Økonomisk ulighed i Danmark
Studieretningsopgave i Samfundsfag A og Matematik A
STX 2.g
STX 2.g
Vejledere: Hanne Hansen & Klaus Klausen
STX 2.g
Antal anslag: 19124
[navn fjernet], 2.x
Resumé
Denne opgave undersøger og diskuterer økonomisk ulighed i Danmark.
Først redegøres for de tre klassiske ideologiers opfattelser af økonomisk ulighed. Derefter redegøres
for Lorenz-kurven og Gini-koefficienten, der kan bruges til at illustrere og måle økonomisk ulighed.
Gini-koefficienten for Danmark i 2023 beregnes til 0,296 og 0,300 ved hjælp af to forskellige metoder.
En vurdering af Gini-koefficienten peger på, at Gini-koefficienten kan være et nyttigt redskab til at
sammenligne ulighed på tværs af lande og tid, men at det typisk er nødvendigt at supplere med andre
målinger/analyser for at få et mere nuanceret billede af uligheden.
I diskussionen fremhæves fordele og ulemper ved at mindske den økonomiske ulighed i Danmark: En
reduceret økonomisk ulighed kan give flere mennesker adgang til grundlæggende ressourcer, styrke
den sociale sammenhængskraft og fremme den sociale mobilitet, men det kan også mindske folks
incitament til at gøre en indsats, føre til et bureaukratisk system, der ikke udnytter ressourcerne
optimalt, og føre til en kulturændring, hvor folk ikke tager ansvar for deres egen fremtid.
Opgaven konkluderer, at om den økonomiske ulighed i Danmark bør reduceres, afhænger af, hvordan
fordelene og ulemperne ved at reducere uligheden vægtes.
[navn fjernet], 2.x
Indhold
Resumé ........................................................................................................................................... 2
Indledning ....................................................................................................................................... 4
Redegørelse for opfattelser af økonomisk ulighed ............................................................................. 4
Redegørelse for Lorenz-kurve og Gini-koefficient .............................................................................. 5
Lorenz-kurve ................................................................................................................................ 5
Gini-koefficient ............................................................................................................................ 7
Gini-koefficienten for Danmark i 2023 ....................................................................................... 8
Vurdering af Gini-koefficienten som mål for ulighed ........................................................................ 14
Diskussion af fordele og ulemper ved at reducere den økonomiske ulighed i Danmark ..................... 14
Konklusion .................................................................................................................................... 16
Litteraturliste ................................................................................................................................. 17
Bilag 1 ........................................................................................................................................... 18
Bilag 2 ........................................................................................................................................... 19
[navn fjernet], 2.x
Indledning
I denne SRO undersøger jeg den økonomiske ulighed i Danmark fra et samfundsfagligt og matematisk
perspektiv ved at se på, hvordan økonomisk ulighed kan måles, og hvilke fordele og ulemper der er
ved en vis grad af ulighed.
I den første del af opgaven vil jeg redegøre for de tre klassiske ideologiers holdninger til økonomisk
ulighed. I anden del af opgaven vil jeg redegøre for Lorenz-kurven og Gini-koefficienten og forklare,
hvordan de to begreber kan bruges til at kvantificere økonomisk ulighed. Desuden vil jeg beregne Gini-
koefficienten for Danmark i 2023 og vurdere fordele og ulemper ved at bruge Gini-koefficienten som
et mål for ulighed. I sidste del af opgaven vil jeg diskutere, hvilke fordele og ulemper der er forbundet
med at reducere den økonomiske ulighed i Danmark.
Redegørelse for opfattelser af økonomisk ulighed
Der findes forskellige holdninger til økonomisk ulighed. Herunder redegøres for liberalismens,
konservatismens og socialismens syn på ulighed.
