[navn fjernet], 2.x
Afvigelsen mellem den teoretiske stighøjde og den faktiske stighøjde er ca. 9,4%.
Diskussion
Resultaterne viser overordnet, at der er god overensstemmelse mellem den teoretiske model for det
skrå kast og målingerne, selvom der ses mindre afvigelser. Den teoretiske model forudsiger en
kastelængde på 1,00 m og en stighøjde på 0,32 m, mens analysen i LoggerPro giver en kastelængde
på 1,05 m og en stighøjde på 0,35 m. Den målte kastelængde afviger med ca. 5% fra den teoretiske
kastelængde, mens stighøjden afviger med cirka 9,4 %.
Afvigelserne kan skyldes en række fejlkilder og usikkerheder. For det første kan den faktiske
affyringsvinkel have været lidt større end de 56, som fjederkanonen blev indstillet til, hvis
fjederkanonen har rykket sig under affyringen. For det andet kan fjederens kraft have været lidt
anderledes end i de lodrette affyringer, hvilket vil have medført, at begyndelseshastigheden har været
anderledes end forventet. Da de teoretiske værdier for kastelængden og stighøjden er mindre end de
målte værdier, så tyder det på, at begyndelseshastigheden i den teoretiske model ikke har været helt
korrekt, da både kastelængden og stighøjden er ret følsomme over for ændringer i især
begyndelseshastigheden. Denne påstand bakkes op af analysen i LoggerPro, hvor affyringsvinklen er
beregnet til 56,9 og begyndelseshastigheden er beregnet til 3,15 m/s.
Afvigelserne kan også skyldes måleusikkerheder i LoggerPro-analysen, hvor ligningen for parablen er
bestemt ved regression på en række punkter, der er markeret i videoen af kastet. Selv små
unøjagtigheder i markeringen eller perspektivforvrængning i optagelsen kan påvirke de målte værdier.
På trods af disse fejlkilder og måleusikkerheder ligger resultaterne stadig forholdsvis tæt på hinanden.
Afvigelserne mellem teori og praksis er forholdsvis små og kan forklares ud fra fejlkilder og
usikkerheder. Samlet set viser analysen, at modellen for et skråt kast uden luftmodstand er en
brugbar beskrivelse af kastet i forsøget, som giver et nogenlunde fornuftigt billede af bevægelsen på
trods af de små forskelle.
Konklusion
Det skrå kast uden luftmodstand kan beskrives som to uafhængige bevægelser: en vandret bevægelse
med konstant hastighed og en lodret bevægelse med konstant acceleration. Banekurven, som
genstanden følger, er en parabel, og den kan beskrives ved ligningen
,
hvor er affyringsvinklen, og
er begyndelseshastigheden.
Kastelængden
og stighøjden
kan bestemmes med formlerne