SRO om Brick Lane og multikulturalisme i London

Abstract

This paper examines an extract from the novel Brick Lane by Monica Ali. We see the differences

between English culture and Bangladeshis culture. This paper takes focus on the main characters,

a girl and her husband who is divided between two cultures. There is a scene in the novel where

two Bangladeshis families are together and you see the difficulties and struggles they have by

being divided between the two cultures. By analyzing this novel you see the social science

concepts, identity, integration, creolisation, ethnocentrism, etc. The novel and London in general

contains the social science concepts. London is one of the most multicultural societies in the

Western world. In this paper I have discussed the multicultural societies and the multicultural

relations. The paper also takes focus on The British Empire, London’s current multicultural

population and city life and London’s role in the global economy. I have found out how the novel

Brick Lane reflects to London as a multicultural city. The chosen cultural concepts: cultural

relativism, ethnocentrism, segregation and assimilation give a good understanding for the novel

and London as a multicultural city. The concepts have underpinned my claims about the

characters and multiculturalism in London.

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Redegørelse ....................................................................................................................................................... 3

Londons rolle i den globale økonomi ............................................................................................................. 4

Engelsk som verdenssprog ............................................................................................................................. 5

Analyse .............................................................................................................................................................. 5

Adfærd ........................................................................................................................................................... 6

Diskussion .......................................................................................................................................................... 9

Beskyttelse mod forandring ......................................................................................................................... 10

Kulturrelativisme og etnocentrisme ............................................................................................................ 11

Magtkampe .................................................................................................................................................. 12

Segregation .................................................................................................................................................. 13

Konklusion ....................................................................................................................................................... 14

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 15

Indledning

At være en del af et multikulturelt samfund kræver tolerance og åbenhed overfor de forskellige

kulturer. Det at være multikulturel i et samfund er ikke altid lige let, og der bliver stillet krav til om

man er villig til at integrere sig ind i samfundet og tage nogle af de nye samfunds værdier og

normer

til sig. Der er mange forskellige måder at forholde sig til det nye samfund på som man er

immigreret til, og der er også forskellige måder som de indfødte reagere på fremmed kultur. Man

kan vælge at forholde sig til multikulturalisme på flere måder. Enten kan man tage muligheden til

sig for at være kulturelt anderledes og stadig bibeholde egne traditionelle værdier, og samtidig være

en del af det samfund som man lever i. Nogle kan ikke håndtere at være i et andet samfund, da de

føler deres identitet går tabt. Det kan dels skylde, at de ikke kan bibeholde deres egne traditionelle

værdier.

England har før været en kolonimagt, og jeg vil redegøre for baggrunden af England som en

kolonimagt, og engelsk som verdenssprog samt Londons rolle i den globale økonomi. Derefter vil

jeg analysere romanuddraget Brick Lane af forfatteren Monica Ali, som handler om det at være

multikulturel i en storby som London, og hvordan de håndterer de engelske og egne værdier og

normer. Samfundsfaglige begreber er vigtige for at forstå Londons multikulturalitet. Derfor vil jeg

diskutere, hvilke begreber, som giver den bedste forståelse, ved at inddrage romanen Brick Lane,

for Londons multikulturalitet.

Redegørelse

London er en af de største multikulturelle byer i Europa. Den dag i dag er London præget af den

multikulturelle identitet, og England har altid været et land med mange forskellige racer, og derfor

findes der mange forskellige kulturer i London. Hvis man går rundt i London, vil man støde på

mange forskellige kulturelle restauranter og etniske områder. Det Britiske Imperium var den største

europæiske imperiedannelse. I 1920 var ca. en fjerdedel af jordens land og befolkning en del af Det

Britiske Imperium

. Imperiet har haft stor betydning for Storbritanniens handel og magt. England er

ikke længere en verdensmagt, da de fleste kolonier har fået deres selvstændighed tilbage. På grund

af Londons lange periode som kolonimagt har medvirket til en kulturel og intellektuel indflydelse

på den britiske befolkning. I 1950’erne og 60’erne havde de forskellige kolonier fået

Normer Forventninger til og retningslinjer eller standarder for adfærden.

