Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
1
Abstract
This paper examines the Kyoto protocol and its flexible mechanisms: Clean Development Mechanism,
Joint Implementation and Emission Trading. The paper will briefly explain what the flexible mechanism
is and how to use it. In this paper there will also be an analysis of the advantages and disadvantages by
using the flexible mechanisms. The advantages and disadvantages will be seen from an ethical,
economical and environmental point of view. The third and last part of this paper will be a feature for
Politiken where the Kyoto-protocol will be criticized. This paper is based on books, articles and websites
concerning the environment and Kyoto protocol. The paper will have current numbers on how far
countries, like Denmark, is from reaching their CO2-reduction and how much they have to use the
flexible mechanisms to reach this goal. The paper also takes a look at how the CDM projects are
distributed around the world here China takes a definite first place, because they have 41 % of the CDM
projects. Greenpeace have made calculations which show that the industrialized countries can buy 80.2
% of their reduction abroad. Connie Hedegaard says that Denmark only will buy 50 % of our reductions
abroad. The paper is also discussing if it’s acceptable for the industrialized countries to glorify
themselves as the environmental savers when they only reduce in development countries. The
conclusion of this paper is that the flexible mechanism has to be altered a bit so it won’t be that easy to
cheat the system.
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
2
Indholdsfortegnelse
Abstract .............................................................................................................................................................................................. 1
Indledning ......................................................................................................................................................................................... 3
De fleksible mekanismer ............................................................................................................................................................. 5
Clean Development Mechanism (CDM) ................................................................................................................................ 6
Fordele og ulemper ved CDM .................................................................................................................................................... 7
Joint Implementation (JI) ............................................................................................................................................................ 9
Fordele og ulemper med JI ...................................................................................................................................................... 10
Emissions Trading (kvotehandel) ........................................................................................................................................ 11
Fordele og ulemper ved kvotehandel ................................................................................................................................. 12
Må man købe sig til at være forbilledet? ............................................................................................................................ 16
Afslutning ....................................................................................................................................................................................... 20
Litteraturliste:............................................................................................................................................................................... 21
Bilag .................................................................................................................................................................................................. 25
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
3
Indledning
Denne afhandling handler om Kyoto-aftalen og nærmere de fleksible mekanismer herunder, hvilke der også
vil blive redegjort for. I afhandlingen vil jeg gå ind og se på fordelene og ulemperne ved anvendelse af de
fleksible mekanismer og senere vil jeg tage stilling til om det, etisk, økonomisk og miljømæssigt, kan betale
sig at anvende de fleksible mekanismer, dette vil blive gjort i en tænkt kronik til Politiken.
Grunden til, at jeg valgte at skrive om Kyoto-aftalens fleksible mekanismer er fordi, at jeg mener, at de er
selve omdrejningspunktet for hele Kyoto-aftalen. Jeg mener også, at de fleksible mekanismer er et klart
udtryk for verdensbilledet i dag. De illustrere den massive form for globalisering, der er kommet de sidste
par år, da vi er begyndt at indse, at jordens befolkning ikke består af en masse små samfund og
nationaliteter, vi består af et stort samfund, en klode, som vi nu er nød til at beskytte. Men samtidig, vil vi
jo ikke forringe vores levestandard, alt skal gøres billigst muligt, så derfor blev de fleksible mekanismer nød
til at være inkluderet i klimaaftalen, man ville jo nærmest kunne kalde det stordriftsfordele. Det, at vi har
brug for at udlicitere vores eget ansvar, det er et rystende, men også præcist billede af den vestlige verden.
Som Daniel Merriweather synger i sangen red, ”And I can’t do this by myself. All of these problems, they’re
all in your head. And I can’t be somebody else. You took something perfect. And painted it red”
1
, der
omhandler, at den vestlige verden vender blikket væk, fra alt hvad der er svært at kapere. Vi bliver nød til
at reducere i ulandene, så vores hverdag ikke bliver påvirket af verdens problemer.
Det er også meget aktuelt at diskutere Kyoto-aftalen i denne måned, da det er nu, dens erstatning skal
findes. Dette gør den 12 år gamle aftale meget aktuel. Emnet bliver i dag diskuteret i mange forummer og
derfor er materiale tilgangen gennem hjemmesider og artikler meget nem. Rapporten er set med objektive
øjne igennem redegørelsen for Kyoto-aftalen og dens fleksible mekanismer, men også i analysen af
fordelene og ulemperne ved brug af de fleksible mekanismer, hvor jeg har prøvet, at se det både fra
økonomers, miljøaktivisters osv. synsvinkel. I den fortolkende del, kronikken, er det min personlige mening
der kommer til kende, hvor jeg så trække de vigtige punkter frem og argumentere hvorfor og hvad der bør
gøres anderledes.
1
http://www.lyricsreg.com/lyrics/daniel+merriweather/Red/
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
4
Kyoto-aftalen
Kyoto-aftalen eller også kaldet Kyoto-protokollen eller COP3, er en aftale der blev indgået i Kyoto, Japan
december 1997.
2
De sidste juridiske detaljer blev dog først afsluttet i Bonn i 2001.
3
Det er FN der
overordnet stod for Kyoto-aftalen og herunder Klima-konventionen, som blev oprettet i 1992, også kalder
UNFCC (United Nations Framework Convention on Climate Change).
4
Kyoto aftalen er en aftale der er
indgået med det formål at nedsætte udslippet af drivhusgasser, herunder Kuldioxid (CO2), som er den mest
omfattende og kendte ud af de fire (Kuldioxid, Metan, Lattergas og Halocarboner).
5
Kyoto-aftalen består af
faste reduktionsforpligtelser for de omfattede lande. De omfattede lande, også kaldet Annex B-lande, er de
industrialiserede parter til Klima-konventionen. For at Kyoto-aftalen skulle kunne træde i kraft, skulle den
ratificeres af minimum 55 lande, og i de 55 lande skulle minimum 55 % af de tidligere nævnte Anneks B-
landes CO2-udslip være repræsenteret.
6
Kyoto-aftalen trådte i kraft i 2005.
7
En del af parterne i Kyoto-
aftalen er omfattet af nogle faste reduktionsforpligtelser. Disse reduktioner skal landene opfylde i den
første forpligtelsesperiode (), her vil man tage et gennemsnit af de 5 år og sammenligne med
basisåret, 1990. Det er meningen at alle industrilandene i gennemsnit skal have begrænset deres CO2
udslip med 5 %.
De fattigste ulande skal ikke reducere deres CO2-udslip, de må faktisk øge deres CO2 udslip, da man mener
de også skal gennemgå den industrialisering som ilandene har gennemgået.
8
Kyoto-aftalen har en del
bestemmelser, for hvordan landene skal bevise deres reduktioner, men den endelige lovgivning kan landet
selv bestemme over, altså hvordan landet vælger at udføre aftalen nationalt. USA har ikke ratificeret Kyoto-
aftalen med den officielle grund, at de også vil have, at ulandene bliver forpligtet på længere sigt. De fleste
mener dog, at den amerikanske olieindustri har haft en del at sige på dette punkt. Hvis et land ikke opfylder
sine reduceringskrav, skal de reducere endnu mere CO2 som straf i den næste periode.