Liberalismen betragter økonomisk ulighed som et naturligt resultat af, at mennesker yder forskellige
indsatser (Bundgård, Jensen, & Lund, 2023). Liberalismen betragter også typisk ulighed som
retfærdigt, netop fordi det afspejler forskellige livsvalg og indsatser.
Ifølge liberalismen er det ikke et problem, at der opstår ulighed, men derimod en fordel, fordi det kan
få folk til at arbejde mere: Jo større en indsats man yder, jo større indkomst får man. Dette kommer
(Bundgård,
Jensen, & Lund, 2023). At uligheden kan få folk til at yde en større indsats, øger den samlede velstand
i samfundet, dvs. at det kommer alle til gode (Bundgård, Jensen, & Lund, 2023).
Ifølge liberalismen skal staten beskytte borgernes frihed og rettigheder, men statens rolle skal ellers
være så lille som muligt (Bundgård, Jensen, & Lund, 2023).
Konservatismen ser ulighed som en naturlig del af samfundet (Bundgård, Jensen, & Lund, 2023), da
forskellige individer udfylder forskellige roller og bidrager på forskellig vis. Ifølge konservatismen er
det naturligt, at nogle mennesker bestemmer mere og har et større ansvar end andre, og dermed også
belønnes med en større andel af de økonomiske goder. Konservatismen lægger dog også vægt på, at
der sammen med det større ansvar følger en forpligtelse til at støtte dem, der ikke kan klare sig selv
(Sindberg, Klingbech, & Helqvist, 2019). Sammen med privilegier følger der altså et ansvar og en
forpligtelse, som fx kan opfyldes gennem velgørenhed.
Ifølge konservatismen har staten pligt til at skabe et sikkerhedsnet for dem, der ikke kan klare sig selv
(Bundgård, Jensen, & Lund, 2023), men konservatismen foretrækker, at en del af samfundets
udfordringer løses i civilsamfundet (fx familien, foreninger og organisationer) frem for af staten
[navn fjernet], 2.x
(Bundgård, Jensen, & Lund, 2023). Staten skal sikre lov og orden, men den må ikke blive så stor, at
den begrænser eller overtager de nære fællesskabers rolle (Sindberg, Klingbech, & Helqvist, 2019).
Ifølge socialismen bygger et godt samfund på lighed og fællesskab (Sindberg, Klingbech, & Helqvist,
2019), og socialismen ser derfor økonomisk ulighed som et reelt problem, der undergraver
fællesskabet og solidariteten i samfundet. Ifølge socialismen skal staten påtage sig ansvaret for at
omfordele samfundets ressourcer gennem progressiv beskatning (Bundgård, Jensen, & Lund, 2023).
Desuden skal staten stå for samfundsopgaver som fx sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet for
at sikre, at alle har lige adgang til disse ting (Bundgård, Jensen, & Lund, 2023). Målet er at skabe
tryghed for alle borgere og give alle de samme muligheder, så ens muligheder ikke er begrænset af
ens baggrund.
Socialismens syn på ulighed bygger altså på en tro på, at samfundet gennem statslig indgriben skal
sikre, at ingen står helt udenfor. Ulighed er ikke bare et biprodukt af frie valg eller individuelle
forskelle, men et strukturelt problem, der skal løses ved at fordele ressourcer mere ligeligt. På den
måde vil både den enkelte og fællesskabet trives bedre.
De tre klassiske ideologiers syn på ulighed kan lidt firkantet opsummeres således: Liberalismen
mener, at ulighed er et udtryk for menneskers frie valg, og derfor retfærdigt, og staten skal blande sig
så lidt som muligt. Konservatismen mener, at ulighed er naturligt, men at staten har pligt til at hjælpe
dem, der ikke kan klare sig selv. Socialismen mener, at staten skal stå for en omfordeling, så der
opnås størst mulig lighed.
Redegørelse for Lorenz-kurve og Gini-koefficient
Lorenz-kurve
En Lorenz-kurve er en kurve, der kan bruges til at illustrere fordelingen af indkomsten i en befolkning.
