1
STUDIERETNINGSOPGAVE
STX 2.g
Klasse: 2.z
Studieretning:
Sundhedsfaglig
STX 2.g
StudieRetningsOpgaven
Vejledere
Biologi A
Kemi B
Område for StudieRetningsOpgave:
Indholdsstoffer i sodavand
Opgaveformulering:
Redegør for sodavands indholdsstoffer med hovedvægten lagt på sukker og på hvordan sukker
påvirker kroppen. Beskriv kulhydraternes opbygning og deres nedbrydning under inddragelse af
eksperimentelt arbejde.
Udfør eksperimenter for bestemmelse af sukkerindholdet i sodavand, samt for sodavands påvirkning
STX 2.g
eksperimentelle arbejde indeholde:
• En redegørelse for teorien bag de eksperimentelle metoder
• En kort beskrivelse af hvordan det eksperimentelle arbejde er udført
• En analyse af de udførte målinger og beregninger
• Bilag i form af data, grafer o.lign.
• En vurdering af resultaterne og hvad der kan gøres for at optimere de anvendte metoder.
I en afsluttende perspektivering skal du komme ind på tilsætning af sukker til forskellige
levnedsmidler og hvordan øget sukkerindtag kan påvirke sundheden. Inddrag artikel om
sukkersyge: http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/diabetes-
2
sukkersyge/generel-information-om-sukkersyge-diabetes/sukkersyge-(diabetes-mellitus)/
Dato
Elevens underskrift
12/3 2010
Opgaven afleveres på kontoret i 2 underskrevne eksemplar senest fredag den 12. marts 2010 kl. 15.00
INDHOLDSFORTEGNELSE
ABSTRACT: 4
INDLEDNING: 4
SODAVAND OG INDHOLDSSTOFFERNES PÅVIRKNING AF KROPPEN: 4
NEDBRYDELSE AF KULHYDRATER 7
FORSØGSTEORI: ”SUKKERINDHOLD I SODAVAND”: 9
UDFØRELSE AF FORSØGET: ”SUKKERINDHOLD I SODAVAND” 10
DATABEHANDLING: ”SUKKERINDHOLD I SODAVAND”: 10
4
Abstract:
This paper is about sugar, and how sugar affects the body. Sugar is in this paper to be understood as
saccharose and its two basic units glucose and fructose. We have in connection with the paper done
two different experiments: “Sugar content in Coca Cola” and “Glykæmisk index” (exhibit). I will in
this paper go into structure and metabolism of carbohydrates, diabetes type1 and 2, consequences of
an overconsumption of sugar, the performed experiments and in the end put it all into perspective.
Indledning:
Er du typen, der tager bilen på arbejde, elevatoren til kantinen og sidder foran computeren hele
dagen på arbejdet? Gad vide, om det er på tide at komme i gang med motionen og den sunde kost.
Det kræver ikke, at man skal kunne løbe et maraton for at være sund, tværtimod kræver det kun 30
minutters aktivitet for at gøre en stor positiv forskel for dit helbred.
Vi er som mennesker ofre for den tid og det samfund vi lever i, og når det kommer til mad, skal vi
måske til at passe mere på end nogensinde pga. den globale fedmeepidemi. Hold øje med, hvad der
ryger ned af fastfood, slik og søde sager. Så er du selv med til at bestemme, om lige netop du skal
være den heldige vinder af diabetes!
Det handler ikke om at afstå fra at nyde det, vi putter i munden. Det handler derimod om at vælge
med omhu, præcis som man skal med alle andre ting. Vi er nødt til at passe på vores egen og vores
børns sundhed.
Kostrådet har altid lydt: ”spar på sukkeret”, men hvorfor skal man egentlig spare på det?
Sodavand og indholdsstoffernes påvirkning af kroppen:
Sodavand er en læskedrik, som ikke indeholder alkohol. Der er forskellige syrer i sodavand, blandt
andet kulsyre der giver den karakteristiske brus. Sodavand er på normalvis sødet med sukker, for at
dække over den sure smag fra syren. Light-sodavand benytter sig dog af kunstige sødemidler i
stedet. Der kan i sodavand være tilsat mange forskellige smagsstoffer, så man opnår den ønskede
variant sodavand.
Den sodavand, vi har udvalgt til vores forsøg: ”Sukkerindholdet i sodavand”, er Coca Cola.
Ifølge artiklen http://www.alun.dk/slank/sodavand-foejer-til-din-vaegt.html kan en enkelt dåse
sodavand om dagen føre til en vægtforøgelse på 7 kg, på bare et år. Sodavand feder, fordi det
indeholder store mængder af sukker og kalorier, som ikke påvirker mæthedsfølelsen. Ifølge artiklen
er sodavand selve definitionen på ”tomme” kalorier.
5
Flere mæthedsstudier viser, at folk ikke kompenserer for de ”tomme” kalorier, ved at spise mindre.
Konsekvensen af det er selvfølgelig, at man tager på i vægt pga. det øgede kalorieindtag. Når man
drikker sodavand, kan det høje sukkerindhold give høje blodsukkerudsving, der på langt sigt kan
forårsage diabetes. Som det ses i forsøget ”Glykæmisk indeks”, påvirkes blodsukkeret af cola med
et stort udsving. Se evt. bilag med journalen: ”Glykæmisk indeks”. Journalen indeholder en
beskrivelse af det glykæmiske indeks, og grafer som beskriver hvordan blodsukkerudsvinget ser ud
ved indtagelse af cola sammenlignet med et indtag af almindelig glukose.
Til regulering af blodsukkeret spiller bugspytkirtlen og leveren er særlig vigtig rolle. Bugspytkirtlen
er en kirtel, der har overvejende to funktioner i kroppen. 99% af kirtlen producerer
fordøjelsesenzymer og pancreassaft, der er i samarbejde med leveren nedbryder fedtstoffer,
sukkerstoffer og proteiner fra mavesækken. Den sidste procent af kirtlen er hormonproducerende,
og producerer blandt andet insulin og glukagon.
Insulin er det hormon, der øger sukkeroptaget i cellerne. Det fungerer som en lille nøgle, der låser
op for cellen, så den kan udnytte glukosen. Insulin hæmmer på den anden side frigivelsen af sukker
fra allerede eksisterende depoter i leveren. Insulin trækker altså glukose ud af blodbanen og ind i
vævene, og det medfører at blodsukkeret falder.