9
EU har valgt, at reducere deres samlede CO2 udslip med 8 %. EU har derefter vedtaget hvordan de 8 % skal
fordeles mellem landene, her har Danmark f.eks. valgt, at vi skal sætte vores CO2 forbrug ned med 21 % i
2
En omkostningseffektiv klimastrategi 3.2 klimakonventionen og Kyoto-protokollen
3
http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1439
4
http://unfccc.int/essential_background/items/2877.php
5
Drivhusgasser og drivhuseffekt (udleveret artikel)
6
En omkostningseffektiv klimastrategi 3.2 klimakonventionen og Kyoto-protokollen
7
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Landboret_og_milj%C3%B8ret/Kyotoprotokollen
8
International Økonomi A-niveau (17.5 international miljøpolitik)
9
http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1439
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
5
perioden 2008 – 2012. Det har været ideen, at de højest udviklede lande skulle påtage sig den størst mulige
reducering, da det er dem der hovedsageligt har været skyld i det store CO2 udslip tidligere. Under
Danmark er Grønland og Færøerne også med i FN’s klimakonvention. Grønland er også en del af Kyoto-
aftalen, men da Danmark skulle ratificere denne, blev der taget specielt forbehold til Færøerne, så de har
ingen reduktionsforpligtelser.
10
I Europa er der 12.000 virksomheder der har fået tildelt kvoter for hvor
meget de må forurene. Under de 12.000 virksomheder er der ca. 400 danske. De fleste af disse
virksomheder er virksomheder der beskæftiger sig med el- og fjernvarme. EU landene har indtil nu delt
kvoterne gratis ud og virksomhederne kan frit sælge deres uudnyttede kvoter. Prisen på en CO2-kvote
(ERU) dannes efter udbud/efterspørgsel. I 2005 var prisen mellem 7-10 euro.
11
Kyoto-aftalen indbefatter
også de fleksible mekanismer, som skal anvendes til at hjælpe landene til at overholde deres
reduktionsforpligtelser, dem vil jeg se nærmere på i næste afsnit.
De fleksible mekanismer
De fleksible mekanismer er et værktøj, der skal hjælpe landene til at overholde Kyoto-aftalen. De fleksible
mekanismer omfatter handel med kvoter imellem lande. De fleksible mekanismer kom på banen fordi, det
har forskellige omkostninger at nedsætte CO2 i forskellige lande. Det er ofte væsentlig billigere at nedsætte
CO2-udslippet i et uland end i et iland, da ilandet er mere udviklet end ulandet, hvor man ofte kan starte fra
bunden af med f.eks. vedvarende energi. Man ser drivhusgasudledningen som et globalt problem, derfor
kan det i teorien være ligegyldigt hvor man udleder CO2 på kloden, dog politisk set er det ikke helt lige
gyldig, men dette vil jeg komme tilbage til.
Der er fire fleksible mekanismer i Kyoto-aftalen:
Clean Development Mechanism (CDM)
Joint Implementation (JI)
Emissions Trading (kvotehandel)
10
En omkostningseffektiv klimastrategi 3.3 Kyoto-protokollens reduktionsmålsætninger
11
International Økonomi A-niveau (17.5 international miljøpolitik)
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
6
(Net Approach (nyplantet skov))
12
De to første mekanismer består af projekter og den anden sidste omhandler køb og salg af kvoter.
13
Den
fjerde og sidste fleksible mekanisme er, at plante ny skov, der er mange der ikke ser den som en fleksibel
mekanisme. De fleksible mekanismer har et meget liberalt holdning, de er et udtryk for, at man mener de
frie markedskræfter kan redde miljøet. Dog har det vist sig meget uoverskueligt, at bestemme især
ulandenes kvoter, f.eks. har Rusland haft recession op igennem 90’erne og da CO2-tallet måles efter 90’er
niveau, har de haft rigtig mange ubrugte kvoter og derfor har kunnet nyde godt af kvote-handelen.
14
Jeg vil
herunder gennemgå hver af de fire fleksible mekanismer.
Clean Development Mechanism (CDM)
Clean Development Mechanism kan man finde i artikel 12 i Kyoto-aftalen.
15
Det bliver også kaldet på dansk;
mekanismen for bæredygtig udvikling.
16
Clean Development Mechanism omhandler, at man kan få
godskrevet sit CO2 udslip, hvis et iland (Annex-B land) laver et projekt i et uland (non-Annex-B land), som
reducere deres CO2 udslip. Dette kan f.eks. være et vandkraftværk Kina som Danmark har stået for. Det er
ofte billigere, end selv at reducere den mænge for et iland, da man kan nærmest starte fra bunden af i et
uland. Landet der modtager CDM projektet, får ikke fratrukket det mindre CO2 udslip fra deres CO2-kvote.
Betingelsen for, at et projekt kan godkendes som Clean Development Mecanism, er at det ikke ville blive
sat op i forvejen og at det har indvirkning på udslippet af drivhusgasser. Teknologien skal ikke være noget
som landet ofte bruger.
17
Dem der godkender CDM projekterne er CDM EB (CDM Executive Board) og de er
under ledelse af COP (Conferences of the parties) og UNFCCC. Det kan være svært at bevise, at et CDM
projekt, rent faktisk gør en forskel.
18
12
http://www.drivhus.dk/int.klima./Kyoto2_00.html
13
En omkostningseffektiv klimastrategi 3.4 Reglerne for anvendelse af de fleksible mekanismer
14
http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1439
15
http://www.cd4cdm.org/
16
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/de-fleksible-mekanismer/clean-development-mechanism-
cdm/
17
Politiken: Dong køber CO2-kvoter i Kina (25/10 – 09)
18
http://en.wikipedia.org/wiki/Clean_Development_Mechanism
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
7
CDM blev oprettet for, at man kunne opnå de billigste reduktioner muligt for ilandene. Der var især de
store ilandene der stemte for denne. Ulandene var i starten meget stærkt imod den aftale, da de frygtede,
at landene ikke kunne garantere projekternes miljøvenlighed. Ulandene mente også, at ilandene burde,
”feje for egen dør” før de begyndte at blande sig i resten af verdens miljø problemer. CDM blev vedtaget
for, at ilandene også kunne hjælpe ulandene med at stabilisere deres CO2-udslip på længere sigt. For, at
ilandene ikke kun brugte CDM i stedet for, at nedsætte deres eget CO2 forbrug, blev der skrevet i Kyoto-
aftalen, at CDM kun skulle bruges til at understøtte nationale reduktioner. 1. december 2009 var der
registret 1.915 CDM projekter, de reducerede tilsammen 1.700 mio. tons CO2 inden 2012.
19
Der er mange
der er for og imod CDM, så jeg nu se nærmere på fordelene og ulemperne ved brug af CDM. Jeg vil
hovedsageligt kigge på det økonomiske, miljømæssige og etiske.
Fordele og ulemper ved CDM
CDM har været meget omdiskuteret. Der er mange der er for, men der er også mange der imod brugen af
CDM. Den første kritik af CDM, som også har været nævnt tidligere, det var, at ulandene ikke mente at
ilandene skulle blande sig i deres CO2 udslip før de selv havde fået styr på ilandenes eget CO2-udslip. Det
har så senere vist sig, at CDM er kommet en del af ulandene til fordel, da det betyder, at ilandene deler ud
af deres klimateknologi og viden.
