Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: SRO, Psykologi C, Samfundsfag A
Opgaveformulering:
1. Redegør kort for krigen i Afghanistan med hensyn til, hvilken type krig det er, og hvilke årsager og
begrundelser der kan forklare Danmarks deltagelse i krigen.
2. Undersøg ved hjælp af sociologiske teorier og begreber, hvilke grunde der kan være til, at danske unge
melder sig til deltagelse i krigsmissioner som den i Afghanistan.
3. Uddyb denne undersøgelse ved at give mulige psykologiske forklaringer på, hvad der får danske unge
til at opsøge risikofyldte aktiviteter som eksempelvis deltagelse i krigsmissioner. I denne del af
opgaven skal du inddrage og analysere en selvvalgt case.
4. Diskuter i hvilken udstrækning frivillig indsats i krigszoner som Afghanistan kan siges at have samme
psykologiske og sociologiske baggrund som andre risikofyldte aktiviteter, f.eks. ekstremsport.
Fag: Samfundsfag og Psykologi
Vejledere:
Abstract
This paper examines the Danish soldiers in the Afghanistan war. It gives an account of the Afghanistan war
in which it focuses on the type of war and additionally the causes and reasons of Denmark’s participation in
the war. Furthermore, with the use of sociological terms and theories it examines on what reasons the
young soldiers volunteer in war missions like the one in Afghanistan. Moreover, examining the
psychological reasons the paper looks into what makes young Danes seek activities involving risks as an
example participation in war missions. In addition it includes an analysis of a self-elected case to which the
psychological theories will be used. Also, the paper discuss if the sociological and psychological reasons for
voluntary effort in war zones like the one I Afghanistan are co-extensive with other activities involving risks
as an example extreme sport. It is concluded that even though extreme sport and war missions are two
very different things they both give the individual a chance to make its own identity. Finally, it is concluded
that in spite of the human beings differences it all comes down the demands from late modern society to
the individual.
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
1. Krigen i Afghanistan ....................................................................................................................................... 4
2. Sociologiske teorier ....................................................................................................................................... 5
2.1 Individet og fællesskabet ............................................................................................................................. 6
3. Psykologiske forklaringer ............................................................................................................................... 7
3.1 Maslows behovspyramide .......................................................................................................................... 7
3.2 Sensation seeking ....................................................................................................................................... 8
3.3 Man skal jo prøve det hele .......................................................................................................................... 8
4. Ekstremsport ................................................................................................................................................. 9
Konklusion ....................................................................................................................................................... 10
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 11
Bilag: ................................................................................................................................................................ 12
Kammerater i krig ............................................................................................................................................ 12
Indledning
Krigen i Afghanistan er ikke en krig, som er blevet påtvunget Danmark på samme måde, som Tysklands
invasion i 1940 gjorde os til en del af 2.verdenskrig. Den danske regering valgte at sende soldater til
Afghanistan. Det var et politisk valg, som gjorde brug af Forsvarets soldater. Da Anders Fogh Rasmussen
forberedte sig på sit nye job som NATOs generalsekretær, fortalte han 27.april 2009 Berlingske Tidende:
"De enkelte soldater har selv valgt at tage ud og er selvfølgelig godt klar over den fare, der er behæftet ved
det (…) I den forstand påtager den enkelte soldat sig selvfølgelig også et ansvar"
1
. At påtage sig byrden som
soldat i Afghanistan var altså ifølge statsministeren et personligt valgt. Hvis soldaterne udmærket er
opmærksom på den sammenhængende fare, hvorfor vælger disse så frivilligt at drage i krig, i stedet for at
sidde trygt foran tv’et hjemme i Danmark? Jeg vil i denne opgave undersøge, hvorfor danske unge tager til
Afghanistan. For at gøre dette vil jeg benytte mig af sociologiske teorier til at undersøge, hvilke grunde der
kan være til, at danske unge melder sig til deltagelse i krigsmissioner som den i Afghanistan. Endvidere vil
jeg gennem psykologiske forklaringer åbne op for muligheder på, hvad der får danske unge til at opsøge
risikofyldte aktiviteter som eksempelvis deltagelse i krigsmissioner. Herunder inddrages og analyseres en
case, som jeg selv har fundet. Slutteligt vil jeg diskutere i hvilken udstrækning frivillig indsats i krigszoner
som Afghanistan kan siges at have samme psykologiske og sociologiske baggrund som andre risikofyldte
aktiviteter, f.eks. ekstremsport.