Modsætningen til insulin, det andet af de to blodsukkerregulerende hormoner i bugspytkirtlen, er
glucagon. Fra insulinen er der blevet lagret sukker i leveren og ved at stimulere leveren, frigives
sukkeret igen. Samtidig stimulerer glucagon også frigivelse af insulin, så sukkeret kan optages af
andre celler igen.
Leveren er ekstrem vigtig for reguleringen af blodsukkerkoncentrationen. Hvis der tilføres mere
glukose til leveren og for den sags skyld også muskelcellerne, end der er behov for, kan glukosen
omdannes til glykogen, de førnævnte energidepoter. Glykogen er altså dyreorganismers ”depot” til
glukose. I muskelceller, opbevares glykogenet som en reserve af energi, som anvendes, når kroppen
ikke har fået brændstof i lang tid. Energien er altså til cellens eget brug, og kommer ikke ud for
muskelcellen. I leveren eksporteres energien ud af cellen til blodet efter hydrolysen til glukose (En
reaktion hvor et molekyle spaltes og H og OH fra H
2
O adderes til produkterne).
1
Fælles for diabetes type 1 og 2, er at blodsukkeret er forhøjet. Ved type 1 dannes intet eller næsten
intet insulin, denne type forekommer oftest hos børn og unge. Type 1, kræver daglig
insulinbehandling. Type 2 skyldes derimod at der ikke bliver dannet nok insulin, og eller insulinet
ikke virker på cellerne. Dvs. de celler, som skal optage sukkeret fra blodet, ikke kan komme til det.
1
Jens Bremer: Biokemi og molekylærbiologi s. 156
6
Type 2 behandles ved at øge insulinfølsomheden, og det sker ved livsstilsændringer, som vægttab
og fysisk aktivitet og eller medicin.
2
Kulhydraters opbygning:
Kulhydrater består næsten kun af de tre grundstoffer C, H og O, forholdet mellem grundstofferne
kan variere, men ikke specielt meget. Den generelle formel for kulhydrater(monosaccharider) er
(CH
2
O)
n
. Den generelle formel, er dog ikke alene med til at bestemme, om et stof er et kulhydrat
alle saccharider indeholder desuden, det man kalder asymmetriske C-atomer og de betegnes
henholdsvis som D og L. D er et spejlbillede af L og omvendt.
I forsøget: ”Sukkerindhold i sodavand”, indgår der 3 forskellige kulhydrater: Glukose og fruktose
som fremkommer af det tredje kulhydrat saccharose. Se evt. under overskriften: ”forsøgsteori:
sukkerindhold i sodavand”
Glukose (C
6
H
12
O
6
), er et kulhydrat, der har stor betydning i alle organismers stofskifte. Ved at se
på opbygningen af glukose, kan man belyse mange karakteristiske forhold ved andre kulhydrater.
Kulhydrater indeholder mindst 3 C-atomer. Nedenfor er et skema over navngivningen efter antal
C-atomer.
Antal C-atomer:
3
Triose
4
Tetrose
5
Pentose
6
Hexose
7
Heptose
Kulhydrater kan også indgå i forbindelser med andre molekyler. I DNA og RNA finder man f.eks.
rigtig mange pentoser så som deoxyribose. Mange vigtige proteiner indeholder også kulhydrater,
disse er kaldet glykoproteiner. Til kulhydraterne henregnes også stoffer, der til dels ligner et
kulhydrat i opbygning, men hvor der eksempelvis kan være en eller flere OH grupper skiftet ud
med nitrogen.
Monosaccharider:
2
http://www.sst.dk/publ/Publ2004/type_2_diabetes.pdf
7
Indeholder 3-7 C-atomer, hvoraf hexoser, som indeholder 6 C-atomer har den største betydning.
Hexoser består af to grupper, nemlig aldohexoser og ketohexoser. Kendetegnene for de to grupper
er henholdsvis, at aldohexoserne indeholder en aldyhydgruppe og ketohexoserne indeholer en
keton gruppe.
Monosaccharider kan både findes på ringform og som lineær. Ringen dannes altid mellem O-
atomet i en alkoholgruppe, der sidder på det C-atom, der har næsthøjest nummer og mellem det C-
atom, hvorpå det dobbeltbundne O-atom sidder.
Disaccharider:
Er sammensat af to monosaccharider under fraspaltning af vand. I forsøget har vi beskæftiget os
med disaccharidet saccharose, som man blandt andet kan finde i cola. Andre kendte disaccharider
er laktose og maltose. Saccharose er helt almindelig rørsukker, som også er det man finder i
husholdningen. Saccharose har bruttoformlen: C
12
H
22
O
11
Nedbrydelse af kulhydrater herunder kulhydratstofskiftet:
Kulhydrater går ikke bare direkte gennem kroppen, men går ad forskellige mellemtrin. Vi starter
ved begyndelsen, nemlig når kosten indtages, og fordøjelsen af dem går i gang. Dette kaldes
kulhydratstofskiftet:
Der er kulhydrater i næsten alt hvad vi indtager, og de kulhydrater, der oftest dukker op i kosten er
poly- og disaccharider og fruktose. Når de tager deres tur gennem mavetarmsystemet reduceres de
til monosaccharider så som glukose, og herefter optages de i blodet og sendes ud til kroppens celler,
som udnytter dem ved respiration til at danne energi:
C
6
H
12
O
6
+ 6O
2
→ 6CO
2
+ 6H
2
O + ATP
Respirationsprocessens 4 mellemstadier, vil dog ikke blive gennemgået i denne opgave.
Kulhydratfordøjelsen starter som sagt, når vi indtager maden, altså allerede når vi putter det ind i
munden. Her vil enzymer i spyttet, kaldet amylase, gå i gang med at spalte stivelsen. Stivelse
indeholder to typer af molekyler, som begge er sammensat af glukosemolekyler. Vi lader ikke
maden ligge i munden i lang tid, så det er begrænset hvor meget stivelse, der kan nå at blive spaltet.
Føden føres nu ned i maven ved hjælp fra de peristaltiske bevægelser (små muskler, som trækkes
sammen og presser maden nedad), der blandt andet fungerer rundt om vores spiserør. Amylase er
ikke aktivt nede i maven pga. den lave pH, og nedbrydningen af stivelse går derfor imidlertid i stå.
8
Først når maden er ført ned i tolvfingertarmen begynder amylasen at nedbryde stivelsen igen.
