Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Idræt B, Samfundsfag A
Side 1 af 29
Studieretningsprojekt
Danskernes motionsvaner i det senmoderne samfund
Samfundsfag A & Idræt B
STX 3.g
December 2015
Anslag: 40.771
Side 2 af 29
Abstract
This paper examines the identity formation based on theories by Giddens and Bourdieu. According
to Giddens, the identity formation is the individual’s own choice. This is in contrast with Bourdieu
who points that the social heritage has an impact on our identity formation. The paper put the
theories of identity formation in perspective to the change in the exercise habits in Denmark. The
exercise habits have changed from exercises arranged by organizations, to self-organized exercises
in fitness centres. The reason for this change can be linked to the increase of individualization.
The paper will also analyse the physiological changes in the body, in regard to improved
metabolism. Furthermore, the paper will analyse the respiratory quotient, and how the
respiratory quotient chances with the intensity of exercise.
Finally, the paper will discuss the general health level in Denmark and the increase in obesity and
discuss some of the possible reasons to the changed in exercise habits. The last part will be
discussed in relation to the postmodern society.
Side 3 af 29
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................. 2
Indledning ............................................................................................................................................. 4
Opgaveformulering........................................................................................................................................ 5
1.0 Identitetsdannelse ............................................................................................................................ 5
1.1 Anthony Giddens ..................................................................................................................................... 6
1.1.1 Strukturationsteorien ....................................................................................................................... 6
1.2 Pierre Bourdieu ........................................................................................................................................ 7
1.2.1 Habitus .............................................................................................................................................. 7
1.2.2 Kapital ............................................................................................................................................... 8
1.3 Delkonklusion .......................................................................................................................................... 9
2.0 Fysisk aktivitets betydning for kroppen ............................................................................................. 9
2.1 Danskernes motionsvaner i det senmoderne samfund ........................................................................ 10
2.2 Fysisk aktivitets indvirkning på stofskiftet ............................................................................................. 11
2.3 Kulhydrat- og fedtforbrænding ............................................................................................................. 12
2.3.1 Den respiratoriske kvotient ............................................................................................................ 13
2.4 Sådan forbedres din stofskiftekondition ............................................................................................... 14
2.5 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 15
3.0 Danskernes motionsvaner og den generelle sundhed ...................................................................... 16
3.1 Individualisering og fleksibilitet ............................................................................................................. 16
3.2 Inaktivitet ............................................................................................................................................... 18
3.3 Vi bliver federe ...................................................................................................................................... 19
3.4 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 21
4.0 Konklusion ..................................................................................................................................... 22
Litteraturliste ....................................................................................................................................... 25
Bøger ........................................................................................................................................................... 25
Internet ........................................................................................................................................................ 26
Bilag .................................................................................................................................................... 28
Side 4 af 29
Indledning
Det senmoderne samfund har flere punkter ændret på menneskernes tilværelse. Ligeledes har
individerne også været med til at ændre og udvikle samfundet, til det vi kender i dag. Den
udviklede teknologi som det senmoderne samfund bl.a. er meget kendt for, har betydning for
danskernes fysiske aktivitet. I takt med at meget er blevet teknologiseret og mekaniseret, kan vi i
dag udføre samme arbejde foran en skærm eller maskine, som i det traditionelle samfund
krævede fysisk arbejdskraft. Vi har alt fået mere stillesiddende arbejde, og det afspejler sig i
vores sundhed.
Det senmoderne samfund er ofte kendetegnet som den individualiseret tidsalder.
1
Vi løsriver os i
stadig højere grad fra den sociale arv, og den forudbestemte livscyklus. I stedet er vi blevet mere
individualiseret, og har i dag en lang række muligheder at vælge mellem. Det kan kobles sammen
med måden vi dyrker motion i dag, altså vores idrætsadfærd. Ændringerne i vores
motionsvaner og dagligdagsvaner har betydning for vores sundhed, og ses i fedmeudviklingen som
er steget drastisk de seneste 30 år.
2
I opgaven belyses Anthony Giddens og Pierre Bourdieus teorier omkring identitetsdannelse. Dette
vil kobles på den stigende individualisering vi ser i samfundet, og hvordan det kan hænge sammen
med vores motionsvaner. Motionsvanerne vil blive undersøgt, mens der vil komme bud på hvorfor
udviklingen er forløbet som den er. Opgaven vil analysere fysisk aktivitets indvirkning
stofskiftet, hvor den respiratoriske kvotient vil blive forklaret. Derudover vil opgaven komme med
et bud hvordan stofskiftekonditionen forbedres mest hensigtsmæssigt. Til sidst vurderes
hvordan ændringen i vores motionsvaner og det senmoderne samfunds indflydelse, har betydning
for danskernes generelle sundhed.
1
Jensen, m.fl., Idræt i perspektiv - s. 19
2
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_6_overv%C3%A6gt_og_underv%C3%A6gt.pdf
Side 5 af 29
Opgaveformulering
Redegør for Anthony Giddens og Pierre Bourdieus teorier omkring identitetsdannelse.
Undersøg, hvilke ændringer, der er sket i danskerne motionsvaner i det senmoderne samfund.
Analysér fysisk aktivitets indvirkning stofskiftet og forklar, hvordan forholdet mellem kulhydrat-
og fedtforbrænding ændrer sig med varierende intensitetsniveau. Giv et begrundet bud på,
hvordan fysisk træning bør tilrettelægges for at give den størst mulige forbedring af
stofskiftekonditionen.
Diskutér, hvad der ligger til grund for ændringerne i danskernes motionsvaner og vurdér, hvilken
betydning det har for danskernes generelle sundhed.
1.0 Identitetsdannelse
Identitet er et centralt begreb for alle individer. Det er et konstant omdrejningspunkt, som svæver
i ubevidstheden. Vi træffe valg og agere i sammenhænge med både andre individer og
samfundet og igennem disse valg dannes vores identitet. Identiteten dannes yderligere ved at
identificere sig med noget, og samtidig afgrænse sig fra noget andet. Begrebet identitet rummer
bevidstheden om ens egen personlighed, og identitetsdannelse er således en personlig
konstruktion.
3
I vores tid i det senmoderne samfund, lever vi i en stadig voksende individualisering, mens det
traditionsprægede samfund aftager. Vi kan i højere grad selv vælge og tilrettelægge vores tid, og
dermed også hvem vi er.
3
http://gymportalen.dk/15932
Side 6 af 29
1.1 Anthony Giddens
Den engelske sociolog Anthony Giddens (1938-) giver sit bud hvordan individets identitet
dannes. Ifølge Giddens fødes vi som individer uden en identitet. I takt med livserfaring og
interaktion med andre mennesker, danner vi vores identitet.
4
Han mener, at overgangen fra det traditionelle samfund gennem det moderne og til sidst det
senmoderne samfund hvor vi befinder os nu, giver individerne en række muligheder. Vi har frit
valg på alle hylder hvad uddannelse, bosted og andre kulturelle beslutninger angår. Modsat lægger
det traditionelle samfund vægt på traditionerne og den forudbestemte livscyklus. Vi løsrives i dag i
højere grad fra familien og traditionerne, hvilket resulterer i en øget individualisering. Vi har i dag
et stærkt ”jeg hvor vi i det traditionelle samfund havde et stærkt vi”.