En Lorenz-kurve kan tegnes på følgende måde: Først bestemmes den andel af indkomstmassen (den
samlede indkomst), som de 10%
1
af befolkningen med lavest indkomst modtager, derefter
bestemmes den andel af indkomstmassen, som de 20% af befolkningen med lavest indkomst
modtager osv. Derefter plottes datapunkterne i et koordinatsystem med andelen af befolkningen på x-
aksen og andelen af indkomstmassen på y-aksen sammen med punktet (0,0). Lorenz-kurven tegnes
ved at forbinde punkterne fra venstre mod højre med linjestykker.
Herunder ses et eksempel på en Lorenz-kurve:
1
Her tages udgangspunkt i, at befolkningen deles op i 10 grupper, der hver består af 10% af befolkningen. En Lorenz-kurve
kan også tegnes ved at dele befolkningen op i flere (eller færre) grupper.
[navn fjernet], 2.x
Det kan fx aflæses på Lorenz-kurven herover, at de 60% af befolkningen med lavest indkomst
modtager 30% af den samlede indkomst.
Hvis indkomstfordelingen i et samfund er lige, så vil de 10% af befolkningen med lavest indkomst
have 10% af den samlede indkomst, de 20% af befolkningen med lavest indkomst have 20% af den
samlede indkomst osv. I så fald vil Lorenz-kurven være linjestykket mellem punkterne (0,0) og (1,1),
dvs. diagonalen i diagrammet:
[navn fjernet], 2.x
Jo tættere Lorenz-kurven for et samfund er på diagonalen, jo mere lige er indkomstfordelingen i
samfundet.
Gini-koefficient
Gini-koefficienten for et samfund er et mål for graden af ulighed i samfundet, og den beregnes på
baggrund af en Lorenz-kurve.
Ovenstående afsnit viste, at jo tættere en Lorenz-kurve er på diagonalen, jo mere lige er
indkomstfordelingen i samfundet. Afvigelsen mellem Lorenz-kurven og linjestykket siger dermed
noget om uligheden i samfundet. Afvigelsen måles i form af arealet af området mellem de to kurver.
Gini-koefficienten kan defineres således:
I nogle tilfælde kaldes arealet af området mellem diagonalen og Lorenz-kurven for A, mens arealet af
området mellem Lorenz-kurven og førsteaksen kaldes for B:
I så fald, er Gini-koefficienten G givet ved
[navn fjernet], 2.x
Kvadratet med hjørner i punkterne (0,0), (1,0), (1,1) og (0,1) har et areal på 1. Da diagonalen halverer
kvadratet, så er området under diagonalen 0,5, og da A + B er området under diagonalen, så er A + B =
0,5. Dermed er
Da , så gælder der også, at
Dermed er
Gini-koefficienten kan altså beregnes ud fra arealet A eller arealet B:
Hvis der ikke er nogen ulighed i samfundet, så er Lorenz-kurven sammenfaldende med diagonalen,
dvs. at A = 0. Gini-koefficienten er dermed også 0:
Hvis uligheden er så stor som muligt, dvs. at én person modtager al indkomsten, og resten af
befolkningen ikke har nogen indkomst, så er B = 0, dvs. at Gini-koefficienten er 1:
Gini-koefficienten er altså et tal mellem 0 og 1
2
. Jo tættere Gini-koefficienten er på 1, jo større er
uligheden i samfundet.
Gini-koefficienten for Danmark i 2023
Herunder beregnes Gini-koefficienten for Danmark i 2023. Gini-koefficienten beregnes på baggrund
af den gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst, som kan findes i Statistikbanken
(Danmarks Statistik, 2025a):
2
I nogle tilfælde ganges forholdet mellem arealerne med 100, så Gini-koefficienten er mellem 0 og 100. Danmarks
Statistik ganger bl.a. med 100 (Danmarks Statistik, 2025c).