Det viste sig så senere, at have den negative effekt, at CDM projekterne mere blev oprettet i de ulande i
udviklingsfasen, som har et utrolig stort CO2 udslip, frem for de lande hvor deres udvikling ikke rigtig er
begyndt endnu. (se illustration 1
20
), som man kan se på illustrationen til højre på næste side (stor udgave:
bilag 1) er det meget ulige fordelt. 41 % af CDM projekterne er i Kina, 14 % i Brasilien og Indien og 11 % i
Korea. Brasilien, Indien og Kina er alle tre medlemmer af BRIK-landene. BRIK-landene er lande der har en så
enorm stor vækst, at man forudser, at de vil blive verdens næste stormagter. Derfor kunne man som
kritiker, mene, at det ikke var så meget er dem der havde behov for hjælp, men nærmere ulande som de
afrikanske lande. Kun 2 % af CDM projekter er i Afrika. Det er en meget lille del af projekterne, især når
man tænker på, at der er mere end 50 lande i Afrika og de fleste af dem er meget underudviklede. Men
grundet den ringe industri i de Afrikanske lande, er der ikke meget CO2-udslip at reducere og derfor er det
19
http://www.iges.or.jp/en/cdm/report_cdm.html
20
http://en.wikipedia.org/wiki/File:CDM_CER.png
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
8
nok svært for virksomhederne at finde muligheder for deres Clean Development Mechanism projekter.
Men det betyder også, at de afrikanske lande kommer endnu længere bagefter i deres udvikling i forhold til
resten af verdenen.
Der har også været meget kritik af Clean Development Mechanism projekternes oprigtighed. Kritikerne
mener, at størstedelen af CDM projekterne, især i Kina, ville have blevet sat op alligevel.
21
Det kan være
svært for CDM EB at vurdere, da ulande, som Kina, selv er begyndt at anvende lignende teknologi, som
ilandene anvender i deres CDM projekter. Der er så andre kritikere, der mener, at det kun er en brøkdel af
de reelle projekter der slipper igennem.
22
Hvis virksomhederne og landene, begyndte at stille deres
projekter op i de ulandene der halter bagefter, ville de måske undergå kritikken, da disse lande
overhovedet ikke er begyndt at anvende den teknologi. Verdensnaturfonden har lavet en undersøgelse af
CDM projekterne og konkludere, at 40 % af alle CDM projekter ville have blevet opført alligevel.
23
Da der er
blevet ”reduceret” 1.700 millioner tons CO2 i ulandene med CDM projekter
24
, vil det sige at der i
virkeligheden kun er blevet reduceret 1020 millioner tons CO2 og derfor sluppet 680 millioner ekstra tons
CO2 ud i atmosfæren indtil 2012. Og hvis det er tilfældet, har CDM projekterne gjort større skade end gavn,
miljømæssigt.
Der er andre kritikere der mener, at mange af CDM projekterne ikke har nogen betydning for miljøet.
25
En
rapport fra Stanford University siger, at omkring en eller to tredjedele af CDM projekterne, ”ikke
repræsenterer nogen egentlig CO
2
– reduktion.”
26
Hvis det er sandt, er de fleste af projekterne jo ligegyldige
og det betyder, at der i så fald bliver udledt mere CO2 end der ville have været uden CDM projektet, da
virksomhederne eller landene har fået tildelt nogle ERU’er, som de egentlig ikke har fortjent.
På grund af, at CO2 kvoterne er så billige, er der adskillige finansielle institutter der nu kigger på at
investere i klima projekter, for derefter at opbevarer de tildelte ERU’er, så de kan sælge dem, når
markedsprisen på en ERU er steget.
27
Dette kan evt. bombe markedet, hvis der er en stor nok del, der bliver
udledt på samme tid og dette giver mistillid til kvotemarkedet og vil måske forhindre andre i at investere i
fremtiden. Det vil måske også gøre, så nogle potentielle CDM investorer ville købe kvoterne direkte, i
stedet for at investere i et CDM projekt, hvis prisen blev trykket ned, pga. af det nye store udbud.
21
Politiken: Dong køber CO2-kvoter i Kina (25/10 – 09)
22
http://www.internationalrivers.org/en/global-warming/the-cdm-kyotos-carbon-offsetting-scheme
23
http://www.information.dk/218128
24
http://www.iges.or.jp/en/cdm/report_cdm.html
25
http://www.netpublikationer.dk/um/9398/html/chapter04.htm
26
http://www.netpublikationer.dk/um/9398/html/chapter04.htm
27
http://www.minesandcommunities.org/article.php?a=1786
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
9
Man kan også argument om det er i orden, at ilandene prøver at styre klimapolitikken, når de ikke selv viser
sig i stand til at kunne nedsætte deres eget CO2-forbrug. Mange finder det kritisabelt, at lande som f.eks.
Danmark har en af de højeste CO2-udledninger pr. person
28
, men stadig prøver at føre an i klimakampen.
Ilandene burde statuere et godt eksempel, men kritikere mener de falder fladt. Dette er bl.a. pga. de
fleksible mekanismer der tillader dem at hente deres kvoter i udlandet. Kritikken er også især rettet mod
clean development mechanism, da det her egentlig er ulandene der nedsætter CO2’en.
Joint Implementation (JI)
Man finder Joint implementation i Kyoto-aftalen artikel 6.
29
Joint implementation projekter, omhandler når
et iland opretter et CO2 besparende projekt i et andet iland.
30
Det er ofte et meget rige ilande, som f.eks.
Danmark og lidt fattigere ilande, som f.eks. et østeuropæiskland der går sammen om projektet, som så vil
blive opført i det østeuropæiske land. Det rige iland kan derefter godskrive den reducerede CO2 på sin egen
kvote-konto.
31
Det bliver ofte brugt hvis Danmark f.eks. har udnyttet en bestemt form for teknologi alt det
de kan, kan Danmark sætte teknologien op i et andet land, som så også får glæde af denne teknologi. JI
projekterne bliver hovedsageligt oprettet i Rusland og Ukraine. JI projekterne har ikke været så kritiseret
som CDM projekterne, da de bliver oprettet i lande med reduktionsforpligtigelser. Når man opretter disse
projekter, får man tildelt et antal ERU’er (Emission Reducing Unit). En ERU svare til 1 tons CO2 reduktion.
32
De ERU’er det rige iland modtager, bliver modregnet i det mindre velhavende ilands kvoter. Men der er
selvfølgelig også fordele og ulemper ved brugen af Joint Implementation, og dem vil jeg se nærmere på i
følgende afsnit. Jeg vil hovedsageligt kigge på det økonomiske, miljømæssige og etiske.
28
http://www.greenpeace.org/denmark/kampagner/klima/kyoto-protokollen
29
http://unfccc.int/kyoto_protocol/mechanisms/joint_implementation/items/1674.php
30
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/de-fleksible-mekanismer/joint-implementation-ji/
31
International Økonomi A-niveau (17.5 international miljøpolitik)
32
http://en.wikipedia.org/wiki/Joint_Implementation
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
10
Fordele og ulemper med JI
Joint implementation er ikke så kendt i forhold til CDM. Men den er dog brugt en del, også af Danmark som
har 18 projekter i udlandet.