Det britiske Imperium, www.denstoredanske.dk, besøgt d. 4/2-14

selvstændighed, og derfor var der mange, som immigrerede til London med deres britiske

statsborgerskab, og dermed mulighed for at bosætte sig i London.

London havde også bedre forhold og muligheder inden for handel. Der var samtidig mange

immigranter i 1950’erne og 60’erne, som kom til England og fik en masse jobs på

produktionsvirksomhederne. Denne tilstrømning af immigranter har været med til skabe den store

multikulturalitet i London den dag i dag. Der er mange af Londons befolkning, som stammer fra

Indien og Afrika, som også tidligere i historien har været engelske kolonier. Englænderne tog

afrikanerne med til England i 17-1800-tallet og brugte dem som slaver, men der er også kommet

mange flygtninge fra fx Rusland og Frankrig, fordi de flygtede fra sult og krig. Flere immigrerede

også mange fra Indien, Pakistan, Caribien og Hong Kong i 1950’erne 60’erne

. Der var især en stor

indvandring til London i 1500-tallet, og det skyldtes Londons åbenhed over for fremmede og den

nemme immigrationsmulighed. Den store indvandring gjorde, at alle befolkningsgrupper skabte

flere sociale klasser og dermed større ulighed blandt befolkningen. Underklassen bestod af de

etniske grupper, som derfor flyttede til ghettoer, hvilket man også ser i London i dag. Den britiske

befolkning bestod af 8 % fra ikke-vestlige lande i 2004 (ca. 4,8 mio). De 8 % bestod hovedsagligt af

folk fra Indien, Caribien, Bangladesh, Pakistan og Afrika.

Londons rolle i den globale økonomi

Det var mest imperiet, der gjorde, at London havde en vækst i økonomien, men det var også den

industrielle revolution i 1750, som skabte en kapitalistisk aktivitet.

Englands økonomi var ledende

i verdenen fra 1700-tallet og frem til midten af 1900-talet. Storbritannien mistede den ledende rolle

efter 2. Verdenskrig, fordi kolonierne fik deres selvstændighed tilbage og industriproduktionen blev

overtaget af USA, Kina, Japan og Østasien.

I 1965 steg importen og arbejdsløsheden faldt, fordi

Storbritanniens BNP steg, og havde en stigning på over 2,5 %. Dette kan man også se på figuren

nedenunder, som viser udviklingen af USA’s og Storbritanniens BNP i perioden

Londons økonomiske opsving (højkonjunktur) skyldtes den store imperiehandel, og derfor har

London i dag også en høj BNP.

London var dog også påvirket af finanskrisen, hvilket betød, at

Storbritanien (Historie – Perioden fra 1945), www.denstoredanske.dk, besøgt d. 4/2-14

STORBRITANIEN, www.skysite.dk, besøgt d. 4/2-14

Britiske Imperium, www.wikipedia.dk, besøgt d. 4/2-14

ØkonomiNU, side 8

8 Kureer, Henrik ØkonomiNU, side 9

BNP faldt og der kom en lavkonjunktur. Det betød, at virksomhederne blev nød til at fyre flere folk,

hvilket medvirkede til, at arbejdsløsheden steg og importen faldt.

London kom dog godt igen efter

finanskrisen, og er nu en central rolle i den internationale finanssektor. London er verdens centrale

finansby, blandt andet pga. Asiens markedet stadig er åbent om morgenen og New York endnu er

åbent før arbejdsdagen ender i London. Udlændinge spiller også en vigtig rolle i den britiske

økonomi, da mange indvandrere overtog en masse jobs efter kolonitiden.

Udviklingen i USA’s og Storbritaniens BNP. Kilde: Kureer, Henrik. ØkonomiNU, side 9.

Engelsk som verdenssprog

Engelsk er et af verdens mest udbredte sprog, og det er på grund af udbredelsen af den britiske

kolonistyre. Det var først i starten af 1600-tallet, da England begyndte at have interesse i handel og

kolonisering i hele verdenen, at det engelske sprog blev spredt ud.

Før dette talte man kun engelsk

i England og noget af Skotland. Det britiske imperium var på det højeste i 1920’erne og omfattede

en fjerdedel af verdens land og befolkning.

Det britiske Imperium omfattede lande som fx

Pakistan, Indien, Australien, asiatiske stater og store dele af Afrika.