[navn fjernet], 2.x
Gennemsnitlig
indkomst (i kr.)
1. decil
3
96 295
2. decil
176 981
3. decil
208 472
4. decil
238 441
5. decil
269 697
6. decil
301 829
7. decil
337 862
8. decil
383 209
9. decil
452 178
10. decil
834 074
Den andel af den samlede indkomst, som hver gruppe modtager, beregnes ved at lægge alle
gennemsnitsindkomsterne sammen og beregne, hvor meget hver gennemsnitsindkomst udgør af
summen. Derefter beregnes de kumulerede andele, dvs. andelen af den samlede indkomst for de
10% af befolkningen, der modtager den laveste indkomst, andelen af den samlede indkomst for de
20% af befolkningen, der modtager den laveste indkomst osv.:
3
En decil består af 10% af befolkningen. 1. decil er de 10% af befolkningen, der har den laveste indkomst, mens 10. decil
er de 10% af befolkningen, der har den højeste indkomst.
[navn fjernet], 2.x
Gennemsnitlig
indkomst (i kr.)
Andel af
indkomstmassen
Akkumuleret andel af
indkomstmassen
1. decil
96295
2,92%
2,92%
2. decil
176981
5,36%
8,28%
3. decil
208472
6,32%
14,60%
4. decil
238441
7,23%
21,83%
5. decil
269697
8,18%
30,01%
6. decil
301829
9,15%
39,15%
7. decil
337862
10,24%
49,40%
8. decil
383209
11,62%
61,01%
9. decil
452178
13,71%
74,72%
10. decil
834074
25,28%
100,00%
Sum
3299038
Formlerne kan ses i bilag 1.
Herunder er Lorenz-kurven for indkomstfordelingen tegnet sammen med diagonalen:
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1
Andel af indkomstmassen
Andel af befolkningen
Lorenz-kurve for Danmark (2023)
[navn fjernet], 2.x
Gini-koefficienten kan beregnes ud fra arealet B under Lorenz-kurven. Arealet B beregnes ved at dele
området op i 10 trapezer og beregne arealet af hvert trapez:
Arealet af et trapez, hvor de parallelle sider har længderne a og b, og højden er h, er givet ved
Det fjerde trapez fra venstre har højden h = 0,1, og længderne af de parallelle sider er hhv. a = 0,1460
og b = 0,2183. Arealet er beregnet herunder:
Arealet af det fjerde trapez fra venstre er 0,0182.
Arealerne af alle trapezerne og summen af arealerne kan ses herunder. Formlerne kan ses i bilag 2.
[navn fjernet], 2.x
h
a
b
A
1. trapez
0,1
0,0000
0,0292
0,0015
2. trapez
0,1
0,0292
0,0828
0,0056
3. trapez
0,1
0,0828
0,1460
0,0114
4. trapez
0,1
0,1460
0,2183
0,0182
5. trapez
0,1
0,2183
0,3001
0,0259
6. trapez
0,1
0,3001
0,3915
0,0346
7. trapez
0,1
0,3915
0,4940
0,0443
8. trapez
0,1
0,4940
0,6101
0,0552
9. trapez
0,1
0,6101
0,7472
0,0679
10. trapez
0,1
0,7472
1,0000
0,0874
Sum
0,3519
Arealet under Lorenz-kurven er B = 0,3519.
Arealet B benyttes nu til at beregne Gini-koefficienten:
Gini-koefficienten for Danmark i 2023 er 0,296.
Gini-koefficienten er beregnet på baggrund af en Lorenz-kurve, hvor befolkningen er delt op i 10
grupper. Når Danmarks Statistik beregner Gini-koefficienten, så benyttes en Lorenz-kurve, hvor hver
indbygger er repræsenteret af et punkt. Resultatet på 0,2962 er dog forholdsvis tæt på Danmarks
Statistiks Gini-koefficient på 0,306
4
(Danmarks Statistik, 2025b).
