SOP om Vestas A/S i Virksomhedsøkonomi A og Afsætning A

Side 1 af 33

Vestas Wind Systems A/S

Studieretningsprojekt I Virksomhedsøkonomi og Afsætning

Side 2 af 33

Indholdsfortegnelse

Problemformulering og områdeafgrænsning .................................................................................................... 3

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Summary ............................................................................................................................................................ 4

Om Vestas Wind Systems A/S ........................................................................................................................... 5

PEST modellen ................................................................................................................................................... 6

Porters 5 forceres .............................................................................................................................................. 8

SWOT analyse .................................................................................................................................................. 11

Regnskabsanalyse ............................................................................................................................................ 13

Handlingsplan .................................................................................................................................................. 23

Konklusion ....................................................................................................................................................... 27

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 28

Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 30

Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 31

Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 32

Bilag 4 Dupont modellen ................................................................................................................................. 33

Side 3 af 33

Problemformulering og områdeafgrænsning

Min opgavetitel lyder således: med udgangspunkt I en beskrivelse af Vestas Wind Systems A/S og nøgletal

for virksomhedens økonomiske udvikling ønskes en analyse og en vurdering af strategier som kan

fastholde/udvikle virksomhedens position på markedet for alternative energi I Danmark.

I denne rapport vil jeg tage udgangspunkt i Vestas Wind Systems A/S, og analysere virksomheden og

markedet for vindenergi. Efter søgen efter materiale er jeg komme frem til at markedet i Danmark er meget

lille fx udgjorde Danmark kun 0,2 % af Vestas samlede omsætning i 2007

Dette citat er fra BTM Consult ApS:” I modsætning til konkurrenterne på verdensmarkedet, har de to

virksomheder med base i Danmark ikke kunnet lukrere på et hjemmemarked, da der stort set ikke har

været noget marked i Danmark de seneste 5 år”

. derfor vil jeg tage udgangspunkt i det generelle marked

for vindmøller verden over, og hvordan Vestas kan øge deres markedsandel på det globale marked. For at

finde ud af dette har jeg valgt at lave en PEST analyse, Porters 5 forcers, SWOT analyse og en

regnskabsanalyse.

Indledning

I denne rapport vil jeg gennemgå en grundig analyse af Vestas Wind Systems A/S økonomiske udvikling. Jeg

vil både se på selskabets årsresultat, balance, og derefter udarbejde nøgletal til analyse. Jeg vil komme frem

til, hvordan Vestas vil have fremtiden foran sig, set ud fra udviklingen i verdensøkonomien, samt se på

hvilken markeder jeg mener de bør at satse på.

Jeg vil starte med en kort beskrivelse af Vestas Wind Systems for at give en kort indblik i, hvordan selskabet

fungerer, og hvad de står for. Bagefter vil jeg lave en markedsanalyse for at se på, hvordan de i fremtiden

burde lægge deres strategier, for at de kan opnå deres mål. Derefter vil jeg lige kort, nævne nogle af de

vigtige punkter i SWOT-analysen for at gøre det mere klart, hvad Vestas er stærke og svage i. Hvorefter

regnskabsanalysen følger. Her regner jeg med at komme frem til, hvordan Vestas klarer sig økonomisk, og

hvordan jeg mener, at fremtidsudsigterne ser ud.

Årsrapport 2007

www.btm.dk/Documents/Pressemeddelelse.pdf første side, 20 nederste linjer

Side 4 af 33

Summary

In this report I will undergo a thorough analysis of Vestas Wind Systems A / S economic development. I will

look at both the company's annual result, the balance sheet, and then develop metrics for analysis. I will

come to how Vestas will have the future ahead of them, from the development of world economy, and look

at what markets I think they should be betting on.

I will start with a brief description of Vestas Wind Systems to provide a brief insight into how it works and

what they stand for. Afterwards, I will do a market analysis to see how the future should put their

strategies so that they can achieve their target. Then I will just briefly, mentioning some of the important

points in the SWOT analysis to make it more clear what Vestas strong and weak side is. After which

accounts analysis follows. Here I expect to arrive at how Vestas is doing financially, and how I believe that

their future looks. In the report I will use the PEST analysis whose basis point is politic, economic, socio

cultural and technological. After that I will make a market analysis by using Porters 5 forcers. In the end I

would make a conclusion, and I would also come with ideas about what Vestas should do in their future.

Side 5 af 33

Om Vestas Wind Systems A/S

Vestas blev grundlagt i 1945 af Peder Hansen som Vestjysk Stålteknik A/S, der kort tid efter blev forkortet

til Vestas. I starten producerede virksomheden landbrugsvogne og andre husholdningsmaskiner, og det var

først i 1970`erne under oliekriserne, at de begyndte at fokusere på udviklingen af vindmøller for at skabe

en alternativ energikilde.

I starten af 1980`erne skaber ny lovgivning i Danmark og USA et stort marked for vindenergi, og Vestas

begynder at seriefremstille vindmøller. I 1986 ophæves der dog en skattelov, som hidtil havde gjort det

fordelagtigt at sælge vindmøller i Californien. Det får så drastiske konsekvenser for Vestas, at koncernen går

i betalingsproblemer. Efter denne krise sælges store dele af Vestas koncernen, og man opretter Vestas

Wind Systems A/S, som udelukkende beskæftiger sig med vindenergi.

I slutningen af 1980`erne opkøbes Danish Wind Technology A/S, og desuden opretter Vestas gennem

1980`erne og 1990`erne en række datterselskaber i forskellige lande.

Op gennem 1990`erne oplever Vestas stor vækst – bl.a. bliver 1991 et rekordår med en omsætningsvækst

på 35 %. I 1998 bliver Vestas noteret på Københavns fondsbørs.

I december 2003 meddelte vindmøllefabrikanterne Vestas Wind Systems og NEG Micon, at de ville

fusionere under navnet Vestas med hovedkvarter i Randers. Den nye virksomhed blev hermed verdens

største vindmøllefabrikant med en markedsandel på omkring 34 %.

Hovedbegrundelsen for fusionen var, at vindmøllemarkedet havde ændret retning og der var mest store

projekter, som kræver større teknologisk viden, stor produktionskapacitet og et stærkt kapitalgrundlag. De

konkrete fordele ville ifølge de to virksomheder bl.a. ligge i en bedre udnyttelse af produktionsfaciliteterne

og i mere fordelagtige indkøb af råvarer og dele. Denne fusionering kom samtidigt med at kapitalstærke

virksomheder som GE Wind vandt frem i vindmølle markedet.

I 2005 ansætter Vestas en ny direktør, som hedder Ditlev Engel. Han offentliggør Vestas strategi frem til

2008, bare en måned efter sin tiltrædelse.

I dag er Vestas Wind Systems markedsleder med en markedsandel på ca. 23 %, på det globale marked.

Vestas navngiver vindmøllerne som fx V27–225 kW, hvor V nummeret viser diameteren på cirklen, som

vingerne danner. De første vindmøller, som blev fremstillet i starten af 1980`erne, kunne man producere 55

kW. Vindmøllerne udvikles hele tiden sammen med den teknologiske udvikling, så vingelængden forøges,

og der kan produceres mere strøm. De fleste af de vindmøller, som er sat op i dag, er V80 – 2,0 MW møller,

Side 6 af 33

som blev udviklet i 1999, men salget af Vestas nye flagskib V90 – 3,0 MW er godt i gang efter problemer

med gearkassen i starten

Vestas koncern består af 12 datterselskaber, der med deres salgsselskaber dækker det meste af verden.

Således har koncernen salgsaktiviteter i mere end 40 lande på seks forskellige kontinenter. Europa er klart

det største marked både for Vestas og for vindmølleindustrien som helhed. I 2007 var det i USA, Vestas fik

solgt flest vindmøller til. Efterfølgende kommer hhv. Spanien, Kina og Tyskland. Spanien og Tyskland udgør

næsten halvdelen af Vestas omsætning i Europa

Ved udgangen af 2008 venter Vestas at have hen imod 20.500 medarbejdere hvor man tidligere ventede

ca. 18.000.

PEST modellen

Pest-modellen tager udgangspunkt i faktorerne politik, kultur/social, lovgivning, og økonomi. Modellen er

en analyse, som giver en forståelse for de samfundsøkonomiske faktorer, som virksomheder ikke har

mulighed for at påvirke. Jeg har dog valgt at se bort fra kultur/social i denne analyse da dette ikke har den

helt store betydning for Vestas

P – Politik

Den vigtigste faktor når vi taler om vækst i den nærme fremtid i vindmøllebranchens og Vestas´ eksterne

omgivelser, er de politiske beslutninger. Dette skyldes at der er enorme omkostninger ved produktion af

vindenergi, modsat andre allerede etablerede energikilder. Derfor er branchen og Vestas afhængig af

politisk støtte.