Derfor er der engelsktalende

samfund mange steder i verdenen, som fx Canada, Australien, New Zealand, USA, Irland og

selvfølgelig Storbritannien.

Analyse

Romanuddraget Brick Lane af Monica Ali er et godt eksempel på multikulturalitet og kulturmøder i

London. Romanuddraget indeholder både integration, værdier, isolation og tab af identitet.

Romanuddraget handler om to par ægtefolk. Det ene par Chanu og Nazneen og det andet par Dr.

Azad og Mrs. Azad, der begge kommer fra Bangladesh. Chanu og Nazneen er kommet på besøg

hos Dr. Azad og Mrs. Azad. Chanu og Dr. Azad er gamle venner, men Nazneen forstår ikke,

hvorfor de bliver ved med at være venner, da de er meget forskellige. Gennem hele uddraget bliver

der diskuteret frem og tilbage, hvordan man skal forholde sig som en immigrant i London, og hvilke

værdier og normer man skal give slip på, når man er immigreret til et nyt samfund.

Kureer, Henrik ØkonomiNU, side 9

Kolonialisme – historie, www.denstoredanske.dk, besøgt d. 4/2-14

Det britiske Imperium, www.denstoredanske.dk, besøgt d. 4/2-14

Indvandrere, www.denstoredanske.dk, besøgt d. 4/2-14

Chanu og Nazneen har en lille dreng ved navn Raqib og Dr. Azad og Mrs. Azad har en

teenagedatter. Disse to familier er et godt eksempel på, at Dr. Azad og Mrs Azad afspejler London,

og at Chanu og Nazneen afspejler Bangladesh. Dr. Azad og Mrs Azad er meget integrerede og har

taget de engelske værdier og normer til sig, mens Chanu og Nazneen er mindre integrerede og

egentlig gerne vil flytte tilbage til Bangladesh.

Adfærd

Man kan tydeligt bemærke de to familiers forskellige kapital og deres forskellige adfærd.: ”Mrs

Azad climbed inside an armchair. She tucked her feet up and her skirt rode up her large brown

thighs. Chanu swayed a little. Nazneen eyed the curtains: miles of velvet swagged with gold braid,

enough material to wrap up a tower block.”.

Her for vi en forestilling om, at Dr. Azad og Mrs.

Azad ikke mangler noget, og i hvert fald ikke penge. De er en rig familie i forhold til Nazneen og

Chanu, som kæmper for at tjene penge, så de kan komme tilbage til Bangladesh og få konstrueret et

nyt hus. Man kan også fornemme, at de opfører sig anderledes, da Chanu bliver krænket af, at Mrs.

Azad tager sine ben op på bordet, så hendes nederdel krybber op, og man kan se hendes ben. Chanu

synes bestemt ikke det er i orden at vise sig på den måde, da det at vise ben i hans kultur ses som

noget seksuelt. Dette viser, at Dr. Azad og Mrs. Azad er mere integreret i samfundet, da det at vise

ben i den engelske kultur ikke opfattes ligeså erotisk som i Bangladesh og i deres trosretning.

Et andet eksempel som jeg har fundet meget interessevækkende, er den forskel der er mellem Mrs.

Azad og Nazneen. De er meget forskellige i deres måde at fremstille sig på både overfor deres

mænd, men også generelt i deres adfærd.: ”’For the love of God!’ said Mrs Azad. ’Get your friends

some drinks. I’m the one who’s been on my feet all day.’ She pushed her breasts higher up her

chest. ’I’ll have a beer.’”.

Mrs. Azad virker som en selvsikker og stædig kvinde, der tør sige sin

mand imod, hvor derimod Nazneen er en stille og rolig kvinde, der føler, at det er forkert at sige sin

mand imod. I en muslimsk trosretning ses det forkert at drikke alkohol og misbruge Guds navn,

men Mrs. Azad gør begge dele her, og det viser igen, at Dr. Azad og Mrs. Azad er meget mere

integreret i England end Nazneen er, som først lige er immigreret til London.

Nazneen føler sig utilpas i selskabet og har egentlig ikke lyst til at være hos Mrs. Azad og Dr.

Azad.: ”Let’s go thought Nazneen. She tried to signal with her eyes to Chanu, but he smiled

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 108.