Amylasen frigives fra bugspytkirtlen. Saccharider indeholder, det der kaldes glykosidbindinger.
Glykosidbindinger er en etherbinding (-R-O-R-) mellem to sukkere, der er dannet ved
sammenkædning af to OH-grupper under fraspaltning af vand (kondensationsreaktion). Glukose
kan findes på to former, en lineærform og en ringform, hvor ringformen dannes ud fra den lineære:
Figur 1: Lineær glukose
3
Figur 2: Ringform glukose
4
Hvis glukose findes på ringform er det kaldet: glucopyranose. Dannelsen af ringen, sker ved at C-
atom 1 og O-atomet ved C-atom 5 danner en binding. Ved sammensætningen af ringen vil OH-
gruppen på C-atom 1 enten vende nedad eller opad. Hvis den er placeret nedad kaldes den for -
glucopyranose og hvis den er placeret opad kaldes den - glucopyranose (kan findes i cellulose).
Figur 3
5
Figur 4
6
3
http://en.wikipedia.org/wiki/File:DGlucose_Fischer.svg
4
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Glucose_structure.svg
5
Isis B s. 127
9
Amylase kan kun spalte α-glycopyranoser og - glucopyranoser vil da passere fordøjelsessystemet
uden nedbrydning. (Det er derfor mennesker ikke kan leve af græs og andre celluloseholdige
afgrøder). I forbindelse med det udførte forsøg, nedbrydes disaccharidet saccharose til glukose og
fruktose, ved hjælp af enzymet saccharase. Nedenfor ses en oversigt over spaltningen af
kulhydrater:
Når monosacchariderne er blevet dannet, optages de i tarmens kapillærnet og føres med blodet
gennem portåren til leveren, hvor glykogensyntesen foregår. Når denne proces har været i gang,
stiger blodsukkeret naturligvis. I journalen: ”Glykæmisk indeks”, ses grafer over hvordan
blodsukkeret påvirkes af cola (saccharose). Det kan være farligt at have et højt blodsukker med
store udsvingninger. I perspektiveringen belyses forskellige konsekvenser af forhøjet blodsukker.
Forsøgsteori: ”Sukkerindhold i sodavand”:
Glukose er en aldohexose og Fruktose er en ketohexose. Fruktose er også kaldet frugtsukker, og
indgår i mange forskellige sammenhænge med blandt andet glukose. Ketohexoser, kan på samme
måde som aldehexoser være på ringform og som lineær. Både 5- og 6-atomige. Ringformen er klart
dominerende.
Kulstofkæden springes, når fruktose oxideres.
6
Isis B s. 127
10
Reaktionen kommer princippet derfor til at se således ud, hvis man tager udgangspunkt i, at
fruktose opfører sig som et aldehyd i Fehlingsvæske:
C
12
H
22
O
11
→ 2”R-CHO”
I forsøget spaltes saccharose, som i foregående til glukose og fruktose. Svovlsyre benyttes som
katalysator. Formålet med forsøget, er at bestemme sukkerindholdet i en cola, og for at det lykkes,
skal vi bestemme indholdet af monosacchariderne, og det gøres ved en oxidation i Fehlingsvæske I
og II. Herfra, bestemmes den dannede Cu
2
O(s) mængde, altså det bundfald både glukose og
fruktose har dannet med Cu(II)-ionerne i den basiske væske.
RCHO + Cu
2+
→ RCOO
-
+ Cu
2
O (ikke afstemt) basisk opl.
Cu
2
O + Fe
3+
→ Cu
2+
+ Fe
2+
(ikke afstemt) sur opl.
Fe
2+
+ MnO
4
-
→ Fe
3+
+ Mn
2+
(ikke afstemt) sur opl.
I den sidste reaktion titreres der med KMnO
4
-
, for senere at beregne stofmængden af saccharose.
Udførelse af forsøget:
Se bilag: ”Forsøgsjournal: Sukkerindhold i sodavand”
Databehandling: ”Sukkerindhold i sodavand”:
Afstemning af reaktionsskemaerne kan ses i bilaget: ”Forsøgsjournal: Sukkerindhold i sodavand”
under emnet databehandling.
Afstemte reaktionsskemaer:
a) 5OH
-
+ RCHO + 2Cu
2+
→ RCOO
-
+ Cu
2
O + 3H
2
O ☺
b) 2H
+
+ Cu
2
O(s) + 2Fe
3+
→ H
2
O + 2Cu
2
+
+ 2Fe
2+
☺
c) 8H
+
+ MnO
4
-
+ 5Fe
2+
→ 4H
2
O
+
Mn
2+
+ 5Fe
3+
☺
11
Bestemmelse af forholdet mellem stofmængden af permanganat og saccharose ud fra de
afstemte reaktionsskemaer.
Mængden af Jern(Fe) forbrugt svarer til mængden af sakkarose i forholdet 1:4
Det sker pga. at 1 mol saccharose giver to mol ”carbonylgruppe” (dvs. 1 mol aldehyd og et mol
keton - glukosen og frukosen).
Et mol carbonyl reagerer med 2 mol Fe, fordi 1 mol carbonyl, danner 1 mol Cu
2
O, som igen
reagerer med 2 mol Fe. Dette giver forholdet 5:1 mellem stofmængden af jern og permanganat. Alt
dette fremgår af reaktionsligningerne.
Jern fungerer som en slags repræsentant for saccharosen, da vi inden opløsningen af bundfaldet,
havde en reaktion mellem saccharoses to ”aldehydgrupper” fruktose og glukose.
R-CHO R-CO-R
R-CO-R er en keton, men opfører sig som et aldehyd i Fehlingsvæske.
Forholdet mellem Fe
2+
og MnO4
-
er 5:1 vi regner nu nede fra og op og derfor ganges reaktion b
med 2,5, så Fe går ud med hinanden. Det samme gøres i reaktion c. I reaktionen med spaltning af
saccharose, ganges der med 1,25, så dette nu også giver 2,5 og går op.
Reaktion b:
2,5 (
2H
+
+ Cu
2
O(s) + 2Fe
2+
→ H
2
O + 2Cu
2
+
+ 2Fe
2+
)
Reaktion c:
2,5 (
5OH
-
+ RCHO + 2Cu
2+
→ RCOO
-
+ Cu
2
O + 3H
2
O)
Spaltning af saccharose:
12
1,25(
C
12
H
22
O
11
→ 2”R-CHO”)
Det ses nu at saccharose og permanganat reagerer i forholdet 1:1,25. Udgangspunktet for, at
reaktion a kan forløbe, er nemlig, at vi har de 2 aldehyd grupper.
