SRO om integration i Tysk og Samfundsfag

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 1 ~

SRO:

Identitet og kultursammenstød

Abstract

This paper seeks to examine some integration strategies and how they work in practice. It includes

an analysis with special reference to the development and self-perception of the main characters in

Fahit Akin’s “Gegen die Wand”.This study explains different integration strategies and based on

this presentation the paper includes a discussion of advantages and disadvantages of the strategies

used in Germany and Denmark. The paper describes integration, assimilation, pluralistic

integration and segregation. The paper concludes that no strategy would work out better than the

other in Germany or Denmark. That is only because Denmark and Germany are very similar

countries and the strategies would probably work differently in a different country. That conclusion

is also based on the discussion of the advantages and disadvantages. Also the analysis shows that

three of the integration strategies are represented in the movie and no person representing a strategy

does better than the others. Finally, the paper shows that the main characters find themselves

between two identities and at last they have to make a choice between the two worlds. This is an

image of how difficult it is to integrate into a new country.

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 2 ~

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 3

Integration ............................................................................................................................................ 5

Integrationsstrategier ....................................................................................................................... 5

Eksempler ........................................................................................................................................ 5

Analyse af Fatih Akins ”Gegen die Wand” ......................................................................................... 6

Baggrund .......................................................................................................................................... 6

Synopsis............................................................................................................................................ 6

Fortolkning ....................................................................................................................................... 8

Diskussion af integrationsstrategier i Danmark og i Tyskland .......................................................... 10

Konklusion ......................................................................................................................................... 12

Bilag ................................................................................................................................................... 13

Kort oversigt over Cahit og Sibels udvikling og identitet .............................................................. 13

Oversigt over forskellene ved Religionsstyret samfund og sekulært samfund. ............................. 14

Kildeliste ........................................................................................................................................ 15

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 3 ~

Indledning

I 1960’erne var der stor indvandring til Tyskland. På dette tidspunkt var Tyskland en af verdens

førende industrination og havde et økonomisk opsving i midten af 1950’erne. Behovet for

arbejdskraft voksede, og regeringen besluttede derfor at hente arbejdere udefra. Tyskland lavede

rekrutteringsaftaler med Italien, men manglen på arbejdskraft vedblev, og aftaler blev lavet med

både Marokko, Spanien, Grækenland, Portugal, Tyrkiet og flere lande.

I Tyskland boede der i 2005 omkring 2,5 millioner mennesker med tyrkisk oprindelse, og knapt

35% af de indvandrere og efterkommere, der bor i Tyskland, er af Tyrkisk oprindelse

. Med Tyrkiet

lavede man særlige kriterier for gæstearbejderne, for at de ikke skulle søge permanent

opholdstilladelse i Tyskland. Det måtte f.eks. kun være ugifte mænd, der søgte arbejdstilladelse,

familiesammenføring var forbudt, opholdstilladelsen varede maximalt to år, og man skulle have

lavet en sundhedstest, inden man flyttede til Tyskland. Desuden ville Tyskland kun anvende mænd

fra det europæiske område. Der var på det tidspunkt høj arbejdsløshed i Tyrkiet, så dette var en

oplagt chance at komme ud og tjene lidt ekstra til familien eller tjene lidt hurtige penge til sig selv.

Den tyske regering regnede med, at fænomenet med gæstearbejdere var en forbigående ting, og at

gæstearbejderne automatisk ville flytte tilbage til deres eget land, så snart opholdstilladelsen udløb.

Da den tyske økonomi forringedes opstod der et ønske om, at gæstearbejderne skulle blive i

Tyskland, og dette førte til, at der i 1970 blev annonceret den første integrationspolitik, som i første

omgang henvendte sig til indvandrerfamilier. Dette førte til, at gæstearbejderne måtte beslutte sig

for, om de ville blive i Tyskland eller flytte tilbage til Tyrkiet, hvilket resulterede i, at tyrkerne

hentede deres familier til Tyskland.