5
Vi er dermed ifølge
Giddens overladt til os selv i identitetsdannelsesprocessen. Individualiseringen bygger således
egne beslutninger, og dermed er identitetsdannelsen mere selvbestemt. Dette resulterer også i, at
vi i dag ser en større polarisering af identiteter. Giddens lægger vægt individets egen fortælling
som konsekvens af det senmoderne samfunds aftraditionalisering.
6
1.1.1 Strukturationsteorien
Giddens har formuleret en teori omkring identitetsdannelse, som kaldes Strukturationsteorien.
Teorien bygger på individet som aktøren og samfundet som strukturen. Aktøren og strukturen skal
indgå i et samspil, og Giddens finder det forfejlet hvis der udelukkende tages udgangspunkt i enten
aktøren eller strukturen. Han forsøger derimod at kombinere aktøren og strukturen som ender i
en strukturdualitet, hvor aktøren og strukturen supplerer hinanden. De supplerer hinanden fordi
strukturen både skal ses som et middel til aktørens handling, men også som resultatet af aktørens
handling.
7
De eksisterer altså afhængigt af hinanden.
Måden strukturationsteorien kan kobles identitetsdannelse, er ved at undersøge, hvordan
individet handler i forbindelse med samfundet. Strukturen har forudbestemt en rolle vi bør være,
4
https://www.ucviden.dk/student-portal/files//Identitetsdannelse_i_det_senmoderne_samfund.pdf s. 37
5
Jacobsen m.fl., Sociologi og modernitet - s. 215
6
Thorndal, Sociologi - s. 39
7
Laurberg, Klassisk og moderne samfundsteori - s. 456
Side 7 af 29
men dermed ikke sagt at vi skal følge den. Handlingerne behøver ikke kun at komme fra
samfundet til individet, men kan også komme fra individet til samfundet. Vi er altså med til at
præge vores omgivelser, samtidig med at omgivelserne præger os.
Klassisk og moderne samfundsteori af Martin Laurberg kommer med et eksempel hvordan
individet og samfundet indgår i et samspil:
”Når jeg tager bussen, benytter jeg mig af allerede eksisterende strukturer, men
samtidig skaber jeg disse strukturer, i samme øjeblik jeg stiger ind i bussen. Således
skabes samfundet til stadighed i en fortløbende struktureringsproces.” (s. 456, l. 16-19).
1.2 Pierre Bourdieu
Pierre Bourdieu var en fransk sociolog og levede fra Han var tilhænger af begrebet
social arv, og mente at individerne i høj grad præges af forældrenes tidligere liv. Han var kendt for
sin udarbejdelse af begreberne kapital, habitus, felt og symbolsk vold. Begreberne forklarer, hvad
der ligger til grund for individets livsstil. I det følgende vil habitus og kapital blive beskrevet i
sammenhæng med identitetsdannelse.
1.2.1 Habitus
Bourdieu dannede begrebet habitus. Begrebet bruges bl.a. til at forklare hvad der kendetegner
individet. Alle er født med habitus, og igennem erfaringer konstruerer individet sig nogle
ubevidste mønstrer, som danner identiteten. Habitusen udbygges gennem hele livet. Alt hvad vi
erfarer og oplever, bliver oplagret som en del af vores habitus, og får betydning for hvordan vi
agerer - altså vores identitet.
8
Vores habitus, som er dannet igennem erfaringer og oplevelser,
giver os evnen til at kunne handle hensigtsmæssigt og efter normen.
Opdragelsen og den sociale arv har meget at sige i forbindelse med dannelsen af habitus. Vi får en
habitus, der egner sig bedre til nogle ting, fx håndværksarbejde, hvis vi er opdraget i en
8
Thorndal, Sociologi - s. 37
Side 8 af 29
arbejderfamilie. Omvendt vil en person fra en akademisk familie udvikle en anden habitus, som vil
være bedre til at færdes i fx et universitetsmiljø. Den sociale arv er altså i høj grad med til at danne
vores habitus.
Social arv fylder langt mindre i det senmoderne samfund, end det gjorde i det traditionelle
samfund. Ikke desto mindre er vi stadig præget af den sociale arv fra barndommen, og Bourdieu
lægger mere vægt på den sociale arv end Giddens.
1.2.2 Kapital
Bourdieu står også bag begrebet kapital. Kapital og habitus spiller sammen, idet elementerne i
kapital har indflydelse vores habitus. Bourdieu dannede begrebet kapital, fordi han var uenig i
andre samfundsfaglige tænkere, der sagde, at individet udelukkende tænker rationelt. Bourdieu
mener derimod at vores livserfaring og opvækst også har betydning for hvilke valg vi træffer.
9
Bourdieu mener desuden, at der er flere faktorer, der har indflydelse hvilke valg vi træffer.
Derfor har han inddelt kapitalen i fire punkter: Økonomisk-, kulturel-, social- og symbolsk kapital.
- Den økonomiske kapital betegner indkomsten, samt de materielle goder individet har.
- Den kulturelle kapital indeholder uddannelse og sproglige kompetencer.
- Den sociale kapital referer til ens sociale netværk og dermed også familien.
- Den symbolske kapital bliver opfattet som en mere tværgående kapital. De tre andre
kapitaler kan optræde i den symbolske kapital, idet de andre kapitalformer kan tillagt sig
en symbolsk værdi. Fx kan en smart og dyr bil, som tilhører den økonomiske kapital, også
symbolere status.
10
Når vi skaber og udbygger vores kapitaler, er det samtidig et led i identitetsdannelsen. Noget af
vores kapital har vi fra den sociale arv, og andet kan vi få senere i livet.
9
Bundgård, Sociologisk set - s. 281
10
http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php
Side 9 af 29
1.3 Delkonklusion
Identiteten er noget der dannes gennem hele livet. Erfaringer og oplevelser er med til at skabe
hvem vi er. Identitetsdannelse er et centralt begreb hvis eksistens ikke kan diskuteres. Alligevel er
der forskellige syn det. Igennem strukturationsteorien forklarer Giddens hvordan individet
indgår i et samspil med samfundet. Samfundet er med til at præge individet, men samtidig er
individet også med til at præge samfundet. Giddens er stor tilhænger af den stigende
individualisering, som gør, at vi i højere grad har selvbestemmelsesret over vores fremtid. Han
mener ikke, at samfundet eller traditionerne tvinger os til en given retning. Den øgede
individualisering og selvbestemmelsen gør også, at vi i højere grad selv er herre over vores egen
identitetsdannelse. Bourdieu mener derimod at vores identitet har stærke rødder i den sociale
arv. Vi har lettere ved at blive i samme retning som vi kommer fra, hvis vi præges af det fra barns
ben. Det hænger også sammen med habitus, som Bourdieu beskriver som vores personlighed der
oplagres gennem hele livet med erfaringer og oplevelser. Habitus spiller sammen med kapital,
fordi de forskellige kapitaler har indflydelse på vores habitus.
2.0 Fysisk aktivitets betydning for kroppen
Overgangen til det senmoderne samfund har medført en lang række ændringer både for
samfundet og for det enkelte individ. Fra 1990’erne og frem udviklede teknologien sig helt
ekstremt, og det resulterede i, at meget arbejde blev lettere.