Beregning af stofmængden for permanganat, tilsat ved ækvivalenspunktet og bestemmelse
her udfra stofmængden af saccharose i 1 mL sodavand.
Vi beregner n
MnO4
- med formlen n=C*V
Vi kender I forvejen:
V
MnO4
-: 15,0 mL. Omregnes til liter: 15,0/1000= 0,015 L
C
MnO4
-: 0,02 M
Stofmængden af permanganat beregnes:
n = C*V = 0,015 L * 0,02 M
n = 0.0003 mol
Stofmængden for permanganat = 0,0003 mol.
Stofmængden af jern (saccharose):
Som det ses i det sidste reaktionsskema, reagerer
MnO4- + Fe
3+
i forholdet 5:1.
Stofmængden for
MnO4-
ganges der for 5 og at få stofmængden af Fe.
(n
Fe3+
= 5*n
MnO4-
)
0,0003 mol*5 = 0.0015 mol.
Stofmængden af jern er = 0.0015 mol
Hvis man kigger tilbage til efterbehandlingsopgave 2, hvor forholdet mellem stofmængder af
permanganat og saccharose er redegjort, ses det, at forholdet er = 1:1.25
13
Derfor ganges stofmængden af MnO
4
-
nu med 1.25, og dermed har vi stofmængden af saccharose.
Stofmængden af saccharose beregnes med formlen n=C*V:
n=0.0003 mol*1.25
n = 0.000375 mol
Stofmængden af saccharose er i 1 mL sodavand = 0.000375 mol.
Beregning af saccharose indholdet i g pr. 100 mL sodavand.
Formlen m=M*n benyttes.
Vi kender i forvejen stofmængden af saccharose fra forrige opgave, og vi beregner M med
udgangspunkt i det periodiske system.
M
C12H22O11
:
C
=12,0107 * 12 = 144,128
H
=1,00794 * 22 = 22,1747
O
= 15,9994 * 11 = 175,993
144,128 + 22,1747 + 175,993 = 342,296 g/mol
Nu ganges n med M for at få massen af saccharosen:
0,000375 mol * 342,296 g/mol = 0,128361g.
0,128361g. * 100mL = 12,8361 g.
Vi finder altså sukkerindholdet i 100 mL sodavand til at være = 12,8g
Forsøgskonklusion:
Som det ses af vores beregninger, ligger de ikke så langt igen fra emballagens værdier. Vi var under
titreringen nødt til at notere forskellige værdier ned, da resultatet ikke var entydigt. Farven på
opløsningen skiftede først permanent ved 18,5 mL, men havde sit første omslag ved 15 mL. Vi
benyttede 15 mL som omslagspunkt i vores beregninger, da farven forblev i mere end 30 sekunder.
Hvis vi havde lavet vores beregninger bygget på 18,5 mL, havde vi fået en langt større afvigelse
end 20,8 %.
Man skal være opmærksom på, at der selvfølgelig altid kan være fejlkilder ved et forsøg. Den
procentvise afvigelse kan forklares med diverse fejlkilder så som:
- Der kunne måske være noget CO2 tilbage i colaen ved start. Colaen skulle måske have stået
og kogt i længere tid, så der var 100 % sikkerhed på, at alt CO
2
var væk.
14
- Bundfaldet blev ikke fanget af filteret. Under forsøget var vi nødt til at foretage endnu en
filtrering, da bundfaldet løb ned i kolben igen. Dette er selvfølgelig en fejlkilde.
- Sidder lidt rødt bundfald på filterpapiret. Hvis filterpapiret på den anden side, ikke bliver
skyllet grundigt nok, kan noget af bundfaldet sidde tilbage på det. For at få en nøjagtig
beregning behøves så meget af bundfaldet som muligt.
Forsøg: Glykæmisk indeks:
Formål og teori – se bilag: ”Journal: Glykæmisk indeks”
Resultater:
Min.
Start
0
15
30
45
60
75
90
Frederikke
5,4
4,4
6,6
6,1
5,1
3,5
5,2
5,8
Thit
4,9
5,4
5,6
5,8
6,4
4,8
4,9
5,1
• Enhed = mmol/L
GI værdier for cola og glukose:
I journalen fra 1g, blev der lavet skemaer og kurver over blodsukkerværdierne på forskelle
personer, ved indtagelse af forskellige sukkerarter.
Resultater der blev benyttet fra 1.g:
1z 2008
fødevare
Vægt (under kurven)
Andreas
Glukose
52,5g
0,067g
Søren
Cola
552,5ml
0,049g
Alle blodsukkerværdier indsættes i programmet/graftegneren Loggerpro, og der dannes en kurve
som integreres. Arealet under kurven beregnes hermed og GI værdien for den enkelte person findes:
GI = (areal under kurve for fødevaren/areal under kurve for glukose)*100
Andreas journalen fra 1.g, udgør sammenligningen med glukose.
GI værdier:
Alle de samlede GI værdier bestemmes og gennemsnittet findes, for at finde en nogenlunde generel
værdi:
Cola værdier: 66(søren 1g)+69(frederikke)+24(thit)/3
Gennemsnit = 53
15
Sammenlignet med glukose værdi:
53/123*100 = 43.0894
Uden thit = 66+69/2 = 54.878
- Thit fratages, fordi hendes GIværdi for cola, var meget lav, og giver en unødvendig unøjagtighed.
Middel GI værdi (56-69)
Sammenligning:
Colas GI værdi teoretisk = 68
Procentvis afvigelse:
68-54.878/68
* 100
= 19.2971 % afvigelse
Blodsukkeret er meget påvirkeligt når man drikker cola.
Se grafer, cola værdier og glukose værdi i journalen. (bilag: Glykæmisk indeks)
Man skal selvfølgelig tage hensyn til diverse fejlkilder, som der er i forbindelse med alle
skolelaboratorieforsøg:
1) Forsøget skal gentages mange gange for at give en generel værdi.
2) Blodsukkeret skal måles oftere end hvert kvarter og i længere tid, for at give en mere
sammenhængende kurve. Blodsukkeret kan sagtens nå at toppe og derefter dale på det
kvarter, det har til rådighed. Hvis man f.eks. observerer Frederikke Halls værdier, når
hendes blodsukker at falde drastisk selvom hun lige har drukket cola. Det kan skyldes at
hendes evne til at optage sukkeret er højt.