33
Det positive ved joint implementation er, at det foregår i to ilandene, derfor
er der to reduceringskrav at tage højde for. Når det rige land får lov til at reducere det mindre rige ilands
CO2 udslip, kan det rige iland øge sit udslip med det mere, mens det mindre rige iland skal reducere med
ligeså meget som før Joint Implementation projektet. Det virker også miljømæssigt korrekt, da miljøet
hverken vinder eller taber på at landene bruger joint implementation. Man kan så selvfølgelig undre sig
over hvor de mindre rige iland ville være interesserede i et joint implementation projekt i deres land, da det
vel første øjekast ikke ser ud til at de vinder noget på det. Men de vinder på længere sigt, de får nemlig
tilført ny teknologi til deres land og oveni det er vedvarende energi og grøn energi mere økonomisk, især på
længere sigt. Økonomisk set hjælper joint implementation, ligesom de andre fleksible mekanismer, til at
reducere CO2-udslippet til den laveste pris muligt, hvilket gør CO2-reduceringen mere effektiv.
Joint implementation projekter kan hjælpe landene i f.eks. Østeuropa med at komme op på niveau med de
andre vestlige lande. Etisk virker disse former for projekter også mere bæredygtige, da f.eks. kritikken ved
CDM er, at de vestlige lande burde ”feje for egen dør”, disse projekter inkludere ingen ulande overhovedet.
Det kan man så selvfølgelig også kritisere ved disse projekter, at de kun inkludere ilande. Ilande, selv de
fattigste af dem, er jo forholdsvis industrialiserede og stabile, derfor ville der jo være mere logisk at skabe
projekter i ulande, hvor sådanne projekter kan skabe arbejdspladser for en del mennesker, der ellers ikke
har nogle muligheder. Der er også mange der kritisere, at disse projekter jo egentlig ikke gavner miljøet, da
den reducerede forurening bare bliver forurenet andre steder. Selvom ilandene egentlig fejer for deres
egen dør med joint implementation, er det sikkert ildeset ilandene imellem, da man gerne skulle nedsætte
sit eget forbrug indenfor landets grænse. Ilandene vil gerne gå forrest i denne kamp mod CO2-udslippet,
men kan man godt argumentere, at man gør det, når man bare nedsætter andre landes CO2-udslip? Der er
nogle der mener det, f.eks. Connie Hedegaard der har været ude og udtale sig om, at Danmark (kun) skal
stå for 50 % af vores CO2-udslips reduktioner.
34
33
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/de-fleksible-mekanismer/joint-implementation-ji/
34
Politiken: Håber om klimasucces i København (13/12 – 08)
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
11
En stor kritik af Joint implementation er, at det er meget svært at bevise, at additivpricippet (lovgivningen
omkring projekterne) bliver overholdt.
35
Det kan nemlig være svært at regne ud om projektet ville have
blevet oprettet uden det rige ilands indblanding.
En række af de østeuropæiske EU lande har også lovet Danmark, at selvom de danske projekter i
østeuropæiske lande ikke blev genkendt som joint implementation, ville de østeuropæiske lande give dem
de tilsvarende kvoter alligevel, da de pga. østblokkens nedtur i 90’erne langtfra har anvendt deres kvoter
fuldt ud.
36
Dette betyder at projekterne ikke kommer miljøet til gavn på nogen som helst måde, da de
tidligere østbloklande nemlig ikke sælger ud af deres kvoter.
37
Men det er fordi, at de østeuropæiske lande
er så vilde efter ny teknologi, at det godt kan betale sig for dem.
Emissions Trading (kvotehandel)
Kvotehandel opstod fordi, at politikerne og de forskellige industrier ville finde en måde at reducere CO2
udslippet billigst. Kvotehandlen var den første fleksible mekanisme man blev enige om. Kvotehandelen gør,
at det kan betale sig for en virksomhed at reducere deres CO2 udslip mere end de er blevet pålagt, for så
kan de bare sælge de overskydende kvoter (se eksempel til højre på næste side). Situationer som i
eksemplet kan kun ske på et åbent marked, hvor alle kan handle med alle, så prisen bliver bestemt af
udbud og efterspørgsel, så derfor har EU arbejdet hårdt for at få oprettet sådan et marked.
38
Der er en del
af de store CO2 udledende virksomheder, som tjener godt på kvoterne, staten giver dem nemlig deres
kvoter, gratis. Kvoterne har presset markedsprisen som f.eks. el op, men el-producenterne som f.eks. Dong
har ikke en tilsvarende stigning i omkostninger, derfor ender de med merprisen.
39
Som tidligere nævnt
bliver prisen på kvoter dannet af udbud og efterspørgsel. Der er mange kritikere af kvotehandel, der er
også mange der er for, derfor vil jeg i følgende afsnit se nærmere på fordele og ulemperne på kvotehandel.
35
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/de-fleksible-mekanismer/joint-implementation-ji/
36
http://www.ove.org/dokumenter/viharenergien/Samarbejde%20i%20EU.pdf
37
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/de-fleksible-mekanismer/handel-med-emissionskvoter/
38
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/oekonomi/de-frie-markedsmekanismer/kvotehandel/
39
Jyllands-Posten: Kvoter forgylder CO2-syndere (20/11 – 09)
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
12
”Eksempel
En virksomhed skal bruge 100 kroner på at nedsætte deres CO2-
udslip med 1 ton CO2 (1 ton CO2 svarer til en CO2-kvote), og en
anden virksomhed skal bruge 200 kroner på at gøre det samme.
Begge virksomheder skal i dette eksempel nedsætte deres udslip
med 50 tons CO2. Det
vil være billigst, hvis virksomhed-1 faktisk nedsætter med 100 tons
CO2 til en pris af 100 kroner pr. ton, og så sælger de 50 tons CO2 til
virksomhed-2. Sådan kan virksomhed-1 i princippet sælge deres
overskydende CO2-kvoter til virksomhed-2, så længe prisen ikke er
over de 200 kroner, som det koster virksomhed-2 selv at nedsætte
udslippet. Altså kan virksomhed-1 tjene penge, fordi de har en
lavere omkostning end virksomhed-2. Samtidig slipper virksomhed-2
billigere, end hvis de selv skulle have reduceret. Alle er altså bedre
stillet, både industrien og klimaet, for den samlede CO2-reduktion er
stadig de 100 tons, som var målet fra start.”
Citat: http://www.climateminds.dk/ressourcerum/oekonomi/de-frie-
markedsmekanismer/kvotehandel/
Fordele og ulemper ved
kvotehandel
Kvotehandel er en af de mest omdiskuterede af de fleksible mekanismer. Der er rigtig mange der mener, at
denne mekanisme ikke gavner miljøet på nogen punkter, mens andre mener at det er godt, at de frie
markedskræfter kan få lov til at spille ind på miljøpolitikken. Man kan argumentere, at miljøet kun taber på
kvotehandelen, da de solgte kvoter er ubrugte kvoter, som, hvis det ikke var muligt at sælge dem, bare ville
have fået lov til at gå til spilde, hvilket ville betyde en større reducering end man egentlig var blevet pålagt.