Siden integrationstopmødet i 2006 er integration blevet højt prioriteret hos forbundskansleren

Angela Merkel. Man har lavet et kursus, som nytilflyttere bliver tilbudt, der skal lære dem det tyske

sprog og grundviden om samfund og lovsystemerne. I 2009 blev en Tysk-test lavet til tilflytterne.

At være tysktalende og at have grundlæggende viden om det nye hjemland er vejen til succesfuld

integration

. Dog mener man, at tyrkere er de indvandrere, der er dårligst integrerede. Dette er et

dårligt resultatet, hvis man ser på det fatkum, at over halvdelen af indvandrere med tyrkisk

baggrund er født i Tyskland. Andelen af hjemmegående husmødre er ekstremt høj, og derudover er

mange afhængig af statens sociale ydelser. Dette kan skyldes, at ekstremt få af indvandrere med

tyrkisk baggrund har en studentereksamen eller en skoleuddannelse, men når denne

befolkningsgruppe kommer fra hjem, hvor forældrene i første omgang heller ikke har en

Kristeligt Dagblad den 8. marts 2005

Hier ist meine Heimat, s. 10

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 4 ~

uddannelse, er det logisk nok. Det er svært at bryde ud af den sociale arv, hvis man ikke har et godt

eksempel at følge i hjemmet.

I denne opgave har jeg valgt at skrive i tysk og samfundsfag, og da dette er et meget bredt emne vil

der i opgaven være fokus på problemformuleringen.

Min problemformulering lyder således:

 Der ønskes en kort redegørelse af integrationsstrategier.

 Med udgangspunkt i filmmanuskriptet af Fatih Akin: ”Gegen die Wand” ønskes en analyse

og fortolkning med særligt henblik på hovedpersonerne Cahit og Sibels udvikling og

selvopfattelse

 Til sidst ønskes en kort diskussion af fordelene og ulemper ved forskellige

integrationsstrategier i Danmark og i Tyskland.

I første afsnit vil jeg redegøre for integrationsstrategier for at danne overblik over de forskellige

muligheder et samfund tilbyder. Derudover vil jeg lægge ud med at giv et eksempel på kulturel

integration.

„Hier ist meine Heimat“, s. 6-10.

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 5 ~

Integration

Integrationsstrategier

Vi har fire forskellige slags integrationsstrategier.

1. Assimilation; Her accepterer og tilpasser indvandreren sig flertalskulturen, og dermed

forsvinder den oprindelige kultur. Indvandreren bør bosætte sig med etniske borgere og leve

ligesom disse. Samfundet gør ikke noget for, at indvandreren kan dyrke sin oprindelige

kultur, men modsætter sig derimod ghettodannelse og stiller krav til kulturelle og sproglige

kompetencer.

2. Isolation/segregation

, hvor indvandrerne ikke ønsker at tilpasse sig flertalskulturen, men

bare bevare sin egen. Her bosætter regeringen indvandrerne ét samlet sted og gør intet for, at

indvandrerne skal lære det nye land at kende. Ovennævnte gæstearbejdere vil typisk tilhøre

denne gruppe, da de kun skal opholde sig det pågældende land i et bestemt eller kortere

stykke tid.

3. Multikulturalisme/pluralisk integreation, her lever forskellige kulturer i parallelgrupper. Her

er det op til den enkelte gruppe at indrette sig i samfundet. Her bliver der ikke stillet krav om

sprog eller- kulturkendskab, og hver gruppe kan dyrke sin egen kultur uhindret.

4. Integration. Her kombinerer man to kulturer, så disse to komplimenterer og smitter af på

hinanden. Det er det, vi officielt ønsker i Danmark, men integrationsloven er dog udformet

således, at indvandrerne bliver nødt til at tilpasse sig flertalskulturen uden nogen form for

indflydelse. Altså; de fleste politikkere har en assimilationstankegang, da de mener, at

indvandrerne bør opføre sig som danskerne. Personer, specielt indvandrere, der har svært

ved at identificere sig med begge kulturer og føler sig derfor rodløse uden nogen kultur at

forpligte sig fuldstændig til, kaldes marginaliserede.

Eksempel på integration eller assimilation gennem religion.