1. Krigen i Afghanistan
Afghanistan-krigen blev udløst af angrebet på USA d.11.september 2001. I et langt historisk perspektiv
betragtes krigen som en helt ny type krig, idet den afviger fundamentalt fra hidtidige krige
2
. For selvom der
gennem tiden er sket en udvikling i krigenes formål, hvorved de traditionelle kriges nationale mål er blevet
erstattet af de nye kriges internationale mål, har krigen i Afghanistan yderligere ændret karakter. Den
grænse, der styrer forholdet mellem de nationale og internationale mål, er nemlig overskredet
3
. I den
anledning skal Afghanistan-krigen måske ses som en blanding af de gamle og nye krige? For hvad er
formålet med Afghanistan-krigen helt præcist? Opsøger man Udenrigsministeriets Afghanistanportal lyder
forklaringen følgende: Den danske indsats i Afghanistan skal forhindre at landet igen bliver et fristed for
terrorister. Samtidig skal den bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan
tage vare på sin egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for
menneskerettigheder
4
. Således har begrundelsen for selve krigen dog ikke altid lydt. I starten var formålet,
1
Vedby Rasmussen, Mikkel Den gode krig? s.99
2
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, s.30
3
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, s.31
4
Udenrigsministeriets Afghanistanportal
at vælte Taleban-styret for at forhindre nye terrorangreb med udgangspunkt i det afghanske territorium. I
de første år efter Taleban-styrets nedkæmpelse blev der hurtigt lagt vægt på etableringen af en
demokratisk velfungerende stat i Afghanistan, hvorefter det ifølge USA og NATO handlede om stabilisering
og genopbygning af landet
5
.
Den daværende danske regerings centrale argument for vores deltagelse i krigen i Afghanistan var således,
at det skulle beskytte Danmark mod terrorisme og at krigen bekræftede vores værdier
6
. Krigen var et
stykke værdipolitik, fordi den viste, at vi stod side om side med vores britiske og amerikanske allierede. De
nuværende danske politikeres argumentation for hvorfor vi deltager i krigen, synes således stadig at være
af nationale begrundelser. Der argumenteres for, at Danmarks nationale sikkerhed ikke længere er truet
ved vor egen grænse, men derimod af de terrorister der bevæger sig på tværs af grænserne. Yderligere
hævdes det, at disse terrorister vil få bedre mulighed for at planlægge nye angreb i Europa og Nordamerika,
hvis Taleban atter kommer til magten i Afghanistan
7
. Hovedargumentet lyder altså, at det er Danmarks
egen sikkerhed, der er på spil. Det internationale formål med Afghanistan-krigen spiller dog også en
afgørende rolle. For selvom krigen startede med angrebet i New York og Washington, udløste dette en
kollektiv forpligtelse til at hjælpe USA, grundet vores medlemsskab af NATO. Endvidere er selve
terrortruslen en fælles trussel, hvilket derfor kan begrunde, at kampen kan ses for sikring af fælles
internationale normer
8
. Modsat de gamle krige har denne krig fra begyndelsen været indkapslet i et
internationalt politisk og juridisk regelsæt, der især blev skabt af FN og NATO
9
. Derfor må krigen siges at
rumme flere elementer fra de nye krige end fra de gamle krige.
