
[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13
~ 9 ~
den adspurgte. Kvinderne skal holdes rene, mens mændene må gøre, som de vil; denne antagelse
ville aldrig fungere i det moderne samfund med vores syn på ligestilling.
Vold benyttes også ofte til skildringer; først og fremmest bruger Fatih Akin den til at skildre visse
aspekter i den tyrkiske kultur. Alle tyrkiske mænd i Gegen die Wand er voldige, og da de er
familiens overhoveder, skildres denne magt via vold. Både banden i Hamburg ved natklubben, der
banker Cahit, banden i Istanbul, der banker Sibel, og endelig ses det i og med, at Sibels egen bror
truer med at dræbe Sibel. Udover det skildres det i scenen
4
, hvor Cahit spørger ind til Sibels brors
sexliv. Her får vi straks en aggressiv reaktion fra den adspurgte. Desuden skildres det ved, at Sibel
truer Niko, hendes elsker, med, at hendes tyrkiske mand vil komme efter hende. Dette indikerer, at
tyrkere har temperament, for i realiteten behøvede hun ikke nævne nationaliteten på sin mand, men
kunne blot nøjes med at han vil komme efter elskeren.
En anden måde, at vold spiller en rolle på i filmen, er, når Sibel gør sig selv ondt. Dette er en måde,
hvorpå hun prøver at flygte fra den identitet, hun har. Det første selvmordsforsøg, hun laver i
starten, er et forsøg på at flygte fra den tyrkiske identitet. Hun ved, at hun ikke kan gøre oprør imod
familien uden at blive udstødt, men i stedet skærer hun i sit håndled. Hendes intention var
formegentlig ikke at dø, men mere at komme af med sin indestængte smerte og forvirringen ved
ikke at kunne være den hun gerne vil være.
Senere søger hun den helt anden vej; i Istanbul hvor hun får tre mænd til at tæske hende for at
komme af med den tyske identitet. Da hun i Tyskland skærer i sig selv, er det hende, der begår
handlingen, og efter Cahits anholdelse binder hun selv et håndklæde omkring såret for at overleve.
At hun skrider til handling afspejler den tyske identitet. I Istanbul ser hun mere passivt til, selvom
det er hende selv, der provokerer mændene til at tæske hende. Denne passive rolle, hun nu har
overtaget, afspejler hendes overgang til den tyrkiske identitet. Da hun flytter fra Hamburg til
Istanbul, skifter hun identitet i mere end symbolsk forstand. Hun starter et nyt liv, og derfor får hun
mændene til at banke hende: for at komme af med den tyske identitet.
Sibel er ikke den eneste, der benytter sig af at gøre sig selv ondt. For som vi ved, prøvede Cahit at
begå selvmord i starten af filmen, men hans intention var dog at dø. Doktoren påpegede, at der ikke
fandtes noget bremsespor, da Cahit kørte imod en mur. Vi får ikke nogen direkte grund til, hvorfor
Cahit prøver at begå selvmord. Vi må gå ud fra, at han havde ramt bunden; mistet kone, dårligt
betalt og kedeligt job, frastødt sin familie og ikke rigtig nogen at snakke med andre end kæresten
Mauren. Han har ikke noget tilbage at leve for og har mistet alt håb. Selvom han har valgt tysk
kultur over sin tyrkiske herkomst, er han stadig fanget, da han ikke har kontrol over, hvor i
samfundet han befinder sig. Muligvis bliver han stadig af udefrakommende set som en indvandrer