1
SRO
Kriminalitet, faktisk og fiktiv, specielt i UK
2C
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
Indholdsfortegnelse
Indhold
Problemformulering .......................................................................................................................................... 3
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Hvem bliver kriminel? ........................................................................................................................................ 5
Biologiske teorier ........................................................................................................................................... 5
Psykologiske teorier....................................................................................................................................... 5
Sociologiske teorier ....................................................................................................................................... 6
Does the sun rise over Dagenham? ................................................................................................................... 7
Kriminalitet i Storbritannien .............................................................................................................................. 9
Konklusion ....................................................................................................................................................... 10
Resumé ............................................................................................................................................................ 11
Kilder: ............................................................................................................................................................... 12
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
Problemformulering
Fag: Samfundsfag og engelsk.
Emneområde: Kriminalitet, faktisk og fiktiv, især i Storbritannien
Opgaveformulering:
Med udgangspunkt i vedlagte materiale og links laves en detaljeret analyse af det givne eksemple. De
enkelte eksempler skal hver kobles til minimum to af samfundsfagspensummets teorier, samt relateres til
opdelingen på individ-, gruppe- og samfundsplan.
Diskuter:
a. Hvor anvendelige de sociologiske teorier er ved analysen af fiktionsteksten.
b. Hvad der kan gøres for at mindske kriminaliteten i England. Inddrag herunder eksempler fra det
vedlagte materiale og de opgivne links.
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
Indledning
Mennesket er et flokdyr og har altid levet i samfund. Selv da vores forfædre drog ud på mammutjagt
eksisterede normer og regler. Hvis man var mand i et paterikalsk samfund , tog man på jagt. Hvis man var
kvinde, passede man huset/hulen. Ikke omvendt. De tidlige samfund var meget afhængige af hvert individs
nøje defineret arbejdsopgaver for gruppen. Kvinderne skulle sikre stammens/børnenes overlevelse, imens
mændene skulle sikre føde/beskyttelse. Chancerne for overlevelse var ideelle hvis der var balance mellem
de 2 faktorer. På grund af de primitive forhold var livet farligt, uberegneligt og fysisk hårdt. Disse betingelse
”fødte” kriminalitet som vi kender den i dag.
Da fortidsmennesket stjal kød fra sin sambo og slog ham ihjel, brød han med datidens normer og regler. At
være en del af en gruppe uden at være en del af de regler, som gruppen har indbyrdes, er ikke muligt. Og
dermed kriminelt. At bryde med disse kræver en modreaktion fra den gruppe, flok eller samfund som det
kriminelle individ er en del af. Straffen kan variere alt efter hvilken gruppe individet tilhører og graden af
den kriminelle handling.
Kriminaliteten har været her siden vi første gang begyndte at tænke selvstændigt. Vores forfædre har
beskrevet, med hulemalerier og papyrus ruller, hvordan individer er blevet forkastet af deres samfund. Der
har altid været skelnet mellem rigtigt og forkert. Mellem lovligt og kriminelt. Alle religioner, som tidlig
adfærdsregulerende interaktions katalog skelner skarpt imellem rigtigt og forkert. Eksempelvis biblen der
beskriver hvorledes Kain slår sin bror, Abel, ihjel. Det religiøse aspekt lægger enorm vægt på de rette
handlinger indenfor en bestemt gruppe. Om det er kristendom, buddhisme eller Islam. Den enkelte
trosretning har også bud på konsekvensen af potentielle syndige eller kriminelle handlinger. De kan lede til
skærsilden, dårlig karma eller Allahs vrede.
I denne opgave vil jeg først forklare om de forskellige samfundsmæssige teorier indenfor kriminalitet.
Dernæst vil jeg benytte mig af disse teorier til at analysere nogle fiktive figurer. Jeg vil analysere på
individuelt plan, samt på gruppe og samfundsmæssigt plan. Jeg vil herefter forklare om kriminalitet i
Storbritannien og om hvorledes det stoppes, forebygges og straffes. Til sidst i min opgave vil jeg lave et
resume på Engelsk og afslutte med en konklusion.
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
Hvem bliver kriminel?