Men der er også andre der argumentere, at hvis kvote-handelen ikke fandt sted, ville virksomhederne og
landene ikke forsøge at nedsætte deres CO2-udslip yderligere, hvilket ville få dem til at udnytte kvoterne til
fulde, som giver det samme CO2-udslip, som med kvotehandelen. Det kan være svært for eksperter at
forudse hvad der ville ske uden kvotehandelen, for på længere sigt kan det godt betale sig for virksomheder
at anvende vedvarende energi, men det er en stor investering i første omgang, at lægge det om. Hvis man
ville fjerne kvoterne er der nogle der mener, at afgifter ville komme i stedet og så kunne det stadig godt
betale sig for virksomhederne at skifte til grøn og vedvarende energi.
40
Der er mange kritikere der er utilfredse med, at nogle virksomheder kan tjene på kvoterne. Dette er fordi
virksomhederne har fået uddelt deres kvoter gratis. Connie Hedegaard (dansk klima- og energiminister)
siger, ”De (kvoterne) har medvirket til at give de europæiske elproducenter en ekstra indtjening i en
periode, fordi kvoterne er gratis.”
41
. Connie Hedegaard vil dog ikke ændre på udelingen af gratis kvoter, da
hun mener de danske elproducenter vil miste konkurrenceevne overfor konkurrenterne der stadig
modtager gratis kvoter. Det er dog meningen, at i perioden (den nye klimaaftalen) skal
virksomhederne selv købe kvoterne på en auktion.
42
40
Jyllands-posten: Miljøafgifter er effektive (12/1 – 04)
41
Jyllands-Posten: Kvoter forgylder CO2-syndere (20/11 – 09)
42
Jyllands-Posten: Kvoter forgylder CO2-syndere (20/11 – 09)
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
13
Illustration 2
Den argumentation der er for kvotehandelen er, at det frie marked kan gøre det lukrativt at nedsætte sit
CO2-forbrug, ved at virksomhederne bliver presset
med mindre CO2-udslips kvoter og derfor bliver
efterspørgslen på ERU større og derfor ryger prisen
op. (se illustration 2
43
) Jo dyrere ERU’erne bliver, jo
bedre kan det betale sig at skrifte til CO2
besparende energi. Men dette forudsætter
selvfølgelig, at man ikke uddeler gratis kvoter og at
kvoterne er begrænsede. Men ved at presse
virksomhederne med færre ERU’er på markedet,
kan dette på kortsigt nedsætte produktionen, da nogle virksomheder måske ikke har råd til at købe det
nødvendige CO2-udslip for, at de kan producere det de skal. Et kvotemarked der styres af udbud og
efterspørgsel kan være svært at styre, regeringen/EU kunne selvfølgelig gå ind og sætte en mindste pris på
hvad en ERU kan koste, så man ved det aldrig går i 0 og så bliver efterspørgslen kunstigt holdt nede. Der er
mange danske virksomheder, som ønsker, at der ville blive sat en fastpris på CO2. Da det ville være mere
håndgribeligt for dem så og markedet ville virke mere stabilt. De mener også, at det vil få mange
virksomheder til at skifte til vedvarende og grøn energi. De danske virksomheder mener ikke, at det vil
skade den danske konkurrenceevne, tvært imod, da vi jo forvejen har mange skatter og afgifter, så det ville
ikke gøre meget forskel.
44
Virksomhederne mener bedre, at de danske virksomheder kan kapere den nye
afgift, da det ikke er noget helt nyt for dem, set i forhold til en ulandsvirksomhed, som måske ikke er vant
til specielt mange afgifter. Problemet er bare, at det er regressivt, hvilket betyder, at det kun er de rige der
har råd til at betale for CO2-prisstigninger, som nævnt tidligere, men den stigende pris på CO2 kan også
påvirke de fattige, f.eks. igennem en prisstigning på offentlig transport, men det er det samme problem
med kvoter.
En kritik man også kan rette mod kvotehandlen er, at det jo som sådan ikke hjælper nogle lande, i hvert fald
ikke ulande. Det er bare en handel imellem ilandene. Ilandenes vækst nyder måske meget godt, af at kunne
udlede alt det CO2 de har lyst til, bare de har råd til at betale for det. Denne mekanisme har nemlig skabt
43
http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://dk.saxobank.com/DA/PublishingImages/SupplyDemand2.gif&imgrefurl
=http://dk.saxobank.com/DA/education/SaxoAkademiet/Pages/Etspadestikdybere.aspx&usg=__xb0veucuDqY_KbBpo
ox2nElYYLk=&h=263&w=455&sz=8&hl=da&start=1&um=1&itbs=1&tbnid=qYAl7V5MfTeuFM:&tbnh=74&tbnw=128&p
rev=/images%3Fq%3Dudbud%2Beftersp%25C3%25B8rgsel%2Bstigning%2Bi%2Beftersp%25C3%25B8rgsel%26hl%3Dd
a%26um%3D1
44
Jyllands-posten: Fast CO2-pris er det vigtigste (10/12 – 09)
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
14
meget kritik, fordi at mange mener, at den vestlige verden har den opfattelse, at vi kan betale os ud af alle
problemer, så længe vi har penge nok løser det her sig nok, problemet her er bare det, at det ikke kan løses
med militær eller bistandshjælp. Der skal lægges pres på miljø-synderne. Modargumentet er så, at vi
lægger et økonomisk pres på dem. Men når store ilande som USA melder sig ud af kampen, er det jo kun de
få udvalgte syndere man kan lægge et pres på, rent økonomisk.
De tidligere Sovjetiske landene er inkluderet i kvotehandelen og CO2-udslippet i dag, sammenlignes med
CO2-udslipper i 1990 og derfor har de tidligere Sovjetiske lande store mængder ubrugte ERU’er, hvilket
betyder, at de har et stort udbud og dette kan få priserne til at falde. Grunden til, at de tidligere sovjetiske
lande har så meget mindre CO2 udslip i dag, end de havde i 1990, var fordi de havde en stor recession efter
Sovjetunionens opløsning op igennem 90’erne. De tidligere Sovjetiske lande har dog ikke solgt ud af deres
kvoter, men hvis de valgte at gøre det, ville det fuldstændig ødelægge priserne på markedet.
45
Det har også indtil nu været nemt at svindle med køb og salg af kvoter, man har nemlig kunne købe kvoter i
udlandet uden moms, for derefter at sælge dem videre med moms, når så momsregnskabet har skullet
gøres op har virksomhederne lukket og momspengene er forsvundet. Der er for nylig blevet afsløret, at
klimasvindlen på kvotemarkedet har rendt op i 37 milliarder, som de Europæiske skatteydere kommer til at
betale. Svindlen har betydet store prisstigninger på kvotemarkedet
46
, hvilket egentlig er meget positivt, da
det så bedre kan betale sig for virksomhederne at lægge produktionen om til en mere CO2-venlig
produktion, men etisk set er det dårligt, at et sådan marked nærmest tillader, at der kan komme nogle ind
og udnytte den europæiske befolkning. Der er sikkert også nogle virksomheder der har haft brug for
kvoterne, men ikke haft råd til dem, grundet de høje prisstigninger. Det forringer jo også den europæiske
konkurrenceevne i forhold til resten af verdenen, hvis priserne har steget voldsomt. Der står i artiklen fra
Jyllands-posten, at svindlerne har stået for ca. 90 % af handlen på CO2 markedet.