Når indvandrer f.eks. tyrkere kommer til Danmark eller Tyskland, skabes der minoriteter i

samfundet. Disse skal integreres for, at vi ikke får et opdelt samfund, og at alle får de samme

muligheder. En af de faktorer, der gør, at det er svært at integrere sig, er sprog, baggrund, men også

religionen, eks.: Hvis en tyrker kommer fra et religiøst samfund over til et sekulært samfund

landsbysamfundet regulerer og komplimenterer de to samfundssystemer hinanden

, men hvis en

tyrkisk emigrant kommer til et europæisk land, hvor religionen kommer lidt i baggrunden, kan

skellet mellem minoriteter og majoriteten blive forøget. Her står de to samfundssystemer overfor

hinanden, og hvis man binder sig til den ene verden, forlader man automatisk den anden.

Emigranterne søger ly i det religiøse broderskab, og sådan kan minoriteterne hurtigt blive isoleret. I

”Ind i sociologien”, s. 179

www.velkommenher.dk

Se bilag 1

Samfund.dda.dk

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 6 ~

det nye land er det ikke samfundet, der kræver en religiøs forpligtelse, men derimod de religiøse

mindretalsgrupper. Man kan derfor tolke den hellige bog, som man vil. Dette kan også føre til

integration eller assimilation, hvor emigranten lægger sig mere op af majoriteten i samfundet.

Analyse af Fatih Akins ”Gegen die Wand”

Baggrund

Fatih Akın er født tyrkisk i det tyske samfund med tyrkiske indvandrer forældre

Hans kommentar på “Gegen die Wand”:

“For me actually it is about generation conflict – my parents have another attitude, another

education, another background than I have. And that’s the same whether you are Muslim or

Catholic, this generational difference”

”Gegen die Wand” af Fatih Akin er en film, der tager emner og problemstillinger op om identitet,

kærlighed og det at stå imellem to kulturer igennem hovedpersonerne Cahit og Sibel. Den ældre

drukkenbolt Cahit møder den yngre Sibel på et hospital efter begges mislykkedes selvmordsforsøg.

Filmen sætter også fokus på, hvor vigtigt en rolle familien har for tyrkere i Tyskland.

Synopsis

Filmen viser en stereotype tyrkisk familie med forældrene som førstegenerationsindvandrere, med

faderen som det absolutte overhoved, og den ældste broder som under-overhoved. Første generation

vil typisk prøve at fastholde de traditionelle normer og regler for dennes kultur, mens børnene, her

Sibel, typisk vil tilpasse sig det moderne samfund. Der er mange forventninger til specielt kvinderne

i en tyrkisk familie, og det er her, problemet opstår for vores ene hovedperson, Sibel. Hun er

opvokset i Tyskland, taler både tyrkisk og tysk og står imellem to verdenen, hvor hun skal mikse sin

identitet mellem tysk og tyrkisk. Hun er vokset op blandt kvinder med mulighed og frihed til at

udtrykke sig selv, og dette fremkalder det samme behov hos hende selv.

Sibels familie lever efter de tyrkiske traditioner med et stramt hierarki på hjemmefronten. Moderen

er den typiske stereotype tyrkiske kvinde, der kommer i anden række hos både far og søn, men

alligevel ikke protesterer eller på anden måde prøver at ændre på denne rolle i hjemmet. Hun taler

kun tyrkisk og er derved isoleret fra samfundet. I dette hjem herskerer den klassiske

kønsrollefordeling, hvor faderen er ansigtet udadtil, og moderen klarer pligterne i hjemmet og

adlyder ordrer.

http://www.denstoredanske.dk/ Fatih_Akin

Gfl-journal.de

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 7 ~

For os danskere lyder det uacceptabelt og gammeldags, men denne familie er ikke blevet

europæiseret, sådan som Sibel drømmer om at være. Dette er også de forventninger, familien har til

hende og det, der vil ske, hvis hun fulgte familiens kulturelle traditioner og gifter sig med en tyrkisk

mand. Sibel bliver nød til at opføre sig i overensstemmelse med disse regler for ikke at blive udstødt

af familien. Dennes ære afhænger af kvindernes opførsel, og æren er det vigtigste for familien,

derfor må Sibel adlyde for at kunne beholde kontakten med moderen. Det ironiske i denne

fortælling er dog, at mens Sibel prøver at komme af med den indirekte magt, som familien har over

hende, lader hun den samme magt få kontrol og styre hele hendes liv.