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 109.

vaguely back at her.”

Nazneen vil gerne gå, da hun føler, hun ikke passer ind. Dr. Azad og Mrs.

Azad er så forskellige fra hende selv og har en anden adfærd. Mrs. Azad snakker også meget om de

indvandrerkvinder, der bare sidder hjemme i køkkenet og ikke lærer et ord engelsk. Her hentyder

Mrs. Azad også til Nazneen, da hun kigger over på hende imens, hun siger det. Men man kan

mærke, at Nazneen på en måde beundrer Mrs. Azad. Nazneen vil gerne være lige så selvsikker som

hende og turde at svare sin mand igen. Nazneen er heller ikke så god til engelsk endnu: ”She spoke

in english. Nazneen caught the words pup and money.”

Da Nazneen ikke kan forstå særlig meget

engelsk, er det svært for hende at være med i samtalerne, og hun er også meget stille gennem hele

uddraget. Det virker ikke som om Chanu tænker på, at hun ikke kan forstå, hvad de siger. Chanu

kommer med mange holdninger til, hvordan Raqib skal opdrages, og at de skal flytte tilbage til

Bangladesh. Nazneen har ikke rigtig noget at sige til det, som Chanu siger. Både fordi hun ikke kan

forstå det hele, men også fordi hun ikke tør svare sin mand imod i modsætning til Mrs. Azad. I

filmen Brick Lane, ser vi også, at Nazneen ikke tør sige Chanu imod, og hun kun opfylder hans

ønsker og ikke sine egne. Det viser også, at Dr. Azad og Chanu har et forskelligt kvindesyn, da Dr.

Azad lader Mrs. Azad sige ham imod, mens Chanu mener, at Nazneen ikke skal sige ham imod. Det

er en del af den bangladeshiske og muslimske kultur at respektere sin mand, og at hustruen er

mandens ager.

Chanu er en mand med flere forskellige holdninger, og flere gange i uddraget modsiger han sig selv.

Han snakker om denne tragedie, det er at være en immigrant i Europa:

”’But behind every story of immigrant success there lies a deeper tragedy.’ ’Kindly

explain this tragedy.’ ’I’m talking about the clash between Western values and our

own. I’m talking about the struggle to assimilate and the need to preserve one’s

identity and heritage. I’m talking about children who don’t know what their identity

is. I’m talking about the feelings of alienation engendered by a society where racism is

prevalent.’”

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 112.

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 111.

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 113

Det er først efter at have set Dr. Azad og Mrs. Azads datter, at Chanu kommer med dette citat.

Datteren har en kort nederdel på. Står og tygger tyggegummi og venter på, at forældrene giver

hende nogle penge, så hun kan komme i byen. Chanu bliver overrasket over at se, hvordan datteren

ser ud og opfører sig. Han snakker meget om denne tragedie, fordi han har set deres datters opførsel

og frygter derfor, at deres søn kommer til at være lige sådan.: ”’I don’t want him to rot here with all

the skinheads and drunks. I don’t want him to grow up in this racist society. I don’t want him to talk

back to his mother. I want him to respect his father.’”

Chanu taler om denne respekt, som han

mener, sønnen skal have til sine forældre, og respekt er meget vigtigt i en kultur som deres. Man

kan godt fornemme, at Dr. Azad og Mrs. Azad har glemt deres traditionelle værdier og normer.

Mrs. Azad nævner, at børnene vil blive mere og mere engelske, og det skræmmer Chanu, og derfor

får han endnu mere lyst til at flytte tilbage til Bangladesh.

Chanu ser kulturmødet som noget dårligt, og han mener, at sammenstødet af de engelske værdier og

deres egne har ført til en tragedie og gjort det svære for dem at leve i et samfund, hvor éns identitet

bliver svækket. Han mener, at de lever i et samfund med racisme, og dette får ham til virke meget

fordomsfuld, da han ikke er åben overfor den engelske kulturs værdier og normer. Han tror, at alle

englændere er racister. Han tror ikke, at englænderne er villige til at være åbne og tolerante overfor

deres kultur, men det største problem her er, at Chanu ikke selv prøver at tilpasse sig samfundet. Og

derfor heller ikke finder ud af, at London egentlig er en åben og tolerant by overfor indvandrere.