Der er mange amerikanske kritikere af Emission trading, og de råder den amerikanske regeringen til ikke at
indgå i den nye klimaaftale, hvis emission trading stadig er tilladt.
47
Det er en kæmpe hæmsko for den nye
aftale, da der er stadig mange af ulandene der mener, at det er i landene der er skyld i det store CO2 udslip
og derfor er de uvillige til at deltage i den nye aftale hvis USA trak sig. Dog har USA blødt op overfor en ny
klimaaftale, da CO2 er blevet erklæret sundhedsskadeligt.
48
45
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/de-fleksible-mekanismer/handel-med-emissionskvoter/
46
Jyllands-posten: Klimasvindel for 37 mia. (10/12 – 09)
47
http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=&sid=a7Tl8wCVgVTM
48
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
15
Net Approach (nyplantet skov)
Hvis et land planter noget nyt skov, vil den nye skov absorbere en mængde CO2 og denne mængde kan
landet så lægge til deres tilladte CO2-udslip.
49
Det er meget svært, at udregne præcist hvor meget CO2, den
nyplantede skov vil begrænse med, derfor er denne mekanisme meget svært at bruge, også fordi den er
nem at snyde med.
50
Jeg vil ikke beskæftige mig nærmere med denne mekanisme, da den oftest bliver
undladt nævnt under de fleksible mekanismer. Den er nu tiltænkt, at den skal være med i den nye
klimaaftale (COP15), bare ændret en smule. Der er kommet et forslag om, at der skal være en mekanisme
kaldet ”REDD” (Reducing Emissions from Deforestation and Degradation) projekterne, som betyder, at man
får ERU’er hvis man ejer et træ.
5152
Denne mekanisme er tænkt til at skulle redde regnskoven og derved
give ulandsbistand til de meget underudviklede ulande som f.eks. i Afrika.
Jeg vil herefter komme med min mening om de fleksible mekanismer igennem en kronik til Politiken, her vil
jeg bruge min viden fra redegørelsen og analysen til, at vurdere hvad jeg syntes er miljømæssig, etisk og
økonomisk korrekt i forhold de fleksible mekanismer.
49
International Økonomi A-niveau (17.5 international miljøpolitik)
50
http://www.drivhus.dk/int.klima./Kyoto2_00.html
51
http://www.ugebrevet-europa.dk/artikel.asp?AjrDcmntId=1064
52
http://news.mongabay.com/2009/0122-thoumi_avoided_deforestation.html
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
16
Må man købe sig til at være
forbilledet?
I disse dage bliver der diskuteret klimapolitik. Der bliver stillet de store spørgsmål, hvad skal være post-
Kyoto aftalen? En række kritikpunkter bliver rettet mod den nu fungerende klimaaftale, herunder især de
fleksible mekanismer. Det store spørgsmål er; Hvad kan vi gøre bedre? I den følgende kronik kigger vi
nærmere på de fleksible mekanismer.
AF:
Danmark er i disse dage vært for COP15 (Conferences of the Parties
53
) i København For at den nye
klimaaftale skal gå igennem, bliver politikkerne nød til at omtænke de gamle fleksible mekanismer, men
hvilke og til hvad? Nærmest hver eneste ændring i mekanismerne udløser ramaskrig fra en ny del af
verdenen. Ulandene føler sig overset ved en ændring og ilandene mener deres produktion vil opleve
recession ved en anden ændring. Alle landene prøver for alt i verdenen at beskytte deres økonomi, som det
selvfølgelig også burde være, men noget skal der ske. Især de afrikanske lande føler, at de bør blive
tilgodeset i den nye klimaaftale. I dag repræsenterer hele det afrikanske kontinent kun 2 % af alle CDM
projekterne.
54
Dette er forargende lidt, da man især skal tage i mente, at der er over 50 lande i Afrika. En af
de store CDM-projektsluger er Kina, som i dag sidder på 41 % af alle CDM projekterne. Dog har en
undersøgelse vist, at Kinas andel i 2012 vil være 71 %. Se billedet til højre. (Illustration 3
55
). Brasilien og
Indiens markedsandel vil så være skrumpet fra 14 % til 7 %. Dette er fordi, at Kina forsøger meget offensivt
at skaffe CDM projekterne til landet, da det bringer ny teknologi og viden til landet. Men denne ulige
fordeling gør CDM meget uholdbart, da lande som Brik-landene ikke har så stort behov for hjælp, da de
oplever en enorm vækst. Det ville være mere holdbart, hvis man kunne lave nogle direktiver, der gjorde det
mere attraktivt og lukrativt at opstille sine CDM projekter i de underudviklede ulande, især de afrikanske
lande. Man kan ikke holde det imod virksomhederne, at de gerne vil have deres projekter i de ulande hvor
det er billigst og mest stabilt, men hvis det pludseligt, var mere lukrativt at stille deres projekt op i Sudan er
der sikkert mange virksomheder der var villige til at tage chancen.
53
http://www.kemin.dk/da-DK/COP15/Underweb1/Sider/cop15klimakonferencen.aspx
54
http://en.wikipedia.org/wiki/File:CDM_CER.png
55
http://www.internationalrivers.org/files/Failed_Mechanism_3.pdf
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
17
En national kritik der rettes mod regeringen er, at vi som værtsland er et af de lande der er længst fra at
opnå vores reduceringsmål på 21 % af vores samlede CO2 udslip. I 2005, 2006 og 2007 har Danmark nemlig
kun nedsat vores udslip af CO2 med 3,9 %.
56
Dette må betyde, at Danmark bliver nødsaget til at købe en
stor del af vores reduktioner i udlandet. Dette ville bedre kunne betale sig for Danmark hvis vi nedsatte
vores CO2 udslip nationalt. Danmark har investeret 1,5 mia. kroner i CDM og JI projekter i udlandet.
57
Det
blev i junimåned godkendt, at vi skal bruge yderlige 275 mio. kroner på de fleksible mekanismer og vi skal
have mulighed for at bruge 225 mio. kroner ekstra, hvis det viste sig umuligt at opfylde Kyoto-aftalens
krav.
58
Danmark er et af de lande der har båret klimafanen højt, derfor er det især under al kritik, at vi
køber op imod 50 % af vores reduktioner i udlandet.
59
Når vi er et af de lande der har det største udslip pr.
indbygger, bør vi også være de første til at nedsætte. Vi burde kunne se udover vores vækst og bare gøre
det der er nødvendigt for at kunne fylde skoene ud. Eksperter påstår endda, at den danske industri er så
stærk på bæredygtig energi, at hvis vi pressede vores virksomheder til at investere i vedvarende og grøn
energi, ville det betyde vækst for Danmark på længere sigt. Hvis Danmark ikke snart begynder at investere
og forske i vedvarende energi, mister vi denne konkurrencedygtighed på emnet. Danmark har i mange år
været vært land for de grønne virksomheder, f.eks. Vestas, men i de senere år har virksomhederne flyttet
ud af landet. Vestas har længe klaget over manglende interesse fra den danske regering og derfor er de nu
begyndt at vende interessen mod Kina og USA. Men vi kan stadig nå det. Hvis vi begyndte, at opkræve
penge for CO2-kvoterne og gav de penge videre til forskning i vedvarende energi, kunne vi hurtigt blive et
attraktivt marked for vedvarende energi.