2. Sociologiske teorier
At være ung i det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at unge i langt højere grad end tidligere har
ansvaret for deres eget liv. Som følge af den kulturelle frisættelse, vores rige velfærds- og
forbrugersamfund og sidst men ikke mindst den øgede adgang til uddannelse og viden står de unge overfor
en flodbølge af valgmuligheder. Hertil stilles et krav om individualisering, hvor valg af uddannelse, karriere
og livsmål, og i den forbindelse stor usikkerhed og angst, hører under. For selvom mennesket har frihed til
at vælge, er det samtidigt tvunget til at vælge. Trods den fremherskende individualisering taler man om, at
vi mennesker lever nogle mere og mere ensliggjorte liv
10
. Nogle unge kommer herved til at kede sig over
deres alt for forudsigelige og rutineprægede liv, hvorfor de søger action, oplevelser, våben, mekanik og
5
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, s.55
6
Vedby Rasmussen, Mikkel Den gode krig? s.16
7
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, s.30-31
8
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, s.32
9
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, s.35
10
Schultz Larsen, Ole, ”Psykologiens veje”, s.286
kammeratskab ord, der i det senmoderne samfund ofte forbindes med forsvaret
11
.
2.1 Individet og fællesskabet
Selvom vi lever i individualitetens tidsalder, påpeger flere sociologer, at når alt kommer til alt, har det
enkelte individ stadig brug for fællesskabet. Dette gælder ligeledes i bestræbelserne på at danne sig en
identitet. Det grundlæggende ved mennesket er nemlig dets dialogiske karakter, der ofte træder i kraft
igennem den primære socialisation. Den canadiske filosof Charles Taylor taler i den forbindelse om det
autentiske selv, hvor selvet opfattes som en størrelse, der ikke er givet på forhånd
12
. Som moderne individ
skal man tage på opdagelsesrejse, der helst skal resultere i, at man finder sig selv et autentisk selv. Man
skal være tro mod sig selv, forstå sig selv og blive sig selv ved at efterleve bestemte værdier og holdninger.
For de unge soldater kan rejsen til Afghanistan, hvor de mødes af markante kulturelle, sociale og
økonomiske forskelle og dermed tvinges til enten at fastholde eller ændre deres holdninger, måske ses som
en opdagelsesrejse, hvor de forsøger at finde sig selv. Taylor mener endvidere, at selvrealiseringen sker på
baggrund af kulturen og de sociale relationer
13
. Det vil sige, at man kun kan definere sin identitet på
baggrund af noget, som allerede betyder noget. Mennesket bestemmer dog ikke selv, hvad der har
betydning, men vælger med udgangspunkt i noget, som samfundet har tillagt betydning. I 1980'erne var
det ikke specielt populært at være soldat, men grundet det faktum, at pressen i dag aldrig har haft så
mange positive indslag om forsvaret
14
, har det i dagens Danmark ligefrem fået prestige at blive udsendt.
Når unge soldater melder sig til krigsmissioner som den i Afghanistan, argumenterer dette altså for, at
deres valg blandt andet sker på baggrund af samfundets indstilling til det at være soldat. I øjeblikket
opfattes det, soldaten gør, netop som værende det rigtige for vores samfund. Eksempelvis har mange
danskere placeret en gul sløjfe på deres bil, hvorpå der står: ”Støt vores soldater”. Soldaten tænker derfor:
"Hvis jeg dør, så var det ikke forgæves, folket var med mig, de vil mindes mig"
15
, en tanke der desuden
mindsker angsten for døden. For forsvarets nye ansigt har udseende af unge soldater, der frivilligt melder
sig. De unge går ind med en forventning om at skabe en identitet som maskulin, handlekraftig, modig og
nogle ligefrem som en helt
16
. Grunden til sidstnævnte forventning er, at soldaten har gjort noget modigt for
samfundet, hvorved paralleller til en helts image kan drages. For den anerkendelse, som soldaten opnår, er
den samme, uanset om man er menig soldat, veteran, general eller værnepligtig ingen civile kan se
11
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.27
12
Hansen, Morten ”Sociologi ABC”, s.61-62
13
Hansen, Morten ”Sociologi ABC”, s.62-63
14
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.28
15
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.29
16
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.31
forskellen. Dét, at blive socialt accepteret i de voksnes rækker er for ligeledes et stort skridt ind i de voksnes
verden. Hvis man yderligere inddrager Taylors republikanske politikmodel kan det tyde på, at de unge
soldaters deltagelse i Afghanistan er et forsøg på at identificere, kritisere, deltage i og være med til at
bestemme fællesskabets kerneværdiger og moralske principper
17
.