Historisk set er markedet for vindmøller for det meste opstået, som et svar på oliekriserne i 70´erne, men

da oliepriserne igen faldt i 80´erne og starten af 90´erne, fik mange af de små producenter vanskeligheder.

Dengang var det markedet der var medvirkende til at vindenergien blev valgt fra på grund af den høje pris

på vindenergi sammenlignet med andre energiformer. Grunden til at teknologien er hvor den er i dag, er

det stigende ønske og efterspørgsel på vedvarende energi. Det er altså udelukkende miljøhensynet i de

politiske beslutninger, der har drevet vindmøllemarkedet til, hvad det er i dag. Sådan vil det sikkert også

være noget tid fremover.

Læs mere om Vestas produkter på http://www.vestas.com/da

Se Vestas Regnskab 2007 side 27

Læs mere om vindenergis historie og Vestas på http://www.vestas.com/da

Side 7 af 33

På globalt plan er der lavet en række politiske aftaler landene imellem, som har stor betydning for

branchens fremtidige vækstmuligheder. Den vigtigste i denne sammenhæng er Kyoto-aftalen.

Spørgsmålet er, hvor kraftigt de enkelte lande vil forsøge at nedbringe deres andel af CO2 ved hjælp af

vindteknologi. Der findes nemlig også andre teknologier til at nedbringe CO2-udledningen. Det er dog

sikkert at disse internationale aftaler vil bidrage til en øget efterspørgsel efter vedvarende energi.

Vindenergi bliver her en teknologi der kommer til at være med til at nedbringe drivhusgasser. For Vestas

kan det betyde en fremtidig vækst på det globale marked, da der er over 140 lande med i Kyoto aftalen.

Valget af Obama som præsident for USA, viser præcis hvor vigtigt det er for Vestas og deres konkurrenter,

hvilken politik der føres af de mest magtfulde politikere, da Obama er fortaler for vedvarende energi. Han

støtter ligeledes ikke boringer efter olie i USA, og ønsker at USA bliver mindre afhængige af olie. Samtidigt

med det har han under sin valgkampagne flere gange været ude at sige, at han vil investere i vedvarende

energi, og skabe 5 millioner arbejdspladser indenfor branchen

E - Økonomiske faktorer

Den økonomiske situation er aktuel på nuværende tidspunkt pga. den såkaldte finanskrise, som giver

bekymringer for et stigende antal virksomheder verden over. I den forbindelse vedrører det salg af

vindmøller til store vindmølleparker, som kan resultere i at den vækst der er på vindenergi markedet, vil

der i de kommende år sandsynligvis ikke være. Det vil ikke være muligt at udfører store projekter nok til at

fortsætte den fremgang der har været de senere år, da det ikke vil være muligt at skaffe kapital nok.

Vestas egen direktør Ditlev Engel har selv været ude at sige at Vestas aldrig har været i en bedre situation,

men forventningerne til 2009 bære præg af finanskrisen, og Vestas er ligeledes også begyndt at sætte en

stopper for ansættelser

, selvom det var planen at der skulle ansættes ca. 5000 i hele 2008. Der forventes

ligeledes at der for første gang i mange år vil være en mindsket efterspørgsel på vindmøller pga.

finanskrisen, og i USA forventer man at der bliver sat 20 - 30 % mindre vindmøller op i 2009

Udviklingen i de forskellige valutakurser har også en stor betydning for en virksomhed som Vestas. Med

kunder fordelt over hele jorden, opstår der for Vestas en række risikoer i forbindelse med køb og salg af

varer og tjenester i forskellige valutaer.

http://epn.dk/brancher/energi/article1506725.ece

http://epn.dk/brancher/energi/article1506496.ece

http://epn.dk/brancher/energi/article1492339.ece

Side 8 af 33

Det kraftige fald i den amerikanske doller har haft de senere år har forringet Vestas´ konkurrence på det

amerikanske marked overfor fx GE Wind, der har hjemmemarked i USA. Dette skyldes, at Vestas´ produkter

bliver dyrere for de amerikanske købere, og GE Wind holder samme prisniveau. Selvom Vestas er begyndt

at producere i USA, kan de ikke undgå at blive påvirket negativt af en faldende doller kurs, da man

stadigvæk mister penge når man omregner doller til euro når der laves årsregnskabet. For Vestas kan

valutakurserne forværre udviklingen på omkostningssiden, og vil derfor gå udover overskudsgraden når

regnskabet gøres op.

Teknologiske faktorer

En vindmølle er et teknologisk produkt, som tager lang tid at udvikle og mange års forskning bag. For at

vindmøller kan blive mere konkurrencedygtige er det vigtigt, at omkostningerne udvikler sig således, at de

kommer tættere på omkostningerne for andre energikilder. Man arbejder desuden på at skabe nogle nye

typer gear, fx har en af Vestas konkurrenter udsigter til at lancere en helt ny vindmølle uden en gearkasse.

Der er teknologiske muligheder til stede, og kan med tiden øge efterspørgslen og sprede vindenergi til flere

dele af verden.

Konklusion

Vestas vækst muligheder afhænger meget af både politik og økonomi. Da branchen stadigvæk har brug for

politisk støtte, og den stigende efterspørgsel på vedvarende energi er ligeledes med til at skabe vækst for

Vestas. Den økonomiske del er altid vigtig for virksomheder, og muligheden for vækst afhænger af hvordan

de går med økonomien. I den nære fremtid betyder finanskrisen at der ikke vil være de store vækst i

omsætningen for nogen i denne branche, men dette bliver hurtigt ændret når finanskrisen går over, pga.

markedet generelt er rigtigt stort og efterspørgslen vil blive ved med at stige

. I bilag 2 skal der dog tages

forbehold for at den er lavet inden finanskrisen, og derved ikke passer med de nyeste forventninger i

branchen.

Porters 5 forceres

Jeg vil med udgangspunkt i Porters 5 forces udarbejde en brancheanalyse af vindmøllemarkedet. Analysen

tager udgangspunkt i den eksisterende konkurrence, nye udbydere, substituerende produkter,

Se bilag 2

Side 9 af 33

leverandører og købere. Analysens formål er at finde ud af hvordan Vestas konkurrenceevne er i forhold til

andre producenter på markedet, og at finde ud af hvilke udefrakommende trusler der er imod Vestas.

Eksisterende konkurrence

Der har været høj vækst i branchen i de foregående år, derfor er det ikke overraskende at konkurrencen på

dette marked er blevet meget hårdere. Vestas har i 2007 en markedsandel på lidt under 23 % på det

globale marked, hvilket gør dem til markedsleder. Vestas nærmeste konkurrenter er amerikanske GE Wind

og spanske Gamesa, som har hhv. 16,5 % og 15,4 %, af den totale markedsandel. Efterfølgende er det tyske

Enercon og indiske Suzlon

. Fælles for disse fire fabrikanter er at de alle sammen har et stort

hjemmemarked modsat Vestas. Dette fremgår af at Vestas største markeder er USA, Spanien og Tyskland

Vestas er i global konkurrence med kapital stærke virksomheder som General Electric og japanske

Mitsubishi og Siemens. Vestas har de seneste år tabt markedsandel til konkurrenterne, og er for første gang

blevet presset på pladsen som markedsleder. Vestas har dog størrelsen til at konkurrerer med de

kapitalstærke konkurrenter. Det er usikkert om Vestas i fremtiden stadigvæk vil kunne kalde sig

markedsleder, men det må være de mindre virksomheder der må lukke pga. de ikke vil kunne konkurrere

med kapitalstærke virksomheder som Vestas og GE, da det kræver meget kapital og ekspertise at være på

dette marked.

Nye udbydere

Forventningerne til en stigende efterspørgsel gør denne branche attraktiv, men det er dog ikke nemt at

komme ind på markedet. Der kræves kapital og etablering på dette marked, og det er ligeledes risikofyldt.

Vestas førerposition på vindenergi markedet vil helt sikkert blive kraftigt udfordret i de kommende år af

nye pengestærke konkurrenter, som nok skal blive tiltrukket af den høje vækst, som der har været, og

kommer til at være. Dette kan ligeledes ses på de to kapital stærke virksomheder GE og Siemens, som

allerede har opkøbt mindre producenter.

Substituerende produkter

Konkurrencen fra substituerende energi kilder er meget stor. Her er det at olie og kul hører til.