Falsk bogføring: Dansk for forbrug steget med 20 %
Hvis man kigger i bunden af sit krus, i nakken på sin T-shirt eller nærmere på sin reol, vil man ofte se et lille
mærke der hedder, ”made in China”. Dette er der selvfølgelig en meget logisk grund til; Danmark
eksportere enorm store mængder varer ind fra Kina. Der er selvfølgelig mange problemstillinger ved dette
faktum; betalingsbalancen, forsvindende produktion i Danmark osv. Men nu når vi snakker klima er der
den, at Danmark frit kan importere fra nogle af de mest CO2-udlende lande, uden at det går udover vores
CO2 regnskab. Den danske import fra Kina, har resulteret i en gennemsnitlig stigning af CO2 på 1,4 tons pr.
56
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=59937&TS_ID=1&S_ID=36&C_ID=219
57
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=59937&TS_ID=1&S_ID=36&C_ID=219
58
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=59937&TS_ID=1&S_ID=36&C_ID=219
59
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=59937&TS_ID=1&S_ID=36&C_ID=219
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
18
dansk indbygger.
60
Officielle undersøgelser viser, at vores CO2-udslip er 20 % højere end i 2001.
61
Denne
vækst i CO2-udslip sker bare ikke i Danmark, da vi har udliciteret en stor del af vores produktion til lande
som f.eks. Kina. Det er yderst kritisabelt, at de danske virksomheder kan flytte deres produktioner til
udlandet hvis reduktionspresset bliver for stort. Dette vil give massive problemer på verdensplan. Det ville
være forkert at sige, at Danmark står alene med dette falskneri, resten af de Europæiske lande gør det
skam også, men indenfor dette felt er Danmark en af de helt store syndere. I gennemsnit har EU nemlig 12
% ubogført CO2 udslip
62
, dette er 8 procent point under Danmark.
Dette er netop derfor, at det er vigtigt at få de store CO2-udslippere med i den nye klima-aftale. Vi skal
have bugt med denne falske bogføring, dette kan gøre på tre måder: Vi kan aflægge en afgift på alle
importerede varer fra CO2 tunge nationer, dette vil skabe en kraftig vrede fra disse nationer, som måske vil
vælge at modarbejde den vestlige verden. Vi kan sørge for, at de også begyndte at reducere deres CO2,
hvilket ville fjerne problemet. Eller vi kan begynde at lægge de importerede varers CO2 udslip til vores eget,
hvilket virker urealistisk, at politikerne ville gå med til, men hvis man kunne gennemføre dette, ville det
også være en meget stor gestus fra den vestlige verden om, at vi har erkendt, at CO2-udslippet er vores
skyld.
Skibsfarten er uregistret
Det kom frem i februar 2008, at A.P. Møller – Mærsk udleder 40 – 50 mio. tons CO2 om året.
63
Dette er ca.
det samme som hele Danmark udleder på et år. Det var A.P. Møller – Mærsk der selv offentlig gjorde
tallene. Dette giver endnu mere anledning til den kritik af, at skibsfarten indtil nu ikke har haft deres CO2-
udslip registreret. Anders Fogh mener det har været for vanskelig at finde nogle regler for hvem der skal
have regningen for CO2-udslippet (se eksemplet i højre). Mange kræver i dag, at der skal findes en løsning
til den nye klimaaftale. A.P. Møller – Mærsk opfordre også til, at skibsrederierne skal have reduceringskrav i
den nye klimaaftale, der træder til i 2012. A.P. Møller – Mærsk siger nemlig, at de er et af de mest
energivenlige rederier i verden. Det burde være muligt for politikerne at finde en løsning. Det kan dog ikke
passe, at Danmark skal betale for al Mærsks CO2 udledning, da vi ikke drager fordel af det hele, men hvis
det er dansk eksport eller import de sejler med, bør det indgå i vores CO2 regnskab, dette kan måske også
resultere i, at vi på længere sigt vil importere mindre fra Asien, hvis importen derfor bliver alt for dyr, set i
CO2.
60
http://politiken.dk/indland/article528913.ece
61
http://politiken.dk/indland/article528913.ece
62
http://politiken.dk/indland/article528913.ece
63
http://www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/massivt-politisk-krav-om-indgreb-mod-co2-udslip
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
19
Det er forbruget der gør det
Men overordnet mener jeg at vi bør se på den helt store synder: forbruget. Dette er den hovedsagelige
grund til vores store CO2 udslip. Den vestlige verden bliver nød til at sætte det ned på den ene eller den
anden måde. Det er helt tydeligt, at vi f.eks. i Danmark nærmest har udliciteret al vores produktion, men
vores forbrug er højere end nogensinde. Problemet er bare med en nedsættelse i forbrug, vil for mange
betyde en ”ringere levestand”, og med ringere leve standard mener vi en kun halvt fyld skraldespand om
dagen i stedet for to fyldte, 3 par sko i stedet for 30 og måske kun 1 eller 2 fladskærme i huset, i stedet for
et i hvert rum. Politikerne ved godt, at en nedsættelse i borgernes forbrug vil skabe vrede, så derfor er der
ingen der tør tage disse nødvendige skridt op til et valg (det næste valg er senest i efteråret 2011). Den
vestlige verden vil ikke indse, at det er os der har skabt dette problem, derfor er det også os der bør leve
med konsekvenserne af det.
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
20
Afslutning
Konklusionen af denne opgave må være, at man selvfølgelig kan rette en masse kritik imod Kyoto-aftalen
og især dennes fleksible mekanismer, men samtidig så er det sjældent, at man får nok rigtigt i første forsøg.
Så derfor vil jeg mene, at alle de fremtidige klimaprotokoller vil blive bedre og bedre, problemet er bare at
finde ud af hvad der virker og hvor folk kan smutte igennem smuthuller. Jeg mener det er vigtigt, at ændre
kvotehandelen så det bliver mere kontrolleret og ikke så oplagt for spekulering fra investerings institutter,
her er afgifter i stedet for kvoter eller en minimumspris på kvoter et godt bud, da man ikke kan spekulere i
afgifter og med en minimumspris er kvote-priserne aldrig ekstremt lave. Det er fuldstændig nødvendigt at
fjerne gratis kvoterne, da de ødelægger markedet og er en million gevinst for mange af de store CO2-svin.