11
Ligeledes under industrialiseringen
i slutningen af 1800-tallet oplevede befolkningen, at arbejdet blev mekaniseret, og dermed
krævede det mindre fysisk arbejdskraft at udføre samme stykke arbejde. Teknologien i 1990’erne
og frem resulterede i et globalt netværk, der muliggjorde kommunikation i hele verden uafhængig
af tid og sted. Det senmoderne samfund og det globale samfund, har dermed medført
stillesiddende arbejde, motorisering af transport og flere tilbud om stillesiddende fritidsaktiviteter
11
http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/efter-den-kolde-krig-/
Side 10 af 29
som TV og computere. Individerne i samfundet har tilpasset sig, og der er dermed tale om en
voksende inaktivitet blandt danskerne.
12
Som tidligere skrevet har både det senmoderne- og det globale samfund også medført en øget
individualisering. Det har ikke kun haft indflydelse på valg af udannelse, men ses også i højere grad
i valg af motionsvaner. Ifølge Giddens er vi i højere grad overladt til en selvvalgt
identitetsdannelse, og samtidig med at vi har en større palette at vælge ud fra, betyder det, at vi i
højere grad vælger den uorganiserede og selvvalgte idrætsform, idet det giver mere fleksibilitet
for individet.
2.1 Danskernes motionsvaner i det senmoderne samfund
Den anderledes samfundsstruktur som det senmoderne samfund har medført, har betydet, at
tendensen indenfor motionsvaner har ændret sig. Siden 80’erne har vi set en enorm stigning i
antallet af fitnesscentre i det danske idrætsbillede.
13
Op igennem 90’erne blev den uorganiserede
motion i fitnesscentre for alvor et hit, og tiltrak sig kunder fra hele befolkningen. Det var i
særdeleshed de unge der fravalgte foreningsidrætten, for at dyrke motion i fitnesscentre.
14
En
kvantitativ undersøgelse lavet på 16-19 årige i perioden 1993 til 2002 viser, at idrætsdeltagelsen i
foreningsregi samlet set er faldet fra 61% til 52% af den totale andel af idrætsaktive, og
forventes at være faldet yderligere i dag
15
(bilag 1). Den samlede andel af idrætsaktive i perioden
stiger dog fra 74% til 80%, faldet i foreningsidræt skyldes at de unge i større grad har valgt den
uorganiserede idræt i stedet for organiserede foreningsidræt. En anden undersøgelse lavet
voksne danskere understøtter teorien, idet den viser at kun 34% ud af 59% idrætsaktive, dyrker
motion i foreningsregi.
16
Vi er altså gået fra at være et foreningsdanmark til i højere grad at dyrke motion egen hånd.
Dette kan kædes sammen med den stigende individualisering, som forklares nærmere senere i
opgaven.
12
Holm, m.fl., Mad, mennesker og måltider - s. 358
13
Jensen, m.fl., Idræt i perspektiv - s. 7
14
Ibid
15
Ibid, s. 11
16
Ibid- s. 59
Side 11 af 29
En anden tendens vi har set de sidste årtier i danskernes motionsvaner, er den stigende interesse
for ekstremidræt. Når vi den ene side oplever en nedgang i aktiviteten i nogle grupper af
samfundet, og den anden side oplever en stærkt stigende interesse, er der tale om en
polarisering af idrætsaktive og inaktive.
17
Det ses også bilag 2 hvor antallet af maratonløbere er
steget fra 784 løbere i 1980 til 5.567 i 2004 for Copenhagen Marathon.
2.2 Fysisk aktivitets indvirkning på stofskiftet
Stofskiftet er en konstant proces, som både sker i kroppen under hvile og under fysisk aktivitet.
Hvilestofskiftet er betegnelsen for den energiomsætning, der sker i kroppen under hviletilstand.
Hvilestofskiftet udgør det meste af det totale stofskifte, ca. 50-70% men afhænger fra person til
person.
18
Stofskiftet kan endvidere påvirkes af fysisk aktivitet.
Evnen til udholdenhed er defineret ved stofskiftekondition, fordi forøgelsen af udholdenheden
hovedsageligt sker ved ændringer i musklernes stofskifte.
19
Ved stofskiftekondition forstås den
evne musklerne har til at udnytte ilten til respiration og bortskaffe affaldsstoffer fra musklerne.
bilag 3 ses en graf over evnen til at holde en given intensitet i ngere tid for henholdsvis
trænede og utrænede personer. Af grafen kan der udledes, at trænede personer kan motionere i
længere tid før udmattelse, ved det samme intensitetsniveau end en utrænet kan. Den fysiske
form har altså meget at sige i forbindelse med sammenhængen mellem træningsintensiteten (% af
max iltoptagelse), og den givne tidsperiode man udfører aktiviteten i, før man bliver udmattet.
20
Hvordan har den fysiske aktivitet så indflydelse på stofskiftet? Det hænger sammen således, at ens
stofskiftekondition forøges når man laver fysisk aktivitet, og træner man udholdenhedstræning,
øges stofskiftekonditionen i særdeleshed. Ved udholdenhedstræning er intensitetsniveauet ikke
17
Pilgaard, Sport og motion i danskernes hverdag - s. 54
18
http://www.ind.ku.dk/undervisning-kurser/kurser_for_andre/efteruddannelse_naturfag/flamingo-kalorimetri.pdf
19
Wolf, m.fl., B - for bedre idræt - s. 77
20
Ibid, s. 84
Side 12 af 29
den vigtigste del. Det vigtigste er, at man holder intensiteten stabil, uanset om den er lav, moderat
eller høj, og træner i en længere periode.
21
Træning af stofskiftekondition er en aerob proces dvs. med ilt, og træningen skal vare i længere
tid, for at de aerobe processer i gang. Ved fysisk aktivitet, øger man dermed sin
stofskiftekondition, hvilket betyder, at kroppens evne til at optage fedt og kulhydrater fra vores
mad bliver bedre. Derved undgår man, at fedt og sukker cirkulerer rundt i blodet i unødig lang tid,
og dermed øger risikoen for livsstilssygdomme som type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
22
2.3 Kulhydrat- og fedtforbrænding
Kroppen er konstant i gang med forbrændingsprocesser, og til det skal den bruge energien fra
vores mad. Kroppen omdanner glukose og ilt sammen med ADP og P til kuldioxid, vand samt ATP.
Denne proces foregår i cellernes mitokondrier og ser således ud:
C
6
H
12
O
6
+ 6 O
2
+ 30 ADP + 30 P
6 CO
2
+ 6 H
2
O + 30 ATP.
Processen kan også se anderledes ud, hvis musklerne bruger fedt i stedet for kulhydrater til
forbrændingsprocessen. I det tilfælde bliver fedtsyre og ilt sammen med ADP og P omdannet til
kuldioxid, vand og ATP. Processen ser således ud og foregår også i mitokondrierne:
CH
3
(CH
2
)
14
COOH + 23 O
2
+ 109 ADP + 109 P
16 CO
2
+ 16 H
2
O + 109 ATP.
Fordelingen af hvor meget fedt og kulhydrat vi forbrænder, afhænger af arbejdsintensiteten. Der
forbrændes kulhydrater i et større omfang jo højere arbejdsintensitet man dyrker motion med.
