Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: SRP, Dansk A, It A …
Studieretningsprojekt
HHX 3. år
HHX3CØ11
Dansk - A
Vejleder:
IT - A
Vejleder:
Varde Handelsskole og Handelsgymnasium 2012
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 2 af 28
Abstract
This project investigates in which way the Danish organisation Kræftens Bekæmpelse is
using the technology to communicate with their target group. This organisation is only
getting 5 % of their income from the state; therefore they have to convince the Danish
citizens to support their project by donating money. The report is worked out by the two
subject information technology and danish. The combination of the two subjects makes it
able to solve the problems of this case by their methods. The used methods in IT are a
construction analyse of the website cancer.dk, and an analyses of their way to use pictures
and colours. Used methods in danish are analyse of argumentation, writing methods and
the three ways of appeal to their receivers. To find out how Kræftens Bekæmpelse is using
their communication strategy, their campaigns and way of using the social media has been
involved. Based on the above, the organisation has a great way of approaching their target
group. They are using all the possibilities of the language, which gives them a chance to
influence their large target group. At the same time they know how to use the technology,
which gives better possibilities to get out their message and contemporary marketing
themselves. Because of this knowledge, they have created a strong identity and a great
image, which is one of their strengths. The danish population knows that they stands for
and what they are doing. That makes them positively convinced and the chances for
Kræftens Bekæmpelse to receive a donation, is then a bit bigger.
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 3 af 28
Indholdsfortegnelse
Abstract .................................................................................................................................. 2
Indholdsfortegnelse ................................................................................................................ 3
Indledning .............................................................................................................................. 5
Kommunikation ..................................................................................................................... 6
Afsender ............................................................................................................................. 6
Besked ................................................................................................................................ 7
Medie ................................................................................................................................. 8
Modtager ............................................................................................................................ 9
Effekt ................................................................................................................................. 9
Cancer.dk ............................................................................................................................... 9
Webdesign ....................................................................................................................... 10
Rough ........................................................................................................................... 10
KISS ......................................................................................................................... 10
Gestaltloven ............................................................................................................. 11
First Things First ...................................................................................................... 11
Farver ........................................................................................................................... 11
Typografi ..................................................................................................................... 12
Billeder ......................................................................................................................... 13
Logo ............................................................................................................................. 13
Brugerflade ...................................................................................................................... 14
Brugervenlighed ........................................................................................................... 15
Henvendelsesformer .................................................................................................... 16
Støj ........................................................................................................................... 17
Sociale medier ...................................................................................................................... 18
Facebook .......................................................................................................................... 18
Youtube ............................................................................................................................ 20
Blogging ........................................................................................................................... 20
Kampagner ........................................................................................................................... 20
Lev Livet Mand ............................................................................................................... 21
Støt Brysterne .................................................................................................................. 21
SWOT-analyse ..................................................................................................................... 22
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 4 af 28
Interne faktorer ................................................................................................................ 22
Eksterne faktorer .............................................................................................................. 23
Sammenfatning ................................................................................................................ 23
Konklusion ........................................................................................................................... 24
Litteraturliste ........................................................................................................................ 25
Bilag ..................................................................................................................................... 28
Bilag 1: Lasswells kommunikationsmodel ...................................................................... 28
Bilag 2: Hjælp og rådgivning ........................................................................................... 28
Bilag 3: Forside ................................................................................................................ 28
Bilag 4: Børn og unge ...................................................................................................... 28
Bilag 5: Diverse logoer .................................................................................................... 28
Bilag 6: Støt Kræftsagen .................................................................................................. 28
Bilag 7: Youtube: Kræftens Bekæmpelse ........................................................................ 28
Bilag 8: Lev Livet Mand & Kræftens Bekæmpelse......................................................... 28
Bilag 9: Støt Brysterne & Kræftens Bekæmpelse ........................................................... 28
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 5 af 28
Indledning
Rigtig mange danskere dør af kræft, faktisk er Danmark det land, der har den højeste
kræftdødelighed i norden.
1
Den hyppigste kræftform hos mænd er prostatakræft
2
, mens det
hos kvinderne er brystkræft. Selvom Danmark er et lille land, har Kræftens Bekæmpelse
stadig kunnet indsamle penge nok, til at kunne forske så meget på området, at de er blevet
rangeret som verdens 29. bedste forskningsinstitution (2011)
3
. Dermed er de også
Danmarks bedste indenfor området. De har en vision kaldet Liv Uden Kræft” og gør alvor
af disse ord, ved at fokusere på deres tre hovedformål: forskning, forebyggelse og
patientstøtte. Disse tre emner samler organisationen penge ind til, ved hjælp fra frivillige i
hele landet. Det offentlige betaler kun 5 % af hele Kræftens Bekæmpelses indtægter, resten
kommer i form af indsamlede midler, varesalg, lotterier og kapitalindtægter. Kræftens
Bekæmpelse har hjemmesiden cancer.dk som er udgangspunktet for organisationen.
Derudover har organisationen også oprettet flere hjemmesider, som ligger til grund for
deres kampagner, her kan bl.a. nævnes Lev Livet Mand
4
og Støt Brysterne
5
, som også
senere vil blive inddraget i rapporten. Kræft er en sygdom der kan ramme alle, ung som
gammel. Det er derfor vigtigt, at Kræftens Bekæmpelse får oplyst alle omkring diverse
former for kræftsygdomme og ikke mindst om forebyggelse. Organisationens målgruppe er
meget bred og dens markedsføring skal derfor også ramme bedt. Kræftens Bekæmpelse
skal altså overbevise Danmarks befolkning om, at de skal støtte lige præcis deres koncept
og samtidig argumentere for deres udsagn. Men hvordan fanges modtagerens
opmærksomhed omkring en støtteorganisation, og hvad får overhovedet befolkningen til at
støtte? I det følgende vil dette blive undersøgt ved hjælp af en redegørelse, af
henvendelsesformen samt medieplatformen hos Kræftens Bekæmpelse. Herefter fokuseres
cancer.dk, hvor der gives en grundig analyse af hjemmesidens design og brugerflade,
med fokus på organisationens kommunikative strategi. Derudover vil opgaven indeholde
sammenligninger af sociale medier og udvalgte kampagner med organisationens
teknologiske og kommunikative strategier. Afrundingsmæssigt vil organisationens
1
Danmark er nordens nummer sjok på kræftområdet, http://www.dst.dk/Statistik/bagtal/
kraeftdoedelighed.aspx
2
Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel, som kun manden har. Kirtlen er beliggende rundt om mandens
urinrør lige nedenfor urinblæren, og er normalt på størrelse med en kastanje.
3
Kræftens Bekæmpelse laver Danmarks bedste forskning, http://videnskab.dk/krop-sundhed/undersogelse-
kraeftens-bekaempelse-laver-danmarks-bedste-forskning
4
Lev livet mand, http://levlivetmand.dk/
5
Støt brysterne, http://stoetbrysterne.dk/
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 6 af 28
kommunikative styrker og svagheder blive inddraget, hvilket afsluttes med en samlet
konklusion.
Kommunikation
Da organisationens målgruppe er meget bred vil nedenstående også bærer præg af dette.
De enkelte kampagner, med en smallere målgruppe, vil være mere målrettet og derfor også
have en bedre effekt på modtageren. Kræftens Bekæmpelse er blevet en stor organisation,
fordi de formår at tale overbevisende til folket. Deres kommunikationsform har derfor
givet dem et skub i den rigtige retning. Derudover har medierne været med til at brede
deres budskab, ved at sørge for god mediedækning og god omtale når det gælder deres
projekter, indsamlingsshows og forskningsresultater. Mister organisationen
troværdigheden hos befolkningen, mister de altså langsomt deres indtægter, derfor er
kommunikation vigtig. For at få et samlet overblik over kommunikationen i
støtteorganisationen Kræftens Bekæmpelse, opdeles emnet i dette afsnit efter Lasswells
kommunikationsmodels,
6
fem punkter; afsender, besked, medie, modtager og effekt.