”’You see,’ said Chanu, in the voice of a man who has deliberated long and hard, ’it’s part of the

culture here. It’s so ingrained in the fabric of society. Back home, if you don’t drink you risk being

an outcast. In London, if you don’t drink you risk the same thing.”

Her modsiger han sig selv, da

han siger ja til en øl, for ikke at blive holdt udenfor. Det for ham til at virke meget svag, da han har

flere meninger om en ting, men det viser samtidig, at han måske alligevel er i stand til at acceptere

Londons traditionelle værdier og prøve at tilpasse sig.

Tidligere i romanen undrer Nazneen sig over, hvorfor Chanu og Dr. Azad er venner og hvorfor Dr.

Azad tit besøger dem. Til sidst i romanuddraget har hun fundet ud af, hvorfor det egentlig er, Dr.

Azad kommer og besøger dem:

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 111

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 110

”And she knew why the doctor came. Not for the food, not to get away from this

purple-clawed woman (although maybe for these things as well), not to share a love of

learning, not to borrow books or discuss mobile libraries or literature or politics or art.

He came as a man of science, to observe a rare specimen: unhapiness creater than his

own.”

Gennem hele romanuddraget bemærker man, at Nazneen og Chanu er splittet af to kulturer. Jo

længere man kommer ind i romanen, finder man ud af, at Nazneen og Chanu har det rigtig svært i

London. Chanu vil gerne flytte tilbage til Bangladesh og gider ikke tilpasse sig den engelske kultur.

Nazneen har svært ved at tilpasse sig den engelske kultur, men ikke fordi hun ikke vil, men fordi det

er svært for hende, når hun har en mand, som foragter den engelske kultur. Derfor tør hun ikke gøre

det modsatte. I citatet ser man, at Dr. Azad ikke kommer på besøg hos dem for at være sammen

med Chanu, låne bøger, komme væk fra sin kone eller diskutere litteratur, politik og art. Han

kommer for at se en familie, som er ulykkeligere end dem selv. Dr. Azad og Mrs. Azad er også

splittet af to kulturer, og har det derfor også svært, men de har boet i London i mange år, og har

fundet ud af at integrere og tilpasse sig i modsætning til Nazneen Og Chanu.

Diskussion

Der er mange begreber, som henvender sig til multikulturalitet og som også kan inddrages i

romanen Brick Lane af Monica Ali. Et af begreberne, som bruges meget, når vi snakker om

multikulturalitet er creolisering. Creolisering henviser til den blandingskultur, der opstår når fx den

engelske kultur møder en indisk kultur og resulterer i en blanding af disse to kulturer. Denne

creolisering finder sted, hvor kulturer mødes.

Creolisering gjorde op med begreberne

assimilations- og akkulterationsteorierne, som har domineret forståelsen af kulturmøder. Man har

tidligere antaget, at når kultursammenstød og kulturmøder fandt sted, ville der ske en kulturel

udligning. Det vil sige, at alle kunne risikere at blive kulturelt ens på den dominerende kulturs

livsbetingelser og vilkår. Dette kaldes assimilation:

”’Listen, when I’m in Bangladesh I put on a sari and cover my head and all that. But

here I go out to work. I work with white girls and I’m just one of them. If I want to

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 114 og 115.

Knudsen, Anne og Wilken, Lisanne. Kulturelle verdener, side 14.

come home and eat curry, that’s my business. Some women spend ten, twenty years

here and they sit in the kitchen grinding spices all day and learn only two words of

English.’ She looked at Nazneen who focused on Raqib.’”

Her prøver Mrs. Azad at forklare, hvordan indvandrere assimilerer sig ind i samfundet. Hun ser det

som en god ting at optage den engelske kulturs værdier, vil man få mere ud af livet end at sidde i

køkkenet og ikke lære engelsk. Hun mener, at man skal assimilerer sig ind i samfundet, og være

ligesom dem. Hun nævner også, at når hun er i Bangladesh, tilpasser hun sig sine traditionelle

værdier og er ligesom dem i Bangladesh, samtidig med at hun lægger sine engelske normer og

værdier fra sig. Det er et eksempel på assimilation. Chanu har den modsatte holdning, da han

mener, at man skal bevare sin identitet og ikke blive for meget påvirket af den engelske kultur, da

den gør børn usikre på deres identitet.