Dyrker man motion med en iltoptagelse 85-95% af sin maximale iltoptagelse, forbrændes der
næsten udelukkede kulhydrater. Arbejder man derimod med en lav intensitet, ca. 30-40% af sin
maximale iltoptagelse, forbrænder man ca. 50% fedt og 50% kulhydrater.
23
Forholdet mellem
denne fordeling kaldes den respiratoriske kvotient.
21
http://www.helsinge-laegecenter.dk/patient-info/motion/
22
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/529/articles/2421
23
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-
ernaering/stofskifte-og-fysisk-aktivitet/
Side 13 af 29
2.3.1 Den respiratoriske kvotient
Den respiratoriske kvotient - rq-værdien, strækker sig fra 0,7 - 1,0. Ved 100% fedtrespiration er rq
0,7, og ved 100% kulhydratrespiration er rq 1,0. Man finder rq-værdien ved at måle udskilt
CO
2
og optaget O
2
for individet. Altså ser ligningen for fedtrespiration således ud:
CH
3
(CH
2
)
14
COOH + 23 O
2
16 CO
2
+ 16 H
2
O, altså er rq = 16/23 = 0,7.
For kulhydratrespiration:
C
6
H
12
O
6
+ 6 O
2
6 CO
2
+ 6 H
2
O, altså er rq = 6/6 = 1,0.
Jo hårdere intensitet man arbejder med, desto højere vil ens rq-værdi re, og dermed vil man
forbrænde mere kulhydrat i forhold til fedt (bilag 4). Det skyldes, at kroppen desperat har brug for
mest mulig ATP, og da det kræver mindre ilt for kroppen at levere ATP under kulhydratrespiration
end under fedtrespiration, vil rq-værdien være tættest på 1,0 ved meget hårde præstationer.
Ved udnyttelse af ren kulhydrat, bliver udbyttet 20,5 kJ pr. liter ilt, og ved fedt er udbyttet kun 19
kJ pr. liter ilt. Det svarer til, at musklerne kan 7% mere udbytte, hvis de udelukkende bruger
kulhydrat som energikilde, og det vil dermed kunne hæve præstationsevnen i meget hårde
discipliner.
24
Kroppen forsøger at opnå det største energiudbytte. Derfor er det mere hensigtsmæssigt, at
respirere kulhydrater i en situation hvor man arbejder med en hård intensitet, da musklerne har
brug for at danne ATP hurtigt, uden brug af mere ilt end højst nødvendig. Omvendt er forholdet
mere ligeligt fordelt mellem fedt- og kulhydratrespiration ved arbejde under lav intensitet eller
hvile. Det skyldes, at kroppen har rigelig adgang til ilt, og derfor udnyttes noget af fedtet her,
der spares lageret af glykogen. Dermed kan glykogenlageret vare længere, kroppen stadig
kan være beredt på at yde intensivt aerobt arbejde, hvis det bliver nødvendigt.
25
24
Hede, m.fl., Kroppen i fokus - s. 22
25
Ibid, s. 23
Side 14 af 29
2.4 Sådan forbedres din stofskiftekondition
Fysisk træning bliver ofte kategoriseret som enten stofskiftekondition eller kredsløbskondition.
Det er hensigtsmæssigt at træne begge konditionsformer, men træningen ser forskellig ud. Der
lægges vægt forskellige dele, og i det næste afsnit vil den fysiske aktivitet med henblik at
forbedre stofskiftekonditionen blive forklaret.
Modsat kredsløbskondition, hvor der er fokus de centrale forbedringer i kredsløbet, er
stofskiftekonditionen mere fokuseret musklerne og omhandler altså i høj grad de perifere
forbedringer. Når man skal forbedre sin stofskiftekondition, er der tale om træning af sin aerobe
kapacitet, som betegner udholdenheden. Det kan både foregå ved træning med høj og lav puls.
Dog afhænger den samlede træningstid af træningsintensiteten. Jo lavere puls, desto længere
træningstid skal der til, for at opnå samme effekt.
26
Gennemgående for forbedringen af
stofskiftekonditionen er, at træningen skal være længerevarende. Dermed ikke sagt, at man ikke
kan forbedre sin stofskiftekondition på andre måder.
Nyere studier viser, at styrketræning med høj intensitet også har en stor effekt musklernes
stofskifte og dermed det samlede resultat af udholdenhedstræningen.
27
Styrketræning i de store
muskler som Gluteus Maximus og Quadriceps Femoris bevirker en lang række ændringer.
Biokemisk Forening
28
beskriver et forsøg, hvor en række testpersoner kun trænede det ene ben i
10 uger. Resultaterne var tydelige. Antallet af kapillærer var steget og musklens kapacitet til at
lagre glykogen var mere en fordoblet. Derudover man, at de trænede muskler var bedre til at
udnytte fedt som energikilde i stedet for kulhydrater.
Effekten af at øge antallet af kapillærer i musklerne er afgørende for udholdenheden. Det betyder
nemlig, at musklen bedre kan udtrække ilt til respirationen, som giver energi i form af ATP.
Begrænsningen i fysisk aktivitet skyldes ofte kredsløbet, der ikke pumper tilstrækkeligt blod hurtigt
nok rundt. En del af begrænsningen vil mindskes, hvis der udvikles flere kapillærer, så mere af den
ilt der er i blodet, kan blive optaget i cellernes mitokondrier hvor respirationsprocessen finder
26
http://vorespuls.dk/artikel/kredsloebskondition-og-stofskiftekondition
27
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/529/articles/2421
28
Ibid.
Side 15 af 29
sted. Derudover øges antallet af mitokondrier i musklerne også ved styrketræning.
29
Det at
musklen ved træning bliver bedre til at bruge fedt som energikilde i stedet for kulhydrater, kan
vise sig som en fordel, fordi glykogenlageret dermed kan vare længere. Det betyder, at den
trænede muskel samlet set har en bedre udholdenhed.
30
Træning med henblik at forbedre sin stofskiftekondition kan altså se ud forskellige måder.
Man kan træne med lav, moderat eller høj intensitet, men intensitetsniveauet afgør
træningsvarigheden. Som udgangspunkt skal træning af stofskiftekondition være længerevarende,
men hvis der trænes med en høj intensitet, kan der som nævnt skæres i tiden, mens samme
resultat stadig opnås. Derudover er styrketræning for kroppens især store muskler et godt led i
forbedringen af musklernes stofskifte. En kombination af de forskellige former, vil langt hen ad
vejen give den mest optimale og sunde forbedring af stofskiftekonditionen.
2.5 Delkonklusion
Det senmoderne samfund og det globale samfund har medført normer og vaner, der har
indflydelse danskernes aktivitet og motionsvaner. Vi er generelt blevet mere stillesiddende i
forbindelse med arbejdet, som i højere grad er blevet mekaniseret. Den samfundsstruktur vi har i
dag, har tilladt individet i højere grad at løsrive sig fra den sociale arv og styrke individualiseringen.
Ifølge Giddens betyder løsrivelsen fra den sociale arv og styrkelsen af individualiseringen, at vi i
højere grad er overladt til en selvbestemt identitetsdannelse. I forhold til motion betyder det, at vi
i højere grad vælger uorganiseret idræt i stedet for foreningsidræt, fordi vi er blevet mere
individuelle og selvstyret. Fitnesscentre blomstrede frem i 80’erne, og der ses stadig en stigning i
fitnessmedlemmer.