3. Psykologiske forklaringer
En ny udenrigspolitik efter Warszawa-pagten sender vores militære styrker i missioner, der både er
krigslignende, fredsbevarende og fredsskabende, men som alle indeholder en risiko. Dette risikofænomen
står i modsætning til det snusfornuftige og beskyttende danske samfund, hvor det er de teoretiske
uddannelser og individet, der tæller. De unge søger derfor ind i forsvaret, da det ikke er, hvad du siger, men
hvad du gør, som tæller
18
. Ordrer fra overordnede skal udføres, de er ikke til diskussion eller fortolkning. Da
der i det senmoderne samfund er meget fortolkning overladt til den unge, kan krigsmissionen ses som et
åndehul fra den ”abstrakte” hverdag, hvori forventninger om at man skal blive til noget, konstant pålægges
individet. I denne anledning beskriver Anthony Giddens identiteten som et refleksivt projekt, der for den
unge gælder om, at samle alt det der sker på de mange forskellige arenaer til en samlet fortælling om sig
selv
19
. Dette store ansvar kan for mange unge være svært at håndtere, hvorfor de søger den
afindividualisering, der sker i militæret. En oplevelse der for mange er ny, eftersom individet ikke længere
er fremtrædende, men derimod den stillede opgave og dens fælles løsning
20
.
3.1 Maslows behovspyramide
Abraham Harold Maslows teori går ud på, at menneskets adfærd er betinget af udækkede behov. Når
mennesker forsøger at dække behov på højere niveau, kaldes det vækst. Vækst er dog betinget af, at
individet er trygt. Tryghed og vækst indebærer samme tilstande, nemlig angst og fryd. Angst repræsenterer
frygten for at miste det vunde, frygten for at tage chancer. Fryd repræsenterer derimod mod individets
helhed og enhed, imod den fulde funktion af alle evner og muligheder, imod selvtillid og højt selvværd
21
.
Det er først, når vækstens fryd og tryghedens angst er større end vækstens angst og tryghedens fryd, at vi
søger at dække behov. Udgangspunktet for Maslows behovspyramide er, at den menneskelige adfærd er
betinget af behov. Disse behov er dynamiske og ordnet i et hierarki således, at når et behov på ét niveau er
17
Hansen, Morten ”Sociologi ABC”, s.63
18
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.27
19
Schultz Larsen, Ole ”Psykologiens veje”, s.294
20
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.27
21
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.9
dækket, vil det udløse et behov på det næste niveau
22
. Dækkede behov er ikke styrende for adfærden, men
derimod de nye udækkede behov på næste niveau.
3.2 Sensation seeking
Ikke alle danske unge opsøger risikofyldte aktiviteter som deltagelse i en krigsmission i Afghanistan. Ifølge
Marvin Zuckerman er årsagen hertil personlighedsfaktoren sensation seeking
23
. Eftersom kendetegnet for
mennesket er konstant at udforske og udfordre, deler Zuckerman mennesket op i high og low sensation
seekers. Selvom sensation seeking delvist er bestemt af genetisk betingede forskelle i biokemien, er det
også delvist bestemt af den ydre påvirkning som venner og tilfældige hændelser. For sensation seeking
personernes adfærd er pointen ikke at tage risikoer og bevist vælge noget farligt, men derimod den pris de
må betale for at få tilfredsstilet deres behov for nye ting, udfordringer, forandringer og spænding
24
.