Vindenergien har i forhold til dem en fordel i at de er miljøvenlige, men vindenergi er meget dyrere end fx

kul. Hvis den teknologiske udvikling fortsætter vil det helt sikkert blive billigere at producere vindenergi, og

dermed vil den blive mere konkurrence stærk. Man skal også huske på at den stadigvæk stigende interesse

Se bilag 1

Se årsregnskab 2007

Side 10 af 33

for forurening og CO2 udslip, også gør vindenergi mere konkurrence dygtig. Olie og kul vil ligeledes på et

tidspunkt slippe op, og den stigende fokus på det, er kun en fordel for vindenergi. Der er dog også andre

energi typer som er vedvarende, der kan fx nævnes solenergi og vandenergi, men vindenergi er lige nu den

førende form for vedvarende energi.

Leverandører

Vestas producere selv nogle dele af deres vindmøller, men man får også produceret dele af vindmøllerne af

leverandører. Dette gør at Vestas ikke er så afhængige af leverandører. Da der fx er stort udbud af metal

osv. Det vides dog ikke om dette gælder for hele markedet, men dette gør at Vestas leverandører har en

svag forhandlingsstyrke, da Vestas nemt vil kunne finde andre leverandører, men da Vestas efterspørger

stor mængde, som en stor producent er det ligeledes med til at gøre leverandørernes forhandlingsstyrke

mindre, da de vil være mere afhængige af Vestas end Vestas er af dem, men når det kommer til kvalitet

bliver deres forhandlingsstyrke forbedret da Vestas kræver høj kvalitet

. Sammenlagt vil det betyde at

Vestas har stor forhandlingsstyrke i forhold til leverandørerne.

Kunder

De fleste af Vestas ordre er store og har en stor værdi. Dette gør at der ikke er så mange ordre, og

vindmølleproducenterne bliver nød til at kæmpe om ordrende imod andre producenter. Derfor er

producenternes forhandlingsstyrke svag overfor kunderne, og det store udbud af vindmøller er ligeledes

med til at forværre Vestas forhandlingsstyrke

Konklusion

Vestas står overfor mange konkurrenter. Ikke kun andre vindmølleproducenter, men også andre former for

vedvarende energi og de normale energikilder som kul og olie. Man skal ligeledes være opmærksom på om

der kommer flere kapitalstærke virksomheder der opkøber mindre producenter af vindmøller. De største

konkurrenter i de den nære fremtid vil være andre vindmølleproducenter og andre former for vedvarende

energi. Dette skyldes at vindenergi stadigvæk ikke kan konkurrere mod olie og kul uden støtte fra politikere

og staten. Dette vil dog ændre sig i takt med at olie og kul vil slippe op, og den stigende interesse i

miljøforurening. Derfor er der i denne branche meget hård konkurrence i den nære fremtid, men dette vil

ændre sig drastisk når der bliver mangel på olie og kul, som der nok skal ske pga. den stigende efterspørgsel

på energi, og at der ikke er uanede ressourcer af olie og kul.

http://www.vestas.com/da/om-vestas/leverandører

Side 11 af 33

Vestas forhandlingsstyrke er stor overfor leverandørerne, men hvis man ser på deres forhandlingsstyrke

overfor kunder bliver den kun ved med at blive svagere og svagere da der hele tiden bliver mindre men

større ordre.

SWOT analyse

Jeg vil lave en SWOT analyse af Vestas Wind Systems, så det bliver tydeligere og nemmere at danne sig et

overblik over deres stærke og svage sider, muligheder og trusler.

Interne forhold

Stærke sidder

Svage sidder

 Geografisk spredning

 Markedsleder

 Ekspertise og viden

 Uafhængig af leverandører

 Erfaring

 Udvikling

 Mindre kapital end konkurrenter

 Tekniske problemer med vindmøller

 Svingende regnskab

 Ikke noget hjemmemarked

 Svag forhandlingsstyrke overfor kunder

 Få men store kunder

Eksterne forhold

Muligheder

Trusler

 Stor vækst i markedet

 Større fokus på miljø

 Øget konkurrenceevne i forhold til andre

energi kilder

 Nye markeder

 Opkøb af leverandører/konkurrenter

 Større efterspørgsel på energi

 Politisk opbakning

 Lav konjunktur / finanskrise

 Nye kapitalstærke konkurrenter

 Vindenergi er dyrere end normal energi

 Fremgang i andre former for vedvarende

energi

 Hård konkurrence

 Valutakurser

Stærke sider

Vestas er modsat sine konkurrenter ikke afhængige af et stort marked. Da producenter som amerikanske

GE Wind, spanske Gamesa og Tyske Enercon er store på deres hjemmemarked, men er ikke lige så store på

de andre store markeder. Her er det til Vestas fordel at man klare sig godt på stort set alle de store

markeder, og dette gør at Vestas har stor risikospredning i branchen. Derfor skal der ligeledes mere til før

Vestas mister sin position som markedsleder på det globale marked end nogle af de andre virksomheder.

Vestas Uafhængighed af underleverandører er ligeledes med til at mindske risikoen for problemer for

Vestas, da Vestas selv ejer sine underleverandører skaber dette ikke problemer, og man har nemmere ved

http://borsen.dk/invester/nyhed/146192/

Side 12 af 33

at finde ud af om kvaliteten er god nok, dog er en af Vestas store leverandører eget af den indiske

konkurrent Suzlon. Dette kan skabe problemer, men gør det nok ikke lige i den nærmeste fremtid pga. de

også er glade for at kunne sælge til en stor producent.

Vestas har meget erfaring med vindmøller og selve markedet. Ligeledes har de stor erfaring med at

eksportere til nye markeder, og de ved hvad det kræver da de har prøvet det mange gange før. Med Vestas

ekspertise og knowhow har de en fordel, da denne branche er en teknologisk branche, som vil udvikle sig

meget, derfor er det vigtigt med ekspertise, viden og udvikling.

Svage sider

Vestas er ikke lige så kapitalstærke som nogle af deres konkurrenter, da fx GE Wind har stor kapital bag sig,

og vil derved have nemmere ved at få vækst da man kan investere i projekter uden at tænke ligeså meget

over det. Vestas har samtidigt haft problemer med at holde stabiliteten i deres regnskaber, og har i 2004 og

2005 haft underskud. De har ligeledes ikke noget hjemmemarked, som de kan læne sig op ad, og have

nemmere ved at få ordre fra.

I de seneste år har Vestas haft problemer med gearkassen i deres hav vindmøller, dette har medført at man

har mistet ordre, det er dog blevet bedre og man er begyndt at få ordre på hav vindmøller igen. I denne

branche er der få men store kunder, dette gør at kundernes forhandlingsstyrke bliver forbedret, da

producenten er meget afhængige af deres store kunder.

Muligheder

Den øgede fokus på miljø spørgsmålet er med til at øge væksten i markedet, og dermed er der flere kunder

for vindmølleproducenterne, og omverdenens viden om at kul og olie ikke har uanede ressourcer skaber

ligeledes en fordel for Vestas, da dette gør konkurrenceevnen bliver bedre i forhold til andre energikilder.

Den teknologiske udvikling kan også være med til at øge vindmølleproducenternes konkurrenceevne, da

deres produktionsomkostninger vil falde. Den viden om olie og kul slipper op er med til at der i fremtiden

vil komme nye markeder, da alle er nød til at finde en anden form for energi kilde end de to, og vindenergi

har lige nu stor politisk opbakning, da det er den stærkeste form for vedvarende energi lige nu.

Nu når finanskrisen er kommet kan mange af de mindre producenter og leverandører, måske ikke klare sig

pga. mangel på kapital. Derfor vil det øge mulighederne for opkøb af disse virksomheder

. Den stadigvæk

http://epn.dk/brancher/energi/article1516572.ece

Side 13 af 33

stigende verdensbefolkning og udviklingslandenes stigende forbrug af energi, er med til at øge

efterspørgslen på energi.

Trusler

Lav konjunktur og finanskrise vil nok ikke ramme Vestas direkte, men mere indirekte via deres kunder. Da

de fleste ordrer på vindmølle markedet er store. Det kræves derfor at man har stor kapital bag sig, og

kunderne bliver måske nød til at tage et lån, men dette bliver sværere nu pga. finanskrisen

Den store vækst der forventes for dette markedet er med til at markedet bliver mere attraktivt for store

kapitalstærke virksomheder. Derfor kan den hårde konkurrence blive endnu hårdere. Udviklingen i andre

vedvarende energikilder kan også være med til at øge konkurrencen, da en af hovedårsagerne til man

køber vindmøller er at de ikke er miljøskadelige.

Udsving i valutaer kan skade Vestas konkurrenceevne i lande der ikke benytter sig af Euro. Dette så man fx i

USA hvor GE Winds konkurrenceevne blev bedre pga. en faldende doller kurs, men deres konkurrenceevne

blev dårligere på andre markeder da dollaren blev svagere overfor fx Euro.

Regnskabsanalyse

Der kan være forskellige årsager til at man laver en regnskabsanalyse, men det overordnede formål med en

regnskabsanalyse er, at man gennem tidligere regnskaber skal kunne vurdere virksomhedens fremtid.