Afsender
Kræftens Bekæmpelse er en nonprofitorganisation, der kæmper for at samle penge ind til
forskning af alle kræftformer, forebyggelse og ikke mindst til støtte af i forvejen
kræftramte. For at indsamle nok til f.eks. forskning, har organisationen lavet en masse
kampagner for at gøre befolkningen opmærksom på problemet. Deres mest udbredte
koncept er kampagnen ”Støt Brysterne”, som er til fordel for kvinder med brystkræft. I
2011 valgte Kræftens Bekæmpelse at sætte fokus på mænd og kræft. Organisationen
oprettede derfor kampagnen ”Lev Livet Mand”, som et led i projektet. Derudover har de
også en masse andre kampagner der berører hele målgruppen, f.eks. ”Skru ned for solen
mellem 12 og 15”. De sørger altså for, at kampagnerne rettes mod alle i en fælles kamp
mod kræft. Deres hjemmesider for diverse kampagner og cancer.dk har til fælles, de er
flittige til at oplyse modtageren, hvor pengene kommer fra, og hvad de vil blive investeret
i. Da deres indtægter afhænger af modtagernes donationer, er troværdighed og et godt
image altafgørende.
6
Bilag 1: Lasswells kommunikationsmodel
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 7 af 28
Besked
En af grundende til, at organisationen Kræftens Bekæmpelse er blevet så stor som i dag, er
måden at kommunikere på. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er fundamentet for
videregivelse af information, kommunikationen starter altså typisk herfra. Da det er
modtageren, der skal give et økonomisk bidrag, bliver Kræftens Bekæmpelse nød til at
imødekomme, overbevise og argumentere for, at alle målgruppens modtagere skal støtte
netop deres koncept. Selvom førnævnte kampagner rammer forskellige segmenter i
målgruppen, har de dog stadig en masse kommunikative fællestræk. Ens for dem alle er, at
brugerfladen og opbygningen af siden er stillet op således, at det er nemt for brugeren at
finde rundt og komme frem til de nødvendige oplysninger. I disse oplysninger
argumenteres der godt for organisationens sag, da de benytter alle sprogets funktioner.
Pathos fremkommer i form af det følelsesmæssige, der er ladet til de alvorlige
kræftsygdomme. Da sygdommen er så bred er risikoen for, at modtageren selv har kræft
eller kender en der har, forholdsvis stor. Der skal derfor ikke meget mere til, end et billede
af en kvinde, der har mistet alt håret efter et kemoforløb, før enten kvinden bliver rørt af
tanken ”det kunne være mig” eller at manden bliver påvirket, da det lange hår typisk er
identitet for kvinder.
7
Brugen af Pathos er dog stadig en smule tilbageholdt, da Kræftens
Bekæmpelse vil miste læsere, ved at skrive for meget om frygt. Ethos findes i Kræftens
Bekæmpelses troværdighed. Det at modtageren føler en hjælp ved at benytte siden, og at
siden ser professionel ud, gør siden pålidelig. Modtageren får derfor tillid til sidens indhold
og dermed også deres faktuelle oplysninger, hvilket bevæger sig hen til Logos. Logos taler
til modtagerens fornuft i form af videnskabelige undersøgelser, både i forhold til
kræftramte, men også i forbindelse med indtægter og udgifter. Ved at Kræftens
Bekæmpelse benytter alle tre appelformer, har de derfor også nemt ved at argumenterer for
deres sag. Der vil hele tiden være en information, der vil kunne begrunde en anden.
Samtidig er teksterne skrevet forståeligt for den enkelte dansker, man skal derfor hverken
være forsker eller have faglig viden inden for området, for at forstå deres budskab. Ved at
benytte et let sprog er det nemt for organisationen, at få en tekstmæssig sammenhæng og
samtidig kunne formulere deres budskab overbevisende til modtageren.
7
Bilag 2: Hjælp og rådgivning
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 8 af 28
Medie
Udover Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, kommunikerer de også med omverdenen
gennem massemedierne.
8
Organisationen bruger altså medierne som platform for deres
budskab. De anvender først og fremmest internettet via deres hjemmeside, men bruger
også fjernsynsmediet som medieplatform, og ikke mindst deres trykte foldere og brochurer
både til kræftramte og pårørende
9
. Udover at internettet bliver brugt gennem deres egen
hjemmeside og diverse kampagners sider, bliver nettet også brugt via de sociale medier.
Kræftens Bekæmpelse har oprettet en facebook side, hvor de kan gøre modtagerne
opmærksomme på dem selv og ikke mindst brande sig ved at lægge billeder, nyheder og
små reklameklip op på siden. Det er ikke kun cancer.dk der har en facebook side,
organisationens kampagner har også fået en facebook side hver, så Kræftens Bekæmpelse
har en bedre mulighed for, at nå ud til alle de mennesker der befinder sig i det yngre
segment, som befinder sig på facebook. Tv-mediet bliver brugt som reklameplatform.
Kræftens Bekæmpelse brugte i drift af marketingsafdelingen og projektudgifter et samlet
beløb på 64.551 mio. kr. i 2010
10
. Det er mange penge at bruge udelukkende på
markedsføring, men medierne giver også organisationen en hjælpende hånd med på vejen.
Netaviser skriver artikler om forskningsresultaterne, tv-nyhederne kommenterer på de
årlige indsamlede beløb til brystkræft i form af små klip fra indsamlingsshowet Støt
Brysterne. TV2 Charlie har sågar i deres nye reklamekoncept ”Charlie Charity” givet
Kræftens Bekæmpelse gratis reklameplads
11
. Da både TV2 Charlie og Kræftens
Bekæmpelse har værdier, som omsorg og ansvarlighed, kan de derfor sammen hjælpes ad
med at forme hinandens identitet. Kræftens Bekæmpelse valgte at reklamere for deres
Julelotteri, hvilket passer godt til målgruppen for TV2 Charlies seere, men samtidig har de
også lagt reklamespotet ud på deres facebook side, så resten af organisationens målgruppe
også har mulighed for at se reklamen.
12
Kræftens Bekæmpelse supplerer altså de
forskellige platforme med hinanden og sørger for at ramme bredt i kampen om at sprede
deres budskab.
8
Massemedier er de medier der overfører budskaber fra et centralt sted til mange spredte, anonyme
modtagere over store afstande på kort tid.” Kjørup, Søren, Medier og mennesker, dansklærerforeningen og
forfatteren, 1991
9
Under litteraturlisten findes nogle af de brochurer og foldere som man gratis kan bestille hjem via Kræftens
Bekæmpelses hjemmeside.
10
Kræftens Bekæmpelses årsrapport 2010
11
Gratis reklamer for Kræftens Bekæmpelse på tv2 Charlie,
http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=5660&no_cache=1&print=1
12
Videoer slået op af Kræftens Bekæmpelse, https://www.facebook.com/#!/video/?id=906
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 9 af 28
Modtager
Målgruppen for Kræftens Bekæmpelse er hele den danske befolkning. Deres hjemmeside
og informationer generelt henvender sig til alle tre indsatsområder. Forebyggelse i form af
raske danskere, der bedst muligt vil undgå at blive ramt af kræft. Patientstøtte til allerede
kræftramte danskere, samt pårørende der ønsker vejledning under og efter et sådant forløb.
Sidst men ikke mindst forskning, som er til gavn for både de sygdomsramte, men også den
raske del af befolkningen. I denne kommunikationssituation er det altså hele den danske
befolkning, der er modtager.
Effekt
Kræftens Bekæmpelses kommunikation er bygget ens op uanset om budskabet er placeret i
foldere, reklamer eller på deres hjemmeside. I de forskellige kampagner giver både
udtryksformen og selvfremstillingen en sammenhæng og lighed, som gør at modtageren
nemt forbinder kampagnen med organisationens identitet. Grundet den brede målgruppe,
rammer Kræftens Bekæmpelse også bredt. Da de har valgt mange forskellige
medieplatforme, kan de derfor også specificere deres markedsføring uden at skulle ændre
på formen, da den i forvejen er udformet, så den er forståelig for alle.