Clean Development Mechanism er også vigtigt at ændre, så der ikke kan rettes så meget kritik mod
ugyldigheden af projekterne, der skal her være faste retningslinjer der gør det nemt og overskueligt for
CDM EB at vurdere om projekterne skal godkendes. Jeg tror det er svært at lave nogle regler omkring det
der fuldstændig udelukker muligheden for snyd, men jeg tror alligevel man kan gøre det sværere for
virksomhederne at udnytte systemet. Jeg mener også, hvis det falder overens med ulandene, at Joint
Implementation bør fjernes, da det hovedsageligt er ulandene der brug for den nye teknologi og Østeuropa
er ved at komme op på et højt teknologisk niveau, men denne mekanisme, vil efter min mening, også
langsomt blive udfaset. Den største kritik omkring Kyoto-aftalens fleksible mekanismer må være, at det
generelt er tilladt at reducere så meget udenfor landenes grænser. Hvis vi alle sammen reducerer i BRIK-
landene ender det med, at vi alle skubber ansvaret videre. Jeg tror også, at dette vil efterlade de
underudviklede lande så langt bagefter resten af verdenen, at det bliver svært at redde dem. Det er også
vigtigt at få alt med ind i den nye klima-aftale, her tænker jeg især på skibsfarten, som indtil nu har gået
uberørt af vores reduceringer og få sat en stopper for det ubogførte CO2-udslip vores import fra de
Asiatiske lande har medført.
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
21
Litteraturliste:
Forfatternavn
Titel
Forlag
(dato)/år
Form
Finansministeriet
En
omkostningseffektiv
klimastrategi
Schultz Information
Februar 2003
Bog
Kildekritik: en bog udgivet af finansministeriet er meget troværdig, da man må gå ud fra, at de har sat sig
ind i emnet og har noget viden.
Danmarks
meteorologiske
institut og
Energistyrelsen
Drivhusgasser og
drivhuseffekt
-
-
Artikel
Kildekritik: Danmarks meteorologiske institut og energistyrelsen må også have en hel del viden på dette
emne, derfor vil jeg sige dette er en yderst pålidelig kilde.
Henrik Kureer og
Svend Erik Lundgren
International Økonomi
A-niveau Bind 1
SYSTIME
2008
Bog
Kildekritik: Da det er en fagbog er den yderst troværdig.
Ellen Ø. Andersen
Dong køber CO2-
kvoter i Kina
Politiken
25. oktober 2009
Artikel
Kildekritik: En artikel er sjældent lige så troværdig som en bog, da det er sjældent de er objektive og de har
også en vis interesse i at skabe en forside historie, men Politiken er så en af de mere troværdige aviser.
Michael Stenvei
Kvoter forgylder CO2-
syndere
Jyllandsposten
20. november
2009
Artikel
Kildekritik: Jyllands-Posten er også en af de mere troværdige aviser, da de ikke er interesseret i ”gossip”,
men fakta.
Axel Pihl-Andersen
Miljøafgifter er
effektive
Jyllands-posten
12. januar 2004
Artikel
Kildekritik: Jyllands-Posten er også en af de mere troværdige aviser, da de ikke er interesseret i ”gossip”,
men fakta.
Jesper Kongstad
Klimasvindel for 37
mia.
Jyllands-posten
10. december
2009
Artikel
Kildekritik: Jyllands-Posten er også en af de mere troværdige aviser, da de ikke er interesseret i ”gossip”,
men fakta.
Mette Dyrskjøt
EU: CO2-Kvotehandel
skal bære klimaaftale
Børsen
29. november
2009
Artikel
Kildekritik: Børsen er en meget troværdig kilde, især indenfor økonomi.
Jam
Lav CO2-pris kvæler
klimaprojekter
Børsen
2. marts 2009
Artikel
Kildekritik: Børsen er en meget troværdig kilde, især indenfor økonomi.
Anna von Sperling og
Lars Borking
Kvoter og kreditter
skal klare Danmarks
klimaløfter
Informationen
30. november
2007
Artikel
Kildekritik: Informationen er endnu en troværdig avis.
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
22
Hjemmesider:
www.denstoredanske.dk/
Kildekritik: Denstoredanske.dk er et online-leksikon og derfor forholdsvis troværdig, da det er fagfolk der
har været inde og skrive det.
http://www.globalemiljoe.dk/
Kildekritik: Hjemmesiden er lavet med støtte fra miljøstyrelsen og Danida og derfor i mine øjn meget
troværdig.
www.wikipedia.com/
Kildekritik: Wikipedia er en meget ustabil kilde, da alle kan gå ind og skrive derpå, derfor har jeg kun
anvendt den til meget få ting, som jeg også har læst andre steder, så jeg har været sikker på, at det har
faldet overens. Jeg har stillet mig meget kritisk i brugen af wikipedia hele vejen igennem.
http://www.drivhus.dk/
Kildekritik: Drivhus.dk er lavet af en forening der hedder Sun Media, som prøver at oplyse danskere om
miljø og klimatilstanden. Sun media foreningen kunne tænkes at være subjektive på området og meget
kritiske overfor de fleksible mekanismer, derfor har jeg kun brugt det begrænset.
http://www.climateminds.dk/
Kildekritik: Climateminds.dk er en hjemmeside skabt i samarbejde med Eksperimentarium, Dansk Energi,
Energyminds og DI Energibranchen og den er udviklet til undervisningsbrug og derfor har jeg set denne,
som en meget pålidelig kilde.
http://unfccc.int/
Kildekritik: Er en hjemmeside lavet af FN og derfor meget troværdig, især med tal.
http://www.cd4cdm.org/
Kildekritik: Hjemmesiden er lavet af en forening der hedder UNEP (The United Nations Environment
Programme) som finder alternative løsningsmuligheder på klimaproblemerne.
http://www.netpublikationer.dk/
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
23
Kildekritik: Lavet af udenrigsministeriet, derfor meget troværdig.
http://dk.saxobank.com/
Kildekritik: Troværdig, da det er en bank der står bag hjemmesiden.
http://www.ove.org/
Kildekritik: Organisation for vedvarende energi står OVE for og er en organisation der finder andre
energiformer end atomkraft.
http://www.information.dk/
Kildekritik: Informationen.dk er grundlagt på avisen informationen som er en troværdig avis og derfor er
hjemmesiden også. Jeg har brugt denne til at finde artikler.
http://www.minesandcommunities.org/
Kildekritik: Hjemmesiden undersøger konsekvenserne af minearbejde og brugen af kul, derfor mener jeg
også det er en troværdig kilde, angående vedvarende energi.
http://www.bloomberg.com/
Kildekritik: Bloomberg.com er en hjemmeside hvor man kan finde mange forskellige data bl.a. omkring
virksomheder. Derfor mener jeg denne er forholdsvis troværdig, men har begrænset mit brug af den, da jeg
ikke har stødt på den før.
http://www.ugebrevet-europa.dk/
Kildekritik: Er et ugebrev der skriver om det Europæiske samarbejde. God nok kilde, men ny for mig, derfor
har jeg begrænset brugen af den.
http://news.mongabay.com/
Kildekritik: Skriver om klimasituationen og især regnskovens tilstand, okay kilde, men meget subjektiv, har
heller ikke anvendt denne specielt meget.
http://www.erhvervsbladet.dk/
Kildekritik: Hjemmeside baseret på en avis og derfor rimelig troværdig.
Kyoto-aftalen og de fleksible mekanismer
Dansk og International Økonomi
24
http://www.internationalrivers.org/
Kildekritik: Er en organisation der beskytter verdens truede floder. Det er en subjektiv organisation, men
jeg mener den har noget oprigtigt data og derfor har jeg anvendt den.
http://www.arbejderen.dk/
Kildekritik: Et venstreorienteret dagblad, men okay troværdig. Har anvendt den lidt.