Sibel vil slippe fra hjemmet og de stramme regler og ud og leve europæisk, hun er ung og vil ud og

have sin egen identitet. Ønsket om et uafhængigt liv bort fra den strikte, tyrkiske familie fører hende

til at fri til den ligeså ustabile Cahit, der vil blive accepteret af familien pga. sin tyrkiske baggrund,

og samtidig sikre hende frihed og mulighed til at eksperimenterer med sin ungdom og sexualitet;

”Ich will leben, Cahit. Ich will leben, ich will tanzen, ich will ficken!”

Cahit er et vrag, der lever og tænker på tysk, men alligevel stadig har rødder i den tyrkiske kultur.

Han har ingen familie i Tyskland, men er af tyrkisk afstamning og derfor et perfekt led i Sibels plan.

Han er ældre, og Sibel er hans billet til at komme af med sin gamle identitet og få en ny; igennem

hende. Vi ved ikke meget om ham andet end, at han har mistet en kone. Dette kunne være en faktor,

der har påvirket hans liv så ekstremt, at han lever af alkohol og næsten aldrig er mentalt tilstede.

Ellers ved vi, at han lever et liv i en lav social klasse med et dårligt job svarende til skraldemand på

en bar. Filmen har fokus på, hvor dårligt det tyrkiske samfund er, derfor får vi aldrig rigtigt et svar

på, hvordan han er havnet så langt nede i samfundet. Derfor kan vi ikke vide, om det er Tysklands

myndigheder eller hans egne handlinger, der har placeret ham der, hvor han er.

Sibel kommer og vender hans verden op og ned og får ham til sidst overtalt til, at de to skal giftes.

Sibels familie undres over, hvorfor hun har valgt lige netop denne type, hvor jeg tror, at svaret må

være, at han intet har at miste, og desuden repræsenterer han det liv, hun gerne vil have; et

uafhængigt europæisk liv.

Gennem hele filmen svinger Sibel mellem de to identiteter. Først og fremmest den stille tyrkiske

kvinde, der serverer kaffe og lytter uden indvendinger, da Cahit kommer på besøg hjemme hos

hende for at bede om Sibels hånd

. For det andet den vilde, unge, tyske kvinde, der går på barer,

drikker, danser og har adskillelige elskere. Et andet på identitetsskift er, når hun har sovet med en

mand og så truer med at sende sin tyrkiske mand efter elskeren, hvis han vil se hende igen. ”Lass

”Gegen die Wand” scene 15

”Gegen die Wand” scene 25

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 8 ~

die Finger von mir! Ich bin ’n verheiratete Frau. Ich bin ’n verheiratete türkische Frau und wenn

du mir zu nahe kommst bringt mein Mann dich um, Kapiert?“

Her skifter hun fra den unge single

tysker til den gifte tyrkiske kvinde. Det er tydeligt, at Sibel skifter imellem identiteterne, som de

bedst kommer hende til gode. Måske er det denne kombination af identiteter, der forvirrer hende,

eller måske er hun bare et eksempel på, hvor svært det er at opretholde den tyrkiske kultur i et

moderne tysk samfund.

Cahit og Sibel forelsker sig dog mere og mere igennem filmen, hvilket går imod Sibels originale

plan om at gå i seng med så mange mænd som muligt. De to lever et liv sammen, hvor de svinger

mellem de to identiteter, indtil vi når et vendepunkt i historien, hvor de to må vælge imellem de to

verdener. Det sker, da familien finder ud af hendes lille foretagende. Her skinner det igennem, hvor

vigtig familiens ære er; Sibel bliver frastødt og for at have vanæret familiens ære, bliver hun ikke

godtaget som et medlem af familien længere. Det er en meget følelsesladet og alvorlig scene, hvor

familien brænder fotografier af Sibel, og broderen truer med at slå hende ihjel. Da Cahit bliver sendt

i fængsel, må Sibel flytte ned til sin kusine i Istanbul.