Cancer.dk
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er overskuelig og deres brede palette vises frem fra
start. Dette ses i form af sidens strukturelle opbygning og måden at fremhæve sidens
funktioner på, i form af menuer og hyperlink. Siden er bygget op således, at selv den mest
uerfarne har evnen til at finde rundt på siden og føle søgningen overskuelig. Dette træder i
kraft i form af organisationens brug af billeder, farver og ikke mindst skrifttype. Cancer
betyder på engelsk kræft. Det kan virke misvisende at en dansk hjemmeside, har en
engelskpræget URL-adresse, men ved at de anvender top-level internetdomænet .dk kan
brugerne altså se, at der er tale om en dansk hjemmeside.
13
Cancer.dk har et utal af undersider. Ved en nærmere analyse med udgangspunkt i forsiden,
samt de tre sider forskning, børn og unge og til fagfolk i menuen, vil der deraf kunne
udarbejdes en fælles konklusion for sidens generelle opbygning.
13
Internet Domain Names, http://www.livinginternet.com/i/iw_dns_name.htm
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 10 af 28
Webdesign
Rough
Alle hjemmesidens menusider er bygget op omkring den samme skabelon
14
. Forsiden er
dog en undtagelse, da den skal rumme flere oplysninger og andre mulige genveje.
15
Det ses
tydeligt, at alle siderne er bygget op via en tabel, da oplysningerne er struktureret i kasser,
hvilket gør siderne overskuelige og gør at de forskellige emner ikke flyder sammen.
Brugerne har nemt ved hurtigt at søge i den retning de ønsker, da forsiden er bygget op via
tydelige menuer og markerede hyperlink. Siderne med tilgang fra de to øverste menulinjer
på forsiden, er begge bygget op med en menu i venstre side, hvorunder der er placeret en
boks kaldet Støt Kræftsagen.
16
Brugeren har nu mulighed for, under det meste af forløbet
på siden, at støtte med et beløb, som frivillig eller som medlem, når som helst. Får
brugeren pludselig lyst til at hjælpe, skal vedkommende derfor ikke gå fra søgningen.
Cancer.dk er en dynamisk hjemmeside, hvor oplysningerne ofte kan ændre sig.
Hjemmesidens design skal derfor ikke ændre sig fra gang til gang. Siden er i den anledning
struktureret efter de tre nedenstående it baserede koncepter.
KISS
Ved forkortelsen forstås udtrykket: ”Keep It Simple and Straight (Stupid)”. Hele dette
koncept spender over ideen om enkelthed. Siden skal være så enkel som mulig. Layoutet
skal være til at overskue og unødvendige oplysninger skal fjernes. Dette ses blandt andet i
hjemmesidens opbygning, hvorpå de holder teksterne korte og via hyperlink kan brugeren
læse mere. Derved fylder der ikke overflødig tekst rundt på en side, som alle brugere
alligevel ikke vil kunne bruge netop i hver enkelts specifikke søgen. Kræftens Bekæmpelse
vælger derfor i stedet, at have mange menuer og hyperlink, så brugeren har nemmere ved
at specificere deres konkrete søgning. Farvevalget er også forholdsvis neutralt og
organisationen har valgt, at holde ét farvetema på hver side, hvilket er en fungerende måde
at dele siden op på og samtidig gør at brugeren kan skelne mellem dem. Nærmere
uddybning af farvevalgene på hjemmesiden forklares under punktet farve.
14
Bilag 4: Børn og unge. Siden forskning og til fagfolk er bygget op på samme måde.
15
Bilag 3: Forsiden
16
Bilag 6: Støt kræftsagen
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 11 af 28
Gestaltloven
Gestaltloven er en psykologisk teori der har til formål at skabe helhed for brugeren på
hjemmesiden.
17
Da cancer.dk har mange undersider, er det derfor vigtigt at skabe en
sammenhæng på hele siden. Gestaltloven har opstillet fem punkter, hvilket cancer.dk alle
opfylder.
• Loven om nærhed ses i form af de tekstrubrikker, der er placeret på alle siderne. Teksten
står tæt sammen omgivet af, øverst en overskrift og nederst et hyperlink til videre læsning.
Disse to tydelig markerede linjer, danner en naturlig ramme om selve teksten.
• Loven om lighed går igen på alle sider, da alle hyperlink har samme knapfarve og at alle
overskrifter har samme størrelse, tykkelse og skrifttype.
• Loven om lukkethed ses øverst på alle siderne, i form af en lukket farvet boks, men også
nederst på alle siderne i form af en grå bjælke, hvori deres oplysninger befinder sig, samt
oplysninger om kræftlinjen.
18
Loven om forbundenhed ses i menulinjen på alle undersider. Her danner de tre link ”få
hjælp og viden”, ”Forebyg kræft” og Støt os” en linje gennem siden.
• Loven om linjer går igen fra overstående punkt, sammen med loven om lukkethed i form
af sidens nederste grå informationsbjælke.
First Things First
Dette princip går ud på, at placere de vigtigste ting øverst på siden, den vigtigste sætning
først i teksten, og ikke mindst at de vigtigste ord skal være placeret i overskriften. Ved at
Kræftens Bekæmpelse benytter dette giver de hurtigt modtageren et overblik over sidens
indhold, derved sparer organisationen modtageren en masse kræfter på, at søge rundt på
siden. Dette ses i form af længere menu linjer på hver side. På den første side under siden
Børn og unge, ligger der f.eks. et mindre tekstudsnit, der ellers ville være at finde under
sidens menupunkter. Dette er en fordel, da brugerne hurtigt kan komme i gang og danne
sig et overblik over, hvad siden egentligt indeholder af oplysninger.
Farver
Farvevalget på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside varierer. Kombinationen har en stor
betydning, da farver både kan skabe ro, men også forvirring. Farverne på organisationens
17
Pedersen, Benny Juel, m.fl., Informationsteknologi hhx, 1. udgave, Dafolo Forlag, 2006.
18
Se både bilag 3: Forsiden & bilag 4: Børn og unge
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 12 af 28
sider kaldes RGB-farver og er sammensat af en rød, grøn og blå komponent, som kan gå
ud fra 256 forskellige farveværdier, lige fra ingenting til fuld farve
19
.
Forsidens gennemgående farve er den samme røde farve som logoet. Denne farve går igen
på alle sidens hyperlink og som baggrundsfarve i diverse informationsbokse. Den røde
farve er en ren grundfarve og symbolisere både kærlighed og varme, men også fare og
advarsel. Farven tiltrækker øjet og skaber opmærksomhed.
20
De fire ovenstående symboler
er alle punkter som kan forbindes med kræft og Kræftens Bekæmpelse. Kræftens
Bekæmpelse går ind med kærlig og varme til de kræftramte og pårørende. Samtidig er
sygdommen livstruende og yderst alvorlig, derfor kan ord som advarsel og fare sagtens
kobles på sygdommen.
Menupunktet forskning har en blid blå farve som gennemgående farve. Det vil sige, at
sidens hyperlinks og farvede bokse nu bærer farven blå. Farven blå symboliserer stabilitet
og kvalitet og giver brugeren en fornemmelse af åbenhed og vidde, hvilket passer godt til
seriøsiteten ved forskning og deres statistiske oplysninger.
Under Børn og unge er farven grøn taget i brug. Ligeledes fra forrige side er hyperlinks og
de farvede bokse nu i grøn. Grøn er håbets farve og symboliserer ungdom og friskhed,
hvilket passer godt til sidens målgruppe, altså både børn med kræft eller børn som er
pårørende til en kræftramt.
På siden til fagfolk er temaet igen den røde farve, som også føres igennem på resten af
hjemmesidens undersider. Fælles for alle siderne er den øverste del, som også på forskning
og børn og unge markeres med rødt ved mouse-over, dette sker ligeledes ved knapperne i
de tre større menuoverskrifter ”Få hjælp og viden”, ”Forebyg kræft” og Støt os”. En
anden detalje som også er gennemgående på hjemmesiden, er den nederste grå bjælke med
oplysninger om organisationen. Denne bjælke er gennemgående på alle siderne og
udtrykker elegance, samtidig dannes der en jævn og neutral slutning for siden.