31
Det går i høj grad ud over foreningslivet, som flere især unge fravælger til
fordel for fitnesscentre. Udover en stigning i fitnesscentrenes medlemstal, har vi også set en
anden udvikling i danskernes motionsvaner omkring ekstremsport, som er blevet et større hit, og
der er derfor tale om en polarisering af den fysiske aktivitet.
29
Michalsik, m.fl., Aerob og anaerob træning
30
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/529/articles/2421
31
http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk
Side 16 af 29
Den fysiske aktivitet har stor indflydelse stofskiftet. Stofskiftekonditionen centreres især i
musklerne, da der er tale om musklernes evne til at optage fedt og kulhydrater, og omdanne det
til energi ved fedt- og kulhydratrespiration. Respirationen af enten fedt eller kulhydrater afhænger
af intensitetsniveauet. Den respiratoriske kvotient går fra 0,7 til 1,0, og trænes der med maksimal
intensitet er rq-værdien meget tæt 1,0. Det skyldes, at der respireres 100% kulhydrater ved en
rq-værdi 1,0, og det er optimalt ved hård arbejde, da det er mindre iltkrævende at respirere
kulhydrater frem for fedt. Dog retter stofskiftekonditionen sig mod fedtforbrændingen, da det
også er hensigtsmæssigt at forbrænde fedt, glykogenlagrene holder længere, og dermed er den
samlede udholdenhed bedre. Derfor skal man træne længerevarende og ikke nødvendigvis med
en høj intensitet for at træne stofskiftekonditionen. En lav eller moderat intensitet er også fin her.
Derudover viser styrketræning sig som en fordel ved siden af udholdenhedstræningen. De to
former spiller godt sammen, da styrketræning bl.a. øger kapillær- og mitokondrieantallet i
musklerne, som derved kan optage mere ilt til respiration.
3.0 Danskernes motionsvaner og den generelle sundhed
Som Giddens strukturationsteori siger, bliver individet både præget af samfundet mens samfundet
bliver præget af individet. Det senmoderne samfund adskiller sig fra de tidligere samfund
mange punkter. Derfor individerne nødvendigvis følge med samfundet, og tilpasse sig, hvilket
mennesket i øvrigt er dygtig til.
32
Vores ændrede adfærd har resulteret i ændringer i vores
hverdagsliv. Der vil i dette afsnit blive gennemgået ændringer i forhold til vores motionsvaner, den
generelle sundhed og årsagerne hertil.
3.1 Individualisering og fleksibilitet
Som tidligere nævnt har danskernes motionsvaner ændret sig markant i det senmoderne samfund.
Vi har bevæget os væk fra Bourdieus tanker om social arv og en forudbestemt livscyklus som vi før
32
http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Mennesketstilpasning_280383_nann5281.pdf
Side 17 af 29
i tiden blev født ind i. Derimod kommer vi i højere grad til at ligne Giddens teori omkring individets
stærke ”jeg” og identitetsdannelsen, som vi i højere grad selv har indflydelse i dag. Denne
individualisering har en betydning i forhold til forklaringen i ændringerne af danskernes
motionsvaner. Det er især de unge der syntes at være præget i høj grad af individualiseringen.
33
En
forklaring herpå kan være, at de unge er født ind i et udviklet samfund, og er altopvokset med
ideen om, at der er frihed til selv at disponere over sit liv. Fitnesscentrenes vækst bliver tolket som
et eksempel den stigende individualisering, da fitnesscentre giver en anden
selvbestemmelsesret over tiden for medlemmerne, end foreningsidræt hvor man som oftest er
afhængig af tiden.
34
Uorganiseret motion har for mange været en løsning på stadig at dyrke motion, men uden at være
bundet til faste tidspunkter. Er man medlem af et fitnesscenter, har man selv bestemmelsesret
over hvornår man vil motionere. Den øgede fleksibilitet fitnesscentrene giver, som for mange i dag
er en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen, bliver set som en af de væsentligste
kvaliteter ved fitnesscentrene (bilag 5).
35
Det er denne fleksible faktor, som har trukket folk fra
foreninger til fitnesscentre. Betegnelsen ”zapper-generationen” afslører tendensen til selv at
strukturere sin tid og sit liv, i modsætning til det traditionelle samfund hvor arbejde, familie og
sociale relationer udgjorde livets helhed og rutine.
36
Uorganiseret idræt giver altså en bedre fleksibilitet, som foreningslivet ikke gør i samme
udstrækning. Til gengæld giver uorganiseret idræt ikke den samme nære fællesskabsfølelse, som
foreningerne gør (bilag 5). Men når vi i stigende grad bliver mere selvbeviste individualiseret
individer, er fællesskabsfølelsen måske lagt hylden? Bilag 6 viser en tabel, hvor der ses den
procentvise fordeling af besvarelsen I hvilken grad er du tilfreds med forholdet til de andre
medlemmer?” Her ses det, at de der er medlem af en forening, i højere grad er tilfreds eller meget
tilfreds med forholdet til de andre medlemmer, end dem der træner i kommercielle fitnesscentre
er. Det er bemærkelsesværdigt, at ca. tre gange mange af dem der træner i kommercielle
fitnesscentre, som dem der træner i foreningsregi, mener at udsagnet er irrelevant. Der er alt
33
Jensen, m.fl., Idræt i perspektiv - s. 19
34
Ibid
35
Ibid, s. 20
36
Ibid, s. 60
Side 18 af 29
ikke den samme fokus, opmærksomhed og behov for fællesskabet, hos de mennesker der træner i
fitnesscentre. Det tyder således på, at fællesskabsfølelsen under træning, i jere grad bliver et
ligegyldig spørgsmål for danskerne. Til den del af befolkningen der stadig vægter fællesskabet højt
og som motionerer i fitnesscentre, må man sige at fitnesscentrere har fundet et godt alternativ, da
der mange steder også tilbydes holdtræning, fx i form af spinning.
37
Meget peger på, at vores samfundsstruktur i dag sætter andre krav til individet, som prøver at
efterleve kravene. Arbejdslivet fylder mere for mange danskere, og har betydet at vi i højere grad
ser fleksibiliteten i træningen som en kvalitet. Vi er gået mere k fra foreningsidrætten, hvilket
også har kostet en del af fællesskabsfølelsen, men ifølge bilag 6 er der noget der tyder på, at dem
der træner i fitnesscentre, alligevel ikke vægter fællesskabsfølelsen og forholdet til de andre
udøvere i betydelig grad.
3.2 Inaktivitet
Den teknologi som det senmoderne samfund har medført, har mange måder gjort vores
hverdag lettere. Både vores arbejdsliv og hjemmeliv er mange måder blevet mindre krævende
rent fysisk. Erhvervslivet i vores nuværende samfund er kendetegnet ved en stigende inaktivitet,
som følge af den teknologiske udvikling.
38
Den stigende inaktivitet skyldes, at det senmoderne
samfund adskiller sig fra det traditionelle og det moderne samfund, ved at have langt mere
tertiært erhverv, frem for primært erhverv som var dominerede før i tiden.