3) Alle personer har forskellig evne til at optage og forbruge sukker. Derfor vil det være
relevant ud udføre forsøget på en enkelt person op til flere gange.
4) Blodsukkeret på de forskellige personer, var forskellige fra start af, hvis forsøget skal være
optimalt, skal blodsukkerværdien ved start være den samme.
Cola værdien lå egentligt lavt, i forhold til hvad vi havde regnet med. Vi havde regnet med en værdi
på omkring 80, da den teoretiske værdi for glukose ligger på 100. Hvis man sammenligner vores
opnåede værdi (53) med glukoses teoretisk kommer det til at se således ud:
16
Procentvis afvigelse:
(100-53/100)*100
= 47%
Det er en rimelig stor afvigelse, og kan måske forklares ved fejlkilderne.
Perspektivering med henblik på tilsætning af sukker til forskellige
levnedsmidler og hvordan øget sukkerindtag kan påvirke sundheden:
Som det skrives i artikelen
7
, findes der to former for sukkersyge: Type 1 og Type 2, og at disse kan
være dødbringende, hvis de ikke behandles. Der ophobes syre i kroppen (ketoacidose), fordi
kropppen ikke kan komme af med dens affaldsstoffer.
Antallet af folk med diabetes type 2 stiger hele tiden. Typisk udsatte personer, er overvægtige, og
folk med fysisk nedsat aktivitet. Derfor er diabetes også kaldet en livsstilssygdom. Blodets indhold
af glukose stiger, og hvis kroppen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 (beskrevet
i artiklen og teoriafsnittet), eller har et stort insulinbehov, som kroppens produktion ikke selv kan
dække, som det ses ved type 2.
Det kan være svært at skulle leve et normalt ”sødt” liv efter diagnosen er stillet. Diabetes er en
ubuden gæst, som sniger sig ind, måske når man mindst venter det, og tager kontrol over ens
tilværelse. Heldigvis, kan man med lidt erfaring, lære at styre sin sukkersyge.
Det kræver en stor indsats at ændre sin livsstil. For mange mennesker, er det helt indprintet del af
deres hverdag, at man tager bilen i stedet for cyklen og elevatoren i stedet for trappen. Og samtidig
skal man jo også være opmærksom på, hvad det er man putter i munden. Sukker er altså ikke kun
det hvide drys vi drysser over vores cornflackes om morgenen. Der findes kulhydrater/sukker i
næsten alt hvad vi spiser. Der er tilsat sukker til mange levnedsmidler f.eks. i sodavand, slik og
kager, hvor det ikke ligefrem er synligt, at der er sukker i. Det er jo ikke fordi, vi med vilje hælder
poser med sukker ned over vores mad, men sukkeret er der, selvom det ikke lige er til at se.
Sukker kan f.eks. være opløst i drikkevarer, det såkaldte flydende sukker. Sodavand, juice og
saftevand indeholder opløst sukker. Faktisk indeholder det meste saftevand lige så meget sukker,
som der er i sodavand. Juice er sundere end sodavand, fordi juice har et naturligt indhold af sukker
(fruktose), og indeholder desuden vitaminer og mineraler.
Selv grøntsager skal man være opmærksom på. Der findes nemlig også sukker i nogle grøntsager og
frugter. Gulerødder, vindruer, jordbær, ja alle frugter der smager sødt, har et naturligt indhold af
7
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/diabetes-sukkersyge/generel-information-om-sukkersyge-
diabetes/sukkersyge-(diabetes-mellitus)/
17
sukker i sig. Det er sundt at spise grøntsager, pga. alle vitaminerne og mineralerne, selvom de
indeholder sukker, men måske skal man alligevel skænke sukkerindholdet en tanke, før man spiser
8 bananer på en dag, bare for at være ”sund”.
Men med en reference til indledningen, så er vi jo et produkt af det samfund, vi lever i. Er det
egentlig ikke lidt en fallit erklæring, at julemanden, som er alle børns forbillede og ideal, bærer
Coca Colas farver? Og for ikke at tale om, når kendte reklamerer for slik og søde sager på
landsdækkende TV? Britney, Pink og Beyoncé for pepsi ect.?
Men hvad kunne alternativet til sodavand være? Man har jo allerede fundet ud af, at fremstille
sukkerfri sodavand, der smager nogenlunde, men hvilket betydning ville det have, hvis alt
sukkerholdigt sodavand blev forbudt og erstattet med sukkerfrit? Sodavand, som indeholder
kunstige sødemidler i stedet for sukker, kan faktisk være et fint alternativ. Selvfølgelig skal det
understreges at det ikke er sundt, fordi en klar faktor, nemlig syreindholdet (den lave pH-værdi) er
med til at ødelægge emaljen på tænderne.
Det kunstige sødemiddel Aspartam, er blevet mistænkt for at give en øget appetit, så man kunne
risikere at spise mere, dette er selvfølgelig ikke specielt hensigtsmæssigt, når man fokuserer på at
stoppe den globale fedmeepidemi.
Men kroppen har brug for sukker for at fungere! F.eks. er hjernens energikilde glukose. Hjernen
bruger glukose som brændstof, præcis lige som kroppen gør. Hjernen fungerer optimalt, hvis
blodsukkeret er stabilt, og ikke svinger hele tiden, f.eks. som ved indtagelse af cola. Hjernen har
brug for en jævn tilførsel af glukose, som langsomt hæver blodsukkeret/det er svært at nedbryde.
Det handler altså om at finde den gyldne middelvej i kosten. Undlad de hurtige kulhydrater
(sodavand, pasta, hvidt brød osv.), og sats på et stabilt blodsukkerniveau, som styrker din
hukommelse, koncentrationsevne, indlæring og humør.
Kroppe reagerer forskelligt ved indtagelse af sukker. I det glykæmiske indeks vi udførte som
forsøg, ses det, at Frederikke Halls krops, er god til at optage sukkeret hurtigt, og det gør hende
måske mere stabil, når det handler om at indtage store mængder af sukker på en gang. Alle
mennesker er ikke lige gode til at optage og udnytte sukker (stofskiftet), og derfor ses eksempler på
fedme og sukkersyge i dag.
Konklusion:
18
For at samle op på indledningen, kan det nu konkluderes, at ja vi skal spare på sukkeret, og det skal
vi fordi et for stort indtag har en voldsom, og for de uheldige, en langvarig konsekvens for kroppen.