Typografi
Alle siderne er ens når det kommer til typografi. Skrifttypen der bliver brugt minder om
Arial. Dette er en grotesk skrift, da skrifttypen er uden seriffer. Den er hensigtsmæssig at
benytte, når der kommunikeres via en skærm, da teksten ellers kan flyde sammen for øjet.
Teksten er hovedsagelig sort, hvilket er behageligt da den træder tydelig frem på den hvide
baggrund, enkelte tilfælde, f.eks. på siden børn og unge skrives den introducerende del
19
Pedersen, Benny Juel, m.fl., Informationsteknologi hhx, 1. udgave, Dafolo Forlag, 2006.
20
Viden om farvernes betydning, http://www.visible.dk/videnom/Farvers-betydning.php
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 13 af 28
med hvid skrift, da det fremtræder mere klar på den grønne baggrund. Alle overskrifter og
vigtige budskaber bliver fremhævet enten med en større skriftstørrelse eller ved at markere
teksten med fed.
21
Billeder
Billeder siger mere end tusind ord. Det at være ramt af kræft eller være pårørende til en
kræftramt, kan være svært at sætte ord og følelser på. Kræftens Bekæmpelse bruger derfor
billeder til at understøtte teksternes budskab. Med udgangspunkt i det øverste billede på de
tre menusider forskning, børn og unge og til fagfolk, kan der trækkes en rød tråd gennem
hjemmesidens brug af billeder.
På siden forskning holdes også billedet i den blå farve. Det er tydeligt at se, at
vedkommende befinder sig i et laboratorium og er godt beskyttet. Hvilket er et symbol på
hans arbejde, da han forsøger at beskytte befolkningen mod kræft i form af hans job inden
for forskning. Hans højre arm skaber en linje over til overskriften for sidens introduktion,
mens hans venstre arm frembringer en blikretning mod sidens øvrige tekster.
22
På siden der er målrettet den yngre generation børn og unge, har organisationen valgt at
bruge en pige og en dreng som frontfigur for denne side. Modtageren vil kunne identificere
sig med siden via dette billede, samtidig vil modtager kvinden få et følelsesmæssigt
indtryk, i form af moderrolleinstinktet. Billedet her appellere, ikke nær så meget til den
mandlige modtager. Selvom faderen har en rolle, som familiens beskytter, vil den forrige
side med færre følelser og faktiske tal tiltale ham mere.
Siden til fagfolk benytter organisationens egne fagfolk, som deres ansigt udadtil. På
billedet sidder to kvinder i hvide kitler midt på deres arbejdsplads. Den ene lidt ældre
kvinde, sidder med et skævt smil og kigger ud på modtageren. Hun viser derved overskud
og glæde ved både arbejde og resultater, som også er indholdet på siden. Den yngre kvinde
sidder og arbejder med et mere seriøst ansigtsudtryk. Her vises arrangement og fordybelse
i projektet, hvilket er med til at forhøje troværdigheden i deres arbejde.
Logo
Kræftens Bekæmpelses logo er deres grafiske identitet og dermed organisationens
varemærke. Modtageren vil altid knytte organisationens adfærd til logoet. Hvis
organisationen foretager sig handlinger, som ikke lever op til modtagerens forventninger i
form af organisationens værdier, vil det ændre logoets konnotative betydning og dermed
21
Bilag 4: Børn og unge
22
Kjørup, Søren, Medier og mennesker, dansklærerforeningen og forfatteren, 1991.
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 14 af 28
risikere at skade deres image. Det at organisationen har et markant bedre image end
gennemsnittet af de målte interesseorganisationer
23
, gør også at de nemt kan brande sig
udelukkende via deres logo. De behøver altså ikke have lange beskrivende tekster, men
blot deres logo, evt. et fangende billede og ellers en kort tekst om kampagnens kernesag.
Kunden ved da allerede hvilket produkt der er tale om, hvad de skal gøre og hvordan de
kan hjælpe. De 4 Per i det klassiske marketingmiks er dermed opfyldt, blot i anledning af
et godt image og deres logo.
24
Udover Kræftens Bekæmpelses logo har de også udarbejdet andre logoer til deres
kampagner. I kampen om brystkræft har de taget deres nuværende logo, ændret farven til
lyserød og påført logoet to streger, logoet ligner nu en bh, hvilket viser baggrunden for
kampagnen.
25
Derudover har de samtidig valgt en lyserød sløjfe, som supplerende logo til
kampagnen. Ligesom man i gamle dage bandt en snor om fingeren når man skulle huske
noget vigtigt, har Kræftens Bekæmpelse nu videreført princippet til deres kampagne. De
lyserøde sløjfer bliver også solgt som fysiske varer, som kan bæres på tøjet, men samtidig
sælges de også via nettet, så man via sit facebook profilbillede kan reklamere med, at man
støtter brysterne. Konceptet med sløjfen har de forsøgt at bringe et skridt videre, i form af
kræftkampen for mænd. Sløjfen er ændret til et slips og har nu fået farven blå. Konceptet er
det samme, men dog ikke nær så udbredt som i kvindekampagnen. Derudover har det nye
tiltag ik kun for skæg også fået et supplerende logo til det allerede eksisterende fra
Kræftens Bekæmpelse. Logoet består ikke bare af et bestemt, men af flere former for
overskæg, et eksempel ses i bilag 6. Skæggene har derudover også forskellige farver.
Grunden til, at der ikke bare findes ét bestemt logo, er forskelligheden blandt de mennesker
der deltager i konceptet. Ikke alle er ens, men kampen tages stadig op sammen.
Brugerflade
Brugerfladen er det, der er mellem mennesket og maskinen.
26
Det er i den anledning vigtigt
at maskinen og brugeren kommunikerer rigtigt sammen. Derfor er det altafgørende, at
brugeren kan finde ud af at benytte sidens funktioner. Da cancer.dk tiltaler en bred
målgruppe i alle aldre og med erfaringer lige fra novicen
27
til eksperten, er det vigtigt at
23
Kræftens Bekæmpelses årsrapport 2010
24
Andersen, Ole E., Reklamekampagnen, 1. udgave, Forlaget Grafisk Litteratur, 2009
25
Bilag 5: Diverse logoer
26
Pedersen, Benny Juel, m.fl., Informationsteknologi hhx, 1. udgave, Dafolo Forlag, 2006
27
”Person som har ringe erfaringer på et område og derfor ofte føler sig forlegen eller usikker”
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=novice&query=nudansk
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 15 af 28
hjemmesiden er let og logisk at anvende. Der er her tale om, at brugerfladen skal være
brugervenlig og samtidig må kommunikationen ikke slå fejl.
Brugervenlighed
Brugervenlighed er en løsning alle brugere kan sætte sig ind i uanset erfaring og baggrund.
Et brugervenligt design og brugervenlige funktioner skal derfor udarbejdes efter
målgruppens behov. Det er i den forbindelse vigtigt for Kræftens Bekæmpelse, at vide
hvem deres målgruppe er. Der er dog sat fem enkelte kriterier op for brugervenlighed
28
,
som cancer.dk alle går ind og udfylder.
1. Let at lære: Indlæringstiden for cancer.dk er minimal, da brugeren hurtigt kan
danne sig et overblik over sidens mange muligheder. Menuerne er ikke til at overse
og overskrifterne indikerer tydeligt, hvad siden indeholder.
2. Let at huske: Genindlæringstiden bliver derfor også formindsket, idet Kræftens
Bekæmpelse i forvejen anvender et enkelt design, men samtidig giver farverne og
billederne også et indtryk, som vil være noget brugerne kan genkende, og derved
vil hjælpe undervejs i deres søgen.
3. Effektivt at bruge: Cancer.dk deler hjemmesiden op via deres mange menuer. Det
bliver derfor overskueligt, og nemt at finde rundt. Da siden er så stor og indeholder
så meget, kan siden dog til tider tage op til mellem 5 og 7 sekunder, om at skifte fra
en side til en anden.