39
Det primære erhverv
indebar fysisk aktivitet i store mængder, mens det tertiære foregår inde døre kontorer store
dele af dagen. Siden 1987 har danskerne fået mere stillesiddende arbejde, i takt med samfunds-
og teknologiudviklingen.
40
Det er ikke kun erhvervet der har ændret karakter. Fra 1987 og frem, var der også en stigning i
stillesiddende aktiviteter blandt danskerne.
41
Som et stærkt eksempel, trækker TV’et mange
37
Ibid, s. 20
38
Ibid, s. 148
39
https://sites.google.com/site/vucfynap10/identitetsdannelse/det-traditionelle-moderne-og-senmoderne-samfund
40
Ovesen, m.fl., Ernæring og diætetik - s. 91
41
Ibid
Side 19 af 29
danskere ned i sofaen og PC’en får placeret mange danskere i kontorstolen. TV og PC er dermed
direkte forbundet med inaktivitet.
42
Vi bruger bilen i højere grad, hvilket også øger inaktiviteten. Der er sket en stigning i
køretøjskilometer på de danske veje, som primært er mere kørsel med personbiler og mindre
lastbiler (bilag 7).
43
Mere bilkørsel er direkte forbundet med et dårligere kondital, viser en
undersøgelse.
44
De børn der cykler eller går i skole, frem for at blive transporteret passivt, har fire
gange så stor chance for at være blandt de 25% med den bedste kondition. Mekaniseringen i vores
samfund har altså på mange måder gjort vores hverdag lettere, men har også resulteret i, at vi er
blevet mere inaktive.
3.3 Vi bliver federe
Fedme er defineret som en tilstand i kroppen, hvor mængden af fedt er forøget i sådan en grad, at
det har konsekvenser for helbredet.
45
Fedme kan være genetisk disponeret, men skyldes ofte et
positivt energiindtag. Altså indtager man mere energi i form af mad og drikkelse, end man
forbrænder.
46
Siden 1987 er der blevet indsamlet meget data omkring overvægt og fedme i
Danmark. Overvægt defineres ved et BMI over 25, mens fedme defineres med et BMI over
30. Alle grafer viser, at vi er blevet markant fedede de sidste 30 år.
47
Bilag 8 fra Danmarks Statistik
viser, at tallene fra 1987 for fedmen i Danmark er steget til over det dobbelte i 2010.
48
Tallene for
fedmeudviklingen viser især en markant stigning hos de unge. Det er bekymrende men heller ikke
underligt, da de unge er født ind i vores nuværende udviklede samfund, og inaktiviteten er
derfor blevet inkorporeret i deres hverdag fra fødslen.
Inaktiviteten har meget at sige i forhold til danskernes sundhed. Det er et faktum at udviklingen
for overvægt og fedme stiger, og de muligheder det senmoderne samfund har medbragt, er måske
en af forklaringerne på, at vi er blevet mere overvægtige. Vi rører os generelt ikke ligeså meget i
42
Mølgaard, m.fl., Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge - s. 44
43
Jensen, m.fl., Idræt i perspektiv - s. 148
44
Mølgaard, m.fl., Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge - s. 44
45
Holm, m.fl., Mad, mennesker og måltider - s. 365
46
Hyldig, Sundhedsfremme og forebyggelse - s. 123
47
Ovensen, m.fl., Ernæring og diætetik - s. 100 og Hyldig, Sundhedsfremme og forebyggelse - s. 122
48
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_6_overv%C3%A6gt_og_underv%C3%A6gt.pdf
Side 20 af 29
hjemmet og på arbejdet, pga. den teknologiske udvikling. Paradoksalt nok viser nogle
undersøgelser, at vi faktisk dyrker mere motion samlet set i fitnesscentre og foreninger, og inklusiv
dem der løber eller dyrker anden motion på egen hånd.
49
Dvs. at vi aldrig har motioneret så meget
som nu. Men hvordan kan det være, vi bliver mere overvægtige? Meget tyder på, at der
være andre faktorer end inaktiviteten i hjemmet og på arbejdet, der spiller ind.
I takt med at globaliseringen er blevet en del af vores nuværende samfund og hverdag, bliver
vores kultur påvirket af andres og omvendt. En sentlig faktor at tage fat her, i forbindelse
med vores stigende overvægt og fedme, er madkulturen som vi i høj grad præges af. Den
Amerikanske fastfood industri har for alvor vundet frem i samtlige lande rundt om i verden.
50
Udbuddet og efterspørgslen og dermed forbruget stiger energitætte varer fra fastfoodkæder
som fx McDonald’s og Burger King.
51
Fastfood er kendt som billig mad, vi lokkes i højere grad til
at købe fastfood, for det kan svare sig rent økonomisk, og det giver fleksibilitet rent tidsmæssigt.
Arbejdssektoren forlanger stadig mere af os, eksempelvis snakken om at arbejde 12-minutter
ekstra om dagen
52
, og det betyder, at et hurtigt måltid uden indkøb, madlavning og opvask, måske
oftere bliver prioriteret i dag.
Kigger man udelukkende på vores motionsvaner, kan man undre sig over, at vi bliver federe, mens
grafer samtidig viser, at vi dyrker mere motion.
53
Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvordan
undersøgelserne er lavet. Et medlemskab i Fitness World og et medlemskab i en forening,
resulterer ikke nødvendigvis i samme træningslængde. Nok har man flere muligheder i et
fitnesscentre, og en stor fleksibilitet, der gør at man kan træne når man vil, men modsat kan
fleksibilitet også vise sig at være negativ. Der er ikke den samme forpligtelse til at komme i et
fitnesscenter, som der er ved at være en del af et hold i en forening. Foreninger indbyder til et
forpligtende samarbejde, et fællesskab og en afhængighed som understøttes af bilag 5. Et
fitnesscenter tilbyder fleksibilitet men rummer også en vis uafhængighed der gør, at folk ikke er
forpligtiget til at komme derned, hvilket måske gør, at mange ikke kommer derned meget som
49
Laub, Danskernes motions- og sportsvaner 2011 - s. 54
50
Hyldig, Sundhedsfremme og forebyggelse - s. 120
51
Holm, m.fl., Mad, mennesker og måltider - s. 358
52
”12-minutter mere om dagen” var en finanspolitisk plan som S og SF udarbejdede i 2010. Reformen indebar at
lønmodtagerne skulle arbejde 12 minutter mere om dagen, og dette skulle resultere i et større økonomisk udbytte for
staten til fordel for velfærden.
53
Laub, Danskernes motions- og sportsvaner 2011 - s. 54
Side 21 af 29
de gerne vil. Med fedmeudviklingen i baghovedet, kan man let forestille sig, at mange
medlemskaber ikke bliver udnyttet i særlig stor grad, selvom træningsmuligheder bliver tilbudt
næsten døgnet rundt.
Fedmeudviklingen har stor betydning for danskernes generelle sundhed. For meget overflødigt
fedt i blodbanen og rundt om organerne øger risikoen for livsstilssygdomme som diabetes 2,
hjertekarsygdomme og en lang række andre sygdomme, som koster samfundet dyrt.
54
Udover
fysiske problemer, kan overvægt og fedme også give psykiske og sociale problemer. World Health
Organization har defineret folkesundhed ikke kun som fraværet af sygdom, men også som en
tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende.