Cahit er sendt i fængsel, men pga. den ubetingede og kringlede kærlighed mellem de to fortæller

Sibel, hun vil vente på Cahit. Dog starter hun et liv i Istanbul med fokus på familien; hun bliver i

sidste ende nødt til at opgive Cahit og starte et nyt liv selv. På dette tidspunkt venter hun barn med

en anden, og det hele leder op til, at hun alligevel følger i familiens fodspor, da hun nu har valgt den

tyrkiske identitet.

Fortolkning

Jeg har valgt at fokusere på hovedpersonernes udvikling og selvopfattelse. Desuden vil jeg også

også tage hensyn til den tyrkiske kulturs fremstilling og brugen af vold og sex.

Sex og vold bliver brugt til at skildre mange forhold i denne film. Sex definerer i filmen, hvilken

identitet man har, og det skildrer også kønsrollerne i det tyrkiske samfund. F.eks. dyrker Cahit og

Mauren, begge tyskere, sex for sjov og ikke af kærlighed. Da Sibel begynder at dyrke ligegyldig sex

med forskellige mænd, er det et tegn på, at nu er hun blevet tysker. I det tyrkiske samfund er sex før

og udenfor ægteskab ikke tolereret, i hvert fald ikke for kvinder. Mændene i filmen har en tendens

til at prale overfor hinanden om deres erobringer. Undertrykkelsen skinner igennem i scenen, da

Cahit og Sibel er på besøg hos familien

. Cahit spiller med Sibels brødre, og snakken falder på

bordeller, her virker det som en helt naturlig ting at gå på bordel, og da Cahit lettere provokerende

spørger, hvorfor mændene ikke går i seng med deres egne kvinder, er det en fornærmelse overfor

”Gegen die Wand” scene 77

”Gegen die Wand” Scene 59

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 9 ~

den adspurgte. Kvinderne skal holdes rene, mens mændene må gøre, som de vil; denne antagelse

ville aldrig fungere i det moderne samfund med vores syn på ligestilling.

Vold benyttes også ofte til skildringer; først og fremmest bruger Fatih Akin den til at skildre visse

aspekter i den tyrkiske kultur. Alle tyrkiske mænd i Gegen die Wand er voldige, og da de er

familiens overhoveder, skildres denne magt via vold. Både banden i Hamburg ved natklubben, der

banker Cahit, banden i Istanbul, der banker Sibel, og endelig ses det i og med, at Sibels egen bror

truer med at dræbe Sibel. Udover det skildres det i scenen

, hvor Cahit spørger ind til Sibels brors

sexliv. Her får vi straks en aggressiv reaktion fra den adspurgte. Desuden skildres det ved, at Sibel

truer Niko, hendes elsker, med, at hendes tyrkiske mand vil komme efter hende. Dette indikerer, at

tyrkere har temperament, for i realiteten behøvede hun ikke nævne nationaliteten på sin mand, men

kunne blot nøjes med at han vil komme efter elskeren.

En anden måde, at vold spiller en rolle på i filmen, er, når Sibel gør sig selv ondt. Dette er en måde,

hvorpå hun prøver at flygte fra den identitet, hun har. Det første selvmordsforsøg, hun laver i

starten, er et forsøg på at flygte fra den tyrkiske identitet. Hun ved, at hun ikke kan gøre oprør imod

familien uden at blive udstødt, men i stedet skærer hun i sit håndled. Hendes intention var

formegentlig ikke at dø, men mere at komme af med sin indestængte smerte og forvirringen ved

ikke at kunne være den hun gerne vil være.

Senere søger hun den helt anden vej; i Istanbul hvor hun får tre mænd til at tæske hende for at

komme af med den tyske identitet. Da hun i Tyskland skærer i sig selv, er det hende, der begår

handlingen, og efter Cahits anholdelse binder hun selv et håndklæde omkring såret for at overleve.