4. Forståeligt/pålidelig: Idet Kræftens Bekæmpelse har fagfolk og centeret for
kræftforskning bag sig, er chancen for forkerte oplysninger minimale.
Pålideligheden er derfor ikke til at tage fejl af. Da cancer.dk formidler deres
resultater og tekster på en normal forståelig måde, er komma- og stavefejl tæt på at
være noget af det eneste, der kan skabe støj for læseren.
29
Disse ting er dog endnu
ikke fundet på siden.
5. Tilfredsstillende at bruge: Da ovenstående punkter er løst korrekt, er chancen for
tilfredse brugere også stor, men brugerne af cancer.dk har alligevel muligheden for
at beklage sig via Kræftens Bekæmpelses oplysninger nederst på hjemmesiden,
hvis de ønsker noget ændret.
Kræftens Bekæmpelse har altså fulgt de ovenstående 5 brugervenlighedskrav. Dette viser
at organisationen kender deres brugere og brugssituationen. Ønsker de at optimere deres
28
Molich, Rolf, Brugervenligt webdesign, 1. udgave, Teknisk Forlag, 2000
29
Se afsnittet om støj.
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 16 af 28
løsning yderligere, kan de foretage en brugerundersøgelse og derved få optimeret
hjemmesiden endnu mere, da ikke alle brugere gør cancer.dk opmærksom på ønsker til
små ændringer.
30
Henvendelsesformer
Kræftens Bekæmpelse henvender sig først og fremmest på en venlig og positiv måde.
Henvendelsesformen kommer til udtryk i den begrænsede brug af negativt ladede ord og
billeder. Det ses blandt andet i dette udsnit fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside under
menuen forebyg kræft skru ned for solen:
”Solbeskyttelse er vigtig. Kræft i huden (almindelig hudkræft og
modermærkekræft) er nemlig blevet den hyppigste kræftform i Danmark på
grund af danskernes uhensigtsmæssige sol- og solarievaner. Hvert år
registreres mere end 9000 nye tilfælde af kræft i huden, og næsten dagligt
dør en dansker af sygdommen. Disse tilfælde kunne være undgået, hvis
danskerne havde haft bedre solvaner.”
Selvom Kræftens Bekæmpelse skriver om døds tilfælde, begrænser de sig stadig i deres
valg af negative ord. Sygdommen hudkræft og modermærkekræft bliver nemlig ikke
beskrevet i dette udpluk, men blot nævnt som kræfttyper. Ønsker læseren at finde mere
information om kræfttypen skal læseren selv under få hjælp og viden søge under den
bestemte kræftform. Samtidig ligger organisationen meget vægt på at informere
modtageren omkring risikoen ved ikke, at beskytte sig mod solen. I stedet for at skrive det
som en nødvendighed at beskytte sig, formulerer de sig i stedet, så læseren har et valg, dog
med konsekvenser.
Under punktet forebyg kræft i menuen, findes siden bevæg dig, her fremkommer et andet
godt eksempel på, hvordan Kræftens Bekæmpelse henvender sig til læseren.
”Der er de seneste år kommet mere dokumentation for, at fysisk aktivitet
forbedrer folkesundheden og forebygger kræft. Her kan du få inspiration til
mere bevægelse i din hverdag og blive klogere på motion og sundhed.”
Organisationen bruger generelt ikke deres budskab til, at konfrontere læseren med
konsekvenserne af forkerte vaner, men påpeger i stedet hvilke løsningsforslag der kunne
bruges i form af adfærdsændringer. De forebygger altså kræft ved hjælp af deres
kommunikationsform.
30
Rose, Katja og Nina Sørensen, Brugervenlighed i praksis [en håndbog], 1. udgave, Bogforlaget
Frydenlund, 2004.
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 17 af 28
Kræftens Bekæmpelse bruger også på hjemmesiden argumentationer for, hvorfor
modtageren skal støtte deres projekt. På menusiden drik mindre alkohol kan et argument
fremhæves.
- Påstand: Alkohol er kræftfremkaldende
- Belæg: Alkohol indeholder skadelige stoffer som ethanol
- Hjemmel: Brystkræft, leverkræft, kræft i mund og spiserør, tarmkræft og kræft i
bugspytkirtlen fremprovokeres af alkohol
- Rygdækning: Kræftens Bekæmpelses statistikker
I forhold til appelformer er det logos der klart skinner igennem på cancer.dk. Formålet med
appelformen er at gøre modtageren klogere og taler samtidig til fornuften. Da Kræftens
Bekæmpelse argumenterer meget for deres projekter, anvender de logos, da et godt
argument netop er underbygget af logos. Eksempler på diverse tekster der indeholder
appelformen logos findes bl.a. under menuen forebyg kræft. Alle emnerne derunder er, som
tidligere nævnt, bygget op således at teksterne informerer omkring forebyggelsen med
belæg på faktuelle tal og undersøgelser.
Støj
Det er dog ikke altid, at afsender får det rette budskab ud til modtagerne. Der kan nemlig
forekomme støj i kommunikationsprocessen. Støj er et begreb, der dækker over episoder,
hvor det som modtageren hører eller ser, ikke er det samme som afsenderen mente. Støj
kan ske i kommunikationsmodellens tre punkter: Afsender, Medie og Modtager. Det sker
sjældent for større virksomheder som Kræftens Bekæmpelse, at fejl som, stavefejl og
ulogiske rækkefølger forekommer på deres hjemmesider. Dog har Kræftens Bekæmpelse
begået en fejl i forhold til markedsføringen af projektet om at få flere indsamlere, da de
valgte et forkert medie. Kræftens Bekæmpelse valgte at få fem kendte danskere til at sende
et kædebrev via e-mail ud til fem venner, med beskeden om at støtte op omkring projektet,
og sprede budskabet ved selv at sende mailen videre. Deres mål var at se, hvem af de fem
danskere der kunne skaffe flest indsamlere. Det endte i stedet med, at 35.666 personer
havde modtaget mailen efter fire dage, og nogle op til flere gange. Det satte gang i
kritikken af Kræftens Bekæmpelse, da nogen efterhånden så de mange mails som spam.
31
Organisationen kunne have mistet indsamlere ved denne form for markedsføring, da
budskabet fra afsender ikke endte med at blive det samme for modtagerne. Det er derfor
31
Kampagne-kædebrev gået over gevind, http://www.computerworld.dk/art/66373/kampagne-kaedebrev-
gaaet-over-gevind
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 18 af 28
vigtigt, at tage de nødvendige forholdsregler for at hindre støj i kommunikationen, da det
kan få konsekvenser for organisationen.
Sociale medier
Sociale medier er medier der indeholder dialog, fællesskab og samarbejde. Brugerne kan
altså selv skabe indhold på de sociale meder, samtidig med at kunne vurdere og
kommentere på andres indhold. Kommunikationen føres nu videre fra
envejskommunikation til flervejs-kommunikation. De sociale medier bliver også brugt som
markedsføringsplatform, og typisk i form af viral markedsføring, da brugerne selv har
mulighed for at dele links og videoer. Samtidig kan en større gruppe brugere dele tanker,
holdninger og ideer, hvilket samler viden omkring et bestemt emne ét sted, hvilket
virksomheder evt. kan bruge i deres overvejelser til udvikling.
Facebook
Facebook er et af de største sociale medier på verdensplan. Kræftens Bekæmpelse har
derfor udnyttet denne tjeneste og dets væld af muligheder. Facebook er også den mest
kendte tjeneste indenfor sociale medier. Her har 350 millioner mennesker en aktiv bruger,
mens 50 % af brugerne anvender siden hver dag.