Alle ApS og A/S virksomheder skal hvert år udarbejde en årsrapport. Kravene til virksomhedens regnskab

afhænger af forskellige forhold, fx balance sum, hvilket form for selskab virksomheden er. Vestas ligger i

klasse D, som er den klasse der stille flest krav til.

Ifølge årsregnskabsloven kan en resultatopgørelse laves i beretningsform, hvor den enten vil være

artsopdelt eller funktionsopdelt. Vestas har som mange andre produktionsvirksomheder valgt at anvende

funktionsopdelt princippet, fordi de dermed ikke behøver at vise størrelsen på de variable

produktionsomkostninger overfor konkurrenterne.

Derfor har jeg valgt at fjerne de variable

produktionsomkostninger fra regnskabet, og i stedet for kaldt dem produktionsomkostninger, dog er

afskrivninger fjernet. Det har desværre ikke været muligt at fjerne husleje og andre faste omkostninger,

men dette giver dog alligevel et fingerpeg om virksomhedens økonomi og udvikling. Jeg har valgt ved

regnskabsanalysen at tage udgangspunkt i DuPont Pyramiden

, som opdeler analysen i 3 dele. Hhv.

http://www.business.dk/article//okonomi/4/

Bog: Økonomisk virksomhedsbeskrivelse side 60-62.

Bog: Økonomisk virksomhedsbeskrivelse side 66-67

Se bilag 4

Side 14 af 33

rentabilitet, indtjeningsevne og kapitaltilpasning. Ved analysen har jeg valgt at tage udgangspunkt i de

nøgletal fra pensummet for virksomhedsøkonomi A, da der i de fleste regnskab er blevet brugt andre

nøgletal. Fx ved afkastningsgrad og aktivernes omsætningshastighed, hvor man kun vælger at tage

udgangspunkt i de operative aktiver. Dette kan der både være fordele og ulemper ved, men efter nøje

overvejelse har jeg valgt at bruge nøgletallene fra pensummet.

Ved analyse af indtjeningsevnen har jeg været nødsaget til at lave Vestas Funktionsopdelte regnskab om til

et bidragsomdelt regnskab, som kan bruges til analyse

. Da der af regnskabet ikke fremgår klart, hvor

meget Vestas har brugt på salgsfremmende omkostninger har jeg valgt at slå denne post sammen med

kontante kapacitetsomkostninger.

Ved analyse af Aktivernes omsætningshastighed har det ikke været muligt at regne varelagerets

omsætningshastighed, og varekreditorernes omsætningshastighed, men det har dog været muligt at give et

finger peg om deres udvikling da, varedebitorernes omsætningshastighed udvikling er modsat den

generelle udvikling kapitaltilpasningsevnen har.

Der skal ligeledes lægges mærke til at regnskabet for 2008 kun er for de første 9 måneder af året. Derfor

har jeg valgt at omregne tallene til en 12 måneders periode. Ved dette skal der tages forbehold for at

regnskabet ikke vil være helt nøjagtigt, da der er forskel på hvor meget man får solgt i hvert kvartal. Dette

kan også ses ved at man i 2007s 3.kvartal havde en lavere omsætning end i 2008, men alligevel ender det

med at år 2007s omsætning bliver størst efter omregningen. Den kan dog godt bruges, fordi der forventes

faldene efterspørgsel pga. finanskrisen, og derved passer det alligevel meget godt.

Se bilag 3

Side 15 af 33

Rentabilitetsanalyse

Afkastningsgraden ligger i 2003 i forhold til markedsrenten på ca. 4 % på et okay niveau.

Afkastningsgradens udvikling fra 2003 til 2005 er særdeles utilfredsstillende. Da man i denne periode har

underskud. Den falder med 9 procentpoint eller hele 170 % dette skyldes i høj grad den forringede

indtjeningsevne som også falder drastisk i samme periode, hvor kapitaltilpasningsevnen derimod kun falder

med sølle 0,03 procentpoint.

I år 2006 begynder afkastningsgraden igen at vokse man når ca. det samme niveau som i 2003, men

markedsrenten er i samme periode faldet til ca. 3,25 %, og derved ligger den på et forbedret i niveau i

forhold til markedsrenten. Denne positive udvikling sker i samme periode hvor aktivernes

omsætningshastighed forringes og derved kan den forværrede kapitaltilpasningsevne ikke opveje den

positive udvikling der er i indtjeningsevnen.

I år 2007 forsætter den positive udvikling og man har i dette år en afkastningsgrad på hele 10,3 % hvor

markedsrenten ligger omkring 4-5 %, og dermed ligger den på et meget tilfredsstillende niveau.

Afkastningsgraden stiger med 87 % eller 4,8 procentpoint. Denne positive udvikling skyldes både den

forbedrede overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed, der begge stiger drastisk i dette år.

I år 2008s 3.kvartal har Vestas en afkastningsgrad på 7,4 % dette er et fald på 26 %, men afkastningsgraden

ligger stadigvæk godt i forhold til markedsrente, men dog ikke i nærheden af hvordan det var i 2007, da

man har haft en faldende afkastningsgrad og markedsrenten i samme periode er steget. Den negative

Nøgletallene er udarbejdet efter gennemgang af årsrapporter fra Vestas, som kan findes på

http://www.vestas.com/da/investor/regnskaber

Nøgletallene er beregnet over en 12måneders periode med udgangspunkt i regnskabet fra 3.kvartal i 2008

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Afkastningsgrad

5,3 %

-0,4 %

-3,7 %

5,5 %

10,3 %

7,4 %

-Overskudsgrad (EBIT)

4,5 %

-0,4 %

-3,2 %

5,2 %

9,1 %

8,0 %

-Aktivernes omsætningshastighed(g)

1,19

0,88

1,16

1,05

1,13

0,93

gældsrente

4,0 %

3,0 %

2,3 %

2,1 %

0,7 %

-rentemarginal

1,3

-3,4

-6

3,4

9,6

-finansiel gearing (G/E forhold)

1,00

1,48

2,21

1,90

1,83

2,1

Egenkapitalens forrentning

5,9 %

-6,9 %

-18,1 %

10,0 %

21,0 %

12,9 %

Side 16 af 33

udvikling i afkastningsgraden skyldes den forværrede kapitaltilpasningsevne, da indtjeningsevnen er

konstant i denne periode.

Fra 2003 til 3. Kvartal af 2008 svinger afkastningsgraden meget. Den starter på 5,3 % men falder i løbet af to

år til -3,7 %. For derefter at stige til 10,3 % i løbet af to år, men den falder så til sidst igen og ender på 7,4

%. Derved har udviklingen været positiv i perioden, og er steget med ca. 40 % i perioden. I forhold til

markedsrenten er niveauet lidt forbedret, da markedsrenten også er steget i denne periode.

Overskudsgraden udvikler sig ligesom afkastningsgraden negativt i de to første år, og falder fra 4,5 % til

-3,2 % hvilket er et fald på ca. 170% eller 7,7 procentpoint. Den stiger dog endnu mere det næste år, og er

igen oppe på 5,2 %. Den positive udvikling fortsætter året efter og er steget med 75 % til 9,1 %.

Overskudsgraden er stabil i 2008 3.kvartal efter at have svinget meget fra 2003. Indtjeningsevnen udvikler

sig dog positivt set over hele perioden. Den udvikler sig fra 4,5 % til 9,1 % hvilket er en stigning på lidt over

77 %.

Aktivernes omsætningshastighed falder meget i 2004 og ryger ned på 0,88 hvilket er et fald på ca. 33 % fra

året inden. Men den stiger dog igen i 2005 og falder så omkring 10 % i 2006. I 2007 bliver

kapitaltilpasningsevnen forbedret med 10 % og kommer om 1,13. I de første 3 kvartaler af 2008 falder

tilpasningsevnen, selvom den er blevet omregnet til en periode på 12 måneder.

Kapitaltilpasningsevnen er derimod modsat indtjeningsevnen og afkastningsgraden ikke forbedret i

perioden, men falder med 21,5 % i analyse perioden.

Gældsrenten falder i hele perioden og bliver derved forbedret markant. Fra 2003 til 2007 falder den ned til

0,7 hvilket er langt under markedsrenten. Hvorimod den i 2003 lå omkring markedsrenten. Dette skyldes

både at rentesatserne er faldet, men kan også skyldes en forbedret finansieringsstruktur. Hvilket kan ses af

finansiel gearing, hvor det fremgår at egenkapitalen og fremmedkapitalen i 2003 var på ca. samme

størrelse, men i 2008 er gældsforpligtelserne mere end dobbelt så store som egenkapitalen.

Rentemarginalen er også forbedret i perioden hvor rentemarginalen kun var på 1,3 % hvilket betyder at

forskellen mellem afkastningsgraden og gældsrenten var på kun 1,3 %. Men rentemarginalen svinger i

perioden. Da man får et underskud i 2004 og 2005, men den bliver drastisk forbedret i 2006 og 2007 hvor

forskellen er på hele 9,6 %. Det har ikke været muligt at regne rentemarginalen i 2008, da der ikke er blevet

oplyst i 3. Kvartal regnskabet for 2008 hvor meget de finansielle omkostninger har været men er blevet til

en samlet post sammen med finansielle indtægter. Men der kan dog siges at rente marginalen vil falde da

afkastningsgraden er faldet til 8,5 % og derved er det ikke muligt at få en forbedret rentemarginal.

Side 17 af 33

Egenkapitalens forrentning ligger i 2003 i sammenligning med markedsrenten på ca. 4 % på et

tilfredsstillende niveau udviklingen er derimod negativ. Den går fra 5,9 % til -6,9 %. Faldet er på 216 % eller

12,8 procentpoint. Udviklingen bliver dog endnu værre i 2005 hvor egenkapitalens forrentning falder ned til

-18,1 %. Dette betyder at egenkapitalen bliver mindre med 18,1 %. I 2006 bliver det meget bedre og Vestas

egenkapital bliver i dette år forrentet med 10 %, og ligger nu for første gang i analyseperioden i en særdeles

god position i forhold til markedsrenten.

I 2007 fortsætter den gode udvikling og dette år bliver den forrentet med 21 %, og derved er egenkapitalen

større end den har været tidligere i analyseperioden. Den positive udvikling er på 110 % fra 2006 til 2007. I

år 2008 er den foreløbigt blevet med 12,9 % for de første 9 måneder, som er blevet omregnet til 12

måneder.

Egenkapitalen tjener på fremmedkapitalen i 2003, da egenkapitalen bliver forrentet mere end den samlede

kapital, det kan også ses ved at afkastningsgraden er højere end gældsrenten. Egenkapitalen tjener dog ikke

på fremmedkapitalen i 2004 og 2005, dette kan ses ved at egenkapitalens forrentning falder meget mere

end afkastningsgraden især i 2005. men hver år i analyse perioden hvor Vestas har overskud tjener de på

fremmedkapitalen.

Egenkapitalens forrentning bliver forbedret med 116,7 % i analyseperioden, dette skyldes til dels den

forbedrede afkastningsgrad, og at der tjenes mere på fremmedkapitalen hvilket fremgår af den stigende

rentemarginal, idet forskellen mellem afkastningsgraden og gældsrenten bliver større i perioden.

Konklusion

Afkastningsgraden som viser den samlede kapitals forrentning, svinger meget i perioden men bliver

alligevel forbedret i perioden, og er i 2007 og 2008 på et særdeles tilfredsstillende niveau. Grunden til at

egenkapitalen svinger så meget som den gør i denne periode skyldes hovedsagligt at indtjeningsevnen,

også svinger rigtig meget i perioden. Hvor den går fra -3,2 % til 9,1 % på bare to år, dog skyldes det ikke

udelukkende den svingende men forbedrede overskudsgrad, men kapitaltilpasningsevnen svinger også

meget i perioden. Derved er begge med til at afkastningsgraden bliver forbedret i perioden, men er begge

også skyld i den forværrede afkastningsgrad i 2004 og 2005.

Egenkapitalens forrentning svinger dermed også meget i perioden, da egenkapitalens forrentning er

afhængig af hvordan det går med afkastningsgraden. Egenkapitalens forrentning svinger dog mere end de

andre, fordi i 2004 og 2005 taber egenkapitalen på fremmedkapitalen pga. gældsrenten er højere end

Side 18 af 33

afkastningsgraden, og dette forhold er også skyld i den kraftige stigning i egenkapitalens forrentning i 2006

og i 2007, da rentemarginalen ændres drastisk i disse to år.

Analyse af indtjeningsevne

Overskudsgraden udvikler sig negativt i de to første år, og falder fra 4,5 % til -3,2 % hvilket er et fald på ca.

170 % eller 7,7 procentpoint. Den stiger dog endnu mere det næste år, og er igen oppe på 5,2 %. Den

positive udvikling fortsætter året efter og er steget med 75 % til 9,1 %. Overskudsgraden er stabil i 2008

3.kvartal efter at have svinget meget fra 2003. Indtjeningsevnen udvikler sig dog positivt set over hele

perioden. Den udvikler sig fra 4,5 % til 9,1 % hvilket er en stigning på lidt over 100 %.

Forholdet mellem nettoomsætning og variable omkostninger udvikler sig i en ugunstig retning i 2004, da

både bruttoavanceprocent og dækningsgraden falder. Dette er et fald på 28,6 %. Årsagen til dette skal

findes i at produktionsomkostningerne steg med 61,8 % i 2004, hvor omsætningen kun steg med 55 %.

Udviklingen i forholdet mellem nettoomsætningen og de variable omkostninger har derved været en af

grunde til den negative udvikling i indtjeningsevnen i 2004. Denne negative udvikling stopper ikke her, men

fortsætter i 2005, hvor både bruttoavancen og dækningsgraden når deres mindste niveau i

Alle nøgletal for 2008 er regnet om til en 12 måneders periode.

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Overskudsgrad

4,5 %

-2,1 %

-3,2 %

5,2 %

9,1 %

Bruttoavance

13,3 %

9,5 %

4,3 %

13,7 %

18,2 %

19,7 %

Dækningsgrad

13,3 %

9,5 %

3,2 %

12,0 %

16,4 %

16,3 %

Kapacitetsgrad

1,5

0,96

0,5

1,8

2,3

2,0

Indekstal

Nettoomsætning

100

155,0

216,8

233,2

294,2

286,8

Variable omkostninger

100

161,8

242,1

236,8

283,9

276,9

-produktions omkostninger

100

161,8

239,3

232,1

277,5

265,7

-Andre variable omk.

100

169,2

234,1

406,3

Dækningsbidrag

100

110,7

52,5

210,3

361,0

350,9

kapacitets omkostninger

100

173,2

158,4

190,7

241,1

268,1

-kontante kapacitets omk.

100

151,8

152,1

218,3

301,4

366,2

-af og nedskrivninger

100

193,5

164,3

164,5

184,0

175,2

Side 19 af 33

analyseperioden. De er i dette år på hhv. 4,3 % og 3,2 %. Denne udvikling skyldes den store stigning

produktionsomkostningerne har, i forhold til omsætnings udvikling, den stiger dog den også meget. Det er

ikke produktionsomkostningernes stigning der gør at forholdet mellem nettoomsætningen og variable

omkostninger bliver forværret, men også at man i dette regnskabsår har andre variable omkostninger med,

derved ødelægger det ligeledes forholdet.

I år 2006 går det langt bedre for dækningsgraden og bruttoavanceprocenten. Dette kan ses på

indtjeningsevnen som straks bliver forbedret. Grunden til dette er at produktionsomkostningerne for

første gang i analyseperioden er steget mindre end omsætningen. Dette gælder ikke kun fra 2005 til 2006,

men det markant forbedrede forhold gør også at bruttoavanceprocenten for første gang er højere end den

var i 2003, dog er dækningsgraden stadigvæk under niveauet fra dette år.

I år 2007 og 2008 fortsætter den gode udvikling for bruttoavanceprocenten og dækningsgraden. I 2008 når

bruttoavancen op på 19,7 %, hvilket er det højeste for hele perioden, dette var langt værre i 2005 hvor

bruttoavanceprocenten kun var på 4,3 %. Den gode udvikling afspejles også i dækningsgraden for 2007 og

2008 hvor man ca. har 16,3 % af omsætningen fra begge år til rådighed for at dække

kapacitetsomkostningerne, hvor man i katastrofe året 2005 kun havde 3,2 % af omsætningen til det.

Forholdet mellem nettoomsætningen og variable omkostninger har i 2004 og 2005 haft en negativ

indvirkning på overskudsgraden, men i 2006, 2007 og 2008 har det en positiv indvirkning på forholdet.

Forholdet mellem omsætningen og kapacitetsomkostningerne har ligeledes en negativ indvirkning på

indtjeningsevnen. Dette kan ses på kapacitetsomkostningerne, som stiger med 73 % hvor omsætningen kun

stiger med ca. 55 %. Kapacitetsomkostningernes store stigning skyldes at afskrivningerne bliver næsten

dobbelt så store i løbet af et år, hvorimod de kontante kapacitetsomkostninger og salgsfremmende

omkostninger kun stiger med 51 % hvilket er en mindre stigning end omsætningen, og derfor har dette en

positiv indvirkning på forholdet mellem de faste omkostninger og omsætningen.

I år 2005 falder kapacitetsomkostningerne, dette skyldes især det store fald i afskrivninger, hvor KKO og

SFO holder nogenlunde samme niveau. Sammentidligt er omsætningen steget markant og er nu siden 2003

steget med over 116 %, dette er med til at forbedre forholdet mellem omsætningen og de faste

omkostninger, men denne positive udvikling kan ikke opveje den dårlige udvikling mellem omsætningen og

de variable omkostninger, derfor fortsætter indtjeningsevnen med at falde. I 2006 holder afskrivningerne

deres niveau fra det foregående år, men de kontante kapacitetsomkostninger stiger voldsomt, og er tæt på

at have steget ligeså meget procentmæssigt som omsætningen siden 2003. Dette er med til at forværre

forholdet mellem kapacitetsomkostningerne og omsætningen. Denne forværring kan dog ikke opveje den

Side 20 af 33

positive udvikling som der nu er mellem omsætningen og variable omkostninger, og derved stiger

overskudsgraden alligevel.

I 2007 stiger kapacitetsomkostningerne med 26 %, dette skyldes i høj grad den store stigning KKO har. Det

er den første omkostning som er blevet mere end 200 % større siden 2003, og er ligeledes første gang at

KKO er steget mere end omsætningen siden 2003, den lave stigning i af og nedskrivninger er den eneste

grund til at forholdet mellem omsætningen og faste omkostninger ikke forværres og derfor har dette ikke

en negativ indvirkning på indtjeningsevnen, men er heller ikke forklaringen på den gode udvikling

overskudgraden har. I 2008 falder omsætningen, hvorimod kapacitetsomkostningerne igen stiger kraftigt

pga. kontante kapacitetsomkostninger, med denne udvikling i 2008 er kapacitetsomkostningernes stigning

siden 2003 meget tæt på omsætningens stigning, og derved har dette forhold ikke særlig stor indvirkning

på indtjeningsevnen.

Forholdet mellem dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger bliver meget forværret i 2004 og 2005. I

2004 stiger dækningsbidraget med 10 %, hvor kapacitetsomkostningerne stiger med hele 73 % dette kan

ses på kapacitetsgraden som er på 1,5 men falder ned til 0,94 og dette giver et lille underskud før renter,

fordi kapacitetsgraden skal være over en før man har overskud før renter, hvorimod hvis den er under en

betyder det at kapacitetsomkostningerne er større end dækningsbidraget. Denne negative tendens

fortsætter og kapacitetsgraden falder i 2005 ned til 0,5 hvilket betyder at dækningsbidraget skal være

dobbelt så stort før der kan gives overskud. Denne udvikling er med til at forværre overskudsgraden.

I 2006 tegner der sig et helt nyt billede. Dækningsbidraget er i dette år mere end dobbelt så stort end i

2003. Dette medfører at dækningsbidraget forhold til kapacitetsgraden ændres markant her da den nu er

steget mere end kapacitetsomkostningerne siden 2003, og dette har en positiv virkning på

indtjeningsevnen. Denne udvikling fortsætter i 2007 og 2008 hvor dækningsbidraget stiger langt mere end

de faste omkostninger, og derved er med til at forbedre indtjeningsevnen.

Konklusion

Den svingende udvikling skyldes nettoomsætnings forhold til både de faste omkostninger og

variable omkostninger, og derved skyldes det ligeledes også dækningsbidragets forhold til

kapacitetsomkostninger.

I år 2004 og 2005 skyldes det at omsætningen ikke stiger nær så meget som omkostningerne, som

har en kraftig stigning, og derved forværres indtjeningsevnen og medfører at Vestas har

underskud i 2 år. I 2006 stiger Omsætningen meget, men er dog ikke steget ligeså meget som de

Side 21 af 33

variable omkostninger, men er steget mere end kapacitetsomkostningerne. Forskellen mellem de

variable omkostninger og omsætningen er ikke lige så stor som omsætningen og

kapacitetsomkostningerne og derved bliver der skabt i overskud i 2006. I 2007 og 2008 er

stigningen i omsætningen siden 2003 større end både de variable omkostninger og

kapacitetsomkostninger, og derved forbedres indtjeningsevnen meget, og kapacitetsgraden stiger

ligeledes, da stigningen i dækningsbidraget er større end stigningen i kapacitetsomkostninger.

Analyse af kapitaltilpasningsevnen

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Aktivernes omsætning hastighed

1,19

0,88

1,16

1,05

1,13

0,93

Varelager omsætnings hastighed

varedebitorernes omsætning has

4,8

5,0

5,8

5,4

7,4

8,6

Vare kreditorernes omsætning has

Kapitalbindingsgrad

53,6 %

54,0 %

73,5 %

75,3 %

74,9 %

89,7 %

Likviditetsgrad

198,7 %

202,0 %

124,9 %

117,8 %

117,3 %

105,6 %

soliditetsgrad

44,1 %

42,8 %

31,2 %

34,5 %

35,3 %

32,7 %

Indekstal

Nettoomsætning

100

155,0

216,8

233,2

294,2

286,8

Aktiver i alt

100

210,3

221,9

262,9

309,0

366,8

anlægsaktiver

100

241,5

285,7

299,2

341,0

416,8

omsætningsaktiver

100

198,3

197,5

249,0

296,8

347,6

Kapitaltilpasning i forhold til aktiviteten. Der har været en ugunstig udvikling i kapitaltilpasningsevnen, da

aktivernes omsætningshastighed er faldet, årsagen til dette er at nettoomsætningen er steget mindre end

aktiverne i hele forløbet, dog er stigningen meget tæt i nogle af årene. Aktivernes omsætningshastighed er

derfor under niveauet i 2003, men er dog meget tæt på samme niveau i 2005 og 2007.

Varelagerets omsætningshastighed og varekreditorernes omsætningshastighed har ikke været mulige at

beregne, men da varedebitorernes omsætningshastighed er forbedret betyder det at Vestas er hurtigere til

at omsætte posten til likvide midler. Derved kan det konkluderes at grunden til den forværrede

kapitaltilpasningsevne må findes i varelagerets omsætningshastighed og varekreditorer. Det kunne

Side 22 af 33

selvfølgelig også godt være at det kun var en af dem, men da varedebitorernes omsætningshastighed

forbedres meget, kan de to andre kun blive forværret i perioden hvis kapitaltilpasningsevnen skal

forværres.

Stigningen i anlægsaktiverne er betydeligt større end stigningen i nettoomsætningen hvilket peger på

stigende investeringer i analyseperioden.

Kapitaltilpasning i forhold til finansiering. Finansiering af aktiverne er hensigtsmæssig, da anlægsaktiverne

er finansieret med langfristet kapital, som også er med til at finansiere en del af omsætningsaktiverne, da

likviditetsgraden er over 100 i hele analyseperioden. Der skal dog lægges mærke til at udviklingen ikke er

positiv da likviditetsgraden er tæt på 100 efter at have været over 200 i 2004. Kapitalbindingsgraden

nærmer sig ligeledes sig ligeledes 100, efter at have været på ca. 50. Hvis kapitalbindingsgraden kommer

over 100 vil det medfører at den kortfristede gæld skal være med til at finansiere anlægsaktiverne, hvilket

er ugunstigt den har dog ikke noget dette niveau med uviklingen peger den vej.

Soliditetsgraden forværres generelt i hele analyseperioden, hvilket betyder, at den finansielle risiko er

forøget. Som jeg nævnte under rentabilitetsanalysen så tjener Vestas stadigvæk på at have gæld, så de

øgede gearing er medvirkende til at holde forrentningen af egenkapitalen oppe. Der er dog samtidigt større

risiko ved faldende indtjening. Dette ses tydeligt i 2004 og 2005 hvor indtjeningsevnen er faldet.

Konklusion

Grunden til den forværrede kapitaltilpasningsevne skal findes i både varelagersomsætningshastighed og

varekreditorernes omsætningshastighed, da varedebitorernes omsætningshastighed forbedres.

Omsætningen er steget mindre end anlægsaktiverne hvilket kan tyde på stigende investeringer i

analyseperioden.

Finansieringen af aktiverne er hensigtsmæssig, dog skal man passe på udviklingen da likviditetsgraden

nærmer sig 100, og derved nærmer kapitalbindingsgraden sig også 100, og hvis de krydser i hinanden vil

det ikke være hensigtsmæssigt, da den kortfristede kapital dermed skal dække anlægsaktiverne.

Soliditetsgraden forværres, og dermed er den finansielle risiko forøget, dog tjener Vestas stadigvæk på at

have gæld.

Side 23 af 33

Samlet konklusion af regnskabsanalysen.

Afkastningsgraden svinger meget i perioden, men bliver forbedret i perioden. I 2007 og 2008 er den på et

særdeles tilfredsstillende niveau. Grunden til at afkastningsgraden svinger så meget som den gør i denne

periode skyldes nettoomsætnings forhold til både de faste omkostninger og variable omkostninger, og

derved skyldes det ligeledes også dækningsbidragets forhold til kapacitetsomkostninger. Men det skyldes

også at varelagersomsætningshastighed og varekreditorernes omsætningshastighed udvikler sig ugunstigt,

da varedebitorernes omsætningshastighed er positiv. Derved er både overskudsgraden og aktivernes

omsætningshastighed, med til at afkastningsgraden svinger i perioden, men er begge også skyld i den

forværrede afkastningsgrad i 2004 og 2005.

I 2004 og 2005 taber egenkapitalen på fremmedkapitalen pga. gældsrenten er højere end

afkastningsgraden, og dette forhold er også skyld i den kraftige stigning i egenkapitalens forrentning i 2006

og i 2007, da rentemarginalen ændres drastisk i disse to år.

I 2007 og 2008 er stigningen i omsætningen siden 2003 større end både de variable omkostninger og

kapacitetsomkostninger, og derved forbedres indtjeningsevnen meget, og kapacitetsgraden stiger ligeledes,

da stigningen i dækningsbidraget er større end stigningen i kapacitetsomkostninger.

Soliditetsgraden forværres, og dermed er den finansielle risiko forøget, dog tjener Vestas stadigvæk på at

have gæld.

Handlingsplan

I denne handlingsplan vil jeg komme med forslag, som jeg mener, vil være de mest gunstige for Vestas

Wind Systems. Jeg vil både se på fordelene og ulemperne ved forslagene.

For at Vestas kan bevare sin position som markedsleder, kræver det at man får styr på regnskabet. Det er

godt nok blevet til store overskud i 2007 og 2008, og med en afkastningsgrad over markedsrenten, men

dette er ikke godt nok for Vestas. Dette siger jeg fordi der i det globale marked generelt har været stor

vækst de seneste år, men Vestas har ikke fået en ligeså stor bid af kagen som man kunne forvente. Dette

kan ses på at Vestas markedsandel er faldet fra 34 % i 2004 til at være under 23 % i 2007

. Dette er en

kraftig nedgang, og den har udviklet sig sådan lige siden. Derfor er det vigtigt for Vestas at omsætningen

udvikler sig endnu mere, og man får styr på sine omkostninger, som også er steget rigtig meget i perioden.

http://www.shareholders.dk/art/templates/nyhedsbrev.aspx?articleid=160&zoneid=1

Side 24 af 33

Her snakker jeg primært om kontante kapacitetsomkostninger og andre variable omkostninger, som begge

er steget langt mere end omsætningen, og derved har en negativ indflydelse på afkastningsgraden.

Man skal være opmærksom på hvem Vestas konkurrere imod. De 3 største konkurrenter kommer også fra

de 3 største markeder. Derfor har Vestas det svært overfor disse virksomheder, da de er meget store på

deres hjemlige markeder, men er mindre i eksport markederne end Vestas, og Vestas har det derved svært

at blive markedsleder i et af de 3 store markeder.

Dette er ikke alene svært, men næsten umuligt da de fleste lande yder støtte til producenterne, og et lands

politikere favorisere normalt sin egne virksomheder. Derfor mener jeg at Vestas skal blive på de tre

markeder, men ikke forvente at de bliver markedsleder på hvert enkelt marked, og derefter skal de se på

nye markeder.

Dette kan nemt gøres, da det stort set står klart at alle lande på et eller andet tidspunkt bliver nød til at

anskaffe sig vindenergi, eller anden form for vedvarende energi. Olien og gassen slipper nok ikke op før 30-

40 år, men det vil jo ikke være sådan at når olien slipper op så begynder man at bygge vindmøller. Det

gælder om at stille og roligt starte denne proces i takt med at der bliver mindre olie.

Prisen på olie vil derfor stige pga. den stigende efterspørgsel og formindsket udbud. Hvis vi kigger på

markedet i dag, så ser man at vindenergi kun forsyner verden med 1 % af alt energi. Dette er meget lavt, da

resten ca. 98 %, må komme fra olie, gas eller atom energi. Dette er dog ikke holdbart i længden da der hele

tiden bliver mindre olie og gas. Vestas selv håber at vindenergi i 2020 kan dække 10 % af verdens el

forbrug

, og i 2030 og 2040 skal dette tal være langt højere før verden vil kunne klare klimaudfordringerne,

og samtidigt kunne klare sig uden olie og gas, som slipper op på et tidspunkt. Dette vil betyde stor vækst for

hele vedvarende energibranchen. Denne udvikling vil være med til at skabe langt større konkurrence end

der er nu, og der vil ske langt flere opkøb af fx olie selskaber, som i dag tjener godt men i fremtiden vil

miste deres indtjeningskilde og derfor kigger på andre energi kilder.

Det er dog vigtigt for Vestas at først starte med at kigge 2-3 år frem, og komme godt ud af finanskrisen. For

at man stadigvæk kan holde dette niveau kræver det at man er på de rigtige markeder. Fx forventer man at

der i 2009 kommer til at være en nedgang på 20-30 % pga. finanskrisen i USA

. Dette vil helt sikkert gøre at

GE Wind mister meget af deres markedsandel, imens man i Vestas vil miste lidt mindre, og i spanske

Gamesa og tyske Enercon vil nok få en større markedsandel, da de ikke er lige så store må det amerikanske

marked. Dette er en fordel for Vestas da man har meget risikospredning i forhold til konkurrenterne. Man

Se årsrapport 2007 side 5 for yderligere information.

http://epn.dk/brancher/energi/article1492339.ece

Side 25 af 33

skal dog ikke se bort fra at der efter finanskrisen helt sikkert kommer til at være stor vækst i branchen, og

derfor er det vigtigt at man forbliver stærke på de nuværende markeder efter finanskrisen. Da man dermed

kan blive ved med at have en høj markedsandel, men Vestas fortsætter med stor sandsynlighed sin

nedgang hvis der ikke sker noget.

Vestas Afkastningsgrad er blevet forbedret i perioden fra 5,3 til 7,4. Den er dog svinget meget i perioden

hvilket skyldes både kapitaltilpasningsevnen og indtjeningsevnen. Grunden til kapitaltilpasningsevnen

svinger i perioden er at varelagersomsætningshastighed og varekreditorernes omsætningshastighed

udvikler sig ugunstigt. Grunden til overskudsgraden svinger i perioden skyldes i høj grad forholdet mellem

omsætningen og omkostningerne.

Vestas samlede omkostninger har hen over analyseperioden steget mindre end omsætningen. Dette

gælder dog ikke for alle omkostninger. Derfor bør man få styr på den store stigning der har været på

kontante kapacitets omkostninger, især nu hvor finanskrisen er kommet, og der forventes en nedgang i

omsætningen for 2009. Der vil derved være mindre dækningsbidrag til at dække de faste omkostninger.

Dette kan medføre at man ender med underskud. Man kunne selvfølgelig fyre ansatte, men Vestas har i

deres årsrapport skrevet at det vil man ikke, fordi man forventer øget efterspørgsel senere

. Dette er dog

en satsning, da man helt sikkert godt kunne have ansat nogen nye senere, og derved sparet en masse

omkostninger, men man vælger at beholde de gamle ansatte. Man har til gengæld fået styr på

produktionsomkostningerne, som efter en dårlig periode sammenlagt er steget mindre end omsætningen.

Derfor skal Vestas prøve at dæmpe sine kontante kapacitetsomkostninger for at forbedre sin

overskudsgrad.

Varelagersomsætningshastighed forværrelse betyder at man har vare/råvare liggende på lager i længere

tid, og er dermed dårligere til at skabe omsætning. Dette kunne man ændre ved at købe mindre ind ad

gangen, men dette ville ikke være en god løsning, da kunderne bliver større og større. Man har derfor brug

for at hurtigt at kunne producere produkterne, og dette kan lade sig gøre hvis man har råvarerne liggende

på lager eller færdig produceret dele. Varekreditorernes omsætningshastighed er ligeledes blevet

forværret. Dette kan jeg sige fordi at udviklingen i varedebitorernes omsætningshastighed har været

gunstig, og den samlet har været ugunstig. Derfor er der brug for 2 nøgle tal der ligeledes udvikler sig

ugunstigt. Køberne får længere kredit tid nu. Dette betyder at de bliver langsommere til at skabe

omsætning, fordi der går længere tid imellem man får pengene i kassen, og kan investere dem. Dette tyder

på at forhandlingsevnen er forværret, og man kan endelig ikke gøre så meget for at forbedre den igen.

3. Kvartals rapport 2008 side 2

Side 26 af 33

Soliditetsgraden forværres, og dermed er den finansielle risiko forøget, dog tjener Vestas stadigvæk på at

have gæld. Dvs. at risikoen for at egenkapitalen lider tab er større nu, men man tjener også på

fremmedkapitalen da afkastningsgraden er større end gældsrenten. Derfor mener jeg ikke de skal ændre

ved dette, måske kunne man gøre fremmedkapitalen lidt mindre i de næste 12-24 måneder, men det er

vigtigt for Vestas at have kapital klar til at producere, når man får store ordre.

Det vil være svært for Vestas at få markedsandelen til at stige hvis de fortsat kun er på deres nuværende

markeder. Derfor ville jeg mene at man skulle fokusere mere på mindre markeder med vækst i. så når de

her markeder bliver store, så er man allerede kendt på markederne. Dette kan være lande som Frankrig,

England, Italien, Kina og Indien.

Lande som alle sammen bruger meget energi, og enten har styr på økonomien eller er i stor vækst, og vil

derfor efterspørge mere energi i fremtiden. Selvom der er et stort potentiale i de største markeder og der

vil være stor vækst på disse markeder, derfor skal man ikke glemme andre markeder der kan have ligeså

stort potentiale, men er nogle år bagud.

Det er vigtigt at Vestas fortsat vælger at markedspenetrerer sig i USA, Tyskland og Spanien men især resten

af Europa, fordi der er ligeså god mulighed for vækst. Det vigtigste er at landes politikere er klar over klima

problemerne, og man har brug for en anden form for energi kilde. Man skal ligeledes vælge at

markedsudvikle, fordi jeg forventer at der om nogle år vil være et stort marked blandt mindre rige lande,

som har været i vækst, og fået øjne op for klimaproblemerne.

En anden mulighed for Vestas kunne være at man gør brug af vertikal integration, som man har brugt

tidligere blandt andet da man slog sig sammen med NEC MICON. Dette kunne man gøre igen for at kunne

konkurrere med de kapitalstærke konkurrenter, fordi man kommer til at få brug for den kapital man kan få,

når branchen for alvor vil kunne mærke væksten. Man kunne desuden gøre brug af horisontal integration

hvor man opkøber leverandører. Dette har Vestas gjort meget af tidligere, men man kunne også købe de

sidste vigtige leverandører så man blev mere uafhængig af leverandørerne.

Side 27 af 33

Konklusion

Vestas økonomi har ændret sig meget siden 2003. Man har slået sig sammen med MICON i 2003, og blevet

markedsleder. I 2003 viser Vestas økonomi ikke tegn på svagheder, men efter opkøbet af MICON, får man

underskud to år i træk. Dette kan hænge sammen med de omkostninger der følger med, men dette ændre

sig så i 2006 og 2007 hvor der stor vækst i omsætningen og dette afspejles også på overskuddet. Denne

udvikling fortsætter i 2008 til 3. Kvartal. Grunden til den svingende afkastningsgrad skal findes i kontante

kapacitetsomkostninger, Varelagersomsætningshastighed og varekreditorernes omsætningshastighed.

Indtil finanskrisen er ovre forventes der generelt tilbage gang på hele markedet. Vestas har valgt ikke at

fyre sine medarbejdere selv om man har kapacitet til at producere 15 % mere end det man gør. Dette vil

givetvis betyde en forringet afkastningsgrad.

Det vil være vigtigt for Vestas at benytte sig af en del vækststrategier, da deres markedsandel stadigvæk er

faldende, og der forventes også at det vil falde yderligere. Vestas kunne gøre brug af Vertikal og Horisontal

integration. De kunne måske opkøbe eller fusionere med den indiske producent, som hedder Suzlon.

Fordelen ved Suzlon er at de endnu ikke er blevet opkøbt af en anden kapital stærk virksomhed, som ser

muligheder i markedet. Ligeledes ejer Suzlon også underleverandører som Vestas gør brug af, og derved får

man også underleverandøren med. Det er vigtigt at huske at disse leverandører er meget små i forhold til

andre energikilde producenter derfor kan de nemt blive opkøbt af dem.

Vestas bør ligeledes blive ved med at markedspenetrere sig på deres nuværende markeder, og begynde at

markedsudvikle, da der er stigende interesse for miljøvenlig energi. Vestas Wind Systems skal ligeledes

huske at de hele tiden skal produktudvikle så deres vindmøller ikke kommer teknologisk bagud, og bliver

mindre attraktive.

Side 28 af 33

Litteraturliste

Bøger

Økonomisk Virksomheds beskrivelse

af Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard og Preben Melander. Forlag: Gjellerup

Regnskabsanalyse og værdiansættelse

Af Jens O. Elling og Ole Sørensen 2. Udgave. Forlag: jurist og økonomiforbundets forlag

Afsætning Niveau A bind 1

Af Thomas trojel, Lene Jenrich og Kurt Jepsen forlag: trojka

Afsætning Niveau A bind 2

Af Thomas trojel, Lene Jenrich og Kurt Jepsen forlag: trojka

Virksomhedsøkonomi Niveau A bind 1

Af Sejr Steensen, John Jensen, Helle Berg Melgaard, Jan Furbo Sørensen og Thomas Trojel. Forlag: trojka

Virksomhedsøkonomi Niveau A bind 2

Af Sejr Steensen, John Jensen, Helle Berg Melgaard, Jan Furbo Sørensen og Thomas Trojel. Forlag: trojka

Hjemmesider

www.epn.dk

www.borsen.dk

www.erhvervsbladet.dk

www.business.dk

www.vestas.dk

http://www.shareholders.dk

Artikler

http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article1532667.ece

http://epn.dk/brancher/energi/article1516572.ece

http://epn.dk/brancher/energi/article1492339.ece

Side 29 af 33

http://epn.dk/brancher/energi/article1506496.ece

http://epn.dk/brancher/energi/article1506542.ece

http://epn.dk/brancher/energi/article1506725.ece

http://epn.dk/brancher/energi/article1474877.ece

http://borsen.dk/invester/nyhed/146192/

http://borsen.dk/invester/nyhed/146185/

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/146039/

http://www.business.dk/article//okonomi/4/

http://www.business.dk/article//transport//

http://www.business.dk/article//borsnyt//

http://www.erhvervsbladet.dk/article//news12/4/

http://www.shareholders.dk/art/templates/nyhedsbrev.aspx?articleid=160&zoneid=1

Dokumenter

http://www.btm.dk/Documents/Pressemeddelelse.pdf

www.energi.di.dk/NR/rdonlyres/7BAC725F-9EF8-4030-98F2-

37EEDB2DC75E/0/Energierhvervsanalyse2007Opdateringokt08final.ppt

Årsrapporter

Vestas årsrapport 2003

Vestas årsrapport 2004

Vestas årsrapport 2005

Vestas årsrapport 2006

Vestas årsrapport 2007

Vestas 3. Kvartals rapport 2008

Side 30 af 33

Bilag 1

Side 31 af 33

Bilag 2

Side 32 af 33

Bilag 3

Resultatopgørelse til analyse

2003

2004

2005

2006

2007

2008

omsætning

1652,5

2.561,20

3.582,60

3854

4861

4.739

-produktionsomkostninger

1.432,30

2.317,40

3.427,80

3324,5

3.974

3.806

Bruttofortjeneste

220,2

243,8

154,8

529,5

887

932,3

andre variable omkostninger

39,3

66,5

159,7

Dækningsbidrag

220,2

243,8

115,5

463

795

772,7

-kontante kapacitet omkostninger

107,8

108

155

214

260,0

Andre driftindtægter

15,7

Indtjeningsbidrag

149,2

136

7,5

323,7

581

512,6

-af og nedskrivninger

145,1

123,2

123,4

138

131,4

resultat før renter

74,2

-9,1

-115,7

200,3

443

381,3

finansielle indtægter

2,7

10,4

15,7

10,5

-finansielle omkostninger.

24,2

50,9

58,1

50,1

resultat før skat

53,9

-49,7

-158

161

443

365,3

Hovedposter fra balancen

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Langfristede aktiver

385,1

930,1

1100,4

1152,2

1313

1605

Kortfristede ativer

1005,1

1993,4

1985

2502,2

2983

3494

Varedebitorer

341

508

621

711

660

553

aktiver i alt

1390,2

2923,5

3085,4

3654,4

4296

5099

egenkapital

613,3

1250,7

961,8

1261,7

1516

1667

langfristet gæld

105,6

472,4

534,6

268,1

237

123

kortfristede gæld

505,8

986,7

1589

2124,6

2543

3309

passiver i alt

1390,2

2923,5

3085,4

3654,4

4296

5099

Side 33 af 33

Bilag 4 Dupont modellen