Denne påstand underbygges af forsøgene: ”Sukkerindhold i sodavand” og ”Glykæmisk indeks” der
er lavet i forbindelse med denne opgave.
Litteraturliste:
Figurer:
Figur 1: http://en.wikipedia.org/wiki/File:DGlucose_Fischer.svg
Figur 2: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Glucose_structure.svg
Figur 3: http://en.wikipedia.org/wiki/File:DGlucose_Fischer.svg
Figur 4: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Glucose_structure.svg
Internetkilder:
Kilde 1: http://www.alun.dk/slank/sodavand-foejer-til-din-vaegt.html - artikel brugt til redegørelse
for sodavands påvirkning af kroppen.
Kilde 2: http://www.sst.dk/publ/Publ2004/type_2_diabetes.pdf
Kilde 3: http://www.falckmagasinet.dk/giv_dine_taender_et_laengere_liv Artikel anvendt i
perspektiveringen
Litteratur:
Bremer, Jensen: Biokemi og molekylærbiologi 2. udgave 2002
Bruun, Kim og Jensen, Hans Birger: Isis Kemi B 2005
19
Bilag 1:
Journal: Sukkerindhold i sodavand
Bestemmelse af sukkerindholdet i sodavand
Journal
Problemformulering
Hvor stort er indholdet af sukker i en udvalgt sodavand?
20
Fremgangsmåde:
DEL A:
1) 1,00 mL afbruset sodavand afmåles med en pipette og overføres til en 250 mL konisk kolbe.
2) Prøven fortyndes, så der er ca. 40 mL og der tilsættes 5 mL 2 M CH
3
COOH.
3) Prøven koges i mindst 5 minutter.
4) Når kolben er kølet lidt ned, neutraliseres prøven med 2 M NH
3.
PH afmåles og noteres ned.
5) Til prøven tilsættes 10 mL Fehling I og 10 mL Fehling II. Prøven koges igen i 5 minutter.
6) Når kolben er kølet lidt ned, sugefiltreres prøven på glasfilter 4 og bundfaldet skylles
grundigt med deminiraliseret vand. Pas på med at skylle for kraftigt, da noget af bundfaldet
kan risikere at ende i kolben igen!
7) 1-2 g ammoniumjern(III)sulfat afvejes og overføres til en 100 mL konisk kolbe og 20 mL
katalysator (1 M svovlsyre) tilsættes.
8) Opslemningen opvarmes til kogning.
21
9) Mens opslemningen opvarmes placeres glasfiltertragten med bundfaldet af Cu
2
O over den
rene 250 mL sugekolbe indeholdende en magnet.
10) Den kogende opslemning af ammoniumjern(III)sulfat hældes over bundfaldet i
glasfiltertragten. Bundfaldet vil nu gå i opløsning.
11) Opløsningen suges ned i kolben ved hjælp af vandstrålepumpen og filteret skyldes flere
gange med deminiraliseret vand.
Forsøgsopstilling:
DEL B:
1) Buretten opstilles og klargøres fyldt op med 0,020 M KMnO
4
-
opløsning. Husk at nulstille
buretten og vær opmærksom på luftbobler.
2) Sugekolben med filtratet placeres på en magnetomrører og opløsningen titreres indtil
ækvivalenspunktet er nået (farveomslag til rød/brunlig) Titreringsresultatet noteres.
Forsøgsopstilling:
Burette indeholdende KMnO
4
-
22
Observationer, noter og resultater ved forsøget:
Vand, 5 mL CH3COOH + 1 mL cola:
Ph: 4,5 - sur
Vand, 6 mL CH3COOH + 1 mL cola + 30 mL NH3:
pH: 7 - neutral
1,26 g ammonumjern(iii)sulfat, NH4Fe(SO4)2
bundfaldet bliver opløst når den gule brænding hældes i .
15 mL skrift fra klar til lyserød
18,1 mL brun
18,5 mL mørkerød
pH start
pH slut
NH3 (mL)
CH2COOH
(ml)
KMnO4 (mL)
Gruppe 1
(Thit,
Frederikkex2,
Line)
4,5
7
30
6
15
Gruppe 2
(theis, Line,
Heike, Søren)
3
7
29
7
37
Gruppe 3
(thomas,
Casper,
Jacob)
4,5
7
6,5
5,5
28,1
23
Efterbehandling
1. Afstem reaktionsskemaerne:
Reaktionen er en basisk opløsning da den indeholder Fehlingsvæske I og II:
Fehling I er en opløsning af kobber(II)sulfat i vand.
Fehling II er en basisk opløsning indeholdende kaliumnatriumtartrat (KNaC4H4O6).
Fehlings prøve giver positiv reaktion for aldehyder, idet disse oxideres samtidig med, at Cu
2+
reduceres til Cu
+
, som herefter fælder ud som et rødt bundfald af Cu
2
O.
Oxidationstal:
RCHO = 1 (da det er en aldehydgruppe)
Cu
2+
= 2
→
RCOO
-
= 3 ved ligning: (x+2(-2)=-1)
Cu
2
O = 1 ved ligning (2x+(-2)=0)
Forskel i oxidationstal:
C stiger 2 =
Cu falder 1 = 2
De reagerer altså i forholdet 1:2
RCHO + 2Cu
2+
→ RCOO
-
+ Cu
2
O
Ladninger:
VS: 4
HS: -1
5OH
-
+ RCHO + 2Cu
2+
→ RCOO
-
+ Cu
2
O
O og H:
VS: O = 6 H = 6
24
HS: O = 3 H = 0
5OH
-
+ RCHO + 2Cu
2+
→ RCOO
-
+ Cu
2
O + 3H
2
O ☺
Er en sur opløsning, da der er benyttet svovlsyre som katalysator og da der er tilsat 1-2 g
ammoniumjern(III)sulfat, (NH
4
Fe(SO
4
)
2
)
Oxidationstal:
Cu
2
O = 1 ved ligning (2x+(-2)=0)
Fe
3+
= 3
→
Cu
2+
= 2
Fe
2+
= 2
Forskel i oxidationstal:
Cu stiger 1 = 1
Fe falder 1 = 1
De reagerer altså i forholdet 1:1
Ladninger:
VS: 6
HS: 8
2H
+
+ Cu
2
O(s) + 2Fe
2+
→ 2Cu
2+
+ 2Fe
2+
O og H:
VS: O = 1 H = 2
HS: O = 0 H = 0
25
2H
+
+ Cu
2
O(s) + 2Fe
2+
→ H
2
O + 2Cu
2
+
+ 2Fe
2+
☺
=======================================================
Er en sur opløsning da svovl stadig er en del af kemikalierne.