32
Facebook giver derfor Kræftens
Bekæmpelse mulighed for at nå ud til mange på én gang. Ikke nok med at selve
organisationen har en facebook side
33
, så har alle deres kampagner også fået oprettet en
side hver. Eksempler på nogle af kampagnerne er Støt Brysterne
34
, Lev Livet Mand
35
og
Vidunderlivet
36
. Samtidig har konceptet Støt Brysterne og Lev Livet Mand også ført
kampagner bl.a. Lyserød Lørdag
37
og Ik kun for skæg
38
som også bliver markedsført via
det sociale medie facebook. Organisationen bruger altså facebook til markedsføring af alt
hvad de foretager sig. I øjeblikket
39
har Kræftens Bekæmpelse 155.085 likes
40
. De rammer
altså mange mennesker ved brug af dette medie og kan derfor også nemt sprede deres
budskab. Kampagnerne kan hele tiden opdateres ved hjælp af teknologien, hvilket er svært
ved traditionelle medier.
32
Hvad er sociale medier, http://www.ibiz-center.dk/muligheder/sociale-medier/hvad-er-sociale-medier
33
Kræftens Bekæmpelses facebook side, https://www.facebook.com/KraeftensBekaempelse?sk=wall
34
Støt Brysternes facebook side, https://www.facebook.com/stoetbrysterne
35
Lev Livet Mands facebook side, https://www.facebook.com/#!/levlivetmand?sk=info
36
Vidunderlivets facebook side, https://www.facebook.com/vidunderlivet
37
Lyserød Lørdags facebook side, https://www.facebook.com/pages/Lyser%C3%B8d-
L%C3%B8rdag/9880
38
Ik kun for skægs facebook side, https://www.facebook.com/events/9878743/
39
Dato: 03.02.12
40
Personer der synes godt om Kræften Bekæmpelses facebook side.
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 19 af 28
Organisationen bruger forskellige måder at kommunikere på via facebook. Den første
kommunikationsstrategi er ved, at brugeren kan købe sig til en lyserød sløjfe og dermed
signalere at de støtter, hvilket stiller brugeren i et godt lys overfor gruppen af venner.
Facebook er i øvrigt også en side, hvor en selvfremstilling prioriteres højt. Brugerne kan
derfor indbyrdes markedsføre Kræftens Bekæmpelse. Den anden måde er ved at gge et
lille koncept ud, som brugerne så skal involvere sig i. Et eksempel er Hvorfor døde
Katrine?”
”På kun to uger er spillets videoer og animationer vist til over 200.000 unge
på Facebook, tusinder har diskuteret kampagnen og knap 10.000 har
involveret sig aktivt i at opklare mordgåden.”
41
Her bliver brugerne inddraget på en aktiv måde. De bliver altså underholdt og hver gang
brugeren gør sig overvejelser, vil det ligge i baghovedet, at det er Kræftens Bekæmpelse
der er afsender og at mordet formentligt har noget med kræft at gøre. Derved får brugeren
altså også en viden omkring kræft. Et andet eksempel er tvetydig og her virker afsenderen
næsten anonym. Konceptet ligger i, at kvinderne skriver i deres statusopdatering, ”jeg vil
have den på køkkenbordet”, ”.. i gangen”, ”.. under sengen”
42
. Kampagnen handler
egentligt om, hvor man ønsker at have sin taske liggende, men da alle mandlige facebook
brugere ikke kender historien bag, bliver diskussionen åbnet og snakken om Kræftens
Bekæmpelse vil automatisk gå i gang. Organisationen præger dermed den seriøse snak om
kræft med humoren, som er et godt virkemiddel i form af adfærdsændring.
43
Til sidst
kommunikerer de via deres egen facebook side, hvor den logos prægede
kommunikationsform igen træder i kraft. Her kan brugerne altså søge tilbage til og finde
faktuelle oplysninger, hvis nysgerrigheden har bredt sig gennem de ovenstående
kommunikationsstrategier.
Facebook har samtidig nogle udfoldningsbegrænsninger. Da designet på siden er ens for
alle, er Kræftens Bekæmpelses eneste mulighed for at personliggøre siden, ved at lægge
billeder og videoklip op fra kampagner osv. Dette er vigtigt, da facebook siden skal have
en sammenhæng med hjemmesiden, så brugeren bliver bevidst om, at den troværdighed og
identitet der findes på cancer.dk godt kan overføres til facebook siden.
41
Hvorfor døde Katrine?, http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2011kv4/hvorfordoede.htm
42
Facebook, tasker og brystkræft?, http://www.b.dk/danmark/facebook-tasker-og-brystkraeft
43
Humor kan ændre folks adfærd, http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2010/05/htm
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 20 af 28
Youtube
I og med, at Kræftens Bekæmpelse har kampagnevideoer liggende på deres facebook side,
er muligheden for at dele videoen med vennerne også en realitet. For yderligere at brede
budskabet har de derfor også valgt at lægge videoerne op på youtube
44
. En ulempe ved
denne side er afsender oplysningerne. Brugeren kan altså ikke med 100 % sikkerhed vide,
hvem afsenderen er. Selvom KraeftensBekaempelse” selv lægger videoer op på youtube
med deres kampagneklip, kan modtageren stadig komme i tvivl om afsenderen, da andre
også kan gge deres kampagner op. Det er ikke altid, at alle er lige opmærksomme på,
hvem der har lagt videoen op. Laver en gruppe unge en video, som forslag til
markedsføring for Kræftens Bekæmpelse, kan modtageren altså ikke se hvem der står bag,
med mindre det fremhæves i filmen. Der kan derfor forekomme eventuelle misforståelser.
Et eksempel kan ses i bilag 8, hvor den øverste video er oploadet af 79Sonnyboy, mens det
egentligt er Kræftens Bekæmpelse der står bag produktionen.
Blogging
En tredje metode Kræftens Bekæmpelse anvender inden for de sociale medier er blogging.
Blogging er en side med træk fra dagbogsskrivning. Indlæggene er korte, indeholder
forskellige synspunkter og skrives ofte med en stærk personlig vinkel. I 2010 allierede
Kræftens Bekæmpelse sig med syv af landets største modebloggere, i forbindelse med
kampagnen Vidunderlivet.
45
De skulle her skrive hvad de selv syntes om sygdommen og
vedlægge linket til organisationens hjemmeside. Da Vidunderlivet har til formål at gøre
opmærksom på forebyggelsen omkring livmoderhalskræft blandt unge piger mellem 16 og
26 år, var dette træk velovervejet. De syv bloggeres egen målgruppe var inden for samme
segment, hvilket gjorde, at de fik sat gang i debatten hos de rette modtagere.
Organisationen bruger også blogging som kommunikationsform på deres hjemmeside i
form af ”Blog om kræft”
46
, en side som nu er udviklet til siden Cancerforum.dk, hvor
kræftpatienter og pårørende kan mødes virtuelt og chatte om kræft og deres situation.
Kampagner
Kræftens Bekæmpelse fører dele af deres koncepter fra cancer.dk, videre over i deres
kampagner. Dette kan blandt andet ses i de to nedenstående kampagner Lev Livet Mand og
44
Bilag 7: Youtube: Kræftens Bekæmpelse.
45
Når modeblogging reder liv, http://modebevaegelsen.dk/nar-modeblogging-redder-liv
46
Kræftens Bekæmpelses årsrapport 2010
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 21 af 28
Støt Brysterne. Dog er der forskelle at tyde, da nedenstående kampagner henvender sig til
to forskellige målgrupper, derudover er kampagnen Støt Brysterne mere udbredt end
konceptet Lev Livet Mand, som er et forholdsvis nyt tiltag fra organisationens side. Med
udgangspunkt i de to ovennævnte koncepters tiltag og formidlingsform sammenlignes
siderne med cancer.dk, for at fremhæve sammenhænge i deres selvfremstilling.
Lev Livet Mand
I kampagnen Lev Livet Mand har Kræftens Bekæmpelse valgt at bruge hjemmesiden
levlivetmand.dk til at informere om mænd og kræft, og ikke mindst om forebyggelse.
Teksterne holdes korte og deles gerne op i flere afsnit, hvilket fremmer lysten til at læse og
overblikket over hele tekstens indhold. Samtidig argumenterer Lev Livet Mand på denne
side i form af statistikker og faktuelle tal, ligesom cancer.dk gør det.