Biologiske teorier
Kriminologien blev grundlagt i 18-hundrede tallet og blev tilknyttet andre videnskabelige discipliner så som
jura og lægevidenskab. Den første forskning i det kriminelle individ blev fortaget med en biologisk
tankegang. Man mente at de kriminelle kunne kendes på særlige kendetegn som vigende pande og små
øjne. Særlig prøvede den italienske læge, Cesare Lombroso, at optegne forskellige typer forbrydere og
deres kropslige karaktertræk. Lombroso var stærkt inspireret af Charles Darwin og hans evolutionslærer.
I dag er teorien om en biologisk kriminel arv afvist, men dengang troede man at Lombroso var inde på
noget af det rigtige. Helt op i 19-hundrede tallet blev kriminelle handlinger kædet sammen med race,
opbygning og udseende. Læger i Nazi tyskland genoptog Lombrosos studier og rettede fokus mod
forskellige racer som man mente var kriminelle af natur. Disse racer blev forhindret i at forplante sig,
således at samfundet ville blive afkriminaliseret på længere sigt. Visse forskere har også senere ment at der
er en vis forbindelse mellem en stor firkantet krop og kriminelle handlinger. Dog har den biologiske teori, i
moderne forskning, meget få tilhængere.
Psykologiske teorier
Disse teorier er baserede på individets psyke og dets personlighed. Teorierne blev indenfor kriminologien
beskrevet af Sigmund Freud. Freunds teori går på at psyken er inddelt i 3 forskellige grupper:
- Over jeg’et
- Jeg’et
- ID’et
Over jeg’et er det sted hvor samvittigheden og individets etiske overbevisning befinder sig. Over jeg’et
ændre sig med opvæksten og det er her de samfundsmæssige og individuelle normer er lagret. Jeg’et
dannes tidligt i barndommen og er individets personlighed. Det er i jeg’et at individet skelner mellem sig
selv og omverdenen. Endelig er der ID’et som lægger gemt i ens underbevidsthed. Her styrers
driftsimpulserne og de dyriske lyster.
Freud mener at kriminalitet opstår hvis der, hos et individ, er underskud i mængden af over’jeg. Hvis
personligheden ikke har fået lov til at udvikle sig som den burde, kan driftsimpulserne gå ind og tager over.
Hvis individet er i besiddelse fx en svag viljestyrke eller en løs samvittighed, kan dette ofte forklares med et
underudviklet over jeg. I stedet styres individet af drifter og impulser, hvilket vil resultere i kriminalitet.
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
Sociologiske teorier
I disse teorier bliver der lagt større vægt på gruppen som individet tilhører. Her kikker man fundamentalt
på individets primærgrupper. Disse grupper er fx familien, vennerne og sportsklubben. Alle grupper hvor
medlemmet har følelsen af indre sammenhold. Følelsen af ”os mod dem”. I de forskellige grupper er der
forskellige normer og regler. Der er også forskellige forventninger til de sociale roller individet har. I
familien kan det være uacceptabelt at drikke sig voldsomt beruset til en børnefødselsdag og lægge an på et
nærtstående familiemedlem. Havde det derimod været en fødselsdagsfest for en pebersvend, var denne
vilde opførsel nærmest et krav. Et individs sociale rolle ændrer sig afhængig af hvilken gruppe individet
befinder sig i. Selv indenfor familien er opførslen differentieret. Eksempelvis overfor bedsteforældrene
kontra søskende.
Den engelske kriminolog Edwin H. Sutherland var en af de første til at rette blikket mod ”arv og miljø”
teorien. Han mente at det kriminelle individ blev kriminelt igennem de primærgrupper det færdedes i. Hvis
individet fik indlært dårlige normer kunne det betyde at individets syn på rigtigt og forkert blev skubbet i
den dårlige retning. Et eksempel kunne være at sønnen ser faderen hapse en is i kiosken, eller kammeraten
på en stjålet cykel. Denne teori var især populær i forklaringen af ungdoms kriminalitet.
Ungdomskriminalitet bliver tit set som et oprør eller en modstand til det samfund som den unge er en del
af. Men nogle mener at det er et overgangsritual til at blive voksen. Kriminologerne Bloch og Niederhoffer
blev berømte på deres teori omkring ungdomskriminalitet. Disse mente at det unge individ ville bevise over
for sig selv og for samfundet at det var klar til at blive et voksent individ. Ved at gøre ”voksen ting” som at
stjæle, køre bil og slås, forlades barndommen.
Meget af den kriminalitet der finder sted i vores samfund er økonomisk og materiel kriminalitet. Såsom
tyverier og skattesvindel. Robert Merton mener at samfundet i dag er bygget på individets søgen efter
lykke. Lykke i materielle goder og økonomiske fordele. De fleste mennesker vil med deres uddannelse og
kunnen, søge den lykke på lovlig vis. Et individ der er ansat i et firma vil arbejde sig op af lønstigen for at få
de bedst mulige kår. For at få råd til den røde Ferrari, som individet altid har drømt om, må det arbejde.
Men det er langt fra alle der gider eller kan arbejde sig til tops. Det individ der befinder sig længst nede i
samfundet, ser ingen mulighed for nogensinde at få den røde Ferrari. For dette individ er der kun mulighed
for at stjæle sig til bilen. Merton mener at mennesket ikke kun stjæler når det er sultent. Også når det vil
have samme sociale status som venner eller kollegaer. Det lavtstående individ springer således de ideelle
trin over.
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
Den mest udbredte og moderne teori er teorien om arv og miljø. Denne teori baserer sin overbevisning om
et individs kriminelle handlinger på individets baggrund. Arven er den sociale klasse man er født ind i. Fx
har man større tilbøjelighed til at blive kriminel, hvis lovovertrædelser er accepteret adfærd i forhold til at
tilegne sig basale fornødenheder, i forhold til en velstillet familie som opretholder en vis livsstil baseret på
almindelig lønindkomst. Miljøet er individets omgivelser og primær grupper, hvis påvirkning kan varierer
meget. Eksempelvis kan et velfungerende hjem sikre et godt basismiljø, hvorimod basismiljøet kan være
direkte skadeligt, hvis forholdet til jævnaldrende er dårligt.
Does the sun rise over Dagenham?
Dette bilag er en meget virkelighedsnær fiktions fortælling omkring en pigebande. Novellen løber over
nogle timer med enkelte flashbacks. I historien møder vi 5 forskellige piger der alle har det til fælles at være
en del af den lave sociale klasse. Historien finder sted i England, nærmere London. Steder som Soho, Oxford
street og Thames bliver blandt andet nævnt. Pigebanden består af Diz, Kiker, Tat, Joo og Pastie. Hver især
har de forskellige tragiske sociale baggrunde og individuelle relateret problemer.
Pigen Diz (Eller Desiree) er bandens leder. Hun er punkeragtig, med sin næsepiercing, læderbukser og korte
hår. Hun er tatoveret og har ar efter at have skåret i sig selv. Hun har desuden været udsat for pædofili.
Hendes far er død. Kiker er et år yngre og har en meget anden stil. Hun er lyshåret, anvender massiv make-
up og går udfordrende klædt. Hun har aldrig kendt sine forældre. Der er 3 andre piger som har lignende
baggrunde, men jeg har valgt at lægge vægt på disse 2, da de udgør de centrale profiler.
Alle pigerne er vokset op i samme kvarter. Pigebanden kalder sig ”The Dags”. De bærer våben og
eksperimenterer med stoffer. De ser op til de smukke heltinder, de ser i fjernsynet. De er fra den dårligst
stillede del af byen og tager til det rige kvarter for at få stimuleret tanken om en bedre fremtid. Deres
første kriminelle handlig opstår, da de ikke betaler for nogen billetter som de burde. Faktisk opskrider
pigerne nogle adfærdsmønstrer i det øjeblik de vælger at tage 2 knive med i byen. Pigerne laver lidt ballade
i nogle butikker, de larmer og er højtråbende. De begår butikstyveri alt imens de drømmer om en bedre
fremtid. Det bliver nærmest ukontrollabelt da de prøver at rulle en fremmed og Diz opdager at det er
hendes gamle voldtægtsmand.
Det er meget svært at forsøge sig med de biologiske teorier på disse 2 piger, da vi ikke får meget af vide om
deres kropsbygning, race eller størrelsen på deres kranium. Man kan derimod tale om deres psyke. Ifølge
den psykologiske model bliver individet kriminelt hvis dets personlighed er blevet forstyrret under
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
udviklingen i barndommen. Her kan man sige at begge piger passer godt ind. Både Diz og Kiker har haft
traumatiske oplevelser i deres opvækst. Diz er blevet udsat for pædofili mens Kirker har mistet både sin
mor og sin far. Specielt traumatisk fordi hendes mor gjorde selvmord.
Næste trin i udviklingen af et kriminelt individ, vil være at de normer som over jeg’et har fået indlært,
overhøres, til fordel for de impulser ID’et kommer med. Dette kan være handlinger der skader andre fysisk
eller økonomisk. De ”normale” individer ville ikke se overfald som løsning på økonomiske problemer. Men
fordi pigernes over jeg ikke er i besiddelse af de normer, som de ”normale” individer besidder, stjæler og
plyndrer de. Især pigen Diz har et lavt over jeg. Da hun genser sin voldtægtsmand, ser hun rødt og skær i
ham med en medbragt kniv.
Kiker er et år yngre end Diz. Hun vil læse A niveau fag og studere programmering for på den måde at tjene
penge. Det at hun har ambitioner og viljen til at følge hendes drømme, gør hende til en mønsterbryder.
Hendes forældre har med stor sandsynlig kun ringe uddannelse og er med stor sandsynlig
ufaglærte/arbejdsløse og hun er derfor et lysende punkt, i den ellers sørgelige samling piger. Hendes over
jeg er heller ikke så underudviklet som veninden Diz’s. Man kan gætte på, at hun blev forladt i så ung en
alder, at det kun er eftertiden der har været traumatisk.
Her passer teorien om ”arv og miljø” godt ind. Pigerne er de perfekte stereotyper til at analysere ved hjælp
af de sociologiske teorier. Pigebanden har lige som alle andre grupper, normer og regler. På et tidspunkt i
historien forlader 2 af pigerne (Tat og Joo) resten af gruppen. Her udtaler Pastie sig:
- ”Joo’s no Dag, she never does anything.”
Hun gives udtryk for at der er krav for at være en del af gruppen. Kravet om at man skal være voldelig og
rebelsk. Ligesom der er krav i gruppen er der også normer og regler. Det er fx okay at tage stoffer og man
skal helst kunne lide bandet GRRL. Hvert medlem skal overholde normerne for at blive accepteret af
gruppen. Hvis man i Joo’s tilfælde, ikke gør dette, kan det resultere i en udsmidning fra gruppen.
Dagsordnen og den tilladte adfærd sættes af gruppelederen. I bandernes tilfælde vil dette være den der får
mest respekt. Respekten kan medlemmet tjene ved at gøre noget for gruppen eller gøre noget som
gruppen finder respektabelt. I pigebanden kunne dette fx være at rulle en person med fare for sit eget
helbred. At træde skridtet over grænsen viser styrke og mod. Diz er lederen af gruppen og det er hende der
bestemmer had der skal ske og hvornår.
Pigerne i gruppen er, som før nævnt, af lav social klasse. De har ingen kostbare smykker eller moderigtigt
tøj. Det samfund de lever i, respekterer dem ikke og ser dem ikke som noget specielt. Kiker prøver at få
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
respekt ved at se godt ud, mens Diz prøver at få respekt ved sit rebelske look eller alternativ at ligge afstand
til sine omgivelser. Deres omgivelser respekterer dem ikke synderligt som individer. Men som medlem i
Dags er det en helt anden sag. The Dags er pigernes primære grupper. For nogle af pigernes vedkommende
er det nok deres eneste primærgruppe. Blandt veninderne finder de støtte og respekt. De er nok nærmere
frygtede end respekterede, men den følelse forveksles ofte eller er en velkendt, men brugbar substituering.
Følelsen af sammenhold og styrke gør pigerne vilde. De søger ikke kun noget at lave, men også de kick det
giver at lave noget farligt. Det er typisk for unge mennesker. Og især unge mennesker, der ikke på andre
måder får den nødvendige stimulering – uanset niveauet
Samfundet kunne nok have brudt pigebanden op hvis de havde haft en klub at besøge, en sport at dyrke
eller en anden fritidsaktivitet. I stedet hænger de forskellige steder i byen. Dette kalder englænderne for
”Anti-social behavior” og kan straffes med en bøde på 15 pund. Jeg mener ikke pigerne er svære at redde
fra at blive hårdkogte kriminelle. Desværre er det meget få midler der er givet til den slags projekter. Hvis
pigebandens medlemmer ikke undgår en fængselsdom vil pigerne nok ende som deres forældre. Også Kiker
som ellers havde potentiale til at bryde ud af den sociale underklasse.
Ungdoms kriminalitet et stort problem. Samfundet skal bæres videre af børn og unge og det er derfor
vigtigt at ungdoms kriminalitets raten er lav. Hvis de unges normer for lovligt og ulovligt bliver rykket i en
forkert retning kan dette komme til at skade fremtidens samfund. I denne historie vil de fleste af pigernes
gerninger nok blive set som ”drengestreger”. Samfundet har langt vigtigere ting som mord og bankrøverier
at tage sig af. Og i denne historie har samfundet travlt med optøjer og autonome.
Kriminalitet i Storbritannien
Storbritannien er med sine 60 millioner indbyggere et af Europas mest befolkede lande. Landet har efter
europæisk målestoks forhold en tilsvarende høj befolkningstæthed. Hvilket b.la. Skaber ideelle
vækstbetingelser for kriminalitet. Den engelske regering har dog fokus på problemet. På det engelske
indenrigsministeriums hjemmeside kan man læse, hvorledes kriminaliteten er faldet markant fra 1995 til
2008 (Wales og England). Men man kan også læse hvorledes frygten for kriminalitet samtidigt er steget.
De fleste samfund i den moderne verden er nogenlunde indrettet efter den lovgivende, den udøvende og
den dømmende statsmagt. Men igennem oplysningstiden er medierne begyndt at spille en større og større
rolle. Medierne er blevet ”Den fjerde statsmagt”. Uafhængig af de andre, men med kolossal magt. For at
medierne skal tjene penge, skal de have folk til at købe den information de sælger. Det gør de bedst ved at
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
informere om noget interessant/kontroversielt. Såsom kriminalitet. Samfundet bliver overvældet af
mediernes dramatiseret dækning af, stort set, alt. Når befolkningen konstant og i bedste ”krimi serie stil”
læser om kriminalitet, stiger frygten. Også selvom selve kriminaliteten i realiteten falder.
London er det perfekte sted for frygten og kriminaliteten at gro. Befolkningstætheden, som tidligere nævnt
og den enorme sociale ulighed gør ikke situationen bedre. Heller ikke det faktum at byen store andel af
voldsomt velhavende akkumulerer meget store værdier, som igen tiltrække lyssky elementer.
Hærværk og tyveri udgør den højeste procentdel af de forbrydelser der bliver begået i Storbritannien.
Hærværk udgør 27% Vold udgør 21% mens tyveri og indbrud udgør 52%. Dette bekræfter kun min teori om
det stigende antal af tyverier, når man blander en høj befolkningstæthed og social ulighed med
tilstedeværelsen af store værdier.
Storbritannien har iværksat en stor indsats til bekæmpelse af kriminalitet. Alle offentlige steder i London er
videoovervåget og bliver holdt under opsyn. Den kriminelle lavalder er på 10 til 12 år og der er ingen
tolerance overfor forældre som svigter deres tilsyn med børnene. De får bøder og mister deres børnepenge
hvis deres barn ikke opfører sig ordentligt. Desuden kan en ung hærværksmand, helt ned til 8 års alderen,
blive tvunget til at rydde op efter sig. I Storbritannien er kriminaliseringen af handlinger langt mindre
tolerant end den tilsvarende i det danske samfund. Briterne mener at de unge selv er ansvarlige for deres
handlinger i en langt tidligere alder end her i Danmark.
Konklusion
Med store samfund, følger ofte divergerende menneskesyn, social ulighed, kompliceret adfærdsregler og
en stram styring, som til en vis grad ”begrænser individets bevægelsesfrihed”. Det kan medføre kriminel
adfærd, fordi det ikke levner plads til skæve eksistenser. Der vil altid være et individ der ikke kan/vil
overholde de love, regler og normer som flertallet er indstillet på.
Dertil kommer at summen af samfundets øvrige problemer (vand, miljø, økonomi, skolesystem, etc) vil også
afspejle sig i det generelle kriminalitets niveau. Derfor vil der per definition være mere kriminalitet i
Storbritannien end i Danmark.
Den sociale ulighed er også en vigtig faktor. Der er ikke så stor forskel på de sociale klasser i Danmark,
derfor vil en sammenligning imellem de to samfund, vise at trangen til at højne sin sociale status via
kriminalitet er betydeligt mindre i Danmark end i Storbritannien. Denne positive tendens kan dog vendes,
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
hvis Danmark via ”racisme og manglende integration”, skaber en social underklasse som indeholder 2.
generationsindvandre, flygtninge eller EU immigranter fra de tidligere østbloklande (især Rumænien,
Albanien, etc.)
De samfundsmæssige teorier kan bruges på den fiktive fortælling. Fortællingen er meget virkelighedsnær
og kunne sagtens have fundet sted. Både i Danmark og i Storbritannien. Men også fordi at de
samfundsmæssige teorier kan bøjes meget. ”Arv og miljø” modellen kan man næsten presse ned over
ørerne på alle mennesker. Men selvfølgelig kun hvis man har nok information om den pågældende person.
De psykologiske og de sociologiske teorier var gode til at analysere figurerne i den fiktive historie. De
biologiske var knap så gode. Selv hvis man havde fået detaljeret information om pigernes opbygning og
udseende tror jeg ikke man kunne være sikker på noget som helst. I retsmedicinsk arbejde er de biologiske
teorier også skrottet for længst. Men hvis man skulle benytte sig af teorierne, ville jeg sige at pigen Diz er
mest tilbøjelig til en kriminel løbebane. Kun baseret på hendes rebelske look. Men hun kan jo sagtens være
den sødeste pige i verden. Derfor er jeg ikke fan af de biologiske teorier.
Den store vinder må være de sociologiske teorier. Teorierne der beskriver hvordan et individ bliver påvirket
af des primærgrupper og omgivelser. Disse teorier er de mest troværdige på grund af den logiske
tankegang der er bag. Alle ved at ens personlighed og tankegang bliver formet mens man er barn. Det er
derfor med høj sandsynlighed dér, det går galt, for de individer der bliver kriminelle.
Det leder mig hen til løsningen. Som jeg før har nævnt i min opgave bruger samfundet en mange ressourcer
på at stoppe mord, bankrøverier og optøjer. Der mener jeg at de fleste samfund sætter forkert ind. I stedet
for at behandle kriminalitet skal den forbygges. Det kan gøres præventivt ligesom de er begyndt på i
Storbritannien. Her sættes der tidligere ind overfor kriminelle unge. Der er både elektroniske fodlænker til
12 årlige og bøder til forældre. Tilsvarende kan en social indsats overfor unge i samspilsramte familier,
forhindre en uheldig udvikling.
En god opdragelse, med disciplin og frihed under ansvar, er gode elementer. De fungerer dog ikke
medmindre individet også for mulighed for social udvikling i trygge rammer.
Resumé
My assignment starts with an introduction. The introduction is about how crime has always been around.
You can say that it’s a little history lesson. I like to think how crime was there, when we were born, and still
[navn fjernet]
2C SG 2010
SRO
will be there when we are long gone. Because my point is that we can’t reduce crime completely. But we
can avoid it and we can try to stop it from happening.
Then I describe different types of theories’ about how crime arisen. There are biological, psychological and
sociological theories. The biological theories judge on a person’s look. The psychological theories judge on
how a person thinks and believes. And the sociological theories judge a person on where he comes from
and who he lives with.
After that I tried using the theories at some realistic girls from a fiction story. That went really well and I
discovered how genius the psychological and sociological theories are. After analyzing the girls individually I
tried analyzing the gang from a group view and how the society would see them.
I also describe a little about crime in Great Britain. How the fear of crime is growing and the crime rate is
falling. How much crime never are discovered and how London is a really good spot for crime and fear to
grow. But also how excellent the British government is to preventing crime. All the video cameras and the
low age of criminal responsibility.
I finish my paper with a conclusion. I explain how I never think we are going to get rite of all crime. I think
it’s impossible. But I also describe how we should try to lower the crime rate further. Make it real clear to
the youngest people how bad your life can turn if you stick with crime. My father once told me “Son. Don’t
do drugs. It kills people”. I’m not the cleanest soul in the world but I never tried a drug. I never even
smoked a cigarette. And I have had the opportunity. A lot. So my advice for the Danish government would
be: Get them while their young.
Kilder:
Biblen:; GT:;Første Mosebog;: Kein og Abel
Hans Hansen: Kriminalitet, Forbrydelse og straf, Gyldendal Udd., 2000,
Doina Cornell: Does the Sun Rise over Dagenham. 1998.
Links:
http://www.crimeinfo.org.uk/index.jsp
http://www.crimeandjustice.org.uk/index.html
http://www.crimereduction.gov.uk/cpindex.htm
http://www.homeoffice.gov.uk/crime-victims/reducing-crime/
http://www.homeoffice.gov.uk/crime-victims/reducing-crime/youth-crime/
http://politiken.dk/indland/article613148.ece
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1022562.ece
http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs08/hosb0708.pdf