Endvidere menes sensations seekers ikke at kunne nedbryde stoffet noradrenalin, der er et forstadium til
adrenalin. Når adrenalinet ikke nedbrydes, er kroppen i konstant kampberedskab, og sensation seekers vil
derfor konstant opsøge faremomenter til egen tilfredsstillelse og for ikke at opleve kedsomhed
25
.
3.3 Man skal jo prøve det hele
For Kenneth Karup Pedersen var dét, som trak for at deltage i en krigsmission: ”spændingen, det var
oplevelsen, det var sammenholdet, og det var kammeraterne”
26
. Her påpeges altså de personlige årsager,
hvilke kan ses som et led i dannelsen af en identitet. Pedersen vurderede formodentlig risikoen lavere end
det, han forventede at få ud af en sådan krigsmission, nemlig den personlige udvikling. Dette bekræfter
Zuckermans teori om sensation seekers, men ligeledes Maslows forklaring på, hvorfor visse lavere niveauer
i behovspyramiden tilsidesættes for at dække behov på højere niveauer. To måneder som udstationeret
soldat i Kosovo var dog ikke nok Kenneth Pedersen. Han ville have flere oplevelser, mere action og større
udfordringer. Blot få dage efter at hjemsendelsen fra missionen i Kosovo, søgte han ind på en af forsvarets
mange krævende uddannelser. Pedersen bekræfter endnu en gang teorien om sensation seeking, idet
Zuckerman beskriver kedsomhed som en af årssagerne til, at sensation seekers opsøger risikofyldte
aktiviteter. Ydermere beviser dette, at high score sensation seekers dels skabes gennem sociale
påvirkninger uden for familien, i dette tilfælde soldaterkammerater, eftersom Kenneths familie var imod
hans valg. Kenneth Pedersens teenageår, hvor han både var den gode midtbaneslider på førsteholdet i
Lolland Falster-serien samt en af de frygtløse drenge, der kørte vildt på sin motorcykel, kunne måske udefra
22
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.9
23
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.9
24
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.9
25
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.9
26
Nørgaard Pedersen, Lars ”Kammerater i krig”, Viden, Jyllands Posten
have set ud som en splittet tilværelse med skiftende roller. Giddens ville derimod sige, at det hele hang
ganske godt sammen i Pedersens egen selvforståelse. Med citatet: ”Man skal jo prøve det hele”
27
vil det
ifølge Giddens være et tegn på, at han forsøgte at samle de forskellige arenaer til en samlet fortælling
en
samlet identitet.
4. Ekstremsport
I nutidens samfund eksisterer næsten kun stillesiddende jobs, mens de hårdeste og farligste jobs er
overtaget af maskiner. Det er derfor blevet sværere for mennesker med en stærk trang til udfordringer
high sensation seekers at tilfredsstille deres behov i samfundets hverdagsliv. Risikofyldte aktiviteter som
eksempelvis ekstremsport fungerer som en reaktion på den risikoarmod, der kendetegner det vestlige
samfund
28
. Udøverne drages ikke på trods af risikoen, men tværtimod på grund af risikoen. Zuckerman
beskriver i forbindelse med sin teori om sensation seekers noradrenalin som en af de biologiske årsager til,
at visse unge opsøger risiko
29
. Adrenalinkicket, der desuden beskrives som et stærkt motiverende flow, har
ligesom ved ekstremsporten også fat i soldaterne. Denne kropslige helhed og selvforglemmelse opstår
ifølge Milhaly Csikzentmihalyi, når en aktivitet bliver målet i sig selv
30
. Handling og opmærksomhed smelter
sammen, og typisk vil man få en ændret tidsfornemmelse. Det er en oplevelse, der skaber et komplet
nærvær tilsvarende en krigsmission i Afghanistan, hvor det kræver soldaternes fulde fokus, da det drejer sig
om liv eller død. Hertil kommer det, unge mænd i høj grad undervurderer risiko og i højere grad fokuserer
på gevinsten ved aktiviteten end ved risikoen, også selvom livet er på spil. De opfatter dem selv som
usårlige og udødelige
31
.