Oxidationstal:
Fe
2+
= 2
Mn = 7 ved ligning (x+4(-2)=-1)
→
Fe
3+
= 3
Mn = 2
Forskel i oxidationstal:
Fe stiger 1 = 5
Mn falder 5 = 1
De reagerer altså i forholdet 1:5
Ladninger:
VS: 9
HS: 17
8H
+
+ MnO
4
-
+ 5Fe
2+
→ Mn
2+
+ 5Fe
3+
O og H:
VS: O = 4 H = 8
HS: O = 0 H = 0
8H
+
+ MnO
4
-
+ 5Fe
2+
→ 4H
2
O
+
Mn
2+
+ 5Fe
3+
☺
26
=======================================================
2. Bestem forholdet mellem stofmængden af permanganat og saccharose ud fra de
afstemte reaktionsskemaer.
Afstemte reaktionsskemaer:
a) 5OH
-
+ RCHO + 2Cu
2+
→ RCOO
-
+ Cu
2
O + 3H
2
O ☺
b) 2H
+
+ Cu
2
O(s) + 2Fe
3+
→ H
2
O + 2Cu
2
+
+ 2Fe
2+
☺
c) 8H
+
+ MnO
4
-
+ 5Fe
2+
→ 4H
2
O
+
Mn
2+
+ 5Fe
3+
☺
Mængden af Jern(Fe) forbrugt svarer til mængden af sakkarose i forholdet 1:4
Det sker pga. at 1 mol saccharose giver to mol ”carbonylgruppe” (dvs. 1 mol aldehyd og et mol
keton - glukosen og frukosen).
Et mol carbonyl reagerer med 2 mol Fe, fordi 1 mol carbonyl, danner 1 mol Cu
2
O, som igen
reagerer med 2 mol Fe. Dette giver forholdet 5:1 mellem stofmængden af jern og permanganat. Alt
dette fremgår af reaktionsligningerne.
Jern fungerer som en slags repræsentant for saccharosen, da vi inden opløsningen af bundfaldet,
havde en reaktion mellem saccharoses to ”aldehydgrupper” fruktose og glukose.
R-CHO R-CO-R
R-CO-R er en keton, men opfører sig som et aldehyd i Fehlingsvæske.
Glukose er en aldohexose, hvilket vil sige at det indeholder seks kulstofatomer og en
aldehydgruppe, som kommer til udtryk når ringen åbnes (ligevægt i vand). Fruktose er en
ketohexose, hvilket vil sige at det indeholder seks kulstofatomer og en keton gruppe, som kommer
til udtryk når ringen åbnes (ligevægt i vand). (Isis B s. 129)
27
Derfor springes kulstofkæden altså, når fruktose oxideres.
Reaktionen kommer princippet derfor til at se således ud:
C
12
H
22
O
11
→ 2”R-CHO”
Forholdet mellem Fe
2+
og MnO4
-
er 5:1 vi regner nu nede fra og op og derfor ganges reaktion b
med 2,5, så Fe går ud med hinanden. Det samme gøres i reaktion c. I reaktionen med spaltning af
saccharose, ganges der med 1,25, så dette nu også giver 2,5 og går op.
Reaktion b:
2,5 (
2H
+
+ Cu
2
O(s) + 2Fe
2+
→ H
2
O + 2Cu
2
+
+ 2Fe
2+
)
Reaktion c:
2,5 (
5OH
-
+ RCHO + 2Cu
2+
→ RCOO
-
+ Cu
2
O + 3H
2
O)
Spaltning af saccharose:
1,25(
C
12
H
22
O
11
→ 2”R-CHO”)
Det ses nu at saccharose og permanganat reagerer i forholdet 1:1,25. Udgangspunktet for, at
reaktion a kan forløbe, er nemlig, at vi har de 2 aldehyd grupper.
28
3. Beregn stofmængden af permanganat, tilsat ved ækvivalenspunktet og bestem her udfra
stofmængden af saccharose i 1 mL sodavand.
Vi beregner n
MnO4
- med formlen n=C*V
Vi kender I forvejen:
V
MnO4
-: 15,0 mL. Omregnes til liter: 15,0/1000= 0,015 L
C
MnO4
-: 0,02 M
Stofmængden af permanganat beregnes:
n = C*V = 0,015 L * 0,02 M
n = 0.0003 mol
Stofmængden for permanganat = 0,0003 mol.
Stofmængden af jern (saccharose):
Som det ses i det sidste reaktionsskema, reagerer
MnO4- + Fe
3+
i forholdet 5:1.
Stofmængden for
MnO4-
ganges der for 5 og at få stofmængden af Fe.
(n
Fe3+
= 5*n
MnO4-
)
0,0003 mol*5 = 0.0015 mol.
Stofmængden af jern er = 0.0015 mol
Hvis man kigger tilbage til efterbehandlingsopgave 2, hvor forholdet mellem stofmængder af
permanganat og saccharose er redegjort, ses det, at forholdet er = 1:1.25
Derfor ganges stofmængden af MnO
4
-
nu med 1.25, og dermed har vi stofmængden af saccharose.
Stofmængden af saccharose beregnes med formlen n=C*V:
29
n=0.0003 mol*1.25
n = 0.000375 mol
Stofmængden af saccharose er i 1 mL sodavand = 0.000375 mol.
4. Beregn indholdet af saccharose i g pr. 100 mL sodavand.
Formlen m=M*n benyttes.
Vi kender i forvejen stofmængden af saccharose fra forrige opgave, og vi beregner M med
udgangspunkt i det periodiske system.
M
C12H22O11
:
C
=12,0107 * 12 = 144,128
H
=1,00794 * 22 = 22,1747
O
= 15,9994 * 11 = 175,993
144,128 + 22,1747 + 175,993 = 342,296 g/mol
Nu ganges n med M for at få massen af saccharosen:
0,000375 mol * 342,296 g/mol = 0,128361g.
0,128361g. * 100mL = 12,8361 g.
Vi finder altså sukkerindholdet i 100 mL sodavand til at være = 12,8g
5. Sammenlign med angivelsen på sodavanden.
På sodavandens emballage aflæses det, at sukkerindholdet pr. 100 mL er = 10,6 gram. Det kan
sammelignes med vores forsøg som gav = 12,8g.