Der ville også kunne ske det, at den svageste gruppe mistede sin oprindelige kultur, hvilket kaldes

akkulturation.

Man har efter årene fundet frem til, at de forskellige kulturgrupper ikke er blevet

kulturelt ens, men, at de ikke længere har sin oprindelige kultur. De har hverken mistet deres kultur

eller blevet assimileret, altså blevet ens med de andre på grund af den dominerende kultur. Det er

derfor creoliseringen gjorde op med begreberne assimilation og akkulturation, fordi der næsten

aldrig var nogle af dem, som passede til, hvad der virkelig skete i et kultursammenstød. Det der

menes med creoliseringsprocesser er, at der mellem mødet af kulturer bliver skabt en helt ny kultur.

Creoliseringsteorien går ud på at forstå udviklingen, indvandrergruppernes kultur og

indvandrersituationen. Creolisering kan også betyde, at de indfødte optager de mange varer og

kulturtræk fra indvandrerne. Fx madvarer fra mellemøsten er blevet en del af London

, fordi de

tilpasser sig samfundet, og vi med forståelse af indvandrerne optager disse madvaner. Derfor

ændrer den indfødte kultur sig også.

Beskyttelse mod forandring

Indvandrerne kommer til at blive mere og mere integreret i det land og samfund, de er flyttet til.

Derfor kommer indvandrerne til at se ud som det samfund, de lever i. Mange indvandrer føler, at de

Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 114.

Knudsen, Anne og Wilken, Lisanne. Kulturelle verdener, side 14.

Knudsen, Anne og Wilken, Lisanne. Kulturelle verdener, side 15.

27 Ali, Monica, Brick Lane, 2013, side 110.

skal beskytte sig mod forandring, og at de skal bibeholde deres kulturelle værdier og normer. Den

europæiske kultur påvirker indvandrerne, og det betyder at, ens måde at være indvandrer på bliver

præget af det samfund, man lever i. Efterhånden kommer man til at have de samme normer,

værdigrundlag, bevægelsesmønstre, påklædningsstil osv. Dette er også et af emnerne i romanen

Brick Lane, da Chanu beder om at få en øl. Her synes Nazneen, det er helt forkert, at han drikker

alkohol, da det ikke tilhører deres traditionelle kultur: ”My husband does not say his prayers,

thought Nazneen, and now he is drinking alcohol. Tomorrow he may be eating pigs.”27 Nazneen har

kun boet i London i kort tid, og derfor er hun ikke vant til, at der bliver drukket alkohol. Det ikke er

noget de gør i hendes trosretning og kultur. Her siger han, at det er del af den engelske kultur at

drikke, men at det på ingen måde er del af den bangladeshiske kultur.

Chanu fortæller, at hvis man drikker i Bangladesh, risikerer man at blive holdt udenfor, og det

samme risikerer du i England, hvis ikke du drikker.

Kulturrelativisme og etnocentrisme

Man må acceptere og have forståelse for den kultur, som man lever i. Men Chanu ser det som en

dårlig ting, da han mener, at det er farligt at integrere sig så meget i et samfund, at man vil opgive

nogle af éns traditionelle værdier hjemmefra. Dette kaldes også kulturrelativisme.

Med dette

begreb menes der, at man prøver at acceptere andre kulturer ud fra ens egne kulturelle værdier og

normer. I et positivt kulturmøde er kulturrelativisme en god forudsætning. Man skal prøve at forstå

og tilpasse sig i en anden kultur end ens egen. Hvis man har et kulturrelativistisk syn på fremmede,

forstår man fx andres madvaner eller traditionelle beklædninger. I London er der meget

kulturrelativisme, da folk accepterer de andre kulturer, og befolkningen i London er også gode til at

tilpasse sig de nye kulturer, som kommer ind. Fx er der mange kulturelle restauranter, som de

indfødte også tager til sig. Der findes også mange kulturkarnevaler, hvor de forskellige kulturer

kommer og hylder en helt anden kultur. Det opleves fx i Notting Hill Carnival

, hvor man fejrer

den Caribiske kultur. I romanen Brick Lane er det Mrs. Azad, der har et kulturrelativistisk syn. Hun

er ikke fordomsfuld og har god forståelse for den engelske kultur. Hun accepterer den engelske

kultur ud fra sine egne kulturelle værdier og normer.