Den psykoanalytiskinspirerede Ulrich Aufmuth ser risikosportsfænomenet som en identitetsproblematik.
Det er, ifølge ham, menneskets kamp for at finde og bevare sin identitet. I de sene ungdomsår eller tidlige
voksen år hvor man skal finde ud af, hvem man er og ønsker at være, er der risiko for, at en krise opstår. I
den anledning mener Aufmuth, at motivet for dyrkelsen af udfordringsaktiviteter er en krise i den
personlige identitet. Finder man ikke svar på identitetsspørgsmålet, kan det blive et kronisk livsproblem og
en af grundene til, at man vælger at dyrke udfordringsaktiviteter
32
. Krisen/identitetsforstyrrelsen giver sig
til udtryk ved selvfremmedgjorthed, fornemmelse af splittelse, sindsmæssig mangeltilstand og mangel på
identitet. En anden fælles baggrund for ekstrem-bjergbestigere og soldater i krigsmissioner er den
manglende identiet. Når bjergbestigerne søger mod bjergene, søger de følgelig væk fra andre, hvorfor der
27
Nørgaard Pedersen, Lars ”Kammerater i krig”, Viden, Jyllands Posten
28
Henriksen, Kristoffer m.fl. ”Gyldendals idrætspsykologi”, s.179
29
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.
30
Henriksen, Kristoffer m.fl. ”Gyldendals idrætspsykologi”, s.180
31
Nielsen, Mogens ”Unge og risikobetonede aktiviteter”, s.26
32
Henriksen, Kristoffer m.fl. ”Gyldendals idrætspsykologi”, s.176
skabes en individualitetsoplevelse. Da bjergbestigeren både flygter fra andre mennesker indad- og udadtil,
ses dette som en identitetskrise
33
. Som tidligere nævnt giver Taylor grund til at tro, at mange unge søger
ind i forsvaret i håb om at finde sit autentiske selv og dermed definere sin identitet. Blandt tidligere
udsendte findes der mange tilfælde af afvigende adfærd, eksempelvis i form af soldater, der ikke har
kunnet håndtere de krav, der findes i samfundet, men i stedet i flere tilfælde har søgt tilflugt i de danske
skove
34
. Disse soldater vælger ligesom ekstrem-bjergbestigerne en eksklusion af samfundet frem for
inklusion.
Konklusion
Der har været meget tale om, at de danske styrker kæmpede i Afghanistan for at beskytte Danmark mod
terrorisme. Det var givetvis en beskrivelse af formålet med den første Afghanistan-krig fra 2002 til 2006.
Militærlivet med den maskulint dominerende kultur og på mange måder enkelte livsstil og gode
kammeratskab synes at tiltale mange unge mænd. Det snusfornuftige og beskyttende danske samfund
giver for mange fysiske grænser og bringer ingen fare og angst, hvorfor unger opsøger fare igennem
risikobetonede aktiviteter. De unge kan bevæge sig så højt i Maslows behovspyramide, at de konstant kan
søge at realisere sig selv med henblik på at skabe deres identitet. Fælles for ekstremsporten og den frivillige
indsats i krigszoner som Afghanistan er, at de fjerner individet fra det civiliserede og beskyttende samfund,
giver individet et vanedannende adrenalinkick, hvorved en følelse af komplet nærvær opstår og slutteligt
giver de begge mulighed for, at individet kan søge og sætte grænser og dermed nå sit mål at skabe sin
egen identitet. Grundet at alle mennesker er forskellige, kan begrundelsen for, hvorfor danske unge tager
til Afghanistan, ikke siges med sikkerhed, men ud fra de anvendte teorier tyder det på dels at være genetisk
betinget, dels at være en modreaktion eller konsekvens af det senmoderne samfunds mange forventninger
og krav om at skabe sig egen særpræget identitet.