Herover er Gini-koefficienten beregnet på baggrund af arealerne af 10 trapezer. I det følgende
beregnes Gini-koefficienten ved hjælp af integralregning. Først bestemmes et polynomium, hvis graf
tilnærmelsesvist er sammenfaldende med Lorenz-kurven, ved hjælp af regression:
4
Danmarks Statistiks Gini-koefficient er 30,6, da forholdet mellem arealerne i beregningen ganges med 100. Her er
Danmarks Statistiks Gini-koefficient divideret med 100 for at kunne sammenligne den med den beregnede Gini-
koefficient.
[navn fjernet], 2.x
Arealet B under Lorenz-kurven kan nu beregnes ved at bestemme arealet under grafen for funktionen
Arealet B beregnes:
Derefter bestemmes Gini-koefficienten ved hjælp af arealet B:
Gini-koefficienten er bestemt til 0,300.
Herunder bestemmes afvigelsen i forhold til Gini-koefficienten beregnet ved hjælp af arealerne af
trapezerne:
[navn fjernet], 2.x
Afvigelsen mellem Gini-koefficienten beregnet ved hjælp af integration og Gini-koefficienten beregnet
ved hjælp af arealerne af trapezerne er 1,35%. Afvigelsen er forholdsvis lille, og den skyldes, at
Lorenz-kurven er grafen for en stykkevis lineær funktion, mens grafen for er en glat kurve. Der vil
derfor være en lille forskel i arealet under kurverne.
Vurdering af Gini-koefficienten som mål for ulighed
Gini-koefficienten er en simpel måde at sammenligne økonomisk ulighed på, da der er tale om et
enkelt tal mellem 0 og 1. En af fordelene ved at bruge Gini-koefficienten til at beskrive ulighed er
derfor, at den er enkel at forstå og giver et hurtigt overblik.
En anden fordel ved Gini-koefficienten er, at den gør det muligt at sammenligne ulighed på tværs af
lande og tid. Den kan derfor bruges til at vurdere, hvordan forskellige politiske tiltag og økonomiske
ændringer påvirker uligheden.
En af ulemperne ved Gini-koefficienten er, at da Gini-koefficienten kun er ét tal, som beskriver den
samlede ulighed, så skjuler den de mere nuancerede detaljer om, hvordan ressourcerne er fordelt i
samfundet. Det betyder, at indkomstfordelingerne i to samfund ikke nødvendigvis ligner hinanden,
selv om deres Gini-koefficienter er næsten ens.
En anden ulempe er, at Gini-koefficienten måler den økonomiske ulighed, men ikke uligheden i
muligheder. Mulighedsuligheden afhænger bl.a. af, hvilke velfærdsydelser der er til rådighed, og det
tager Gini-koefficienten ikke højde for.
Sammenfattende kan Gini-koefficienten være et nyttigt redskab til at måle ulighed og give en klar og
objektiv vurdering af, hvor ulige ressourcerne er fordelt i et samfund. Men dens begrænsninger
betyder, at det typisk er nødvendigt med andre målinger og analyser for at få et mere komplet billede
af uligheden i et samfund.
Diskussion af fordele og ulemper ved at reducere den
økonomiske ulighed i Danmark
I et tidligere afsnit er Gini-koefficienten for Danmark i 2023 beregnet til 0,300, hvilket nogenlunde
stemmer overens med Gini-koefficienten på 0,306 beregnet af Danmarks Statistik. Siden 1989 er
Gini-koefficienten i Danmark generelt vokset, og Gini-koefficienten på 0,306 er den største Gini-
koefficient i perioden (Danmarks Statistik, 2025b).
Der er politisk uenighed om, hvorvidt den voksende økonomiske ulighed i Danmark er en god ting,
eller om den økonomiske ulighed bør reduceres. Herunder diskuteres fordele og ulemper ved at
forsøge at reducere den økonomiske ulighed.
