
Tysk & Afsætning – Vejledere:
SRO – Hydro Aluminium Tønder A/S
SKOLE – KLASSE | DATO
PDI
Power Distance Indekset illustrerer, at mennesker i et land accepterer en ulige fordeling af magt og
indflydelse i samfundet, eller i dette tilfælde, i en virksomhed. Hvorfor dette på dansk kaldes magtdistance.
Hos HAT kan dette bruges til at give en idé om, hvorfor udfordringer opstår i forbindelse med, at
medarbejderne kan være selvtænkende og tage egne beslutninger, også kaldet ”frihed under ansvar”. Iflg.
Hofstede og HATs egne erfaringer arbejder tyskerne under de regler, de er underlagt, og man stiller ikke
spørgsmål til personer med højere autoritet. Tværtimod adlyder medarbejdere de ordrer, de modtager fra
”toppen”. Dette ligger langt fra den danske og HAT’s forretningskultur, hvor beslutninger kan træffes af
medarbejdere langt nede i hierarkiet, eksempelvis kan en almindelig sælger underskrive kontraker på
millioner af kr. uden andres godkendelse, hvorimod tyskerne skal have op til flere underskrifter,
godkendelser og accepter fra chefer længere oppe i hierarkiet. Dette har vist sig at være effektivt på det
tyske marked, hvor kunderne tilbagemelder at HAT er ansvarsbevidste, kompetente og hurtige til at træffe
beslutninger, hvilket er konkurrenceparametre på det tyske marked. Udfordringen efter fusionen bliver at
opretholde de fordele HAT har igennem deres konkurrenceparametre. Magtdistancen skal forblive kort, og
friheden til at agere på egen hånd er vigtigt for medarbejderne. Vi kan ikke arbejde som tyskerne under
ordsproget ”Vertrauen ist gut, Kontrolle ist besser!”
IDV
Individualismeindekset er en anden måde at opdele og definere et samfund på. Et højt IDV er karakteriseret
ved, at hver enkelt i høj grad er ansvarlig for sin egen trivsel, med fokus på at få opfyldt sine egne mål.
Samfundet træder i baggrunden, og man skaber sin egen identitet. Kollektivisme er det modsatte, hvor
myndigheder og organisationer træffer beslutninger, som berører de enkelte borgere. Her ligger Danmark
og Tyskland ikke langt fra hindanden. Dog bemærkede jeg selv på klassens studiebesøg hos en tysk skole, at
undervisningen, og den måde vi modtager undervisningen på, er forskellig. I Danmark er vi vant til, at vi
uddanner os til at lære, hvordan vi selv kan tilegne os viden, hvorimod tyskerne lærer, hvordan man gør
ting. Vi er i Danmark altså baseret på individet i højere grad end i Tyskland. Dette gør os også til et mere
egoistisk samfund, hvor vi altid tænker ”mig”, tænker tyskerne i højere grad ”os”. Dette ses også i trafikken,
hvor det vigtigste for danskeren er, at ”jeg” kommer først igennem sammenfletningen, hvorimod man i
samme situation i Tyskland vil opleve at folk holder tilbage, og trafikken glider meget bedre. Tyskerne laver
forretning til gavn for virksomheden og dens medarbejdere og bliver tilfredsstillet, hvis virksomheden og
ikke mindst chefen roser ham. Danskerne derimod tilfredsstilles af sin egen indsats, og han kan se at hans
personlige indsats har gjort en forskel. Når HAT ved dette, kan de udnytte dette potentiale til deres fordel