47
Hjemmesiden er
koblet sammen med cancer.dk således at der på siden levlivetmand.dk er hyperlinks som
bringer læseren frem til sider fra cancer.dk, derved undgår Kræftens Bekæmpelse at de
samme tekster optræder flere gange og mindsker dermed også mulige redundans
situationer. Markedsføringsmæssigt får konceptet Lev Livet Mand opmærksomhed gennem
kampagnen Ik kun for skæg, som går ud på at samle penge ind og sætte fokus på emnet
ved, at man som mand skal lade sit skæg gro. Kræftens Bekæmpelse får altså sat fokus på
kræftemnet på en positiv og underholdende måde. Cancer.dk støtter alle former for kræft
og gør også opmærksom på dette via f.eks. comedy aid, som er et standup show til fordel
for hele Kræftens Bekæmpelse. Organisationen fører altså underholdningsfaktorerne videre
fra deres koncept i helhed og videre til deres kampagner. Dermed bruger Kræftens
Bekæmpelse de samme teknologiske alternativer og samme kommunikative strategier
uanset om der er tale om hele koncept eller om de enkelte kampagner.
Støt Brysterne
For at udlede, at det ikke kun er i mandekampagner der findes relationer til cancer.dk,
undersøges derfor også kvindekampagnen Støt Brysterne.
Her kan ligheder findes nederst på begge hjemmesider. Bådecancer.dk og på Støt
Brysternes hjemmeside er der nederst på siden placeret en bjælke med organisationens
oplysninger samt genveje
48
. Disse genveje er hyperlink til cancer.dk. På den måde
inddrages cancer.dk også på denne side. Ligesom Lev Livet Mand og cancer.dk gjorde
opmærksomme på kampagnerne via underholdene tiltag, bruges dette tiltag også i
47
Bilag 8: Lev Livet Mand & Kræftens Bekæmpelse
48
Bilag 9: Støt Brysterne & Kræftens Bekæmpelse
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 22 af 28
kampagnen Støt Brysterne. Her bruges hele oktober måned på at gøre opmærksom på
brystkræft, i den anledning afholdes der et årligt brystgallashow, Lyserød Lørdag og andre
events som frivillige sætter i værk. Samtidig kan også de førnævnte virale
markedsføringsmuligheder gennem de sociale medier fremhæves i forhold til
kampagnen
49
. Derved kommunikerer Støt Brysterne altså også det seriøse budskab ud på
en underholdende måde. Da Støt Brysterne konceptet er en af de største kampagner
Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet, betyder det samtidig at det er et koncept, som
befolkningen er opmærksomme på. Dette er blandt andet en af grundene til, at
befolkningen frivilligt farver Danmark lyserød hele oktober måned.
50
Denne kampagne
henvender sig til kvinden, da det er kvinderne der bærer brysterne og dermed også risikoen
for brystkræft. Derudover indeholder konceptet også en sex-appel som henvender sig til
manden, dette gør at kampagnen i bund og grund både henvender sig til mænd og kvinder,
hvilket er en faktor for at kampagnen er blevet så stor som den er.
SWOT-analyse
Interne faktorer
De interne faktorer indeholder styrker og svagheder hos Kræftens Bekæmpelse.
Organisationen har et utroligt godt image i form af deres troværdighed, logo og ikke
mindst deres hjemmeside. Hjemmesiden er bygget professionelt op og fremhæver de
elementer, som organisationen ønsker at lægge vægt på. Kræftens Bekæmpelse har haft
fokus på de kræftformer som ”lyder godt”. Der er f.eks. ikke lavet en kampagne om
prostatakræft eller lungekræft, selvom det er to af de kræftformer, som slår flest mennesker
ihjel, hvilket er misvisende
51
. Deres mange års erfaringer på forskningsområdet har givet
modtageren en tro på, at deres resultater er oprigtige og at baggrunden for resultatet er
gennemarbejdet, hvilket er en stor fordel for Kræften Bekæmpelse. På baggrund af dette er
organisationen blandt andet også omtalt en del i medierne, både i form af deres
kampagneudspil, forskningsresultater og generelle udtalelser omkring sundhed. Kræftens
Bekæmpelse har derfor godt styr på medierne og hvad de bringer frem i lyset. Dette kan
dog have konsekvenser for modtagerens fulde opfattelse af organisationen. Da Kræftens
Bekæmpelse er så stor en organisation og har troværdigheden med sig, kan de næsten
udtale sig om hvad som helst, selvom det ikke er inden for deres speciale. Modstandere
49
Facebook, youtube & blogging
50
Det sker, http://stoetbrysterne.dk/det%20sker.aspx
51
Populisme bag Støt Brysterne-kampagne http://www.information.dk/215079
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 23 af 28
mener samtidig, at der skal haves i mente, at organisationen består af mange ansatte,
organisationen blander sig derfor også i politik og økonomi, som ligger i deres interesse og
ikke i de kræftramtes.
52
Eksterne faktorer
Muligheder og trusler hos Kræftens Bekæmpelse uddybes i dette afsnit. En mulighed for
organisationen er, at målrette deres markedsføring noget bedre. Hvert enkelt segment vil
derfor opnå en bedre forståelse af budskabet. Hvis ikke budskabet bliver kommunikeret
korrekt ud, kan der opstå forvirring og budskabet om adfærdsændring vil da gå tabt.
Samfundet er blevet mere individualiseret, den enkelte har derfor et større behov for at
skille sig ud, hvilket markedsføringskonceptet også skal bære præg af i form af en mere
målrettet markedsføring. Web 2.0 er baseret på mange-til-mange kommunikation, dette har
organisationen allerede taget i brug i form af de sociale medier, altså i form af youtube,
facebook og blogs. Derudover har de også allerede inddraget mobilmarkedet i deres
markedsføring i form af deres Støt Brysterne applikation.
53
Denne app bruges også til at
formidle informationer ud, samtidig arrangeres konkurrencer som underholdningsmiddel,
og ikke mindst er der selvfølgelig også her, mulighed for at donere penge til
organisationen. Når der er tale om web 2.0 går kommunikationen over landegrænser,
Kræftens Bekæmpelse skal derfor også til at tænke i kulturforskelle, da modtagerne nu
ikke kun bliver danskere, men hele verdensbefolkningen.
Sammenfatning
Når alt tages i betragtning har Kræftens Bekæmpelse altså rigtig mange fordele. Image og
troværdighed er organisationens vigtigste element i hele deres koncept. Dog skal de være
opmærksomme på, ikke at være misvisende, både i forhold til deres udtalelser udenfor
deres kompetenceområde, men også i forhold til deres indsatsområder. Samtidig skal
organisationen forsøge sig med lidt mere målrettet markedsføring, da forståelse af
budskabet er altafgørende i kommunikationen mellem Kræftens Bekæmpelse og deres
målgruppe. Sidst men ikke mindst skal brugen af web 2.0 udnyttes til fulde, da det er
fremtidens teknologi der er tale om. Det er måden at ramme det yngre segment på og ikke
mindst at få budskabet spredt ud til hele verden. Kræftens Bekæmpelse skal dog være
52
Er Kræftens Bekæmpelse et kæmpe BEDRAG mod den danske befolkning?
http://www.youtube.com/watch?v=Dea0SQ7xKWo
53
App Store - Støt Brysterne, http://itunes.apple.com/dk/app/stot-brysterne/id8?mt=8
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 24 af 28
opmærksomme på eventuelle kulturelle forskelle, og derved have det i tankerne når
billeder og tekster skal udarbejdes til kommende kampagner.