En af fordelene ved at reducere økonomisk ulighed er, at det kan give flere mennesker adgang til
grundlæggende ressourcer som uddannelse, sundhed og bolig. Et stærkt velfærdssystem, der sigter
[navn fjernet], 2.x
mod at reducere ulighed, kan hjælpe med at sikre, at ingen bliver udelukket fra at få adgang til vigtige
samfundsgoder. I Danmark afhænger adgangen til uddannelse og sundhedsvæsnet dog i mindre grad
af den enkeltes økonomi, da vores universelle velfærdsmodel sikrer gratis lægehjælp og uddannelse.
En anden fordel er, at en reduktion i den økonomiske ulighed kan styrke den sociale
sammenhængskraft i samfundet. Set fra et socialistisk perspektiv, så kan det føre til et mere
solidarisk og sammenhængende samfund, når forskellene mellem de rigeste og de fattigste bliver
mindre. Hvis uligheden bliver for stor, kan der opstå øgede sociale spændinger, hvilket kan føre til
mistillid til samfundet og øget risiko for sociale problemer som fx kriminalitet. Ved at reducere
uligheden kan man reducere disse risici og skabe et mere stabilt samfund, hvor alle føler sig som en
del af fællesskabet. Set fra et konservativt perspektiv, kan det dog være problematisk at reducere den
økonomiske ulighed ved hjælp af en statslig omfordeling, fordi det mindsker behovet for
civilsamfundet. Dermed svækkes den samarbejdskraft der opstår af, at vi hjælper hinanden
civilsamfundet.
En tredje fordel er, at mindre ulighed kan fremme den sociale mobilitet. Mindre ulighed giver flere
mennesker mulighed for at ændre deres livssituation og opnå succes. Dette er et centralt element i
velfærdsstater, hvor målet er at give alle borgere, uanset baggrund, de samme muligheder for at opnå
succes.
Der er dog ikke kun fordele ved at reducere den økonomiske ulighed. Som professor Jan Rose Skaksen
i samfundet. På den anden side vil vi gerne have nogle incitamenter til at gøre en indsats, tage et
(DR, 2025). En typisk liberal pointe er, at hvis skatterne hæves for
meget for at finansiere velfærd og omfordeling, kan det føre til, at folk mister incitamentet til at gøre
en indsats. Det skyldes, at højere skatter mindsker den belønning, man får for sin indsats. For meget
offentlig intervention kan også skabe en afhængighed af velfærdssystemet, hvilket kan føre til en
situation, hvor folk ikke længere har incitament til at forbedre deres egen økonomiske situation. En af
ulemperne ved en stor omfordeling af ressourcer er altså, at det kan ændre folks incitament til at gøre
en indsats og dermed hæmme den økonomiske vækst.
En anden ulempe ved at reducere uligheden er, at for meget statslig indblanding kan skabe
ineffektivitet i økonomien. Når staten overtager for meget af ansvaret for omfordelingen af ressourcer,
kan det føre til et bureaukratisk system, der ikke altid udnytter ressourcerne optimalt.
En tredje ulempe er, at en stor omfordeling af ressourcer kan medføre en kulturel ændring i
samfundet. Nogle mener, at et system, der er for fokuseret på at udjævne økonomiske forskelle, kan
underminere individets ansvar for egen succes. Hvis folk ikke oplever, at deres arbejde og indsats
bliver tilstrækkeligt belønnet, kan det føre til en kultur, hvor folk ikke tager ansvar for deres egen
fremtid. Dette kan igen føre til lavere arbejdsindsats og et mindre dynamisk arbejdsmarked.