55
Der er derfor tale om flere forskellige
problemer forbundet med fedme, som alle strider imod sundheden.
3.4 Delkonklusion
Vores motionsvaner og den generelle sundhed har ændret sig som følge af indtrædelsen af det
senmoderne samfund. En stor og betydelig faktor er individualiseringen, som er tiltaget i det
senmoderne samfund. Vi er selv herre over vores liv, og hvordan vi bruger tiden.
Individualiseringen afspejler sig i ændringerne i vores motionsvaner, og kan kobles sammen, da vi
på mange måder dyrker motion mere individuelt i dag. Det foregår i højere grad i fitnesscentre, og
går ud over foreningerne. Den kvalitet som fitnesscentrene giver i et samfund som vores, er
fleksibiliteten og styringen over hvornår man vil motionere. Man er ikke bundet til faste tider, men
kan derimod selv tilrettelægge sin tid, hvilket er i overensstemmelse med Giddens tanker om at vi
bevæger os væk fra den sociale arv, og mod en mere selvbestemt tilværelse.
Et andet kendetegn ved det senmoderne samfund, er den stigende inaktivitet. Det skyldes i høj
grad teknologien, som gør mange ting i vores hverdag lettere og mindre krævende rent fysisk.
Store dele af vores arbejde er også gået fra at være aktivt til at være stillesiddende, fordi det
tertiære erhverv er vokset enormt. Siden 1987 har danskerne fået mere stillesiddende arbejde.
Derudover har vi også fået flere stillesiddende aktiviteter som fx TV, PC og bilen. Denne inaktivitet
54
Hyldig, Sundhedsfremme og forebyggelse - s. 123
55
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_2_baggrund_og_form%C3%A5l.pdf
Side 22 af 29
ses som et led i fedmeudviklingen i Danmark, som er stærkt stigende. Siden 1987 er tallene for
fedme steget til over det dobbelte. Grafer viser, at vi samlet set dyrker mere motion, men det
strider imod den stigende fedme i samfundet. En forklaring herpå kan være den kulturelle
indflydelse vi får fra andre lande angående madkulturen. Fastfood industrien fra Amerika har vist
sig at være stærkt tiltagende herhjemme, og det kan være en af årsagerne til, at fedmeudviklingen
er stigende.
En tredje faktor i fedmeudviklingen som hænger sammen med vores motionsvaner, er brugen af
fitnesscentre. Et medlemskab i et fitnesscenter giver ikke samme forpligtigelse som et
medlemskab i en forening gør, og det kan være en grund til, at mange ikke får dyrket tilstrækkelig
motion i et fitnesscenter. Altså kan medlemstallet godt stige, selvom motionsmængden samlet set
falder. I takt med at vi bliver mere overvægtige, øger det risikoen stærkt for livsstilssygdomme,
som koster samfundet dyrt.
4.0 Konklusion
Danskernes motionsvaner har gennemgået en udvikling i det senmoderne samfund. Der ses en
større tendens til at motionere i fitnesscentre på bekostning af foreningerne. En af de væsentligste
grunde til at mange danskere har valgt at omlægge deres træningsform, er den fleksibilitet som et
fitnesscenter tilbyder. Man har selv herredømmet over hvornår man vil motionere, i modsætning
til en forening, hvor træningstiderne er faste. Fleksibiliteten har altså været en væsentlig kvalitet
for mange, og det skyldes arbejdssektorens større krav til os. Vi som individer prøver at efterleve
de krav der sættes, og derfor er en større fleksibilitet rent motionsmæssigt en fordel i hverdagen.
Grunden til der sker en stigning i antal medlemmer i fitnesscentre, som ellers er meget individuelt
og til dels uden for fællesskabet, er bl.a. den stigende individualisering, vi ser i det senmoderne
samfund. Ifølge Giddens er vi på vej væk fra den sociale arv, og sigter i højere grad mod vores egen
vilje og fremtid og ikke blot mod samfundets vilje og fremtid. Han mener altså, at
identitetsdannelsen er mere op til en selv i dag. Derudover kommer Giddens med
strukturationsteorien, der fortæller, at det ikke kun er samfundet der præger os, men at vi som
individer også præger samfundet, til det det er i dag. Bourdieu kommer med en lidt anden
Side 23 af 29
udlægning. De to samfundstænkere vægter noget forskelligt i forhold til identitetsdannelsen.
Bourdieu snakker mere om habitus og kapital som byggestenen i vores identitet. Habitus, er
begrebet for al den viden og erfaring vi som individ opsamler gennem livet. Alle er født med en
habitus, og den udbygges gennem oplevelser og erfaringer. Her mener Bourdieu, at den sociale
arv spiller ind, idet ens habitus påvirkes af familien og normerne. Derudover snakker han om
kapital, som er afgørende for de valg vi træffer. Igen ligger den sig op ad den sociale arv, fordi vi på
forhånd er præget i en retning fra fødsel af.
Udover identitetsdannelse har opgaven belyst hvordan stofskiftekondition virker kroppen rent
fysiologisk, og hvordan man forbedrer den. Kroppens stofskifte er kroppens energiomsætning af
fedt og kulhydrater. Hvis man skal motionere med henblik på at forbedre stofskiftekonditionen, er
der fokus på at øge fedtforbrændingen, som ellers er mere iltkrævende end
kulhydratforbrænding. Fedtforbrænding er derfor ikke optimalt under meget hårde discipliner,
derfor er træning af stofskiftekondition ofte tilrettelagt med lavere intensitet, men til gengæld i
længere tid. For at forbedre udholdenheden, skal man altså op på en vis træningsvarighed.
Styrketræning med henblik at forbedre musklernes stofskifte, har også vist sig som meget
nyttig. Det der sker i musklerne ved træning, er at antallet af kapillærer og mitokondrier stiger, og
det resulterer i, at musklerne kan optage mere ilt under arbejde, og dermed have mere overskud
til at respirere fedt, som gerne skulle være et af målene ved træning af stofskiftekondition. Man
forsøger altså at den respiratoriske kvotient tættere på 0,7 end 1,0, da der respireres mere
fedt, jo lavere rq-værdien er.
Ændringen i danskernes motionsvaner afspejler sig i danskernes sundhed. Gentagende grafer
viser, at fedmen stiger blandt danskerne. Motionsvanerne har flyttet sig fra foreningerne til
fitnesscentre, men det er i sig selv ikke begrundelse nok for hvorfor vi bliver federe. Uorganiseret
idræt giver ikke den samme forpligtigelse som organiseret idræt i en forening giver, men noget
tyder på, at der være andre faktorer på spil. Ud over individualiseringen, har opgaven belyst to
andre faktorer, der kan være forklaring hvorfor kurverne for fedmen stiger: Inaktiviteten og
madkulturen. Begge faktorer er kommet i takt med indtrædelsen af det senmoderne samfund.
Den stigende inaktivitet ser vi arbejdspladser vel som i hjemmet. Teknologien har gjort, at
mange bruger computeren hver dag. Derudover sidder mange foran fjernsynet, og mange
Side 24 af 29
danskere bruger bilen. Alt dette er et led i danskernes sundhed, som kan være årsag til at kurverne
for fedme stiger. Derudover har den amerikanske madkultur taget Danmark med storm. Fastfood
kæder blomstrer op herhjemme, og de bliver brugt hyppigt. Den stigende inaktivitet, den usunde
madkultur, og et dyk i forpligtelsen i at dyrke motion, er alle sammen grunde til hvorfor
danskernes generelle sundhed hvad fedme og overvægt angår, ikke længere er samme niveau.