Etnocentrisme og kulturrelativisme besøgt d. 5/2-14

Notting Hill Carnival, www.wikipedia.dk, besøgt d. 5/2-14

Det modsatte begreb af kulturrelativisme er etnocentrisme.

Ved begrebet etnocentrisme menes

der, at man tager udgangspunkt i ens egne normer og værdier, når man bedømmer andres kulturer.

Man mener derfor, at andre skal tilpasse sig efter de normer og værdier man selv har. Man mener, at

den måde man gør tingene på, er det eneste rigtige og andres normer og værdier er forkerte. Hvis

man har et etnocentristisk syn på fremmede kan man fx ikke forstå andres madvaner eller

traditionelle beklædninger.

Magtkampe

Der er dog også nogle indvandrer, der frygter at blive for meget integreret, at de glemmer deres

egen kultur, normer og værdier. Derfor er der mange, som vælger at flytte tilbage til deres

hjemland. I romanen Brick Lane vil Nazneen og Chanu gerne flytte tilbage til deres hjemland,

Bangladesh, fordi de frygter, at deres barn Raqib vil miste sin oprindelige kultur ved at være i

London. Problemet er bare, at disse børn, som bliver født i det nye land, hvilket i romanen er i

England. Så vil de begynde at tilpasse sig og blive mere som en englænder, end i det her tilfælde en

bangladesher. Selvom indvandrere, der var voksne i indvandringstidspunktet også ændrer deres syn

på tilværelsen, deres normer og adfærd, bliver børnene endnu mere præget af samfundet, da de er

født ind i det.

Det kan man se i flere situationer, hvor forældrene i en indvandrer familie har sværere ved at forstå,

hvorfor deres børn handler på den måde, og hvorfor de har en anden adfærd end forældrene. Dette

kan skabe mange konflikter mellem børnenes selvbestemmelse og forældrenes autoritet.

Dette

kaldes magtkampe. De problemer indvandrere har i familien er derfor en del værre, end de

problemer de har i selve samfundet. I filmen Brick Lane har Chanu og Nazneen fået to døtre, som

integrerer sig meget ind i samfundet, og bliver rigtig kede af, at de skal flytte tilbage til Bangladesh.

De føler, at de nu er englændere og har en engelsk identitet frem for en bangladeshisk identitet.

Det er her magtkampene mellem forældrene og børnene opstår, da forældrene gerne vil have, at de

også skal have en bangladeshisk identitet, men børnene er blevet så integreret i det engelske

samfund, at de nægter de bangladeshiske normer og værdier. Det er også meget normalt at have

respekt over for sine forældre i den kultur, som finder sted i romanen. Chanu mener i hvert fald, at

Etnocentrisme og kulturrelativisme, www.kultur-systime.dk, besøgt d. 5/2-14

Knudsen, Anne og Wilken, Lisanne. Kulturelle verdener, side 17

børnene skal have respekt, og derfor skal de ikke sige ham imod, når de gerne selv vil bestemme

deres beklædning eller spisevaner. Problemet her er, at forældrene ser det helt forkert, hvis de fx

spiser svinekød, da de har en muslimsk trosretning. Børnene er vokset op i England, hvor det er

normalt for de indfødte at spise svinekød, og derfor vil forældrene slet ikke acceptere, at de gør

nogle andre ting end dem selv.

Segregation

Et andet begreb, som er en del af de multikulturalistiske samfund er kulturel segregation.

Kulturel

segregation er adskillelse mellem de forskellige kulturer. Den etniske minoritet vil bibeholde deres

oprindelige kultur og deres traditionelle normer og værdier, og derfor isolerer sig ud fra den

hovedkultur som de lever i. Dette kan resultere i ghettodannelser. Segregation er i det fleste tilfælde

en dårlig fremgangsmåde, da de to kulturer ikke omgås, og derfor vil kulturmødet ikke finde sted.