Konklusion
Kræftens Bekæmpelse er en organisation med en meget bred målgruppe. Derfor
kommunikerer organisationen også gennem flere forskellige medieplatforme. Internettet, tv
og trykte medier er alle steder, hvor organisationen markedsfører sig og forsøger at skabe
kontakt til deres målgrupper med en henvendelsesform indeholdende de tre appelformer,
argumentation, samt en positiv skrivemåde. Kræftens Bekæmpelse har brugt deres
hjemmeside, som udgangspunkt i deres kommunikation. En god selvfremstilling er
udgangspunktet for et godt image og en pålidelig identitet, hvilket skal skabe indkomsten
for organisationen. Kræftens Bekæmpelse har gennem deres valg af farver, typografi,
billeder og ikke mindst opbygning af siden, ramt hele målgruppen. Grundet den
gennemførte brugervenlighed har organisationen samtidig gjort, at selv den urutinerede
internetbruger vil kunne finde rundt på siden. Budskabet opfanges derfor af modtageren
uden påvirkning af støj, hvilket er til stor fordel for Kræftens Bekæmpelse. Kræftens
Bekæmpelse har gennemgående i deres koncept holdt sig til deres kommunikationsstrategi,
hvilket tydeligt ses i deres selvfremstilling, både i brugen af de sociale medier og ikke
mindst i deres kampagner. Samtidig har web 2.0 teknologien givet organisationen gode
muligheder, som organisationen skal benytte sig endnu mere af. I forhold til facebook
kunne Kræftens Bekæmpelse sagtens anvende dette medie mere aktivt, da de mange
burgere anvender facebook dagligt, og samtidig binder mediet målgruppen sammen på
tværs af aldersgrupperne. Organisationen har altså et hav af stærke sider, som de glædeligt
bruger i deres kamp om, at samle penge ind til deres formål. Dog er der stadig forbedringer
at finde, bl.a. i form af mere målrettet markedsføring. Alt i alt, har de altså med et godt
image, troværdighed, overbevisende kommunikations- og fremstillingsteknikker samt en
pålidelig identitet sikret sig vejen ind til modtagerens hjerner og hjerter, ung som gammel.
_____________________________________________________________________________________________________________
Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg
har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er
udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke
har været tilladt.
Dato:______________ Navn:_____________________________________
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 25 af 28
Litteraturliste
• Andersen, Nina Blom, Kan humor ændre folks adfærd, dr.dk, 1. august 2011, kl. 11.03,
http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2010/05/htm
• Andersen, Ole E., Reklamekampagnen, 1. udgave, Forlaget Grafisk Litteratur, 2009.
http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2010/05/htm (dato: 30.01.12)
Cancer.dk, Hvorfor døde Katrine?”, 07.12.11,
http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2011kv4/hvorfordoede.htm
• Computerworld.dk, Kampagne-kædebrev gået over gevind,
http://www.computerworld.dk/art/66373/kampagne-kaedebrev-gaaet-over-gevind
• Danmarks statistik, Danmark er nordens nummer sjok på kræftområdet,
http://www.dst.dk/Statistik/bagtal/kraeftdoedelighed.aspx (dato: 30.01.12)
• Donskov, Anne Sofie, Når modeblogging reder liv, 30. marts 2010,
http://modebevaegelsen.dk/nar-modeblogging-redder-liv (dato: 02.03.12)
• Fajstrup, Marianne, Facebook, tasker og brystkræft?, Berlinske, 8. oktober 2010, kl.
05.57, http://www.b.dk/danmark/facebook-tasker-og-brystkraeft (dato: 30.01.12)
• Grouleff, Malene, Kampagne-kædebrev gået over gevind, Computerworld.dk,
http://www.computerworld.dk/art/66373/kampagne-kaedebrev-gaaet-over-gevind (dato:
30.01.12)
• Henriksen, Carol, Modeller for kommunikation og public relations, 1. udgave, Roskilde
Universitetsforlag, 2001.
• Innovationscenter for eBuisness, Hvad er sociale medier?,
http://www.ibiz-center.dk/muligheder/sociale-medier/hvad-er-sociale-medier (dato:
03.01.12)
• Itunes, App Store - Støt Brysterne, 18. oktober 2011:
http://itunes.apple.com/dk/app/stot-brysterne/id8?mt=8 (dato: 30.01.12)
• Jensen, Joel Ulf, m.fl., skrivgodt.dk, 1. udgave, Frydenlund og forfatterne, 2001.
• Kjærum, Alexander, Populisme bag Støt Brysterne-kampagne, Information.dk, 12.
november 2009, http://www.information.dk/215079 (dato: 30.01.12)
• Kjørup, Søren, Medier og mennesker, dansklærerforeningen og forfatteren, 1991.
Kræftens Bekæmpelse facebook side,
https://www.facebook.com/KraeftensBekaempelse?sk=wall
Kræftens Bekæmpelse, Ik kun for skæg, http://www.ikkunforskaeg.dk/
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 26 af 28
• Kræftens Bekæmpelse, Ik kun for skæg - facebook side,
https://www.facebook.com/events/9878743/
• Kræftens Bekæmpelse, Lev livet mand, http://levlivetmand.dk/
• Kræftens Bekæmpelse, Lev livet mand - facebook side,
https://www.facebook.com/events/9878743/#!/levlivetmand
Kræftens Bekæmpelse, Lyserød Lørdag facebook side,
https://www.facebook.com/pages/Lyser%C3%B8d-L%C3%B8rdag/9880
• Kræftens Bekæmpelse, Støt brysterne, http://stoetbrysterne.dk/
• Kræftens Bekæmpelse, Støt Brysterne - facebook side:
https://www.facebook.com/stoetbrysterne
• Kræftens Bekæmpelse, Vidunderlivet facebook side,
https://www.facebook.com/vidunderlivet
• Livinginternet.com, http://www.livinginternet.com/i/iw_dns_name.htm (dato: 02.01.12)
• Molich, Rolf, Brugervenligt webdesign, 1. udgave, Teknisk Forlag, 2000.
Novicen: Person som har ringe erfaringer på et område og derfor ofte føler sig forlegen
eller usikker” http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=novice&query=nudansk
• Pedersen, Benny Juel, m.fl., Informationsteknologi hhx, 1. udgave, Dafolo Forlag, 2006.
• Rose, Katja og Nina Sørensen, Brugervenlighed i praksis [en håndbog], 1. udgave,
Bogforlaget Frydenlund, 2004.
• TV2.dk, Gratis reklame for Kræftens Bekæmpelse på tv2 Charlie,
http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=5660&no_cache=1&print=1 (dato: 30.01.12)
• Videnskab.dk, Undersøgelse: Kræftens bekæmpelse laver Danmarks bedste forskning,
13. december 2011, kl. 10.30, http://videnskab.dk/krop-sundhed/undersogelse-kraeftens-
bekaempelse-laver-danmarks-bedste-forskning (dato: 30.01.12)
• Visible.dk, Viden om Farvers betydning, http://www.visible.dk/videnom/Farvers-
betydning.php (dato: 01.02.12)
Er Kræftens Bekæmpelse et kæmpe BEDRAG mod den danske befolkning?,
http://www.youtube.com/watch?v=Dea0SQ7xKWo
Gratis materiale fra Kræftens Bekæmpelse
Nedenstående materiale blev modtaget d. :
• 0408, Kan brystkræft arves?
• 0440, Jeg har fået kræft
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 27 af 28
• 0569, Kræftens Bekæmpelse i ord og tal
• 0647, Det danske sundhedsvæsen (engelsk)
• 0790, Sku ned for solen mellem 12 og 15
• 2200, Brystkræft, dansk
• 2201, Brystkræft, engelsk
• 2951, Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2010
• 2694, Over hele landet støtter frivillige kampen mod kræft
• 2695, Brystkræftgruppen – til gensidig glæde
Dansk & IT
HHX3CØ11 Kræftens bekæmpelse
Side 28 af 28
Bilag
Bilag 1: Lasswells kommunikationsmodel
Bilag 2: Hjælp og rådgivning
Bilag 3: Forside
Bilag 4: Børn og unge
Bilag 5: Diverse logoer
Støt Brysterne:
Lev livet mand:
Ik kun for skæg:
Bilag 6: Støt Kræftsagen
Bilag 7: Youtube: Kræftens Bekæmpelse
Bilag 8: Lev Livet Mand & Kræftens Bekæmpelse
Bilag 9: Støt Brysterne & Kræftens Bekæmpelse