
Det er først efter at have set Dr. Azad og Mrs. Azads datter, at Chanu kommer med dette citat.
Datteren har en kort nederdel på. Står og tygger tyggegummi og venter på, at forældrene giver
hende nogle penge, så hun kan komme i byen. Chanu bliver overrasket over at se, hvordan datteren
ser ud og opfører sig. Han snakker meget om denne tragedie, fordi han har set deres datters opførsel
og frygter derfor, at deres søn kommer til at være lige sådan.: ”’I don’t want him to rot here with all
the skinheads and drunks. I don’t want him to grow up in this racist society. I don’t want him to talk
back to his mother. I want him to respect his father.’”
19
Chanu taler om denne respekt, som han
mener, sønnen skal have til sine forældre, og respekt er meget vigtigt i en kultur som deres. Man
kan godt fornemme, at Dr. Azad og Mrs. Azad har glemt deres traditionelle værdier og normer.
Mrs. Azad nævner, at børnene vil blive mere og mere engelske, og det skræmmer Chanu, og derfor
får han endnu mere lyst til at flytte tilbage til Bangladesh.
Chanu ser kulturmødet som noget dårligt, og han mener, at sammenstødet af de engelske værdier og
deres egne har ført til en tragedie og gjort det svære for dem at leve i et samfund, hvor éns identitet
bliver svækket. Han mener, at de lever i et samfund med racisme, og dette får ham til virke meget
fordomsfuld, da han ikke er åben overfor den engelske kulturs værdier og normer. Han tror, at alle
englændere er racister. Han tror ikke, at englænderne er villige til at være åbne og tolerante overfor
deres kultur, men det største problem her er, at Chanu ikke selv prøver at tilpasse sig samfundet. Og
derfor heller ikke finder ud af, at London egentlig er en åben og tolerant by overfor indvandrere.
”’You see,’ said Chanu, in the voice of a man who has deliberated long and hard, ’it’s part of the
culture here. It’s so ingrained in the fabric of society. Back home, if you don’t drink you risk being
an outcast. In London, if you don’t drink you risk the same thing.”
20
Her modsiger han sig selv, da
han siger ja til en øl, for ikke at blive holdt udenfor. Det for ham til at virke meget svag, da han har
flere meninger om en ting, men det viser samtidig, at han måske alligevel er i stand til at acceptere
Londons traditionelle værdier og prøve at tilpasse sig.
Tidligere i romanen undrer Nazneen sig over, hvorfor Chanu og Dr. Azad er venner og hvorfor Dr.
Azad tit besøger dem. Til sidst i romanuddraget har hun fundet ud af, hvorfor det egentlig er, Dr.
Azad kommer og besøger dem:
19
Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 111
20
Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 110