33
Henriksen, Kristoffer m.fl. ”Gyldendals idrætspsykologi”, s.178
34
Bundgaard, Maria ”Krigere i det 21.århundrede”
Litteraturliste
Bøger:
Branner, Hans (m.fl.): Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, Columbus 2010
Bundgaard, Maria (m.fl.): Krigere i det 21.århundrede i Sociologisk set, Columbus 2014 (ibog)
Hansen, Morten: Sociologi ABC, Columbus 2008
Henriksen, Kristoffer (m.fl.): Gyldendals idrætspsykologi, Gyldendal 2007
Nielsen, Mogens: Unge og risikobetonede aktiviteter, speciale ved Forsvarsakademiet Fakultet for
Militærpsykologi, december 2009
Schultz Larsen, Ole: Psykologiens veje, Systime 2008, s.284-302
Vedby Rasmussen, Mikkel: Den gode krig?, Gyldendal 2011
Artikler:
Nørgaard Pedersen, Lars: ”Kammerater i krig”, Viden, Jyllands Posten 04.05.08 (vedlagt som bilag)
Websider:
dkiafghanistan.um.dk, Udenrigsministeriets Afghanistanportal
Bilag:
Kammerater i krig
Kenneth Kaup Pedersen og Jimmi Bøgebjerg Petersen er egentlig kun en note. De er de to soldater,
som optræder under datoen den 19. september 2007 på listen over dræbte og sårede danske soldater
i Afghanistan. De blev ifølge noten såret under kamphandlinger med Taleban i den centrale del af
Helmand-provinsen. Her følger deres historie - en fortælling om krig, kamp og kammeratskab.
AF LARS NØRGAARD PEDERSEN
Publiceret
Oktober, 2006: Det var spændingen, det var oplevelsen, det var sammenholdet, og det var kammeraterne.
Det hele trak i Kenneth Kaup Pedersen. Men det var ikke nok. Allerede efter to måneder som udstationeret
soldat i Kosovo vidste han, at han måtte prøve mere. Han ville have flere oplevelser, mere action og større
udfordringer, han ville være rigtig kampsoldat.
Det var ikke første gang, at adrenalinet og eventyrlysten trak i ham. Kenneth er opvokset i Nykøbing Falster,
han blev meldt ind i den lokale fodboldklub, da han var to timer gammel og endte på førsteholdet i Lolland
Falster-serien som midtbaneslider. Samtidig var han kendt for at være en af de frygtløse drenge. Han fik
motorcykelkørekort som 18-årig, købte en Suzuki GSX-R 1000 og kastede sig som 20-årig ud med
faldskærm fra én km's højde.
»Man skal jo prøve det hele,« som han siger.
De seks måneder med det danske hold 15 i Kosovo, som dengang var en sydlig provins i Serbien, gik mest
med at patruljere i fredelige småbyer. Så få dage efter, at Kenneth Kaup Pedersen landede i Danmark,
søgte han ind på den krævende uddannelse til forsvarets såkaldte Protection Team, som bl.a. beskytter
vigtige personer. Han bestod optagelsesprøverne, men uddannelsen krævede næsten perfekt syn, og
lægerne opgav på forhånd at laseroperere hans styrke på minus to, fordi hornhinderne var for tynde.
Kenneth Kaup Pedersen og Jimmi Bøgebjerg Petersen
Kenneth Kaup Pedersen og Jimmi Bøgebjerg Petersen var begge konstabler på det hold af danske soldater, som blev sendt til
Afghanistans Helmandprovins i august 2007.
Foto: Niels Hougaard
Dermed smuldrede ikke bare håbet om at blive bodyguard, men også drengedrømmen om at blive optaget i
Jæger- eller Frømandskorpset. Heldigvis var Den Kongelige Livgarde, hvor han havde aftjent sin værnepligt,
ved at indsluse de sidste soldater til det hold, der skulle til Helmand-provinsen i Afghanistan i august 2007.
Der var ingen tvivl. Kenneth skulle med til fronten.
(…)