stedet

er det frivillige, der ønsker at fremme integrationen, som står for det. Dette må siges at være posi-

tivt. Her har det en god effekt, at deltagelsen i integrationstilbuddene er frivillig, hvis man vel at

mærke ser på mængden af arbejdsløse mandlige immigranter. (Bilag 3) Her kan man antage, at ind-

vandrerne har mere lyst til at integrere sig, når det ikke er under tvang, men når de i stedet får præ-

senteret grundene til at deltage – af de frivillige fra tilbuddene. I samme tråd har det haft en gavnlig

effekt at lade indvandrerne bo i små ghettoer rundt omkring. Det kan dog have forårsaget en segre-

gation af indvandrerne, når de efter arbejde kun omgiver sig med folk fra deres hjemland. Dette

gjorde Husman med hans tre gambianske samboer, hvor de brugte deres tid med at mindes hjemlan-

det – hvorved segregationen blev meget tydelig. Det er derfor tydeligt, at politikken i Storbritannien

påvirker integrationen af indvandrere i landet. Man må på sin vis vælge mellem at segregere ind-

vandrerne og have en lav arbejdsløshed, eller at integrere indvandrerne og have en høj arbejdsløs-

hed. Her synes førstnævnte at være det vigtigste for Storbritanniens regering. Ifølge den britiske de-

battør Douglas Murray, er integrationen forsvundet under høflig tolerance. Ifølge ham har indvan-

drere ikke mulighed for at finde det Storbritannien, som de skal integrere sig i. ”Man kan ikke inte-

grere folk i ingenting”,

siger han. Det er nemlig forsvundet under andre kulturer.

I et så ekstremt heterogent samfund som i London, hvor forskelligheden præger byen 100 %, bliver

det svært at beskrive landet. De fleste englændere flytter fra landet, mens andre folkefærd flytter til.

På den måde besværliggøres det at fastslå hvilket sprog, religion og hvilke traditioner byen har. Det

kan skabe megen uro, bl.a. fordi der er en så dynamisk kultur. Et eksempel på det kan være, da Lon-

don d. 7. juli 2005 blev ramt af terror udført af fire muslimske mænd – hvoraf tre af dem var vokset

op i London. For disse mænd var religionen måske deres holdepunkt i det heterogene London, der

er meget splittet mellem kulturer, og derfor valgt at kæmpe for den. De har haft følelsen af, at de

havde mere ret til at være der end andre, og det har skabt uro.

Artikel: Netterstrøm, Kasper Ly: ”Vores kultur er bedre end deres.”

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

Konklusion

Storbritannien er et heterogent samfund, da forskelligheden præger landet meget. Der kommer hele

tiden flere og flere indvandrere til landet, som øger forskelligheden. Her er London det klareste ek-

sempel, da briterne nærmest har valgt byen fra, mens andre folkefærd stadig strømmer til. I dette

heterogene samfund søger man at tilgodese alle, hvilket gør det umuligt at have en nationalitet, kul-

tur eller et sprog. Mange vælger at segregere sig og leve, som var de endnu i deres hjemland. Og det

er et problem, da regeringen signalerer et ønske om en pluralistisk integration. På samme tid, kan

der skabes uro imellem de forskellige kulturer, da nogle mener at de har mere ret til at være der end

andre.

CL: Engelskdelen fungerer fint i forhold til resten.

Karakter: 10

’

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

Litteraturliste

Hjemmesider

 Www.Wikipedia.dk

Artikler

 Hansen, Hans & Schmidt, Garbi & Dahl, Karen Margrethe & Torre, Sergi Vidal: ”UDLÆN-

DINGE- OG INTEGRATIONS-POLITIK I SYV UDVALGTE LANDE” - SFI’s bidrag til bag-

grundsrapport fra Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. SFI

 Netterstrøm, Kasper Ly: ”Vores kultur er bedre end deres.” Politikken 06.06.09

 www.information.dk/166028

Engelske tekster

 Phillips, Caryl: “The Pioneers: Fifty Years of Caribbean Migration to Britain”

 Tromans, Richard: ”The River Underground”

Statistikker

 http://cep.lse.ac.uk/pubs/download/pa014.pdf

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

BILAG 1

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

Initiativer til forbedring af integration

BILAG 2

 1999: ”Phonix fund”, der hjælper iværksættere i dårligt stillede byområder.

 2000: ”Small buisness service”, er et rådsorgan for små virksomheder.

 2001: ”Neighbourhood Reneval National Strategy Action Plan”, der hjælper udsatte byområder

med at skabe gode skoler og en stabil økonomi.

 ”New Deal”, der hjælper etniske arbejdsløse til at finde egne ressourcer, hvorefter de kan søge job.

 ”Regional Development Agencis”, der koordinerer konkurrencen mellem udsatte byer.

 ”Work Based Training for Adults”, der hjælper voksne med at forberede sig og senere få jobs.

 ”Employement Zones”, der udarbejder en personlig plan for langtidsarbejdsløse over 25 år.

 ”Actionteams”, en fond til personer, som skaber jobs i byer med stor minoritetsbefolkning.

 ”Ethnic Outreach”, der motiverer etniske arbejdsløse til at komme i gang.

[navn fjernet] 1.A 24.04.15 SRO

Aalborg Studenterkursus Samfundsfag & Engelsk

Lærere: CL & PJJ

BILAG 3