På den ene side kan en vis grad af omfordeling og velfærdssystemer altså være med til at sikre, at
ingen bliver efterladt i fattigdom, og at alle har mulighed for at trives. På den anden side kan for meget
[navn fjernet], 2.x
statslig indblanding og omfordeling føre til ineffektivitet og hæmme de økonomiske incitamenter, der
skaber vækst og velstand. Udfordringen er at finde en balance, der fremmer social retfærdighed og
samtidig sikrer, at der er tilstrækkelige incitamenter til, at folk fortsat engagerer sig i arbejde,
uddannelse og innovation.
Konklusion
De tre klassiske ideologier har forskellige holdninger til økonomisk ulighed. Liberalismen mener, at
staten skal blande sig så lidt som muligt, da ulighed er retfærdigt, fordi det er et udtryk for
menneskers frie valg. Konservatismen mener, at ulighed er naturligt, men at staten har pligt til at
skabe et sikkerhedsnet for dem, der ikke kan klare sig selv. Socialismen mener, at staten skal stå for
en økonomisk omfordeling, og at målet er størst mulig lighed.
Uligheden i et samfund kan illustreres og måles i form af en Lorenz-kurve og Gini-koefficient. Lorenz-
kurven er en illustration af fordelingen af indkomsten i en befolkning, mens Gini-koefficienten er et
mål for graden af ulighed. Ved hjælp af to forskellige metoder er Gini-koefficienten for Danmark i 2023
beregnet til at være 0,296 eller 0,300, hvilket er forholdsvis tæt på Danmarks Statistiks Gini-
koefficient på 0,306. Gini-koefficienten kan være et nyttigt redskab til at sammenligne ulighed på
tværs af lande og tid, men det er typisk nødvendigt at supplere med andre målinger og/eller analyser
for at få et mere nuanceret billede af uligheden.
Afhængig af ens perspektiv, så kan der være en række fordele og ulemper ved at mindske den
økonomiske ulighed i Danmark. Nogle af fordelene er, at det kan give flere mennesker adgang til
grundlæggende ressourcer, styrke den sociale sammenhængskraft og fremme den sociale mobilitet.
Nogle af ulemperne er, at det kan ændre folks incitament til at gøre en indsats og dermed hæmme
den økonomiske vækst, føre til et bureaukratisk system, der ikke udnytter ressourcerne optimalt og på
længere sigt føre til en kulturændring, hvor folk ikke tager ansvar for deres egen fremtid.
Om den økonomiske ulighed i Danmark bør reduceres, afhænger af, hvordan man vægter de fordele
og ulemper, der kan være ved at reducere uligheden.
[navn fjernet], 2.x
Litteraturliste
Bundgård, M. B., Jensen, O. H., & Lund, T. S. (2023). Samf C - din samfundsfagsbog. Aarhus: Systime.
Danmarks Statistik. (3. juni 2025a). IFOR31: Gennemsnitlig ækvivaleret disponibel indkomst efter
decil og socioøkonomisk status. Hentet fra Danmarks Statistik:
https://www.statistikbanken.dk/IFOR31
Danmarks Statistik. (3. juni 2025b). Indkomstulighed. Hentet fra Danmarks Statistik:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-
loen/indkomstulighed
Danmarks Statistik. (3. juni 2025c). Ulighedsmål: Gini-koefficient. Hentet fra dst.dk:
https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=arbejde-loen-og-
indkomst&fo=gini_2--pdf&ext=%7b2%7d
DR. (3. juni 2025). Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik får udvikling til at fortsætte, siger
professorer. Hentet fra DR: https://www.dr.dk/nyheder/penge/uligheden-er-rekordhoej-
regeringens-politik-saetter-yderligere-turbo-paa-siger
Sindberg, A. B., Klingbech, D.-M., & Helqvist, I. (2019). Kampen for det gode samfund. Historie,
samfund, religion. Aarhus: Systime.
[navn fjernet], 2.x
Bilag 1
Beregning af akkumuleret andel af indkomstmassen:
Formler:
[navn fjernet], 2.x
Bilag 2
Beregning af areal af trapezer:
Formler: