SRO: Sociale medier og identitetsdannelse i Engelsk og Samfundsfag

SRO engelsk/samfundsfag

Side 1 af 12

Sociale Medier og

Identitetsdannelse

Abstract

This paper examines the identity formation in the post-modern society, with focus on the social

network. From that purpose, theories of sociologists and educationalists are explained. These

theories are Thomas Ziehe’s three patters of reactions, subjectivization, ontology and intensification

and Michel Maffesoli’s neo-tribes. The “SamfNU” is used to get an explanation of the sociologist’s

and the educationalist’s theories. The paper will also include an analysis and interpretation of

Stephen Marche’s article in The Atlantic “Is Facebook Making Us Lonely” from 2012. The analysis

will focus on the social network’s influence on individuals and society, with the participation on

how the linguistic and rhetorical supports the message of the text. Finally there is a discussion of the

opportunities and consequences of the social media in the post-modern society, with the

participation of the article. In the analysis it is concluded that it is the individuals own fault if they

get lonely because of the social network, because you can use it in different kind of ways - the

healthy and the unhealthy way. In the discussion it is concluded that the article has a negative point

of view on the use of the social network, but that there is many good things about the social network

and that all the critics of the social network may have been taking too far - it is saying that the social

network is just a part of the process in the constant development of the technology.

SRO engelsk/samfundsfag

Side 2 af 12

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................. 1

1. Redegørelse.................................................................................................................................... 4

1.1 subjektivisering, ontologisering og potensering ..................................................................................... 4

1.2 Neo-stammer ........................................................................................................................................... 5

2. Analyse og Fortolkning .................................................................................................................... 5

2.1 Sproglig Karakteristik ............................................................................................................................... 5

2.2 Et-klik Kommunikation eller Privat Kommunikation ............................................................................... 7

2.3 Iscenesættelse af Sig Selv ........................................................................................................................ 7

2.4 Sammenhæng Mellem Narcissisme og Facebook-brug .......................................................................... 8

2.5 Konklusion af Analyse og Fortolkning...................................................................................................... 8

3. Diskussion ...................................................................................................................................... 9

3.1 Facebook Som et Led i Processen ........................................................................................................... 9

3.2 Mere eller Mindre Ensom? .................................................................................................................... 10

3.3 Konklusion af Diskussion ....................................................................................................................... 10

4. Konklusion ................................................................................................................................... 10

5. Litteraturliste ............................................................................................................................... 12

SRO engelsk/samfundsfag

Side 3 af 12

Indledning

Meget har ændret sig i senmoderniteten. Anderledes fra tidligere perioder, spiller teknologien i dag

en kæmpe rolle i hverdagen. Det er nu blevet meget lettere at få kontakt til omverdenen, igennem

internettet. Sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram er blevet meget populære medier,

som fylder meget i de flestes hverdag. Her kan man læse om andres liv og selv ligge billeder ud

eller skrive om sin hverdag. Men hvilke konsekvenser har de sociale medier medbragt sig?

Sociologer, pædagoger og psykologer verden over, har opfundet nye teorier, specielt indenfor

identitetsdannelse, efter de sociale medier er kommet til verden. Kan Facebook gøre os ensomme?

Og er det farligt for os, når vi promovere os selv igennem de sociale medier?

I opgaven vil der fremgå en redegørelse for pædagogen Thomas Ziehes teori, om de tre

reaktionsmønstre, subjektivisering, ontologisering og potensering, samt for sociolog Michel

Maffesolis teori om neo-stammer. En analyse og fortolkning af artiklen ’Is Facebook Making Us

Lonely?’ (2012) af Stephen Marche, med fokus på de sociale mediers indflydelse på individ og

samfund. Samt en diskussion - med inddragelse af ovenstående - om muligheder og konsekvenser

ved de sociale medier i det senmoderne (netværks)samfund.

SRO engelsk/samfundsfag

Side 4 af 12

1. Redegørelse

i 1990’erne blev den enkelte identitet både skabt og bekræftet gennem medlemskab af en gruppe. I

mainstream-kulturen var det vigtigt at man gik i det rigtige tøj, hørte det rigtige musik osv. for at

blive bekræftet i den gruppe der dyrkede mainstream-kulturen. Det var altså den gruppe, man var

med i, der dannede den enkelte unges identitet.

I det senmoderne samfund er det ikke længere nok at være ligesom de andre i gruppen. Nu skal man

også præstere en særlig individualitet for at forblive populær i gruppen.

Tysk pædagog, Thomas Ziehe, angiver tre forskellige reaktionsmønstre på denne virkelighed

hos mennesker, i det senmoderne samfund, subjektivisering, ontologisering og potensering.

1.1 subjektivisering, ontologisering og potensering

Subjektivisering betyder, at man er yderst opmærksom på hvad andre mener om én. Det er ikke

længere nok at være tilfreds med sig selv, andre skal også synes om én. I det traditionelle samfund

fik man denne bekræftelse inden for familiens rammer, hvor at det i dag, i senmoderniteten, er op til

det enkelte individ, selv at skabe en synlig identitet. Dette kan fx gøres gennem de sociale

netværksmedier eller man kan skille sig ud i sin påklædning og frisure.

Ontologisering betegner en søgen efter et sikkert holdepunkt. Det senmoderne samfund er præget af

konstant forandring og derfor er det for nogen vigtigt at have et sted eller en gruppe at høre til.

Derfor ser vi stadig tilsyneladende rendyrkede ungdomskulturelle koncepter, som fx skater-

kulturen.

Potensering handler om at kunne mærke, at man lever. Man søger intensitet i livet og så snart man

begynder at kede sig, skynder man sig videre. Her bliver kravet om hele tiden at opleve noget

”vildere” og konstant mærke suset, stadig større. Det er blevet mere populært at prøve ekstrem

sport, så som elastikspring eller at tage til fjernere og farligere lande. Når en bestemt kanal ikke kan

fastholde os, zapper vi over på en anden. Dette forstærker konkurrencen mellem de mange udbud

om at være intense og fantastiske, og stimulerer igen potenseringen, som reaktionsmønster hos den

enkelte. Den konstante zappen mellem forskellige oplevelser er med andre ord, både et forsøg på at

Bülow, Morten mf., SamfNU, Systime A/S, s. 68

Bülow, Morten mf., SamfNU, Systime A/S, s. 69

SRO engelsk/samfundsfag

Side 5 af 12

sammensætte sin helt egen livsstil og identitet og resultatet af det konstante krav om intense

oplevelser.

1.2 Neo-stammer

Den franske sociolog Michel Maffesoli har opfundet begrebet neo-stammer. Det har han gjort i et

forsøg på, at definere de senmoderne fællesskaber ud fra den flygtighed og foranderlighed, der

karakteriserer dem. Hvis man starter med at kigge på hvad en almindelig stamme er, er det lille

fællesskab eller en gruppe som man lever i. Det kunne fx være en landsbystamme. En neo-stamme

er et af de fællesskaber, som individerne i senmoderniteten i stigende grad lever i. Det er

fællesskaber, der kun eksisterer kortvarigt og på basis af en oplevelse som de sammen deler. Det

kan være svært at afgøre hvor meget deltagerne egentlig har med hinanden at gøre personligt. En

neo-stamme kan fx være en flok tilskuere til en fodboldkamp. Her har tilskuerne, mens kampen står

på, fælles fokus, engagement, ritualer og følelser til fælles, men når kampen er ovre, myldrer

tilskuerne hver især i alle mulige forskellige retninger til andre aktiviteter.

Udover teorien om neo-stammer har, udviklingen indenfor de elektroniske medier betydet, at

fænomenet virtulle-neostammer også er blevet opfundet. En virtuel-neostamme er fx en Facebook-

gruppe man kan melde sig ind i, og dele hinandens interesser

. Det kan fx være en gruppe der

hedder ”Os der elsker biler”, her kan man så melde sig ind i gruppen og skrive opslag eller læse

andres opslag, samt deltage i arrangementer der eventuelt bliver arrangeret i gruppen.

2. Analyse og Fortolkning

”Is Facebook Making us lonely?” er en artikel fra den amerikanske avis “The Atlantic”. Artiklen er

ensomme. Til at finde ud af dette, har Stephen Marche lavet en grundig undersøgelse, hvor han

inddrager op imod 13 statistikker, undersøgelser og ekspertudsagn.

2.1 Sproglig Karakteristik

Indimellem redegørelserne af de forskellige statistikker og interviews af eksperter, kommer Marche

med sine egne holdninger eller personlige oplevelser. Det kommer til udtryk, at Marche har et

negativt syn på Facebook bl.a. da han fortæller om hans interview med Moira Burke:

”… Her conclusion suggest that my sometimes unhappy reactions to Facebook may be more

Bülow, Morten mf., SamfNU s. 69

Bülow, Morten mf., SamfNU s. 69, 70

Bjørnstrup, Victor, mf., Netværkssamfundet ”Jeg Er På, Altså Er Jeg” 2012, Columbus, s. 79

SRO engelsk/samfundsfag

Side 6 af 12

universal than I had realized.”

Senere i artiklen, kommer Marche også med en personlig oplevelse

om, hvorfor han aldrig går i supermarkedet længere, men køber sine varer over nettet i stedet for.

Generelt er tekstens sprog formelt, men indimellem fremkommer også nogle uformelle vendinger

og udtryk: ”the lazy click of a like.

”Mange af artiklens ord er også selvopfundet: ”composed

communication,” ”one-click communication,” semi-publicy”

osv. En grund til de selvvalgte ord

kan være, at Facebook endnu ikke har fandtes i særlig mange år og at der derfor er mange nye

udtryk som ikke findes i ordbogen - endnu.

At tekstens sprog er formelt, gør at læseren får mere tillid til artiklens indhold. Det er specielt

vigtigt for en tekst som denne, da det er forfatteren der prøver at overtale læseren om en påstand.

Appelformen etos er gennemgående i stort set hele artiklen. Det kan vi konkludere da, der bliver

brugt en masse statistikker og ekspertudsagn, som gør undersøgelsen troværdig og som gør, at

læseren har tillid til afsenderen.

Det eneste sted der ikke er brugt etos, er i starten, hvor man hører den tragiske historie om

Yvette Vickers. Her appellerer teksten mere til modtagerens patos, da det er en historie der påvirker

læseren følelsesmæssigt.

Yvette Vickers historie fungerer også som et værktøj til at fange læseren - det man på engelsk

vil kalde en ”attention grapper”.

Artiklens tekstfunktion er en blanding af informativ og ekspressiv. Den er informativ i det den

indeholder en masse statistikker og undersøgelser. Den ekspressive tekstfunktion fremkommer, i det

vi kender til afsenderens holdning. Afsenderen skriver samtidig også om oplevelser fra eget liv: ”I

always, without exception, choose the machine. It’s faster and more efficient, I tell myself, but the

truth is that I prefer not having to wait with the other customers who are lined up alongside the

conveyor belt: the hipster mom who disapproves of my high-carbon-footprint pineapple; the lady

who tenses to the point of tears while she waits to see if the gods of the credit-card machine will

accept or decline,”

i dette citat ser man både en masse brug af billedsprog, samt afsenderens

personlige holdning, som er to karakteristiske træk ved den ekspressive tekstfunktion.

Marche, Stephen:”Is Facebook Making Us Lonely?” I: The Atlantic, maj 2012

SRO engelsk/samfundsfag

Side 7 af 12

2.2 Et-klik Kommunikation eller Privat Kommunikation

Moira Burke, uddannet på Human-Computer Institute i Carnegie Mellon, USA, har lavet en

forløbsundersøgelse på 1200 Facebook-brugere, hvor hun vil undersøge virkningerne af Facebook

på en bredere befolkning, over tid.

Hun konkluderer, at effekten af brugen af Facebok kommer an på hvordan man bruger det.

Hun siger, at hvis man bruger Facebook til at kommunikere direkte med andre individer - ved at

bruge ”synes-godt-om” knappen, kommentere andres opslag osv. - kan det øge din sociale kapital.

Personlig kommunikation er dog mere tilfredsstillende end det man kan kalde ”et-klik

kommunikation”. Burke fortæller, at hun oplevede, at folk der modtog personlig kommunikation

blev mindre ensomme, hvor folk der modtog et-klik kommunikation ikke havde nogen ændring i

ensomhed. Hun konkluderer herefter, at folk altså helst vil have af vide hvor gode deres billeder er,

i en privatbesked end ved et-klik kommunikation. ”People whose friends write to them semi-

publicy on Facebook experience decreases in lonliness,”

siger Burke.

2.3 Iscenesættelse af Sig Selv

Facebook bliver både brugt til at læse om andres liv og til at fortælle andre om ens eget liv.

Facebook er dog også blevet til et sted, hvor det gælder om at fremstå som en der har et rigtig godt

liv. Samtidig med, at vi skal tænke os grundigt om før vi lægger noget ud på Facebook, da det skal

være noget folk vil synes er interessant, skal man også hele tiden se og læse om andres liv. Burke

har fundet ud af, at man bliver mere deprimeret af at læse om andres gode liv på Facebook. ”If two

women each talk to their friends the same amount of time, but one of them spends more time

reading about friends on Facebook as well, the one reading tends to grow slightly more

depressed,” siger Burke.

Vi sammenligner os generelt meget med hinanden. Så hvis nogen har en

tendens til at gøre meget ud af, at promovere sig selv og sit liv, kan de der læser om dem, føle sig

deprimerede over, at deres liv ikke ser lige sådan ud.

Sandheden er, at de der går meget op i, at iscenesætte sig selv igennem Facebook, faktisk

typisk er dem der er de mest deprimerede. Det viser en undersøgelse lavet af et team af forskere,

ledet af Iris Mauss, på Denver universitet.

Da Marche spørger Burke, hvad Facebook egentlig giver os, hvis ikke det giver os en form for

social belønning og om det ikke får folk til at føle sig ensomme når de sammenligner sig selv med

deres venner på Facebook. Her svarer Burke:”If people are reading about lives that are much better

Marche, Stephen:”Is Facebook Making Us Lonely?” I: The Atlantic, maj 2012

SRO engelsk/samfundsfag

Side 8 af 12

than theirs, two things can happen: they can feel worse about themselves, or they can feel

motivated.

” Det er her tydeligt at se, at Marche prøver at få Burke til at sige en bestemt ting,

nemlig at Facebook gør os ensomme, men her konkluderer Burke, at det både kan have en positiv

og en negativ indvirkning på os, når vi sammenligner os med andre på Facebook, der fremstår som

at have et godt og indholdsrigt liv.

2.4 Sammenhæng Mellem Narcissisme og Facebook-brug

I en australsk undersøgelse, ”Who Uses Facebook”, fandt man en sammenhæng mellem brug af

Facebook og narcissisme. Man fandt ud af, at Facebook-brugere har højere niveauer af narcissisme.

”in fact, it could be argued that Facebook specifically gratifies the narcissistic individual’s need to

engage in self-promoting and superficial behavior,” kommer det fra undersøgelsens ophavsmænd.

Denne teori kan sættes i relation til Thomas Ziehes Teori om subjektivisering. På Facebook går

mange op i, at promoverer sig selv og det samme går narcissister meget op i. Derfor kan Facebook

være et værktøj for narcissisterne, til at promovere sig selv og dermed blive tilfredsstillet.

Marche sætter teorien om sammenhængen mellem Facebook-brug og narcissisme i sammenhæng

med ensomhed. Han henviser til en forløbsundersøgelse af svenske kvinder, som demonstrerede en

stærk forbindelse mellem narcissisme i ungdommen og ensomhed i alderdommen.

Det er tydeligt at fornemme hvor Marche vil hen af, med hans artikel. Han inddrager kun negative

statistikker og kritiske Facebook eksperter til at understøtte han teori om, at Facebook gør os

ensomme. Dog forholder eksperterne, John Cacioppo og Mairo Burke, sig neutralt til Facebook. Det

ses i det, at når Marche stiller negativt vinklede spørgsmål til dem, får han et objektivt og ærligt

svar fra dem. Det gør at læseren har en større tillid til artiklen, idet sagen bliver belyst fra

forskellige vinkler.

2.5 Konklusion af Analyse og Fortolkning

Ifølge Burkes undersøgelse, gør det altså folk deprimerede når de læser om andres gode liv. Dog

kan det også have modsatte effekt - at man føler sig motiveret. Facebook-brugere kan lide at få

respons på det de ligger ud, men der er forskel på respons; privat respons har en bedre effekt på

modtageren end et-klik kommunikation har.

Der er en sammenhæng mellem narcissisme og Facebook-brug. Da Facebook er et godt

Marche, Stephen:”Is Facebook Making Us Lonely?” I: The Atlantic, maj 2012

SRO engelsk/samfundsfag

Side 9 af 12

værktøj til at promovere sig selv og få positiv respons på sig selv fra andre, er det oplagt for

narcissister at bruge Facebook. Det kan ifølge undersøgelsen også antages, at alle aktive Facebook-

brugere indeholder en mindre eller større grad af narcissisme.

3. Diskussion

Udviklingen af de sociale medier har bragt både gode og dårlige ting med sig. I artiklen ”Is

Facebook Making Us Lonely” graves der efter negative sider ved det sociale netværk og der bliver

stillet spørgsmål ved, om mere kontakt overhovedet, er lig med større social kapital og mindre

følelse af ensomhed.

3.1 Facebook Som et Led i Processen

I Artiklen bliver det konkluderet, at Facebook er hvad vi gør det til, men også at det har ført til, at vi

i dag står tilbage og hele tiden tænker over hvem vi er, uden nogensinde rigtigt at tænke over hvem

vi er.

Dette kan forstås på flere måder. En måde at forstå det på er, at vi hele tiden skal sørge for at

danne os en identitet som skiller sig ud og som andre vil synes om. Men i dag foregår

identitetsdannelsen ofte igennem de sociale medier, hvor det gælder om at danne et godt billede af

sig selv, udadtil. Dette er noget der bekymrer forfatteren af ”You Are Not a Gadget”, Jaron Lanier:

“I fear that we are beginning to design ourselves to suit digital models of us, and I worry about a

leaching of empathy and humanity in that process

.” Hvis vi går for meget op i, hvordan vi

fremstår udadtil, kan det menneskelige gå af det og vi kan glemme, at vi ikke kun skal tænke på

hvem vi gerne vil have andre ser os som, men at det er endnu vigtigere at finde ud af, hvem vi i

virkeligheden er.

Men skal dette overhovedet tages så ilde op? Facebook har skabt mange dårlige konsekvenser,

men hvad med alle de gode konsekvenser? ”When the Great Atlantic and Pacific Tea Company

opened its A&P stores, giving Americans self-service access to groceries, customers stopped having

relationships with their grocers. When the telephone arrived, people stopped knocking on their

neighbors’ doors.

” Sociale medier er altså bare endnu et led i processen. Facebook er ikke kun til

for, at vi skal sidde alene, derhjemme foran skærmen og kun have kontakt med ens venner og

bekendte igennem de sociale medier. Facebook gør det også muligt for os at skabe flere

arrangementer og begivenheder, og oveni købet med flere deltagende. Det er en god måde at holde

Marche, Stephen:”Is Facebook Making Us Lonely?” I: The Atlantic, maj 2012

SRO engelsk/samfundsfag

Side 10 af 12

kontakten med sine venner, man ikke ser til daglig, eller venner og familie, der bor et helt andet sted

på Jorden.

3.2 Mere eller Mindre Ensom?

De sociale medier er, hvad du gør dem til. De kan helt klart have en negativ effekt, hvis man hellere

vil sidde på nettet dagen lang, i stedet for at deltage fysisk til arrangementer. Men hvis man derimod

deltager i de begivenheder der bliver oprettet eller aftalt på Facebook, har det en god virkning, for

hvis Facebook ikke fandtes, er det ikke sikkert den begivenhed var blevet oprettet, idet Facebook

gør det nemmere og enklere at samle en gruppe.

Man kan argumentere for, at Facebook kan gøre os ensomme, men hvad med de som i forvejen

er ensomme? De kan bruge Facebook som et stof der kan give dem en følelse af socialvelvære og

fællesskab. Det er ikke sikkert, det i alle tilfælde kan kurere en ensom, men det kan skabe noget

glæde i hverdagen hos, en ellers ensom person, og dét er en god ting.

Michel Mafesolis virtuelle-neostammer, er også en positiv konsekvens af udviklingen af de sociale

medier.

3.3 Konklusion af Diskussion

Facebook har altså medbragt både gode og dårlige konsekvenser. Hos nogle er konsekvensen at de

aldrig rigtig finder ud af hvem de selv er, idet man har for travlt med at tænke på hvordan man

fremstår på nettet. Nogle ender med at være ensomme, fordi de kun har fællesskabet igennem de

sociale medier, men ikke i den virkelige verden. Dog har Facebook også medbragt gode ting såsom

lettere muligheder for at arrangere arrangementer og at få følelsen af ensomhed væk, idet man nemt

kan være i kontakt med omverdenen og føle sig som en del af et fællesskab.

4. Konklusion

Ud fra analysen og diskussionen ses det, at der findes mange vinkler på sagen om, at der er en

sammenhæng mellem Facebook-brug og ensomhed. Ud fra artiklen ”Is Facebook Making Us

Lonely?” får vi mange bud på, hvad Facebook gør ved os. Dog går ideen om, at det er os selv der

bestemmer det, igen. Ensomhed afhænger altså af, hvordan man vælger at bruge Facebook. Til sidst

får artiklen en lidt anden vinkel idet der bliver sagt, at vi nu står alene tilbage og tænker over hvem

vi er, uden nogensinde rigtigt at tænke over det. Men Facebook har også bragt gode ting med sig,

såsom større kontakt med fjerne familiemedlemmer og venner og enklere metoder til at arrangere

begivenheder og invitere gæster. Pædagog, Thomas Ziehes teori om de tre forskellige

SRO engelsk/samfundsfag

Side 11 af 12

reaktionsmønstre, kan sættes i stor sammenhæng med brugen af Facebook og sociolog, Michel

Maffesolis teori neo-stammer ses i høj grad også i de sociale medier.

SRO engelsk/samfundsfag

Side 12 af 12

5. Litteraturliste

Avisartikler:

 http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2012/05/is-facebook-making-us-

lonely/308930/ Marche, Stephen:”Is Facebook Making Us Lonely?” I: The Atlantic, maj

2012

Bøger:

 Bülow, Morten, m.fl.: SamfNU. 1.udg., Systime, 2008

 Bjørnstrup, Victor, mf., Netværkssamfundet ”Jeg Er På, Altså Er Jeg” 2012, Columbus, s.