At hun skrider til handling afspejler den tyske identitet. I Istanbul ser hun mere passivt til, selvom

det er hende selv, der provokerer mændene til at tæske hende. Denne passive rolle, hun nu har

overtaget, afspejler hendes overgang til den tyrkiske identitet. Da hun flytter fra Hamburg til

Istanbul, skifter hun identitet i mere end symbolsk forstand. Hun starter et nyt liv, og derfor får hun

mændene til at banke hende: for at komme af med den tyske identitet.

Sibel er ikke den eneste, der benytter sig af at gøre sig selv ondt. For som vi ved, prøvede Cahit at

begå selvmord i starten af filmen, men hans intention var dog at dø. Doktoren påpegede, at der ikke

fandtes noget bremsespor, da Cahit kørte imod en mur. Vi får ikke nogen direkte grund til, hvorfor

Cahit prøver at begå selvmord. Vi må gå ud fra, at han havde ramt bunden; mistet kone, dårligt

betalt og kedeligt job, frastødt sin familie og ikke rigtig nogen at snakke med andre end kæresten

Mauren. Han har ikke noget tilbage at leve for og har mistet alt håb. Selvom han har valgt tysk

kultur over sin tyrkiske herkomst, er han stadig fanget, da han ikke har kontrol over, hvor i

samfundet han befinder sig. Muligvis bliver han stadig af udefrakommende set som en indvandrer

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 10 ~

og derfor forfordelt i samfundet, men uanset hvad er hans død og identitet noget, han ikke har

kontrol over. Derfor er Sibel hans billet til at starte et nyt liv og få en ny identitet.

Ved at gifte sig får han påtvunget en ny identitet: den tyrkiske mand. Denne rolle, som han har

afvist meget længe, skaber magtesløshed og en masse frustrationer hos Cahit. Dette fangeskab

mellem den nye identitet og den gamle ender dog brat, da han slår Sibels elsker, Niko ned. Ved at

slå ham ihjel får han på to måder en ny identitet: For det første slår han den tyrkiske identitet ’ihjel’

igen ved den uacceptable opførsel. Desuden ved at begå mord bliver han sendt i fængsel og er

derfor tvunget til at starte på en frisk.

Filmen fortæller os, hvor svært det er, at blande to forskellige kulturer. Der skal mange

kompromiser til for, at man kan blive sit eget menneske, hvis ikke det er helt umuligt. I hvert fald så

er det at være fanget imellem to kulturer ofte forbundet med at være fanget mellem forældrene og

sig selv. Der vil altid være forventninger fra en kulturs side, som kan være svære at gøre op med

afhængig af konsekvenserne.

Diskussion af integrationsstrategier i Danmark og i Tyskland

Vi har jo de forskellige integrationsformer, og ved disse er der både fordele og ulemper. For at

forenkle det opsætter jeg det i et skema, og derefter sætter jeg det ind i landendes kontekst.

Fordele

Ulemper

Assimilation

 Ingen ghettoisering

 Indvandrer bliver en del af

samfundet  ingen

belastning

 Oprindelig kultur går tabt

Integration

 Anden tilgang og perpektiv

 Bedste fra begge verdener

 Fravalgt pga. udseende

 Religionen kan forbyde

socialt sammenværd

Segregation

 Oprindelig kultur går derved

ikke tabt

 Ghettoisering

 Isolation

 Belastning for samfundet

Multikulturalisme

 Bliver en del af det

samfundet

 Oprindelig kultur bevares

 Børnene påvirkes

 Finder sammen i grupper

 Isolation

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 11 ~

I Europa stræber man generelt efter en politik involverende integration og assimilation.

I Tyskland har indvandring aldrig været et problem, da der ikke eksisterer noget succesfuldt

højreparti. Dog er der for nyligt startet en udlændingedebat, der er lig med andre europæiske

debatter. Man vil ikke have multikulturelt samfund, men derimod integrerede udlændinge

Tyskland og Danmark mht. integrationsholdninger meget ens, og derfor nævnes de sammen i

følgende afsnit. Det er svært at afgøre, hvilken integrationsstrategi, der ville være mest fordelagtigt

for det ene land frem for det andet. Dog ved vi, at de moderne samfund som f.eks. Danmark og

Tyskland

går ind for selvstændighed og integrerede samfund. Hvis vi begynder på den strategi,

der hedder segregation, vil vi få større og ulighed i Danmark. Udviklingen imod at blive et opdelt,

ulige klassesamfund vil blive hjulpet på vej. For indvandrere, der segregeres således, er oftest dem,

der ikke har en uddannelse og ikke snakker sproget i det pågældende land.