Men det kan samtidig have en positiv virkning, da indvandrer har nemmere ved at få arbejde, da de

kan få arbejde gennem andre indvandrer. Kulturel segregation finder også sted i London og i

romanen, da der er mange ghettoer i London, fx er Brick Lane et eksempel på en ghetto, hvor de

fleste, der bor der kommer fra Bangladesh.

Segregation, www.denstoredanske.dk, besøgt d. 6/2-14

Konklusion

Efter at have lavet denne opgave kan jeg konkludere, at det kan være svært at være immigrant i et

andet land. Det er er forskelligt fra folk til folk, om de har svært ved at immigrere sig. Der er nogle,

som har lettere ved at give slip på nogle af sine traditionelle værdier og dermed optage nogle nye,

mens andre har lettere ved det. Romanuddraget Brick Lane giver en god forståelse, hvordan det er at

være immigrant i London. Multikulturalitet skyldes koloniseringen og Londons åbenhed over for

fremmede. Londons globale økonomi var førende i hele verdenen som skyldes kolonimagten.

Multikulturaliteten steg også, da kolonierne fik deres selvstændighed tilbage. Der kom rigtig mange

flygtninge fra de tidligere britiske kolonier til London, da de havde britisk statsborgerskab.

Romanuddraget har givet den bedste forståelse af integration, kulturmøde, identitetstab,

forskellighed og multikulturalitet. Ægtefolkene Chanu og Nazneen og Dr. Azad og Mrs. Azad lever

på hver deres måde, og man ser hvor forskelligt, det kan være at leve som immigranter i en storby

som London. Jeg har fået en god forståelse af multikulturaliteten i London efter at have forklaret de

samfundsfaglige begreber, og samtidig inddraget London og romanen Brick Lane. Man kan ud fra

mine valgte kulturbegreber kulturrelativisme, etnocentrisme, segregation, magtkampe og

assimilation konkludere, at romanen og London er gode eksempler på multikulturalitet. De har

samtidig også været med til at understøtte mange af mine påstande om karakterene i romanen og

London som en multikulturel by.

Litteraturliste

Lütken, Bo: Det Engelske Imperium. 1. udg. Special-Trykkeriet Viborg a-s, 1998. (Bog)

Kulturelle verdener. Knudsen, Anne og Lisanne Wilken: I: Kulturelle verdener. 2. udg. Columbus,

1998. side 13-19. (Afsnit i bog)

Kureer, Henrik: ØkonomiNU. 1. udg. Specialtrykkeriet Viborg, 2013. (Bog)

Identitetsdannelse og socialisation i Storbritanien. Westergaard, Marianne Barholdt: I: Unge og

identitet. 1. udg. Columbus, 2012. side 71-89. (Afsnit i bog)

Chapter five. Ali, Monica: I: Brick Lane. 1. udg. Doubleday, 2003. side 108-115. (Afsnit i bog)

Internationaliseringens historie. I: Globalisering - Samfundsvidenskabelige perspektiver. side 7-15.

Redigeret af: Morten Winther Bülow. 1. udg. systime, 2009. (Afsnit i bog)

DOES MULTICULTURALISM UNDERMINE DIVERSITY?. Malik, Kenan. Set:

http://www.diversemag.co.uk/general-issues-detail/does-multiculturalism-undermine-diversity.

6.2.2014. (Billede)

Niall, the British Empire is over. Accept it.. Smith, Noah. Set:

http://noahpinionblog.blogspot.dk/2012/08/niall-british-empire-is-over-accept-it.html. 6.2.2014.

(Billede)

www.denstoredanske.dk: Det britiske Imperium. Udgivet af ??. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/British_Commonwe

alth/Det_Britiske_Imperium?highlight=det%20britiske%20imperium - Besøgt d. 4.2.2014 (Internet)

www.skysite.dk: STORBRITANIEN. Udgivet af Flemming Rønø. Sidst opdateret: 3.9.2012.

Internetadresse: http://skysite.dk/muis/?side=295171 - Besøgt d. 5.2.2014 (Internet)

www.denstoredanske.dk: Indvandrere. Udgivet af ??. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Grupper/indvandrere - Besøgt

d. 5.2.2014 (Internet)

Kureer, Henrik. Udviklingen i USA\'s og Storbritaniens BNP. (). Set i: ØkonomiNU.

Systime, 2013. s. 9. (Billede)