
At Mark Renton dominerer fortællingen vidner om ham som den egentlige hoved-
person i Trainspotting, men også det at de øvrige fortællere er hans tætte venner bi-
drager til dannelsen af denne konklusion. Dog er andre detaljer også afgørende. Først
og fremmest nævnes Renton i samtlige afsnit, også dem der ikke umiddelbart handler
om noget i nærheden af hans liv, som i Bad Blood, der ikke rammer nogle af de primæ-
re personer, men blot fortæller om en HIV smittet mands hævn og forløsning:
”I’ve got a mate called Tommy who started using smack through
hanging around with these guys in Leith. One of them I know, a guy
called Mark Renton, whom I worked with way back in my chippy
days.”
20
Her nævnes Mark Rentons navn henkastet, uden umiddelbar betydning, men på denne
måde dukker han op i alle afsnit. Derudover er den eneste kvindelige fortæller, Kelly,
en pige som Mark Renton, vist nok, var kærester med på et tidspunkt.
Afgørende for Mark Rentons position som hovedperson er, at det er hans op- og ned-
ture med heroin, forsøg på at slippe fra det samt hans flugtforsøg fra eskapismen til
London man følger. Det er altså en historie om Mark Renton fortalt af ham selv, hans
venner, handlingerne og miljøet.
Også Nordkraft er opbygget som en kollektivromansmodel. Den består af tre læn-
gere noveller, Junkiehunde, Broen og Begravelsen, som også er fortalt af forskellige
personer.
De to første dele, Junkiehunde og Broen, fortælles begge i 1. person, jeg-
fortællerne er henholdsvis Maria og Allan i år 1990 og 1992. Den sidste og opsamlende
del, Begravelsen, fortælles i 3.person af en alvidende, og klinisk beskrivende, fortæller,
der følger gruppen og de enkelte på skift. Ole Christian Madsen, instruktør af filmen
Nordkraft og ven af Jakob Ejersbo, mener at: ”Maria, Allan og Steso er udspaltninger
af det samme menneske”
21
, en teori jeg vil komme nærmere ind på i kapitel 3 om ka-
raktererne. Holder vi os til teorien om de tre personer som værende én sammenhæn-
gende hovedperson, er romanen i de to første dele i 1. person, og forfatteren har så
20
Trainspotting, s. 241
21
kilde 7, s. 1