Det samme gælder for Tyskland, når der tales om segregation og multikulturalisme. Altså bliver

indvandrere som ovennævnt en del af samfundet, samtidig med at kulturen bevares, og man får det

bedste fra begge verdener. Dette er med til at gøre både Danmark og Tyskland til et samfund

bestående af flere kulturer. Ved assimilation ville Danmark og Tyskland ikke vedvarende være et

multikulturelt land, hvis indvandrerne overtog det pågældende lands kultur. Dog ville indvandrerne,

der assimilere sig få en bedre mulighed for at forme sit eget liv, og desuden er dette billigere for

samfundet, hvis den pågældende person klarer sig selv.

Sandsynligvis ville det skabe mere lighed i landene, og ligestilling indenfor f.eks. jobansøgninger

ville forøges, da alle havde de samme forudsætninger for at kunne klare det pågældende job. En

ulempe ved disse strategier er igen, at de er med til at skabe ulighed igennem fordomme. F.eks. er

der risiko for, at en person bliver fravalgt pga. hudfarve eller anden udseende til en jobsamtale eller

boligannonce trods personenens forudsætninger og kvalifikationer.

http://www.information.dk/248467

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 12 ~

Konklusion

I filmen ser vi et eksempel på integration, segregering og assimilation. Sibels forældre er som typiske

førstegenerationsindvandrere blevet segregeret i det tyske samfund. De nægter at tage imod nogen form for

tysk kultur og lever dermed uden nogen form for kulturel forståelse for Tyskland, og kun med dyrkelse af

oprindelig tyrkisk kultur og traditioner. Sibel derimod har en bredere kulturelforståelse, og hun vil som en

typisk andengenerationsindvandrer prøve at integrere sig i samfundet; hun skaber en dobbeltidentitet via de

to kulturer. Hun vil have sit eget liv uafhængig af forældrene, hvilket er præget af den tyske, moderne

tankegang. De to vidt forskellige kulturer skal smitte af på hinanden, og dermed ønsker hun det bedste fra to

verdener. Cahit er et billede på assimilation. Han har afskåret sig fra sin tyrkiske og oprindelige identitet og

familie og er dermed blevet smeltet ind i den tyske kultur. Han har kun én kultur, og det er den ’nye’ og

tyske kultur.

Ud fra fordele og ulemper ved de forskellige integrationsstrategier konkluderer jeg, at der ikke er en bedre

end den anden. Dette understøtter filmen også, der tager tre forskellige strategier op. Ingen af personerne i

filmen klarer sig bedre end den anden, og der vil altid være fordele og ulemper ved strategierne. Mht. til

Danmark og Tyskland; så vil hver integrationsstrategi fungere på hver sin måde i de forskellige lande, men

da Tyskland og Danmark er samme slags moderne, europæisk land, så vil integrationsstrategierne dog have

ens virkning her.

I Gegen die Wand har vi to personer, der gerne vil have sin egen identitet, og de udvikler sig begge igennem

filmen. I gennem hele filmen svinger Sibel frem og tilbage mellem de to identiteter; forvirret og ubeslutsom.

Hun opfatter sig selv, og vil opfattes som, tysker, men er født med tyrkisk identitet.

Cahit er i starten en mand helt på bunden uden noget at leve for, men Sibel hjælper ham op af sit sorte hul, da

han genoplever kærligheden med hende. Selvom den tyrkiske identitet bliver tillagt ham under ægteskabet

med Sibel, er der ingen tvivl om, at han stadig opfatter sig selv som tysker.

