Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Engelsk A, Samfundsfag B
STX 3.g
Studieretningsprojekt
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund via
sociale netværk
Engelsk A Samfundsfag B
Vejledere:
Udarbejdet af [navn fjernet] 3.b
1
Abstract
This paper examines the role of social networks in the post-modern society. It seeks to answer the
question: why is there an increasing tendency for self-exposure, and how will this affect the
individual’s identity formation? Theories by Anthony Giddens, Ulrik Beck, Jürgen Habermas,
Thomas Ziehe and Christopher Lasch are being used to explain key elements of our culture.
Through an analysis of David Fincher’s movie “The Social Network” it gives an insight into a
narcissistic youth environment and how human beings act in it. Furthermore, the study provides a
discussion on the concept of enclosure: Jade Goody: Reality TV star and media phenomenon.
Thorough study of the above mentioned theories of sociology indicates that the individual person is
disengaged from earlier traditions which force individuals to create their own identity and join other
communities. These new communities are clearly shown in “The Social Network”, and are
presented as final clubs. Likewise the movie reveals an individual’s necessity to achieve great
outcomes, and to remain superior, which is distinctive for post-modern society. The conclusion
which can be drawn through this study is that social networks such as Facebook operate as a
community to help individuals create their identity.
2
Indhold
Indledning ........................................................................................................................................................ 3
Kapitel 1. Centrale træk ved det senmoderne samfund ............................................................................... 4
Anthony Giddens ........................................................................................................................................... 4
Ulrik Beck ..................................................................................................................................................... 5
Jürgen Habermas ........................................................................................................................................... 6
Thomas Ziehe ................................................................................................................................................ 7
Christopher Lasch .......................................................................................................................................... 8
Opsummering ................................................................................................................................................ 8
Kapitel 2. Analyse af David Finchers ”The Social Network” ...................................................................... 9
Mark Zuckerberg ........................................................................................................................................... 9
Eduardo Saverin .......................................................................................................................................... 12
Samtidens ungdomsmiljø ............................................................................................................................ 13
Brug af virkemidler ..................................................................................................................................... 15
En film om…Facebook? .............................................................................................................................. 15
Kapitel 3. Identitetsdannelse og socialisering igennem sociale netværk................................................... 16
Instruktør i eget liv ...................................................................................................................................... 16
Flere identiteter ............................................................................................................................................ 18
Gruppefællesskabet ..................................................................................................................................... 19
Jade Goody: Reality-stjerne og medie fænomen ......................................................................................... 19
Opsummering .............................................................................................................................................. 21
Konklusion ..................................................................................................................................................... 22
Litteraturliste ................................................................................................................................................. 23
3
Indledning
Vores samfund har gennemgået en stærk forvandling i løbet af de sidste 100 år og er stadig i
forandring. Det er en forandring, der har præget såvel kultur som individerne selv. Desuden er der
blevet skabt en kultur, hvor sociale netværk har en fremtrædende betydning. Det gælder både for
praktiske anlæg, men i høj grad også individers identitetsdannelse. De har været med til at skabe et
behov for at nedbryde grænser, og offentliggøre ellers førhen værende private informationer.
Spørgsmålet er nu, hvorfor dette behov er opstået, og hvilke konsekvenser det har for individets
identitetsdannelse?
I det følgende vil disse problemstillinger blive undersøgt vha. en grundig redegørelse, der lægger
vægt på de centrale træk ved det senmoderne samfund med henblik på identitetsdannelse. Herefter
vil opgaven fokusere på samtidens ungdomsmiljø via en dybdegående analyse af David Finchers
film: ”The Social Network”, der kan give en indføring i, hvad der ligger til grunde for unges
handlinger i samtidens forhold. Desuden vil der blive givet en diskussion af det sociale netværks
rolle i dannelsen af identitet og i socialisationsprocessen i det senmoderne samfund, hvor der vil
blive brugt relevant teori fra det redegørende afsnit. I diskussionen vil det vedlagte bilag: Jade
Goody: Reality TV star and media phenomenon blive inddraget.
4
Kapitel 1. Centrale træk ved det senmoderne samfund
Senmodernitet: periode hvor modernismens idéer og strømninger er slået fuldt igennem, og som
derfor er præget af opløsning af traditionelle værdier og institutioner”
1
Sådan bliver substantivet senmodernitet beskrevet, hvis man slår op i en nudansk ordbog. Vores
nutidige samfund, det senmoderne samfund, er en tid, hvor individet er blevet frisat og har
mulighed for at fortælle dets egen historie. For at få en bedre forståelse for begrebet senmodernitet
og afdække de centrale træk deri, er det en nødvendighed at tage udgangspunkt i forskellige
sociologers behandling af de nyopståede senmoderne omstændigheder.
Anthony Giddens
I dag har moderniteten udviklet sig til en senmodernitet. Ifølge Giddens teori, er det nogle
forskellige faktorer, der har påvirket samfundet i den retning. Det første begreb, Giddens
beskæftiger sig med, er adskillelse af tid og rum
2
. I vores nuværende teknologiske samfund, er tiden
og rummet ikke længere en afgørende faktor for, hvor vi er, og hvem vi snakker med. Det er nu
muligt at snakke med en, på den anden side af jorden via Facebook eller Skype, og på samme måde
kan man sende sms’er til hinanden. Det kan dog være, at man først får svar på sin sms en time
senere, og på den måde bliver man adskilt af rum og tid. På Facebook og andre sociale medier har
størstedelen af brugerne langt flere venner dér, end i virkeligheden. Det er dog ikke ensbetydende
med, at det er bedre. I værste tilfælde kan det føre til en marginalisering, der i det lange løb kan
bevirke en svækket identitetsopfattelse. Giddens snakker også om en generel tillid til omverdenen.
Der er sket en udlejering af sociale relationer
3
, hvilket betyder, at generelle værdier, der plejer at
blive i familien og hverdagslivet, overføres til det han kalder for abstrakte systemer eller
ekspertsystemer.
4
Det kan eksempelvis være børnepasning, ældrepleje mm. Tillid er en uundgåelig
faktor. når vi befærder os i det senmoderne samfund. Giddens teori er, at vi bliver nødt til at have
tillid til ekspertsystemerne omkring os så som piloter i fly, lyssignaler osv. Her bliver skabt
ansigtsløse relationer
5
. Ansigtsløse relationer bliver mere og mere udbredt. Det bruges eksempelvis
1
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=senmodernitet&query=sening
2
Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet, Columbus 2006, side 46-47.
3
Jacobsen, Benny m.fl., (2006), side 47
4
Balvig, Flemming m.fl.: Ungdomssociologi, Columbus 2002, side 16
5
Balvig, Flemming m.fl., (2002), side 17
5
til netbank, bestilling af billetter online osv. På den måde bliver vi også adskilt af tid og rum, da vi
ikke længere har et behov for at mødes ansigt til ansigt.
Vores samfund er i konstant forandring, hvilket medfører en aftraditionalisering
6
. Vi er ikke
længere bundet til de gamle traditioner så som ægteskab, religion og fremtidsjob. Det traditionelle
samfund var fyldt med normative traditioner
7
, så som at være medlem af folkekirken, man skulle
giftes, og hvis ens familie ejede en gård, skulle man selv overtage den en dag. Nu til dags er valgene
blevet individuelle, og disse valg danner en bunke muligheder, som det enkelte individ nu skal
forholde sig til. Her påpeger Giddens, at det er nødvendigt at reflektere
8
. Vi kommer til at reflektere
over vores valg. Var de rigtige? Tager ekspertsystemerne fejl? Hvad sker der nu? På den måde
kommer vi som individer til at reflektere over vores egen identitet, for nu bliver det de valg, vi
tager, der definerer os som mennesker. Sådan er vi med til at skabe vores egen identitet, og fortælle
vores egen historie, inden vi får den fortalt
9
. På samme måde kan det foranderlige samfund også
skabe en mangel på ontologisk sikkerhed
10
. Det er med til at danne en psykisk sårbarhed og en
udflydende identitet.
Ulrik Beck
Ulrik Becks teorier lægger sig på mange punkter op ad Giddens’. Den væsentligste forskel er dog,
at Beck er langt mere pessimistisk end den optimistiske Giddens. Det senmoderne samfund er et
zappersamfund
11
med uendelige valgmuligheder. Mange valgmuligheder er dog ikke kun en fordel
for mange valgmuligheder skaber større risici for at vælge forkert, og dermed præsenterer Beck os
for teorien om at det senmoderne samfund er et risikosamfund
12
.
”Risikosamfundet er et resultat af de utilsigtede konsekvenser af industrialiseringen. Ifølge
Beck fordelte industrisamfundet således goder, mens det senmoderne samfund fordeler
onder!”
13
Risikosamfundet skal forstås som et samfund i overflod. Dog ikke kun en overflod af materiel
velfærd, men også som en overflod af farer og risici som resultat af et teknologisk og videnskabeligt
6
Balvig, Flemming m.fl., (2002), side 16
7
Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC, Columbus 2008, side 25
8
Balvig, Flemming m.fl., (2002), side 17
9
Thorndal, Morten Hansen, (2008), side 24
10
https://intranet.cs.aau.dk/fileadmin/user_upload/Education/F09/BAIT4_ISB7.pdf
11
Jacobsen, Benny m.fl., (2006), side 30
12
Bjørnstrup, Victor m.fl.: Netværkssamfundet, Columbus 2012, side 51
13
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 51
6
samfund. I industrisamfundet levede vi for at opnå noget nu lever vi for at undgå noget. De
primære eksempler han præsenterer os for, er miljørelaterede.
14
En væsentlig forskel er ligeledes, at
i industrisamfundet var rigdommen ulige fordelt mellem rig og fattig, men til forskel fra rigdom er
risiciene nu noget der kan ramme alle.
15
De fællesskaber, vi tidligere har indgået i og haft solidaritet med, er i høj grad blevet opløst. Øget
adgang til uddannelse og almen velstandsstigning har skabt bedre muligheder for at bryde den
sociale arv og stige i social klasse.
16
Denne omvæltning i vores samfundsstruktur giver mennesket
en større chance for selv at danne sit eget livsforløb og identitet vi bliver individualiseret.
17
En
individualisering er imidlertid ikke kun forbundet med frihed, men derimod også en usikkerhed for
at vælge forkert, og en ikkeeksisterende tryghed. Da båndet og solidariteten mellem ens faste trygge
rammer er blevet brudt, nødsages man til at finde nye tryghedsbaser. Man nødsages til at medvirke i
et nyt fællesskab og definere sig selv deraf.
18
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas har indført en skelnen mellem to sfærer - systemet og livsverdenen.
19
. Systemet
varetager de upersonlige sammenhænge, hvor det er elementer som penge, politik og magt, der
sætter dagsordenen. På den anden side betegner livsverdenen de værdier, hvor det er menneskelige
relationer og dialoger, så som familie, skole og venner, der er i fokus. Hans teori er ligeledes, at vi
handler forskelligt i de forskellige sfærer. Indenfor systemet handler vi instrumentelt og i
livsverdenen kommunikativt
20
. Når vi handler instrumentelt, er det en handling, der er til for egen
vindings skyld, hvorimod den instrumentelle handling er knyttet til samtale og dialog, for at nå til
en indbyrdes forståelse. Habermas mener, at et af de væsentligste problemer i vores senmoderne
samfund er, at der sker en kolonisering af livsverdenen, hvilket vil sige, at systemet griber
ødelæggende ind.
21
Konsekvenserne af nedbrydningen af livsverdenens kommunikative
sammenhænge kan ifølge Habermas komme til udtryk i normopløsning, meningstab og psykisk
sårbarhed, hvilket alt sammen er med til at påvirke vores identitet.
22
14
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 51
15
Jacobsen, Benny m.fl., (2006) side 53
16
Jacobsen, Benny m.fl., (2006) side 57
17
Jacobsen, Benny m.fl., (2006) side 58
18
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 52
19
Jacobsen, Benny m.fl., (2006), side 40
20
Jacobsen, Benny m.fl., (2006), side 41
21
Jacobsen, Benny m.fl., (2006), side43
22
Jacobsen, Benny m.fl., (2006), side 45
7
Thomas Ziehe
Sociologen Thomas Ziehe deler på mange måder synspunkter med Beck og Giddens. Hans fokus
ligger på samfundets påvirkning af individet og dets identitetsdannelse i et senmoderne samfund.
23
Ziehes teori omhandler, at individet er blevet kulturelt frisat, da et menneske i det senmoderne ikke
længere er bundet af slægt og religion der er sket et opbrud i traditionerne.
24
Det er her, individet
har muligheden for selv at forme sin identitet og sit eget liv. Dog mener han, at der er en
ambivalens
25
forbundet med denne frisættelse, da individet nu selv står til ansvar for alle sine
handlinger og eventuelle fiaskoer. Ziehe opstiller tre kulturelle faktorer som han mener, er
afgørende for individets handlerum og begrænsninger i det senmoderne samfund, og som tilsammen
danner den kulturelle frisættelse:
Det første begreb, han præsenterer os for, er øget refleksivitet
26
. Som følge af de mange valg,
mennesket nu står overfor, skabes der øget refleksivitet. Det sker i form af overvejelser om hvilke
valg, man har taget, hvordan valget påvirker andre mennesker og om dette har været hensigten. Det
resulterer i, at alt i samfundet reelt set er til diskussion. Det kan både skabe en stor frihed for
individet, men samtidig også en stor usikkerhed.
Dernæst kommer det væsentlige begreb formbarhed.
27
Begrebet skal forstås, som om at man kan
forme alt, som man vil have det inklusiv sig selv. Mulighederne er mange, og de valg, man tager,
former ens tilværelse. Hertil kommer igen en ambivalent følelse. Mange valgmuligheder kan virke
frigørende, men samtidig opstår der et pres for at vælge og agere rigtigt.
Sidste begreb, Ziehe præsenterer os for, er individualisering
28
. Igennem aftraditionalisering og
mangel på ontologisk sikkerhed, bliver mennesket individualiseret. De traditionelle agerende
som forældre, kan ikke længere rådgive tilfredsstillende, og når de fastdefinerede roller og
traditioner begynder at forsvinde, sker individualiseringen. De klare retningslinjer er ikke
eksisterende længere.
23
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 53
24
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 53
25
Bjørnstrup, Victor m.fl. (2012), side 54
26
Bjørnstrup, Victor m.fl. (2012), side 54
27
Bjørnstrup, Victor m.fl. (2012), side 54
28
Bjørnstrup, Victor m.fl. (2012), side 55
8
Christopher Lasch
En af de største pessimister med henblik på den moderne samfundsudvikling, er sociologen
Christopher Lasch. Hans teori er, at vi i dag lever i en narcissistisk kultur
29
. Det er et samfund, hvor
det vigtigste er blevet at opnå personlig succes, og hvor vigtigheden af det, har gjort sådan at
samfundet er i opløsning. Narcissisten er usolidarisk med gruppen, og betragter ens medmennesker
som rivaler i en kamp om samfundsmæssige goder. Narcissisten lever ligeså i øjeblikket hverken i
fortiden eller i fremtiden, og Lasch mener, at det afspejler en elendighed i narcissistens liv. Han
mener, at vi i dag stræber efter personligt velbefindende, sundhed og en psykisk tryghed, men
samtidig tynges af en følelse af tomhed og meningsløshed. Det vigtigste for narcissisten bliver ikke
at løse samfundsmæssige problemer, men selv at overleve ved at være den bedste.
30
Det kan skabe
stor angst hos individet, og i høj grad være med til at påvirke individet. Det sker pga. angst for ikke
at blive anerkendt, for at være overvægtig, for at være anderledes eller mange lignende ting.
Opsummering
Individualiseringen af mennesket i det senmoderne samfund har ført til en kultur, hvor
valgmulighederne er uendelige, og de dertilhørende refleksioner er kommet i fokus. De mange valg
er med til at forme individets identitet, da frygten for at vælge let kan tage overhånd, og de valg, vi
tager, kommer til at definere os som mennesker. Individualiseringen kommer som en følge af
aftraditionaliseringen af verden. Vi er ikke længere bundet af vores sociale klasse, slægtsbånd eller
religion, og har derfor ikke længere nogle trygge rammer at læne os op ad. De trygge rammer
forsøger individet så vidt muligt at finde i andre fællesskaber. Individualiseringen er også i høj grad
medvirkende til at skabe et narcissistisk samfund. Det narcissistiske samfund er kendetegnet ved, at
det vigtigste i livet er at opnå personlig succes. For at opnå den personlige succes er det vigtigt altid
at iscenesætte sig selv som den bedste - den med flest venner, den med det dyreste tøj eller flotteste
hjem. Dog er der nogle ting, narcissisten ikke selv kan klare. I nutidens samfund er der sket en
udlejering af sociale relationer, hvor værdier, der plejer at blive i familien, bliver uddelegeret til
systemet. Her er tillid til de ansigtsløse relationer en væsentlig faktor, for at vores hverdag kan
hænge sammen, og vi kan udforme vores identitet.
29
Jacobsen, Benny m.fl., (2006), side 133
30
Jacobsen, Benny m.fl., (2006), side 134
9
Kapitel 2. Analyse af David Finchers ”The Social Network
”The Social Network” er en film fra 2010, instrueret af David Fincher. Filmen er baseret på Ben
Mezrichs bog ”The Accidental Billionaires” fra 2009. Ingen indenfor Facebook har haft noget med
filmen at gøre, men Ben Mazrich rådførte sig med medstifter Eduardo Saverin under skabelsen af
sin bog.
31
Derfor må det pointeres, at filmen er utroværdig, da vi kun får Eduardos side af historien.
Desuden har Mark Zuckerberg senere udtalt, at filmen upålideligt skildrer hans karakter, og hele
Facebooks dannelse.
32
Mark Zuckerberg
Social utilgængelig, flabet, motiveret og aflukket. Således kan Mark Zuckerberg beskrives ud fra
David Finchers fortolkning. Allerede i første scene får vi et blik af hans utilnærmelige personlighed.
På hans date er han fjern, han kan ikke bevare øjenkontakt og har svært ved at holde sig til ét
samtaleemne ad gangen. Hans intellektuelle evner kommer også til udtryk i denne scene, hvor han
fortæller Erica, at han fik nul fejl i SAT-prøven
33
. Han funderer over, hvad han skal bruge sine evner
til, og her kommer hans brændende ønske om at komme med i en herreklub, til udtryk. Da Erica
senere slår op med ham, men tilbyder at de kan være venner, svarer Mark overlegent:
”I don’t want friends”
34
Lige efter deres brud, styrter Mark igennem byen, hen til skolen, op ad trapperne, ind på sit værelse
og hen foran computeren. Det virker som om, at det er foran skærmen, han har sin tryghed og her,
han føler sig hjemme. Ulrik Beck pointerer, at båndet til de traditionelle værdier og familie i større
grad er blevet brudt, og man har behov for at finde nye fællesskaber. Således kan man tolke Marks
adfærd, når han suser direkte hjem foran skærmen, for at blogge om Erica det er der, han føler,
han har hjemme. Det er blevet hans ontologiske tryghed. Det bliver også især et hjemsted for ham,
da han ikke har mulighed for at komme med i en af herreklubberne.
Der er mange ordinære menneskelige færdigheder som Mark ikke besidder. Det gælder færdigheder
som høflighed, sympati, tilstedeværelse og evnen til at være en god ven. Vi ser hans mangel på
høflighed mange steder i filmen. Det første eksempel gives også allerede i første scene. Erica er ved
31
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Social_Network
32
http://www.theguardian.com/film/2010/oct/20/mark-zuckerberg-the-social-network
33
Fincher, David: The Social Network, 2010; 00:36
34
The Social Network, (2010); 04:40
10
at slå op med ham og siger hun skal gå, fordi hun skal studere. Mark bliver dog ved med at sige, at
hun ikke behøver studere fordi:
”Because you go to B.U! (Boston University)”
35
Her ses både hans uhøflighed, men også hans nedladenhed og tilsyneladende foragt over et ”ringere
universitet”. Efter bruddet kreerer Mark hjemmesiden ”Facemash”. En side, hvor man skal
bedømme studiner på deres udseende, og give dem point. Alt imens hjemmesiden florerer på
skolen, pigerne bliver kede af det, og Erica samtidig opdager, hvordan Mark har kritiseret hende på
sin blog, sidder han upåvirket foran computeren og nyder at se sidehenvisningerne stige og
netværket på Harvard bryde ned. Her kommer hans manglende sympati og ligegyldighed overfor
omverdenen i høj grad til udtryk. En mulig grund til Marks offentlige ydmygelse af studinerne kan
være et behov for at blive set og være på. Denne opførsel forklarer Goffman ved hjælp af begrebet
frontstage og backstage
36
, og her vises et klart behov for at være frontstage.
Et andet klart eksempel på hans manglende sympati er også i hans forhold til sin eneste og bedste
ven Eduardo Saverin. Det vises på den måde han udnytter hans evner og penge på. Første gang, vi
bliver præsenteret for Eduardo, er også første gang, Mark udnytter hans matematiske evner. Mark
skal bruge en algoritme for at kreere siden Facemash. Eduardo er tvivlende, men forklarer den til
Mark i gavmildhed og sympati. I filmens forløb låner Mark flere og flere penge af Eduardo som
startkapital til Facebook, også selvom Eduardo er tvivlende overfor hans ideer og planer. I
slutningen skærer Mark Eduardos del i firmaet ned til 0,03 procent, på trods af at Eduardo har
støttet ham hele vejen. Det viser en enorm mangel på almindelig venlighed og sympati for
omverdenen fra Marks side, og peger igen på, at Mark er helt sin egen. Da Eduardo får en invitation
fra herreklubben Phoenix, bliver Mark meget påvirket af det, men det kommer dog til udtryk på en
diskret måde. Han finder det besværligt at være glad på Eduardos vegne, og kommer med flere
stygge kommentar om hans optagelse. Således siger Mark, da Eduardo er kommet til første runde:
“It probably was a diversity thing but so what?”
37
Og da han senere går videre til næste runde:
35
The Social Network, (2010); 04:28
36
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 28
37
The Social Network, (2010); 27:20
11
“Good job. You should be proud of that right there, don’t worry if you don’t make it any
further.”
38
Her ud fra kan udledes, at Mark har ekstremt svært ved at gde sig på Eduardos vegne, da det er en
af hans egne store drømme.
Vores hovedpersons manglende besiddelse af ordinær tilstedeværelse kommer også i høj grad til
udtryk i filmen. Som nævnt tidligere, ses det i første scene, men også mange andre steder. Under et
af søgsmålene ser det i første omgang ud som om, han sidder og skriver noter på en blok. Senere
bliver det dog afsløret at han sidder og tegner. Hans asociale personlighed og manglende
tilstedeværelse i nutiden har skabt et andet univers for ham, som omverdenen ikke får lov at tage del
i. Under et andet søgsmål pointerer han pludselig ude af kontekst, at det er begyndt at regne
udenfor.
Selvom Mark er egoistisk og helt sin egen, bliver han alligevel en form for manipuleret af Sean
Parker. Sean er medvirkende til at Eduardo bliver smidt ud af firmaet, og har samtidig stor
indvirkning på Facebooks etablering. Sean opfordrer Mark til at lave visitkort, hvorpå der skal stå:
I’m the CEO, bitch (Jeg er chefen, bitch). I slutningen af filmen bruger Fincher et fantastisk
virkemiddel til at skildre Marks tilsyneladende fortrydelse overfor Eduardo, da han har fået lavet
disse visitkort
39
, men kigger på dem med fortrydelse.
Vores hovedperson gennemgår en følelsesmæssig udvikling i løbet af denne film, med henblik på
hans ekskæreste Erica. Han har været ubehagelig overfor hende et langt stykke hen ad vejen, og
skrevet onde ting om hende på sin blog, men filmen slutter med, at han sidder og overvejer, om han
skal tilføje hende som ven på Facebook. Det ender dog med, at han gør det, og dernæst indlæser han
siden hvert sekund for at vente på svar. Det viser, at på trods af hans kæmpe succes, higer han dog
stadig bare efter kærligheden.
Desuden gennemgår han også en udvikling af sin personlighed. Han debuterer som en forholdsvis
nørdet og naiv person, men bliver igennem Sean Parker og succes forvandlet til en koldhjertet
forretningsmand. Det kan her ses, hvordan penge og magt har grebet ind og været med til at påvirke
hans identitet. Der kan tales om, at hans livsverden er blevet koloniseret af systemet. På trods af
hans stigende udvikling i den retning, ses det dog til sidst i filmen, at han måske ikke er så kold
38
The Social Network, (2010); 30:49
39
The Social Network, (2010); 01:46:40
12
inderst inde, men blot har prøvet at iscenesætte sig selv på den måde. Den sidste replik til Mark
lyder:
”You’re not an asshole; you’re just trying so hard to be”
40
.
Eduardo Saverin
Eduardo er en kæmpe modsætning til Mark. Han besidder sympati og fornuft og er solidarisk og
loyal overfor ham. Vi bliver præsenteret for ham første gang, da Mark er ved at skabe Facemash.
Eduardo starter med at spørge ind til, hvordan Mark har det, da han har læst, at han er blevet single.
Desuden påpeger han, at han ”er der for ham”. Han er betænkelig ved ideen om at danne Facemash,
og derudfra kan udledes, at han er fornuftig og sympatisk. Hele vejen igennem står han ved Marks
side, også selvom han ikke er enig med ham. Det kan bl.a. ses, da Mark ønsker at rejse til
Californien. Eduardo billiger ikke hans ønske, men skænker ham alligevel 18.000 dollars at rejse
for. Senere, da han kan se Sean Parkers overtagen i firmaet, og det hele er ved at kamme over,
lukker han deres bankkonto, og vender for første gang Mark ryggen. Det gør han dog kun fordi, han
mener, det vil lukke Marks øjne op for virkeligheden
41
her ses hans fornuft igen.
Den største barriere, der bliver sat op mellem Eduardo og Mark er, da Eduardo bliver optaget i
Phoenixklubben
42
. Eduardo er ydmyg og påstår, at det sikkert kun er fordi, klubben skal være
multikulturel
43
(da Eduardo er fra Brasilien). Det er Marks brændende ønske, at blive optaget i en
herreklub som Phoenix. Det bliver afsløret til sidst i filmen, at Mark har manipuleret med Eduardo
og udnyttet ham som hævn for, at han kom med i Phoenix.
44
Der er ét bestemt sted i filmen, hvor Fincher i særdeleshed demonstrerer Mark og Eduardos
forskelligheder. Facebook er nu oppe og køre, og de diskuterer på værelset, hvorvidt de skal tjene
på det eller ej. Eduardo tager her to øl i køleskabet
45
og rækker en til Mark, men Mark åbner selv
køleskabet og tager en. Her ses tydeligt, hvordan Eduardo prøver at være hjælpsom og høflig,
hvorimod Mark kun er sin egen.
40
The Social Network, (2010); 01:48:55
41
The Social Network, (2010); 01:32:15
42
The Social Network, (2010); 25:00
43
The Social Network, (2010); 25:16
44
The Social Network, (2010): 01:40:00
45
The Social Network, (2010=; 44:56
13
Samtidens ungdomsmiljø
Det er et miljø præget af narcissisme, behov for social anerkendelse og hævn. Her er enhver sin
egen lykkes smed, og her er man i den grad selv ansvarlig for sin egen lykke. Filmen indledes med
hovedpersonen Mark Zuckerbergs date med Erica Albright. Her bliver vi indviet i Marks store drøm
om at komme med i en såkaldt herreklub. Disse herreklubber præger filmens handling hele vejen
igennem. Det er prestigefyldt at være medlem af herreklubberne. I denne film bliver der omtalt to,
nemlig Phoenix og Porcellian. Her vises et lille uddrag af Mark og Ericas samtale:
Mark: I’m saying I need to do something substantial in order to get the attention of the
clubs.
Erica: Why?
Mark: Because they’re exclusive. And fun and they lead to a better life.
46
Ud fra dette kan det ses, at klubberne er eksklusive, og man skal være noget særligt for at kunne
komme ind. Desuden er det bemærkelsesværdigt at Mark siger, de leder til et bedre liv. Klubberne i
filmen bliver en form for ontologisk sikkerhed, for medlemmerne deri, og den vil Mark gerne opnå.
Da alle sociale bånd og traditioner er ved at blive brudt, skabes der et behov for at finde en ny
fællesskabsfølelse, hvilket kan findes i klubberne. Det kan også forklare Marks skabelse af
Facebook. Han siger til Eduardo:
“Wardo, it’s like a Final Club except we’re the president”
47
Marks behov for at komme med i en herreklub og finde tryghed deri, tilfredsstiller han ved at skabe
Facebook. Det bliver også påpeget i filmen, at klubberne er eksklusive, og her ser vi også, at Mark
påpeger, at Facebook skal være eksklusivt
48
. Alt i filmen peger altså tilbage på dette ekstreme
46
The Social Network, (2010); 03:00
47
The Social Network, (2010); 26:22
48
The Social Network, (2010); 26:14
14
behov for at blive optaget i klubberne og på den måde blive anerkendt. Det er meget karakteristisk
for et narcissistisk samfund, som Lasch har præsenteret os for.
Hele samtidens ungdomsmiljø bærer præg af narcissisme. Der er en konstant trang til at udrette
ting, til at opnå noget, og til at ”være noget”. Hovedpersonen Mark viser os et behov for hele tiden
at være frontstage. Han har udrettet mange ting
49
på nettet, hvilket bliver hans måde at vise sig frem
på. På sin blog har han ligeledes mulighed for at iscenesætte sig selv og fremstå på den måde, han
har lyst til. De to brødre Tyler og Cameron Winklevoss sætter også på mange måder standarderne
for en ideel mand i samtidens miljø, og de er også med til at vise narcissismen. De er begge med i
den eksklusive herreklub Porcellian, de er meget kompetente roere og skal desuden med til OL
50
.
De udstråler selvtillid og det at ”være noget”. I første scene af filmen påpeger Erica, at hun godt kan
lide tanken om at have en fyr der er kaproer. At det senere viser sig at Tyler og Cameron er det,
giver et billede af hvad Mark ikke er, men at de sætter standarderne for at være en mand. Det
forklarer også til dels Marks trang til at nedgøre Erica på sin blog og at lave Facemash, da han har
brug for at blive bekræftet i sin manddom.
Et centralt emne at tage fat på i miljøet er alkohol og fester. Filmen bærer stort præg deraf og viser
det mange steder. Det gælder bl.a. i klubberne, når noget skal fejres, da Mark skal finde ansatte til
Facebook alt handler om at kunne drikke mest og være ”den sejeste”. Her kommer narcissismen
igen til udtryk. Disse handlinger forklarer Ziehe dog også ved hjælp af begrebet potensering
51
. Det
vil sige at individerne prøver at vise omverdenen, at de er potente ved at leve livet ”farligt” og ofte
på kanten af det tilladte. Det er en form for symptom på den usikkerhed, der er karakteristisk for
individer i det senmoderne samfund. Der sker også en undertrykkelse af piger, idet der bliver sendt
busser rundt for at hente piger, der kan feste med herrerne i klubberne
52
og pigerne er ofte meget
afklædte. Desuden bliver de to piger Christy Lee og Alice Cantwell fremstillet som en form for
letlevende piger, da de viser en ellers ikke førhen værende interesse i Mark og Eduardo, da de får
succes med Facebook.
Narcissismen kommer også til udtryk ved at hævne sig over andre, hvilket der er stort fokus på i
denne film. Mark hævner sig på Erica over bruddet, han hævner sig på Eduardo over at han kom
med i herreklubben, Eduardo og brødrene hævner sig over Mark etc. Der skabes et konstant behov
49
The Social Network, (2010); 22:10
50
The Social Network, (2010); 54:30
51
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 56
52
The Social Network, (2010); 01:42
15
for altid at være en tand bedre end de andre og altid være et skridt foran. En kæmpe egoisme præger
ungdommen.
Brug af virkemidler
David Fincher bruger igennem hele filmen en særlig form for klipning, nemlig flash-forward
53
.
Man ser historien udforme sig, alt imens man løbende ser små glimt fra fremtiden fire år efter, hvor
Mark er med i to sagsanlæg. Ét mod Eduardo og ét mod brødrene Winklevoss. Det skaber spænding
og lægger op til, at man som seer selv skal gætte hvad der er gået forud for disse søgsmål. Fincher
er ligeledes god til at præsentere os for små symboler, der viser hovedpersonernes følelser, men de
kan dog være svære at se, hvis man ikke ved, hvad man skal lede efter. I blandt disse symboler kan
nævnes de tidligere omtalte episoder med bl.a. visitkortene, hvorpå der stod: I’m CEO, bitches, og
den sidste episode i filmen, hvor Mark tilføjer Erica som ven på Facebook. Et andet symbol i filmen
indebærer Brødrene Winklevoss. De har vundet trofæer, skal til OL i roning, og er konkurrenterne
overlegne. I takt med at Facebook bliver udbredt til Europa, taber de dog en konkurrence. Det viser
et symbol på at Mark er ved at overstige dem, hvilket skaber frustration, da de er nær ved perfekte.
Efterhånden som Mark stiger i succes, daler de.
En af de vigtigste klipninger finder sted, da Mark kreerer Facemash. Her sker en konstant klipning
mellem skabelsen af hjemmesiden og den eksklusive fest, der bliver holdt i Phoenixklubben. Da
Mark er på vej hjem fra bruddet, går han forbi en gruppe personer, der er på vej mod denne fest.
Disse personer ser tilsyneladende glade og socialt veltilpassede ud. Ved brug af denne klipning
skaber Fincher en kontrast mellem Marks liv og de andre på Harvard. Han demonstrerer det liv,
som Mark antageligvis går glip af ved at sidde foran computeren. Begge scener er utrolig intense og
det skaber en fantastisk dynamik at se skabelsen af Facemash, som bliver forløberen til Facebook, i
kontrast til den eksklusive klub, da Facebook senere er blevet til et socialt frirum og en ontologisk
sikkerhed for mange, ligesom herreklubberne var.
En film om…Facebook?
Man skulle tro, at filmen The Social Network ville danne ramme for temaer om dannelsen af
Facebook, og konsekvenserne deraf. Det er en del af filmen, men slet ikke det væsentligste. Filmen
tager os med ind i et univers af narcissisme og skildrer til perfektion, hvordan samtidens
ungdomsmiljø var opbygget og hvordan individer agerede deri. Alt i mens vi ser en udvikling af
Facebook, sker der en udvikling af samfundet, og det kan påstås at Facebook i dag har taget over for
53
http://da.wikipedia.org/wiki/Flashforward
16
mange sociale begivenheder. Desuden ser man også, hvordan vejen til succes kan ødelægge et
menneske. På sin vej brister Marks bekendtskaber én for én, og han ender med at sidde alene
tilbage. Filmen er især kendt for en bestemt sætning:
"You don't get to 500 million friends without making a few enemies.”
Kapitel 3. Identitetsdannelse og socialisering igennem sociale netværk
Hvor der før i tiden ikke var mange faktorer, der kunne påvirke vores identitet, er der nu opstået
uendelige af dem. Heriblandt sociale netværk og i høj grad Facebook. Igennem det redegørende
afsnit er det bl.a. blevet beskrevet, hvordan solidariteten og båndene til individets faste og trygge
rammer er blevet brudt. Det har nødsaget det senmoderne menneske til at søge nye fællesskaber,
normer og værdier. De nye fællesskaber kan på mange måder blive givet igennem et socialt
netværk, hvor man har mulighed for at iscenesætte sig selv og sin identitet, som man gerne vil have
den.
Instruktør i eget liv
Nogle mennesker vil måske argumentere for, at det kun er ”svage personligheder” med svækket
identitetsopfattelse og behov for bekræftelse, der har en profil på Facebook. Den påstand kan også
til dels forstås, da Facebook og sociale netværk er som et lille narcissistisk samfund i sig selv. Der
er altid én profil, man bruger længere tid på end andre sin egen. Narcissisme går hånd i hånd med
selviscenesættelse. På sociale netværk skabes der en mulighed for at fremstå som den person, man
har lyst til. Individet kan selv offentliggøre den mængde oplysninger, det har lyst til og dermed selv
sætte grænserne mellem det private og det offentlige. Der er dog blevet skabt en tendens til at
offentliggøre informationer, der før var private. Man kan tale om, at der igen er sket en udlejering af
de informationer, der plejer at være forbeholdt ens tætte omgangskreds. Det hele giver dog igen en
mulighed for selv at fortælle sin historie, inden den er fortalt. Dog skabes der igen en refleksion
over vores identitet. Det bliver en refleksion over, hvordan det vi lægger ud, får os til at fremstille
og hvordan andre opfatter os. De valg vi tager på sociale medier er måske ikke eksistentielle valg
54
,
men de er stadig med til at definere os som mennesker og danne vores identitet. Goffman taler om
54
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime 2008, side 259
17
begrebet impression-management
55
, som er den teknik, vi bruger for at skabe det billede af os selv,
vi vil, at andre skal se. Det kan fungere som en såkaldt beskyttelsesmekanisme for individet i
sociale interaktioner.
Individet kan blive fanget af angst når det befærder sig på sociale netværk som Facebook. Alt hvad
det lægger ud er til offentligt skue, og derfor er individet til konstant vurdering. Det har et behov for
at blive bekræftet i, at hvad det gør, er rigtigt, og at det eksempelvist er ”pænt nok”.
Cathrine 11 år: ”Hvis ingen kommenterer et nyt profilbillede, så er det rimelig nedern. Jeg
ville blive ked af det, hvis jeg selv godt kunne lide det. Og så tror jeg, at jeg ville skifte
billedet.”
Emilie 12 år: ”Jeg vil sige det samme som Cathrine. Jeg ville tage et nyt profilbillede for at
se, om de andre ”liker” eller kommenterer det.”
56
Her ses et uddrag fra bogen ”Med livet i lommen”, hvor henholdsvis Cathrine og Emilie beskriver
hele den følelsesmæssige proces, bare for at skifte profilbillede. Det er selvfølgelig vigtigt at
pointere, at når der bruges kvalitativ metode som her, kan besvarelserne være utroværdige for
flertallet, da der er få besvarelser. Her kan det dog ses, hvordan individet stræber efter bekræftelse
fra andre og er til konstant vurdering. Der kan altså tales om, at man danner identitet på baggrund af
andres vurdering.
57
Brug af Facebook og Twitter i USA og Danmark, december iflg. hhv. Comscore og
FDIM/Gemius. Twitter-tal modificeret for at tælle brug af Twitter gennem apps med
Som det kan aflæses ud fra den ovenstående figur, får Facebook flere og flere brugere. Stigningen i
Danmark er ikke overvældende, men den er der. Ved at aflæse statistikker, bruges den kvantitative
metode i samfundsfag. Fordelene heraf er, at man får mange besvarelser, et stort overblik og
dermed kan danne en troværdig konklusion.
Da flere brugere i dag kommer online, bevirker det, at man i højere grad er frontstage
58
. Alt hvad du
lægger ud er til offentligt skue, dvs. at du er frontstage. Når man er frontstage, iscenesætter man
55
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 28
56
Pallundan, Rasmus og Esben Schouboe: Med livet i lommen, Nyt nordisk forlag Arnold Busck 2013, side 86
57
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/14-sandheder-om-twitter
18
igen sig selv, som man gerne vil se ud og fortæller sin egen historie. Goffman argumenterer for, at
vi tager et bestemt face
59
på, der passer til den givne situation. Vi reagerer følelsesmæssigt overfor
hinanden, og opretter på den måde hinandens face. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om
individet altid nyder godt af at være frontstage, og aldrig får lov til at være sig selv backstage
60
.
den anden side, hvordan ved man, hvordan man er ”sig selv”, hvis man altid har et face på, der
passer til den givne situation?
Flere identiteter
Som følge af de forskellige faces og roller vi påtager os, mener Goffman, at vi har forskellige
identiteter. Det gælder en social, personlig og jeg-identitet
61
. Den sociale identitet kreeres ud fra de
roller, vi påtager os, og de faces vi tager på, i sociale sammenhænge. Her forsøger individet at
bekræfte deres identitet ud fra gruppen. Den personlige identitet er de ting, der kendetegner os som
unikke individer. Det kan være fødselsdag, cpr-nummer mm. Jeg-identiteten skaber selvet ved at
spørge sig selv: Hvad er jeg? Her er det vigtigt, at individets jeg-identitet er veludviklet og
integreret for at udvikle en fleksibel social identitet. Identiteten udvikles på den måde også på
Facebook. Ens personlige profil kan betragtes som individets personlige identitet, hvor vi selv kan
bestemme, hvordan vi vil fremstilles i den sociale identitet. Der sker ved, at der ofte kommer en
kommentar eller et "like” på det, man lægger op, og dermed handler vi med henblik på at blive
bekræftet og anerkendt.
Man kan altså sige, at vi skifter identitet alt efter hvilken social arena
62
, vi befinder os i. En social
arena er alle de omgivelser vi befinder os i. Det kan være i hjemmet, hos venner, i skole, til
håndbold osv. Problemet i netværkssamfundet er imidlertid, at de sociale arenaer i højere grad
flyder sammen. Når man lægger noget på Facebook bliver det tilgængeligt for alle. Det vil sige, at
forældrene bliver utrygge, når de ser billederne fra den vilde fest, som vennerne egentlig kun skulle
have set. Vennerne keder sig, når der bliver lagt billeder op af sofahygge med forældrene, og
arbejdsgiveren kigger mistænksomt, når han ser billedet fra Starbucks den dag, man egentlig skulle
ligge syg.
58
Page, Ruth E.: Stories and Social Media, Routledge 2012, side 95
59
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 30
60
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 28
61
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 30
62
Bjørnstrup, Victor m.fl., (2012), side 76
19
Gruppefællesskabet
Som Giddens og Beck mener, er der sket en aftraditionalisering af førhen værende traditioner og
værdier. Det har skabt et behov for at finde et fællesskab andetstedsfra og derefter definere sig ud
fra det. Sociale netværk kan på mange måder skabe den sikkerhed, individerne ikke længere finder i
religion, slægtsbånd og samfundet. Når man har en profil på Facebook, bliver man automatisk en
del af en større sammenhæng en sammenhæng, der går hele verden rundt. Det kan for mange
skabe den ontologiske sikkerhed der ellers har manglet. Da mennesket i det senmoderne samfund i
højere grad er blevet individualiseret, skaber det også et behov for at indgå i et større fællesskab, og
definere sig selv deraf. Det er bl.a. det, der sker på Facebook, når individer har brug for
kommentarer på deres profilbillede og en bekræftelse af, hvem de er. Når man er medlem af en
gruppe, giver det tryghed og identitet og man opnår her en vi-følelse
63
. Det er også i gruppen der
dannes normer, værdier og adfærd, og individet lærer at tilpasse sig de normer via gruppen.
Før i tiden skete socialiseringen i højeste grad i hjemmet. Det vil sige via den primære
socialisering
64
. Her indlærtes normer, roller og værdier. Man lærte ligeledes at befærde sig i verden,
og man vidste, hvad man kunne forvente sig af verden. I det senmoderne samfund er den sekundære
socialisering
65
kommet til udtryk i en langt højere grad. Socialiseringen sker nu ikke kun i hjemmet,
men også ude blandt venner på arbejdspladsen eller i skolen. Her kan individet opleve, at de normer
det har lært hjemmefra, ikke længere er aktuelle og det oplever en anderledes verden i forandring.
Socialiseringen sker nu også på sociale netværk. Facebook i sig selv har et helt bundt uskrevne
regler for, hvad der er rigtigt og forkert at gøre, og vil man være medlem af det, må man tilpasse sig
de normer. Det er fx blevet en norm, ikke at have et grimt profilbillede. I dag fortsætter
socialisationsprocessen altså hver dag, og hver gang vi bliver en del af et nyt fællesskab, da vi skal
lære at tilpasse os dets normer.
Jade Goody: Reality-stjerne og medie fænomen
Den 21-årige Jade Goody fra England er i høj grad et eksempel på et barn af senmodernitet.
Igennem tv-programmet Big Brother og dertilhørende naive udtalelser er hun blevet kendt for at
være kendt. Hendes udtalelser og bedrifter blev ekstremt upopulære, og hun levede for at blive
rakkett ned. Det karakteristiske ved Jade er, at hun havde en uslukkelig tørst efter opmærksomhed,
63
Balvig, Flemming m.fl., (2002), side 35
64
Balvig, Flemming m.fl., (2002), side 47
65
Balvig, Flemming m.fl., (2002), side 48
20
om det skulle koste hende alt. Nogle kommentatorer gik så vidt, som at sammenligne hende med
Prinsesse Diana, som også levede for opmærksomheden og manipulation fra medierne
66
.
Jade kom fra et forstyrret hjem. Det var et hjem, hvor hun skulle passe sin mor, rulle joints for
hende og gemme sin mors tyvegods fra politiet. Jane udtalte selv:
”The fact that she chose drugs over me was like being kicked in the teeth”
67
Desuden var hendes far afhængig af heroin, var ofte i fængsel og døde af en overdosis i 2005.
Et forstyrret hjem uden faste og trygge rammer har været med til at skabe en mislykket socialisation
for Goody. Den primære socialisering, hvor man lærer banale normer og værdier, sker i hjemmet,
og den er Jade højst sandsynligt gået glip af. De normer, hun kan have lært i hjemmet, er at det er
okay at forsømme sine nærmeste, okay at tage stoffer osv. Desuden har hun heller ikke fået den
ontologiske sikkerhed i hjemmet, da der ikke har været nogle faste rammer. Det har nødsaget hende
til at ty til ekstreme midler, for at finde den sikkerhed.
Hvorfor valgte Jade i første omgang, at melde sig til Big Brother? Hvis vi skal forholde os til den
teori, der er blevet redegjort for i kapitel 1, kan der være flere grunde. Hun kan have forsøgt at finde
sin ontologiske sikkerhed foran kameraet, og ved at danne et fællesskab med de andre i
programmet. Hun har ligesom alle andre individer i det senmoderne samfund, et behov for at finde
et fællesskab eller en gruppe, hvor hun hører til, og kan definere sig ud fra. Efter Big Brother blev
kameraet hendes hjem medierne elskede hende. Hun deltog efterfølgende i mange tv-programmer,
og gav medierne adgang til hele hendes liv.
68
Jade var frontstage konstant. Det kan være svært at
forstå, at en person kan elske at være hadet, men Jade udtalte selv:
”If it wasn’t for someone writing some horrible things about me one week, the next week
someone wouldn’t write something nice. I know it’s a circle and they build you up to knock
you down, and I’m happy with that”
69
Efter en uheldig episode, hvor Jade kom med en racistisk kommentar om den indiske skuespiller og
model
70
Shilba Shetty, opstod der stor modstand mod hende. Hendes parfumer og bøger blev taget
66
Jade Goody: Reality TV star and media phenomenon: side 1, linje 14
67
Jade Goody: Reality TV star and media phenomenon: side 1, linje 31-32
68
Jade Goody: Reality TV star and media phenomenon: side 2, linje 1-2
69
Jade Goody: Reality TV star and media phenomenon: side 2, linje21-23
70
http://en.wikipedia.org/wiki/Shilpa_Shetty
21
af hylderne, og hun fik en depression. Det var hendes kræftsygdom, der igen bragte hende ind i
mediernes spotlight.
71
Hun lavede en tv-serie der blev kaldt ”Living with Jade Goody”, hvor man
både kunne se hende diskutere bivirkninger af kemoterapi og se hende sidde bag i producerens bil,
på vej hjem fra en behandling. Her ses igen en overdreven trang til at blive anerkendt, få
opmærksomhed, og blive bekræftet. Det endte da også med, at offentligheden og pressen fik
sympati for hende, hvilket sandsynligvis var, hvad hun havde håbet på. To uger efter hun fik
beskeden om, at hendes kræft ikke kunne helbredes, giftede hun sig med sin kæreste Jack Tweed.
Bryllupsbillederne blev solgt for £700.000.
Opsummering
Socialisering og identitetsdannelse er altså ikke en proces, der sker over et kortvarigt forløb. Det
kan tage et helt liv, at finde sin identitet, da den ofte ændres, alt efter hvilken social arena vi
befinder os i. Ligeledes ophører socialiseringen heller ikke. Den fortsætter i det øjeblik, individet
bliver medlem af et nyt fællesskab eller gruppe, da det vil prøve at tilrette sig gruppens normer og
værdier. For Jade Goody fik hun sine normer fra det offentlige liv, da hendes primære socialisation
ikke var optimal. For hende blev det hverdag at være i rampelyset og dumme sig på offentligt tv.
Det blev dog en måde for hende at få bekræftelse på. Andre får bekræftelse igennem deres
Facebookprofil. Nedenstående er et uddrag fra en artikel bragt i information:
”Åeha skaat<333 du bare så smuuk: ’D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig
noget helt specielt <333” lyder det eksempelvis fra en ung bruger til en anden. Det er et
ubevidst, gensidigt bytteforhold, hvor den gangbare valuta er ros. Som en 15-årig respondent
sagde engang: ”Jeg skriver ikke selv, jeg er smuk.”
72
Således kan det ses, hvordan man i dag ikke iscenesætter sig selv, men iscenesætter hinanden. Vi
danner vores identitet ud fra, hvordan andre definerer os.
71
Jade Goody: Reality TV star and media phenomenon: side 2, linje 39
72
http://www.information.dk/307368
22
Konklusion
Det senmoderne samfund er i høj grad blevet aftraditionaliseret fra de værdier, der ellers førhen har
været i fokus. I dag er individet ikke bundet af slægt eller religion og har derfor en markant større
mulighed for at danne sin egen identitet, i modsætning til før, hvor den nærmest var forudbestemt.
Denne mulighed kan dog munde ud i en stor usikkerhed og identitetsforstyrrelse hos individet, da
valgmulighederne kan virke overvældende, og da det nu bliver de valg, vi tager, der kommer til at
definere os. Aftraditionaliseringen har også ført til, at individet i større grad har måttet ty til nye
fællesskaber, da solidariteten og de traditionelle bånd familien imellem er blevet brudt. Disse nye
fællesskaber kan bl.a. findes på sociale netværk. Et socialt netværk som Facebook demonstrerer i
særdeleshed, hvordan vores samfund har udviklet sig til et narcissistisk samfund. Der er blevet
skabt et behov for at iscenesætte sig selv på den bedst mulige måde, for at opnå bekræftelse fra
andre. Det bevirker, at vi i dag er til konstant vurdering, og derfor danner vores identitet ud fra
andres vurdering af os. David Finchers film ”The Social Network” har givet et fantastisk indblik i,
hvordan narcissismen har præget vores samfund. Den demonstrerer et behov for at medvirke i et
socialt fællesskab, og det fællesskab bliver i filmen illustreret ved de såkaldte herreklubber.
Behovet for at ”være noget” er stort, og hele dette behov bevirkede at Mark Zuckerberg stiftede
Facebook. Filmen anskueliggør desuden, hvordan penge og magt kan føre til en ændring i
individets identitet. Sociale netværk som Facebook er ligeledes med til at påvirke vores
socialisationsproces. Før i tiden skete socialiseringen grundlæggende i hjemmet via den primære
socialisation, hvorimod individer i dag i høj grad bliver socialiseret sekundært. Det sker bl.a. i vores
omgangskreds og på arbejdspladsen, men også på Facebook. Den væsentligste forskel mellem de to
tidsperioder er, at socialiseringen i dag fortsætter. Behovet for at indgå i et gruppefællesskab, som
fx Facebook, medvirker til, at man skal indlære nye normer og værdier, og på den måde fortsætter
socialisationsprocessen. Den britiske kendis Jade Goody er et pragteksempel på samtidens behov
for at ”være noget”. Hun var hadet hos publikum, men alligevel mente hun, at det var bedre end at
være anonym. Hellere negativ respons end ingen respons. Det kan ses ud fra bilaget, hvordan
hendes primære socialisering er gået galt, da hun har lært helt forkerte normer hjemmefra, og derfor
er hun i større grad blev socialiseret ud fra den sekundære gruppe. Om tidens tendenser er positive
eller negative, er der stor uenighed om. Hvad bliver det næste? Hvordan udvikler samfundet sig
videre? Det kan kun tiden vise.
23
Litteraturliste
Balvig, Flemming m.fl.: Ungdomssociologi. 1. udg. Columbus, 2002. (Bog) (Balvig, Flemming
m.fl., (2008))
Bjørnstrup, Victor m.fl.: Netværkssamfundet. 1. udg. Columbus, 2012. (Bog) (Bjørnstrup, Victor
m.fl., (2012))
E. Page, Ruth: Stories and Social Media. 1. udg. Routledge, 2012. (Bog)
Hansen Thorndal, Morten: Sociologi ABC. 1. udg. Columbus, 2008. (Bog) (Thorndal, Morten
Hansen, (2008))
Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 1. udg. Columbus, 2006. (Bog) (Jacobsen, Benny
m.fl., (2006))
Palludan, Rasmus og Esben Scouboe: Med livet i lommen. 1. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck, 2013. (Bog)
Schultz Larsen, Ole: Psykologiens veje. 1. udg. Systime, 2008. (Bog)
The Social Network. 2010. Instruktion: David Fincher. (Film)
Internetsider
http://collider.com/mark-zuckerberg-reviews-the-social-network/ -Besøgt
http://da.wikipedia.org/wiki/Flashforward - Besøgt
http://en.wikipedia.org/wiki/Shilpa_Shetty - Besøgt
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Social_Network - Besøgt
http://gymportalen.dk/15931 -Besøgt
http://www.information.dk/307368 - Besøgt
https://intranet.cs.aau.dk/fileadmin/user_upload/Education/F09/BAIT4_ISB7.pdf - Besøgt 16-12-
2013
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/14-sandheder-om-twitter -Besøgt
24
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=senmodernitet&query=sening - Besøgt
http://www.theguardian.com/film/2010/oct/20/mark-zuckerberg-the-social-network -Besøgt 16-12-
2013
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf - Besøgt 16-12-
2013