Antal gram til forskel:
12,8g-10,6g=2.2g
Den procentvise forskel beregnes:
(Tabelværdi-beregnetværdi)/tabelværdi
30
* 100
=>
(10.6-12.8)/10.6
*100
= -20.7547%
Man skal være opmærksom på, at der selvfølgelig altid kan være fejlkilder ved et forsøg. Den
procentvise afvigelse kan forklares med diverse fejlkilder så som:
- Der kunne måske være noget CO2 tilbage i colaen ved start
- Bundfaldet blev ikke fanget af filteret
- Sidder lidt rødt bundfald på filterpapiret
Bilag 2:
Journal: Glykæmisk indeks
Glykæmisk indeks journal
Formål:
I dette forsøg bestemmes GI for en række udvalgte fødevarer. Det glykæmiske indeks (GI) er et
udtryk for hvor hurtig en blodsukkerstigning et bestemt måltid giver sammenlignet med ren
glukose. Vores kost bør helst indeholde fødevarer som giver en forholdsvis lav GI-værdi, da det
giver en mere jævn blodsukkertilførsel og dermed en bedre appetitregulering. Det har betydning i
forhold til at undgå overvægt og forebygge sukkersyge, se side 34 i Biologi til tiden.
Fremgangsmåde:
Forsøgspersonerne faster fra kl. 22 aftenen før forsøget indtil kl. 9 næste morgen, hvor den første
blodprøve udtages. Efter den første blodprøve er blevet udtaget, drikkes det afmålte/beregnede antal
mL cola. Forsøgspersonens blodsukker (mmol glukose / L blod) måles hvert kvarter de næste to
timer. Alle observationer og blodsukker værdier noteres ned i skemaer.
I alt skal forsøgspersonen indtage 0,75 gram kulhydrat pr. kilo han eller hun vejer.
NB! Det er vigtigt under forsøget at overholde laboratorieregler for arbejde med blod. Det vil sige
31
forsøgspersonen skal stikke sig selv, rør ikke andres blod og indsaml med det samme brugte
lancetter og andet 'blod-affald' i en beholder.
Fremgangsmåden er inspireret af journalen fra 1.g ”blodsukker og glykæmisk indeks”:
http://www.biologitiltiden.dk/kapitel/9/
For at bestemme hvor mange mL sodavand vores forsøgspersoner Thit og Frederikke hver især
skulle indtage stilles følgende beregning:
Glukose (100 gram giver 1700 kJ fra kulhydrat og 1700 kJ i alt)
Sodavand (100 mL cola giver 180 kJ fra kulhydrat og 180 kJ i alt)
• Frederikke: 61,5 g = 1045,5 kj → 580 mL Cola.
• Thit: 39,0 g = 663 kj → 368 mL Cola.
• 180 kJ / 100 mL
Resultater:
Min.
Start
0
15
30
45
60
75
90
Frederikke
5,4
4,4
6,6
6,1
5,1
3,5
5,2
5,8
Thit
4,9
5,4
5,6
5,8
6,4
4,8
4,9
5,1
• Enhed = mmol/L
GI værdier for cola og glukose:
I journalen fra 1g, blev der lavet skemaer og kurver over blodsukkerværdierne på forskelle
personer, ved indtagelse af forskellige sukkerarter.
Resultater der blev benyttet fra 1.g:
1z 2008
fødevare
Vægt (under kurven)
Andreas
Glukose
52,5g
0,067g
Søren
Cola
552,5ml
0,049g
32
Alle blodsukkerværdier indsættes i programmet/graftegneren Loggerpro, og der dannes en kurve
som integreres. Arealet under kurven bestemmes hermed og GI værdien for den enkelte person
findes:
GI = (areal under kurve for fødevaren/areal under kurve for glukose)*100
Andreas fra journalen fra 1.g, udgør sammenligningen med glukose.
GI værdier:
Alle de samlede GI værdier bestemmes og gennemsnittet findes, for at finde en nogenlunde generel
værdi:
Cola værdier: 66(søren 1g)+69(frederikke)+24(thit)/3
Gennemsnit = 53
Sammenlignet med glukose værdi:
53/123*100 = 43.0894
Uden thit = 66+69/2 = 54.878
- Thit fratages, fordi hendes GIværdi for cola, var meget lav, og giver en unødvendig unøjagtighed.
Middel GI værdi (56-69)
Sammenligning:
Colas GI værdi teoretisk = 68
Procentvis afvigelse:
68-54.878/68
* 100
= 19.2971 % afvigelse
http://www.formtop.dk/index.php/artikler/ernaering/korrekt-ernaering/376-det-glykemiske-
indeks.html
33
Blodsukkeret er meget påvirkeligt når man drikker cola.
Se grafer, cola værdier og glukose værdi:
Søren/Cola:
Frederikke Hall/Cola:
34
Thit/Cola:
Andreas/Glukose:
35
Man skal selvfølgelig tage hensyn til diverse fejlkilder, som der er i forbindelse med alle
skolelaboratorieforsøg:
5) Forsøget skal gentages mange gange for at give en generel værdi.
6) Blodsukkeret skal måles oftere end hvert kvarter og i længere tid, for at give en mere
sammenhængende kurve. Blodsukkeret kan sagtens nå at toppe og derefter dale på det
kvarter, det har til rådighed. Hvis man f.eks. observerer Frederikke Halls værdier, når
hendes blodsukker at falde drastisk selvom hun lige har drukket cola. Det kan skyldes at
hendes evne til at optage sukkeret er højt.
7) Alle personer har forskellig evne til at optage og forbruge sukker. Derfor vil det være
relevant ud udføre forsøget på en enkelt person op til flere gange.
8) Blodsukkeret på de forskellige personer, var forskellige fra start af, hvis forsøget skal være
optimalt, skal blodsukkerværdien ved start være den samme.
Cola værdien, lå egentligt lavt, i forhold til hvad vi havde regnet med. Vi havde regnet med en
værdi på omkring 80, da den teoretiske værdi for glukose ligger på 100. Hvis man sammenligner
vores opnåede værdi (53) med glukoses teoretisk kommer det til at se således ud:
Procentvis afvigelse:
(100-53/100)*100
36
= 47%
Det er en rimelig stor afvigelse, og kan måske forklares ved fejlkilderne.