Det hvide lys, de hver især får omkring sig i slutningen, symboliserer genfødsel. Cahit får en ny start efter

fængslet, hvor han dog tager tilbage til Tyskland; altså den tyske identitet vedbliver. Ved at Cahit sendes i

fængsel, er Sibel tvunget til at flytte til Istanbul. Derigennem vælger Sibel til sidst den tyrkiske identitet,

hvilket formegentlig fører til, at hun kommer af med forvirringen omkring sig selv. Hun falder endelig til ro i

Istanbul og vælger familielivet frem for den hede kærlighed med Cahit; hun opfatter sig selv som tyrker.

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 13 ~

Bilag 1

Kort oversigt over Cahit og Sibels udvikling og identitet

Sibels identitet

Cahits identitet

Sibels selvopfattelse

Cahits selvopfattelse

Født med tyrkisk

identitet

Født med tyrkisk

identitet

Tyrkisk

Vælger den tyske

identitet

Tysk

Får tillagt tysk

identitet via Cahit

Får tillagt tyrkisk

idenitet via Sibel

Tysk

Vælger tyrkisk

identitet i Istanbul

Får en ny identitet

Tyrkisk

Tysk

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 14 ~

Bilag 2

Oversigt over forskellene ved Religionsstyret samfund og sekulært samfund.

Religionsstyret samfund

Sekulært samfund

Religionsstyret samfund (skrift-religion).

Teokrati

Sekulært samfund (stat og religion

adskilt).

Demokrati (dog ikke nødvendigvis!)

Menneskeopfattelse

Skabt af Gud/Allah/Jahve.

Underlagt Guds/Allahs/Jahves vilje/plan,

som tolkes ud fra en hellig skrift.

Kvinden er underlagt manden.

Mennesket er frit og ansvarligt.

Menneskerettighedserklæringen gælder.

Alle mennesker er lige.

Lovgivning

Stat, lovgivning, styre og dømmende

magt er en enhed underlagt religionen.

Love gives og udøves, og domme

afgøres ud fra præsteskabets tolkning af

den hellige skrift.

Love vedtages af en folkevalgt

forsamlings flertal.

Styre

(udøvende magt)

En regering, som har den lovgivende

forsamlings tillid, udøver styret i

overensstemmelse med lovene.

Dømmende magt

Dommere, som er uafhængige af

lovgiverne og regeringen, dømmer i

overensstemmelse med lovene.

Sociale netværk

Klanens, slægtens, familiens ansvar.

Udvikling fra slægtens til statens ansvar.

Historiske rødder

Jødiske, Kristne europæiske (indtil 1500-

tallet) og islamiske samfund.

Hyrde-, nomade- og landbrugssamfund,

overvejende statiske.

Tro og viden er ét. Udgangspunktet er

den hellige skrift.

Fornuften er styret af religionen og

traditionen.

Europa efter "middelalderen".

Forudsætningen er videnskabelig-tekno-

logisk-industriel udvikling.

Fra renæssancen adskillelse af tro og

viden. Udgangspunktet for viden er

empiri, målbare iagttagelser.

Rationalismen, oplysningstiden, sætter

den menneskelige fornuft (ratio) over tro

i verdslige anliggender.

Magtens tredeling er siden den

amerikanske og den franske revolution et

ufravigeligt princip. (Ellers ikke

demokrati.)

Emu.dk

[navn fjernet] 2.R SRO: Integration Tysk og samfundsfag Den 08-02-13

~ 15 ~

Kildeliste

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/irak/begreb.html

http://samfund.dda.dk/dda/Inspirationsbibliotek/Metodeopgave_KLA.pdf

http://www.velkommenher.dk/index.php?page=integrationsstrategier

http://indvandring.blogspot.dk/2012/03/definationen-pa-integration.html

http://www.information.dk/248467

http://www.gfl-journal.de/1-2008/fincham.pdf

http://www.denstoredanske.dk/Fatih Akins

„Gegen die Wand“: Fatih Akin (manuskript)

„Gegen die Wand“: Fatih Akin (film)

„Hier ist meine Heimat“: Tyskforlaget

„Ind i sociologien“: Peter Geundelach og Niels Mortensen