Grafen på bilag 8 går fra 1987 til 2010, og på de 23 år er udviklingen ikke til at tage fejl af - vi bliver
federe.
Side 25 af 29
Litteraturliste
Bøger
Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk set. 1. udg. Rikke Haue, 2010. (Bog)
Hede, Kirsten og Paul Paludan-Møller: Kroppen i fokus. 1. udg. Nucleus, 2012. (Bog)
Holm, Lotte og Søren Tange Kristensen: Mad, mennesker og måltider. 2. udg. Munksgaard, 2012.
(Bog)
Hyldig, Jette : Sundhedsfremme og forebyggelse. 1. udg. Munksgaard Danmark, 2008. (Bog)
Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 1. udg. Columbus, 2006. (Bog)
Jensen, Jens-Ole og Jan Kahr Sørensen: Idræt i perspektiv. 1. udg. Systime, 2005. (Bog)
Klassisk og moderne samfundsteori. Redigeret af: Martin Laurberg. 5. udg. Hans Reitzels Forlag,
2013. (Bog)
Michalsik, Lars og Jens Bangsbo: Aerob og anaerob træning. 1. udg. Danmarks Idræts-Forbund,
2002. (Bog)
Mølgaard, Christian m.fl.: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. 2. udg. Boje & Mobeck
as, 2007. (Bog)
Ovesen, Lars m.fl.: Ernæring og diætetik. 11. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011. (Bog)
Pilgaard, Maja: Sport og motion i danskernes hverdag. 1. udg. Idrættens Analyseinstitut, 2009.
(Bog)
Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC, kernestof fra C til A-niveau. 2. udg. Columbus, 2010.
(Bog)
Wolf, Troels og Jørn Hansen: B - for bedre idræt. 1. udg. Gyldendal, 2013. (Bog)
Side 26 af 29
Internet
Baggrund og formål. Udgivet af Statens institut for folkesundhed. Internetadresse: http://www.si-
folkesundhed.dk/upload/kap_2_baggrund_og_form%C3%A5l.pdf - Besøgt d. 17.12.15 (Internet)
Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Udgivet af VUCFYN-AP10.
Internetadresse:https://sites.google.com/site/vucfynap10/identitetsdannelse/det-traditionelle-
moderne-og-senmoderne-samfund - Besøgt d. 10.12.15 (Internet)
Efter den kolde krig, Udgivet af Aarhus Universitet.
Internetadresse:http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/efter-den-kolde-krig-1989-
2008/ - Besøgt d. 10.12.15 (Internet)
Fedmeudviklingen i Danmark. Udgivet af Motion-online. Internetadresse: http://www.motion-
online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/fedmeudviklingen_i_danmark/ - Besøgt d.
16.12.15 (Internet)
Fitnesskultur.dk. Udgivet af Idan.
Internetadresse: http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk-fitnesssektorens-
historie-de-aktive-udoevere-og-breddeidraettens-kommercialiserin/f6e7c699-2c66-4eb8-beee-
a0bb00c41b03 - Besøgt d. 15.12.15 (Internet)
Identitetsdannelse i det Senmoderne samfund. Udgivet af VIA University College. Internetadresse:
https://www.ucviden.dk/studentportal/files//Identitetsdannelse_i_det_senmoderne_sa
mfund.pdf - Besøgt d. 9.12.15 (Internet)
Kredsløbskondition og stofskiftekondition. Udgivet af Jonna Toft.
Internetadresse:http://vorespuls.dk/artikel/kredsloebskondition-og-stofskiftekondition - Besøgt d.
14.12.15 (Internet)
Kroppens energiomsætning. Udgivet af Københavns Universitet.
Internetadresse:http://www.ind.ku.dk/undervisning-
kurser/kurser_for_andre/efteruddannelse_naturfag/flamingo-kalorimetri.pdf - Besøgt d. 20.12.15
(Internet)
Side 27 af 29
Laub, Trygve Buch: Danskernes motions- og sportsvaner 2011. I: Grundrapport, 2011,
Internetadresse:
file:///C:/Users/katrine/Downloads/Danskernes%20motions%20og%20sportsvaner.pdf Besøgt d.
18.12.15 (Artikel)
Menneskets tilpasning. Udgivet af Historiefaget.dk.
Internetadresse:http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Mennesketstilpasning_2
80383_nann5281.pdf - Besøgt d. 15.12.15 (Internet)
Motion. Udgivet af Helsinge Lægecenter. Internetadresse: http://www.helsinge-
laegecenter.dk/patient-info/motion/- Besøgt d. 14.12.15 (Internet)
Pierre Bourdieu - Habitus. Udgivet af Teorier.dk.
Internetadresse: http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php - Besøgt d. 10.12.15
(Internet)
Stofskiftekondition. Udgivet af Biokemisk Forening.
Internetadresse:http://www.biokemi.org/biozoom/issues/529/articles/2421 - Besøgt d. 14.12.15
(Internet)
Stofskifte og motion. Udgivet af Sundhedsguiden.dk.
Internetadresse:http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-
ernaering/generelt-om-kost-og-ernaering/stofskifte-og-fysisk-aktivitet/ - Besøgt d. 11.12.15
(Internet)
Teorier - Anthony Giddens. Udgivet af Gym portalen.
Internetadresse: http://gymportalen.dk/15932 - Besøgt d. 8.12.15 (Internet)
Side 28 af 29
Bilag
Bilag 1
Udviklingen i 16-19 åriges idrætsdeltagelse i perioden Fra Idræt i perspektiv, s. 11.
Bilag 2
Deltagerantal i udvalgte løb og medlemsudviklingen i Dansk Atletik Forbund. Fra Idræt i perspektiv,
s. 59.
Bilag 3
Sammenhæng mellem relativ belastning (% af maximal iltoptagelse) og arbejdstid. Fra B- for bedre
idræt, s. 84.
Bilag 4
Den respiratoriske kvotient (RQ) i kroppen ved forskellige arbejdsintensiteter i procent af
maksimalt aerobt arbejde. Fra Kroppen i fokus, s. 23.
Bilag 5
Foreningslogik vs. Markedslogik fra Fitnesskultur.dk fra Idan (s. 338).
http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk-fitnesssektorens-historie-de-aktive-
udoevere-og-breddeidraettens-kommercialiserin/f6e7c699-2c66-4eb8-beee-a0bb00c41b03
Side 29 af 29
Bilag 6
Oplevelsen af andre fitnessudøvere fordelt på organiseringsform fra Fitnesskultur.dk fra Idan (s.
312)
http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk-fitnesssektorens-historie-de-aktive-
udoevere-og-breddeidraettens-kommercialiserin/f6e7c699-2c66-4eb8-beee-a0bb00c41b03
Bilag 7
Udviklingen i persontransport Fra Idræt i perspektiv, s. 148.
Bilag 8
Andel svært overvægtige fra Procent.
http://www.si-
folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_6_overv%C3%A6gt_og_underv%C3%A6gt.pdf